Skønsmæssigt momsfradrag og nedsat salgsmoms for vognmand

Journalnr. 22-0087772 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Fradrag for købsmoms 0 kr. 24.439 kr. Forhøjes til 15.159 kr. Salgsmoms Ingen ændring - Nedsættes med 12.274 kr. Faktiske oplysninger Klageren var indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som var registreret fra den 29. december 2018 til den 30. september 2023 under branchekoden 494100 Vejgodstransport. I perioden 29. december 2018 til 17. juli 2022 hed virksomheden [virksomhed2]. Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra den deleøkonomiske platform [platform1] om, at virksomheden i 1. – 4. kvartal 2019 har haft en indtægt på i alt 291.451,70 kr. via platformen. Virksomheden har indberettet salgsmoms på i alt 70.536 kr. for 1. – 4. kvartal 2019 til Skattestyrelsen. Da Skattestyrelsen ikke modtog virksomhedens regnskabsmateriale, indkaldte Skattestyrelsen den 22. marts 2021 klagerens bankkontoudtog fra [finans1]. Den 7. juni 2021 sendte Skattestyrelsen forslag til ændring af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2019 og nægtede virksomheden fradrag for købsmoms af udgifter, som virksomheden havde indberettet til Skattestyrelsen for hele perioden, i alt 47.213 kr.: 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Indberettet købsmoms 12.014 kr. 5.132 kr. 19.778 kr. 10.289 kr. 47.213 kr. Skattestyrelsen foreslog desuden at ansætte klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt således: Indtægt inkl. moms optjent via transportplatformen [platform1] 291.452 kr. Moms af kørsel via [platform1] -58.290 kr. Indtægt ekskl. moms 233.162 kr. Biludgifter skønsmæssig 40 % af indtægten (178.000 kr.) -71.200 kr. Biludgifter skønsmæssig 22,25 % af 55.162 kr. (233.162 kr. – 178.000 kr.) -12.274 kr. Resultat [platform1] 149.688 kr. Yderligere indtægt (salgsmoms 12.246 kr.), se ovenstående 48.984 kr. Resultat af virksomhed 198.672 kr. Selvangivet 0 kr. Ændring af resultat af virksomhed 198.672 kr. Virksomheden sendte herefter resultatopgørelse, bilag og håndskrevne oplysninger om regnskabstal til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen modtog ikke virksomhedens bogføring. Regnskabsmateriale modtaget i Skattestyrelsen Følgende fremgår af den indsendte resultatopgørelse: Omsætning 218.611,40 kr.* Forsikring 13.265,96 kr. Vægtafgift 14.830,00 kr. Autohjælp 606,60 kr. Billån 16.608,00 kr. IPhone 1.240,00 kr. Mobilabonnement 2.327 kr. -48.877,56 kr. Reparation af varebil 35.514,53 kr. Småaktiver 6.754,43 kr. Brændstof 213.369,04 kr. -155.538,00 kr.** Resultat af virksomhed 14.195,87 kr. *Det fremgår af håndskrevne oplysninger, at omsætningen i virksomheden er beregnet som 291.481,90 kr. reduceret med moms på 72.870, 47 kr. Den beregnede salgsmoms på 72.870,47 kr. udgør dermed 25 % af de 291.481,90 kr. Virksomheden har indberettet salgsmoms for den påklagede afgiftsperiode på 70.536 kr. Klageren har den 1. juli 2021 oplyst til Skattestyrelsen, at han har beregnet salgsmomsen forkert. **Det fremgår af de håndskrevne oplysninger, at udgifter på 155.538 kr. er beregnet som variable udgifter på i alt 141.639 kr. tillagt vognmand afgift på 6.599 kr., revisor på 6.000 kr. og endnu en udgift på 1.300 kr. Det er ikke muligt at henføre opgørelsen af udgifterne til de bilag, de er sammensat af, da der ikke er egentlige kontospecifikationer i materialet. Det er ikke muligt at udlede opgørelsen af købsmoms af regnskabsmaterialet. Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at Skattestyrelsen modtog en mappe med regnskabsbilag. Bilagsmappen blev returneret til klageren den 10. februar 2022. Klageren sendte bilagsmappen til Skattestyrelsen på ny, hvorefter Skattestyrelsen returnerede bilagsmappen igen den 1. september 2022. Det fremgår desuden af sagsnotatet, at Skattestyrelsen har gennemgået bilagene og udarbejdet en opgørelse, hvor bilagene er sorteret i kategorierne ”ikke godkendte bilag”, ”tvivlsomme bilag” og ”godkendte bilag”. Skattestyrelsen har taget kopi til sagen af de bilag, som er kategoriseret som ”ikke godkendte bilag” og ”tvivlsomme bilag”. Bilag kategoriseret som ”ikke godkendte udgifter” vedrører følgende bilag: Bilagsnummer 19 – 37, 45, 62, 132, 150, 168 Køb af mad 63 Ikea gardinstang 70, 101, 116, 119, 121, 134, 139 Benzin 95 109, 110, 186, 187 Dankortkvittering 152 2 stk. wunderbaum 175, 176 Kvittering [adresse1] 185 Registrering af køretøj, [reg.nr.1] – intet beløb Bilag kategoriseret som ”tvivlsomme udgifter” vedrører følgende bilag: Bilagsnummer Moms ifølge bilag 58, 61 437,60 kr. + 771,15 kr. Gør-det-selv værksted 63, 144, 156, 189 149,80 kr. + 139,80 kr. + 229,60 kr. + 125,20 kr. Mobiltelefoner, købt 7. januar, 26. juli og 4. og 23. december 84 319,96 kr. Thansen – tændrør 127 500,00 kr. Autoophugger – bl.a. dieselpumpe 133 500,00 kr. Autoophugger – turbo 135 15,80 kr. Autolak 136 15,60 kr. CVR-skilte 138 Ingen moms MB Vito, købt 20. november 140 63,80 kr. Registrering af varebil, 21. november 148 50,38 kr. Spændbånd, hanstik Bilag kategoriseret som ”godkendte udgifter” vedrører ifølge Skattestyrelsens opgørelse diesel og diverse biludgifter til i alt 49.641 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har opgjort købsmoms heraf til 12.410 kr. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der spring i bilagsrækkefølgen med bilag 1- 18 og bilag 158 – 162, som ikke er modtaget af Skattestyrelsen. Regnskabsmateriale modtaget i Skatteankestyrelsen Virksomhedens repræsentant har den 5. oktober 2022 vedlagt klagen til Skatteankestyrelsen et nyt udarbejdet regnskab i form af en saldobalance, der bl.a. indeholder et driftsregnskab for 2019: Salg 233.161,30 kr. Salgsomkostninger -75,80 kr. Bilomkostninger Brændstof 48.613,45 kr. Vedligeholdelse 28.675,36 kr. Vejafg. og parkering 1.923,20 kr. Bilforsikring 4.540,10 kr. Vægtafgift 18.743,89 kr. -102.496,00 kr. Administrationsomkostninger Kontorartikler 517,60 kr. Website 95,20 kr. Telefon og internet 1.198,40 kr. Småanskaffelser 20.119,14 kr. Forsikring 6.567,00 kr. -28.497,34 kr. Afskrivninger -11.250.00 kr. Resultat før renter 90.842,16 kr. Finansielle udgifter -1.950,00 kr. Resultat før skat 88.892,16 kr. (…) Købsmoms -24.332,38 kr. Salgsmoms 58.290,34 kr. Repræsentanten har desuden sendt en bilagsmappe, som ikke indeholder nye oplysninger i forhold til det materiale, som Skattestyrelsen tidligere har modtaget. Der er fortsat ikke sendt kontospecifikationer, så bilag kan afstemmes til det fremlagte regnskab. Landsskatteretten har behandlet klagerens klage over klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 under sagsnr. [sag1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms i virksomhedens momstilsvar på 47.213 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vi har ikke modtaget noget materiale fra dig og kan på baggrund af det ikke godkende din angivne købsmoms på 47.213 kr. Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer, som dokumentation for indkøbet og momsen jævnfør momsbekendtgørelsen §82. Der henvises endvidere til momslovens §37. Skattestyrelsens forslag købsmoms Købsmoms periodiseres således: Periode 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Opgjort til 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Angivet 12.014 kr. 5.132 kr. 19.778 kr. 10.289 kr. 47.213 kr. Ændring 12.014 kr. 5.132 kr. 19.778 kr. 10.289 kr. 47.213 kr. Vi opkræver det skyldige momsbeløb efter opkrævningslovens § 5. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen fastholder ændringen med samme begrundelse som under punkt 1.4” Af afgørelsens pkt. 1.4, som vedrører ændringen af klagerens skattepligtige indkomst, fremgår følgende: ” 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Når du leverer ydelser til andre, og modtager betaling for det, skal du betale skat af det. Det kan fx være vederlag modtaget for fragtkørsel eller kørsel i forbindelse med indsamling af diverse effekter. Dette omfatter også indtægter fra arbejdsydelser formidlet via den digitale platform [platform1]. Vederlag fra denne type af arbejdsydelser er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, og beskattes som personlig indkomst, se personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4. Indkomst fra [platform1]-kørsel er derfor skattepligtig efter statsskattelovens § 4. De biludgifter, du har afholdt, som er direkte forbundet med kørslen via [platform1], er fradragsberettigede. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hvorvidt indtægt ved kørsel via [platform1]-platformen skal anses for en erhvervsmæssig virksomhed eller en ikke-erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering. Vurderingen heraf er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med varetransport, og den af [platform1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet. Vi vurderer, at din kørsel i 2019 har et omfang, som ud fra ovenstående kriterier, anses for at være selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Dette betyder, at: Indkomsten opgøres efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, da den er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4 Udgifter Hvis du bruger din egen bil erhvervsmæssigt, kan du få fradrag for den erhvervsmæssige kørsel ved at trække udgiften fra i din virksomheds regnskab. Du kan kun få fradrag for de biludgifter, som er direkte forbundne med den kørsel, du har modtaget betaling for via [platform1]. Du kan beregne udgiften til erhvervsmæssige kørsel på to måder, jf. Juridisk vejledning C.C.2.2.2.6: Enten ud fra de faktiske erhvervsmæssige omkostninger inkl. afskrivninger fordelt mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. Det er en forudsætning, at du har kvitteringer / regninger for alle dine udgifter. Eller efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, som i 2019 var på 3,56 kr. pr. km indtil 20.000 km pr. år og 1,98 kr. pr. km over 20.000 km. pr. år. Hvis du vil tage fradrag for faktiske udgifter, skal du opfylde disse betingelser: Gemte kvitteringer som dokumentation For at du kan fratrække udgifter ved [platform1]-kørslen, skal du have dokumentation for udgifter. Det vil sige, at du skal have gemt kvitteringer (bilag) på alle dine biludgifter for hele indkomståret 2019. Fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse Du kan få fradrag for en del af dine udgifter til drift og vedligeholdelse af bilen, dog kun for de udgifter, der knytter sig direkte til [platform1]-kørslen. Det gør du ved at opgøre den forholdsmæssige del, som [platform1]-kørslen udgør af årets samlede kørsel. Det vil sige, at hvis [platform1]-kørslen udgør 10 % af den samlede årlige kørsel, vil du kunne fratrække 10 % af dine udgifter til løbende vedligeholdelse, benzin, grøn ejerafgift, forsikring mv. Fradrag for årets afskrivning Du kan få fradrag for en forholdsmæssig del af årets afskrivning på bilen. Den forholdsmæssige del opgøres som antallet af kørte kilometer via [platform1] i forhold til det samlede antal kilometer, bilen har kørt i alt i 2019, jf. Afskrivningsloven § 11. Dokumentation for kørsel Den andel af kørslen, som du mener er erhvervsmæssig kørsel, skal du kunne dokumentere ved fremlæggelse af en kørebog. Kørebogen skal vise fordelingen mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. For så vidt angår den erhvervsmæssige kørsel skal denne være dokumenteret eller sandsynliggjort ved angivelse af bestemmelsessteder og kørselsrute. Kørebogen skal være ført løbende i året 2019. For at en kørebog skal kunne danne grundlag for opgørelsen af fradrag i skatteansættelsen, skal kørebogen være ført dagligt med angivelse af: datoen for kørslen bilens kilometerafstand ved dagens begyndelse og afslutning den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel bestemmelsessteder der dokumenterer den erhvervsmæssige kørsel For uddybende forklaring, se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3. Hvis du vil tage fradrag for kørsel efter statens takster, skal du opfylde disse betingelser: Hvis du vælger at foretage fradrag efter Skatterådets satser, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen af din samlede kørsel i året mellem privatkørsel og erhvervskørsel. Det skal du gøre ved fremlæggelse af en kørebog, som opfylder de betingelser, der er oplistet lige her ovenfor. Skattestyrelsens forslag Din indtægt / Omsætning Da du ikke har oplyst et resultat af [platform1]-kørsel, har Skattestyrelsen foretaget et skøn over resultatet jf. Skattekontrolloven §74. Skattestyrelsen lægger oplysninger fra [platform1] og de indhentede bankkontoudskrifter til grund for fastsættelse af den indtægt, som du har erhvervet via platformen [platform1] De beløb, som [platform1] har indsat på din bankkonto, anses for skattepligtig personlig indkomst jf. Statsskatteloven §4 og Personskatteloven §3. Hvis du har erhvervet anden indkomst, der ikke allerede er oplyst, har du pligt til at meddele dette til Skattestyrelsen inden den frist, der er anført nedenfor. Dine kørselsudgifter Vi har herefter foretaget et konkret skøn over dine fradragsberettigede biludgifter. Ved udøvelsen af skønnet har vi taget udgangspunkt i et generelt kørselsmønster for [platform1]-chauffører. I den forbindelse har vi beregnet forholdet mellem indtægter og udgifter pr. kørt kilometer. Ved vores skøn over biludgifter i forbindelse med kørsel via [platform1]-platformen har vi henset til Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel. Skatterådets satser er fastsat, så de både dækker løbende driftsudgifter til bilen samt årligt værditab. For 2019 er satsen 3,56 kr. pr km for de første 20.000 km og 1.98 kr. pr. km derudover. På grundlag af ovenstående har vi skønnet, at der kan gives fradrag for biludgifter svarende til 40% af det indtjente beløb indtil 178.000 kr. og 22,25% af indtægter derover. Der er skønnet en gennemsnitlig indtægt pr km på 8,90 kr. Ved 20.000 km er indtægten 178.000 kr. Der er skønnet en udgift til kørsel ved de første 20.000 km til 3,56 kr/km. Det er 71.200 kr. Derved er skønnet at udgift til kørsel udgør 71.200 kr./178.000 kr. = 40% af indtægten ved de første 20.000 km. Der er skønnet en udgift til kørsel over 20.000 km på 1,98 kr. jf. statens takster. Udgiften i forhold til indtægten over 20.000 km bliver 40% * 1,98 kr./3,56 kr. = 22,25% Du skal selv sørge for at opgøre og angive momsen. Det står i momslovens § 56 og § 57. Da indkomsten via [platform1] er oplyst inkl. moms, udgør momsen 20 % af bruttoindtægten. Vi har i forbindelse med gennemgangen af dine momsforhold kunne konstatere, at du har angivet 70.536 kr. i salgsmoms. Vi har opgjort din salgsmoms via [platform1] til 58.290 kr. Vi har ud fra det vurderet, at du har haft en yderligere aktivitet på dit cvr. ud over kørsel via [platform1]. Den yderligere salgsmoms (70.536 kr. – 58.290 kr.) 12.246 kr., svarer til en omsætning eksklusive moms på 48.984 kr. som er anset for at være yderligere indtægter i din virksomhed. Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskatteloven § 4. Den indkomst, som du skal beskattes af, er herefter det modtagne vederlag reduceret med den del, som momsen udgør. Vi foreslår, at din indkomst bliver ændret med: Indtægt inkl. moms optjent via transportplatformen [platform1] 291.452 kr. Moms af kørsel via [platform1] -58.290 kr. Indtægt ekskl. moms 233.162 kr. Biludgifter skønsmæssig 40% af indtægten (178.000 kr.) -71.200 kr. Biludgifter skønsmæssig 22,25% af 55.162 kr. (233.162 kr. – 178.000 kr.) -12.274 kr. Resultat [platform1] 149.688 kr. Yderligere indtægt (salgsmoms 12.246 kr.), se ovenstående +48.984 kr. Resultat af virksomhed 198.672 kr. Selvangivet 0 kr. Ændring af dit resultat af virksomhed 198.672 kr. Skattestyrelsen foreslår herefter at forhøje dit resultat af virksomhed for 2019 med 198.672 kr., jf. Statsskatteloven §4 og Personskatteloven §3. Skattestyrelsens afgørelse En virksomhed skal registrere altså bogføre alle transaktioner, der danner grundlaget for det endelige årsregnskab. Bogføringen skal tilrettelægges på en måde, så alle registreringer kan følges fra bilag til regnskabet, og at årsregnskabet kan opløses tilbage til det enkelte bilag, det står i bogføringsloven §§ 7-9. Du har tidligere modtaget et brev med forslag til ændringer af din skattepligtige indkomst og dit momstilsvar. Da du ikke havde svaret på tidligere materiale indkaldelser, blev forslaget lavet på grundlag af [platform1]s oplysninger om beløb, du har indkørt via [platform1], samt den salgsmoms du har angivet. Efter du modtog forslaget indsendte du din bilagsmappe til skattestyrelsen. (…) Af følgende årsager fastholder skattestyrelsen tidligere fremsendte forslag: Du har ikke indsendt den bogføring, der ligger til grund for det indsendte regnskab (dette bad vi dig om den 17/12/2021 og den 09/02/2022. Jeg har også tilbudt dig et møde i skattecentret både 25/04/2022, hvor jeg kunne vise dig, hvordan du skalbogføre og opstille dit regnskab. Mødet blev af dig ændret til 09/05/2022. Endvidere stemme beløbene i under K6) idet indsendte regnskab ikke med det resultat, du har skrevet i dit årsregnskab Da vi ikke har modtaget din bogføring, er det ikke muligt at følge kontrolsporet fra årsregnskab til bilag eller fra bilag til årsregnskab. Da skattestyrelsen ikke har modtaget en bogføring fra dig og derfor ikke kan kontrollere regnskabet eller lave et kontrolspor fra regnskab til bilag og tilbage igen jf. bogføringsloven §§ 7-9 fastholder vi ændringerne i forslaget dateret 7. juni 2021 …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 26. oktober 2022 udtalt følgende: ”Inden afgørelsen blev lavet, opfordrede Skattestyrelsen gentagne gange [klager], til et møde i skattecenter [by1], for at vejlede [klager] i, hvordan han kunne lave et behørigt regnskab med tilhørende bogføring, [klager] aflyste dog altid møderen i sidste øjeblik. Da skattestyrelsen således ikke modtog regnskab med tilhørende grundlag, havde skattestyrelsen ikke mulighed for at efterprøve den indsendte årsregnskab/PDF-fil, hvor der var ført et regnskab/saldobalance. Endvidere gjorde skattestyrelsen flere gange opmærksom på, at tallene under punktet K6 i det regnskabet ikke stemte. Afgørelsen blev sendt på det foreliggende grundlag. Den 02/09/2022 ringede [klager] og bad om et møde med mig, hvor jeg viser ham den sti på skat.dk vedr. bogføring og opstilling af regnskab (stien er skrevet i afgørelsen). Vi aftalte møde her i SC-[by1] mandag 05/09/2022 kl. 14. Samtidig understregede jeg, at jeg ikke længere har sagen, da afgørelsen er sendt. Og at mødet derfor kun bliver en vejledning ud fra tidligere fremsendte sti. Mødet blev afholdt og vi gennemgik de muligheder for hjælp til bogføring og opstilling af regnskab, der er på skat.dk. På mødet opfordrede jeg ham til at få opstillet et regnskab som grundlag, hvis han besluttede sig for enten at anmode om genoptagelse eller klage til Skatteankestyrelsen.” I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. december 2024 supplerende udtalt følgende: ”Saldo balancen indeholder nye/andre beløb, end det regnskab [klager] tidligere har indsendt til skattestyrelsen. Der er ikke vedhæftet det bagvedliggende regnskabsmateriale i form af regnskabets kontospecifikationer, med tilhørende bilag. Det endelige årsregnskab med skattemæssige specifikationer mangler også. Det er derfor ikke muligt for os tage stilling til den nye saldobalance, før de manglende materialer er indsendt.” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden indrømmes fradrag for købsmoms med 24.439 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ” … Det fremgår af Skattestyrelsens brev af 1/9 2022 at ændringen i skatteansættelsen skyldes, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den af skatteyder drevne virksomhed har oppebåret et overskud for indkomståret 2019, som SKAT har opgjort til kr. 198.672,00. I samme forbindelse har SKAT tillige i sin afgørelse meddelt, at SKAT ikke har godkendt købsmoms på kr. 47.213,00. Skattestyrelsen anfører som begrundelse for sin afgørelse, at der ikke er blevet indsendt bogføring/regnskab samt, at det af skatteyder indsendte regnskab, ikke ses at stemme og at beløbene under K6 ikke ses at svare til resultatet, som angivet i skatteyders regnskab. Således foranlediget, har undertegnede, med bistand fra revisor, efter at samtlige posteringer er blevet bogført på ny samt at alle bilag er blevet gennemgået af såvel revisor som undertegnede, udarbejdet et nyt regnskab for skatteyders transportvirksomhed for året 2019. Jeg medsender således regnskab (saldobalance) pr. 31/12 2019, indeholdende et driftsregnskab for hele året 2019. … Moms Samme regnskab udviser en momsopgørelse, som indeholder salgsmoms på i alt kr. 58.290,34 og købsmoms på i alt 24.439,11 – altså et momstilsvar på i alt kr. 33.851,23. I SKATs skrivelse af 1/9 2022 fremgår det, at SKAT har opgjort salgsmomsen til kr. 58.290, hvilket ses at stemme med det i regnskabet opgjorte beløb. Imidlertid har SKAT i sin afgørelse ikke godkendt momsfradrag for købsmoms på kr. 47.213 Med henvisning til det udarbejdede og fremsendte regnskab for virksomheden for 2019, skal det gøres gældende, at købsmomsen udgør kr. 24.439,11, hvorfor der af denne grund skal gives momsfradrag for købsmomsen med kr. 24.439 kr. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte virksomheden fradrag for indberettet købsmoms på i alt 47.213 kr. i afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2019 under henvisning til, at virksomheden ikke har fremlagt et fuldstændigt regnskabsgrundlag. Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om virksomhedens salgsmoms for 1. – 4. kvartal 2019 kan nedsættes med 12.246 kr. som følge af en afledt ændring, jf. skatteforvaltningslovens § 45. Retsgrundlaget Følgende fremgår af dagældende momslovs § 55 (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.” Af momsbekendtgørelsens § 72 og 73 fremgår følgende (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015): ”§ 72 Virksomheder, der er registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51a, skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden. Beløbene, som virksomheden ved udgangen af hver afgiftsperiode skal angive til Skatteforvaltningen på afgiftsangivelsen og på listen over EU-leverancer, skal fremgå af regnskabet. Stk. 2. Regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab. Stk. 3. Virksomheder skal, selv om de ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, opfylde de krav, der er fastsat i bogføringsloven. … § 73 Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol med afgiftens rigtige beregning. Føres købs- og salgskonti med summariske posteringer, skal der foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lignende, hvoraf fremgår, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter. Stk. 2. Regnskabet efter § 72 og stk. 1 skal være tilrettelagt således, at alle registreringer kan afstemmes med oplysningerne på virksomhedens afgiftsangivelse og listen over EU-leverancer. Oplysningerne på angivelsen og på listen skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Stk. 3. Regnskabet skal desuden indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtelsen til på begæring at meddele Skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder.” Det fremgår af momslovens § 37 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.” Af momssystemdirektivets artikel 178 fremgår: ”For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser: for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240 …” Fakturakravene fremgår af dagældende momsbekendtgørelses § 58 (nr. 808 af 30. juni 2015). Følgende fremgår om afgiftsgrundlaget til beregning af moms i momslovens § 27, stk. 1: ”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. (…).” Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2: ”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt.” Af skatteforvaltningslovens § 45 fremgår: ”Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. I sager om vurdering af fast ejendom kan Landsskatteretten uanset klagens formulering tillige foretage ændringer i andre ansættelser og dele af ejendomsvurderingen, hvis ændringerne er en følge af faktiske eller retlige forhold, der indgår i prøvelsen af det påklagede.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af det regnskabsgrundlag, som virksomheden har fremlagt, at virksomhedens regnskab ikke er ført således, at opgørelsen af det momstilsvar, som virksomheden har indberettet til Skattestyrelsen, kan afstemmes til regnskabets oplysninger og heller ikke kan følges til de bilag, hvoraf momstilsvaret er sammensat, jf. momslovens § 55 og momsbekendtgørelsens § 72 og § 73. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at ansætte virksomhedens momstilsvar efter et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det fremgår af regnskabsmaterialet, at virksomheden har beregnet en salgsmoms på 72.870,47 kr. som 25 % af den indbetalte omsætning fra [platform1] på 291.481,90 kr. Klageren har desuden oplyst til Skattestyrelsen, at han har indberettet en forkert salgsmoms ved indberetningen af momstilsvaret i afgiftsperioderne i 2019. Virksomheden har indberettet salgsmoms for den påklagede afgiftsperiode på 70.536 kr. Det følger af momslovens § 27, stk. 1, at det afgiftsgrundlag, der skal beregnes salgsmoms af, er vederlaget ekskl. moms. Den indbetalte omsætning fra [platform1] anses for at være vederlag inkl. moms, hvilket Skattestyrelsen også har lagt til grund ved opgørelsen af den skønsmæssige ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst fra virksomheden og har beregnet salgsmomsen af det indbetalte vederlag fra [platform1] til 58.290 kr. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1], der vedrører klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019, truffet afgørelse om, at virksomhedens omsætning i 2019 udelukkende bestod af omsætningen fra [platform1]. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at salgsmomsen er beregnet forkert, og at der ikke i øvrigt er oplysninger, herunder på klagerens bankkonti, der indikerer, at klageren har haft omsætning fra andre end [platform1]. Som følge heraf nedsætter Landsskatteretten virksomhedens salgsmoms med 12.274 kr. fra 70.536 kr. til 58.290 kr., jf. momslovens § 27, stk. 1, og skatteforvaltningslovens § 45. Det fremgår af det regnskabsmateriale, som Skattestyrelsen har haft til rådighed under sagens behandling, at klageren har fremlagt en række udgiftsbilag, som Skattestyrelsen har gennemgået og taget stilling til. Landsskatteretten finder på den baggrund, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms i det omfang, der har været fremlagt et udgiftsbilag, der kan anses at være medgået til virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 178. Af den opgørelse over de modtagne udgiftsbilag, som Skattestyrelsen har foretaget, fremgår det, at bilag med en opgjort købsmoms på i alt 12.410 kr. er kategoriseret som ”godkendte udgifter”. Bilagene vedrører ifølge Skattestyrelsens opgørelse udgifter til diesel og diverse andre biludgifter. Landsskatteretten godkender derfor fradrag for købsmoms med 12.410 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten finder desuden, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms i henhold til bilagene 58, 61, 84, 127, 133, 135, 136, 140 og 189, som vedrører udgifter til telefon, reparation, registrering og andre udgifter, der vedrører biler. Det samlede momsbeløb udgør 2.749 kr. Landsskatteretten finder, at der ikke er fradrag for købsmoms i henhold til bilagene 64, 144 og 156, der alle vedrører køb af mobiltelefon. Landsskatteretten har godkendt fradrag for købsmoms i henhold til bilag 189, der vedrører køb af en mobiltelefon den 7. januar 2019. Da virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte, anses de tre øvrige mobiltelefoner for ikke at vedrøre virksomhedens drift. Bilag 148 vedrører køb af et hanstik mm., som ikke umiddelbart vedrører driften i en vognmandsvirksomhed, hvorfor der heller ikke er fradrag for dette bilag. Der henvises til momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten finder endelig, at der ikke er fradragsret for de bilag, som Skattestyrelsen har kategoriseret som ”ikke godkendte udgifter”, da udgifterne vedrører mad og andre udgifter, der ikke direkte kan knyttes til virksomhedens aktivitet. For så vidt angår bilagene 109, 110, 186 og 187, er bilagene dankortkvitteringer og ikke fakturaer, hvoraf arten af købet fremgår. Der henvises til momslovens § 37, stk. 1, og dagældende momsbekendtgørelses § 58. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter virksomhedens salgsmoms med 12.274 kr. fra 70.536 kr. til 58.290 kr. og forhøjer virksomhedens fradrag for købsmoms fra 0 kr. til 15.159 kr. Det overlades til Skattestyrelsen at foretage opgørelsen af momstilsvaret pr. afgiftsperiode.