Fraflytterbeskatning af unoterede anparter og goodwill

Journalnr. 22-0095600 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Aktieindkomst Avance ved fraflytning 299.857 kr. 18.971 kr. Nedsættes til 273.152 kr. Faktiske oplysninger Klageren boede i Danmark fra oktober 2004 til den 4. august 2018, hvor han flyttede til Tjekkiet, og hans fulde skattepligt til Danmark ophørte. Klageren selvangav ikke nogen værdi af sine anparter ved fraflytningen. Klageren var på fraflytningstidspunktet eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter ”Selskabet”), som var stiftet med et indskud på 77.000 kr. Selskabet ejede 33,33 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS (herefter ”Datterselskabet”). Det er oplyst, at de resterende 66,66 % af anpartskapitalen var ejet af henholdsvis [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS med 33,33 % til hver. Klagerens indirekte ejerandel i Datterselskabet udgjorde således 33,33 % på fraflytningstidspunktet. Datterselskabets formål er at drive rådgivende ingeniørvirksomhed og udvikling indenfor områderne affald, ressourcer og miljø. Repræsentanten har fremlagt en ejeraftale angående Datterselskabet, som er indgået mellem Selskabet og [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, hvor følgende fremgår: ”10. FORKØB- OG MEDSALGSRET 10.1 Ved enhver overgang af Anparter, der ikke er reguleret andetsteds i denne Ejeraftale, har de andre Parter forkøbsret til de pågældende Anparter. 10.2 Den sælgende Part (Part A) fastsætter ved skriftlig meddelelse, til de modsatte Parter (Part B og Part C), pris samt øvrige vilkår for overdragelsen i overensstemmelse med de vilkår, der bevisligt kan opnås ved salg til tredjemand. Part A er forpligtet til at sikre, at part B og Part C har samme ret til at afhænde alle eller dele af sine anparter på samme vilkår som part A. 10.3 Part B og Part C skal inden 4 uger fra modtagelsen af meddelelsen, meddele Part A, om de ønsker at (i) gøre sin forkøbsret gældende, og derved købe alle Part A's Anparter, eller (iii) beholde sine anparter og lade A afhænde sine anparter på vilkår, der ikke må være mere fordelagtige end som tilbudt til Part B og Part C. 10.4 Meddeler Part B og Part C ikke sin stilling efter pkt. 10.3 inden for den fastsatte frist, er Part A berettiget til - inden for 3 måneder fra udløbet af denne frist - at afhænde sine Anparter på vilkår, der ikke må være mere fordelagtige, end de der som fremgik af tilbuddet til Part B og Part C. 11. KØBERET OG SALGSPLIGT 11.1 En Part har salgspligt og de andre Parter køberet til vedkommendes samlede anpartsbeholdning i Selskabet i følgende tilfælde: (…) 11.5 Overdragelseskursen for Anparterne fastsættes efter reglerne i pkt. 13, herunder særreglerne i pkt. 13.2. 12. OPSIGELSESPROCEDURE 12.1 Hvis en Part efter sit frie skøn måtte mene, at samarbejdet i Selskabet Parterne imellem er således ødelagt, at et ophør af samarbejdet er ønskeligt, kan Parten forlange samarbejdet bragt til ophør efter fremgangsmåden i dette pkt. 12. 12.2 Den opsigende Part (Part A) skal ved anbefalet brev til de andre Parter (Part B og C), dels, med mindst tre måneders varsel, meddele, at Part A ønsker at opsige Ejeraftalen efter denne bestemmelse, dels senest en måned før udløbet af 3-månedersperioden tilbyde at købe samtlige Part B og C's Anparter i Selskabet, med nøje angivelse af pris pr. Anpart og betalingsvilkår (…) 12.3 Part B og C skal da anses at have accepteret dette tilbud, medmindre Part B og C inden udløbet af acceptfristen, tilbyder Part A at afkøbe samtlige dennes Anparter i Selskabet til samme pris pr. Anpart og betalingsvilkår, som Part A selv tilbød og samtidig fremsender dokumentation for, at Part A vil blive frigjort for en eventuel sikkerhedsstillelse, som Part A har stillet overfor tredjemand for Selskabets forpligtelser. I sidstnævnte tilfælde er Part A forpligtet til at afstå samtlige sine anparter til denne pris og på disse vilkår til den anden Part. (…) 12.5 Hvis denne udløsningsbestemmelse igangsættes, har begge Parter fri adgang til alle informationer i og om virksomheden, som normalt vil blive krævet af en investor/bank med henblik på vurdering af en investering, det vil sige for eksempel regnskabsmateriale, produkt- og markedsinformationer samt interviews med ledende medarbejdere. 13. PRISFASTSÆTTELSE 13.1 Selskabets revisor skal efter anmodning fra en Part beregne overdragelseskursen for Anparterne i Selskabet. Omkostningerne ved vurderingen afholdes af den Part, der anmoder om beregningen. 13.2 Overdragelseskursen (købesummen) fastsættes på basis af Anparternes handelsværdi pr. indløsningsdagen ved en samlet overdragelse af Selskabets fulde anpartskapital reguleret for mer- og mindreværdier på samtlige såvel bogførte som ikkebogførte aktiver og passiver og med inddragelse af det periodiserede nettodriftsresultat frem til overtagelsesdagen. Der skal ved vurderingen tages behørigt hensyn til de til grund for overdragelsen liggende forhold og Selskabets mulighed for at videreføre virksomheden og fastholde kundegrundlaget efter overdragelsen. (…) 13.4 Hver Part kan inden en uge efter at have modtaget meddelelse om resultatet af revisors vurdering, begære vurderingen efterprøvet af en af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ("FSR") udpeget vurderingsmand 13.6 Vurderingsmanden meddeler straks Parterne resultatet af omvurderingen, når denne foreligger. Vurderingsmandens vurdering er endelig. “ Det fremgår af årsrapporten for Selskabet for 2017, at egenkapitalen var 255.470 kr. Datterselskabets regulerede skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 var henholdsvis -81.021 kr., 801.972 kr. og 52.175 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for 2018 med 299.857 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Din skattepligt er ophørt i forbindelse med din fraflytning, da du ikke længere har bolig til rådighed i Danmark. Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Som skattepligtig til Danmark, skal du hvert år oplyse dine indkomster til Skattestyrelsen. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1. Du ejede på fraflytningstidspunktet anparter i [virksomhed1] ApS. Ved ophør af fuld skattepligt eller skift af skattemæssigt hjemsted, anses anparterne for realiseret, og der skal ske beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1. Værdien af anparterne skal fastsættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Handelsværdien er udtryk for, hvad selskabet kan sælges til på det åbne marked. For at blive beskattet ved fraflytning efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, er det efter stk. 2 i samme bestemmelse et krav, at beholdningen af aktier eller anparter har en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere. Denne betingelse er opfyldt, da du på fraflytningstidspunktet ejede børsnoterede aktier og unoterede anparter der samlet havde en større værdi. Det fremgår af stk. 3 i samme bestemmelse, at det endvidere er et krav for beskatning ved fraflytning, at den skattepligtige har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Da du før din fraflytning har været fuldt skattepligtig til Danmark i mere end 7 år de seneste 10 år, er denne betingelse også opfyldt. Efter forespørgsel fra os, har din rådgiver indsendt materiale, der angiver værdien af dine børsnoterede aktier og dine unoterede anparter i selskabet [virksomhed1] ApS på fraflytningstidspunktet. De børsnoterede aktier er oplyst med en samlet værdi på 64.260 kr. De unoterede anparter er oplyst til indre værdi på 95.971 kr. Samlet har du således — på baggrund af anparternes indre værdi - en beholdning af aktier med en kursværdi på over 100.000 kr., som du skulle have oplyst om i forbindelse med din fraflytning. Da beholdningen af børsnoterede aktier bliver solgt kort tid efter fraflytningen (den 6. august 2018 og 27. august 2018) og gevinsten er medtaget på årsopgørelsen for indkomståret 2018, foretager vi os ikke yderligere i forhold til de børsnoterede aktier. Det er vores vurdering, at selskabet [virksomhed2] ApS, har en merværdi ud over sin egenkapital i form af goodwill. Værdien af goodwill skal opgøres i overensstemmelse med anvisningerne i goodwillcirkulæret, som beskrevet ovenfor. Beregningen af goodwill er baseret på selskabets resultater i flere år. Et enkelt dårligt regnskabsår, er således ikke afgørende for, om et selskab har goodwill. Henset til selskabets indtjening og karakteren af virksomhedens drift, er det vores vurdering, at cirkulæret giver en retvisende værdi af [virksomhed2] ApS' goodwill på fraflytningstidspunktet. Grundlaget for vores beregning af goodwill er baseret på de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste tre kendte regnskabsår før fraflytning fra Danmark (2015, 2016 og 2017). Vi har ikke beregnet et tillæg/fradrag for eventuel udviklingstendens i goodwillberegningen, da vi har vurderet, at der ikke er en konstant resultatmæssig udvikling inden for de tre år, der danner udgangspunkt for beregningen. Vi forstår på dine bemærkninger af 11. maj 2022, at du også mener at der ikke er en konstant resultatmæssig udvikling, da selskabets projekter er ad-hoc og at der ikke er nogle "long-term" projekter, som genererer en løbende indtægt i selskabet. Vi er ikke enige i, at der skal foretages en korrektion på baggrund af lønniveauet i 2015. Både du og [person1] er i modsætning til 2016 beskæftiget i et andet selskab i løbet af 2015. Allerede af den grund vurderer vi, at der ikke skal foretages en korrektion. Retningslinjerne i TSS cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 henviser til, at opgørelse foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge det seneste aflagte årsregnskab. Der vil således i udgangspunktet ikke kunne korrigeres for et eventuelt underskud i perioden fra aflæggelsen af det seneste regnskab og frem til fraflytningstidspunktet. Vi forstår på jeres bemærkninger, at en eventuel goodwillberegning alene bør tage udgangspunkt i en levetid på maksimalt et år. Vi har justeret vores beregning af goodwill i selskabet, da vi er enige i, at der er elementer der har betydning for værdiansættelsen af goodwill i selskabet. Vi har anvendt en levetid på 3 år, da vi anerkender, at der er forhold som taler for en kortere levetid end de 7 år, der var anvendt i forslag til afgørelse. Vi har reduceret levetiden fra 7 år til 3 år, da der er velbegrundede forventninger til fremtiden baseret på dine bemærkninger om ad-hoc projekter og der ikke er nogle "long-term" projekter for selskabet. Vores vurdering beror endvidere på det forhold, at indehavere/medarbejdere med afgørende indflydelse på selskabets indtjening ikke følger med en eventuel overtagelse af selskabet. Vi forstår, at såfremt selskabet stopper/bliver overtaget så stopper personerne bag selskabet også. Den reducerede levetid fra 7 år til 3 år, er ligeledes begrundet i det forhold, at udviklingen fra regnskabsafslutningen ultimo 2017 og frem til fraflytningen fra Danmark den 4. august 2018 har været negativ. Da [virksomhed2] ApS på nuværende tidspunkt er indregnet i [virksomhed1] ApS' årsregnskab til indre værdi, kan den beregnede goodwill tillægges selskabets egenkapital. Værdien af selskabet [virksomhed1] ApS' værdi fastsættes til: Egenkapitalen i [virksomhed1] ApS' regnskab for 2017: 255.470 kr. 33,3% af goodwill i selskabet [virksomhed2] ApS (364.163 kr. / 3) 121.387 kr. Værdi af [virksomhed1] ApS på fraflytningstidspunktet 376.857 kr. Gevinst på unoterede anparter er ved fraflytningen ikke oplyst med nogen værdi. Vi fastsætter din gevinst på unoterede anparter på fraflytningstidspunktet til følgende: Gevinst på unoterede anparter ved fraflytningen fastsættes til: Værdi ved fraflytning 376.857 kr. Anskaffelsessum -77.000 kr. Fastsættelse af gevinst på unoterede anparter 299.857 kr. Forhøjelsen af din gevinst på unoterede anparter ved fraflytning udgør: 299.857 kr. efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12 og 38. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. december 2022 bl.a. udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi har nedenstående kommentarer til klagen fremlagt af Klager. Ad 1: Kan goodwillcirkulærets beregningsmodel anvendes uden modifikationer? Transfer Pricing vejledningen som Klager henviser til, indeholder en beskrivelse af de tilfælde hvor goodwillcirkulæret ikke kan anvendes, og hvor man derfor er nødt til at bringe alternative værdiansættelsesmetoder i spil. Det kan fx være tilfælde, hvor virksomheden har en større vækst end den historiske og hvor virksomheden skaber væsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende. I disse tilfælde vil man afvige fra den juridiske værdiansættelsesmetode i goodwill-cirkulæret, og i stedet anvende økonomiske værdiansættelsesmetoder som fx DCF-metoden (indkomstbaseret metode) eller en multipel analyse (markedsbaseret metode). De nævnte metoder kigger fremad på virksomhedens forventede indtjening og ikke tilbage på historiske regnskaber som goodwillcirkulærets beregningsmodel. Klager har ikke fremlagt alternative værdiansættelsesmetoder. Klager ligger op til en modificering af goodwillcirkulærets beregningsmodel, som rykker med de juridiske forudsætninger, som goodwillcirkulæret stiller op. Herunder hvilke regnskabstal modellen anvender, samt den periode som goodwillberegningen skal baseres på. Henset til selskabets indtjening og karakteren af virksomhedens drift, er det vores vurdering, at cirkulæret giver en retvisende værdi af [virksomhed2] ApS' goodwill på fraflytningstidspunktet. Grundlaget for vores beregning af goodwill er baseret på de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste tre kendte regnskabsår før fraflytning fra Danmark (2015, 2016 og 2017). Vi har ikke beregnet et tillæg/fradrag for eventuel udviklingstendens i goodwillberegningen, da vi har vurderet, at der ikke er en konstant resultatmæssig udvikling inden for de tre år, der danner udgangspunkt for beregningen. Ad 2: Skat af eventuel goodwill skal fragå i den opgjorte goodwill med 22%, når den indre værdi af [virksomhed2] ApS opgøres pr. 04-08-2018 Vi er enige i, at goodwill skal opgøres efter beregnet skat med værdi på 22%. Vi har opgjort den beregnede skat til 80.116 kr. Retningslinjerne fremgår af styresignal SKM2022.461.SKTST, hvor det fremgår, at der ved værdiansættelse af aktier og anparter efter TSS-cirkulære 2000-9 skal foretages en regulering på passivsiden af den latente skatteforpligtelse på egen oparbejdet goodwill. Den udskudte skat skal således fragå i værdien på virksomheden, når virksomheden har oparbejdet goodwill i henhold til TSS-cirkulære 2000-10. Goodwill efter fradrag af beregnet skat er herefter opgjort til 284.047 kr. Vi henviser til vedlagte bilag "Goodwill beregning, [virksomhed2] — efter modtagelse af klage fra SANST" Gevinst på unoterede anparter ved fraflytning, justeret for reguleringen af den latente skatteforpligtelse, kan herefter opgøres som følger: Egenkapital i [virksomhed1] ApS for 2017 255.470 kr. 33,3 % af goodwill i [virksomhed2] ApS (284.047 kr. / 3) 94.682 kr. Værdi ved fraflytning 350.152 kr. Anskaffelsessum -77.000 kr. Fastsættelse af gevinst på unoterede anparter 273.152 kr. Ad 3: Der er ikke i opgørelsen af den indre værdi pr. 04-08-2018 taget højde for det underskud der i 2018 er i [virksomhed2] ApS. Underskuddet skal i øvrigt også håndteres, så den eventuelle skattefordel der er forbundet med underskuddet modregnes og indtægtsføres med den gældende skatteprocent på 22%. Vi henviser til vores bemærkninger ovenfor i Ad 1. og Ad 2. Retningslinjerne i TSS cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 henviser til, at opgørelse foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge det seneste aflagte årsregnskab. Der vil således i udgangspunktet ikke kunne korrigeres for et eventuelt underskud i perioden fra aflæggelsen af det seneste regnskab og frem til fraflytningstidspunktet. Vi har efter modtagelse af bemærkninger til vores forslag til afgørelse justeret vores beregning af goodwill i selskabet, da vi er enige i, at der er elementer der har betydning for værdiansættelsen af goodwill i selskabet. Vi har anvendt en levetid på 3 år, da vi anerkender, at der er forhold som taler for en kortere levetid end de 7 år, der var anvendt i forslag til afgørelse. Vi har efter modtagelse af bemærkninger til vores forslag til afgørelse reduceret levetiden fra 7 år til 3 år, da der er velbegrundede forventninger til fremtiden baseret på bemærkningerne om ad-hoc projekter og at der ikke er nogle "long-term" projekter for selskabet. Vores vurdering beror endvidere på det forhold, at indehavere/medarbejdere med afgørende indflydelse på selskabets indtjening ikke følger med en eventuel overtagelse af selskabet. Den reducerede levetid fra 7 år til 3 år, er ligeledes begrundet i det forhold, at udviklingen fra regnskabsafslutningen ultimo 2017 og frem til fraflytningen fra Danmark den 4. august 2018 har været negativ. Vi er ikke enige i, at der skal foretages en korrektion på baggrund af lønniveauet i 2015. Såvel Klager som direktøren er i modsætning til 2016 beskæftiget i et andet selskab i løbet af 2015. Allerede af den grund vurderer vi, at der ikke skal foretages en korrektion. (…) I forbindelse med Skatteankestyrelsens anmodning om en supplerende udtalelse har Skattestyrelsen den 13. maj 2026 udtalt følgende: ”I har bedt om at få en udtalelse om de supplerende bemærkninger og den ejeraftale, som klager indsendte den 9. december 2022 i klagesag nr. 22-0095600 vedrørende [klager] (cpr. nr. [cpr1]). Skattestyrelsen har ikke tidligere været forelagt disse oplysninger. Vi er blevet bedt om at komme med en udtalelse, hvor vi kommenterer på, om og hvordan ejeraftalen påvirker værdiansættelsen af klagerens selskab i forbindelse med fraflytterbeskatningen. Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger: Værdiansættelsen af klagers selskab på fraflytningstidspunktet skal ske til markedsværdien, dvs. den værdi, som kan opnås ved et salg til en uafhængig tredjemand. Det er vores vurdering, at selskabet [virksomhed2] ApS, har en merværdi ud over sin egenkapital i form af goodwill. Vi har i vores afgørelse af 9. august 2022 opgjort værdien i overensstemmelse med anvisningerne i goodwillcirkulæret. Beregningen af goodwill er baseret på selskabets resultater i flere år. Et enkelt dårligt regnskabsår, er således ikke afgørende for, om et selskab har goodwill. Vi henviser til afgørelsen og det tilhørende bilag 1 for den nærmere værdiansættelse, samt til vores bemærkninger i udtalelse af 12. december 2022. Det var oplyst til Skattestyrelsen forud for vores afgørelse, at der var omsættelighedsbegrænsninger på salg af ejerandelene, herunder et vilkår om forkøbsret. Skattestyrelsen har ikke tidligere set den ejeraftale, som klager henviste til i sine bemærkninger. Generelt vil en ejeraftale som indeholder omsættelighedsbegrænsninger, efter en konkret vurdering skulle inddrages i værdiansættelsen af aktier eller anparter. Det kan udledes af Højesterets begrundelse i TfS 2000,560H, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer. Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen. Afgørelsen af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have ved ansættelse af handelsværdien, beror på en konkret vurdering. Ejeraftalen i nærværende klagesag indeholder en bestemmelse om forkøbsret i pkt. 10. Det fremgår specifikt af pkt. 10.2, at salg ved forkøbsret skal ske til en pris, der beviseligt kan opnås ved salg til tredjemand. Det er netop en sådan markedspris, som Skattestyrelsen har fastlagt ved anvendelse af goodwillcirkulæret i vores afgørelse af 9. august 2022. Ejeraftalen indeholder i pkt. 13 nogle bestemmelser om prisfastsættelse i forskellige afståelsessituationer. I pkt. 13.2 fremgår det, at overdragelseskursen skal fastsættes på basis af anparternes handelsværdi ved en samlet overdragelse af selskabets fulde anpartskapital. Det fremgår videre af pkt. 13.4, at en anpartshaver kan begære vurderingen efterprøvet af en uafhængig vurderingsmand. En sådan vurdering vil ifølge pkt. 13.6 tilsidesætte revisors vurdering og være endelige. Skattestyrelsen vurderer, at værdiansættelsen efter goodwillcirkulæret i vores afgørelse af 9. august er sammenfaldende med den vurdering en uafhængig vurderingsmand ville nå frem til. Retningslinjerne i TSS cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 henviser til, at opgørelse foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge det seneste aflagte årsregnskab. Der vil således i udgangspunktet ikke kunne korrigeres for et eventuelt underskud eller overskud i perioden fra aflæggelsen af det seneste regnskab og frem til fraflytningstidspunktet. De anførte afståelsessituationer, som vil medføre reduktion i den opgjorte handelsværdi på 25 – 35 % ifølge ejeraftalens pkt. 13.2.2-13.2.4, omfatter væsentligt mislighold af aftalen eller den ansattes opsigelse af sit ansættelsesforhold, uden at selskabet har givet en rimelig anledning hertil. Disse situationer vurderes ikke at være de mest sandsynlige afståelsessituationer. Det er Skattestyrelsens vurdering, at den markedsværdi som vi har beregnet ud fra goodwillcirkulæret, med de justeringer der følger af vores udtalelse af 12. december 2022, skal lægges til grund ved opgørelsen af værdien af anparterne i [virksomhed2] ApS. Ejeraftalen afviger alene fra handelsværdien i særlige afståelsessituationer. Værdiansættelsen er, efter en konkret vurdering, ikke påvirket af den ejeraftale, som anpartshaverne i [virksomhed2] ApS har indgået, da anparterne realistisk kan afsættes til markedsprisen uden reduktioner, også i situationer, hvor en forkøbsrets gøres gældende. Der henvises til højesterets begrundelse i TfS 2000,560H. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om nedsættelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2018 med 280.886 kr., og subsidiære påstande om nedsættelse af klagerens aktieindkomst med 241.172 kr., 193.495 kr., 218.872 kr. eller 171.195 kr. Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført: ”Klage over følgende forhold, der efter min opfattelse ikke er taget i betragtning ved den kendelse vi har modtaget fra Skattestyrelsen: 1. Kan goodwillcirkulærets beregningsmodel anvendes uden modifikationer? 2. Skat af eventuel goodwill skal fragå i den opgjorte goodwill med 22 %, når den indre værdi af [virksomhed2] ApS opgøres pr. 04-08-2018. 3. Der er ikke i opgørelsen af den indre værdi pr. 04-08-2018 taget højde for det underskud der i 2018 er i [virksomhed2] ApS. Underskuddet skal i øvrigt også håndteres, så den eventuelle skattefordel der er forbundet med underskuddet modregnes og indtægtsføres med den gældende skatteprocent på 22 %. Ad 1: Kan goodwillcirkulærets beregningsmodel anvendes uden modifikationer? Det er af Skattestyrelsen anført, at ved fraflytning den 04-08-2018, skal [klager] tage højde for oparbejdet Goodwill i [virksomhed2] ApS ([virksomhed2]) i overensstemmelse med Goodwillcirkulæret. Vi taler om en goodwillberegning, der skal gennemføres over de tre første regnskabsår i et nystiftet selskab [virksomhed2], stiftet 01-01-2015. I vedhæftede bilag er vist, at resultatet i selskabets første regnskabsår er holdt kunstigt oppe ved, at de to selskabsdeltagere kun har modtaget stort set halv løn i 2015. Kompenseres der for det, medfører det, en reduktion af årsultatet i 2015 på kr. -520.942 efter skat. I 2015 regnskabet er der taget højde for aktiveret udskudt skat. Om anvendelsen af Goodwillcirkulæret skriver Skattestyrelsen i "Transfer Pricing; Kontrollerende transaktioner; værdiansættelse". I 1.1 Baggrund og nuværende retspraksis står der: "Goodwillcirkulærets beregningsmodel tager sit udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige resultat før skat i de seneste 3 regnskabsår. Det vil sige, at cirkulærets beregningsmodel alene arbejder med virksomhedernes historiske resultater, og kan således forudsætningsvist kun forventes at indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed/virksomhedsandel, som forventes at have samme vækst og afkast, som det historisk har haft, og som ikke skaber væsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende." I [virksomhed2] er der alene 3 års historiske tal, hvor det første år efter stiftelsen er med nedsat aflønning af stifterne, for at få selskabet i gang. Ydermere har [virksomhed2] i fraflytningsåret et regnskabsmæssigt underskud på kr. 365.545 efter skat. I samme cirkulære under 1.2 Formål, står der: "Udover goodwillcirkulæret, der som hovedregel kun vil være anvendelig ved værdiansættelse af en bestemt type virksomheder, er der således ingen vejledning i værdiansættelser og dokumentationsanbefalinger. Dette er udgangspunktet for denne vejledning, der beskriver forskellige økonomiske modeller til værdiansættelse, samt redegør for Skattestyrelsens anbefalinger til anvendelse og dokumentation." Under 2. Goodwillcirkulæret, er i samme cirkulære anført følgende: "Det er afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen efter goodwillcirkulæret giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, eller om der foreligger omstændigheder, der betyder, at en værdiansættelse efter cirkulæret ikke kan lægges til grund for skatteansættelsen." Ser jeg på Goodwillværdien ved at bruge tallene for 2016-2018, fremkommer der inden kapitalisering et negativt tal på kr. -89.491. "Det vil sige ingen goodwill i følge Goodwillcirkulæret, hvis fraflytning var sket 01-01-2019 og senere og vi derfor skulle anvende årsregnskaberne for 2016, 2017 og 2018, i vor beregning af Goodwill. Går vi tilbage til den citerede tekst ovenfor: Det vil sige, at cirkulærets beregningsmodel alene arbejder med virksomhedernes historiske resultater, og kan således forudsætningsvist kun forventes at indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed/virksomhedsandel, som forventes at have samme vækst og afkast, som det historisk har haft," Jeg kan baseret på ovenstående tekst, ikke se andet, end at Goodwillværdien ved fraflytning er kr. 0 Specielt da 04-08-2018 er tættere på 01-01-2019 end på 31-12-2017. Det ses tydeligt af tallene for årene 2015, 2016, 2017 og 2018, at selskabet ikke har og ikke kan forventes at have samme vækst og afkast, som det historisk har haft. Goodwillcirkulæret kan derfor ikke umiddelbart anvendes. En modificeret anvendelse af Goodwillcirkulæret må medføre, at vi må se på hvad underskuddet i 2018 betyder for en beregning af Goodwill i 2018. I 2018 har selskabet et stort underskud der medfører, at den beregnede goodwill for årene 2016, 2017 og 2018 bliver 0. Underskuddet i 2018 styrker derfor vor overbevisning om, at Goodwillværdien i [virksomhed2] vil være meget lav, eller ikke eksisterende. Hvem vil, som jeg anførte til Skattestyrelsen, betale goodwill for et selskab i et underskudsår. Ad 2: Skat af eventuel goodwill skal fragå i den opgjorte goodwill med 22 %, når den indre værdi af [virksomhed2] ApS opgøres pr. 04-08-2018. Det er klart, at med en goodwillværdi på kr. 0 er der ingen skat af den opgjorte goodwillværdi. Hvis Skatteankestyrelsen finder frem til, at der på trods af det store underskud i 2018 er en goodwillværdi i [virksomhed2] ved fraflytningen den 04-08-2018, skal den når goodwillen indtægtsføres i [virksomhed2] reduceres med den gældende selskabsskatteprocent på 22%. En modtagen Goodwill er en indtægt, der skal beskattes i [virksomhed2], når den indtægtsføres. Metoden må være den samme, som hvis [virksomhed2] i et salg af virksomhed, havde modtaget indtægt ved salg af Goodwill fra en af [virksomhed2] uafhængig person eller selskab. Ad 3: Der er ikke i opgørelsen af den indre værdi pr. 04-08-2018 taget højde for det underskud der i 2018 er i [virksomhed2] ApS. Underskuddet skal i øvrigt også håndteres, så den eventuelle skattefordel der er forbundet med underskuddet modregnes og indtægtsføres med den gældende skatteprocent på 22 % Der skal ved opgørelsen af egenkapitalen i [virksomhed2] ApS pr. 04-08-2018, tages højde for det underskud, der er i regnskabsåret 2018 frem til fraflytningen 04-08-2018. To steder er underskuddet opgjort: Alternativ 1: I economic balancen for perioden 01-01-2018 til 04-08-2018 kr. 460.710. Alternativ 2: I årsregnskabet for 2018 kr. 365.545. Alternativ 1: Direktionen I [virksomhed2] er klart af den opfattelse, at virksomheden ikke har en goodwillværdi. Specielt ikke i 2018 hvor året frem til 04-08-2018 viser et underskud på kr. 460.710 før skat og et underskud efter skat på kr. 359.354. Dette medfører uden tillæg af goodwill en avance på kr. 58.685. Alternativ 2: Årsregnskabet [virksomhed2] for 2018: Regnet ud forholdsmæssigt baseret på årsregnskabet for 2018, udgør det forholdsmæssige tab kr. -216.323. Ovenstående medfører, at den samlede værdi af [virksomhed1] ApS pr. 04-08-2018 kan opgøres til kr. 183.362 og dermed den aktieavance der kan henføres til anparterne i [virksomhed1] ApS til kr. 106.362. Resultaterne i virksomheden er alene baseret på det tætte samarbejde mellem specielt direktørerne [person1] og [klager]. Der er mange tilsvarende virksomheder på markedet, og direktør [person1] er overbevist om, at ingen af dem, vil betale for en overtagelse af [virksomhed2], medmindre de overtager personerne, her direktionen bag [virksomhed2]. Dette er helt uaktuelt. Stopper [virksomhed2] stopper personerne bag [virksomhed2] også. [klager] rolle og indflydelse på [virksomhed2]: [klager] ejer 33 % af [virksomhed2] og er derfor ikke hovedanpartshaver og enebestemmende i [virksomhed2]. [klager] kan ikke fremprovokere et salg af [virksomhed2], da han kun ejer 33% af [virksomhed2]. [klager] kan formentlig fremkalde en likvidation af [virksomhed2] hvis han trækker sig som aktionær i [virksomhed2]. Stopper [klager], stopper de to andre aktionærer og dermed [virksomhed2]. [virksomhed2] likvideres med den egenkapital der er i [virksomhed2] hvor [klager] eller en anden i [virksomhed2] stopper. Derfor, samt baseret på ovenstående argumenter, er der ingen goodwill i [virksomhed2] pr. 04-08- 2018 at tage højde for, ved beregning af [virksomhed1] ApS værdi ved fraflytningen fra Danmark pr. 04-08- 2018. Direktør [person1] om [virksomhed2]: Om, at selskabets økonomiske horisont aldrig er langt væk, siger direktør [person1]: "Vi har aldrig taget penge ud af firmaet. Det skyldes, at vi ved, at det kan gå op ned med kort varsel, så vi betragter vores egenkapital som en buffer, der kan udligne gode og dårlige tider, hvor vores "goodwill" ikke rækker." Det var jo rent faktisk det der skete i 2018, hvor [virksomhed2] havde et underskud efter skat på kr. 359.354. Derfor bør goodwilværdien betragtes som ikke eksisterende, eller maks et-årig Direktør [klager] om [virksomhed2] 11-05-2022: "Jeg ved ikke om det betyder noget til SKAT, men vi kan måske for en god ordens skyld bemærke at alle vores projekter er enten ad-hoc (folk ringer til os og spørger om hjælp) eller når vi faktisk vinder et offentlig udbud. Vi har præcis "0" long-term projekter som genererer stadig income. Det kan godt ses i resultat for 2019-2020 hvor alle offentlige projektet blev droppet pga. COVID-19 og private projekter blev også begrænset. Altså, vores projektpipeline er meget "volatile" og man ved aldrig om der vil være arbejde om 3 måneder. På grund af dette er konceptet af "goodwill" meget hypotetisk i vores tilfælde ... For den samme grund blev der aldrig udbetalt udbytte fra firmaet (ikke før og med fraflytningen og heller ikke efter den); bare fordi man ved aldrig om der kommer projekter eller ej." Vor konklusion: 1. Under hensyntagen til det massive underskud i 2018 frem til [klager] fraflytning 04-08-2018, kan goodwill passende ansættes til kr. 0. Værdien af [virksomhed1] ApS pr. 04-08-2018 udgør herefter kr. 135.685 og avancen kan herefter opgøres til kr. 58.685. Se alternativ 1 ovenfor. 2. Under hensyntagen til det i 2018 realiserede underskud i [virksomhed2] efter skat på kr. -365.545, modregnet andel underskud, 149 dage, 05-08-2018 til 31-12-2018 på kr. 149.222, fremkommer andel underskud for perioden 01-01-2018 til 04-08-2018 på kr. -216.323. Andel underskud der påvirker værdiansættelsen [virksomhed1] ApS pr. 01-01-2018 udgør 1/3, eller kr. - 72.108. Avancen kan herefter opgøres til kr. (255.470-72.108-77.000=kr. 106.362. 3.1 og 3.2 Hvis der for [virksomhed2] skal tages højde for en positiv goodwillværdi må det være goodwill med en levetid på maks. 1 år. Derved taler vi om en goodwillværdi på kr. 85.769. Med underskuddet frem til 04-08- 2018 taget i betragtning, får [klager] en avance på unoterede aktier på kr. 80.985 ved 1 ovenfor og kr. 128.662, ved 2 ovenfor. Fortsat er det klart vores opfattelse, at den beregnede goodwillværdi ved både 1 og 3 års levetid, når der tages højde for reducerede lønudbetalinger i 2015, og underskuddet i 2018 frem til "afhændelsen", fraflytningen den 04-08-2018, udgør en værditilvækst på maks. kr. 0. Der bør derfor helt aktuelt ikke tages højde for goodwill ved værdiansættelsen af [virksomhed2] pr. 04-08-2018. Vi mener således, i prioriteret rækkefølge:: 1. Avancen til beskatning ved fraflytning udgør kr. 58.685. Ingen goodwillærdi og hensyntagen til underskud kr. 359.354 frem til fraflytning 04-08-2018. 2. Avancen til beskatning ved fraflytning udgør kr. 106.362. Ingen goodwillærdi og hensyntagen til beregnet underskud kr. -216.323 frem til fraflytning 04-08-2018. 3.1 og 3.2 Avancen til beskatning ved fraflytning kr. 80.985 eller kr. 128.662. Hensyn til Goodwills levetid på maks 1 år og underskud til fraflytning som nævnt under 1 og 2, samt at der skal fratrækkes skat af den beregnede goodwillværdi i [virksomhed2]. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 9. december 2022 fremsat følgende supplerende bemærkninger: ”Vedhæftet fremsendes Ejeraftale mellem selskaberne der ejer den fulde indskudskapital i [virksomhed2] APS, efterfølgende kaldt [virksomhed2], CVR-nr. [...1]. 3.1 Selskabets anpartskapital på nom. Kr. 50.000 er fordelt således: [virksomhed3] ApS, nom kr. 16.667 [virksomhed1] ApS nom. kr. 16.667 [virksomhed4] ApS nom. kr. 16.666 Indskudskapital i alt kr. 50.000 § 3.2 På trods af ovenstående fordeling af anpartskapitalen er det mellem parterne bestemt, at hver Part ejer 1/3-del af selskabets anpartskapital. Hver part har således også 1/3-del af stemmerne, ret til 1/3-del udbytte, ret til 1/3-del af salgssummen ved salg af kapitalandele mv. 8. Parternes ansættelse i selskabet [virksomhed2] er beskrevet i §§ 8.1 til 8.6 10: Forkøb - og medsalgsret: § 10.1 (…) § 10.2 (…) § 10.3. (…) Som det fremgår af § 10 er der en alle for en regel. Kommer der et tilbud om salg af 1/3 af [virksomhed2], skal alle have samme mulighed. Modsvarende har de 2/3 mulighed for at købe den tilbydende part ud. 11. Køberet- og salgspligt §§ 11.1 til 11.5 Bestemmer, at en part opfylder visse betingelser har de to andre parter køberet til anparterne. § 11.5 bestemmer i øvrigt: Overdragelseskursen for Anparterne fastsættes efter reglerne i pkt. 13, herunder særreglerne i pkt. 13.2. 12. Opsigelsesprocedure §§ 12.1 til 12.5 kører lidt i overensstemmelse med ovenstående. En Part der tilbyder at købe de to andre Parter ud, risikerer selv at blive købt ud af de to andre Parter på samme vilkår som, oprindeligt tilbudt af den 1. Part. 13. Prisfastsættelse § 13.1 (…) § 13.2 (…) Det centrale i § 13.2 er at der skal foretages periodisering pr overdragelsesdagen. Derved skal der i en værdiansættelse af [virksomhed2] for eksempel pr. 04-08-2018 tages højde for det underskud der er i 2018 pr. overdragelsesdagen 04-08-2018. Yderligere er det revisor der skal anslå værdien af Goodwill. I et underskudsår og med mindre gode tal tæt på, er det svært at komme frem til, at [virksomhed2] har goodwill, når den skal opgøres pr 04-08-2018. Efter min opfattelse er der så store begrænsninger i Parternes omsætning af anparter, at jeg mener , at den indre værdi af [virksomhed2] opgjort pr statusdagen uden tillæg af værdi for Goodwill er det tætteste vi kan komme en værdiansættelse af [virksomhed2] pr. 04-08-2018. Denne vurdering modsvares af 1 under vor konklusion, hvor vi opgør værdien af [virksomhed1] ApS pr. 04- 08-2018 til kr. 135.685 og derved en avance til beskatning på kr.58.685. At selskabets [virksomhed2]s værdi er koblet sammen med de tre ansatte direktører, dokumenteres i Ejeraftalens § 13.2.4 hvor der står følgende: Såfremt en parts opsigelse af sit ansættelsesforhold med selskabet, jf. pkt. 11.1.3, er sket uden, at selskabet har givet rimelig anledning hertil, reduceres den opgjorte overdragelseskurs efter pkt. 13.2 med 25% Ovenstående svarer jo meget godt overens med, at selskabet kun har en værdi hvis alle tre direktører fortsat er ansatte og Parter i selskabet, samt at selskabet givet vil blive opløst, hvis en af Parterne opsiger ansættelsesforholdet. (…)” Klagerens repræsentant har den 7. juni 2026 bl.a. fremsat følgende bemærkninger til sagsfremstillingen: ”Der er to forhold tilbage der adskiller [klager] vurdering af værdien af hans holding selskab ved fraflytning fra Danamark den 04-08-2018: 1. Størrelsen af Goodwill pr. 04-08-2018 2. Underskuddet i 2018 i [virksomhed2] ApS på værdiansættelsen af [virksomhed1] ApS. Baseret på netop underskuddet i 2018, bestrider vi at der i væsentligt omfang skal tages højde for Goodwill i [virksomhed2] ApS, når værdien af [virksomhed1] ApS skal gøres op pr. 04-08-2018. Men vi mener også, at der skal tages højde for underskuddet i [virksomhed2] ApS i perioden 01-01-2018 til 04-08-2018. Hvis det nu var børsnoterede aktier, som [virksomhed2] ApS lå inde med, ville man så ikke tage højde for underskuddet på de lagerbeskattede papirer? De kunne opgøres præcist på fraflytningsdagen den 04-08-2018. Hvilket taler for det e-conomic opgjorte underskud pr. 04-08-2018 på kr. 464.710. Hvad hvis en lagertank er utæt eller hvis et lager viser sig i et vist omfang at være ukurant. Bør tabet på lageret efter skat ikke fragå i værdiansættelsen af [virksomhed2] ApS pr . 04-08-2018? Tilbud der ikke accepteres af en mulig, kunde kan være meget omkostningskrævende for den der har afgivet tilbuddet. Som autoriseret revisionsfirma prøver vi det selv. Vi kan bruge mange timer på at få en ny kunde, men hvor kunden til sidst vælger at trække sig. Hvordan viser et underskud sig? Typisk ses et underskud på likviditeten i selskabet. [virksomhed2] ApS medfører underskuddet, at de likvide beholdninger i 2018 reduceres fra 1.152.299 til kr. 553.528 pr. 31-12-2018. Et samlet fald i de likvide beholdninger på kr. 598.771. Hvordan ser det ud med likviditeten i [virksomhed2] ApS i balancen pr. 04-08-2018? I den periode ses et meget større fald i de likvide beholdninger fra 01-01-2018 kr. 1.152.299 til kr. 278.773 pr 04-08-2018. Det er et fald i kr. på 873.527 og bekræfter således det større underskud pr. 04-08-2018 på kr. 460.710 i balancen pr. 04-08-2018. Det store tab i likvider, bekræfter, at underskuddet er større 04-08-2018, end det samlede underskud for året 2018. Et tab i kr. på likvider bør give samme effekt som et tab på kr. i børsnoterede aktier! Efter min opfattelse bør det derfor være underskuddet i balancen pr. 04-08-2018 på kr. 460.710 der skal anvendes og fradrages ved opgørelsen af værdien af [virksomhed1] ApS ved [klager] udrejse af Danmark den 04-08-2018. Afhængig af om goodwil skal indregnes taler vi om en avance på 58.685 uden indregning af goodwil og kr. 80.985 med en begrænset indregning af goodwill. På samme vis falder avancen til 153.368 med den af Skatteankestyrelsen opgjorte goodwill. En goodwil der ikke bør tages i betragtning det store underskud i 2018 taget i betragtning. Når det samtidigt iagttages at underskuddet 04-08-2018 udviklede sig katastrofalt, hvem ville så være villig til at betale for goodwil ved et køb til markedspris af [virksomhed1] ApS pr. 04-08-2018. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår opgørelse af klagerens skattepligtige aktieavance for Selskabet i forbindelse med klagerens fraflytning, herunder opgørelse af goodwillværdien af Datterselskabet. Retsgrundlaget Gevinst og tab ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 13. Af aktieavancebeskatningslovens § 38 fremgår: ”Stk. 1. Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Gevinst og tab på aktier, som ved en afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen omfattes af § 44, men som på tidspunktet for skattepligtens ophør har været ejet i mindre end 3 år, betragtes dog ikke som realiseret efter 1. pkt. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt., stk. 2-5, og §§ 39-39 B med ophør af skattepligt. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af aktier med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere, medmindre der i beholdningen er andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, eller aktier med en negativ anskaffelsessum. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. (…) Stk. 4. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29 og 46, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen. (…) Stk. 5. Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 39 og § 39 A, i det omfang gevinst eller tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efter realisationsprincippet. ” Det fremgår af cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter (TSS-cirkulære 2000-09): ”2. Hjælpereglen. Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip. Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således: (…) Associerede selskaber Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt. Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. Goodwill og andre immaterielle aktiver Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinier der fremgår af TSS-cirkulære. 2000-10 (Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill). (…)” Af cirkulære nr. 44 af 28. marts 2000 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill (TSS-cirkulære 2000-10) fremgår: ”3.1. Grundlaget for beregningen Grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 regnskabsår opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven. Såfremt virksomheden ikke udarbejder et årsregnskab efter årsregnskabsloven, tages i stedet udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomst for de seneste 3 indkomstår. En virksomhed, der ikke udarbejder årsregnskab efter årsregnskabsloven kan også vælge at opgøre et regnskabsmæssigt resultat for de seneste 3 indkomstår og anvende dette som udgangspunkt for beregningen. Såfremt denne mulighed vælges, kan det af hensyn til en korrekt opgørelse af de regnskabsmæssige afskrivninger, være nødvendigt at opgøre de regnskabsmæssige resultater for flere år inden overdragelsen. 3.2. Regulering i de enkelte år Såfremt der tages udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater før skat, korrigeres for følgende poster: ÷ Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle ÷ Finansielle indtægter + Finansielle udgifter +/÷ Eventuelle ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven + Afskrivninger på tilkøbt goodwill Såfremt der tages udgangspunkt i opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst korrigeres for følgende poster: ÷ Medarbejdende ægtefælle ÷ Finansielle indtægter + Finansielle udgifter + Investeringsfondshenlæggelser (sidste indkomstår 1998) + Forskudsafskrivninger +/÷ Andre ikke skatterelevante driftsmæssige poster + Afskrivninger på tilkøbt goodwill 3.3 Vægtet gennemsnit af resultatet / indkomsten Det korrigerede resultat for tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andetsidste regnskabsår ganges med 2 og det korrigerede resultat for sidste regnskabsår ganges med 3. Herefter divideres med 6, hvorved en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer. 3.4. Korrektion for udviklingstendens Såfremt der har været en konstant resultatmæssig udvikling (positiv/negativ) inden for de 3 år, der danner udgangspunkt for beregningen, beregnes der et tillæg/fradrag for udviklingstendens. Beregningen af udviklingstendens tager udgangspunkt i den resultatmæssige udvikling, der har været fra det tredjesidste regnskabsår før overdragelsen til det sidste år før overdragelsen. Som udtryk for gennemsnittet af udviklingen (stigningen/faldet) i de to udviklingsperioder (år 1 til år 2 og år 2 til år 3) divideres den samlede udvikling (år 1 til år 3) med 2. Det beregnede tillæg for udviklingstendens tillægges/fratrækkes den vægtede gennemsnitsindtjening. 3.5. Driftsherreløn Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed anses halvdelen af det herefter fremkomne beløb for driftsherreløn og fratrækkes. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 1.000.000 kr. som driftsherreløn. Ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed foretages der i almindelighed ikke fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer - typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet. 3.6. Forrentning af virksomhedens aktiver Herefter fratrækkes en forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve samt bogført værdi af tilkøbt goodwill. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, plus 3%. 3.7. Kapitalisering Kapitaliseringsfaktoren udtrykker forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens forventede levetid som udtryk for, i hvor mange år man kan forvente et afkast på den erhvervede goodwill. Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskatteloven § 9, plus 8 %. (…)” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, at gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Klagerens beholdning af aktier havde en samlet kursværdi på mindst 100.000 kr. på fraflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 2, og klageren var skattepligtig til Danmark i mindst 7 år inden for de sidste 10 år før ophøret af klagerens skattepligt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, at gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29, 46 og 47, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen. Ved værdien af anparterne i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, forstås handelsværdien af anparterne, det vil sige det beløb, som anparterne vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked, jf. Højesterets dom af 20. december 2017, offentliggjort som SKM2018.41.HR. Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte, da han flyttede fra Danmark til Tjekkiet den 4. august 2018. Som følge af ophøret af klagerens skattepligt skal det beregnes, hvad klagerens avance ville have været, hvis hans anparter i Selskabet var blevet realiseret denne dag. Selskabet ejede 33 % af anparterne i Datterselskabet. Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 18, jf. § 13, godkendt cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter (TSS-cirkulære 2000-09) og cirkulære nr. 44 af 28. marts 2000 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill (TSS-cirkulære 2000-10). Det fremgår af pkt. 2 i TSS-cirkulære 2000-09, at opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab. På fraflytningstidspunktet var det seneste aflagte årsregnskab for Selskabet for indkomståret 2017. Det fremgår af pkt. 3.1 i TSS-cirkulære 2000-10, at grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste tre regnskabsår opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven. På fraflytningstidspunktet var de tre seneste årsregnskaber for Datterselskabet for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Skattestyrelsen har foretaget værdiansættelsen efter de vejledende beregningsregler i TSS-cirkulære 2000-09 og TSS-cirkulære 2000-10. Det fremgår direkte af cirkulærerne, at der skal tages udgangspunkt i selskabernes årsregnskab for 2017 ved opgørelsen af selskabernes værdi og årsregnskaberne for 2015, 2016 og 2017 ved opgørelsen af goodwill. Landsskatteretten kan herefter ikke tiltræde repræsentantens påstand om, at årsregnskaberne for 2018 skal anvendes ved beregning efter cirkulærerne. Der anses herefter ikke at være grundlag for at fravige cirkulærerne på dette punkt. Landsskatteretten kan heller ikke tiltræde repræsentantens påstand om, at værdien skal korrigeres på grund af, at klageren og en af de øvrige ejere har modtaget en lavere løn i 2015. Der er herved henset til, at de har modtaget løn, og at det ikke er godtgjort, at lønniveauet giver anledning til en fravigelse af cirkulærerne. Skattestyrelsen har i overensstemmelse med klagerens påstand indstillet, at den af Skattestyrelsen opgjorte goodwillværdi for Datterselskabet reduceres med udskudt skat på goodwill svarende til 22 % af værdien, jf. Skattestyrelsens styresignal i SKM2022.461.SKTST. Landsskatteretten tiltræder dette og nedsætter i overensstemmelse hermed værdien af Datterselskabet med 80.116 kr. Repræsentanten har anført, at værdien af Datterselskabet skal nedsættes på grund af begrænsningerne i ejeraftalen mellem Selskabet og de to øvrige anpartshavere i Datterselskabet. Det følger af Højesterets dom af 27. juni 2000, offentliggjort som TfS 2000,560 H, og Østre Landsrets dom af 10. december 2007, offentliggjort som SKM2008.32.ØLR, at spørgsmålet om ejeraftalers betydning for værdiansættelsen beror på en konkret vurdering af formålet med omsættelighedsbegrænsningen samt de konkrete muligheder for at undgå begrænsningerne. Det fremgår af ejeraftalens pkt. 10.2, at salg med forkøbsret sker til en pris og på vilkår, som beviseligt kan opnås ved salg til tredjemand. Det fremgår videre af pkt. 12.1 og 12.2, at en part kan sælge sine anparter til en pris og vilkår, de selv bestemmer. Endelig fremgår det af pkt. 13.1 og 13.2, at en part kan anmode selskabets revisor om at beregne en overdragelseskurs, som skal fastsættes på basis af anparternes handelsværdi, hvilket kan tilsidesættes af en udpeget vurderingsmand, jf. pkt. 13.4. og 13.6. Selskabet kan således som udgangspunkt sælge sine anparter til handelsværdien. Landsskatteretten finder herefter, at ejeraftalen ikke indeholder sådanne omsættelighedsbegrænsninger, at værdien af anparterne i Datterselskabet skal ansættes til et lavere beløb som følge af ejeraftalen. Landsskatteretten nedsætter herefter klagerens skattepligtige aktieavance vedrørende Selskabet til 273.152 kr. Klagerens aktieindkomst nedsættes med 26.705 kr.