Momspligt af voldgiftstilkendt vederlag for hotelrenovering

Journalnr. 22-0096197 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021 med i alt 1.863.310 kr. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabet for at være pligtig til at betale moms af leverede arbejdsydelser til [virksomhed1] ApS, jf. momslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS blev ifølge CVR stiftet den 16. november 2016 under navnet [virksomhed2] ApS (herefter selskabet). Selskabet blev stiftet af [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS. Selskabets legale ejer er [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...1], og i perioden var [person1] direktør for selskabet. Selskabet er registreret under branchekode 551000 ”Drift af hoteller og lignende overnatningsfaciliteter, og det oplyste formål er at drive restauration, cafe, kursus- og konferencevirksomhed og dermed beslægtet virksomhed ifølge selskabets årsrapport. Der er den 10. juli 2024 afsagt konkursdekret af Skifteretten i [by1], og selskabet er under konkursbehandling. Konkursboets kurator har videreført klagen på det foreliggende grundlag. Selskabet har været momsregistreret og angivet moms kvartalsvist. Selskabet har i perioden været forpagtere af en ejendom (herefter hotellet) tilhørende [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2]. Ifølge CVR er [virksomhed1] ApS’ legale ejere [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS. Forpagtningskontrakten indgået imellem selskabet og [virksomhed1] ApS er fremlagt i sagen. Det fremgår af kontrakten, at den årlige forpagtningsafgift tillægges moms. Vedrørende istandsættelse, fremgår det af kontraktens punkt 4.1, at ”Hotellet er løbende istandsat siden 2010 og overtages i god og velvedligeholdt stand, dog mangler der istandsættelse af et mindre antal værelser, hvilket sker for bortforpagters regning umiddelbart efter ikrafttrædelsestidspunktet efter nærmere aftale mellem parterne.” I perioden 2016 – 2020 har selskabet afholdt udgifter til renovering af hotellet på i alt 7.362.594 kr. inklusive moms, og selskabet har løbende fratrukket moms af udgifterne. Der er fremlagt regnskabs- og bogføringsmateriale i sagen, herunder fakturaer og leverandørkontokort, saldobalancer og selskabets årsrapporter for perioden. Hertil er der fremlagt årsrapporter for regnskabsåret 2020/2021 for [virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS. Det er oplyst, at alle håndværkerkontrakter og aftaler er indgået mellem selskabet og håndværkerne, ligesom alle fakturaer er udstedt af håndværkerne til selskabet. For så vidt angår betalingen af håndværkerne, er det oplyst af selskabets revisor, at det er sket med penge lånt af [virksomhed1] ApS’ ejere. Vedrørende låneforholdet fremgår det af klagen, at lånets finansieringskilde har været [virksomhed7] ApS, hvis reelle ejer er [person2]. [virksomhed1] ApS’ ejere er [person2]s børn, som var mindreårige, da hotelejendommen blev erhvervet af [virksomhed1] ApS. I 2020 blev der indledt en voldgiftssag vedrørende mellemværender mellem selskabet og [virksomhed1] ApS omhandlende udgifter til renovering af hotellet, betaling af leje for forpagtning og diverse arbejdsydelser udført af hotellets ansatte mv. I den del af voldgiftskendelsen af 13. april 2021 som vedrører renoveringsarbejdet på hotellets værelser, har Voldgiftsretten afgjort, at [virksomhed1] ApS skal anerkende, at de af selskabet afholdte udgifter til renovering af hotellet på i alt 7.362.594 kr. inklusive moms, har været afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS. Derfor findes [virksomhed1] ApS at være pligtig til at afholde udgiften overfor selskabet. Voldgiftskendelsens tilkendte vederlag for renoveringsarbejdet på 7.362.594 kr. inklusive moms er opgjort som summen af leverandørfakturaerne inklusive moms. Skattestyrelsen har anset beløbet for at udgøre vederlag for udførte arbejdsydelser leveret til [virksomhed1] ApS og har beregnet forhøjelsen af selskabets salgsmoms til at udgøre 20 % af vederlaget inklusive moms, i alt 1.472.519 kr. Skattestyrelsen bemærker, at selskabet allerede ved indkøbet har fratrukket købsmoms af udgifterne. [virksomhed1] ApS har i årsrapport for regnskabsåret 1. juli 2020 til 30. juni 2021 optaget beløbet på alt 7.362.594 kr. som tilgang på anlægsaktiver vedr. ”Grunde og bygninger”. Af årsrapportens note 5 fremgår: Grunde og bygninger Kostpris 1. juli 2020 14.085.330 Tilgange 7.362.594 Kostpris 30. juni 2021 21.447.924 Af- og nedskrivninger 1. juli 2020 1.400.525 Afskrivningen 492.182 Af- og nedskrivninger 30. juni 2021 1.892.707 Regnskabsmæssig værdi 30. juni 2021 19.555.217 [virksomhed1] ApS´ regnskabspost ”Gældsbrev” forøget med 7.948.967 kr., jf. årsrapporten: 2020/21 2019/20 Ændring Langfristede gældsforpligtelser Gæld til selskabsdeltagere og ledelse 1.102.496 1.079.288 23.208 Gældsbrev 20.901.230 12.952.263 7.948.967 22.003.726 14.031.551 7.972.175 Voldgiftsretten tilkender selskabet yderligere vederlag for udført arbejde på vegne af [virksomhed1] ApS i relation til vedligeholdelse og ombygning af hotellet. Voldgiftsretten har afgjort, at [virksomhed1] ApS er pligtig til at betale selskabet et vederlag for arbejde udført af selskabets ansatte. Således er der fastsat et vederlag for leverancerne til udvendig vedligeholdelse på i alt 350.000 kr. og til indvendig renovering af værelser, [restaurant] og reception på i alt 1.000.000 kr. Beløbene er tilkendt inklusive moms, og ifølge Voldgiftskendelsen har selskabet modtaget betalingen af de to vederlag den 24. juni 2020, idet beløbene på denne dato er modregnet i lejen for forpagtning af hotellet. Skattestyrelsen har anset de to beløb for at udgøre vederlag for udførte arbejdsydelser leveret til [virksomhed1] ApS og har beregnet salgsmomsen på grundlag af 80 % af vederlaget. Endvidere indeholder Voldgiftsrettens kendelse et vederlag for advokatudgifter, som er afholdt af selskabet i forbindelse en retssag om tømrerentreprisen på ejendommen. Selskabet har afholdt et beløb på i alt 221.757 kr. inklusive moms for advokatydelserne. Beløbet anses af Voldgiftsretten betalt den 24. juni 2020 ved modregnet i lejen for forpagtning. Skattestyrelsen har anset beløbet for at udgøre vederlag for udførte arbejdsydelser leveret til [virksomhed1] ApS og har beregnet forhøjelsen af selskabets salgsmoms til 20 % af vederlaget inklusive moms, i alt 221.757 kr. Skattestyrelsen bemærker, at selskabet allerede ved indkøbet har fratrukket købsmoms af udgifterne. Endelig har Voldgiftsretten tilkendt selskabet et vederlag for færdiggørelse af renoveringen, herunder udgifter til arkitekt for byggetilladelse og rottebekæmpelse på i alt 373.700 kr. inklusive moms. Idet vederlaget er tilkendt inklusive moms, og Skattestyrelsen har anset vederlaget for at udgøre betaling for udførte arbejdsydelser til [virksomhed1] ApS, har Skattestyrelsen pålagt selskabet at udstede en faktura for ydelsen til [virksomhed1] ApS og afregne salgsmoms af det tilkendte vederlag. Samlet har Skattestyrelsen anset følgende tilkendte vederlag for at have en direkte sammenhæng med leverede arbejdsydelser til [virksomhed1] ApS: Beløb Moms 20 % Periode Renoveringsomkostninger 7.362.594 kr. 1.472.519 kr. 1. april 2021 til 30 juni 2021 Arbejdsydelse udført af selskabets ansatte, indvendigt istandsættelse 1.000.000 kr. 200.000 kr. 1. april 2020 til 30 juni 2020 Arbejdsydelse udført af selskabets ansatte, udvendig vedligeholdelse 350.000 kr. 70.000 kr. 1. april 2020 til 30 juni 2020 Afholdelse af advokatudgifter 221.757 kr. 44.351 kr. 1. april 2020 til 30 juni 2020 Færdiggørelsesudgifter mv. 383.700 kr. 76.740 kr. 1. april 2020 til 30 juni 2020 I alt 9.318.051 kr. 1.863.310 kr. I relation til periodisering, har Skattestyrelsen lagt til grund, at ombygningsarbejdet tidligst er afsluttet i regnskabsåret 2020 og selskabet har medtaget indtægterne i regnskabet for 2020. Skattestyrelsen har anset tidspunktet for voldgiftsrettens kendelse den 13. april 2021 for leveringstidspunktet for levering af renovering af hotellet, eftersom selskabet på dette tidspunkt erhverver endelig ret til indtægterne. Ifølge kendelsen fra Voldgiftsretten, har selskabet modtaget betalingen for advokatydelser, udvendig og indvendig vedligeholdelse, færdiggørelsesudgifter og rottebekæmpelse, ved at beløbet indgår som modregning i betaling af husleje til [virksomhed1] ApS den 24. juni 2020. Skattestyrelsen har anset betalingstidspunktet for leveringstidspunkt, eftersom selskabet ikke har udstedt fakturaer på leverancerne. For den del af indtægterne, jf. kendelsen, som vedrører arbejdsydelser udført af selskabets ansatte, advokatudgifter og færdiggørelsesudgifter, har selskabet bogført vederlaget på konto 3445 Andre driftsindtægter den 31. december 2020 inklusive moms. Selskabet har ikke afregnet moms af indtægterne. Selskabet har ikke afregnet moms af indtægten vedrørende renoveringsomkostningerne. Efter Voldgiftsrettens kendelse har selskabet i 2020 regnskabsmæssigt nedsat aktivposten ”Indretning af lejede lokaler” og passivposten ”Lån [efternavn]”. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021 med i alt 1.863.310 kr. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabet for at være pligtig til at betale moms af leverede arbejdsydelser til [virksomhed1] ApS, jf. momslovens § 4, stk. 1. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse [virksomhed2] ApS skal betale moms af leverancer mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk.1. Renovering af hotel [virksomhed2] ApS har løbende afholdt udgifter til renovering af hotellet og fratrukket moms af udgifterne hertil, ligesom det er hotellet der har indgået aftale med leverandører mv. Det er således med rette, at hotellet løbende har fratrukket moms af udgifterne til renoveringen. Efterfølgende har voldgiftsretten bestemt, at [virksomhed1] ApS skal betale for renoveringen. Betalingen for udgifterne er i voldgiftssagen opgjort inkl. moms. For at leverancerne er momspligtige, er det en betingelse, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelserne og vederlaget. Det forudsætter, at der er et retsforhold mellem parterne om gensidig udveksling af ydelser. Se i den forbindelse EF-domstolens dom i sag C-174/14, Saudacor hvor domstolen fastslog, at levering mod vederlag udelukkende forudsætter, at der består et retsforhold mellem parterne om gensidig udveksling af ydelser og at der er en direkte sammenhæng mellem levering og modværdi. Skattestyrelsen finder, at der som forklaret af et vidne under voldgiftsrettens behandling af sagen, har været en aftale om, at mellemværende mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS skulle afklares efter afslutning af ombygningsarbejdet. Det er også i overensstemmelse med Voldgiftsrettens konklusion om, at [virksomhed1] ApS skal betale for renoveringen. Vi finder, at der består et retsforhold mellem parterne om gensidig udveksling af ydelser, der omfatter levering af de udgifter [virksomhed2] ApS i første omgang har afholdt i eget navn og fratrukket moms af vedrørende renoveringen af hotellet til [virksomhed1] ApS, der på den anden side modsvares af [virksomhed2] ApS rådighed over ejendommen samt indfrielse af låneforpligtelsen. Se i den forbindelse EU Domstolen i sag C-283/12 Serebryannay vek EOOD, hvor Domstolen fandt, at lejers levering af ydelser til reparation og indretning af en lejlighed skulle betragtes som leveret mod vederlag når lejer fik ret til at råde over lejligheden uden betaling af husleje, mod at ejer får den indrettede lejlighed tilbage ved kontraktens udløb. Voldgiftsretten har i nærværende sag bestemt, at [virksomhed2] ApS skal betale husleje for den periode selskabet har lejet ejendommen, mens [virksomhed1] ApS skal betale for den renovering af hotellet mv. som [virksomhed2] ApS har stået for. Der er således en direkte sammenhæng mellem [virksomhed2] ApS forpligtelse til at betale husleje for rådighed over ejendommen og [virksomhed1] ApS" forpligtelse til at afholde udgifterne til renovering af hotellet. I overensstemmelse med voldgiftsrettens kendelse har [virksomhed2] ApS betalt husleje for hele lejeperioden med moms og momsen er fratrukket som indgående afgift på tidspunktet for voldgiftsrettens kendelse (2. kvartal 2021). Skattestyrelsen foretager sig herefter ikke mere vedrørende huslejebetalingen. Derimod har [virksomhed2] ApS ikke betalt moms af det vederlag [virksomhed2] ApS er blevet tilkendt for renovering af hotellet. [virksomhed2] ApS har stået for renoveringen af hotellet ved at indgå kontrakter med underleverandører, modtage fakturaer og betale underleverandørerne for leverancerne. Efter Skattestyrelsens opfattelse, var begge parter på tidspunktet for udgifternes afholdelse indforstået med, at [virksomhed2] ApS skulle afholde udgifter til renovering hotellet og at denne renovering skulle finansieres ved optagelse af lån hos udlejers ejer. Dette bekræftes af, at [virksomhed2] ApS løbende har fratrukket moms af renoveringen, hvilket selskabet kun er berettiget til, når det er selskabets udgifter. Når det er udlejer [virksomhed1] ApS, der efterfølgende skal betale for renoveringen, skal [virksomhed2] ApS viderefakturere leverancerne til [virksomhed1] ApS. Det adskiller sig ikke fra andre leverancer, der foretages af mellemhandlere. Vederlaget for renoveringen modregnes i skyldig husleje og indfrielse af lånet til ejer af udlejningsselskabet "[efternavn]". Renoveringen var finansieret ved lån hos denne ejer og ved "videresalget" af renoveringen kan [virksomhed2] ApS indfri lånet. Dette er i overensstemmelse med [virksomhed2] ApS' egne regnskabsmæssige dispositioner. I regnskabet for 2020 nedsættes værdien af indretning af lejede lokaler samtidig med nedskrivning af lånet og overskydende beløb bliver indtægtsført som ekstraordinære indtægter. Modværdien for renoveringen udgør således dels betaling af husleje og dels nedskrivning af lån. Der er således en direkte sammenhæng mellem [virksomhed1] ApS' vederlag for renovering og [virksomhed2] ApS' vederlag for husleje samt indfrielse af lånet, jf. C-174/14, Saudacor. Ombygningsarbejdet er tidligst afsluttet i regnskabsåret 2020, hvilket er sammenfaldende med det regnskabsår, hvor [virksomhed2] ApS regnskabsmæssigt har bogført indtægterne for renovering mv. som ekstraordinære indtægter. Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør vederlaget for renovering af hotellet 7.362.594 kr. i overensstemmelse med Voldgiftsrettens kendelse. Vederlaget er opgjort som summen af leverandørfakturaer inkl. moms. Vel at mærke momsbeløb, som [virksomhed2] ApS allerede har fratrukket som indgående afgift. Derudover bestemmer Voldgiftsretten, at [virksomhed1] ApS skal betale for færdiggørelse af renoveringen, herunder udgifter til arkitekt for byggetilladelse samt rottebekæmpelse på i alt 373.700 kr. Hotellet er tilkendt vederlag inkl. moms og momsbeløbene skal indbetales til Skattestyrelsen, ligesom [virksomhed2] ApS er forpligtet til at udstede faktura til [virksomhed1] ApS på leverancerne, jf. momslovens 52a. Når vederlagene er tilkendt inkl. moms, udgør afgiftsgrundlaget 80 % af de tilkendte beløb, jf. momslovens 27, stk. 1. Se talmæssig opgørelse nederst. Vederlag for udført arbejde [virksomhed2] ApS har desuden modtaget et vederlag for udvendig vedligeholdelse og renovering/ombygning af hotellet fra [virksomhed1] ApS. Det er [virksomhed2] ApS' ansatte, der har udført arbejdet. [virksomhed2] ApS skal betale moms af det vederlag selskabet har modtaget for levering af ydelserne til [virksomhed1] ApS, jf. momslovens 4, stk. 1. [virksomhed2] ApS skal betale moms af det vederlag selskabet har modtaget for levering af ydelserne til [virksomhed1] ApS, jf. momslovens 4, stk. 1. Vederlaget udgør de beløb Voldgiftsretten har fastsat for leverancerne på 350.000 kr. for udvendig vedligeholdelse og 1.000.000 kr. for indvendig renovering af værelser, [restaurant] og reception. Ifølge Voldgiftskendelsen har [virksomhed2] ApS modtaget betalingen for arbejdet, ved at beløbet indgår som modregning i betaling af husleje til [virksomhed1] ApS den 24. juni 2020. Der er dermed en direkte og umiddelbar sammenhæng mellem leverancerne af udvendig vedligeholdelse og renovering/ombygning af hotellet på den ene side og huslejebetalingen på den anden side. Skattestyrelsen har derfor til hensigt at forhøje selskabets udgående afgift med 20 % af vederlaget for de ansattes arbejdsydelser i alt 270.000 kr., jf. momslovens 27, stk. 1. Se opgørelse af afgiftstilsvaret nederst. Advokatudgifter Voldgiftsretten har endvidere ved kendelse af 13. april 2021 bestemt, at [virksomhed1] ApS skal betale for de advokatudgifter på 221.757 kr. som [virksomhed2] ApS har afholdt vedrørende en retssag om tømrerentreprisen på [virksomhed1] ApS har fratrukket moms af udgifterne. [virksomhed2] ApS har modtaget betaling for ydelserne ved at de indgår som modregning i betaling af husleje til [virksomhed1] ApS den 24. juni 2020. Skattestyrelsen anser [virksomhed2] ApS for at have videresolgt advokatydelserne til [virksomhed1] ApS. [virksomhed2] ApS skal derfor betale moms af vederlaget for advokatydelserne, jf. momslovens 4, stk. 1. Når vederlaget er tilkendt inkl. moms, udgør afgiftsgrundlaget 80 % af det tilkendte beløb, jf. momslovens 27, stk. 1. Se talmæssig opgørelse nederst. Talmæssig opgørelse og periodisering Skattestyrelsen lægger ligesom Voldgiftsretten til grund, at der var en del forhold mellem parterne, der skulle afklares, når man var i mål med ombygningen og at parternes samlede økonomiske og kontraktuelle forhold skulle afklares på dette tidspunkt. Ombygningsarbejdet er tidligst afsluttet i regnskabsåret 2020 og [virksomhed2] ApS har medtaget indtægterne i regnskabet for 2020. Ifølge Voldgiftskendelsen har [virksomhed2] ApS modtaget betalingen for advokatydelser, udvendig og indvendig vedligeholdelse, færdiggørelsesudgifter og rottebekæmpelse, ved at beløbet indgår som modregning i betaling af husleje til [virksomhed1] ApS den 24. juni 2020. Skattestyrelsen anser betalingstidspunktet/ modregningstidspunktet for leveringstidspunkt for de leverancer der er modregnet i betaling af husleje, eftersom selskabet ikke har udstedt faktura på leverancerne, jf. momslovens 23, stk. 3. Skattestyrelsen har derfor til hensigt at forhøje selskabets udgående afgift for 2. kvartal 2020 (perioden 1. april 2020 — 30. juni 2020) med 20 % af vederlag som er modregnet i betaling af husleje. Skattestyrelsen anser tidspunktet for voldgiftsrettens kendelse den 13. april 2021 for leveringstidspunktet for levering af renovering af hotellet, eftersom selskabet på dette tidspunkt erhverver endelig ret til indtægterne, jf. momslovens 23, stk. 1. Skattestyrelsen forhøjer derfor selskabets udgående afgift for 2. kvartal 2021 (perioden I. april 2021 — 30. juni 2021) med 20 % af de modtagne vederlag for renovering af hotellet, jf. momslovens 27, stk. 1…” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 21. november 2022 udtalt følgende: ”… Klagens punkt 1. Ad betaling af moms med 1.863.310 kr. Skattestyrelsen fastholder, at der er sket en leverance til [virksomhed1] ApS i forbindelse med Voldgiftsrettens kendelse om, at det er [virksomhed1] ApS, der skal afholde udgifterne til renovering af hotellet. [virksomhed2] ApS erklærer, at de var berettiget til at foretage momsfradrag i 2017. [virksomhed2] ApS nedlagde ved voldgiftsretten påstand om, at [virksomhed1] ApS skulle afholde udgifterne til renoveringen af hotellet. Set i lyset heraf kunne [virksomhed2] ApS kun være berettiget til at foretage et lovligt momsfradrag i 2017, hvis hotellet senere skulle videresælge/viderefakturere ombygningen + moms til [virksomhed1] ApS. Det betyder, at udgifterne nu skal viderefaktureres til [virksomhed1] ApS, fordi det efter voldgiftsrettens kendelse, som er i overensstemmelse med [virksomhed2] ApS’ egen påstand, er [virksomhed1] ApS, der skal bære omkostningen. Klager anfører, at det kun var huslejeproblematikken, der var bevismæssig usikkerhed om i voldgiftsretten. Skattestyrelsen bemærker hertil, at både spørgsmålet om huslejebetaling og spørgsmålet om, hvem der skulle afholde udgifterne til renovering af hotellet, er behandlet i Voldgiftsrettens kendelse fra 2021. Ifølge voldgiftsrettens konklusion skal [virksomhed1] ApS anerkende, at afholdte udgifter til leverandører og håndværkere på i alt 7.362.594,14 i forbindelse med den i perioden 2017-2020 gennemførte renovering af hotellet skal afholdes af [virksomhed1] ApS. I overensstemmelse hermed, har [virksomhed1] ApS i regnskabet for 2020/2021 optaget renoveringen som tilgang på Materielle anlægsaktiver – Grunde og bygninger. Se bilaget ”[virksomhed1] ApS årsrapport 1.07.2020-30.06.2021” note 5 (uddrag): Grunde og bygninger Kostpris 1. juli 2020 14.085.330 Tilgange 7.362.594 Kostpris 30. juni 2021 21.447.924 Af- og nedskrivninger 1. juli 2020 1.400.525 Afskrivningen 492.182 Af- og nedskrivninger 30. juni 2021 1.892.707 Regnskabsmæssig værdi 30. juni 2021 19.555.217 Samtidig er [virksomhed1] ApS´ regnskabspost Gældsbrev forøget med 7.948.967 kr. Se nedenstående uddrag af [virksomhed1] ApS´ årsrapport for 2020/21: 2020/21 2019/20 Ændring Langfristede gældsforpligtelser Gæld til selskabsdeltagere og ledelse 1.102.496 1.079.288 23.208 Gældsbrev 20.901.230 12.952.263 7.948.967 22.003.726 14.031.551 7.972.175 Det ser således ud til, at [virksomhed1] ApS regnskabsmæssigt både har overtaget [virksomhed2] ApS værdiforøgelse på ejendommen som følge af renovering (tilgang 7.362.594 kr.) og låneforpligtelsen (forhøjelse gældsbrev 7.948.967 kr.). Som allerede anført i afgørelsen har [virksomhed2] ApS også i regnskabet for 2020 nedsat værdien af indretning af lejede lokaler samtidig med nedskrivning af lånet og overskydende beløb er indtægtsført som ekstraordinære indtægter. Begge parter ([virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS) har således regnskabsmæssigt fuldbyrdet forholdet efter Voldgiftsrettens kendelse. Det har ingen betydning, at [virksomhed7] ApS finansierede ombygningen, ved at yde et lån til [virksomhed2] ApS. Klager påpeger, at [virksomhed7] ApS ikke er koncernforbundet med [virksomhed1] ApS. Det er korrekt, men der er interessefællesskab mellem selskaberne, eftersom det er den ultimative ejer af [virksomhed7] ApS, [person2]s børn, der ejer [virksomhed1] ApS. Se definitionen af interessefællesskab i momslovens § 29, stk. 3, nr. 1: ”Der anses at være et interessefællesskab mellem en leverandør og en modtager i følgende tilfælde: 1) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger.” Klagens punkt 2. Ad [virksomhed2] ApS´ krav under voldgiftssagen At der i Voldgiftskendelsen er tale om en anerkendelsespåstand i stedet for en fuldbyrdelsespåstand kan ikke tillægges betydningen i forhold til momsbetalingen. Som ovenfor anført, har selskaberne også regnskabsmæssigt fuldbyrdet forholdet. [virksomhed2] ApS har fratrukket moms af ombygningsudgifterne. Når der senere træffes afgørelse om, at det er [virksomhed1] ApS, der skal afholde udgifterne, skal [virksomhed2] ApS betale moms af ”videresalget”. Betalingsmåden har ingen betydning for, om der skal betales moms for leverancen. Det er underordnet, om betalingen sker kontant eller ved modregning i lån. Det har således ingen betydning om betalingen sker ved, at [virksomhed1] ApS overtager gældsforpligtelsen overfor [virksomhed7] ApS eller om [virksomhed1] ApS betaler for aktivet direkte til [virksomhed2] ApS, som derefter vil få mulighed for at indfri gældsbrevet helt eller delvist. At virksomhedspantet stadig opretholdes skyldes, efter Skattestyrelsens opfattelse, at der stadig er uenighed om fuldbyrdelsen og at [person2] har interesse i hans børns selskab [virksomhed1] ApS. Det har under alle omstændigheder ingen betydning for den momsretlige vurdering af forholdet. At [virksomhed7] ApS hæver fogedretssagen 23. april 2021 mod [virksomhed2] ApS om krav på betaling, skyldes efter Skattestyrelsen opfattelse, at det efter voldgiftsrettens kendelse af 13. april 2021 er [virksomhed1] ApS, der skal der skal betale for udgifterne til renoveringen af hotellet og ikke [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS har til brug for klagebehandlingen indsendt nye oplysninger i form af påstandsdokument for Retten i [by1] dateret 7. november 2022 (klagers bilag 6), vedrørende opretholdelse af virksomhedspantet, hvoraf det blandt andet fremgår: ”3.b. Subsidiært at gældsbrevet ikke er indfriet fuldt ud ved Voldgiftskendelsen, da Voldgiftskendelsen alene vedrører kr. 7.362.594,14 eller et beløb mindre end gældsbrevets pålydende, hvorfor sagsøgte har et tilgodehavende på mindst kr. 137.405,86 ekskl. renter.” ”3.d Sagsøgte har et tilgodehavende som endnu ikke kan opgøres i dag herunder bl.a. pga. manglende momsfradrag”. Når [virksomhed7] ApS opretholder virksomhedspantet, skal det efter Skattestyrelsens opfattelse blandt andet ses i forhold til, at lånebeløbet overstiger udgifterne til renovering af hotellet med 7.500.000 kr. – 7.362.594 kr. = 137.406 kr. og at [virksomhed2] ApS ikke har udstedt faktura med moms til [virksomhed1] ApS og indbetalt momsbeløbet til Skattestyrelsen, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke kan få fradrag for momsen. Klagens punkt 3. Ad forældelse At der er tale om en anerkendelsespåstand, i stedet for en fuldbyrdelsespåstand, har som ovenfor anført ikke betydning i forhold til momspligten. Som anført i afgørelsen fastholder Skattestyrelsen, at tidspunktet for levering af udgifter renovering af hotellet til [virksomhed1] ApS er tidspunktet for voldgiftsrettens kendelse. Indtil dette tidspunkt var det [virksomhed2] ApS, der som ejer rådede over istandsættelsen til brug for [virksomhed2] ApS´ momspligtige aktiviteter og istandsættelsen var optaget som aktiv i [virksomhed2] ApS´ regnskab. At udgifterne er finansieret ved lån hos [virksomhed7] ApS, afskærer ikke [virksomhed2] ApS for at have fradragsret på anskaffelsestidspunktet. [virksomhed2] ApS ville ikke være berettiget til momsfradrag på anskaffelsestidspunktet, hvis udgifterne på dette tidspunkt skulle anses for at være afholdt af [virksomhed7] ApS på grund af finansieringen, jf. momslovens § 37, stk. 1. Vi bemærker hertil, at klager har erklæret sig enig i, at [virksomhed2] ApS var berettiget til at foretage momsfradrag på anskaffelsestidspunktet (fra 2017 og frem). Når voldgiftsretten senere finder, at udgifterne skal afholdes af [virksomhed1] ApS, skal der tages stilling til de momsretlige konsekvenser på dette tidspunkt. I den forbindelse er det underordnet, om betalingen sker kontant eller ved modregning i lån. Kravet er derfor ikke forældet. Klagens punkt 5. Ad brug af ansatte til ombygning Voldgiftsretten har fastsat, at [virksomhed2] ApS har leveret arbejde som [virksomhed1] ApS skal betale og rent faktisk har betalt ved modregning i husleje Levering af arbejdsydelser til [virksomhed1] ApS på fast ejendom er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1. Der skal også betales moms af erstatningsbeløb, når det udgør vederlag for en leverance. Der er ikke noget krav om, at den der leverer ydelsen driver entreprenørvirksomhed eller at det er faguddannet personale, der udfører arbejdet.” Klagerens opfattelse Selskabets daværende repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på 1.863.310 kr. skal bortfalde. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”1. Ad betaling af moms med 1.863.310 kr. [virksomhed2] ApS er lejer af [hotellet]. [virksomhed1] ApS er ejer af [hotellet]. Skattestyrelsen anfører som begrundelse for kravet om betaling af 1.863.310 kr. i moms, at der i forbindelse med en voldgiftskendelse afsagt i 2021 er sket en leverance af arbejdsydelser fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS. Dette er ikke rigtigt. Ombygningen af hotellet, der udløste udgifter på ca. 7,5 mio. kr., fandt sted i 2017, hvor hovedparten af udgifterne blev betalt af [virksomhed2] ApS, og herefter indgik i momsregnskabet. Der er enighed om, at [virksomhed2] ApS har været berettiget til at foretage momsfradrag. Det fremgår på side 11 i den som Bilag 1 fremlagte duplik af 16. november 2020 afgivet i voldgiftssagen af advokat [person3], der var advokat for [virksomhed1] ApS, at "Det bestrides, at ombygning af hotellet skulle betales af indklagede ([virksomhed1] ApS), og der er ikke indgået nogen mundtlig eller skriftlig aftale herom." Under voldgiftssagen i 2020/2021 har [virksomhed1] ApS således ikke gjort gældende, at [virksomhed1] ApS skulle være debitor for renoveringsudgifterne på hotellet i 2017, og derfor havde krav på at modtage faktura og foretage momsfradrag. Som Bilag 2 fremlægges årsregnskab for 2017/18 i [virksomhed1] ApS. Her kan man se, at [virksomhed1] ApS ikke har bogført en afholdt udgift til renovering på ca. 7.5 mio. kr. af [virksomhed2] ApS. I Skattestyrelsens afgørelse fremhæves følgende: "Skattestyrelsen finder, at der som forklaret af et vidne under voldgiftsrettens behandling af sagen, har været en aftale om, at mellemværende mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS skulle afklares efter afslutning af ombygningsarbejdet. Det er også i overensstemmelse med Voldgiftsrettens konklusion om, at [virksomhed1] ApS skal betale for renoveringen." Denne præmis angik kun huslejeproblematikken, hvor der siden 2017 har været bevismæssig usikkerhed om, hvorvidt der var indgået aftale om henstand med leje, eller om leje først skulle betales fra et bestemt senere tidspunkt. Dette spørgsmål blev afklaret ved voldgiftsrettens kendelse fra 2021, hvor voldgiftsretten kom frem til, at der alene var tale om henstand. Herefter har [virksomhed1] ApS faktureret [virksomhed2] ApS for leje i periode 2017 — 2020. [virksomhed2] ApS har betalt huslejen plus moms, og [virksomhed2] ApS har herefter fået fradrag for momsen. Præmissen om afklaring af udgifter angik ikke de afholdte renoveringsudgifter i 2017. [virksomhed1] ApS afholdt nemlig ikke nogen ombygningsudgifter vedrørende [hotellet] 2017. Finansieringskilden til ombygningen inklusive moms var [virksomhed7] ApS, og det var som sagt derfor, at advokaten for [virksomhed1] ApS kunne formulere ovenfor nævnte synspunkt i duplikken i voldgiftssagen: "Det bestrides, at ombygning af hotellet skulle betales af indklagede ([virksomhed1] ApS), og der er ikke indgået nogen mundtlig eller skriftlig aftale herom." Advokat [person3] har under voldgiftssagen udtalt sig konkret om finansieringskilden. Han oplyste i duplikken side 11 (bilag 1), at [virksomhed7] ApS i 2017 lånte [virksomhed2] ApS 7,5 mio. kr., hvilket tillige fremgår af årsregnskabet for 2018 i [virksomhed7] ApS. Dette synspunkt blev opretholdt af [virksomhed1] ApS under hele voldgiftssagen i 2021, og [virksomhed7] ApS gør fortsat den dag i dag gældende, at [virksomhed2] ApS skylder [virksomhed7] ApS de 7,5 mio. kr. jf. nedenfor. Det bemærkes, at [virksomhed7] ApS ikke er forbundet med [virksomhed1] ApS i koncernmæssig henseende, og at de to selskaber har forskellige ultimative ejere. [virksomhed1] ApS ejes af [person2]s to børn, der var mindreårige, da hotellet i 2017 blev erhvervet af [virksomhed1] ApS. [virksomhed7] ApS vedtægtsmæssige formål er følgende: "Formål Selskabets formål er at eje aktier i [virksomhed8] A/S, investeringsformål, herunder investeringer i værdipapirer, foretagelse af virksomhedsinvesteringer samt handel, herunder med import af varer og hermed beslægtet virksomhed efter ledelsens skøn." Der var således ikke hindringer for, at [virksomhed7] ApS i 2017 efter aftale med [virksomhed1] ApS stod for finansieringen af ombygningen [virksomhed2] ApS. Ultimo 2017 blev der underskrevet et gældsbrev til [virksomhed7] ApS på 7,5 mio. kr. Gældsbrevet fremlægges som Bilag 3 Det fremgår af [virksomhed7] ApS' gældsbrev, side 2 øverst, at det er udstedt i forbindelse med "låntagers ombygning af hotel (min markering) samt finansiering af underskud for låntagers første regnskabsår. Til sikkerhed for lånet for ombygningen blev der af [virksomhed7] ApS tillige i 2017/2018 udstedt et virksomhedspant, der blev tinglyst i [virksomhed2] ApS. Virksomhedspantet er stadig tinglyst i [virksomhed2] ApS. 2. Ad [virksomhed2] ApS' krav under voldgiftssagen: Hvad var så meningen med erstatningspåstanden under voldgiftssagen? For voldgiftsretten blev der nedlagt en anerkendelsespåstand, som alene have betydning i retsforholdet mellem [virksomhed7] ApS og [virksomhed2] ApS i forbindelse med en konkret fogedsag, jf. nedenfor. Om forskellen mellem en anerkendelsespåstand og en fuldbyrdelsespåstand kan oplyses, at en anerkendelsespåstand i modsætning til en fuldbyrdelsespåstand ikke har til formål at gennemføre et krav f.eks. om betaling af et tilgodehavende. I forhold til [virksomhed1] ApS havde anerkendelsespåstanden ingen betalingsmæssig retsvirkning. Påstand 5, nemlig kravet på de 7.362.594,14 kr., der blev nedlagt i 2021, var altså ikke en fuldbyrdelsespåstand, hvilket er markeret i kendelsen på side 17, som jeg fremlægger som Bilag 4. [virksomhed2] ApS havde ikke disse penge til gode. De var allerede betalt i 2017, men af [virksomhed7] ApS. Anerkendelsespåstanden, der var nedlagt af processtrategiske grunde, gik alene ud på at få fastslået, at det i 2017 var [virksomhed1] ApS, der i forhold til [virksomhed2] ApS stod for udgifterne ved renoveringen i 2017. [person2], der var direktør i børnenes selskab, ville imidlertid noget andet. Han ønskede ikke, at [virksomhed1] ApS skulle stå for betalingen og valgte i stedet at lade hans holdingselskab afholde udgifterne inklusive moms. Hvorfor gjorde han det? [person2] købte [virksomhed1] ApS til sine to mindreårige børn, som ultimative ejere. Hvis [virksomhed1] ApS selv skulle stå for renoveringen, ville det være nødvendigt for [person2] at overføre midler til [virksomhed1] ApS. Ethvert beløb, der i 2017 blev overført af [person2] til [virksomhed1] ApS ved hans to børn, ville derfor blive betragtet som et arveforskud eller en gave, af hvilket der skulle betales afgift. Derfor lod [person2] i stedet i 2017 sit holdingselskab stå for et "lån" til dækning af de udgifter, som [virksomhed1] ApS skulle afholde. Anerkendelsespåstanden blev nedlagt af den årsag, at [virksomhed7] ApS havde indledt en fogedsag ved Fogedretten i [by1] mod [virksomhed2] ApS til inddrivelse af "lånet'. [virksomhed2] ApS mente ikke at skylde [virksomhed7] ApS noget beløb, da "lånet" i realiteten dækkede over de udgifter inklusive moms, der allerede i 2017 var inddækket. [virksomhed7] ApS søgte overfor [virksomhed2] ApS at gennemføre en transaktion, hvor der skulle "købes" driftsinventar, som modsvarede "fordringen". Transaktionen, der økonomisk var uden reelt indhold, efterlod en restskyld til [virksomhed7] ApS, og der blev ikke opnået enighed mellem parterne om eksistensen af nogen fordring. Herefter indgav [virksomhed7] ApS fogedbegæring vedrørende et beløb på ca. 2,3 mio. kr., som [virksomhed7] ApS mente skyldtes, hvilket blev bestridt af [virksomhed2] ApS. Som det ses i voldgiftskendelsen på side 21, opsummerer voldgiftsretten kun de pligtmæssige konklusioner, for så vidt angår betalingspåstandene, ikke anerkendelsespåstanden. Det er netop derfor, at voldgiftsretten i kendelsen benytter ordet "betalingspåstand". Kendelsen pålægger ikke [virksomhed1] ApS nogen pligt til at betale 7.362.594, 14 kr. til [virksomhed2] ApS. Disse penge var jo allerede betalt af [virksomhed7] Aps i 2017. Beløbet på de 7.362.594, 14 kr. har ikke, efter kendelsen blev afsagt, været genstand for 1) inddrivelse, 2) modregning eller 3) indgået aktuelt i nogen gældsopgørelse. I Skattestyrelsens afgørelse af 19. september 2022 anføres det, at "[virksomhed1] ApS skulle herefter betale de afholdte udgifter til leverandører og håndværkere på i alt 7.362.594, 14 kr.” Dette er ikke rigtigt. Skattestyrelsen befinder sig i en vildfarelse. Det har som sagt ikke med anerkendelsespåstanden været meningen, at [virksomhed1] ApS skulle betale noget beløb — og det har [virksomhed1] ApS heller ikke gjort. Efter voldgiftskendelsens afsigelse skulle kendelsen opfyldes. Herom skrev advokat [person3], der var advokat for [virksomhed1] ApS, således i mail af 27. april 2021: "Min klient vil naturligvis opfylde Voldgiftskendelsen, men det sker ved modregning i de fremsendte fakturaer på forpagtningsafgift/husleje for perioden 1/12 2016 - 31/12 2019 med tillæg af moms, som jo langt overstiger kravet fra Voldgiftsdommen. Kravene om modregning er opfyldt, da der er tale om gensidighed og endda konnekse fordringer. Jeg forventer, at restbeløbet/forskelsbeløbet på den skyldige husleje jf. ovenfor betales rettidigt., idet der ellers er tale om misligholdelse af forpagtningsaftalen, og der vil blive fremsendt påkrav iht. Erhvervslejelovens regler. Den skyldige fremtidige forpagtningsafgift/husleje skal også betales rettidigt inkl. moms - kravet fra Voldgiftskendelsen kan kun bruges én gang." Som det ses, indgår beløbet på 7.362.594,14 kr. slet ikke. Skattestyrelsen skriver i afgørelsen side 9 midt: "Når det er udlejer [virksomhed1] ApS, der efterfølgende skal betale for renoveringen, skal [virksomhed2] ApS viderefakturere leverancerne til [virksomhed1] ApS." Også dette er forkert, da [virksomhed1] ApS ikke skulle betale noget beløb til [virksomhed2] ApS. [person2] valgte i 2017 af "afgiftsmæssige grunde" at lade [virksomhed7] ApS "finansiere" renoveringen mod gældsbrev i 2017/2018. Det forhold, at [virksomhed2] ApS fik medhold i anerkendelsespåstanden, betød, at [virksomhed7] ApS måtte trække fogedsagen, jf. den som Bilag 5 fremlagte afgørelse af 25. maj 2021 fra fogedretten. [virksomhed7] ApS mener fortsat, at [virksomhed2] ApS skylder [virksomhed7] ApS "noget" for de i 2017 afholdte "renoveringsudgifter" og opretholder derfor det tinglyste virksomhedspant. Dette har [virksomhed7] ApS' advokat understreget i denne mail af 7. juni 2021: "Kære [person4] Virksomhedspantet fastholdes. Det er en skyld til [virksomhed7] på kr. 7.500.000 med tillæg af renter jf. gældsbrevet på kr. 7.500. OOO. Der foreligger ingen aftale om hvorledes at beløbet iht. Voldgiftsrettens kendelse skal betales og ombygning, og min klient har ikke fået en faktura indeholdende den del som udgør moms. Så virksomhedspantet fastholdes. Med venlig hilsen [person3] Parter, advokat (H)" Den fordring, som Skattestyrelsen mener [virksomhed2] ApS skal fakturere [virksomhed1] ApS, så [virksomhed1] ApS kan opnå momsfradrag, tilhører efter [virksomhed7] ApS' opfattelse [virksomhed7] ApS. Der verserer retssag mod [virksomhed7] ApS ved Retten i [by1] om virksomhedspantet. Under retssagen er [virksomhed7] ApS' hovedargument, at fordringen på lånet for renoveringen i 2017 stadig kan gøres gældende mod [virksomhed2] ApS, og at virksomhedspantet derfor kan opretholdes. Som Bilag 6 fremlægges [virksomhed7] ApS' påstandsdokument for Retten i [by1] dateret 7. november 2022 i sagen mod [virksomhed2] ApS, hvor man kan se, at [virksomhed7] ApS stadig mener, at [virksomhed2] ApS skylder [virksomhed7] ApS 7.362.594,14 kr., hvilket der føres retssag om. 3. Ad forældelse: Udgiften er afholdt af [virksomhed2] ApS i 2017, hvor momsfradraget blev foretaget af [virksomhed2] ApS. Momsen af de afholdte udgifter er af [virksomhed2] ApS trukket fra i 2017, bortset fra et mindre momsbeløb, der er trukket fra i første kvartal 2018. Momsgæld forældes efter 3 år regnet fra sidste betalingsfrist. Skattestyrelsens argument heroverfor er, at det først i 2021 af voldgiftsretten er blevet afgjort, at [virksomhed1] ApS skal betale [virksomhed2] ApS ca. 7,5 mio. kr. Men Skattestyrelsen svæver som sagt i den vildfarelse, at der er tale om en fuldbyrdelsespåstand, og at [virksomhed2] ApS nu i 2021 er kreditor for et "erstatningsbeløb", som skal faktureres [virksomhed1] ApS. Som sagt var der tale om en anerkendelsespåstand, der ikke i 2021 pålagde [virksomhed1] ApS at betale noget beløb til [virksomhed2] ApS. Ombygningsudgifterne var allerede finansieret og betalt af [virksomhed7] ApS i 2017, og der er derfor ikke noget grundlag for at fakturere [virksomhed1] ApS. Der er ikke grundlag for en tidligere afbrydelse af forældelsesfristen end i 2022. Uanset af hvilken grund, et momskrav måtte blive gjort gældende mod [virksomhed2] ApS, er dette forældet. 4. Ad advokatomkostninger og rottebekæmpelse: Det anerkendes, at [virksomhed2] ApS skal udstede faktura til [virksomhed1] ApS på de afholdte udgifter til advokat og rottebekæmpelse. Dette er udgifter, som [virksomhed2] ApS har betalt på vegne af [virksomhed1] ApS. 5. Ad brug af ansatte til ombygning: Dette beløb angår ikke beløbet på 7.362.594,14 kr. i henhold til anerkendelsespåstanden, men er en del af den fuldbyrdelsespåstand, der vedrører kompensation for arbejde udført af ansatte på hotellet. Voldgiftsretten udtaler i præmisserne i kendelsen på side 15: "[virksomhed2] ApS har herefter krav på betaling af et skønsmæssigt beløb til dækning af lønudgiften til de ansatte (min markering), der har arbejdet med renoveringen/ombygningen, som voldgiftsretten finder passende kan fastsættes til 1 mio. kr." Herudover blev arbejde udført af en pedel for udvendigt vedligehold kompenseret [virksomhed2] Aps med 350.000 kr. Hvis [virksomhed2] ApS havde været et ekstern entreprenørforetagende, ville der være skrevet en normal faktura med moms, som [virksomhed1] ApS herefter havde betalt, og hvor momsen var trukket fra i [virksomhed1] ApS' momsregnskab. Men [virksomhed2] ApS er ikke et entreprenørfirma. De har kokke, tjenere, ufaglært, receptionspersonale og pedeller ansat. Som det fremgår af voldgiftsrettens præmisser, er der tildelt [virksomhed2] ApS et skønsmæssigt beløb til dækning af en specifik lønudgift, som blev afholdt til de ansatte, der deltog i renoveringen og den udvendige vedligeholdelse. Således er der ikke sket betaling for en sædvanlig ydelsesudveksling, men en kompensation for specifikt afholdte lønudgifter. Gives der Skattestyrelsen medhold i krav om fakturering af ansattes løn, vil [virksomhed1] ApS opnå en uberettiget berigelse, svarende til momsen af den erstatning, som [virksomhed1] ApS pålægges at betale.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets daværende repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Pkt. 1: I klagen påpeges på side 1 af [virksomhed2] ApS, at advokaten for [virksomhed1] ApS under voldgiftssagen anførte: "Det bestrides, at ombygningen af hotellet, skulle betales af indklagede ([virksomhed1] ApS), og der er ikke indgået nogen skriftlig eller mundtlig aftale herom". Dette er den advokat, der førte voldgiftssagen på [virksomhed2] ApS' vegne. Han førte også den sag ved Retten i [by1], hvor han på vegne af [virksomhed7] ApS gjorde gældende, at hans klient havde et krav svarende til gældsbrevet. Det fik [virksomhed7] ApS ikke medhold i, hvorfor advokaten ankede dommen til Vestre Landsret, hvor ankestævning af 2. januar 2023 vedhæftes. Heri gør advokaten fortsat gældende, at [virksomhed7] ApS har et ikke-betalt krav på 7,5 mio. kr. hos [virksomhed2] ApS. Det beløb, som [virksomhed7] ApS ønsker under anken, er således det beløb, som Skattestyrelsens sagsbehandler ønsker, at [virksomhed2] ApS skal betale moms af til [virksomhed1] ApS. Dette afgørende faktum kommenteres ikke af sagsbehandleren. Som sagt lånte [virksomhed7] ApS et beløb til [virksomhed2] ApS til finansiering af ombygningen, og det er det beløb, der mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed7] ApS føres civile retssager om, og det har intet med [virksomhed1] ApS at gøre, og det er derfor ikke [virksomhed1] ApS, der i 2023 skal tilføres momspenge fra 2017 på bekostning af [virksomhed2] ApS. Sagsbehandleren skriver, at det "ikke ingen betydning har, at [virksomhed7] ApS finansierede ombygningen, ved at yde et lån til [virksomhed2] ApS". Jo, det har i allerhøjeste grad betydning. SKAT skal se på de aftaler, som parteme indgår og fører ud i livet. Udover, at advokaten for [virksomhed1] ApS bestrider, at [virksomhed1] ApS i 2017 havde noget med ombygningen at gøre, er det et valg. [virksomhed1] ApS kunne have foretaget ombygningen i 2017 selv og trukket momsen fra, men det ville man ikke, da det ville udløse store afgifter for [person2]s børn, der er de to ultimative ejere af [virksomhed1] ApS. Derfor traf børnene og [person2] 2016/2017 ifølge egne forklaringer den beslutning, at de ikke ville have med ombygningen at gøre. Allerede af denne grund, er der ikke grundlag for et momsfradrag. Ombygningen blev i 2017 finansieret ved lån til [virksomhed2] ApS fra en tredjepart, nemlig [virksomhed7] ApS. Derfor fremgår det heller ikke af [virksomhed1] ApS' regnskaber for 2017 og 2018, at [virksomhed1] ApS har beløb til gode hos [virksomhed2] ApS, endsige moms til gode. Dette modsvarer, at det alene er [virksomhed7] ApS, der fortsat søger at få dom for, at virksomhedspantet kan benyttes overfor [virksomhed2] ApS til at inddrive [virksomhed7] ApS' fordring. Der er intet interessefællesskab mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS. [virksomhed1] ApS har et snævert formål, nemlig at eje en hotelbygning og leje denne ud. [virksomhed7] ApS har et andet formål, der ikke på nogen måde har fællestræk. Der er ikke tale om en leverandør og en modtager. Ingen af parterne har modtaget eller leveret noget til den anden part. Der er intet juridisk grundlag for, som sagsbehandleren ønsker det, at lade gældsforhold og krav "flyde frit mellem de to selskaber", således, at man kan komme frem til den skatteretlige konklusion, at et indfriet låneforhold fra 2017 med et holdingselskab, skal kunne komme et andet ejendomsselskab til gode i 2023. Pkt. 2 Kravet under voldgiftssagen: Det forhold, at [virksomhed1] ApS ikke er blevet dømt til at betale noget aktuelt beløb, men kun er dømt til at anerkende forhold, der alene har betydning i retsforholdet mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed7] ApS har central betydning. Det skal gentages, at voldgiftsretten netop ikke ved kendelsen har besluttet, at [virksomhed1] ApS skal betale noget som helst beløb til [virksomhed2] ApS. Og det skal gentages, at [virksomhed2] ApS ikke har betalt noget som helst til [virksomhed1] ApS. Endvidere kommer [virksomhed1] ApS ikke til at betale noget beløb til [virksomhed1] ApS, hverken kontant eller ved modregning. Og der bliver ikke tale om et videresalg. Når [virksomhed1] ApS ikke skal betale noget beløb, er der heller ikke noget beløb at fradrage. Og [virksomhed2] ApS har ikke videresolgt, og skal ikke videresælge nogen ombygning + moms til [virksomhed1] ApS. Hvordan [virksomhed1] ApS, i det seneste regnskab måtte have bogført, har ingen betydning for momssagen, hvortil kommer, at et andet selskab, der ikke er koncemforbundet med [virksomhed1] ApS, ved Vestre Landsret hævder, at det er selskabet, der er kreditor. Dette selskab optræder ikke på vegne af [virksomhed1] ApS. På side 3 midt og nederst side 3 søger sagsbehandleren at tolke på [virksomhed7] ApS' intentioner med at opretholde virksomhedspantet. Hertil bemærkes, at det klart fremgår af påstandsdokumentet for Retten i [by1] og nu af ankestævningen, at det som [virksomhed7] ApS går efter til sig selv, er 7,5 mio. kr. [virksomhed1] ApS er slet ikke part i denne sag. Sagsbehandleren fremstiller sagen sådan, at [virksomhed7] ApS i virkeligheden plejer [virksomhed1] ApS (børnenes) interesser. Det er jo netop det som [person2] gjorde, da han i 2017 ikke lod [virksomhed1] ApS afholde ombygningen, men i stedet lavede en lånekonstruktion via et helt andet holdingselskab. Og det er ikke det, som er realiteten i den for Vestre Landsret verserende sag mellem [virksomhed7] ApS og [virksomhed2] ApS, hvor virksomhedspantet, der baserer sig på ombygningslånet, opretholdes med en fordring på op til 7,5 mio. kr. i favør af [virksomhed7] ApS. Hvis [virksomhed1] ApS måtte mene at have momspenge til gode, kunne [virksomhed1] ApS have stævnet [virksomhed2] ApS. Men det er ikke gjort, og det er helt forståeligt, når den advokat, der bistår begge selskaber, gør gældende, at det er [virksomhed7] ApS, der kan opretholde et pant med henblik på inddrivelse af 7,5 mio. kr. Side 3 tolker sagsbehandleren på, hvorfor [virksomhed7] ApS frafaldt fogedsagen. Hun mener, at det er fordi, at [person2] havde interesser i sine børns selskab. Nu har advokaten for [virksomhed7] ApS selv beskrevet det i den vedhæftede ankestævning for Vestre Landsret af 2. januar 2023. Advokaten for [virksomhed7] ApS skriver: "Det forhold, at appellanten hævede fogedsagen mod indstævnte, indebærer ikke at appellanten dermed har opgivet kravet mod indstævnte. Appellanten gik ud fra, at indstævnte ville indfri appellantens krav efter Voldgiftskendelsen, hvilket indstævnte mod forventning ikke gjorde, hvorfor appellanten har opretholdt kravet og dermed også pantet." [virksomhed7] ApS gik ud fra, at [virksomhed2] ApS ville betale de 7,5 mio. kr. til [virksomhed7] ApS, men da det ikke skete, blev det fulde krav og virksomhedspantet opretholdt. Det har således intet at gøre med, at [person2] værner sine børns selskab, og sagsbehandlerens fortolkning er derfor forfejlet. Det kan uden videre lægges til grund, at [virksomhed7] ApS er af den opfattelse, at [virksomhed2] ApS skylder [virksomhed7] ApS 7,5 mio. kr. Det understreger også, at [virksomhed7] ApS heller ikke tillægger anerkendelsespåstanden betydning som en fuldbyrdelsespåstand. Pkt. 3. Forældelse: Sagsbehandleren antager fejlagtigt, at [virksomhed2] ApS er "ejer. Det har [virksomhed2] ApS aldrig været, og [virksomhed1] ApS har bevidst fravalgt i 2017 at have med ombygningen at gøre. Og det gøres fortsat i januar 2023 gældende af den advokat, der bistår begge selskaber i Vestre Landsret, at [virksomhed7] ApS har 7,5 mio. kr. til gode. [virksomhed1] ApS har aldrig betalt for ombygningen og kommer heller ikke til det. Antager man herefter, at det skulle være [virksomhed1] ApS, der i 2017 stod for ombygningen, så skulle [virksomhed1] ApS dengang have forlangt fakturaer og betalt dem selv. [virksomhed1] ApS har ikke gjort dette, og i 2020 var momskravet forældet. Anerkendelsespåstanden fra voldgiften skaber ikke noget nyt gældsforhold, der kan udskyde forældelse, da den netop ikke pålægger [virksomhed1] ApS nogen som helst betalingspligt, der heller ikke har betalt noget. Pkt. 5 Brug af ansatte til ombygning. Der er ikke tale om en momsbelagt leverance af arbejdskraft i favør af [virksomhed1] ApS. Der er tale om et erstatningskrav rejst 4 år efter, at arbejdet blev udført. Der er ikke lagt moms på erstatningskravet, fordi kendelsen ikke er læst af [virksomhed2] ApS på den måde, som sagsbehandleren gør. Men, jeg vil gerne uden præjudice spørge sagsbehandleren, hvorvidt sagsbehandleren mener, at der kan gøres momskrav gældende mod [virksomhed1] ApS. Da [virksomhed1] ApS ikke har betalt moms, kan der ikke udstedes en faktura på moms. Kan der opkræves moms hos [virksomhed1] ApS, er spørgsmålet pengemæssigt neutralt. Hvis [virksomhed1] ApS nægter at betale moms af ansattes løn så kan der heller ikke foretages fradrag for ikke-betalt moms.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021 med i alt 1.863.310 kr., da Skattestyrelsen har anset selskabet for at have foretaget momspligtige leverancer til [virksomhed1] ApS, jf. momslovens § 4, stk. 1. Retsgrundlaget I henhold til momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Vedrørende leveringstidspunktet fremgår følgende af momslovens § 23: ”§ 23 Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). (…) Stk. 3.Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt, jf. dog de særlige regler for vouchere i §§ 4 a og 4 b. (…)” For så vidt angår afgiftsgrundlaget fremgår følgende af momslovens § 27, stk. 1: ”§ 27 Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.” Af præmis 32 i EU-domstolens dom i sag C-174/14 (Saudacor) fremgår: ”Muligheden for at kvalificere en levering af tjenesteydelser som en levering mod vederlag forudsætter udelukkende, at der består en direkte sammenhæng mellem denne levering og en modværdi, som den afgiftspligtige faktisk har modtaget. En sådan direkte sammenhæng foreligger, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (jf. bl.a. dom Serebryannay vek, C-283/12, EU:C:2013:599, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).” Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet har med [virksomhed1] ApS indgået en forpagtningsaftale om leje af en hotelejendom, hvor aftalen tillige indeholder en aftale om, at selskabet på [virksomhed1] ApS’ regning, skal udføre visse istandsættelsesopgaver. Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at der er opstået et låneforhold imellem selskabet og ejerkredsen bag [virksomhed1] ApS. Uoverensstemmelser imellem aftaleparterne har ført til et sagsanlæg ved Voldgiftsretten. Voldgiftsretten har ved kendelse af 13. april 2021 tilkendt selskabet vederlag fra [virksomhed1] ApS for afholdte renoveringsomkostninger, arbejdsydelser udført af selskabets ansatte, advokatudgifter, færdiggørelsesudgifter mv. på en hotelejendom ejet af [virksomhed1] ApS. Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af leverancer af varer og ydelser, der leveres mod vederlag, medmindre det er en leverance omfattet af en af momslovens fritagelsesbestemmelser, hvilket ikke er tilfældet for de her nævnte varer og ydelser. Selskabet har regnskabsmæssigt indtægtsført de tilkendte vederlag, ved henholdsvis at nedsætte aktivposten for indretning af lejede lokaler og passivposten for lån [efternavn], samt ved at bogføre tilkendte vederlag på konto for andre driftsindtægter. Selskabet har ikke afregnet moms af modtagne vederlag, som Voldgiftsretten har tilkendt [virksomhed1] ApS at afholde, og som [virksomhed1] ApS i årsrapport for 2020/2021 har opført som anlægstilgang for grunde og bygninger og som forøgelse af gældsbrev. Landsskatteretten finder, at der består et retsforhold, der vedrører gensidig udveksling af ydelser imellem selskabet og [virksomhed1] ApS, således at der er en direkte og umiddelbar sammenhæng mellem selskabets leveringer af arbejdsydelser og varer til hotelejendommen tilhørende [virksomhed1] ApS og det vederlag, som selskabet har modtaget efter Voldgiftsrettens kendelse 13. april 2021. Retten henviser her blandt andet til EU-domstolens dom i sag C-174/14 (Saudacor). Det af selskabet anførte vedrørende låneforholdet, herunder vedrørende anerkendelsespåstanden i Voldgiftsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Den af Skattestyrelsen foretagne opgørelse af momsgrundlaget og periodisering af vederlaget findes at være i overensstemmelse med momslovens bestemmelser, jf. §§ 23 og 27, stk. 1. Landsskatteretten finder herefter, at selskabet er momspligtig af tilkendte vederlag for afholdte renoveringsomkostninger og udførte arbejdsydelser på hotelejendommen tilhørende [virksomhed1] ApS, jf. momslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021 med i alt 1.863.310 kr.