Journalnr. 22-0085209
Skønsmæssig ansættelse af overskud ved platformskørsel nedsat
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 15. december 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2019 for en enkeltmandsvirksomhed med vejgodstransport via en deleøkonomisk platform. Skattestyrelsen havde tilsidesat regnskabet på grund af manglende bogføring og kontospecifikationer og ansat overskuddet til 198.672 kr., herunder en yderligere skønnet indtægt på 48.984 kr. beregnet ud fra en difference i angivet salgsmoms. Klageren gjorde gældende, at overskuddet ifølge et nyt udarbejdet regnskab udgjorde 88.892 kr. Landsskatteretten fandt, at regnskabet med rette var tilsidesat, og at det skønnede fradrag for biludgifter ikke var godtgjort at være for lavt, men at den yderligere indtægt ikke skulle indgå, da momsdifferencen skyldtes klagerens fejlagtige beregning af salgsmoms med 25 % af bruttobeløbet. Overskuddet blev herefter nedsat med 48.984 kr. til 149.688 kr.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Fuldtekst
Journalnr. 22-0085209 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Overskud af virksomhed 198.672 kr. 88.892 kr. Nedsættes til 149.688 kr. Faktiske oplysninger Klageren var registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], fra den 29. december 2018 til den 30. september 2023 under branchekoden 494100 Vejgodstransport. I perioden 29. december 2018 til 17. juli 2022 hed virksomheden [virksomhed2]. Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra den deleøkonomiske platform [platform1] om, at klageren i indkomståret 2019 har haft en indtægt på i alt 291.451,70 kr. via platformen. Da Skattestyrelsen ikke modtog klagerens regnskabsmateriale, indkaldte Skattestyrelsen den 22. marts 2021 klagerens bankkontoudtog fra [finans1]. Den 7. juni 2021 sendte Skattestyrelsen forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2019. Skattestyrelsen foreslog at ansætte klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt således: Indtægt inkl. moms optjent via transportplatformen [platform1] 291.452 kr. Moms af kørsel via [platform1] -58.290 kr. Indtægt ekskl. moms 233.162 kr. Biludgifter skønsmæssig 40 % af indtægten (178.000 kr.) -71.200 kr. Biludgifter skønsmæssig 22,25 % af 55.162 kr. (233.162 kr. – 178.000 kr.) -12.274 kr. Resultat [platform1] 149.688 kr. Yderligere indtægt (salgsmoms 12.246 kr.), se ovenstående 48.984 kr. Resultat af virksomhed 198.672 kr. Selvangivet 0 kr. Ændring af resultat af virksomhed 198.672 kr. Klageren sendte herefter resultatopgørelse, bilag og håndskrevne oplysninger om regnskabstal til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen modtog ikke en egentlig bogføring, hvorefter Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse og ansatte resultat af virksomhed til 198.672 kr. Regnskabsmateriale modtaget i Skattestyrelsen Følgende fremgår af den indsendte resultatopgørelse: Omsætning 218.611,40 kr.* Forsikring 13.265,96 kr. Vægtafgift 14.830,00 kr. Autohjælp 606,60 kr. Billån 16.608,00 kr. IPhone 1.240,00 kr. Mobilabonnement 2.327 kr. -48.877,56 kr. Reparation af varebil 35.514,53 kr. Småaktiver 6.754,43 kr. Brændstof 213.369,04 kr. -155.538,00 kr.** Resultat af virksomhed 14.195,87 kr. *Det fremgår af håndskrevne oplysninger, at omsætningen i virksomheden er beregnet som 291.481,90 kr. reduceret med moms på 72.870, 47 kr. Den beregnede salgsmoms på 72.870,47 kr. udgør dermed 25 % af de 291.481,90 kr. Klageren har den 1. juli 2021 oplyst til Skattestyrelsen, at han har beregnet salgsmomsen forkert. Virksomheden har indberettet salgsmoms for afgiftsperioderne i 2019 på i alt 70.536 kr. **Det fremgår af de håndskrevne oplysninger, at udgifter på 155.538 kr. er beregnet som variable udgifter på i alt 141.639 kr. tillagt vognmand afgift på 6.599 kr., revisor på 6.000 kr. og endnu en udgift på 1.300 kr. Det er ikke muligt at henføre opgørelsen af udgifterne til de bilag, de er sammensat af, da der ikke er egentlige kontospecifikationer i materialet. Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at Skattestyrelsen modtog en mappe med regnskabsbilag. Bilagsmappen blev returneret til klageren den 10. februar 2022. Klageren sendte bilagsmappen til Skattestyrelsen på ny, hvorefter Skattestyrelsen returnerede bilagsmappen den 1. september 2022. Det fremgår desuden af sagsnotatet, at Skattestyrelsen har gennemgået bilagene og udarbejdet en opgørelse, hvor bilagene er sorteret i kategorierne ”ikke godkendte bilag”, ”tvivlsomme bilag” og ”godkendte bilag”. Skattestyrelsen har taget kopi til sagen af de bilag, som er kategoriseret som ”ikke godkendte bilag” og ”tvivlsomme bilag”. Bilag kategoriseret som ”ikke godkendte udgifter” vedrører følgende bilag: Bilagsnummer 19 – 37, 45, 62, 132, 150, 168 Køb af mad 63 Ikea gardinstang 70, 101, 116, 119, 121, 134, 139 Benzin 95 109, 110, 186, 187 Dankortkvittering 152 2 stk. wunderbaum 175, 176 Kvittering [adresse1] 185 Registrering af køretøj, [reg.nr.1] – intet beløb Bilag kategoriseret som ”tvivlsomme udgifter” vedrører følgende bilag: Bilagsnummer 58, 61 Gør-det-selv værksted 63, 144, 156, 189 Mobiltelefoner, købt 7. januar, 26. juli og 4. og 23. december 84 Thansen – tændrør 127 Autoophugger – bl.a. dieselpumpe 133 Autoophugger – turbo 135 Autolak 136 CVR-skilte 138 MB Vito, købt 20. november 140 Registrering af varebil, 21. november 148 Spændbånd, hanstik Bilag kategoriseret som ”godkendte udgifter” vedrører ifølge Skattestyrelsens opgørelse diesel og diverse biludgifter til i alt 49.641 kr. ekskl. moms. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der spring i bilagsrækkefølgen med bilag 1- 18 og bilag 158 – 162, som ikke er modtaget af Skattestyrelsen. Regnskabsmateriale modtaget i Skatteankestyrelsen Klagerens repræsentant har den 5. oktober 2022 vedlagt klagen til Skatteankestyrelsen et nyt udarbejdet regnskab i form af en saldobalance, der bl.a. indeholder et driftsregnskab for 2019: Salg 233.161,30 kr. Salgsomkostninger -75,80 kr. Bilomkostninger Brændstof 48.613,45 kr. Vedligeholdelse 28.675,36 kr. Vejafg. og parkering 1.923,20 kr. Bilforsikring 4.540,10 kr. Vægtafgift 18.743,89 kr. -102.496,00 kr. Administrationsomkostninger Kontorartikler 517,60 kr. Website 95,20 kr. Telefon og internet 1.198,40 kr. Småanskaffelser 20.119,14 kr. Forsikring 6.567,00 kr. -28.497,34 kr. Afskrivninger -11.250.00 kr. Resultat før renter 90.842,16 kr. Finansielle udgifter -1.950,00 kr. Resultat før skat 88.892,16 kr. Repræsentanten har desuden sendt en bilagsmappe, som ikke indeholder nye oplysninger i forhold til det materiale, som Skattestyrelsen tidligere har modtaget. Der er fortsat ikke sendt kontospecifikationer, der kan afstemmes til det fremlagte regnskab. Landsskatteretten har behandlet klagerens klage over virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2019 under sagsnr. [sag1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed i indkomståret 2019 til 198.672 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Når du leverer ydelser til andre, og modtager betaling for det, skal du betale skat af det. Det kan fx være vederlag modtaget for fragtkørsel eller kørsel i forbindelse med indsamling af diverse effekter. Dette omfatter også indtægter fra arbejdsydelser formidlet via den digitale platform [platform1]. Vederlag fra denne type af arbejdsydelser er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, og beskattes som personlig indkomst, se personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4. Indkomst fra [platform1]-kørsel er derfor skattepligtig efter statsskattelovens § 4. De biludgifter, du har afholdt, som er direkte forbundet med kørslen via [platform1], er fradragsberettigede. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hvorvidt indtægt ved kørsel via [platform1]-platformen skal anses for en erhvervsmæssig virksomhed eller en ikke-erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering. Vurderingen heraf er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med varetransport, og den af [platform1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet. Vi vurderer, at din kørsel i 2019 har et omfang, som ud fra ovenstående kriterier, anses for at være selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Dette betyder, at: Indkomsten opgøres efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, da den er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4 Udgifter Hvis du bruger din egen bil erhvervsmæssigt, kan du få fradrag for den erhvervsmæssige kørsel ved at trække udgiften fra i din virksomheds regnskab. Du kan kun få fradrag for de biludgifter, som er direkte forbundne med den kørsel, du har modtaget betaling for via [platform1]. Du kan beregne udgiften til erhvervsmæssige kørsel på to måder, jf. Juridisk vejledning C.C.2.2.2.6: Enten ud fra de faktiske erhvervsmæssige omkostninger inkl. afskrivninger fordelt mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. Det er en forudsætning, at du har kvitteringer / regninger for alle dine udgifter. Eller efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, som i 2019 var på 3,56 kr. pr. km indtil 20.000 km pr. år og 1,98 kr. pr. km over 20.000 km. pr. år. Hvis du vil tage fradrag for faktiske udgifter, skal du opfylde disse betingelser: Gemte kvitteringer som dokumentation For at du kan fratrække udgifter ved [platform1]-kørslen, skal du have dokumentation for udgifter. Det vil sige, at du skal have gemt kvitteringer (bilag) på alle dine biludgifter for hele indkomståret 2019. Fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse Du kan få fradrag for en del af dine udgifter til drift og vedligeholdelse af bilen, dog kun for de udgifter, der knytter sig direkte til [platform1]-kørslen. Det gør du ved at opgøre den forholdsmæssige del, som [platform1]-kørslen udgør af årets samlede kørsel. Det vil sige, at hvis [platform1]-kørslen udgør 10 % af den samlede årlige kørsel, vil du kunne fratrække 10 % af dine udgifter til løbende vedligeholdelse, benzin, grøn ejerafgift, forsikring mv. Fradrag for årets afskrivning Du kan få fradrag for en forholdsmæssig del af årets afskrivning på bilen. Den forholdsmæssige del opgøres som antallet af kørte kilometer via [platform1] i forhold til det samlede antal kilometer, bilen har kørt i alt i 2019, jf. Afskrivningsloven § 11. Dokumentation for kørsel Den andel af kørslen, som du mener er erhvervsmæssig kørsel, skal du kunne dokumentere ved fremlæggelse af en kørebog. Kørebogen skal vise fordelingen mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. For så vidt angår den erhvervsmæssige kørsel skal denne være dokumenteret eller sandsynliggjort ved angivelse af bestemmelsessteder og kørselsrute. Kørebogen skal være ført løbende i året 2019. For at en kørebog skal kunne danne grundlag for opgørelsen af fradrag i skatteansættelsen, skal kørebogen være ført dagligt med angivelse af: datoen for kørslen bilens kilometerafstand ved dagens begyndelse og afslutning den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel bestemmelsessteder der dokumenterer den erhvervsmæssige kørsel For uddybende forklaring, se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3. Hvis du vil tage fradrag for kørsel efter statens takster, skal du opfylde disse betingelser: Hvis du vælger at foretage fradrag efter Skatterådets satser, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen af din samlede kørsel i året mellem privatkørsel og erhvervskørsel. Det skal du gøre ved fremlæggelse af en kørebog, som opfylder de betingelser, der er oplistet lige her ovenfor. Skattestyrelsens forslag Din indtægt / Omsætning Da du ikke har oplyst et resultat af [platform1]-kørsel, har Skattestyrelsen foretaget et skøn over resultatet jf. Skattekontrolloven §74. Skattestyrelsen lægger oplysninger fra [platform1] og de indhentede bankkontoudskrifter til grund for fastsættelse af den indtægt, som du har erhvervet via platformen [platform1] De beløb, som [platform1] har indsat på din bankkonto, anses for skattepligtig personlig indkomst jf. Statsskatteloven §4 og Personskatteloven §3. Hvis du har erhvervet anden indkomst, der ikke allerede er oplyst, har du pligt til at meddele dette til Skattestyrelsen inden den frist, der er anført nedenfor. Dine kørselsudgifter Vi har herefter foretaget et konkret skøn over dine fradragsberettigede biludgifter. Ved udøvelsen af skønnet har vi taget udgangspunkt i et generelt kørselsmønster for [platform1]-chauffører. I den forbindelse har vi beregnet forholdet mellem indtægter og udgifter pr. kørt kilometer. Ved vores skøn over biludgifter i forbindelse med kørsel via [platform1]-platformen har vi henset til Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel. Skatterådets satser er fastsat, så de både dækker løbende driftsudgifter til bilen samt årligt værditab. For 2019 er satsen 3,56 kr. pr km for de første 20.000 km og 1.98 kr. pr. km derudover. På grundlag af ovenstående har vi skønnet, at der kan gives fradrag for biludgifter svarende til 40% af det indtjente beløb indtil 178.000 kr. og 22,25% af indtægter derover. Der er skønnet en gennemsnitlig indtægt pr km på 8,90 kr. Ved 20.000 km er indtægten 178.000 kr. Der er skønnet en udgift til kørsel ved de første 20.000 km til 3,56 kr/km. Det er 71.200 kr. Derved er skønnet at udgift til kørsel udgør 71.200 kr./178.000 kr. = 40% af indtægten ved de første 20.000 km. Der er skønnet en udgift til kørsel over 20.000 km på 1,98 kr. jf. statens takster. Udgiften i forhold til indtægten over 20.000 km bliver 40% * 1,98 kr./3,56 kr. = 22,25% Du skal selv sørge for at opgøre og angive momsen. Det står i momslovens § 56 og § 57. Da indkomsten via [platform1] er oplyst inkl. moms, udgør momsen 20 % af bruttoindtægten. Vi har i forbindelse med gennemgangen af dine momsforhold kunne konstatere, at du har angivet 70.536 kr. i salgsmoms. Vi har opgjort din salgsmoms via [platform1] til 58.290 kr. Vi har ud fra det vurderet, at du har haft en yderligere aktivitet på dit cvr. ud over kørsel via [platform1]. Den yderligere salgsmoms (70.536 kr. – 58.290 kr.) 12.246 kr., svarer til en omsætning eksklusive moms på 48.984 kr. som er anset for at være yderligere indtægter i din virksomhed. Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskatteloven § 4. Den indkomst, som du skal beskattes af, er herefter det modtagne vederlag reduceret med den del, som momsen udgør. Vi foreslår, at din indkomst bliver ændret med: Indtægt inkl. moms optjent via transportplatformen [platform1] 291.452 kr. Moms af kørsel via [platform1] -58.290 kr. Indtægt ekskl. moms 233.162 kr. Biludgifter skønsmæssig 40% af indtægten (178.000 kr.) -71.200 kr. Biludgifter skønsmæssig 22,25% af 55.162 kr. (233.162 kr. – 178.000 kr.) -12.274 kr. Resultat [platform1] 149.688 kr. Yderligere indtægt (salgsmoms 12.246 kr.), se ovenstående +48.984 kr. Resultat af virksomhed 198.672 kr. Selvangivet 0 kr. Ændring af dit resultat af virksomhed 198.672 kr. Skattestyrelsen foreslår herefter at forhøje dit resultat af virksomhed for 2019 med 198.672 kr., jf. Statsskatteloven §4 og Personskatteloven §3. Skattestyrelsens afgørelse En virksomhed skal registrere altså bogføre alle transaktioner, der danner grundlaget for det endelige årsregnskab. Bogføringen skal tilrettelægges på en måde, så alle registreringer kan følges fra bilag til regnskabet, og at årsregnskabet kan opløses tilbage til det enkelte bilag, det står i bogføringsloven §§ 7-9. Du har tidligere modtaget et brev med forslag til ændringer af din skattepligtige indkomst og dit momstilsvar. Da du ikke havde svaret på tidligere materiale indkaldelser, blev forslaget lavet på grundlag af [platform1]s oplysninger om beløb, du har indkørt via [platform1], samt den salgsmoms du har angivet. Efter du modtog forslaget indsendte du din bilagsmappe til skattestyrelsen. (…) Af følgende årsager fastholder skattestyrelsen tidligere fremsendte forslag: Du har ikke indsendt den bogføring, der ligger til grund for det indsendte regnskab (dette bad vi dig om den 17/12/2021 og den 09/02/2022. Jeg har også tilbudt dig et møde i skattecentret både 25/04/2022, hvor jeg kunne vise dig, hvordan du skalbogføre og opstille dit regnskab. Mødet blev af dig ændret til 09/05/2022. Endvidere stemme beløbene i under K6) idet indsendte regnskab ikke med det resultat, du har skrevet i dit årsregnskab Da vi ikke har modtaget din bogføring, er det ikke muligt at følge kontrolsporet fra årsregnskab til bilag eller fra bilag til årsregnskab. Da skattestyrelsen ikke har modtaget en bogføring fra dig og derfor ikke kan kontrollere regnskabet eller lave et kontrolspor fra regnskab til bilag og tilbage igen jf. bogføringsloven §§ 7-9 fastholder vi ændringerne i forslaget dateret 7. juni 2021 …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 26. oktober 2022 udtalt følgende: ”Inden afgørelsen blev lavet, opfordrede Skattestyrelsen gentagne gange [klager], til et møde i skattecenter [by1], for at vejlede [klager] i, hvordan han kunne lave et behørigt regnskab med tilhørende bogføring, [klager] aflyste dog altid møderen i sidste øjeblik. Da skattestyrelsen således ikke modtog regnskab med tilhørende grundlag, havde skattestyrelsen ikke mulighed for at efterprøve den indsendte årsregnskab/PDF-fil, hvor der var ført et regnskab/saldobalance. Endvidere gjorde skattestyrelsen flere gange opmærksom på, at tallene under punktet K6 i det regnskabet ikke stemte. Afgørelsen blev sendt på det foreliggende grundlag. Den 02/09/2022 ringede [klager] og bad om et møde med mig, hvor jeg viser ham den sti på skat.dk vedr. bogføring og opstilling af regnskab (stien er skrevet i afgørelsen). Vi aftalte møde her i SC-[by1] mandag 05/09/2022 kl. 14. Samtidig understregede jeg, at jeg ikke længere har sagen, da afgørelsen er sendt. Og at mødet derfor kun bliver en vejledning ud fra tidligere fremsendte sti. Mødet blev afholdt og vi gennemgik de muligheder for hjælp til bogføring og opstilling af regn-skab, der er på skat.dk. På mødet opfordrede jeg ham til at få opstillet et regnskab som grundlag, hvis han besluttede sig for enten at anmode om genoptagelse eller klage til Skatteankestyrelsen.” I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. december 2024 supplerende udtalt følgende: ”Saldo balancen indeholder nye/andre beløb, end det regnskab [klager] tidligere har indsendt til skattestyrelsen. Der er ikke vedhæftet det bagvedliggende regnskabsmateriale i form af regnskabets kontospecifikationer, med tilhørende bilag. Det endelige årsregnskab med skattemæssige specifikationer mangler også. Det er derfor ikke muligt for os tage stilling til den nye saldobalance, før de manglende materialer er indsendt.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2019 udgør 88.892 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ” … Det fremgår af Skattestyrelsens brev af 1/9 2022 at ændringen i skatteansættelsen skyldes, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den af skatteyder drevne virksomhed har oppebåret et overskud for indkomståret 2019, som SKAT har opgjort til kr. 198.672,00. … Skattestyrelsen anfører som begrundelse for sin afgørelse, at der ikke er blevet indsendt bogføring/regnskab samt, at det af skatteyder indsendte regnskab, ikke ses at stemme og at beløbene under K6 ikke ses at svare til resultatet, som angivet i skatteyders regnskab. Således foranlediget, har undertegnede, med bistand fra revisor, efter at samtlige posteringer er blevet bogført på ny samt at alle bilag er blevet gennemgået af såvel revisor som undertegnede, udarbejdet et nyt regnskab for skatteyders transportvirksomhed for året 2019. Jeg medsender således regnskab (saldobalance) pr. 31/12 2019, indeholdende et driftsregnskab for hele året 2019. Overskud Dette regnskab udviser et skattemæssigt overskud stort kr. 88.892,16, hvilket jeg på skatteyders vegne skal gøre gældende, er det beløb, som skatteyder skal beskattes af og som således skal indføres under rubrik 111 – Overskud af virksomhed og dermed erstatte det af SKAT opgjorte beløb, stort kr. 198.672,00 …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har ansat klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt til 198.672 kr. med udgangspunkt i kontroloplysninger fra transporttjenesten [platform1] og virksomhedens indberetning af salgsmoms. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skattepligtig skal oplyse sin indkomst. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017). Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. §§ 53, stk. 3, og 6, stk. 3. Af dagældende bogføringslovs § 7, stk. 1-3, § 8 og § 9, stk. 1, fremgår følgende: ”§ 7 Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb og salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser. Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. § 8 Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9 Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har ikke for Skattestyrelsen fremlagt kontospecifikationer eller lignende opgørelser, der kan dokumentere, hvordan virksomhedens bilag indgår i det fremlagte regnskab. Tallene i regnskabet kan derfor ikke følges til virksomhedens bilag, jf. bogføringslovens § 8. Landsskatteretten finder herefter, at det af klageren fremlagte regnskabsmateriale for Skattestyrelsen ikke opfylder kravene i bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, hvorfor det ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 53, stk. 3, og § 74. Det fremgår af det materiale, der er fremlagt for Skattestyrelsen, at klageren har beregnet salgsmoms på 72.870,47 kr., svarende til 25 % af det modtagne beløb fra [platform1] på 291.481,90 kr. Da det modtagne beløb fra [platform1] er inkl. moms, udgør salgsmomsen 20 % af det modtagne beløb, svarende til 58.296 kr. Landsskatteretten lægger derfor til grund, som klageren også selv har oplyst til Skattestyrelsen, at klageren har angivet for meget i salgsmoms i afgiftsperioderne i 2019. Landsskatteretten har henset til, at der ikke i øvrigt er oplysninger, herunder på klagerens bankkonti, der indikerer, at klageren har haft omsætning fra andre end [platform1]. På den baggrund finder Landsskatteretten, at der i den skønsmæssige ansættelse ikke skal indgå den yderligere skønnede indtægt på 48.984 kr., som Skattestyrelsen har beregnet af differencen på 12.246 kr. i salgsmoms. Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort biludgifter i klagerens transportvirksomhed til i alt 83.474 kr. Skønnet er opgjort med udgangspunkt i statens satser for skattefri kilometergodtgørelse sat i forhold til den indkørte omsætning. Klageren har ikke med det fremlagte regnskabsmateriale godtgjort, at der i det foretagne skøn ikke er taget passende højde for udgifterne i klagerens virksomhed. Landsskatteretten har herved henset til, at Skattestyrelsen har taget stilling til, at en række bilag for i alt 49.641 kr. til bl.a. diesel umiddelbart er blevet anset for at vedrøre klagerens virksomhed. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter resultat af virksomhed med 48.984 kr. til 149.688 kr.