Skattefrihed efter overgangsregel bortfaldt ved skattepligtig fusion af investeringsbeviser

Journalnr. 23-0001633 Skattestyrelsen har genoptaget og fastholdt klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021 vedrørende aktieindkomst. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Baggrund Klageren fremsendte den 10. juli 2022 en klage til Skatteankestyrelsen vedrørende sin aktieindkomst for indkomståret 2021. Skatteankestyrelsen oprettede på baggrund heraf en sag med sagsnr. [sag1]. Sammen med klagen havde klageren vedlagt klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2021. Da klagen angik klagerens aktieindkomst, og denne ikke var ændret ved årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2021, vurderede Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen havde truffet en afgørelse om klagerens aktieindkomst i overensstemmelse med det oplyste, hvorfor Skatteankestyrelsen anså klagen for at være en anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021. Skatteankestyrelsen oversendte derfor klagen og sagens akter til Skattestyrelsen, således at Skattestyrelsen kunne behandle genoptagelsesanmodningen. Skattestyrelsen behandlede herefter genoptagelsesanmodningen og traf afgørelse den 11. oktober 2022, som klageren påklagede til Skatteankestyrelsen den 5. januar 2023. Det er denne klage, som behandles i nærværende klagesag. Anskaffelser i 2004 og beholdning pr. 31. december 2005 Det fremgår af fondsnotaer fra [finans1], at klageren i januar 2004 købte følgende investeringsbeviser: Værdipapir Stk. Kurs Kursværdi [finans2], [afdeling1] 2.200 64,500000 141.900,00 Kurtage 0,1500 % 212,85 Nettobeløb 142.112,85 Værdipapir Stk. Kurs Kursværdi [finans2], [afdeling1] 600 64,500000 38.700,00 Kurtage 75,00 Nettobeløb 38.775,00 I alt 180.887,85 kr. Af en depotoversigt fra [finans1] fremgår, at klageren pr. 31. december 2005 havde følgende aktiebeholdning: Papirnavn Nominelt Kurs Kursværdi [virksomhed1] 1.300,00 11,880 15.444 [finans2], [afdeling1] 2.800,00 79,490 222.572 [virksomhed2] Plc 2.000,00 17,720 35.440 DERES DEPOTVÆRDI PR. DEN 31-Dec-2005 UDGØR I DKK 273.456 Af en fondsnota ligeledes fra [finans1] fremgår dog, at klageren med handelsdato den 29. december 2005 solgte 2.000,00 stk. aktier i [virksomhed2] Plc. Valørdato er den 3. januar 2006. Af klagerens årsopgørelse for 2005 kan udledes følgende: Indberettede formueoplysninger fra pengeinstitutter m.fl. (…) (…) (…) Kursv. Børsnot. Aktier, invest.bevis 273.456 Fusion i 2013 Klager modtog den 6. september 2013 en depotmeddelelse fra [virksomhed3] A/S. Af meddelelsen fremgår bl.a.: ”(…) På generalforsamlingen i Investeringsforeningen [finans2] den 24. april 2013 blev det vedtaget at fusionere [finans2], afdeling [finans2], [afdeling1] som den ophørende afdeling og [finans2], afdeling [finans2], [afdeling2] som den fortsættende afdeling. Ombytningen er sket på baggrund af indre værdier pr. 29. august 2013: [finans2], [afdeling1]: 87,724100 [finans2], [afdeling2]: 128,994205 (…) Skattemæssigt skal fusionen betragtes som et salg fra den ophørende afdeling med skæringsdato den 29. august 2013. (…) Det betyder, at du som investor selv skal registrere salget i skattemappen på Skat.dk/tastselv. Det anbefales, at denne meddelelse gemmes som dokumentation overfor SKAT. Vi har registreret, at Deres beholdning på ovennævnte depotkonto er ændret således: Papirnavn Indlagt (+) Beholdning Udtaget (-) (antal stk.) [finans2] [afdeling1] INVEST Stykstørrelse: 100,000000 2.800,00- 0,00 [finans2] [afdeling2] INVEST Stykstørrelse: 100,000000 1.904,00+ 1.904,00 Heraf navnenoteret: 1.904 ” Klagerens bank har ligeledes orienteret klageren om ombytningen. Skattestyrelsen har udleveret følgende tekst til Skatteankestyrelsen vedrørende 2013, som ifølge Skattestyrelsen er hentet fra Skattestyrelsens aktiesystem: ”[finans2] [afdeling1] er fusioneret ind i [finans2] [afdeling2] (fortsættende afdeling). Der er tale om en skattepligtig fusion, hvorfor dine beviser i [finans2] [afdeling1] anses for at være solgt. Den skattemæssige salgssum for dine beviser udgør værdien af de beviser du har modtaget i [finans2] [afdeling2] med tillæg af det kontante beløb, der er udbetalt i forbindelse med fusionen. Det bemærkes, at kursværdien af beviserne i [finans2] [afdeling2] udgjorde: 128,994205 kr. pr. 24.08.2013.” Det fremgår af Skattestyrelsens aktiesystem for 2013, at der den 26. august 2013 er sket afhændelse af klagerens 2.800 stk. aktier i [finans2], [afdeling1], og at salgssummen var 245.616,00 kr. Forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen var 64.728,15 kr. (245.616,00 – 180.887,85 = 64.728,15). Gevinst/tab er angivet til 0,00 kr. i aktiesystemet. Ligeledes fremgår det af systemet, at klageren har anskaffet 1.904 stk. aktier i [finans2], [afdeling2] for 245.593,00 kr. Korrespondance mellem klageren og Skattestyrelsen i 2014 Klageren og Skattestyrelsen har haft skriftlig korrespondance den 8. april og 4. juli 2014 om indtastning af oplysninger om aktier, som Skattestyrelsen manglede. På korrespondancen har klageren skrevet følgende i hånden: ”(…) Indberetning af opl. om aktier: Oplyst ved henvend. til SKAT 27/10-14: Beholdningen af [afdeling2]-aktier, der oprindeligt var i [afdeling1], er stadig skattefri – når den samlede aktiebeholdning var under 136.000 i sin tid, da reglen blev indført (273.100). – Selvom de hedder noget andet nu. Gevinst altså skattefri på disse. (…) Iflg. samtale med SKAT uge 47 så er aktierne stadig skattefri – selvom der opstod divergerende opfattelser undervejs… Tjek ved lejlighed, at de står som skattefri på årsopgørelsen. (…) OBS: 10/7-22: Dette notat er fra uge 47 i 2014. Siden har der på mine SA’er stået, at ”Min beholdning havde pr. 31/12 2005 en værdi 136.000 kr (273.100 kr) eller derunder.”! (…)” Fusion i 2021 Skattestyrelsen har udleveret følgende tekst til Skatteankestyrelsen vedrørende 2021, som ifølge Skattestyrelsen er hentet fra Skattestyrelsens aktiesystem: ”Investeringsforeningen [finans2], afdeling [afdeling2] er ophørt ved en skattepligtig fusion med Investeringsforeningen [finans3], afdeling [afdeling3], som den fortsættende afdeling. Ombytningen er sket til indre værdier: [afdeling2]: 106,640159 [afdeling3]: 118,278535. Købesummen for beviserne i den fortsættende afdeling, er reduceret med en eventuel rest, der ikke kunne ombyttes til hele ordinære andele.” Af Skattestyrelsens aktiesystem for 2021 fremgår, at klageren har afstået 1.904 stk. aktier i [...] [afdeling2], at salgssummen var 203.042,00, at købesummen var 245.593,00, og at klageren dermed realiserede et tab på -42.551,00 kr. Af klagerens årsopgørelse for 2021 fremgår bl.a. følgende: Specifikation af aktier Specifikation af aktieindkomst Rubrik Udbytte DK-aktier mv. på reguleret marked, DK-depot 61 130.785 Gevinst/tab på aktier på reguleret marked mv. 66 -42.551 Samlet aktieindkomst 88.234 Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har fastholdt klagerens aktieindkomst for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse anført: ”(…) Din sag er nu afgjort ud fra de foreliggende oplysninger og det er ikke muligt at ændre på de faktiske forhold, som er lagt til grund for behandlingen af din sag. Udlodninger fra selskab/investeringsforening vil altid være skattepligtigt også selvom selve beviset skulle være skattefrit ved salg. Ved søgning på fusion i [finans2] er det muligt at finde meddelelse af 22. august 2013, hvoraf det fremgår, at der er sket sammenlægning af afdeling [finans2] [afdeling1] og [finans2] [afdeling2], men den sidste afdeling som den fortsættende afdeling. Fusionen er sket som en skattepligtig fusion, hvor der derfor sker afståelse af investeringsbeviserne i [finans2] [afdeling1] (disse er skattefrie, da de er købt før 2005 og værdien er under den skattepligtige grænse på 273.100 kr. i 2005 jf. ABL § 44.) Fortjeneste ved salg i 2013 som forskellen mellem oprindelig købesum på 180.888 kr. og salgssummen på 245.616 kr. er skattefri og derfor ikke skattepligtig i dette år. Købesummen på de nye aktier i [finans2] [afdeling2] bliver derfor 245.593 kr. Alle oplysninger om fusion herunder køb/salg fremgår af Skattestyrelsens aktiesystem fra den 3. marts 2015. Ophør og sammenlægninger af investeringsforeninger, herunder om der skal være tale om en skattefri eller skattepligtig fusion, er ikke et forhold, som Skattestyrelsen har indflydelse på eller tager stilling til. Dette afgøres i forbindelse med fusionen af investeringsforeningerne. Der er således ikke tvivl om, at der her er tale om en skattepligtig fusion, hvor du har solgt skattefrie investeringsbeviser og købet nogen nye skattepligtige beviser. Jf. aktieavancebeskatningslovens § 23 skal tab eller gevinst selvangives i det år, hvor det konstateres (realisation). Alle former for afhændelse betragtes som afståelse jf. samme lovs § 30. Det er således ikke muligt at fastholde en skattefrihed, som er ophørt ved salg af investeringsbeviser som følge af en skattepligtig fusion. Samtidig er det heller ikke muligt at modtage skattefrit udbytte/udlodninger, da sådanne udbetalinger ikke er omfattet af skattefrihed jf. aktieavancebeskatningslovens § 44, men er skattepligtigt jf. ligningslovens § 16 A. En uformel forhåndstilkendegivelse er ikke bindende for Skattestyrelsen jf. Juridisk Vejledning afsnit A.A. 4, da der ikke er tale om et bindende svar. Samtidig har det været muligt klart at konstaterer, at der ikke er tale om en skattefri fusion men om afståelse i forbindelse med en skattepligtig fusion, hvilket fremgår af de oplysninger, som kan hentes via Skattestyrelsens aktiesystem. Ukendskab eller misforståelse af reglerne kan heller ikke bevirke, at der nu kan træffes en afgørelse i strid med gældende lovgivning på aktiebeskatningsområdet. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. januar 2023 udtalt følgende: ”(…) Klagen angår årsopgørelsen 2021, hvor der er opgjort et tab på investeringsbeviser på 42.551 kr. og skattepligtigt udbytte på 130.785 kr. Der ses efter gennemgang af sagen ikke at være grundlag for at ændre på årsopgørelsen for indkomståret 2021. Udlodning af udbytte fra et selskab er skattepligtig jf. ligningslovens § 16 A og Skattestyrelsen har ingen indflydelse på beslutning om udlodning, størrelse mv. da dette er forhold, som fastsættes af investeringsforeningen. Som det fremgår af både Skattestyrelsens aktiesystem (bilag 5) samt meddelelse fra [virksomhed3] bilag 12, så er der tale om en skattepligtig fusion, som skal opgøres som et salg af de investeringsbeviser, som bliver afhændet og så en ny købesum på de beviser, som man så får i den fortsættende afdeling. I 2013 er salget og dermed gevinsten ved salg af investeringsbeviserne registeret som skattefri afståelse men dette er ikke korrekt, da den skattefrie grænse pr. 31/12-2005 jf. aktieavancebeskatningslovens § 44 på 273.100 kr. er overskredet. Dette fremgår af bilag 10, bilag 11 og formueoplysninger på årsopgørelsen for 2005, hvor den samlede værdi kan opgøres til 273.456 kr. hvilket således er over grænsen på de 273.100 kr. (15.444 + 35.440 + 222.572 = 276.456 kr.) Tab i 2021 er medregnet på årsopgørelsen for dette år med 44.551 kr. og ville ikke kunne fratrækkes, såfremt det var et skattefrit investeringsbevis. Skatteansættelsen for 2013, hvor der skulle være beskattet en gevinst, er i et forældet år. Den skattepligtige gevinst skulle medregnes som købesum for 2.800 stk. til 180.887 kr. og salgssum 245.616 = 64.729 kr. som skattepligtig gevinst. Det omtalte svar, som klager selv har påført henvendelsen fra 27/10-2014 er korrekt, hvis spørgsmål og svar er som oplyst – vil en ændring af navn betyde at der er sket salg?. Nej det vil det ikke men i den konkrete sag er der tale om en skattepligtig fusion som skal behandles som et salg, hvilket også fremgår af de oplysninger, som har været tilgængelige for klager. Reglerne fremgår af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.D.5.1 og henvisning til likvidation afsnit C.D.5.1.2. (…)” Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdistigningen på hans aktier i [finans2] [afdeling2], idet disse skal anses for at være skattefri. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) Klage over Skattestyrelsens afgørelse af 11. oktober 2022, hvor man har fastholdt grundlaget for min skat for 2013 og 2021 i forbindelse med min klage over beskatning af værdistigning på min investering under overgangsordningen af 2005, hvor et aktiedepot med værdi under 273.100 kr pr. 31. december 2005 (for ægtepar) ville være fritaget for beskatning ved afståelse. Jeg havde [finans2]s afdeling ’[afdeling1]’ navnenoteret i depot under ovennævnte overgangsordning i 2005 med henblik på at det skulle være en langsigtet skattefriholdt investering til min alderdom. Min købssum for samlet 2800 stk a kurs 64,50 var med kurtage 180.888 kr. (Der var også nogle [virksomhed1]-aktier med i depotet, men de gik bankerot. - Tilbage i det skattefri depot var kun [finans2]-aktierne.) I 2013 beslutter [finans2] uden videre at nedlægge denne pulje og fusionere den med puljen '[afdeling2]' (ligeledes navnenoterede). Ombytningen skete på basis af de respektive puljers indre værdi. Denne ombytning af papirer i mit depot skete uden nogen form for forhåndsorientering, og jeg blev bekymret for, om mit depot nu ikke længere var skattefriholdt ved afståelse. Som det fremgår af bilag desangående havde jeg både skriftlig og telefonisk kontakt til skat i oktober 2014 vedr. mine aktier. På min konkrete forespørgsel om skattefriheden for [finans2]-puljen, der jo stadig repræsenterede den oprindelige investering, fik jeg 27/10 2014, efter at spørgsmålet havde været vendt internt hos Skat, telefonisk at vide, at de stadig kunne betragtes som skattefri, og jeg lod i tillid til dette svar min investering fortsætte. Havde svaret været et andet, ville jeg have afhændet investeringen for længst. I 2021 sker der så det, at [finans2] og [finans3] foretager en selskabsfusion og i den forbindelse opløses puljerne i [finans2] og hele værdistigningen i de respektive puljer udbetales som aktieudbytte! Ligesom det var tilfældet i 2013 modtog jeg intet, før fusionen og ombytningen af papirer var en realitet 15. december 2021. (Jeg ved ikke, om der er overtrådt nogen regler i den forbindelse? Mine papirer var som nævnt navnenoterede, men jeg modtager ingen af de meddelelser, der er sendt ud omkring denne beslutning: hverken om beslutningen om fusionen eller indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling i den forbindelse eller meddelelsen om opløsningen af diverse puljer og hvilke nye puljer, de ville blive ombyttet med, eller om den ekstraordinære udlodning, der vil finde sted og den omtrentlige størrelse af denne udlodning. Intet i E-boks, intet gennem min bank, intet på papir – Intet! Men i min E-boks lander 15. december 2021 en meddelelse om papirombytningen i mit depot, og samme dag lander der så et 'aktieudbytte' på små 90.000 kr på min konto – til min store undren og overraskelse. Jeg havde meget om ørerne op til julen 2021 med deltidsarbejde i vaccinecentre, juleforberedelser og alt, og siden fik jeg i februar 2022 konstateret en uhelbredelig prostatacancer.. Så hele denne historie gled lidt i baggrunden indtil jeg 22. juni 2022 modtager en meddelelse fra Udbetaling Danmark i min E-boks med krav om tilbagebetaling af det meste af mit pensionstillæg for 2021 som følge af dette 'aktieudbytte'! Jeg er således ikke alene blevet beskattet af værdistigningen i min oprindeligt postulerede skattefri aktiebeholdning, men jeg bliver også ramt på min pension af, at [finans2] har ladet [finans3] overtage deres investeringsafdeling og at værdistigningen gennem mange år i de opløste puljer i den forbindelse blev udbetalt som aktieudbytte – og altså samme år som jeg er gået på pension. Begivenheder jeg ingen indflydelse har haft på og som rammer i en periode, hvor værdi af opsparing udhules af kursfald, og hvor både opsparing og pension udhules yderligere af inflation.. Jeg kan ikke acceptere, at man kan have 'et skattefrit depot', der så viser sig ikke at være skattefrit alligevel, fordi nogle investeringsbanker fusionerer og udbetaler puljernes mangeårige værdistigning som 'aktieudbytte'. Der må være mulighed for at undtage sådanne 'udbytter' for skat jf. reglerne for skattefrit depot, når der åbenlyst er tale om tvangsrealisation af stigning i en puljes indre værdi. Jeg er indforstået med, at mit 'skattefri depot' ikke længere kan være skattefrit efter fusionen af [finans2] og [finans3] og den i den forbindelse foretagne udlodning af værdistigningen gennem årene. Men det er min påstand, at værdistigningen af mit depot af [finans2] [afdeling2] stadig var at betragte som skattefri ved afståelse frem til 15. december 2021, hvor fusionen og papirombytning fandt sted, og hvor værdistigningen blev udloddet som 'aktieudbytte'. Dels var ombytningen af aktier i 2013 uden nogen form for udlodning og baseret på indre værdi i de respektive puljer. Min oprindelige investering fortsatte - blot i andre papirer. Dels fik jeg ved henvendelse til Skat i oktober 2014 at vide, at min investering stadig kunne betragtes som skattefri ved afståelse. Og på mine SA'er har der også lige siden været påtrykt: 'Min beholdning havde pr. 31. december 2005 en værdi 136.600 kr. (273.100 kr.) eller derunder.' Som følge af alt dette har jeg beholdt min investering i [afdeling2] i tillid til, at denne investering var skattefri ved afståelse. Grundlæggende er det min påstand, at jeg fejlagtigt er blevet sat i skat af en udlodning, der repræsenterer mange års stigning i indre værdi, som jeg rettelig ikke burde skulle betale skat af! Og dette af udefrakommende årsager, som jeg er absolut uforskyldt i. Regnestykket (det fejlagtige) ser sådan ud: [finans2] [afdeling1] Købt i alt 2800 a kurs 64,50 (kurt. 288) i 2004 (indlagt i skattefrit depot 2005) = 180.888 kr. Ombyttes i 2013 til [finans2] [afdeling2] i forhold til afdelingernes indre værdi: 2800 '[afdeling1]' a kurs 87,724100 = 245.627 kr. 1904 '[afdeling2]' a kurs 128.994205 = 245.605 kr. Ved selskabsfusionen mellem [finans2] og [finans3] pr. 15.december 2021 nedlægges så '[afdeling2]' og overgår til [finans3]s '[afdeling3]'. De 1904 [afdeling2] har ved likvideringen en kursværdi på 326.974 kr. Hele værdistigningen i [afdeling2] udloddes som aktieudbytte = 123.931 kr. Efter udlodning er restværdien = 203.043 kr. Tab: Indgang 245.605 kr minus værdi efter udlodning 203.043 kr = 42.562 kr. Netto-aktieavance til beskatning: 123.931 kr minus 42.562 kr = 81.369 kr. (Plus tidligere samme år udbetalt ordinært udbytte i [afdeling2] 6.854 kr = i alt 88.223 kr.) Det skal bemærkes, at puljen i [finans3]s '[afdeling3]' hurtigt efter ombytningen faldt fra de efter udlodningen nævnte 203.043 kr til omkring190.000 kr og siden yderligere, og at de dags dato står til 174.431 kr – en kurs, puljen har ligget omkring i 8 måneder. Jeg har således betalt skat af et udbytte, der repræsenterer en betydeligt større gevinst, end der reelt var tale om! Det rigtige regnestykke bør se sådan ud: [afdeling2]s kursværdi ved likvideringen december 2021: 326.974 kr [afdeling1] købt i 2004 for 180.888 kr 17 års Skattefriholdte værdistigning: 146.086 kr Eller snarere kun 117.000 kr jf. ovenstående, der viser, at den ny puljes kurs var for høj! En værdistigning der altså er tvangsrealiseret i 2021 uden mit vidende og mod min vilje. Sekundært vil jeg således protestere mod at denne tvangsrealisation medfører de fra lovgivers side helt sikkert utilsigtede men for mig særdeles ubehagelige følger. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Som det fremgår af det til Skatteankestyrelsen indsendte bilag 'scan0004', er aktieposten i [virksomhed2] solgt inden 31. december 2005, og det må betragtes som en fejl, at denne aktiepost stadig figurerer på aktiebeholdningsudskriften af 31/12 2005. Aktiebeholdningen pr. 31/12 2005 er dermed under den skattefrihedsgaranterede (!) grænse på 273.100 kr pr denne dato. Hvilket også er anerkendt af Skattestyrelsen i forbindelse med tidligere indsendt anke til Skatteankestyrelsen om samme forhold. (Men jeg har da en vis forståelse for, at Skattestyrelsen gensender den tidligere til Skatteankestyrelsen fremsendte korrespondance uændret og altså uden at gå nærmere ind i sagen igen.) (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 17. december 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”(…) Jeg har besluttet at indsende en redigeret version af min klage til Udbetaling Danmark af 6. juli 2022 som bemærkning til jeres forslag til afgørelse for at opsummere min oplevelse: … Jeg er som følge af tilfældigheder kommet til at stå som en rig pensionist, der modtager kæmpe aktieudbytter fra en større formue i aktier. Sådan forholder det sig ikke! De få aktier, jeg har, er rester af arv og egen opsparing til alderdom gennem mange år. Og reglerne for pensionstillæg og ventetillæg har utilsigtet ramt en forkert borger! Sagen er følgende: I forbindelse med forenklinger i aktieavancebeskatningen vedtoges det i 2005, at indestående i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger, som kunne sælges skattefrit pr. 31/12 2005, skulle kunne sælges skattefrit ud i al fremtid, uanset hvor stor gevinsten evt. måtte være. Aktiebeholdningen skulle blot have en kursværdi på maksimalt 273.100 kr (for ægtepar) pr. 31/12 2005. Papirerne i en sådan portefølje ville altså være skattefri ud i al fremtid. Jeg, der forsøgte efter bedste evne at sikre opsparing og alderdom, sørgede følgelig omhyggeligt for at have en portefølje, der holdt sig inden for disse grænser – investeret primært i [finans2]s [afdeling1], hvor de var navnenoteret. Jeg har troligt ladet de 2800 aktiebeviser i denne afdeling blive stående i alle årene i forvisning om, at det var en skattefri investering, der skulle være med til at sikre min alderdom. Uden varsel lukkede [finans2] imidlertid denne pulje i 2013 og overførte værdien af de 2800 beviser til 1904 stk. i deres pulje [afdeling2]. Jeg henvendte mig til skattevæsenet for at få at vide, om denne disposition fra [finans2]s side ville have betydning for, hvorvidt de nye papirer (der jo repræsenterede den oprindelige skattefri portefølje) stadig kunne betragtes som skattefri. Og svaret var ja. Mine 1904 stk. navnenoterede aktiebeviser i [afdeling2] var stadig at betragte som skattefri! Men [afdeling2] var – dengang ukendt for mig – en udloddende pulje, hvad der, udover at jeg blev beskattet af de udbetalte udbytter, senere skulle vise sig at få dramatiske konsekvenser for mig. I december 2021 sker der i forbindelse med en fusion mellem [finans3] og [finans2] en ny udskiftning af mine oprindelige papirer: Denne gang bliver mine papirer vekslet til [finans3]’s '[afdeling3]'. Men da [afdeling2] var en udloddende forening skulle opsparet indre værdi udbetales som udbytte. Og ikke alene udbetaler man den opsparede indre værdiforøgelse som udbytte, man udbetaler et udbytte, der repræsenterer en langt større værdiforøgelse, end jeg har haft i de 8 år, jeg har haft disse papirer. Anskaffelsesværdien for mine 1904 stk. [afdeling2] var 245.605 kr. Værdien af mit depot efter den nye papirombytning og udbytteudbetaling på 123.931 kr faldt øjeblikkeligt med et godt og vel tilsvarende beløb til 203.042 kr. Jeg har således betalt skat af en værdi, der overstiger værditilvæksten under mit ejerskab, og jeg har betalt udbytteskat af de udbytter, der er blevet udbetalt i disse 8 år, der egentlig skulle have været skattefri værdiforøgelse, men udbytterne har dog som regel har været beskedne – i størrelsesordenen under 10.000 kr. Mit depot mister 127.000 kr i værdi i forbindelse med udbetalingen af udbyttet på knap 124.000 kr. Min 'skattefri' værdiforøgelse bliver beskattet med 27%. Reelt mere jf. den høje indgangspris. Med til historien hører, at jeg aldrig modtog nogen form for varsel om papirombytningen. Jeg har ved henvendelse til [finans3] fået at vide, at der er udsendt meddelelse om fusionsplanen mellem [finans3] og [finans2] 17/8-21. 23/9-21 er der udsendt indkaldelse til afholdelse af ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med fusionsplanen til afholdelse 15/10-21. 22/11-21 er der udsendt meddelelse om de konkrete ombytninger af puljer – herunder om ombytningen af '[afdeling2]' med '[afdeling3]'. 3/12 -21 er der så udsendt meddelelse om den forventede størrelse på de respektive udbytter, der vil blive udbetalt i forbindelse med ombytningerne.. Trods min navnenoterede aktiebeholdning har jeg INGEN AF DISSE MEDDELELSER MODTAGET! Hverken i E-Boks, hos [finans4], som forvalter mit depot, i papirform eller nogen andre steder! HVIS jeg havde modtaget en eller flere af disse meddelelser – hvad jeg altså ikke har - ville jeg have haft mulighed for efter moden overvejelse og i ro og mag at sælge mit depot af [afdeling2], som i hele perioden havde en værdi på omkring 320.000 kr. Og så burde hele det kontante beløb have været skattefrit, sådan som det var blevet lovet, og blot stå som en kontobevægelse. Det er så, hvad det er. Det sker i december – helt præcist 15. december 2021 – og jeg har nok at tænke på, til at jeg ikke på daværende tidspunkt går mere ind i sagen. (Det er tæt under jul, og jeg deltidsjobber som vaccinecentervagt for at få de økonomiske ender til at hænge sammen og har også andre problemer at bruge tid på, og i vinter/forår 2022 får jeg så også lige konstateret en inkurabel prostatacancer, som jeg startede i strålebehandling mod i juli.) Men nu kommer der i 2022 så også et brev fra Udbetaling Danmark, der forlanger 28.128 kr tilbagebetalt for for meget udbetalt tillægspension og ventetillæg i 2021! På grund af det udbetalte aktieudbytte, der repræsenterer værdistigningen af min 'avanceskattefri' investering til alderdommen! Med tilbagebetalingskravet fra Udbetaling Danmark på 28.128 kr og udbytteskatten af udbyttet på 33.461 kr vil jeg så have betalt 61.589 kr af udbyttet på 123.931 kr – svarende til 49,7% af min 'avanceskattefri' værdiforøgelse. Jeg mister altså ca. 62.000 kr takket være den papirombytning, der er foretaget 15. december 2021. Senere værditab ikke medregnet. Ikke nok med at min ’skattefri aktiepulje’ på grund af investeringsselskabernes skalten og valten med puljerne, har vist sig på ingen måde skattefri: Jeg får lige et ekstra los bagi, i og med at det enorme aktieudbytte fra den seneste skalte-valte bliver modregnet i min tillægspension og mit ventetillæg, fordi man havde valgt at udbetale hele værdistigningen lige præcis i det år, hvor jeg havde valgt at gå på pension! Havde man valgt at nedlægge puljen og udbetale hele værdistigningen i 2020, havde det ikke haft nogen betydning, for da var jeg jo ikke gået på pension! (Hvad jeg følte mig tvunget til fra januar 2021 pga. nedlukningen af lufttrafikken og siden afskedigelse i mit flycater-job i oktober 2020.) Og havde man valgt først at udbetale hele værdistigningen i 2023, så havde det HELLER ikke haft nogen betydning! For pr 1. januar 2023 blev man ikke længere modregnet for ægtefællens arbejdsindkomst i pensionstillægget, og dermed ville jeg ikke længere være blevet modregnet i mit pensionstillæg til trods for det store beløb, der var udbetalt i aktieudbytte! Men jeg blev altså ramt dobbelt af aktiepulje-skaltevaltningen og fik lov til både at betale skat OG at blive modregnet i min pension, fordi man udbetalte hele værdistigningen af min investering lige midt i det spand på blot to kalenderår, hvor det kunne ramme mig! (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om værdistigningen, der er opgjort som udbytte på 130.785 kr. og tab på aktier på 42.551 kr., dvs. i alt 88.234 kr., på klagerens investeringsbeviser i [finans2], [afdeling2] kan anses for at være skattefri. Retsgrundlaget Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt.: ”Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-5. Det fremgår af § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005: ”Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr.” I 2005 var grænsen 273.100 kr. for ægtefæller tilsammen. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1: ”Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.” Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1: ”Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).” Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2 og 3: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3. (…) Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.: Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt: a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at klagerens aktiebeholdning pr. 31. december 2005 opfyldte betingelserne for skattefrihed i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt. Retten lægger dermed også til grund, at beholdningen ikke oversteg den beløbsmæssige grænse på 273.100 kr. i 2005, idet det anses for godtgjort, at klagerens aktier i [virksomhed2] Plc var blevet afhændet med handelsdato den 29. december 2005. Gevinst og tab på klagerens investeringsbeviser i [finans2], [afdeling1] skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Det fremgår af depotmeddelelsen sendt til klageren den 6. september 2013, at fusionen mellem [finans2], [afdeling1] og [finans2], [afdeling2] skattemæssigt skulle betragtes som et salg fra den ophørende afdeling. Landsskatteretten lægger dermed til grund, at fusionen blev gennemført som en skattepligtig fusion. Konsekvensen af, at fusionen blev gennemført som en skattepligtig fusion, er, at aktionærerne i det ophørende selskab anses for at have afstået aktierne ved fusionen. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens investeringsbeviser i [finans2], [afdeling1] skal anses for afhændet ved fusionen i 2013. Tilsvarende er konsekvenserne af den skattepligtige fusion, at klagerens investeringsbeviser i [finans2], [afdeling2] skal anses for anskaffet i 2013. Da investeringsbeviserne er anskaffet i 2013, er de ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44, og gevinst eller tab på disse investeringsbeviser skal således medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23. Der skal således i nærværende sag ske beskatning heraf for indkomståret 2021, hvori investeringsbeviserne [finans2], [afdeling2] er realiseret. Udbytte er skattepligtigt efter ligningslovens § 16 A. Der foreligger ikke umiddelbart fuldt tilstrækkelige oplysninger om fusionen i 2021 mellem [finans2], [afdeling2] og Investeringsforeningen [finans3], [afdeling3] som fortsættende forening til at fastslå, om den foretagne udlodning af udbytte på 130.785 kr. skal beskattes med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller om udlodningen af udbytte skal beskattes med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 3, efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier. Landsskatteretten finder dog, at udlodningen af udbytte skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i begge tilfælde, da gevinst og tab på investeringsbeviserne i [finans2], [afdeling2] ikke er skattefri, jf. det ovenfor anførte herom. Det forhold, at klageren eventuelt kunne have disponeret anderledes tilbage i tid, kan ikke tillægges betydning eller føre til et andet resultat. Klagerens personlige og økonomiske forhold i øvrigt kan heller føre til et andet resultat. Der er således ikke i det relevante retsgrundlag, jf. også ovenfor, mulighed for at inddrage sådanne forhold ved bedømmelsen og afgørelsen af spørgsmålet om klagerens skattepligtige aktieindkomst ved udbytte og afståelse af aktier. Da såvel det realiserede tab som de modtagne udbytter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2021, finder Landsskatteretten, at der er med rette, at Skattestyrelsen har ansat klagerens aktieindkomst i overensstemmelse hermed. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.