Skønsmæssig momsforhøjelse ved uregistreret virksomhed stadfæstet

Journalnr. 22-0091728 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden 1. kvartal 2018 Forhøjelse af momstilsvar 9.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 2. kvartal 2018 Forhøjelse af momstilsvar 13.420 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 3. kvartal 2018 Forhøjelse af momstilsvar 6.970 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 4. kvartal 2018 Forhøjelse af momstilsvar 21.912 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i perioden fra den 1. januar 2008 til den 28. februar 2009 og i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 15. februar 2016 drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter benævnt virksomheden). Virksomheden var senest registreret under branchekoden ”801000 Private vagt- og sikkerhedstjenester” og bibranchen ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Klageren har desuden drevet virksomheden under navnet [virksomhed2] v/[klager] i perioden fra den 1. januar 2008 til den 16. april 2008 og under navnet [virksomhed2] v/[klager] i perioden fra den 17. april 2008 til den 28. februar 2009. Klageren har den 6. juni 2019 anmodet Skattestyrelsen om genregistrering for moms af virksomheden med virkning fra den 1. juli 2019. Klageren har i den forbindelse angivet virksomhedsnavnet ”[virksomhed3]”, branchekoden ”812100 Almindelig rengøring”, bibrancherne ”494100 Vejgodstransport” og ”812200 Anden rengøring af bygninger” samt adressen [adresse1], [by1]. Skattestyrelsen afslog genregistrering af virksomheden for moms ved afgørelse af 17. juli 2019, idet klageren udeblev fra et møde med Skattestyrelsen og ikke fremkom med det af Skattestyrelsen efterspurgte materiale. Klageren har ikke oplyst et overskud af virksomhed for indkomståret 2018 eller indberettet moms for afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018. Virksomheden har tidligere i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 15. februar 2016 været registreret med kvartalet som momsangivelsesperiode. På baggrund af klagerens anmodning om genregistrering for moms af virksomheden foretog Skattestyrelsen en kontrol af virksomheden for indkomståret 2018. I den forbindelse har Skattestyrelsen den 5. april 2022 anmodet klageren om at indsende materiale. Skattestyrelsen har for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 bl.a. anmodet klageren om at indsende en redegørelse for indtægter og privatforbrug, teksterede kontospecifikationer for klagerens bankkonti samt virksomhedens årsregnskab med momsafstemning og skattemæssige specifikationer, såfremt klageren har haft virksomhedsdrift. Klageren sendte Skattestyrelsen en besked gennem sin skattemappe den 28. april 2022, hvori klageren oplyste, at han ikke havde haft drift i sin virksomhed, og at han derfor lukkede sit CVR-nummer. Skattestyrelsen besvarede klageren gennem skattemappen samme dato og bad i den forbindelse om klagerens kontospecifikationer. Da Skattestyrelsen fortsat ikke modtog de ønskede kontoudtog efter fristens udløb den 6. maj 2022, har Skatte-styrelsen indhentet disse hos klagerens banker. Skattestyrelsen modtog henholdsvis kontoudtogene den 16. maj 2022, den 19. maj 2022, den 24. maj 2022 og den 7. juni 2022. Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomståret 2018 har Skattestyrelsen konstateret en række konkrete indsætninger på klagerens bankkonti, som Skattestyrelsen har anset for udeholdt omsætning. Det fremgår af klagerens kontoudtog, at han bl.a. har modtaget en indsætning med posteringsteksten ”[...] Ovf. [kontonr.1]”, tre indsætninger med posteringsteksten ”[klager]” og seks indsætninger med posteringsteksten ”Overførsel”. Klageren har derudover modtaget to indsætninger med posteringsteksten ”tak for lån” og fire indsætninger med posteringsteksten ”lån retur”. Derudover fremgår en række automatindbetalinger. Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og opgjort den samlede omsætning inkl. moms til 256.512 kr. Skattestyrelsen har beregnet den samlede salgsmoms for afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018 således: Kvartal og konto (bilag 1-2-3) Salgsmoms Samlet og afrundet 1. kvartal konto [kontonr.2] 1. kvartal konto [kontonr.3] 1. kvartal konto [kontonr.4] 7.080,00 300,00 1.620,00 9.000 kr. 2. kvartal konto [kontonr.2] 2. kvartal konto [kontonr.3] 2. kvartal konto [kontonr.4] 13.220,00 200,00 0,00 13.420 kr. 3. kvartal konto [kontonr.2] 3. kvartal konto [kontonr.3] 3. kvartal konto [kontonr.4] 5.080,00 1.890,00 0,00 6.970 kr. 4. kvartal konto [kontonr.2] 4. kvartal konto [kontonr.3] 4. kvartal konto [kontonr.4] 7.289,44 10.622,90 4.000,00 21.912 kr. 51.302,34 51.302 kr. Klageren har ikke fremlagt købsbilag som dokumentation for fradrag for købsmoms i afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018. Skattestyrelsen har herefter ikke godkendt fradrag for købsmoms og fastsat den samlede købsmoms til 0 kr. for de pågældende perioder. Skattestyrelsen har på baggrund heraf ved forslag til afgørelse af 20. juni 2022 foreslået at ændre klagerens momstilsvar i afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018 skønsmæssigt til i alt 51.302 kr. Skattestyrelsen har den 12. juli 2022 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 20. juni 2022. I forbindelse med behandlingen af klagesagen har klagerens repræsentant indsendt følgende dokumentation til Skatteankestyrelsen: Privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2018. Af dokumentet fremgår klagerens budget, herunder klagerens udgifter og indtægter. Redegørelse for kontantindsætninger af 23. juni 2024. Af dokumentet fremgår, at klageren i en mail til sin repræsentant har farvekoordineret en række kontantindsætninger på sine konti og oplyst, at han har modtaget 5.000 kr. fra [person1], 45.500 kr. fra [person2], 1.500 kr. fra [person3] og 11.754 kr. ved salg af effekter fra 2. Verdenskrig, samt at de resterende indsætninger er fra familie, venner og andre, som har lånt ham penge. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar i afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018 med henholdsvis 9.000 kr., 13.420 kr., 6.970 kr. og 21.912 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige efter momsloven § 3, stk. 1. Efter momsloven § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Betaling af moms påhviler den momspligtige person, der leverer varer og ydelser her i landet efter momsloven § 46, stk. 1. På baggrund af den aktivitet, der ses på dine konti, er det vores opfattelse, at du drev momspligtig erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor momslovens regelsæt var gældende for dig. I henhold til momslovens § 47, stk. 1. skal virksomheden anmeldes til registrering hos Skattestyrelsen, og i henhold til momslovens § 47, stk. 5 skal det ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. § 47, stk. 1 gælder, når du driver virksomhed med levering af varer og ydelser og din omsætning indenfor 12 måneder overstiger 50.000 kr. – i henhold til momslovens § 48, stk. 1. Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter momsloven § 47, stk. 5. På baggrund af den aktivitet, der ses på dine konti, er det vores opfattelse, at du drev erhvervsmæssigvirksomhed med en omsætning på over 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder, værende kalenderåret 2018 i nærværende sag. Du har derfor været omfattet af momslovens regelsæt og burde være blevet momsregistreret, med kvartalet som afregningsperiode, i indkomståret 2018. Virksomhedens momstilsvar skal opgøres efter reglerne i momsloven § 56, hvorved købsmoms fratrækkes i salgsmoms, og indberettes til Skattestyrelsen efter reglerne i momsloven § 57. Det fremgår af momsloven § 56, stk. 1, at salgs- og købsmomsen skal opgøres for hver afgiftsperiode. Du skal hertil føre et momsregnskab, som kan danne grundlag for en opgørelse af det momstilsvar, som virksomheden skal indberette og betale, se momsloven § 55, stk. 1. Skattestyrelsen har til en hver tid, efter anmodning, krav på at få tilsendt al regnskabsmateriale til brug for momsregnskabet, hvis dette skønnes nødvendigt, jf. momsloven § 74, stk. 1 og 4. Vi har ikke modtaget regnskabsmateriale fra dig. Da der ikke foreligger et regnskab for virksomhedens afgiftstilsvar efter momsloven § 55, stk. 1, kan vi fastsætte din moms efter et skøn. Reglerne herom står i opkrævningsloven § 5, stk. 2. Opgørelsen er, som tidligere nævnt under afsnit 1.4, baseret på en række indbetalinger på din konto, hvilke vi anser for at udgøre virksomhedsomsætning til beskatning. Mængden af indbetalingerne, beløbenes størrelse, beløbenes optræden og teksteringerne, sammenholdt med din oplyste branche afstedkommer, at det ikke kan udelukkes, at der er tale om afgiftspligtig virksomhedsomsætning. Se eventuelt bilag 1, 2 og 3 for oplistning af omhandlende indbetalinger. Du anses grundet ovenstående for at have drevet momspligtig virksomhed i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018, uden at have oplyst momstilsvar for perioden. Vi ansætter derfor din moms skønsmæssigt i overensstemmelse med opkrævningsloven § 5, stk. 2 ud fra de indbetalinger, vi vurderer, hører virksomheden til. Salgsmoms I henhold til momsloven § 56, stk. 2 opgøres salgsmomsen for en afgiftsperiode, som momsen af virksomhedens leverancer, for hvilke momspligten er indtrådt i perioden. Salgsmomsen skal angives efter udløbet af hver afgiftsperiode ifølge momsloven § 57, stk. 1. Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen/ydelsen er leveret ifølge momsloven § 23, stk. 1. Hvis der udstedes en faktura, er det fakturadatoen, der er leveringstidspunktet, ifølge momsloven § 23, stk. 2. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunktet i henhold til momsloven § 23, stk. 3. Da vi ikke er i besiddelse af dine fakturaer, er momsen ikke beregnet ud fra fakturadatoerne, men efter betalingstidspunktet på dine konti. Vi antager herved, at leveringstidspunktet, og dermed momspligtens indtræden, for at være indbetalingsdatoen som følge af momsloven § 4, stk. 1 og § 23, stk. 1-3. Den opgjorte salgsmoms er specificeret i vedlagte bilag 1, 2 og 3. Grundlaget for beregning af moms er vederlaget ifølge momsloven § 27, stk. 1, og momssatsen udgør 25 % af grundlaget ifølge momsloven § 33. Det vil sige, at momsen udgør 20 % af indsætningerne. Købsmoms Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til momspligtig aktivitet i virksomheden. Det står i momsloven § 37, stk. 1. Efter momsbekendtgørelsen § 82, stk. 1 skal du dokumentere din fradragsberettigede købsmoms ved fremlæggelse af købsfakturaer. Det skal bemærkes, at virksomhedens ret til fradrag af købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1 forudsætter, at der fremlægges dokumentation efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1. Uanset at virksomheden måtte dokumentere købsmoms ved fremsendelse af bilag, forudsætter godkendelse af fradrag, at bilagene opfylder momslovens dokumentationskrav. Du har ikke sendt os regnskabsbilag eller anden dokumentation for virksomhedens købsmoms for perioden. Vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn efter opkrævningsloven § 5, stk. 2. Skattestyrelsen har ikke oplysninger om varekøb/materialeforbrug, og vi kan ikke ud fra posteringerne på kontoudskrifterne konstatere fradragsberettigede momsbelagte udgifter. Da du ikke har indsendt dokumentation for momsbelagte køb af varer og ydelser, er betingelserne for fradrag ikke opfyldt ifølge momsloven § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsen § 82, stk. 1. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at købsmomsen skal ansættes til 0 kr. Dette gælder for alle afgiftsperioder. Talmæssig opgørelse vedrørende regulering af moms Momsopgørelserne for afgiftsperioderne i indkomståret 2018, er opgjort med kvartalet som afregningsperiode, da virksomhedens samlede leverancer årligt overstiger 50.000 kr. i henhold til momsloven § 48, stk. 1, men ikke overstiger 55 mio. i henhold til momsloven § 47, stk. 5. Momsregulering 2018 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Salgsmoms 9.000 kr. 13.420 kr. 6.970 kr. 21.912 kr. 51.302 kr. Se eventuelt bilag 1, 2 og 3 for specificering af beløb, fordelt på konti og kvartaler. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 7. november 2022 udtalt følgende: ”… Skattestyrelsens bemærkninger til anbringender /klagepunkterne … Punkt 3: Forhøjelser af momstilsvar er ikke godtgjorte Skattestyrelsen skal indledningsvist under dette punkt bemærke, at vi, under sagens behandlingen af anmodningen om udtalelse, har kontrolleret klagers angivelse af moms for året 2018. I henhold til vores oplysninger, har klager ikke selvangivet 0 kr. i 2018, som klagers repræsentant oplyser. Der er altså ikke tale om nulangivelse i et eller flere af de momskvartaler der indeholdes i 2018, men i stedet tale om ingen indberetning af momsbeløb i kvartalerne i 2018. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde, at der er belæg for at mene, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort i tilstrækkeligt omfang for de påklagede forhøjelser af momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. Med henvisning til vores bemærkninger til klagepunkt 1 er det klager, der har bevisbyrden for at dokumentere i tilstrækkeligt omfang, at de omhandlende indsætninger på klagers konti ikke er skatte- og momspligtige. Skattestyrelsen har skønnet at konkrete indsætningerne på klagers konti er af virksomhedsmæssig karakter og som udgangspunkt momspligtige, i henhold til hovedreglen i momsloven § 4. Da indtægterne overstiger 50.000 kr. i året 2018, skal der betales moms af indkomsten i henhold til momsloven § 48, stk. 1. Klager og klagers repræsentant har under sagsbehandlingen af påklagede sag ikke indsendt dokumentation på, at indsætningerne ikke skulle vedrøre skatte- og momspligtig omsætning. Klagers repræsentant har i klagen gjort gældende, at det selvangivne momstilsvar på 0 kr. er i overensstemmelse med de faktiske transaktioner jf. bl.a. momsloven § 37. Momsloven § 37 vedrører imidlertid, hvad der for momspligtige virksomheder er at fradrage momsmæssigt. Når klagers repræsentant agter at gøre brug af reglerne for momsfradrag, i forbindelse med opgørelse af momstilsvar, taler det ind i Skattestyrelsens opfattelse af, at der har været drevet momspligtig virksomhed i påklagede sag. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det må lægges til grund, at når klager anmoder om momsregistrering af virksomhed, så er det klagers hensigt at drive momspligtig virksomhed. Det er hertil nærlæggende at formode, at anmoder (klager) har undersøgt aftagermarked for leverancerne inden opstart – hvorefter at når der indgår indsætninger på klagers konti, forud for anmodning om registrering, er det ikke utænkeligt, at disse indsætninger vedrører den påtænkte momspligtige drift, uanset teksteringerne på indsætningerne og uanset hvilke konti de overføres fra, da afsenderkonti kan være gennemløbskonti, til brug for sløring af afsender. Ovenstående tydeliggør behovet for klagers medvirken under behandlingen af påklagede sag, da redegørelser, og dertil passende dokumentation, ikke er oplysninger, som Skattestyrelsen kan indkalde hos andre end klager. Skattestyrelsen er ikke blevet forelagt dokumentation, hverken under påklagede sag eller i forbindelse med anmodning om udtalelse, der kan påvise, at Skattestyrelsens skøn kan eller skal tilsidesættes helt eller delvist. Skattestyrelsen fastholder momsansættelsen på 51.302 kr. fordelt på de fire kvartaler i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018, i afgørelse af 12. juli 2022. …” I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. maj 2024 udtalt følgende: ”… 3. Anbringender og Skattestyrelsens udtalelser hertil … Anbringende 3.5: EU-harmonisering Klagers repræsentant gør gældende, at EU-retten finder anvendelse inden for momsretten og henviser til momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 i konsolideret udgave). Skattestyrelsen tiltræder klagers repræsentant i dette synspunkt. Anbringende 3.6: Skønsmæssig momsansættelse Klagers repræsentant gør gældende, med henvisning til forarbejderne, at bevisbyrden for skønsmæssig ansættelse i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 påhviler Skattestyrelsen. Skattestyrelsen forbeholder sig retten til at udelade konkret udtalelse om punktet, da klagers repræsentant ikke har henvist til noget specifikt, som skulle med holde repræsentanten i dette synspunkt. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at det skulle være oplyst, at Skatteforvaltningen alene har bevisbyrden for skønsmæssig ansættelse i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen bemærker, at Skattestyrelsen i forbindelse med skønsudøvelse, også angående skønsmæssig momsansættelse, har en begrundelsespligt. Begrundelsespligten er behandlet under Anbringende 3.4, som vi derfor henviser til. Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsen, også angående den skønsmæssige ansættelse af momsansættelsen i påklagede sag, behørigt har opfyldt sin begrundelsespligt. Anbringende 3.7: Klagers løft af bevisbyrden for momsfradrag Klagers repræsentant gør gældende, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette, hertil gør repræsentanten gældende, at klager har løftet bevisbyrden for de omhandlende momsfradrag. Skattestyrelsen er ikke forelagt dokumentation, der kan godtgøre, at der i påklagede sag bør tilsiges fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen påpeger, at retten til momsfradrag i henhold til momslovens § 37, skal ses i sammenhæng med momsbekendtgørelsens (daværende) § 82 (nuværende § 83) og hertil den juridiske vejledning A.B.5.2 Skønsmæssigansættelse efter opkrævningsloven. Det fremgår af momsbekendtgørelsen og den juridiske vejledning, at der som dokumentation for godtgørelse af fradrag for købsmoms, skal fremvises købsfakturaer eller anden dokumentation, der som ét samlet hele giver de oplysninger, der er krævet af købsfakturaerne førend, der kan indrømmes momsfradrag. Kravene bunder i momsrettens neutralitetsprincip. Skattestyrelsen bemærker, at hvis klager har løftet en bevisbyrde for at være berettiget til at foretage momsfradrag under klagesagen, for kontrolperioden, må der implicit tillige ligge en anerkendelse af faktisk drift af uregistreret virksomhed i kontrolperioden. Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsen ikke er forelagt dokumentation, der kan godtgøre, at klager har afholdt momsbelagte køb i virksomhedsregi, hverken under kontrolsagen eller i forbindelse med anmodninger om udtalelser fra Skatteankestyrelsen. Anbringende 3.8: Officialmakismen står over bevisbyrderegler Klagers repræsentant gør gældende, at det påhviler Skattestyrelsen at oplyse sagen tilstrækkeligt og således ikke blot ”gemme sig bag bevisbyrderegler” (red. citeret). Skattestyrelsen anfægter, at påklagede kontrolsag skulle lide af sådanne mangler, således der alene skulle være truffet afgørelse i sagen på baggrund af klagers manglende bevisførelse. Skattestyrelsen påpeger, at alle faktiske omstændigheder fordrede nødvendighed af dokumentation i form af objektive kendsgerninger, således påviste indsættelser på klagers konti kunne sandsynliggøres som værende fritaget fra beskatning, eller som værende allerede beskattede midler. Skattestyrelsen henviser til omstændigheder som følgende: Klager blev nægtet genregistrering af sin virksomhed den 16. maj 2019. Klager søgte genregistrering igen den 6. juni 2019, men blev også denne gang, den 17. juli 2019, nægtet genregistrering af virksomheden. Virksomhedens drift skulle i henhold til seneste anmodning bestå i ’Almindelig rengøring’, ’Vejgodstransport’ og ’Anden rengøring af bygninger’. Af historikken fremgår, at klager ikke mødte op til møde hos Skattestyrelsen, [adresse2], i [by2], den 16. juli 2019. En dato som klager telefonisk specifikt, havde bedt om, i stedet for den 10. juli 2019, kl. 10.30, som klager oprindeligt var indkaldt til. Skattestyrelsen modtog i den forbindelse ikke det materiale, som Skattestyrelsen havde bedt om i mødeindkaldelsen, heller ikke blot som tilsendt. Udeblivelsen fra mødet og det manglende materiale bevirkede nægtelse. Klager har tidligere været registreret med sin virksomhed og var i den forbindelse registreret med moms. Tidligere drift af virksomhed og gentagende anmodninger om genregistrering, skærper behovet for konkret og objektiv bevisførelse for eventuelle indsættelser på klagers konti både før, under og efter en anmodning om genregistrering. Skattestyrelsen skal desuden bemærke, at det er en balancegang, som skal vurderes i hver enkelt sag, hvor meget argumentation der skal forceres ind i forslag og afgørelser. Ændringer i forslag og afgørelser skal være tilstrækkeligt begrundet og sagen tilstrækkeligt belyst, men det er ligeledes et vigtigt hensyn at vise modtageren, her klager, at afgørelsens tekst tilstræbes at være målrettet modtageren. Et hensyn i denne forbindelse taler for, at forslag og afgørelser ikke bliver længere og mere komplicerede end allerhøjest nødvendigt. Påklagede afgørelse af 12. juli 2022, eksklusive første side med afgørelsens resultatet og eksklusive afgørelsens sidste sider med klagevejledning, yderligere oplysninger såsom betaling, straffebestemmelser mv., og eksklusive afgørelsens bilag (1-3), udgør fjorten sider med sagsfremstilling. Det er Skattestyrelsens klare overbevisning, at sagsfremstillingen er fyldestgørende for, at Skattestyrelsens begrundelsespligt behørigt er opfyldt, deslige, at der er taget hensyn til modtager, hvorved sagsfremstillingen er forsøgt gjort så let gennemkommelig og mindstmuligt kompliceret, uden at gå på kompromis med tilstrækkelig begrundelse. Skattestyrelsen kan ikke vedkende, at påklagede sag og afgørelse skulle være utilstrækkeligt oplyst eller utilstrækkeligt begrundet. Anbringende 3.9: Grov uagtsomhed i skatteretligt-og strafferetligt henseende Klagers repræsentant gør gældende, at bedømmelsen af skatteretlig uagtsomhed og strafferetlig uagtsomhed er den samme. Klagers repræsentant gør gældende, at der i bedømmelsen af simpel uagtsomhed og grov uagtsomhed skal tages hensyn til, om den juridiske kvalifikation af en indkomst er foretaget efter bedste evne af den skattepligtige (red. klager). Klagers repræsentant gør gældende, at klager ikke har drevet virksomhed i 2018 og at klager derfor ikke har haft viden om, at indsættelserne juridisk ville kunne blive kvalificeret som erhvervsindkomst. Klagers repræsentant gør desuden gældende, at klager alene kan have handlet simpelt uagtsomt. Skattestyrelsen medgiver klagers repræsentant i, at det er en konkret vurdering i den enkelte sag, om skattepligtige har handlet mindst groft uagtsomt og derfor skal behandles efter de ekstraordinære frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1 nr. 3. Skattestyrelsen fastholder, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at modtage indtægter på sine konti uden at oplyse Skatteforvaltningen herom. Det er altså Skattestyrelsens overbevisning, at klager mindst groft uagtsomt har bevirket skatteunddragelse. Skattestyrelsen påpeger, at repræsentantens henvisning til sonderingen mellem simpel- og grov uagtsomhed, med citering af Jan Pedersen, bestyrker Skattestyrelsens konkrete vurdering af, at klager ikke har udvist den forsigtighed og omhu, som må forventes af en person i klagers sted, angående den juridiske kvalificering af indkomsten og indberetning. Citeringen forlyder: ”… Generelt gælder, at normen for opfyldelse af skatte- og afgiftslovgivningens pligter er højere for erhvervsdrivende end for privatpersoner, idet selve det forhold, at en person påbegynder selvstændig erhvervsvirksomhed, indebærer, at den pågældende undergiver sig et sæt af regler og forpligtigelser. …” Klager var tidligere momsregistreret med sin virksomhed, cvr. [...1]. Mere præcist i perioden 1. januar 2008 til 28. februar 2009, og igen i perioden 1. oktober 2015 til 15. februar 2016, hvor virksomheden også var registreret med pligten Import. Klager kan grundet ovenstående ikke kvalificeres som en helt almindelig privatperson. Klager har været erhvervsdrivende med den indsigt, som en sådan status må formodes at medføre, som omtalt af Jan Pedersen, ovenfor. Skattestyrelsen fastholder, at klager subjektivt i form af tidligere registreret burde vide, dels at overskud af virksomhed skal opgøres og indberettes, dels at atypiske indsættelser, som set i det pågældende, skal kunne dokumenteres, hvis indsættelserne ikke skal risikeres at kvalificeres som skattepligtige indsættelser, hvis de reelt er skattefritagne eller fritaget fra beskatning. Skattestyrelsen påpeger endnu engang, at Skattestyrelsen på intet tidspunkt er blevet forelagt dokumentation, eller oplysninger der kan sandsynliggøre klagers påstand tilstrækkeligt. Klager og klagers repræsentant har end ikke forsøgt at dokumentere eller sandsynliggøre deres påstand. Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsens vurdering, alle sagens omstændigheder taget i betragtning, ikke kan føre til andet resultat, end en kvalificering af indsættelserne som værende omsætning i virksomhedsregi - og som klager i øvrigt, grundet tidligere registrering, med dertil følgende forpligtigelser, har den til strækkelige viden til at være bevidst om, at overskud af virksomhed skal indberettes til Skatteforvaltningen, og derved groft uagtsomt har bevirket skatteunddragelse. Skattestyrelsen fastholder, at brugen af de ekstraordinære frister, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1 nr. 3, i påklagede sag, er begrundet og fuldt lovmedholdelig. … Anbringende 3.12: Hjemmelmangel i medfør af Grundlovens § 43, 1. led Klagers repræsentant gør gældende, at skønsmæssig ansættelse af moms henhører under Grundlovens § 43. 1. led og at al regulering vedrørende ansættelse af moms og momstilsvar skal foretages ved lov. Grundlovens § 43, 1. led: ”Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ” Klagers repræsentant gør gældende, at Skattestyrelsen ved sin brug af momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1, ikke har haft hjemmelgrundlag for ansættelsen, hvorfor ansættelsen i sig selv er ugyldig. Skattestyrelsen bemærker sig, at der er anvendt ikke mindre end atten bestemmelser fra momsloven og en bestemmelse fra opkrævningsloven, foruden fristreglerne i skatteforvaltningsloven og den ene bestemmelse i momsbekendtgørelsen. Skattestyrelsen fastholder, at alle sagens foreliggende omstændigheder taget i betragtning ikke kan føre til andet resultat end, at klager var en afgiftspligtig person, henset til at være en fysisk person, der drev selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Klager var deraf omfattet af momslovens bestemmelser. Klager burde derfor qua sin egenskab af afgiftspligtig person, der leverede afgiftspligtige varer og ydelser her i landet, i henhold til momslovens § 4, stk. 1, være registreret i henhold til momslovens § 47, stk. 1 og stk. 5 og § 48, stk. 1, og burde have opgjort, indberettet og indbetalt moms/momstilsvar til staten i henhold til momslovens § 46, stk. 1, § 55, stk. 1, § 56, stk. 1 og stk. 2 og § 57, stk. 1. Opgørelsen af moms/momstilsvar blev i påklagede afgørelse lovhjemlet i henhold til momslovens § 23, stk. 1-3, § 27 stk. 1 og § 33. Fradragsretten for købsmoms blev i påklagede afgørelse lovhjemlet i henhold til momslovens § 37, stk. 1, hvortil momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1 blev anvendt som supplement til beskrivelse af de krav, der er til den dokumentation, som skal give adgang til fradrag for købsmoms under momslovens § 37, stk. 1. Skattestyrelsens skønsbeføjelser i påklagede sag blev lovhjemlet i momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4, samt opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen tiltræder ikke, at påklagede sag kan bestrides grundet manglende lovhjemmel, her- under ej bestrides grundet manglende lovhjemmel i medfør af Grundlovens § 43, 1. led. Anbringende 3.13: Momstilsvar utilstrækkeligt godtgjort jf. Officialmarkismen Klagers repræsentant gør gældende, at det selvangivende momstilsvar på 0 kr. er i overensstemmelse med de faktiske transaktioner. Repræsentanten oplyser desuden, at klager er i færd med at lave en privatforbrugsopgørelse, samt indsamle ’tro og love’ -erklæringer på en del af de overførsler, der er sket til klagers konti i 2018. Klagers repræsentant gør gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige momsansættelse, under opkrævningslovens § 5, stk. 2, er åbenbar forkert eller urimelig, eller i anden række forkert eller urimelig. Klagers repræsentant gør desuden gældende, at Skattestyrelsen ikke tilstrækkeligt har godtgjort de skønsmæssige forhøjelser, i samvirke med officialmaksimen. Skattestyrelsen henviser til besvarelsen af Anbringende 3.11, med hensyn til vores bemærkninger vedrørende anvendelse af privatforbrugsopgørelse og ’tro-og-love’ -erklæringer, på alle punkter. Skattestyrelsen bemærker sig, at der i henhold til vores oplysninger, i vores systemer, ikke var selvangivet 0 kr., men at der ikke var selvangivet hverken salgsmoms, købsmoms og deraf momstilsvar for momsperioderne i 2018. Skattestyrelsen havde desuden ikke tidligere foretaget foreløbige skønsmæssige momsangivelser for klagers momsperioder i 2018. Skattestyrelsen fastholder, at have ansat klagers salgsmoms, købsmoms og deraf momstilsvar behørigt og fuldt lovhjemlet - og desuden fuldt i overensstemmelse med officialmakismen. Skattestyrelsen anfægter således, at sagen ikke skulle være tilstrækkeligt oplyst i henhold til officialmakismen og påpeger, at have påvist indsættelser på klagers konti, i form af valide data/bankkontoudskrifter fra klagers pengeinstitutter. Officialmarkismen pålægger Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, at oplyse sagen tilstrækkeligt materielt, samt at begrunde resultatet tilstrækkeligt. Officialmarkismen pålægger ikke Skattestyrelsen en ultimativ bevisbyrde for at bringe oplysninger til sagen, der kan udelukke skattefrihed af påviste indsættelser. En sådan opfattelse og slutning vil være strengt fejltolket. Officialprincippet ses opfyldt i og med, at Skattestyrelsen har påvist konkrete indsættelser på klagers konti, forelagt klager den kommende ansættelse via varsling af den 20. juni 2022, og derved bragt de forestående ændringer til høring hos klager frem til 6. juli 2022. Skattestyrelsen vurderede og fastholder, at klager har været vedkommende med nærmest adkomst, omend eneste adkomsthaver af visse oplysninger, til at kunne bidrage med redegørelser og objektive kendsgerninger til sagens belysning, på tidspunktet for varslingens afsendelse. Skattestyrelsen vurderede og fastholder, at kvalificeringen af indkomsten, som værende overskud af virksomhed, var og er korrekt, henset til vurderingen af mest sandsynlige indkomstform, alle sagens omstændigheder taget i betragtning, herunder den tidligere momsregistrering og de to anmodninger om moms-genregistrering af virksomheden året efter kontrolperioden. Indkomster der ikke skal pålægges moms, skal enten være momsfritaget i medfør af momslovens bestemmelser eller falde uden for momslovens bestemmelser/ falde uden for momslovens område. Udgangspunktet er altså momspligt, medmindre andet kan dokumenteres eller tilstrækkeligt sandsynliggøres. I påklagede sag, har Skattestyrelsen beregnet salgsmoms af indsættelserne på klagers konti, således antaget, at de indsatte beløb er totalbeløb og altså inkl. salgsmoms, da det ikke er dokumenteret, at salgsmomsen skulle være betalt klager på anden måde. I påklagede sag, har Skattestyrelsen ansat købsmomsen til 0 kr. for alle fire momsperioder, idet klager ikke har, og endnu ikke har, dokumenteret, at klager har afholdt momspålagte driftsomkostninger i kontrolperioden. Kravet om konkret dokumentation for købsmoms, i henhold til momslovens § 37, stk. 1, skal ses i sammenhæng med neutralitetsprincippet. Skattestyrelsens skønsbeføjelser på momsfradrags-området adskiller sig således fra skønsbeføjelserne på skattefradrags-området. Skattestyrelsen fastholder størrelsen af momstilsvaret i påklagede sag, som opkrævet i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Se eventuelt Anbringende 3.11, for udtalelse om den skattemæssige forhøjelse, hvor en bruttoavance ville kunne bruges til opgørelse under Skattestyrelsens skønsbeføjelser. Anbringende 3.14: Tilsidesættelse af garantiforskrifter Klagers repræsentant gør gældende, at Skattestyrelsen i påklagede sag og afgørelse har tilsidesat garantiforskrifter, såsom officialmakismen og begrundelsespligten. Dertil gøres gældende, at sagen og afgørelsen lider af sådanne mangler af ’general væsentlighed’, eller i anden række mangler af ’konkret væsentlighed’, eventuelt samlet set, med den konsekvens, at sagen i sin helhed er ugyldig med annullation eller hjemvisning til retsfølge. Generel væsentlighed Skattestyrelsens udtalelse, under samtlige ovenstående punkter, beskriver sagens belysningsgrad, afgørelsens begrundelsesgrad mv. Vi henviser derfor til ovenstående og gør følgende gældende: Hensynet: ubetinget hævdelse af respekt for sagsbehandlings- og procesforskrifter Skattestyrelsen gør gældende at have behandlet og truffet afgørelse i påklagede sag med den fornødne hjemmel, omhu og begrundelse, herunder overholdelse af officialmakismen og begrundelsespligten, således udvist agtpågivenhed og hensyn til forskrifterne for sagsbehandling og processer. Hensynet: håndhævelseshensynet eller den præventive effekt Skattestyrelsen gør gældende at have sagsbehandlet og truffet afgørelse i påklagede sag uden, bevist eller ubevidst, at have tilsidesat formelle retsregler. Desuden er garantiforskrifter, såsom officialmakismen og begrundelsespligten, opfyldt på behørig vis. Håndhævelse af lovgivningen er forestået med ubetinget respekt herfor. Hensynet: en sikker eller mere sikker retlig afgørelse Skattestyrelsen gør gældende at have sagsbehandlet og truffet afgørelse i påklagede sag uden, bevist eller ubevidst, at være gået på kompromis med garantiforskrifter, der kunne have bevirket en mere sikker retlig afgørelse. Konkret væsentlighed Skattestyrelsens udtalelse, under samtlige ovenstående punkter, beskriver sagens belysningsgrad, afgørelsens begrundelsesgrad mv. Vi henviser derfor til ovenstående og gør følgende gældende: Skattekontrollovens § 74, stk. 3, 2. pkt. - bruttoavance Skattestyrelsen gør gældende, at skattekontrollovens § 74, stk. 3, 2. pkt., vedrørende anvendelse af bruttoavance til opgørelse af den skattepligtige indkomst, viger for omstændigheder, der kan begrunde opgørelse af den skattepligtige indkomst i henhold til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt., som det ses at være tilfældet i påklagede sag. Skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt. - privatforbrugs- og formueopgørelse Skattestyrelsen gør gældende, at skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt., vedrørende anvendelse af privatforbrugs- og formueopgørelse til opgørelse af den skattepligtige indkomst, viger for omstændigheder, der kan begrunde en mere sikker opgørelse af den skattepligtige indkomst i henhold til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt., som det ses at være tilfældet i påklagede sag. Skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt. - konkrete indsættelser Skattestyrelsen gør gældende, at skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt., vedrørende anvendelse af påviste konkrete indsættelser på klagers konti, går forud for skønsudøvelse i henhold til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 1-3. pkt., når der er påvist konkrete indsættelser på klagers konti. Skattestyrelsen påpeger, at Skattestyrelsen i afgørelsen har henvist til retsreglerne i skattekontrollovens § 74, stk. 2, der bestemmer, at Skatteforvaltningen, i påklagede sag, kan foretage en skønsmæssig ansættelse i den pågældende situation - Skattestyrelsen har desuden henvist til retsreglerne i skattekontrollovens § 6, stk. 3, tillige angående skønssituationen, som henviser til skattekontrollovens § 74, som ét samlet hele. Skattestyrelsen gør gældende, at Skattestyrelsen materialet har oplyst sagen tilstrækkeligt og har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt både angående anvendelsen af retsregler og argumentation for udfaldet, omend der ikke specifikt er henvist til bestemmelsen i skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt., men alene overordnet til skattekontrollovens § 74, under skattekontrollovens § 6, stk. 3. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, samt lighedsgrundsætningen og forventningsprincippet Skattestyrelsen gør gældende, at opkrævningslovens § 5, stk. 2, vedrørende Skatteforvaltningens skønsbeføjelser for fastsættelse af momstilsvaret, afregningsperioden eller dagen, behørigt er anvendt i afgørelsen, som desuden, med samme begrundelse som i alle ovenstående punkter i udtalelsen, behørigt er anvendt under hensyntagen til de ovenfor behandlede garantiforskrifter og principielle hensyn. Skattestyrelsen gør gældende at have sagsbehandlet og truffet afgørelse i påklagede sag i henhold til lighedsgrundsætningen. Skattestyrelsen har således ikke udøvet usaglig forskelsbehandling i påklagede sag. Skattestyrelsen gør desuden gældende, at der ingen omstændigheder foreligger, som klager kan påberåbe sig principperne om bristede retsbeskyttede, berettigede forventninger ved - og der foreligger derfor heller ikke, på dette punkt, ugyldighed, med annullation eller hjemvisning til retsfølge. …” I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. juli 2024 udtalt følgende: ”… Tilføjelser i endelig klage Klagers repræsentant gør gældende, at klager har fremvist et balanceret privatforbrug for 2018, og at klager har fremlagt en konkret redegørelse for, hvorfra de omhandlende indsættelser hidrører. Tilføjelserne i klagen vedrører altså alene de to bilag, som Skattestyrelsen vil gennemgå nedenfor. Redegørelse og opstilling af sit privatforbrug for 2018 Klagers repræsentant gør gældende, at klager har fremvist et balanceret privatforbrug for 2018, som kan påvise hans ikke-negative privatforbrug. Det er Skattestyrelsens vurdering af klagers redegørelse af klagers privatforbrug, ikke er en privat- forbrugsopgørelse, men et budget over faste udgifter og indtægter. Derudover er det vores klare overbevisning, at der er væsentlige mangler i budgettet. At faste udgifter og faste indtægter går op med hinanden, eller lader til at give et balanceret budget, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at klager ikke har modtaget midler på sine konti, som klager burde have oplyst skattemyndighederne om og være blevet beskattet af. Budgetopgørelsen lider væsentlige mangler og giver ikke et retvisende billede af klagers faste udgifter, blandt andet fordi, at der i klagers redegørelse ikke er medregnet klagers opsparing, forsikringer, investeringsbeløb og deslige på udgiftssiden. Opsparing og lån Klagers opsparing i 2018, på konto, [kontonr.5], hos [finans1], stiger fra en primo beholdning på 25.074,16 kr. til en ultimo beholdning på 110.733,90 kr., altså en stigning i klagers opsparede formue på 85.659,74 kr., som klager ikke har kunnet bruge på sine reelt afholdte udgifter. Klager afbetalte i 2018, på konto [kontonr.6], hos [finans2], reelt på sit lån 52.803,63 kr., som klager heller ikke har kunnet bruge på sine reelt afholdte udgifter. Se Excelfilen for opgørelsen. De to poster har klager medregnet som værende (3.300 kr. + 1.500 kr.) = 4.800 kr. pr måned og dermed årligt 57.600 kr., mens de to poster i 2018 reelt udgør 138.463,37 kr. årligt, altså udgifter på over det dobbelte af, hvad klager har oplyst i sin opgørelse/sit budget. Yderligere lån og årlige faste udgifter Desuden har klager afholdt udgifter til [finans3] (formodet lån) på samlet 3.400 kr. og udgifter til [virksomhed4] pension og [...] livforsikring på 5.856,50 kr. fra konto [kontonr.3], hos [finans2], og Livsforsikring på 3.368 kr. på konto [kontonr.4], hos [finans1], samlet 12.624,50 kr. Faste månedlige udgifter Budgettet indeholder heller ikke udgifter til alm. faste mindre udgifter til telefoni, yderligere udgifter til [virksomhed4], A-Kasse, mv. Se Excelfilen hvor disse faste mindre udgifter afholdt i sidste kvartal af 2018, fra konto [kontonr.4], hos [finans1] er oplistet. Samlet 8.359,79 kr., dvs. forsigtigt beregnet for året samlet 30.000 kr. Automathævninger, uforudsete udgifter og påregnelige udgifter til mad mm. Herudover er der divergerende uforudsete udgifter som selvfølgelig ikke kan være en sikker post i budgettet, hvis det er udformet som et fore cast – men post opgjort er det muligt at medregne automatudbetalinger, på samlet 22.100 kr. - og generelt (inkl. madposten) lader det til at der afholdt udgifter for omkring 17.000 kr., alene fra konto [kontonr.3], hos [finans2]. Resultat Det efterlader et forbrug, opsparing og afbetaling af lån, på samlet over 200.000 kr. Desuden kommer endvidere de udgifter, som klager har haft i forbindelse med investering jf. teksteringerne [...] investering og [finans4] på konto [kontonr.4], hos [finans1], som for fjerde kvartal 2018 udgjorde 18.300 kr. Der er i ovenstående, 200.000 kr., heller ikke medregnet det, af klager, budgetterede vedrørende, Buskort, Træning, Børnepenge, Bro og Husleje, samlet 5.800 kr. pr. måned / årligt 69.000 kr. Formue, gæld og tilføring af yderligere midler Det er for Skattestyrelsen klart, at for at kunne afholde disse reelle udgifter, skal der en større indkomst til end det indberettede på 221.626 kr. kr. før skat., medmindre der optages gæld eller der forbruges af en formue. Formuen 2018 forlød primo 47.708 kr. og ultimo 148.346 kr. = formueforøgelse på 100.638 kr. Gælden 2018 forlød primo 168.780 kr. og ultimo 130.974 kr. = nedbragt med 37.806 kr. Dette betyder, at der samlet i 2018 er blevet bundet midler for 138.444 kr. i formueforøgelse og nedbringelse af gæld, som derfor ikke kan være brugt til andre udgifter i klagers økonomi 2018. Klager må derfor have fået tilført sin økonomi midler, som ikke er indberettet som indkomst af nogen art. Dette bakkes op af de pågældende indsættelser på klagers konti, som vi i afgørelsen af 12. juli 2022 har beskattet som yderligere indkomst. Det er herefter Skattestyrelsens overbevisning, at det udfærdigede budget, modtaget i bilag 2, ikke kan anses for dækkende over klagers privatforbrug i året 2018. Redegørelse af afsendere af midler indsat på klagers konto i 2018 Klagers repræsentant gør gældende, at klager har fremlagt en konkret redegørelse for, hvorfra de omhandlende indsættelser hidrører, herunder salg af 2. verdenskrig effekter, som klager fortsat er samler af. Skattestyrelsen påpeger, at det selvsagt må ligge i begrebernes betydning, at en redegørelse af, hvem der har indsat eller overført de pågældende midler til klagers konti, ikke udgør en dokumentation på skattefrihed for midlerne. Foruden manglen af en oversigt af indsættelserne, som klager referer til, at klager har markeret med farver, har klager fortsat ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at de pågældende indsættelser/overførsler reelt vedrører lån, med en tilbagebetalingsforpligtigelse ved lånets indgåelse, og at resterende indsættelser er skattefrie salg af private ejendele. Skattestyrelsen fastholder, at skattefriheden skal dokumenteres. Skattestyrelsens afsluttende bemærkninger Det er herefter, også på baggrund af de netop modtagne og behandlede eftersendte materialer, i form af tilføjelser i endelige klage, bilag 2 og bilag 3, fortsat Skattestyrelsens overbevisning, at Skattestyrelsens afgørelse af den 12. juli 2022 fastholdes. Det eftersendte bilag 2 redegør og sandsynliggør ikke tilstrækkeligt for, at klager reelt har haft et privatforbrug i en sådan balance, at de konkrete, fortsat udokumenterede, indsættelser af midler på klagers konti, som redegjort for i det eftersendte bilag 3, kan anerkendes uden videre dokumentation for skattefrie reelle lån (med en tilbagebetalingsforpligtigelse ved lånets indgåelse) og skattefrie salg af ejendele. Desuden påpeges igen, at der, i afgørelsen, er taget udgangspunkt i konkrete indsættelser på klagers konti, som vi har vurderet giver et mere sikkert grundlag, som det er beskrevet i skattekontrollovens § 74, stk. 3, sidste punkt, og som der er argumenteret for i videre omfang i den supplerende udtalelse af 31. maj 2024, hvorfor vi henviser hertil. Skattestyrelsen gør gældende, at hverken den endelige klage eller de vedlagte bilag, kan ændre på resultatet i afgørelse af den 12. juli 2022. …” I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. september 2024 udtalt følgende: ”… Skattestyrelsens udtalelse til klageskriftet Nærværende vil bestå i vores udtalelse om tilføjelser /præciseringer mellem de to senest modtagne klageskrifter, værende: Klageskrift, af den 08.07.2024 – Fra rep - Endelig klage.PDF, og Klageskrift, af den 20.08.2024 – Fra rep - Supplerende oplysninger til sagen.PDF Indsat er udklip fra de to pågældende udtalelser, først fra den ældste, 08.07.2024, herefter udklip fra den seneste, 20.08.2024, som også indeholder gulmarkering af det, der er tilføjet /præciseret. … Skattestyrelsens udtalelse til 1. tilføjelse /præcisering Skattestyrelsen medgiver klagers repræsentant i, at der ikke nødvendigvis (red. vores understregning) er tale om et atypisk mønster vedr. indsætninger som lån. tilbagebetaling for udlæg, skattefrie gaver mv., som det ses på klagers konti. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at flere variabler skal inddrages i denne vurdering af atypisk vs. sædvanlig, hertil dokumentationsomfanget og validitetsgraden af dokumentationen. Det er fortsat Skattestyrelens vurdering, at i den konkrete sag er mønsteret for indsætningerne atypisk. For nuværende er der (fortsat) 30 indsætninger i 2018, på samlet 256.511,70 kr., som i ingen af de 30 tilfælde kan dokumenters skattefrie med tilstrækkeligt objektive kendsgerninger. Alene at modtage beløb på op til 20.000 kr., 23.000 kr., 24.000 kr. ad gangen, og hele 10 indsætninger med beløb på mellem 10.000 kr. og 20.000 kr., foruden de 7 indsætninger med beløb på mellem 5.000 kr. og 10.000 kr. på et enkelt indkomstår, som ikke i nogen af indsætningernes tilfælde kan dokumenteres med objektive kendsgerninger, må anses for at være usædvanligt. Klager har end ikke kommenteret eller dokumenteret, hvorledes modtagelse af 256.511,70 kr. i 2018, ikke er atypisk for klager - dertil må huskes, modsætningsvist, at hvis dette indkomstår ikke er atypisk ang. kontoaktiviteten, men et ganske sædvanligt år for klager, må årene før og efter være ligedan. Således må det forholde sig, at klager, som elektrikerlærling, sædvanligvis årligt modtager i omegnen af 250.000 kr., midler, som klager ikke kan dokumentere skattefriheden af. Dette forekommer Skattestyrelsen højst usandsynligt. I Danmark er alt som udgangspunkt skattepligtigt. Modtages midler på en konto, er det modtager af midlernes pligt at kunne dokumentere tilstrækkeligt for, at midlernes kvalificering skal modstå udgangspunktet, og således kunne dokumentere tilstrækkeligt for, at midlerne ikke skal beskattes. Vi henviser til de øvrige udtalelser vedrørende dette emne, hvor emnet er behandlet grundigt. Tilføjelsen til klageskriftet har ikke ændret Skattestyrelsens vurdering på dette punkt, hvortil vi fastholder fremlagte i afgørelsen af den 12. juli 2022. … Skattestyrelsens udtalelse til 2. tilføjelse /præcisering Det er Skattestyrelsens vurdering, at dette emne er behandlet tilstrækkeligt fra vores side, i seneste udtalelse, af den 10. juli 2024. Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at oplysninger i form af bankkontoudtog, modtaget direkte fra vedkommende bank, er valide i allerhøjeste grad, hvorfor oplysningerne nævnt i bestemmelsens 1.-3. pkt. ikke tjener til noget formål at kræve hensynstaget i ansættelsesgrundlaget. Har Skattestyrelsen valide konkrete data/oplysninger fx indsættelser på bankkontoen, kan vi ansætte alene på dette grundlag og således udelade en eventuel balanceret privatforbrugsberegning mv. (bestemmelsens 1.-3.) i grundlaget for ansættelsen. Det må huskes, at en stabil økonomi med et balanceret privatforbrug ikke er en garanti mod udeholdt omsætning eller andre ikke-oplyste skattepligtige indkomster. Alle, uden undtagelse, kan modtage midler som retmæssigt skal beskattes, men som undlader at lade midlerne beskatte. Skattestyrelsen fastholder opgørelsen og dermed grundlaget for ansættelsen i afgørelsen, af den 12. juli 2022, da grundlaget for ansættelsen er baseret på valide konkrete indsættelser på klagers bankkonti, som klager ikke kan dokumentere i noget tilfælde eller i nogen grad. Tilføjelsen til klageskriftet har ikke ændret Skattestyrelsens vurdering på dette punkt, hvortil vi fastholder fremlagte i afgørelsen af den 12. juli 2022. … Skattestyrelsens udtalelse til 3. tilføjelse /præcisering Skattestyrelsen henviser til punktet ovenfor (punkt 2) og henviser i øvrigt til seneste udtalelse, af den 10. juli 2024, hvor emnet anses for tilstrækkeligt behandlet fra vores side. Dels er det valide konkrete indsættelser på klagers konti, som danner ansættelsens grundlag (punktet ovenfor), dels kan en privatforbrugsopgørelse, der åbenlyst fraviger fra et retvisende billede, ikke anvendes som gangbar dokumentation. Skattestyrelsen fastholder, at den fremlagte privatforbrugsopgørelse ikke ændrer ved behandlingen og ansættelsen i afgørelsen af den 12. juli 2022. Tilføjelsen til klageskriftet har ikke ændret Skattestyrelsens vurdering på dette punkt, hvortil vi fastholder fremlagte i afgørelsen af den 12. juli 2022. … Skattestyrelsens udtalelse til 4. tilføjelse /præcisering Skattestyrelsen henviser igen til punktet 2. Skattestyrelsen kan ikke medgive klagers repræsentant i, at begrebet validitet i denne sammenhæng skal begrebsafklares, som repræsentanten forstår og fremlægger det. Skattestyrelsen fastholder, at validitet, som det anvendes i 2017/1 LSF 13, forslag til Skattekontrollov, fremsat den 4. oktober 2017, som klagers repræsentant har henvist til i klageskriftet, betyder, hvorvidt de pågældende data er korrekte/ægte/pålidelige, dvs. at validitetsgraden afhænger af, hvor stor eller lille sandsynligheden er for, at de modtagne data er tilstrækkeligt pålidelige og derfor, i første række, om de kan lægges til grund for det videre arbejde eller sagsbehandling. Med henvisning til selvsamme lovforslag, 2017/1 LSF 13, citeres herved følgende angående skattekontrolloven § 74, stk. 3, 1.- 4. pkt.: […] Efter forslaget til § 74, stk. 3, 1. pkt., skal SKAT som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt (red. vores fremhævning) på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis. Forslaget indeholder eksempler (red. vores fremhævning) på oplysninger, som vil kunne indgå (red. vores fremhævning) i grundlaget for den skønsmæssige ansættelse. Der er tale om oplysninger, som typisk (red. vores fremhævning) indeholder vigtig information for SKATs afgørelse, og som SKAT derfor vil anvende (red. vores fremhævning) ved fastsættelsen af den skønsmæssige afgørelse. Opregningen er ikke udtømmende. Der kan således - afhængig af den konkrete situation - også være andre oplysninger af betydning for den skønsmæssige afgørelse, som SKAT vil vurdere. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget for den skønsmæssige ansættelse oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. En privatforbrugsopgørelse vil være medvirkende til (red. vores fremhævning) at dokumentere baggrunden for SKATs afgørelse og vil kunne understøtte (red. vores fremhævning) rimeligheden af den skønsmæssige ansættelse. Det følger af forslaget til § 74, stk. 3, 2. pkt., at er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter samt eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår (red. vores fremhævning). Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis. Med bruttoavancen menes forskellen mellem nettoomsætning og vareforbrug i pct. af nettoomsætningen. Det følger af forslaget til § 74, stk. 3, 3. pkt., at er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug (red. vores fremhævning), herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis. Oplysninger til brug for vurderingen af den skattepligtiges privatforbrug vil kunne (red. vores fremhævning) indhentes efter forslagets §§ 55 og 56. Efter forslaget til § 74, stk. 3, 4. pkt., kan SKAT dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag (red. vores fremhævning) på baggrund af andre oplysninger (red. vores fremhævning). Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis. Forslaget betyder, at hvis SKAT eksempelvis er kommet i besiddelse af konkrete oplysninger om indsætninger på bankkonti (red. vores fremhævning), oplysninger fra tredjemand om omsætning og lignende oplysninger om ikke oplyste indtægter eller omsætning, og oplysningerne er valide (red. vores fremhævning), vil de oplysninger, som er nævnt i stk. 3, 1.-3. pkt., ingen betydning have for, at en skønsmæssig ansættelse kan foretages. Det tjener derfor ikke noget formål at stille krav om, at de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsens 1.-3. pkt., indgår i grundlaget for ansættelsen (red. vores fremhævning). […] I henhold til 1. pkt. fremhæver vi, at i bemærkningerne til bestemmelsen oplyses det, at der er tale om eksempler på, hvad der vil kunne indgå. Hertil at det er oplysninger, som typisk kan indeholde vigtig information, som SKAT derfor vil anvende. Det oplyses endvidere specifik for fysiske personer, at en privatforbrugsopgørelse vil være medvirkende som dokumentation og vil kunne understøtte den skønsmæssige ansættelse Således oplyses det intet sted, i bemærkningerne til 1. pkt., at der med bestemmelsen er en hensigt om, at SKAT skal gøre brug af en privatforbrugsopgørelse, men at der er tale om et eksempel, som kan indgå, da den vil kunne understøtte et skøn. Således kan SKAT undlade at bruge en privatforbrugsopgørelse, hvis den ikke tjener et rimeligt formål afhængig af øvrige oplysninger. I henhold til 2. pkt. fremhæver vi, at i bemærkningerne til bestemmelsen oplyses det, at når der er tale om en erhvervsdrivende kan eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret eller tidligere indkomstår indgå i grundlaget. Således oplyses det intet sted, i bemærkningerne til 2. pkt., at der med bestemmelsen er en hensigt om, at SKAT skal gøre brug af oplysninger om en bruttoavance, men at oplysningerne kan bruges, når de vedrører pågældende indkomstår eller tidligere. Da Skattestyrelsen ikke er bekendt med disse oplysninger i nærværende sag, kan de af samme årsag ikke indgå i grundlaget. Det bemærkes desuden, at der ikke står noget om en pligt til at gøre brug af Danmarks Statistik og statistiske branchetal. Hvilket vi kommenterer yderligere under punkt 4. I henhold til 3. pkt. fremhæver vi, at i bemærkningerne til bestemmelsen oplyses det, at der i grundlaget indgår oplysninger om privatforbruget, hertil at disse kan indhentes i henhold til tidligere paragraffer i samme lov. Således oplyses det intet sted, i bemærkningerne til 3. pkt., at der med bestemmelsen er en hensigt om, at der specifikt skal anvendes en privatforbrugsopgørelse, altså en decideret opgørelse af privatforbruget. I stedet er det specifikt nævnt, hvor SKAT har lovhjemmel til at indhente oplysninger om forbruget i det private regi, og at disse oplysninger indgår i grundlaget efter stk. 2, men altså ikke, at der skal indgå en opgørelse af privatforbruget. I henhold til 4. pkt. fremhæver vi, at der i bemærkningerne til bestemmelsen er en opremsning af eksempler på, hvilke data man kunne forestille sig muligvis kunne give et mere sikkert grundlag end nævnte i 1. -3. pkt., hertil at det selvfølgelig afhænger af, hvor pålidelige/valide de pågældende data/oplysninger er. Blandt andet nævnes ’konkrete oplysninger om indsætninger på bankkonti’. Det oplyses, som fremhævet, at i de tilfælde, hvor sådanne oplysninger er i SKATs besiddelse, bliver oplysninger som nævnt i 1. -3. punkt, herunder privatforbrugsopgørelse, grundlaget underordnet og deraf irrelevante at indhente. Således oplyses det intet sted, i bemærkningerne til 4. pkt., at der med bestemmelsen er en hensigt om, at punktet alene kan anvendes, såfremt skattepligtige er enige i SKATs kvalificeringen af indsætninger på en given bankkonto - eller i anden række, såfremt skattepligtige ikke bestrider SKATs vurdering af modtagne data helt generelt. Validitetsgraden vurderes ud fra en samlet vurdering af følgende: hvad det er for data, vi har modtaget? hvem modtog vi disse data fra? hvordan modtog vi disse data? og i hvilken form modtog vi disse data? Det er Skattestyrelsens klare overbevisning, at data vedrørende indsætninger på en bankkonto, modtaget i form af et bankkontoudtog og modtaget direkte fra pågældende bank, i høj grad er valide - og derfor kan og bør gå forud for brugen af oplysninger nævnt i skattekontrolloven § 74, stk. 3, 1. - 3. pkt., medmindre øvrige omstændigheder taler for andet. Skattestyrelsen fastholder, dels at validitet på dette område skal forstås som være, hvorvidt de modtagne data er tilstrækkeligt pålidelige, dels at den fremlagte privatforbrugsopgørelse ikke ændrer ved grundlaget for vores skønsmæssige ansættelse i hovedsagen. Tilføjelsen til klageskriftet har ikke ændret Skattestyrelsens vurdering på dette punkt, hvortil vi fastholder fremlagte i afgørelsen af den 12. juli 2022. … Skattestyrelsens udtalelse til 5. tilføjelse /præcisering Skattestyrelsen er ikke bekendt med en pligt til at påvise en branche - i naturlig forlængelse heraf, er vi heller ikke bekendt med en pligt til at anvende branchetal fra Danmarks Statistik i forbindelse med vores skønsudøvelse. I klageskriftet henvises endog heller ikke til, hvor denne pligt skulle være offentliggjort. Tværtimod kan branchetal fra Danmarks Statistik ikke anvendes uden, at der i forslag og afgørelse er en udførlig begrundelse for, hvorfor denne konkrete branche og dette konkrete branchetal skulle være retvisende i den konkrete sag. Taler sagens omstændigheder på foreliggende grundlag ikke ind i, at Skattestyrelsen kan argumentere tilstrækkeligt for, at indtægterne er modtaget inden for en specifik branche, kan branchetallene ikke lægges til grund for ansættelsen. I sådanne tilfælde må Skattestyrelsen skønne virksomhedens udgiftsside ud fra øvrige oplysninger og omstændigheder i den konkrete sag. Brug af Danmarks Statistik og de offentliggjorte branchetal, er altså en mulig variabel, men ikke en pligtig variabel, i skønsudøvelsen. Citat fra afgørelsen af den 12. juli 2022, side 6-7, angående udgifter/omkostninger: ”Det følger af statsskattelovens § 6, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Vi kan foretage en skønsmæssig ansættelse af udgiften, hvis vi finder det konkret sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis.” Når Skattestyrelsen ikke med sikkerhed kan opstille konkret afholdte udgifter i virksomhedsregi ud fra bankkontoudtog, behøver en skatteyder (her klager) at dokumentere sine afholdte udgifter, netop for tilstrækkeligt at sandsynliggøre omfanget af afholdte driftsomkostninger, som alene er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Indsender skatteyder (her klager) ikke dokumentation, kan Skattestyrelsen skønsmæssigt ansætte et skattemæssigt fradrag. Vi har i afgørelsen skønnet det skattemæssige fradrag og begrundet fradragets størrelse. På momssiden er der ikke de samme muligheder, da neutralitetsprincippet på momsområdet går forud for skønsmæssig ansættelse af et momsfradrag. Citat fra afgørelsen af den 12. juli 2022, side 13, angående købsmoms: Det skal bemærkes, at virksomhedens ret til fradrag af købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1 forudsætter, at der fremlægges dokumentation efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1. Klager har ikke indsendt dokumentation på afholdte erhvervsmæssige udgifter indeholdende købs- moms, hverken under kontrolsagen eller klagesagen. Vi har begrundet det skønsmæssige skattefradrag og begrundet nægtelse af momsmæssigt fradrag i afgørelsen af 12. juli 2022, alle sagens omstændigheder taget i betragtning. Hvorledes repræsentanten mener, at der er meget få brancher med en bruttoavance på 95 pct. og om dette er repræsentativt for klager i nærværende sag, er sagen uvedkommende, så længe klager ikke har fremlagt dokumentation på eventuelt afholdte udgifter i klagers virksomhedsregi, som alene er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde klagers indkomst. Tilføjelsen til klageskriftet har ikke ændret Skattestyrelsens vurdering på dette punkt, hvortil vi fastholder fremlagte i afgørelsen af den 12. juli 2022. … Skattestyrelsens udtalelse til 6. tilføjelse /præcisering Skattestyrelsen henviser til udtalelsens ovenstående punkt 2, punkt 3 og punkt 4. Tilføjelsen til klageskriftet har ikke ændret Skattestyrelsens vurdering på dette punkt, hvortil vi fastholder fremlagte i afgørelsen af den 12. juli 2022. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af momstilsvaret i afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018 med henholdsvis 9.000 kr., 13.420 kr., 6.970 kr. og 21.912 kr. Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til fornyet behandling. I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har repræsentanten indsendt klage af 3. oktober 2022, endelig klage af 19. april 2024, sammenfattende klage af 25. juni 2024 og endelig sammenfattende klage af 19. august 2024. Samtlige klager er indgået i endelig sammenfattende klage af 19. august 2024, som er den seneste, hvoraf følgende fremgår: ”… 3. ANBRINGENDER … 3.5. MOMSRETTEN ER ET EU-HARMONISERET OMRÅDE Momsretten er et EU-harmoniseret område, hvorfor EU-retten som følge heraf finder anvendelse inden for momsretten uden for såkaldte fastfrysningsbestemmelser, jf. momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 i konsolideret udgave) og implementeringen heraf i momsloven. 3.6. BEVISBYRDEN FOR SKØNSMÆSSIG MOMSANSÆTTELSE UNDER OPKRÆVNINGSLOVENS § 5, STK. 2, ER SKATTESTYRELSENS Bevisbyrden for skønsmæssig momsansættelse til opkrævningslovens § 5, stk. 2, er under forarbejderne Skattestyrelsens. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde. 3.7. I ANDEN RÆKKE ER BEVISBYRDEN FOR DE OMHANDLEDE MOMSFRADRAG ER [klager]S, OG DENNE BEVISBYRDE ER LØFTET Det fremgår af EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, præmis 46, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at: ”… I denne sammenhæng skal det for det første fremhæves, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette (jf. i denne retning dom af 18.7.2013, Evita-K, C-78/12, EU:C:2013:486, præmis 37). Skattemyndighederne kan følgelig af den afgiftspligtige person selv kræve de beviser, som de finder nødvendige for at kunne afgøre, om det krævede fradrag skal indrømmes (jf. i denne retning dom af 27.9.2007, Twoh International, C-184/05, EU:C:2007:550, præmis 35). …” [klager] har løftet denne bevisbyrde under faktum vedrørende de omhandlede momsfradrag, herunder i sammenhæng med officialmaksimen under hvilken officialmaksime i overensstemmelse med EU-retspraksis Skattestyrelsen selv kan anmode om supplerende oplysninger. 3.8. OFFICIALMAKSIMEN ER FOR SKATTESTYRELSEN OG LANDSSKATTERETTEN PRIMÆR I FOR-HOLD TIL LOVHJEMLEDE ELLER HJEMLEDE BEVISBYRDEREGLER Officialmaksimen er for Skattestyrelsen og Landsskatteretten primær i forhold til lovhjemlede eller hjemlede bevisbyrderegler, jf. FOU.2014.0006 og FOB.2018-31, hvori det udtales af Ombudsmanden, at: ”… Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen. …” En offentlig myndighed som Skattestyrelsen eller Landsskatteretten (den udøvende magt) kan således populært skrevet ikke gemme sig bag bevisbyrderegler (dokumentere eller sandsynliggøre) i sin sagsoplysning og afgørelsesvirksomhed (officialmaksimen). [klager] er i den forbindelse tillige under rets-sikkerhedslovens § 10 (bilag nr. 1, side 14). 3.9. INGEN GROV UAGTSOMHED I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 1, NR. 5’S OG § 32, STK. 1, NR. 3’S FORSTAND HOS [klager] [klager] har ikke handlet groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s og § 32, stk. 1, nr. 3’s forstand. Bedømmelsen af den skatteretlige uagtsomhed, jf. bl.a. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, og den strafferetlige uagtsomhed er den samme, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 (forsæt eller grov uagtsomhed). Det fremgår af Jan Pedersen Skattestrafferet, 4. udgave, 2019, DJØFs Forlag, p. 76 - 77, vedrørende sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed, at (mine understregninger): ”… Også konkrete forhold hos lovovertræderens person i henseende til uddannelse, baggrund og intellektuelle habitus etc. vil have betydning. Generelt gælder, at normen for opfyldelsen af skatte- og afgiftslovgivningens pligter er højere for erhvervsdrivende end privatpersoner, idet selve det forhold, at en person påbegynder selvstændig erhvervsvirksomhed, indebærer, at den pågældende undergiver sig et sæt af regler og forpligtelser. … Selve den konkrete situation, hvorunder uagtsomheden er foregået, er naturligvis også af stor betydning. Gentagne tilsidesættelser af retsforskrifter vil således i højere grad kunne bedømmes som udslag af grov uagtsomhed end enkeltstående tilsidesættelser. … Med andre ord er hændelige eller blot simpelt uagtsomme overtrædelser straffrie. Navnlig afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed er vanskelig at foretage i praksis, idet denne er resultatet af afvejningen af en række konkrete og individuelle omstændigheder. Kendetegnende for den simple uagtsomhed er, at overtrædelsen burde være undgået, men dog er af mindre graverende karakter.” Professor, dr.jur. Jan Pedersen har i SR-Skat 2015.160 ff. følgende vurdering af kriterierne/hensynene under skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5: ”… Almindeligvis vil den rent juridiske kvalifikation af en indkomst eller en udgift ikke blive bedømt som udslag af grov uagtsomhed, hvis skatteyderens retlige kvalifikation og dermed de afgivne oplysninger er sket efter bedste evne. …” [klager] har ikke drevet indkomstgivende virksomhed i indkomståret 2018 eller i momsperioden 1. januar 2018 – 31. december 2018. Han har absolut ikke haft nogen viden om, at lån, betaling for udlæg, salg af WW2-genstande og/eller skatte- og afgiftsfri gaver skulle kunne kvalificeres som erhvervsindkomst. Der foreligger ikke nødvendigvis et atypisk mønster vedr. indsætninger som lån, tilbagebetaling for udlæg og/eller skatte- og afgiftsfri gaver, men derimod konkret et helt sædvanligt mønster. [klager], der er elektrikerlærling, kan således at gode grunde ikke vide, at Skattestyrelsen fejlagtigt vil kvalificere alle og i anden række nogen af de omhandlede indsætninger som erhvervsindkomst. Hans retlige kvalifikation af de omhandlede indsætninger og afgivne oplysninger herom således sket efter bedste evne uanset den materielle skatteretlige kvalifikation. [klager] har således i givet fald alene handlet simpelt uagtsomt, hvilken vurdering skal foretages konkret og individuelt i forhold til [klager] og begrundes konkret, jf. SKM2008.702HD. Desuden vil en udledt retstilstand om, at udeholdt indkomst altid konstituerer grov uagtsomhed hos skattesubjektet, være et ulovligt skøn under regel (afskæring af hele skønnet uden via lov), hvorfor domspræmisserne i SKM2022.566.BR skal læses på den måde, at det var i det konkrete tilfælde, at den omhandlede udeholdte indkomst kvalificerede mindst grov uagtsomhed, jf. også herom hos Højeste-retspræsident Jens Peter Christensen i U.2013B.15 vedrørende læsning af domspræmisser og sententia superior i bl.a. SKM2008.702HD i sig selv. Allerede derfor skal de principale påstande under Skattestyrelsens bevisbyrde i samvirke med official-maksimen tages til følge. … 3.12. GRUNDLOVENS § 43, 1. LED, INDEHOLDER ET LOVHJEMMELSKRAV OG ET DELEGATIONSFORBUD, OG OPGØRELSE AF MOMSTILSVAR HENHØRER UNDER DENNE GRUNDLOVSBESTEMMELSE MED HJEMMELSMANGLER TIL FØLGE Skønsmæssig ansættelse af moms er materiel skatteretlig regulering, der henhører under Grundlovens § 43, 1. led, og ikke formel skatteretlig regulering, som henhører under Grundlovens § 3. Al regulering vedrørende ansættelse af moms og momstilsvar skal således foretages ved lov. Delegationsforbuddet har efter retspraksis varierende styrke, men der foretages for kvantitativ og kvalitativ momsretlig regulering via delegation i dette tilfælde, jf. bl.a. U.1999.230/2H, e.c. (alene lighedsgrundsætningen), og SKM2007.28.HR, e.c. Derfor kan momsbekendtgørelsen ikke anvendes som hjemmelsgrundlag og i anden række kan de omhandlede konkrete bestemmelser i momsbekendtgørelsen § 82, stk. 1, ikke anvendes som hjemmelsgrundlag. Skattestyrelsens afgørelse lider således af hjemmelsmangler og er ugyldig på det grundlag i sig selv. 3.13. DE OMHANDLEDE FORHØJEDE MOMSTILSVAR ER IKKE TILSTRÆKKELIGT GODTGJORTE AF SKATTESTYRELSEN I SAMVIRKE MED OFFICIALMAKSIMEN Det selvangivne momstilsvar på 0 er i overensstemmelse med de faktiske transaktioner, jf. bl.a. momslovens § 37. [klager] har udarbejdet en privatforbrugs- og formueopgørelse for indkomståret 2018 (bilag nr. 2), der påviser hans ikke-negative privatforbrug, jf. alene praksis, der praksis kun kan anvendes begunstigende for [klager] under en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger, jf. bl.a. U.1998.1314H, eller i anden række opkrævningslovens § 5, stk. 2. Han er samtidig i færd med via bl.a. sin fader at indhente erklæringer på tro & love under straffelovens § 163, stk. 1, om, at de omhandlede overførsler var skattefri salg af 2. verdenskrig effekter (WW2), jf. statsskattelovens § 5, lån, tilbagebetaling af udlæg under boafgiftslovens § 22, jf. alene praksis eller i anden række opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen har heller ikke anvendt en bruttoavance til en skønsmæssig forhøjelse af overskuddet af en evt. indtægt fra erhvervsvirksomhed (indkomsten x bruttoavancen = beløb til skatteretlig forhøjelse), jf. alene praksis eller i anden rækker opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsens kriterie- og hensynsanvendelse under opkrævningslovens § 5, stk. 2, og bevisskøn, jf. princippet i retsplejelovens § 344, stk. 1, med afgørende vægt på beløbenes typer/teksteringer, antallet af indbetalinger, hyppigheden og beløbenes størrelse og heraf mønsteret for indbetalingerne (bilag nr. 1, underbilag nr. 1 – 3), er således ikke lovhjemlet og dermed contra legem, ligesom bevisanvendelsen må anses for omvendt bevisbyrde i øvrigt i strid med en tilstrækkelig sagsoplysning under officialmaksimen. Skattestyrelsens afledede skønsmæssige momsansættelse under opkrævningslovens § 5, stk. 2, er således tillige åbenbart forkert eller urimelig eller i anden række forkert eller urimelig (bevis- og værdiskøn). Skattestyrelsen har derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort i samvirke med officialmaksimen de omhandlede skønsmæssige forhøjelser af [klager]s momstilsvar i momsperioden 1. januar 2018 – 31. december 2018. 3.14. TILSIDESÆTTELSE AF GARANTIFORSKRIFTER SOM OFFICIALMAKSIMEN OG BEGRUNDELSES-PLIGTEN ER SOM UDGANGSPUNKT UNDER GENEREL VÆSENTLIGHED OG I ANDEN RÆKKE UNDER EN KONKRET VÆSENTLIGHEDSBEDØMMELSE Officialmaksimen (almindelig retsgrundsætning) er en såkaldt garantiforskrift, der kræver, at en sag oplyses tilstrækkeligt både faktisk og retligt, inden en afgørelse træffes. Begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 24, hvorunder anvendte retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse samt relevant faktum skal angives i afgørelsen, er ligeledes en såkaldt garantiforskrift. Officialmaksimen er juridisk spejlet i begrundelsen for en afgørelse. Sådanne mangler/fejl (tilsidesættelse af garantiforskrifter) er som udgangspunkt givet retsvirkningen generel væsentlighed, jf. bl.a. U.2015.3233H, jf. Rønsholdt, 5. udgave, Karnov Group, side 527, og Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave, 2007, DJØFs Forlag, side 163 - 164. Det kvalificerer, at fejlens/manglens tilstedeværelse i sig selv udløser væsentlighed og ugyldighed med annullation eller hjemvisning til retsfølge. Et helt grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er ubetinget hævdelse af respekt for sagsbehandlings- og procesforskrifter, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, side 517. Et andet grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er håndhævelseshensynet eller den præventive effekt, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, side 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Et tredje grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed vil være muligheden for, at der kan træffes en sikker eller mere sikker retlig afgørelse, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, side 517. I andre tilfælde foretages en konkret væsentlighedsvurdering, hvorunder kravene til den konkrete uvæsentlighed er meget høje via ”kan ikke udelukkes”, jf. U.1996.1462H, og ”kan ikke afvises”, jf. U.2005.1780H. Der må ikke foreligge bagatelagtige mangler, jf. U.2008.2538H. Der er følgende i sig selv eller samlede generelt eller i anden række konkret væsentlige mangler ved Skattestyrelsens afgørelse om de foreløbige skønsmæssige indkomst- og momsansættelser (bilag 1): (i) Skattekontrollovens § 74, stk. 3, 2. pkt., vedr. bruttoavance er ikke overvejet eller anvendt. Der har den konkrete væsentlige betydning, at den omhandlede omsætning skal ganges med bruttoavancen for den pågældende virksomhedstype, hvorved den skattepligtige indkomst bliver meget markant lavere end efter den af Skattestyrelsen anvendte model (Y = omsætning x 0,Z = overskud under bruttoavance). (ii) Skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt., vedr. privatforbrugs- og formueopgørelse (retningsgivende kriterie-/hensyn) er ikke overvejet eller anvendt. (iii) Skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt., er ikke overvejet eller anvendt. (iv) Samme lovlige kriterier/hensyn ovenfor er ikke anvendt som alene praksis (kan kun anvendes begunstigende for [klager] under en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger, jf. bl.a. U.1998.1314H) eller i anden række som lovlige kriterier/hensyn under opkrævningslovens § 5, stk. 2, vedrørende et skønsmæssigt ansat momstilsvar. (v) Skattestyrelsens udtalelse af 10. juli 2024 påviser i sig selv under Skattestyrelsens eget bestridte bevisskøn og juridiske skøn, at Skattestyrelsens afgørelse ikke faktisk (bl.a. privatforbrugs- og formueberegning) var tilstrækkeligt oplyst. Ingen af de omhandlede faktiske oplysninger fremgår af afgørelsen fra Skattestyrelsen. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Med de grunde, der er anført i Skatteankestyrelsens indstillinger og den påklagede afgørelse, finder vi fortsat, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte klagers overskud af virksomhed til 192.383 kr. på baggrund af indsætninger på klagers bankkonti, samt fastsætte et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på 5% af omsætningen i indkomståret 2018. Skattestyrelsen fastholder, at der skal betales salgsmoms af virksomhedens momspligtige omsætning, i alt 51.302 kr. for afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018. Skattestyrelsen fastholder endvidere, at vi har overholdt officialmaksimen og begrundelsespligten i afgørelsen. Endeligt fastholder Skattestyrelsen, at vi har været berettiget til at genoptage klagers skatteansættelse ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 samt genoptage klagers momstilsvar ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. …” Indlæg under retsmødet Klagernes repræsentant fastholdt sine påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg samt den inden retsmødet fremsendte materialesamling. Repræsentanten anførte bl.a. i den forbindelse, at Skattestyrelsen skal overholde officialmaksimen og at man i tvivlstilfælde skal vende tilbage til bevisbyrden, som ligger hos Skattestyrelsen. Det blev yderligere anført, at det også er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at klageren har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og for at fristerne er overholdt. Skattestyrelsen har også bevisbyrden for, at det er klageren, der er rette indkomstmodtager. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og at afgørelsen fastholdes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår om der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018. Sagen angår desuden om Skattestyrelsen ved sin afgørelse har overholdt officialmaksimen. Sagen angår endvidere om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018. Retsgrundlaget Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens 46, stk. 1. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette fremgår af momslovens § 47, stk. 1. Det fremgår desuden af dagældende momslovs § 48, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift med efterfølgende ændringer), at afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47, stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1. Det følger af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af. 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15 juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1253 af. 1. november 2013 med efterfølgende ændringer). Hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden ikke kan fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskab, eksempelvis hvis regnskabet ikke er fremlagt, eller ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende opkrævningslovs § 5, stk. 2 (lov nr. 1127 af 23. september 2013). Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.” Af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), fremgår: ”For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser: a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag — for så vidt angår levering af varer og ydelser — være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6” Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer. Dette følger af momsbekendtgørelsen § 82. Kravene til en faktura fremgår af bekendtgørelsens § 58. Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten anfører: ”… Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skaffeforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. …” Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 3: ”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: … 3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.” En ændring af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan dog kun foretages, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Det følger yderligere af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at en ændring af afgiftstilsvar, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. I forhold til myndighedens varsel om ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i § 32, stk. 2, 1. pkt., har Højesteret i SKM2018.481.HR, om den tilsvarende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., om ekstraordinær skatteansættelse udtalt, at kundskabstidspunktet må anses at regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Tilsvarende gælder for vurdering af kundskabstidspunktet efter § 32, stk. 2. Efter sin ordlyd og kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og § 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der – med fristafbrydende virkning – kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt – med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse – at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Da der ikke er fremlagt regnskabsmateriale, som kan danne grundlag for en korrekt opgørelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. januar 2018 til 31. december 2018 efter momslovens § 55, kan afgiftstilsvaret fastsættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten har ved afgørelse i den sammenholdte sag med sagsnr. [sag1] fundet, at klageren i indkomståret 2018 har drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed, og har i den forbindelse stadfæstet Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af omsætningen på i alt 256.512 kr. inkl. moms. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet modtagne indbetalinger på hans bankkonto, sammenholdt med mængden af indbetalingerne, beløbets størrelse, karakteren og posteringsteksterne, der indikerer at der er tale om udeholdt omsætning. Under henvisning hertil og med samme begrundelse finder Landsskatteretten, at klageren er en afgiftspligtig person, der har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, og at den yderligere omsætning, er momspligtig efter momslovens § 4. Retten finder desuden, at omsætningen overstiger grænsen for pligten til at lade sig momsregistrere, herunder at klageren har haft en momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder, hvorfor klageren burde være blevet momsregistreret og skulle have afregnet moms i henhold til momslovens § 47, stk. 1 og § 48, stk. 1. Henset hertil finder Landsskatteretten, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2018. Salgsmoms Landsskatteretten finder, at der skal betales salgsmoms af virksomhedens momspligtige omsætning svarende til 20 % heraf. Herefter kan den samlede salgsmoms for afgiftsperioderne 1. januar 2018 til 31. december 2018 opgøres til 51.302 kr., fordelt kvartalsvist efter betalingstidspunktet for indbetalingerne, svarende til en forhøjelse på henholdsvis 9.000 kr., 13.420 kr., 6.970 kr. og 21.912 kr. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmoms. Købsmoms Klageren har ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter til brug for virksomheden, herunder eksempelvis fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden. Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden. Retten har lagt vægt på, at det er en betingelse for godkendelse af købsmoms, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er er krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. Repræsentantens bemærkninger om at de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms alene med henvisning til, at udgifterne fremgår af klagerens kontoudtog. Retten henviser i den forbindelse byrettens dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR. Landsskatteretten finder herved, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende købsmoms. Formalitet Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. Det af repræsentantens anførte om manglende opfyldelse af officialmaksimen og manglende angivelse af beskatningslovhjemmel kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har indkaldt materiale hos klageren og forsøgt sagen oplyst i tilstrækkelig grad. For så vidt angår repræsentantens bemærkning om, at Skattestyrelsen ikke har angivet beskatningslovhjemmel, bemærker retten, at Skattestyrelsens afgørelse ikke ses at lide af de af repræsentantens anførte mangler. Retten har henset til, at det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse hvilken hjemmel Skattestyrelsen har anvendt til fastsættelse af momstilsvaret. Frister Skattestyrelsen har den 20. juni 2022 fremsendt forslag til afgørelse. Varslingsfristen for afgiftsperioden 4. kvartal 2018, som er den seneste af de påklagede afgiftsperioder, var den 1. marts 2022. Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev derfor fremsendt efter fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Herefter vil der alene kunne ske genoptagelse og ændring af momstilsvaret, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, er opfyldt. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen var berettiget til at genoptage momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2018ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at angive den udeholdte omsætning, og derved bevirket, at klagerens momstilsvar er blevet fastsat på et fejlagtigt grundlag. Skattestyrelsen modtog henholdsvis den 16. maj 2022, den 19. maj 2022, den 24. maj 2022 og den 7. juni 2022 bankkontoudtog fra klagerens banker. Retten finder på den baggrund, at Skattestyrelsen tidligst den 16. maj 2022 fik kundskab om de oplysninger, som kunne danne grundlag for korrekte momsfastsættelser for afgiftsperioderne i 2018. Retten finder således, at varslingsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Skattestyrelsen udsendte den 12. juli 2022 endelig afgørelse. Retten finder på den baggrund, at fristen på tre måneder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., også er overholdt. Herefter, og da det, som klagerens repræsentant i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.