Journalnr. 22-0094674
Fradrag nægtet for tab på regresfordring efter kautionsindfrielse
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 11. juni 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om klageren for indkomståret 2020 kunne fradrage et tab på 250.000 kr. på en regresfordring, som opstod ved indfrielse af en selvskyldnerkaution for et konkursramt selskabs bankgæld. Klageren ejede indirekte 25-33 % af selskabet via et holdingselskab, der var 100 % ejet af klageren og hans nærmeste familie, og gjorde med henvisning til SKM2021.116.SR gældende, at tabet var fradragsberettiget, samt at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig, fordi indkomståret ikke fremgik. Skattestyrelsen fandt, at klageren var hovedanpartshaver efter aktieavancebeskatningslovens § 4, hvorfor tabet ikke kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte, at klageren gennem holdingselskabet, hvori han havde bestemmende indflydelse sammen med nærtstående, indirekte ejede mindst 25 % af selskabet og derfor var hovedanpartshaver, og at den manglende angivelse af indkomstår ikke var en konkret væsentlig mangel. Afgørelsen blev stadfæstet.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2004.162.HR
- SKM2017.243.ØLR
- SKM2021.116.SR
Fuldtekst
Journalnr. 22-0094674 Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om fradrag for tab på regresfordring på 250.000 kr. ved betaling af kautionsforpligtelse. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], var registreret under branchekoderne 711.220 — rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik samt 461.400 — agenturhandel med maskiner, teknisk udstyr, skibe og flyvemaskiner. Den 1. april 2019 blev [virksomhed1] ApS erklæret konkurs. Konkursbehandlingen blev afsluttet den 12. juni 2020 uden dividende til kreditorerne. Det fremgår af CVR oplysninger vedrørende [virksomhed1] ApS, at [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], og [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], var ophørte legale ejere, mens [person1] var ophørt reel ejer. Om [virksomhed1] ApS fremgår således: ”(…) Ophørte legale ejere: [virksomhed3] ApS [adresse1] [by1] Ejerandel: 66,67-89,99% (01.06.2015 - 12.06.2020) Stemmerettigheder: 66,67-89,99% (01.06.2015 - 12.06.2020) [virksomhed2] ApS [adresse2] [by2] Ejerandel: 25-33,32% (22.06.2015 - 12.06.2020) Stemmerettigheder: 25-33,32% (22.06.2015 - 12.06.2020) Ophørte reelle ejere: [person1] (…) Ejerandel: 33,00 % (24.11.2017 – 12.06.2020) Stemmerettigheder: 33,00 % (24.11.2017 – 12.06.2020) Særlige ejerforhold: Har indirekte besiddelser (24.11.2017 – 12.06.2020) (…)” [virksomhed2] ApS var 100 % ejet af klageren, hans ægtefælle, børn og stedbørn. Klageren og familiens ejerandele i [virksomhed2] ApS udgjorde ifølge CVR registeret: ”(…) [klager] (…) Ejerandel: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) Stemmerettigheder: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) [person2] (…) Ejerandel: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) Stemmerettigheder: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) [person3] (…) Ejerandel: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) Stemmerettigheder: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) [person4] (…) Ejerandel: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) Stemmerettigheder: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) [person5] (…) Ejerandel: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) Stemmerettigheder: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) [person6] (…) Ejerandel: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) Stemmerettigheder: 15-19,99% (22.06.2015 - 22.09.2023) (…)” Derudover fremgår af CVR oplysninger for [virksomhed3] ApS: ”(…) [person1] (…) Ejerandel: 5-9,99% (31.08.2012 - 23.11.2017) Ejerandel: 33,33-49,99% (24.11.2017 - 22.12.2021) Stemmerettigheder: 5-9,99% (31.08.2012 - 23.11.2017) Stemmerettigheder: 33,33-49,99% (24.11.2017 - 22.12.2021) [person7] (…) Ejerandel: 25-33,32% (31.08.2012 - 31.05.2015) Stemmerettigheder: 25-33,32% (31.08.2012 - 31.05.2015) [person8] (…) Ejerandel: 25-33,32% (31.08.2012 - 31.05.2015) Ejerandel: 33,33-49,99% (01.06.2015 - 23.11.2017) Ejerandel: 15-19,99% (24.11.2017 - 22.12.2021) Stemmerettigheder: 25-33,32% (31.08.2012 - 31.05.2015) Stemmerettigheder: 33,33-49,99% (01.06.2015 - 23.11.2017) Stemmerettigheder: 15-19,99% (24.11.2017 - 22.12.2021) [person9] (…) Ejerandel: 25-33,32% (31.08.2012 - 31.05.2015) Ejerandel: 33,33-49,99% (01.06.2015 - 23.11.2017) Ejerandel: 15-19,99% (24.11.2017 - 22.12.2021) Stemmerettigheder: 25-33,32% (31.08.2012 - 31.05.2015) Stemmerettigheder: 33,33-49,99% (01.06.2015 - 23.11.2017) Stemmerettigheder: 15-19,99% (24.11.2017 - 22.12.2021) [person10] (…) Ejerandel: 5-9,99% (31.08.2012 - 23.11.2017) Ejerandel: 15-19,99% (24.11.2017 - 22.12.2021) Stemmerettigheder: 5-9,99% (31.08.2012 - 23.11.2017) Stemmerettigheder: 15-19,99% (24.11.2017 - 22.12.2021) “(…) Den 29. oktober 2018 har klageren kautioneret personligt for [virksomhed1] ApS’ gæld i [finans1] som selvskyldnerkautionist. Det fremgår af vilkårene for kautionsforpligtelsen i kautionserklæringen: ”(…) Som selvskyldnerkautionist hæftende solidarisk for betaling vedrørende kredit nr. [...] med fastsat tilbagebetalingstidspunkt inklusiv renter og andre biydelser i det omfang, det samlede beløb til betaling ikke overstiger lånets/lånenes hovedstol eller kredittens/kreditternes maksimum ved afgivelsen af kautionserklæringen. Låntager [virksomhed1] ApS [adresse3] [by1] Kundenr. [...] Maksimum Kautionen kan højst andrage 250.000,00 kr. Særligt om kaution 1. Kautionens omfang Kautionisten hæfter som selvskyldner for låntagers forpligtelser over for [finans1] A/S inklusive renter og andre biydelser i det omfang det samlede beløb til betaling ikke overstiger lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved afgivelse af kautionen. 2. Ophør Kaution bortfalder efter 10 år, dog efter 5 år ved kaution for kredit med variabelt lånebeløb og lån uden fast forfaldstidspunkt. [finans1] A/Ss krav mod kautionisten bortfalder ikke, hvis kravet er gjort gældende inden kautionens ophør. (…) 7. Samkaution og andre sikkerheder [finans1] A/S forbeholder sig ret til at realisere de sikkerheder, der er stillet af låntager eller tredjemand og afskrive provenuet efter [finans1] A/Ss frie valg. Kautionisten har ingen regresret i sådanne sikkerheder. Det betyder blandt andet: at [finans1] A/S uden kautionistens tilladelse kan frigive andre sikkerheder for den kautionssikrede forpligtelse at [finans1] A/S kan anvende pant, der tillige tjener til sikkerhed for andre fordringer end den kautionssikrede til forlods fyldestgørelse af sådanne fordringer. 8. Anmeldelsesret og ret til dividende ved låntagers konkurs Såfremt kautionisten må indfri låntagers forpligtelser over for [finans1] A/S, har [finans1] A/S anmeldelsesret og ret til dividende af det betalte beløb i låntagers bo. 9. Tvangsfuldbyrdelse Hvis kautionen tjener til sikkerhed for lån, kan lånedokumentet med kautionserklæring tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse hos kautionisten i henhold til retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5. (…)” I forbindelse med [virksomhed1] ApS’ konkurs har [finans1] anmodet klageren om at indfri kautionsforpligtelsen. Den 29. december 2020 har klageren indbetalt 250.000 kr. til [finans1] i henhold til kautionsforpligtelsen. På vegne af klageren har revisionsfirmaet [revisionsfirma1] ApS den 3. november 2021 anmodet om fradrag for indfrielse af kautionsforpligtelsen. Den 23. marts 2022 har Skattestyrelsen sendt følgende mail til revisoren: ”(…) Jeg har overtaget din anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2020 vedrørende [klager]. Umiddelbart finder Skattestyrelsen ikke, at [klager] kan få fradrag for indfrielse af omhandlede kautionsforpligtelse. Det fremgår af mailkorrespondance med [finans1], at der er tale om kautionsforpligtelse for [virksomhed1] ApS på 250.000 kr. [virksomhed2] ApS, som ejes af [klager] og dennes børn og stedbørn, ejer 25 -33,3 % af anparterne i [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen finder derfor, at tabet er omfattet af kursgevinstlovens§ 14, stk. 2 sammenholdt med aktieavancebeskatningslovens § 4. Hvis i er uenig i ovenstående, vil vi gerne have tilsendt: • Den indgåede kautionsforpligtelse og • Dokumentation for betalingsoverførslen til [finans1], det kan være som udskrift af bankkontoen, hvorfra pengene er overført eller selve kvitteringen. (…)” Den 17. juni 2022 modtog Skattestyrelsen de efterspurgte dokumenter. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 6. juli 2022. Repræsentanten havde den 7. september 2022 følgende bemærkninger til forslaget: ”(…) I besvarelse af dit afslag om ændring skatteyders indkomst for 2020 skal jeg herved fremkomme med følgende. Der er i sagen anmodet om fradrag for indfrielse af en kautionsforpligtelse overfor [finans1] på 250.000 i indkomståret 2020. (…) Skatteyder gør gælden: 1) Der er tale om skatteyders kautionsforpligtigelse overfor [finans1] maximeret til 250.000. 2) Der er ikke tale om en kautionsforpligtigelse mellem en ejer af et selskab og hovedaktionæren. 3) Der er ikke tale om at kravet er mellem skatteyder og dennes nærmeste familie. 4) Skatteyder har indbetalt den fulde kautionsforpligtigelse på 250.000 til [finans1] og derved fået et regreskrav mod [virksomhed1] ApS. 5) Der blev den 1. april 2019 afsagt konkursdekret ved Skifteretten i [by3] over selskabet [virksomhed1] ApS. 6) Den 12. juni 2020 blev konkursbehandlingen af [virksomhed1] ApS afsluttet uden nogen dividende til kreditorerne, hvorved tabet blev endeligt konstateret. 7) Med et nyt bindende svar fra Skatterådet har regreskravet en anskaffelsessum svarende til det betalte beløb i.h.t. kautionsforpligtigelsen, som ved nærværende sag udgør 250.000. Vi skal derfor med hjemmel i et nyt bindende svar fra Skatterådet (SKM2021.116.SR) anmode om at der indrømmes fradrag for indfrielsen af kautionsforpligtelsen på 250.000. (…)” Skattestyrelsen traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 19. september 2022. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om fradrag for tab på regresfordring på 250.000 kr. ved betaling af kautionsforpligtelse. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du ikke kan få fradrag for dit tab på 250.000 kr. i forbindelse med indbetalingen af kautionsforpligtelse, jævnfør kursgevinstlovens § 14 stk. 2. Dette begrundes med: At du efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 er betragtet som hovedaktionær i selskabet, idet du sammen med din nærmeste familie ejer mindst 25 % af selskabet [virksomhed1] ApS via holdingselskabet [virksomhed2] A/S. At [virksomhed2] A/S ejes 100 % af dig og din nærmeste familie. Som nærmeste familie betragtes efter aktieavancebeskatningslovens § 4 ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. At der er opstået en fordring til dig, imod selskabet [virksomhed1] ApS, i forbindelse med din indfrielse af kautionsforpligtelsen. At tabet på din fordring imod selskabet kan ikke fratrækkes som efter kursgevinstlovens § 14 stk. 2. Bindende svar fra Skatterådet (SKM2021.116.SR) ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke kan indrømmes fradrag for dit tab, idet du har haft ejerskab i selskabet som omtalt i aktieavancebeskatningslovens § 4. ”(…) Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. november 2022 og den 24. februar 2026 udtalt: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2020 nedsættes med 250.000 kr. Til støtte herfor er gjort gældende, at tabet på regresfordringen er fradragsberettiget, subsidiært at Skattestyrelsen afgørelse lider af begrundelsesmangler og derfor er ugyldig. Til nærmere støtte for påstanden har repræsentanten anført: ”(…) Skattestyrelsen har nægtet fradrag for en kautionsforpligtelse afgivet overfor [finans1] på 250.000. Den 1. april 2019 blev der afsagt konkursdekret ved Skifteretten i [by3] over selskabet [virksomhed1] ApS hvor skatteyders holdingselskab [virksomhed2] A/S ejede 25% af [virksomhed1] ApS. Konkursboet er den 12. juni 2020 blevet afsluttet uden nogen form for dækning af kreditorerne, hvorved der ved afslutningen af konkursboet blev konstatere et endeligt tab for skatteyders kautionsforpligtelse. Skatteyder havde kautioneret overfor [virksomhed1] ApS gæld i [finans1] for 250.000, som banken kaldte ved konkursen, og har derved fået et regreskrav mod [virksomhed1] ApS. Skatteyder har indbetalt den fulde kautionsforpligtigelse på 250.000 til [finans1]. Med et nyt bindende svar fra Skatterådet har regreskravet en anskaffelsessum svarende til det betalte beløb i.h.t. kautionsforpligtelsen, som ved nærværende sag udgør 250.000. I kautionssagen har skatteyder ikke betalt renter til [finans1]. Der er tidligere i sagen fremlagt en mail fra [finans1], hvor [finans1] bekræfter modtagelsen af et beløb på 250.000 til fuld og endelig afgørelse af skatteyders kautionsforpligtigelse vedrørende [virksomhed1] ApS cvr.nr. [...1]. Der er endvidere fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen om at beløbet på de 250.000 er indbetalt til [finans1] fra skatteyders private konto i [finans2] den 29. december 2020. Heraf kan udledes at fradragsretten sker i 2020. Der er tidligere til Skattestyrelsen fremsendt kopi af kautionserklæring fra [finans1] underskrevet den 29. oktober 2018. Skatteyder ejer sammen med sin nærmeste familie mindst 25% af selskabet [virksomhed1] ApS via holdingselskabet [virksomhed2]. [virksomhed2] A/S ejes 100% af skatteyder og dennes nærmeste familie. Der er ikke tale om en kautionsforpligtelse mellem en ejer af et selskab og hovedaktionæren. Der er heller ikke tale om at kravet er mellem skatteyder og dennes nærmeste familie. Påstand: Primær: Afgørelsen er ugyldig idet denne ikke indeholder hvilket indkomstår afgørelsen vedrører. Sekundær: Vi skal med hjemmel i et nyt bindende svar fra Skatterådet (SKM2021.116.SR) anmode om, at der indrømmes skatteyder fradrag for indfrielse af kautionsforpligtelsen på 250.000. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 17. februar 2026 fremsat yderligere bemærkninger: ”(…) Vi er ikke kommet helt til bunds i sagen, idet side 3 og 4 i kautionsdokumentet mangler i sagen, samt oplysninger om de præcise ejerandele legale som reelle m.m. Skattestyrelsen har til sagen kun dokumenteret en reel ejer, [person1], som er oplyst at eje en ejerandel på 33%. Vi har ikke adgang til det konkursopløste selskab [virksomhed1] ApS i Erhvervsstyrelsen for at søge oplysninger. Vi har brug for at få oplysninger om de resterende 67% reelle ejere. Det må være muligt at de reelle ejere kan opgøres lidt mere oplysende end det Skattestyrelsen har oplyst til sagen. Vi skal derfor anmode Skattestyrelsen om at fremlægge udskrift på de samlede reelle ejere i selskabets levetid, med oplysning om de enkeltes ejerandele samt disses stemmerettigheder. Det er ikke vores opfattelse at der kan være 2 hovedaktionærer i et selskab, hverken selskabsretligt eller skatteretligt. [virksomhed3] ApS er den største aktionær i [virksomhed1] ApS nemlig mellem 66,67% og 89,99 % og kun det selskab kan umiddelbart være hovedaktionær. Derved falder [virksomhed2]ApS væk som hovedaktionær hvorved [klager] skal have fradrag for kautionstabet. Skattestyrelsen oplyser omkring ejere af [virksomhed1] ApS, at der har været følgende legale ejere — [virksomhed3] ApS med en ejerandel mellem 66,67% og 89,99% i ejerperioden og [virksomhed2] ApS med en ejerandel mellem 25% og 33,32% i ejerperioden. Vi skal hertil anmode om at vi modtager dokumentation for de helt præcise ejerandele for de legale ejere gennem selskabets levetid, samt de eventuelle stemmerettigheder knyttet til de enkelte ejerandelene. [klager] ejer sammen med familie mere end 25% af kapitalen i [virksomhed2] ApS. Herved er [klager] at betragte som hovedaktionær i dette selskab, hvilket vi er enige i. Under skattestyrelsens punkt "Direktører:" er det oplyst, at [person7] har været direktør fra selskabets stiftelse og indtil konkursdekretet blev afsagt den 1. april 2019. Efterfølgende kommer der 3 sorte firkanter med en tekst dertil "Det vides ikke om [klager] er i familie med ovenstående.". Vi skal anmode Skattestyrelse oplyse hvad de 3 sorte firkanter dækker over. Havde [virksomhed1] ApS ikke gået konkurs ville man have kunnet læse hvem der yderligere havde været direktør eller andet, idet dette ville fremgå af Erhvervsstyrelsen offentlig tilgængelige register om direktører eller andre i selskabet. Skattestyrelsen kan derved ikke påberåbe sig at de ikke kan/vil oplyse den/de manglende personer. Det ses ikke dokumenteret om [klager] har haft nogen bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS i selskabet levetid. Vi skal anmode Skattestyrelsen om dokumentation for forholdene heromkring. Under punktet "Ophørte reelle ejere:" står [person1] opført med en ejerandel på 33%. Endvidere oplyses det at hun har indirekte besiddelser. Vi skal anmode Skattestyrelsen om dokumentation på disse indirekte besiddelser med angivelse af ejerandele og stemmerettigheder for de enkelte personer/selskaber m.m. ”(…) Klagerens repræsentant har den 31. marts 2026, 16. april 2026, 5. maj 2026 og 7. maj 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”(…) Vi kan ikke se at vi har modtaget Skattestyrelsens besvarelse af punkterne 2, 4, 6, 7, samt punkt 8 i vores brev af den 15. februar 2026. Vi skal derfor anmode om at få disse tilsendt. (…) Vi kan fortsat ikke se at vi har fået besvarelse omkring punkterne i vores brev af den 15. februar 2026. Det drejer sig om punkterne 2, 4, 6, 7 samt punkt 8. Vi skal herved anmode om et teams møde hvor [advokatfirma1] også vil deltage. (…) Vi er blevet tilsagt til et teams-møde den 11. maj 2026 kl. 13,30. Jeg kan fortsat ikke se at vi har fået tilsendt de af os ønskede oplysninger fra Skattestyrelsen. Før vi har dem kan vi ikke fremsende yderligere materialer til sagen. Vi vil derfor ikke være i stand til at deltage i mødet den 11. maj 2026. (…) I Skattestyrelsens sagsnota (vedhæftet) side 3, vores klagepunkt 8 i vores brev af den 15. februar 2026 har vi ikke fået svar på dette punkt. Det oplyses på side 3 at [person1] ejer 33,0% af kapitalen i [virksomhed1] ApS samt at hun har indirekte besiddelser. Siden synes at være kortet af og der er ingen sorte markeringer af andre ophørte kapitalejere. Vi mangler oplysninger fra Skattestyrelsen som vi nu flere gange har anmodet om at modtage. Det er derfor svært at komme med et forslag til hvordan klagesagen skal afgøres, da vi mangler en væsentlig oplysning. Oplysning på side 3 er af så væsentlig betydning i sagen, at der bør gives fradrag for tabet på vores klients kapitalandel. Vi ser derfor at det på nuværende tidspunkt ikke giver den fulde mening at afholde mødet den 11. maj 2026. (…)” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten forstår Skattestyrelsens afgørelse sådan, at Skattestyrelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020 og truffet materiel afgørelse om, at tabet på regresfordringen ikke er fradragsberettiget. Sagen angår herefter, om klageren for indkomståret 2020 har ret til fradrag på 250.000 kr. for tab på regresfordringen ved indfrielsen af kautionsforpligtelsen, jf. kursgevinstlovens § 14. Derudover om Skattestyrelsens afgørelse lider af begrundelsesmangler. Retsgrundlaget Kapitalindkomst Det fremgår af kursgevinstlovens § 14: ”Stk. 1. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.” Stk. 2. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikkefradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.” Af aktieavancebeskatningslovens § 4 fremgår: "Stk. 1. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. (…) Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct." Landsretten fandt i dom af 3. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.243.ØLR, at kursgevinstlovens § 14, stk. 2, efter sin ordlyd og sit formål må fortolkes således, at den omfatter fordringer på selskaber, hvorover kreditor har en bestemmende indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4. Det fremgår af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort SKM2004.162.HR, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag som udgangspunkt påhviler den skattepligtige. Begrundelsesmangel En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 24. Landsskatterettens begrundelse og resultat Kapitalindkomst Den 29. oktober 2018 kautionerede klageren som selvskyldnerkautionist for [virksomhed1] ApS’ gæld i [finans1], som højst kunne andrage 250.000 kr. Den 29. december 2020 indfriede klageren gælden i henhold til kautionsforpligtelsen, efter at selskabet blev erklæret konkurs den 1. april 2019. Landsskatteretten finder, at klagerens tab er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om klageren kan anses for at være hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS som omhandlet i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. Det fremgår af CVR-registret, at [virksomhed1] ApS var ejet af selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS’ ejerandel udgjorde 25-33,32 % i perioden 22. juni 2015 til 12. juni 2020. [virksomhed3] ApS’ ejerandel udgjorde 66,67-89,99 % i perioden 1. juni 2015 til 12. juni 2020. [virksomhed2] ApS var 100 % ejet af klageren og hans ægtefælle, børn og stedbørn. Idet klageren ejede anparterne i [virksomhed1] ApS indirekte via [virksomhed2] ApS, er det i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, en betingelse for, at klageren kan anses for at være hovedanpartshaver, at klageren havde bestemmende indflydelse i [virksomhed2] ApS. Ved afgørelsen af dette skal klagerens og hans nærmeste families anpartsbesiddelser medregnes. Landsskatteretten finder herefter, at klageren via [virksomhed2] ApS indirekte ejede mindst 25 % af anparterne i [virksomhed1] ApS frem til opløsningen, og derfor anses for at have været hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klageren havde bestemmende indflydelse i [virksomhed2] ApS, idet de øvrige ejere i selskabet var nærtstående parter omfattet af personkredsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Det kan ikke ændre herved, at [person1] er angivet som ophørt reel ejer af [virksomhed1] ApS i CVR-registret. Repræsentantens henvisning til SKM2021.116.SR kan ikke føre til et andet resultat, idet opgørelsen af tabet ikke er relevant, allerede fordi klageren er hovedanpartshaver i selskabet, han har kautioneret for. Landsskatteretten finder således, at klageren som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS ikke har lidt et fradragsberettiget tab, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2. Der henvises også til SKM2017.243.ØLR og SKM2004.162.HR. Begrundelsesmangel For så vidt angår anbringendet om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, fordi indkomståret ikke fremgår af den påklagede afgørelse, finder Landsretten, at denne mangel ikke er konkret væsentlig for sagens udfald. Manglen indebærer derfor ikke, at afgørelsen er ugyldig. Herved er henset til, at klageren var bekendt med, hvilket indkomstår Skattestyrelsens afgørelse vedrører, jf. revisorens anmodning den 3. november 2021 om genoptagelse af indkomståret 2020. Endvidere har repræsentanten fremsat bemærkninger den 6. september 2022 til forslag til afgørelse, hvor det også er oplyst, at sagen omhandler indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.