Afslag på genoptagelse af told- og momskrav for Rolex-ur

Journalnr. 22-0077239 Toldstyrelsen har givet afslag på genoptagelse af sin afgørelse af 26. oktober 2020, hvor Toldstyrelsen har opkrævet klageren told og moms af et Rolex-armbåndsur med i alt 35.227,00 kr. Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren, der er dansk statsborger og bosat i Danmark, ankom med fly fra De Forende Arabiske Emirater via Holland til [by1] Lufthavn den 2. august 2020. Ved ankomsten gik klageren gennem grøn kanal, hvor hun blev udtaget til kontrol. Ved kontrollen konstaterede Toldstyrelsen, at klageren indførte et Rolex-ur, model Datejust, med serienummer [...Q1]. Toldstyrelsen fandt, at Rolex-urets værdi oversteg det, der kunne indføres uden beregning af told og afgifter. Under kontrollen i lufthavnen forklarede klageren, at uret var købt den 11. marts 2020 hos [virksomhed1], [adresse1], [by2], Danmark. Klageren kunne ikke oplyse værdien på uret i forbindelse med kontrollen. Der blev imidlertid ved kontrollen fundet en æske til uret med en prismærkeseddel, hvoraf fremgik at prisen var 82.310 DHS (De Forende Arabiske Emirater dirham). Rolex-uret med æske blev herefter tilbageholdt med henblik på klagerens fremlæggelse af dokumentation for, at uret var købt i Danmark. Klageren henvendte sig til Toldstyrelsen samme dag med faktura nr. 19029 af 11. marts 2020 fra [virksomhed1] i [by2] til klageren. Af fakturaen fremgik, at der er tale om salg af et Rolex datejust [...br], brugt ur inkl. 24 måneders reklamationsret. Uret har en pris af 97.500 kr. inkl. moms. Betaling var delvist sket med gamle smykker til en værdi af 27.500 kr. Det resterende beløb på 70.000 kr. var kontant med betalingsbetingelse netto 180 dage. Der fremgik ikke noget serienummer på fakturaen. Den 7. august 2020 foretog Toldstyrelsen et kontrolbesøg hos [virksomhed1] i [by2] med henblik på verificering af det tilbageholdte Rolex-urs serienummer. I denne forbindelse fik Toldstyrelsen bekræftet, at klageren havde købt et Rolex-ur den 11. marts 2020, men ikke hvilket serienummer uret havde. Den 17. august 2020 modtog Toldstyrelsen materiale vedrørende [virksomhed1]s køb af det ur, som forretningen solgte til klageren den 11. marts 2020. Materialet bestod af en slutseddel af 14. oktober 2019 på et Rolex [...br] i guld/stål til en pris af 115.000 kr., der blev berigtiget med bytte af brugt guld til samme værdi. Den 18. august 2020 modtog Toldstyrelsen kopi af mailkorrespondance mellem [virksomhed1] og leverandøren af uret. I korrespondancen af samme dato oplyste leverandøren til [virksomhed1], at det ifølge dennes notater var tale om et Rolex-ur med serienummer [...Q1]. Toldstyrelsen sendte forslag til afgørelse af 25. august 2020 til klageren, hvor styrelsen fastholdt, at der skulle betales al betales told og moms af det tilbageholdte Rolex-ur. Samme dag oversendte styrelsen sagen til politimæssig efterforskning hos [region1]s Politi. Klagerens repræsentant skrev herefter følgende til Toldstyrelsen den 16. september 2020: ”Som advokat for min klient [klager] skal jeg hermed fremkomme med mine bemærkninger til det fremsendte forslag til afgørelse fra Toldstyrelsen vedrørende ur tilhørende min klient. Det fremsendte forslag til afgørelse er fyldt med mangelfulde og direkte forkerte oplysninger, og på den baggrund er forslaget således formelt som materielt forkert. Den nærmere baggrund for denne konklusion er følgende: Mangelfuld faktura: Min klient har på dagen (søndag d. 2.8. d.å.) for beslaglæggelsen fremlagt købsfaktura, som opfylder Skattestyrelsens almindelige krav til faktura, fra den i [by2] beliggende Ur handler. Det er hverken fra Skattestyrelsen eller Toldstyrelsens styresignaler et krav at der fremgår serienumre på fakturaer, således kan der ikke fordi at fakturaen mangler et serienummer, som ganske mange dyre i øvrigt ikke har – men i øvrigt er magen til de øvrige hos sælger kontrollerede fakturaer – tilsidesættes som hverken mangelfuld eller et falsum. Det har formodningen imod sig at min klient skulle have købt et så specielt ur i Danmark, d. 11.03.2020, for derefter at rejse til [De Forenede Arabiske Emirater] d. 16.03.2020, 5 dage senere, og købe endnu et af nøjagtig samme ur, samme lænke, samme farve guld, samme stensammensætning, samme skive farve og sammensætning. Der er tale om en unik sammensætning, og ikke et helt almindeligt Rolex ur. Således må det allerede i forhold til den fremlagte faktura sammenholdt med selve uret konkluderes, at fakturaen næppe kan vedrøre et andet ur end det faktisk solgte således som også erklæret overfor Toldstyrelsen af sælger. Ikke lykkedes at matche faktura med ur: Det fremgår af forslaget at “Men vi er i forbindelse med undersøgelserne, vurderet at fakturaen udelukkende dokumenter købet af et ur, og ikke dette specifikke ur.” Der er ligeledes forsøgt fremsendt dokumentation på [virksomhed1]s køb af et ur af samme model, hvilket dog heller ikke har kunnet henføres til det specifikke ur.” Det er mig bekendt – og telefonisk bekræftet af Toldstyrelse medarbejderen overfor mig - at urmageren har fremlagt indkøbsfaktura for et meget specifikt ur, og ikke “købet af et ur”. Urmageren oplyser mig at det af hans indkøbsfaktura, som er krævet forelagt, og som han også har fremlagt dig, fremgår at det er købet af et “[...br] med oliven farvet skive”, og at det er nøjagtig samme informationer der fremgår på min klients købsfaktura, og at det i øvrigt er nøjagtig samme model ur med nøjagtig samme farve skive, som min klient havde på sit håndled i lufthavnen. Det giver derfor anledning til undren, når det oplyses, at dokumentationen på køb af samme model, ikke har kunne henføres til dette ur – dette er således ikke korrekt. Det er mig også bekendt at urmageren har fremsendt en e-mailkorrespondance, hvori han beder hans leverandør oplyse serienummeret på uret, og i den fremgår at det er nøjagtig samme serienummer, som angivet i forslag til afgørelse. – Dette burde være en reel umulighed hvis ikke det knyttede sig til det konkrete ur, og er således et udtryk for at netop den sælgende urmager har været i besiddelse af præcist det ur som serienummeret vedrører. Når det på denne baggrund kan konstateres at der er en faktura på et ur af samme art og type, at sælger både har købt og solgt et sådant og fra dennes sælger har modtaget serienummeret så synes det påfaldende og grænsende til det usaglige med det fremlagte forslag til afgørelse kombineret med at det er nægtet at der har kunnet stilles sikkerhed for beløbet hvorom der er uenighed og at forholdet heller ikke desuagtet protester er indbragt for retten for prøvelse af beslaglæggelsen desuagtet at dette er anmodet af under tegnede telefonisk. Det bemærkes omkring den konkrete faglig håndtering, at denne er dybt kritisabel, idet medarbejderen hos Toldstyrelsen i telefonsamtale d. 24.08.2020 med undertegnede, oplyste at have set mailen med serienummeret, og svarede bekræftende på at uret i Toldstyrelsens besiddelse har og havde præcist samme serienummer. Denne information blev tilbageholdt – hvilket ret oplagt skyldes det forhold at medarbejderen til min klient havde oplyst, at hun ikke kunne udlevere uret, fordi der ikke fremgik serienummer på købsfakturaen og derfor kunne Toldstyrelsen ikke vide sikker sig på at det er samme ur. Først da min klient herefter talte med urmageren, kunne min klient konstatere at medarbejderen var gjort bekendt med serienummeret, og at det herefter blev bekræftet at det var samme serienummer, men at man desuagtet ikke ville udlevere uret eller modtage en alternativ sikkerhed. Det er usaglig og forkert behandling af en offentlig myndighed at informationerne på denne måde tilbageholdes og forslaget til afgørelse således indeholder forhold som ikke er korrekte og sagsbehandlingen bærer præg af en ikke holdbar mistænkeliggørelse af min klient som man uden andre oplysninger kan befrygte er udtryk for manglende objektiv tilgang til de i sagen værende og fremkomne oplysninger. Det må forbeholdes at indklage den konkrete medarbejder for tjenstlig forsømmelse på denne baggrund. Som nævnt er der tilbudt anden sikkerhed mod udlevering af uret, uden begrundet accept, og tilbageholdelsen af uret har nu udstrakt sig uforholdsmæssigt længe desuagtet at undertegnede ved henvendelse til Toldstyrelsens medarbejder udtrykkeligt bad om at forholdet blev indbragt for retten Jf. telefonsamtale d. 24.08.2020. Ved ankomst til lufthavnen, blev det oplyste at min klient blot skulle komme med hendes købsfaktura, så kunne hun få hendes ur udleveret. Min klient tog hjem, fandt indkøbsfakturaen, og kørte med det samme tilbage til lufthavnen, samme søndag indenfor forventelig køretid fra lufthavnen og til [by2] og retur. Da hun kom med købsfakturaen, afbrød den tidligere omtalte medarbejder en anden kollega som var midt i udlevering af uret, og nægtede at udlevere det, da den konkrete medarbejder mente at min klient slet ikke havde været i Danmark på købstidspunktet. Da min klient viste dig kopi af hendes flybillet på hendes e-mail, der dokumenterede at hun rejste til Danmark d. 5.3.2020 fra [De Forenede Arabiske Emirater], og igen rejste fra Danmark til [De Forenede Arabiske Emirater] d. 16.03.2020, nægtede medarbejderen desuagtet at udlevere uret før hun havde kontrolleret at fakturaen var ægte. Da samme medarbejder senere, ved fysisk besøg hos urmageren, blev bekræftet i at fakturaen var ægte, nægtede samme medarbejder fortsat at udlevere uret, før urmageren havde fremsendt hans indkøbsfaktura, og da denne blev fremsendt, nægtede samme medarbejder fortsat at udlevere uret før urmageren havde indhentet serienummeret fra leverandøren, og efter serienummeret blev indhentet fra leverandøren, og fremsendt til samme medarbejder, og dette også dokumenterer at der var tale om samme ur, nægtes udlevering af uret fortsat. Det er ikke lykkedes mig telefonisk at få oplyst årsagen til den fortsatte tilbageholdelse, og forslaget til afgørelse indeholder pudsigt nok ikke denne meget relevante information. Da min klient ved henvendelse med fakturaen for udlevering af uret blev afhørt af selvsamme medarbejder blev der ikke foretaget oplysninger om hendes rettigheder efter retsplejeloven efter medarbejderen – efter alt at dømme måtte have resolveret at der var tale om forsøg på noget strafbart – dette er i klokkeklar strid med alle regler for håndtering af denne type af skattestraffesager, og påfaldende sammenholdt med de fremlagte og dokumenterede oplysninger forud for denne udspørgning af min klient. Det forbeholdes at medinddrage dette forhold relateret til den konkrete Toldmedarbejder i personklagen. Episoden medførte at min klient var så meget rundt på gulvet, da hun for 2. gang søndag d. 02.08.2020 forlod lufthavnen, at hun blev svimmel og kørte galt sammen med hendes baby på 13 måneder på vej hjem fra lufthavnen, ganske enkelt fordi hun blev kørt rundt så hårdt i manegen, og anklaget for at være kriminel m.m. Jeg vedlægger foto af ulykken, som skete få minutter efter hun forlod ankomstterminalen, efter hun netop var kørt derfra for 2. gang. I øvrigt bemærkes vedr. forslaget Så vidt jeg forstår er toldsats for ure 4,5% af toldværdien, men maks. 0,8 euro (mekanisk ur), se link: https://skat.dk/skat.aspx?oid=203594 Da toldværdien af uret jf. Rolex’ hjemmeside 149.700 inkl. dansk moms på 25% - kan man ligge til grund at toldværdien som udgangspunkt dermed højst kan udgøre den danske vejledende butikspris ekskl. moms = kr. 119.760 ,- https://www.rolex.com/watches/datejust/[...br].html Nærværende brev kan betragtes både som bemærkninger til forslaget, samt som en personaleklage over den konkrete medarbejder, og bedes derfor fremlagt og håndteret som sådan af ledelsen. I relation til personaleklagen bemærkes videre, at der er sket afhøring af urmageren i hvilken forbindelse toldmedarbejderen var uforstående overfor betalingsbetingelserne på fakturaen. Min klient har efter følgende talt med urmageren, som oplyser mig at årsagen til betalingsbetingelserne er, at min klient er vurderet kreditværdi til et sådant køb, og at de smykker han har købt af klienten, kan sælges med stor profit. Hvorvidt uret er betalt eller ej er således tillige uden betydning for den juridiske ejendomsret til uret som tilhører min klient - betaling eller ej. Urmageren oplyste uopfordret til min klient at Toldmedarbejderen i forbindelse med besøget hos ham for afklaring af fakturaforholdene og serienummeret oplyst at mange ting min klient har sagt virker underligt, og at medarbejderen skulle have fremstillet hende meget negativt. Det virker umiddelbart som et brud på reglerne om persondata, og ikke mindst injurierende, at oplysninger som er uden konkret betydning for afklaring af årsagen til besøget i ur forretningen på denne måde anvendes som nedsættende i forhold til min klient – og synes at understrege manglen på korrekt objektiv og saglig behandling af sagen. (…)” Den 19. oktober 2020 modtog Toldstyrelsen oplysning fra [region1]s Politi, at politiet havde modtaget svar fra Rolex-fabrikken i Schweiz, hvoraf det fremgik, at det specifikke ur med serienummer [...Q1] var blevet sendt til en forhandler i [De Forenede Arabiske Emirater] i marts 2020. Toldstyrelsen traf herefter afgørelse den 26. oktober 2020. Af afgørelsen fremgår der følgende: ”Opkrævning af told og afgifter - Afgørelse Toldstyrelsen fastholder at træffe afgørelse om at opkræve told og afgifter vedr. din indførsel af et Rolex ur serie nr. [...Q1] fra [De Forenede Arabiske Emirater] den 2. august 2020. Told og afgifter er korrigeret for en fejl i toldberegningen, som du har påpeget i din indsigelse af 16. september 2020. Der opkræves derfor told og afgifter på 35.227,00 kr., jf. nedenstående opgørelse. Sagens faktiske forhold I forbindelse med din indrejse den 2. august 2020 til [by1] Lufthavn fra [De Forenede Arabiske Emirater] blev du kontrolleret i grøn kanal og der blev fundet 1 stk. Rolex ur serie nr. [...Q1]. I forbindelse med kontrollen og senere samme dag, udtaler du at uret er købt hos [virksomhed1], [adresse1], [by2] den 11. marts 2020. Da der ikke fremlægges endeligt bevis for, at der er tale om det specifikke ur jf. BEK nr. 403 af 03/05-2012 §124, stk. 1, 1. pkt. har sagen været overgivet til politiet med anmodning om yderligere efterforskning. I den forbindelse er der den 19. oktober 2020 modtaget meddelelse om, at [region1]s Politi i denne forbindelse har modtaget svar fra Rolex om, at det specifikke ur med serie nr. [...Q1] er afsendt fra Rolex til forhandler i [De Forenede Arabiske Emirater] i marts 2020. De fremlagte dokumenter fakturanr. 19029 af den 11. marts 2020, [virksomhed1]’s købsbilag fra den 14. oktober 2019 samt mail af 18. august 2020 vedr. serie nr. på uret, vurderes derfor ikke at kunne anses som gyldig dokumentation for købet af det tilbageholdte Rolex ur. Derfor opkræves et told- og afgiftsbeløb på 35.227,00 kr. for uret, som du medbragte ud over den tilladte told- og afgiftsfrie ration. Beregning af told og afgift Varer Told Moms I alt kr. Andre varer Rolex ur serie nr. [...Q1] Værdi : 82.310 DHS Kurs pr. 2/8-20: 1,7116 Kr. 140.881,80 Told HS 9101 max Moms 25 % 140.887,75 5,9542 kr. 35.221,93 kr. 35.227,89 kr. Alle varer Afrundet 6,00 kr. 35.221,00 kr. 35.227,00 kr. Toldstyrelsens begrundelse I henhold til § 23, stk. 2, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018 med senere ændringer (toldlov), har du pligt til at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de af EU og de i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom. Efter § 10, stk. 1, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018 med senere ændringer (toldlov), opkræver vi told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EU’s toldområde og som indføres i det danske toldområde. Efter §§ 120, stk. 1, og 123, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 03. maj 2012 om toldbehandling med senere ændringer, kan rejsende, der indrejser i det danske toldområde fra tredjelande told- og afgiftsfrit, medfører andre varer omhandlede til en værdi, der ikke overstiger 430 euro (ca. 3.200 kr.) Told opkræves efter § 2, jf. EU’s retsakter, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018 med senere ændringer (toldlov). Moms opkræves efter § 12 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 (momslov). Personens bemærkninger Der er via Advokat [person1] fremsendt indsigelse den 16. september 2020. Indsigelsen indeholder bl.a. indsigelse om at der i forslaget til opkrævning af told, fejlagtig ikke har været anvendt max sats pr. ur. Desuden har der været forskellige indsigelser vedr. selve tilbageholdelsen af uret i forhold til den fremsendte dokumentation, disse behandles særskilt. Vores endelige afgørelse Vi har i forbindelse med vores endelige afgørelse lagt vægt på, at der har været benyttet en forkert toldsats, dette er derfor korrigeret i ovenstående beregning. Vi fastholder du skal betale told og afgifter, du bedes derfor inden 14 dage fra brevdato betale 35.227,00 kr. hertil ved brug af vedlagte giroindbetalingskort. Eventuelle krav (fx moms og overskydende skat), som du måtte få på statskassen, vil blive modregnet som et ekstraordinært afdrag. Snarest efter fristen på 3 måneder for at klage til Skatteankestyrelsen er udløbet, vil din sag blive sendt til vurdering for strafansvar hos Skattestyrelsens straffesagsenhed, [adresse2], [by3]. (…)” Klageren har betalt det skyldige beløb og fået udleveret Rolex-uret den 26. februar 2021. Ved brev af 4. januar 2022 meddelte [region1]s Politi, at der ikke ville blive rejst tiltale imod klageren, da politiet ud fra sagens samlede omstændigheder ikke mente, at det ved en domstol kunne bevises, at klageren var skyldig i dokumentfalsk med fakturaen fra [virksomhed1] af 11. marts 2020. Efterfølgende har klagerens repræsentant og Toldstyrelsen haft korrespondance vedrørende sagen. Af klagerens repræsentants mail af 18. februar 2022 til Toldstyrelsen fremgår følgende: ”Vedrørende genoptagelse af sagsbehandling Opkrævning af told og afgifter Det fremgår af Toldstyrelsens forslag til afgørelse af told og afgifter, at min klient [klager], ankom til [by1] Lufthavn den 2. august 2020, kl. 13:43. Min klient blev kontrolleret – hvorpå der på min klient fandtes et ur af mærket Rolex DateJust, serienummer [...Q1]. Toldstyrelsen fandt et prismærke i kassen pålydende Dhs 82.310,00, svarende til kr. 140.881,80. Heraf blev det pålagt min klient at betale en toldsats på 4,5%, svarende til kr. 6.339,68 og moms á 25%, svarende til kr. 36.805,17. Sammenlagt er der altså tale om et beløb der samlet er på kr. 43.144,00. Der er efter Toldstyrelsens opfattelse tale om at Told- og skatteforvaltningen opkræver told og afgifter af varer, som ikke er fri omsætning i EU’s toldområde, og som indføres i det danske toldområde. Fremlagt fakturanummer I forbindelse med kontrollen, har der efterfølgende været fremlagt en faktura fra [virksomhed1] i [by2], med fakturanummer 19029. Fakturaen indeholder en beskrivelse af pågældende ur. Beskrivelsen lyder således: Rolex datejust [...br], pris. 97.500,00 kr. Fakturaen beskriver altså det eksakte ur, som min klient bar på armen, da min klient landende i [by1] Lufthavn. Ur handlerens faktura indeholder ikke et serienummer på selve ret, men har fremlagt dokumentation for at urhandleren selv har erhvervet sig uret ved en handel foretaget ved en urhandler fra [De Forenede Arabiske Emirater], samt henvist til flere urhandlere – hvorfra det fremgår, at der ikke er kutyme for at påføre serienummeret på kvitteringen. Fakturaen må derfor, utvivlsomt, findes at være tilstrækkelig fyldestgørende, hvorfor hverken kan eller skal rejses et krav om told og afgifter. Toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, pkt. 1. Toldstyrelsen henledte til, at ovenstående problematik, kunne være foretaget med forsæt for at undgå betaling af told eller afgifter, hvorpå denne handling straffes som smugleri med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. ovenstående. På den baggrund politianmeldte Toldstyrelsen forholdet til politiet, og anmodede politiet om at starte en efterforskning for at klarlægge hvor hvidt der var sket en forbrydelse. Anklagemyndigheden fandt at det ikke kan bevises ved en domstol, at min klient har begået forholdet. Dette betyder, at der ikke bliver rejst nogen straffesag mod min klient. Anklagemyndigheden henleder til, at det ikke er muligt at føre bevis for, at min klient er skyldig, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Det fremgår direkte af tiltalefrafaldet fra Anklagemyndigheden, at “Vi har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at efterforskningen ikke har kunnet tilbagevise din forklaring om, at du har købt uret hos [virksomhed1] i [by2].” Der kan næppe opnås et bedre bevis for at min klient har talt sandt, end at over et års efterforskning ikke har kunne tilbagevise min klients forklaring. Politi og anklagemyndighed har i en længere periode efterforsket sagen og finder det ikke beviseligt at der er tale om en falsk faktura, som ellers var toldstyrelsens udgangspunkt. Min klient har derfor uberettiget betalt 43.144 kr. for at få uret frigivet i forbindelse med udrejse af landet. Disse midler skal tilgå min klient igen. Genoptagelse af sagsbehandling Det ønskes herfor at der foretaget en genoptagelse af sagsbehandlingen. Der er sket indbetaling mod frigivelse af ur mærket Rolex DateJust, serienummer [...Q1]. Det hverken kan eller må findes berettiget at have afkrævet told og afgift for ovenstående ur, hvorfor det er fuldt forventeligt at der blive foretaget en tilbagebetaling af beløbet pålydende kr. 43.144,00. Der er fremlagt følgende bilag, som understøtter at min klient skal have tilbagebetalt opkrævningen af told og afgift Kvittering på køb af Rolex Datejust [...br] ved [virksomhed1], [adresse1], [by2]. Ligeledes bekræfter ejer af butikken, [person2], at salget til min klient er foregået gennem hans butik. Oversigt over proceduren for faktura beskrivelser der vedrører Rolex-ure, herunder fra bl.a. [virksomhed2] og [virksomhed3], som begge er autoriseret Rolex-forhandlere. Herunder ses det, at fakturaerne udelukkende indeholder prisen, urets model samt reference nummer. Kvittering fra [virksomhed1], som erhverver uret af [person3], der bekræfter at serienummeret [...Q1] er det ur, han solgte til [virksomhed1], hvorfor uret aldrig vil kunne være købt i [De Forenede Arabiske Emirater] af min klient. Jeg imødeser en bekræftelse på genoptagelse af sagsbehandlingen, samt en bekræftelse på at min klient bliver tilbagebetalt det hende uberettigede opkrævede beløb.” Af Toldstyrelsens svar til klagerens repræsentant af 22. februar 2022 fremgår: ”Svar vedr. anmodning om genoptagelse af sagsbehandling Vi har den 18. februar 2022 modtaget jeres anmodning om genoptagelse af sagsbehandling vedr. [klager]’s indførsel af et Rolex DateJust ur den 2. august 2020. Der verserer fortsat behandling af den strafferetlige del af indførslen ved Skattestyrelsens Straffesagsenhed. Af denne årsag kan jeres anmodning ikke behandles på nuværende tidspunkt.” Ved brev af 22. marts 2022 meddelte [region1]s Politi, at der ikke ville blive rejst tiltale imod klageren, da politiet ud fra sagens samlede omstændigheder ikke mente, at det ved en domstol kunne bevises, at klageren var skyldig i indsmugling af det omhandlede Rolex-ur. Ved mail fra klagerens repræsentant til Toldstyrelsen af 26. april 2022 genfremsendte repræsentanten tidligere anmodning om genoptagelse af 18. februar 2022. Den 8. juni 2022 traf Toldstyrelsen afgørelse om ikke at genoptage Toldstyrelsens afgørelse af 26. oktober 2020. I forbindelse med klagesagen er der fremlagt revisorerklæring og kontooversigt vedrørende [virksomhed1]s køb af det Rolex-ur, der fremgår af faktura nr. 19029 af 11. marts 2020 til klageren. Der fremgår ikke noget serienummer på disse bilag. Toldstyrelsens afgørelse Toldstyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af Toldstyrelsens afgørelse af 26. oktober 2020. Toldstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Toldstyrelsen giver hermed afslag på at genoptage vores afgørelse af 26. oktober 2022 om opkrævning af told og afgifter for indførsel af jeres klients Rolex ur fra [De Forenede Arabiske Emirater]. Afslaget gives, da Toldstyrelsen ikke har modtaget nye væsentlige, faktiske oplysninger, der giver anledning til at genoptage sagen. Slutningsskrivelsen fra [region1] Politi ændrer ikke herved. Toldstyrelsen finder det således fortsat ikke tilstrækkeligt bevist, at det pågældende ur er erhvervet i Danmark, hvorfor opkrævningen af told og afgifter ved indførsel fra [De Forenede Arabiske Emirater] til Danmark fastholdes. Sagsfremstilling I forbindelse med jeres klients indrejse den 2. august 2020 til [by1] Lufthavn fra [De Forenede Arabiske Emirater], blev jeres klient kontrolleret i grøn kanal, og der blev fundet 1 stk. Rolex ur, serie nr. [...Q1]. På baggrund af Toldstyrelsens kontrol blev der den 26. oktober 2022 truffet afgørelse om opkrævning af told og afgifter på 35.227 kr. Der henvises til sagsfremstillingen i den pågældende afgørelse, hvorfor den ikke er gengivet her. I den forbindelse skal Toldstyrelsen bemærke, at der opkrævede beløb for told og afgifter udgør 35.227 kr. og ikke 43.144 kr. som angivet af jer i jeres skrivelse af 18. februar 2022. I har i mail af 26. april 2022 på vegne af jeres klient [klager] anmodet Toldstyrelsen om at genoptage sagen på baggrund af [region2]s Politis slutningsskrivelse af 22. marts 2022. I den forbindelse har I genfremsendt jeres anmodning om genoptagelse af 18. februar 2022 vedlagt Toldstyrelsens brev af 22. februar 2022, hvoraf det fremgår, at Toldstyrelsens afventer den strafferetlige del af sagen ved Skattestyrelsens Straffesagsenhed. Begrundelse Som begrundelse for jeres anmodning om genoptagelse af sagen angiver I, at det faktum, at politiet ikke rejser en straffesag mod jeres klient, bør medføre, at Toldstyrelsen heller ikke kan fastholde sin afgørelse om opkrævning af told og afgifter. I politiets slutningsskrivelse gør de opmærksom på, at der ikke med brevet er taget stilling til, hvorvidt skattestyrelsen rent civilretligt kan gøre et økonomisk krav gældende mod jeres klient. Der er alene taget stilling til den rent strafferetlige vurdering af forholdet. Det følger også af politiets brev, at anklagemyndigheden kun må rejse en straffesag, hvis de vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til, at den sigtede vil blive dømt. Beviskravet i en straffesag er højt. Der gælder et princip om, at enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode. Det er derfor ikke nok, at anklagemyndigheden kan sandsynliggøre, at den sigtede er skyldig. Det skal kunne bevises, at den sigtede er skyldig uden for enhver rimelig tvivl. Samme krav til bevisbyrde gør sig ikke gældende ved Toldstyrelsens opkrævning af told og afgifter. Anklagemyndighedens beslutning om ikke at rejse en straffesag mod din klient er i den konkrete sag uden betydning for Toldstyrelsens mulighed for at fastholde sin afgørelse. I relation til den fremviste dokumentation i sagen, lægger Toldstyrelsen afgørende vægt på dokumentationen fra [virksomhed1] som bevis for, at jeres klients Rolex ur er erhvervet i Danmark. Toldstyrelsen hæfter sig i den forbindelse ved oplysningerne som politiet har indhentet fra Rolex i forbindelse med sagens efterforskning. Det pågældende Rolex ur med serie nr. [...Q1] er først produceret i og sendt til [De Forenede Arabiske Emirater] i marts 2020. Det er således ikke muligt, at uret kan have været en del af en byttehandel, som ifølge [virksomhed1] er foretaget i oktober 2019 alene af den grund, at uret endnu ikke var produceret på det angivne tidspunkt. Det ur med det oplyste serienummer, som ifølge sagens oplysninger er solgt fra [virksomhed1] til jeres klient den 11. marts 2020, kan således ikke være det ur, som der er fremvist dokumentation for. På baggrund af ovenstående er det Toldstyrelsens vurdering, at der ikke foreligger gyldig dokumentation for, at det pågældende ur er købt og erhvervet som oplyst af jeres klient. Vi fastholder derfor, at der skal ske opkrævning af told og afgifter som redegjort for i vores afgørelse af 26. oktober 2020.” Udtalelse fra Toldstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Toldstyrelsen udtalt følgende: ”(…) Sagsfremstilling Indledningsvist kan Toldstyrelsen oplyse, at [klager] blev kontrolleret i grøn kanal i [by1] Lufthavn den 2. august 2020 i forbindelse med indrejse fra [De Forenede Arabiske Emirater]. Der blev fundet 1 stk. Rolex-ur, serie nr. [...Q1] med et prismærke i Dhs (De Forenede Arabiske Emirater Dirham). Uret blev tilbageholdt, og sagen blev efterfølgende meldt til politiet. På baggrund af Toldstyrelsens kontrol blev der herefter truffet afgørelse den 26. oktober 2020 om opkrævning af told og afgifter på 35.227 kr. Anklagemyndigheden har den 4. januar 2022 besluttet at opgive påtalen mod [klager] for dokumentfalsk og forsøg på bedrageri. Den 22. marts 2022 meddelte Anklagemyndigheden, at påtalen for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23, stk. 2 også opgives. På denne baggrund har advokat [person1], på vegne af [klager], anmodet om genoptagelse af sagen den 26. april 2022. Advokat [person1] anførte i den forbindelse, at Toldstyrelsen ikke kan fastholde afgørelsen om opkrævning af told og afgifter henset til, at politiet har afsluttet deres efterforskning og besluttet ikke at rejse en straffesag. Toldstyrelsen traf afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse den 8. juni 2022 med den begrundelse, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat. Den 8. september 2022 har advokat [person1] klaget over Toldstyrelsens afslag på genoptagelse på vegne af [klager]. Toldstyrelsens bemærkninger til klagen Advokat [person1] skriver i klageskrift af 8. september 2022, at når Anklagemyndigheden ikke rejser en straffesag mod [klager] bør det medføre, at Toldstyrelsen ikke fastholder afgørelsen om opkrævning af told og afgifter. Advokaten bemærker, at politiet ikke har kunnet tilbagevise [klager]s forklaring, og at det er bevist, at [klager] har købt uret i Danmark. Toldstyrelsen bemærker hertil, at Anklagemyndigheden ikke har fundet det tilstrækkeligt bevist, at [klager] ville kunne dømmes for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23, stk. 2. Denne bestemmelse giver mulighed for at idømme den, der med forsæt undlader at angive varer, der indføres til det danske toldområde, bøde- eller fængselsstraf for smugleri. Toldstyrelsens afgørelse af 26. oktober 2020 omhandler imidlertid alene det forhold, at der er opstået told- og afgiftsskyld i henhold til toldlovens § 10, stk. 1, jf. § 23, stk. 1 og stk. 2, idet [klager] har indført uret til det danske toldområde uden at angive det. Toldstyrelsen har ikke forholdt sig til, hvorvidt dette er sket med forsæt eller ej, idet toldskylden opstår på objektivt grundlag. Vedrørende uret bemærker Toldstyrelsen, at [region1]s Politi, i forbindelse med deres efterforskning, har taget kontakt til Rolex i Schweiz og fået oplyst, at uret med det pågældende serienummer er sendt direkte fra producenten i Schweiz til en forhandler i [De Forenede Arabiske Emirater]. Se fremlagte rapport ”Rolex i Schweiz” dateret tirsdag den 13. oktober 2020 (se s. 80-81 i aktindsigten fra [region1]s Politi). Det bemærkes endvidere, at det er kommet frem under politiets efterforskning, at [klager] selv har hentet uret hjem fra [De Forenede Arabiske Emirater], da hun var på ferie. I henhold til afhøringsrapport dateret torsdag den 3. december 2020 har smykkehandler [person2] forklaret, at [klager] ikke ville vente på, at smykkehandleren skulle få uret fragtet til Danmark fra [De Forenede Arabiske Emirater], hvorfor de aftalte, at [klager] selv skulle tage uret med til Danmark. Smykkehandleren har forklaret politiet, at han aftalte med [klager], at hun skulle kontakte ham inden hjemrejse til Danmark, da der skulle betales told og moms på uret inden indførsel til Danmark. Smykkehandleren forklarede, at [klager] ikke kontaktede ham, før hun rejste til Danmark. Toldstyrelsen bemærker, at smykkehandlerens forklaring understøttes af det i klageskriftet anførte: ”Det må ligeledes gøres klart, at det omhandlende ur, er leveret i [De Forenede Arabiske Emirater] marts 2020. Min klient har købt og betalt for uret ved den danske smykkeforhandler [virksomhed1], hvorefter min klient afhenter uret i [De Forenede Arabiske Emirater], ved den smykkeforhandler [person2] i 2019 indgår byttehandelen med.” – Se side 4 i klageskriftet af 8. september 2022 Det må derfor lægges til grund, at [klager] har afhentet uret i [De Forenede Arabiske Emirater] og indført det til det danske toldområde uden at angive det ved ankomsten. Ved indførslen af uret til det danske toldområde er der opstået told og afgifter i henhold til toldlovens § 10, stk. 1, jf. § 23, stk. 1 og stk. 2, som [klager] hæfter for. Toldstyrelsen lægger vægt på, at en afgørelse kan genoptages på ulovbestemt grundlag såfremt mindst en af følgende betingelser er opfyldt: Når der er fremkommet nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat. Når der er sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse er afgjort efter. Når der er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl fra myndighedens side. Der er med klagen ikke fremkommet nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at de med en vis sandsynlighed ville kunne have ændret afgørelsens resultat. Omvendt må ovennævnte forklaring fra smykkehandler [person2] samt det i klageskriftet anførte understøtte rigtigheden af Toldstyrelsens afgørelse. Anklagemyndighedens påtaleopgivelse ændrer ikke herpå, hvorfor Toldstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på genoptagelse. Der er heller ikke sket ændringer i de retlige forhold med tilbagevirkende kraft af betydning for sagen, og Toldstyrelsen har ikke begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Toldstyrelsens afgørelse af 26. oktober 2020 skal genoptages, og at der ikke skal betales told og moms af guldarmbåndsuret. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”1) Toldstyrelsen fastholder sin afgørelse trods Anklagemyndighedens beslutning Når Toldstyrelsen rejser krav om betaling af afgifter, på trods af at min klient har fremlagt dokumentation for at hun har handlet med en dansk virksomhed, og Toldstyrelsen gør dette med påstand om, at den fremviste købsfaktura er falsk, og samtidig politianmelder min klient for bedrageri og dokumentforfalskning, så må det formodes at Toldstyrelsen efterfølgende vil tage politiets efterforskning og heraf Anklagemyndighedens beslutning til efterretning. Når Anklagemyndigheden ikke rejser en straffesag mod vores klient, bør det medføre, at Toldstyrelsen heller ikke kan fastholde sin afgørelse om opkrævning af told og afgifter. Det fremgår direkte af Anklagemyndighedens påtaleopgivelse at: “Anklagemyndigheden har gennemgået alle beviser og efterforskningsresultater i sagen. Når anklagemyndigheden har besluttet ikke at rejse en straffesag mod dig, er det fordi, vi ud fra de samlede omstændigheder i sagen ikke mener, at det ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig i forholdet. Vi har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at efterforskningen ikke har kunnet tilbagevise din forklaring om, at du har købt uret hos [virksomhed1] i [by2].” Kopi af påtaleopgivelse vedlægges. Det er korrekt, at der foreligger et væsentlig højere beviskrav i en straffesag. Det må heraf forstås således, at Anklagemyndigheden har flere muligheder – og ressourcer til at fortage dybdegående undersøgelser af verserende sag. Imidlertid har Anklagemyndigheden, herunder Politiet, ikke kunne finde noget der kunne tilbagevise min klients forklaring, hvilket deraf må foranledige at Toldstyrelsen accepterer min klients forklaring. I modsætning stilles der et urimeligt krav til min klient om at løfte en bevisbyrde, som er umulig. Min klient har ikke alene sandsynliggjort, men bevist udover enhver tvivl, at hun har købt uret hos [virksomhed1]. Min klient har købt et ur af en dansk virksomhed, på anmodning i lufthavnen er hun straks kørt hjem og hentet hendes faktura, og afleveret den til Toldstyrelsen. Herefter blev det afvist at ligge fakturaen til grund, fordi der på fakturaen ikke fremgik serienummer på uret, men kun en nøjagtig beskrivelse af urets udseende, senere fik Toldstyrelsen oplyst serienummeret af forhandleren, som stemte overens med min klients ur, der er på fakturaen indeholdt dansk moms. Virksomheden har ikke bestridt salget til min klient, virksomheden har på anmodning og besøg i hans butik fra Toldstyrelsen fremvist dokumentation for indkøbet af uret. Toldstyrelsen har nedlagt påstand om dokumentfalsk og politianmeldt både min klient og [virksomhed1]. Politiet har efterforsket sagen i halvandet år, og har i den forbindelse bl.a. indhentet en revisorerklæring, hvor en statsautoriseret revisor har gennemgået virksomhedens indkøb og salg af det pågældende ure, og har konstateret at der ikke er uoverensstemmelser i regnskabet, der kan indikere at der er tale om dokumentforfalskning, det fremgår af revisorerklæringen at: “De udførte handlinger Arbejdshandlingerne er opsummeret som følger: Gennemgang af bogholderimæssige registreringer inkl. underlæggende dokumentation af købt Rolex-ur i 2019 fra [person3] Indhentelse af lagerliste før købet af Rolex-uret til kontrol af, at der var registreret en beholdning af diamanter. Gennemgang af faktura og bogholderimæssige registreringer vedr. salg af Rolex-ur til [klager] i 2020 Sammenholdelse af bilagsnumre og fakturanumre fra vedlagte bilag og til registreringer i bogholderiet for kontrol af nøjagtigheden af de bogholderimæssige registreringer” Kopi af revisorerklæring vedlægges. 2) Faktiske resultater Vi har fundet følgende forhold: Med hensyn til punkt 1 fandt vi, at Rolex-uret, som er forudbestilt den 14. oktober 2019, var registreret på en konto i bogholderiet (konto 52010 ”Forudbetalinger for varer”, bilag 2145). Derudover fandt vi, at der var udsted en dateret slutseddel underskrevet af køber og sælger. Med hensyn til punkt 2 fandt vi, at der fremgik en lagerbeholdning af diamanter på lagerlisten den 21. september 2019 som samlet set, udgjorde en værdi 600 t.kr. Denne lagerliste stemte overens med bogholderiet og beholdningen af diamanter indgik således i bogholderiet forud for købet af uret. Derudover fandt vi, at de pågældende diamanter, som blev anvendt som betaling, fremgik af lagerlisten pr. 21. september 2019, men ikke af lagerlisten pr. 31. december 2019, hvorved diamanterne er fragået lageret og bogholderiet i perioden. Diamanterne var mærket [...] og [...] på lagerlisten pr. 21. september 2019 og var registreret i bogholderiet til en lagerværdi på samlet 115 t.kr. Med hensyn til punkt 3 fandt vi, at der den 11. marts 2020 var udsted en faktura med fakturanr. 19029 til [klager], hvor salget af det samme Rolex-ur, som var købt den 14. oktober 2019 fremgik. Salgsværdien på de 97.500 kr. var registreret i bogholderiet under omsætning, mens de modtagne smykker var registreret under varekøb i bogholderiet (konto 2015, bilag 279). Med hensyn til punkt 4 fandt vi, at faktura 19029 indgik i Selskabets bogføring i 2020, og at der er overensstemmelse med de fortløbende registreringer, både med hensyn til fakturanumre såvel som kronologiske rækkefælge af registreringer, bogføringsdato og fakturanumre. Se vedlagte bilag.” Sædvanlig praksis i lignende sager viser, at en borger skal fremvise dokumentation for at købet er foregået i Danmark. Den bevisbyrde har min klient løftet. De beviskrav der er stillet overfor min klient, er ikke i nærheden af sædvanlig praksis, men er alligevel blevet løftet, bl.a. takket være en grundig efterforskning fra politiets side. Hvis ovenstående ikke må antages for værende gyldig dokumentation for, at en borger ikke har handlet imod toldloven, vil det være abnormt vanskeligt at dokumentere hvor et køb er foregået. Toldstyrelsen opfordres til at oplyse hvorledes min klient ellers skulle have handlet, for at kunne have løftet bevisbyrden. I oktober 2020 betalte min klient i protest de opkrævede afgifter for at få uret udleveret, i 4 måneder nægtede Toldstyrelsen at udlevere uret, og påstod overfor både undertegnet og klient, at uret var beslaglagt af politiet. I februar anmodede vi politiet om at indbringe beslaglæggelsen for retten, hvortil politiet oplyste at uret ikke var beslaglagt og fortsat var i Toldstyrelsens besiddelse. “I relation til den fremviste dokumentation i sagen, lægger Toldstyrelsen afgørende vægt på dokumentationen fra [virksomhed1] som bevis for, at jeres klients Rolex ur er erhvervet i Danmark. Toldstyrelsen hæfter sig i den forbindelse ved oplysningerne som politiet har indhentet fra Rolex i forbindelse med sagens efterforskning. Det pågældende Rolex ur med serie nr. [...Q1] er først produceret i og sendt til [De Forenede Arabiske Emirater] i marts 2020. Det er således ikke muligt, at uret kan have været en del af en byttehandel, som ifølge [virksomhed1] er foretaget i oktober 2019 alene af den grund, at uret endnu ikke var produceret på det angivne tidspunkt. Det ur med det oplyste serienummer, som ifølge sagens oplysninger er solgt fra [virksomhed1] til jeres klient den 11. marts 2020, kan således ikke være det ur, som der er fremvist dokumentation for.” Toldstyrelsen lægger afgørende vægt på dokumentationen fra [virksomhed1] som bevis for, at vores klients Rolex ur er erhvervet i Danmark. Imidlertid hæfter Toldstyrelsen sig ved, at Politiet indhentede oplysninger fra Rolex vedrørende serienummeret på uret. Rolex kunne oplyse at uret med serienummeret [...Q1] er produceret og sendt til [De Forenede Arabiske Emirater] i marts 2020. Det narrativ der opstilles - at en vare ikke kan leveres før den er produceret - bestrides ikke. Men det har aldrig været min klients påstand det forholder sig således, så præmissen er ganske enkelt forkert. Trods høje krav til beviser i en straffesag, må man lægge til grund, at hvis en person påstår at have købt - og fået leveret - en vare, før den er produceret, så kan politiet løfte bevisbyrden. Men det har aldrig været min klients påstand, og politiets efterforskning har påvist at byttehandlen der er foregået mellem [virksomhed1] og dennes leverandør, var en forudbetaling for den pågældende vare. Dette er blevet understøttet af en uafhængig revisorerklæring, hvor revisor har gennemgået regnskaber, posteringer m.m. og konstateret at der er sammenhæng mellem tingene - også tidsmæssigt, i forhold til produktionsdato. Det er ikke rimeligt at forvente at min klient har indgående kendskab til forhandlerens regnskab. Det er oplysninger min klient og vi bliver bekendt med i løbet af politiets efterforskning. Det er ej hellere sædvanlig praksis at borgere skal kende hele supply-chain. Dette skal ikke komme vores klient til last. Det må ligeledes gøres klart, at det omhandlende ur, er leveret i [De Forenede Arabiske Emirater] marts 2020. Min klient har købt og betalt for uret ved den danske smykkeforhandler [virksomhed1], hvorefter min klient afhenter uret i [De Forenede Arabiske Emirater], ved den smykkeforhandler [person2] i 2019 indgår byttehandelen med. Det må gøres klart, at kvitteringen fra den 11. marts 2020 indeholder en direkte beskrivelse af urets udseende. Det er forundrende at Toldstyrelsen formoder, at min klient først har købt et sådanne ur hos en forhandler i Danmark – for efterfølgende 15 dage senere, erhverve selvsamme udseendemæssige ur med den nøjagtig samme kombination i [De Forenede Arabiske Emirater]. Toldstyrelsen vurderer at der ikke foreligger gyldig dokumentation for, at det pågældende ur er købt og erhvervet som oplyst af min klient. Da min klient kan fremvise kvittering på at pågældende ur er købt ved [virksomhed1] den 11. marts 2020, virker det forundrende at vurdere, at der ikke forelægger tilstrækkelig gyldig dokumentation, når politiets efterforskning ikke har kunne tilbagevise fakturaens gyldighed, og der foreligger revisorerklæring der understøtter dens gyldighed. Aktindsigt i straffesag Der er anmodet om aktindsigt i min klient sag, hos [region1]s Politi den 30. august 2022, til brug for den verserende sag mod Toldstyrelsen. Toldstyrelsen anmeldte forholdet til politiet som efterfølgende blev påtageopgivet. Her synes det relevant at kunne fremvise og fremsende afhøringsrapporter mm. Fra straffesagen, hvorfor disse vil blive en del af klagen så snart der er modtagelse heraf. De skulle, jf. offentlighedsloven, være modtaget allerede, men er desværre forsinket.” Klagerens bemærkninger til Toldstyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 28. oktober 2022 fremsat følgende bemærkninger til Toldstyrelsens udtalelse: ”Toldstyrelsen afgørelse af den 8. juni 2022 giver anledning til følgende supplerende bemærkninger til min klients klage: Den 20. september 2022 er der blevet indsendt aktindsigt i hele politisagen. Det skal hertil bemærkes, at det af aktindsigten tydeligt ses, hvordan hele forløbet i nærværende sag har haft karakter af personlig hetz. Blandt andet kan nedenstående nævnes: Min klient anmodede den 25. august 2020 om bistand, i sagen hvor Toldstyrelsen anmeldte min klient til politiet for værende dokumentfalsk og forsøg på bedrageri. Efterfølgende blev min klient sigtet for overtrædelse af toldlovens § 72, stk. 2, jf. stk. 1, for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 21, jf. § 279 samt for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. Den 4. januar 2020 – efter knap halvandet års efterforskning – blev min klient af Anklagemyndigheden meddelt, at sigtelserne blev frafaldet og at der således ikke ville blive rejst nogen straffesag, idet ma nikke kan tilbagevise min klients forklaring. Den 18. februar 2022 blev der på min klients vegne anmodet om genoptagelse af toldsagen med henblik på refundering af indbetalt told og moms. Toldstyrelsen fremsendte den 1. marts 2022 en ny tiltalebegæring for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 2 (fremgår af side 9 i aktindsigten). Anklagemyndigheden meddelte efterfølgende, den 22. marts 2022, at det var blevet besluttet at undlade påtale i sagen for overtrædelse af toldloven (fremgår af side 7 i aktindsigten). Det er meget iøjnefaldende, at Toldstyrelsen to år efter den første bistandsanmodning, hvor der blev indgivet en politianmeldelse og rejst sigtelse om overtrædelse af toldloven, som senere blev frafaldet, på ny anmoder om tiltalebegæring for overtrædelse af en anden paragraf af toldloven. Dette efterlader et indtryk af, at Toldstyrelsen allerede på daværende tidspunkt havde dannet sig en holdning til min klient, hvilket styrker min påstand om, at min klient ikke har overtrådt toldloven. Når Anklagemyndigheden har besluttet hverken at opretholde sigtelse for dokumentfalsk, forsøg på bedrageri eller overtrædelse af toldloven, er der desuden ikke noget grundlag for at fastholde kravet om betaling af told og moms. Det skal ydermere bemærkes, at der på aktindsigtens side 25 fremgår af et sagsnotat, hvor min klient har efterspurgt om det kan lade sig gøre at betale et depositum mod at få uret udleveret, hvortil toldkonsulenten har reageret med ”???”. Det er bemærkelsesværdigt, at min klient ikke i den forbindelse er blevet oplyst om muligheden for at betale told og afgifter og muligheden for at klage over afgørelsen derefter. Dette bestyrker ligeledes min opfattelse af, at hele forløbet har haft karakter af personlig hetz. Da min klient 28. oktober 2020 betalte afgifterne for uret, blev udleveringen fortsat løbende nægtet med henvisning til, at politiet havde beslaglagt uret. Først da politiet blev kontaktet af undertegnede, og det kunne konstateres, at politiet ikke havde uret i sin besiddelse, og undertegnede herefter rettede henvendelse til told i [by1] lufthavn, blev det oplyst at man nu ville kontakte politiet, for at høre om de ønskede at beslaglægge det. Efter et længere tovtrækkeri, blev en udlevering gennemført d. 27. februar 2021 - 4 måneder efter min klient har betalt told i henhold til fremsendt afgørelse, hvoraf det fremgik at hun efter betaling, kunne hente sit ur. Det fremgår af side 62 i aktindsigten, at politiet har anmodet forhandleren om at indhente dokumentation fra dennes revisor. Forhandleren har indhentet dokumentation fra en statsautoriseret revisor, fra [revisionsfirma1], der har gennemgået selskabets bogholderi og udstedt en revisorerklæring, som tydeligt understøtter forhandlerens forklaring om forløbet for indkøb af uret. Denne revisorerklæring er tidligere fremsendt. Se desuden politiets rapport herom, der fremgår af side 103 i aktindsigten. I det hele henvises til forhandlerens forklaringer til politiet, som fremgår af side 65-69 i aktindsigten. Forhandlerens forklaringer giver en god forståelse for, hvordan denne handel er foregået. Forklaringerne giver også en forståelse for forhandlerens prisfastsætning, som toldkonsulenten tidligere har brugt som argumentation for at fakturaen må være falsk. Det fremgår, at forhandleren forventede at kunne videresælge de smykker han fik i bytte i forbindelse med urhandleren, med en fortjeneste på kr. 40-50.000, hvorfor det kunne svare sig for ham at prisfastsætte uret til denne pris. Særligt vedr. Sagsnotat ”Opfølgende/afsluttende notat vedr. Rolex ur sagen [sag1]” Det skal til den fremlagte dokumentation, der henviser til ”et brugt ur – hvilket må betragtes som urigtigt – idet uret er helt nyt i marts 2020” særligt bemærkes følgende: Det skal ikke lægges min klient til last, at forhandleren på fakturaen har anført ”brugt ur”, selvom dette ur ved levering var nyt, da dette faktum toldmæssigt er underordnet. Forhandleren har overfor politiet givet følgende forklaring herom, hvilken fremgår af aktindsigtens side 65: ”Afhørte sælger 2-3 Rolex ure om året. Afhørte sælger urene som brugte, men de kan godt være nye, da afhørte køber urene af andre samarbejdspartnere”. Forhandleren og dennes leverandør har bekræftet, at urets serienummer er det samme som det i toldsagen omhandlende ur. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der ikke er tale om samme ur, blot fordi min klients ur fremstod som nyt, men at der på fakturaen står at det er brugt – uagtet serienummeret i øvrigt er det samme. Det fremgår af notatet, at min klient har fremlagt ”Div Dokumenter”. Min klient har fremlagt en købsfaktura, hvilket endnu en gang underbygger påstanden om, at Toldstyrelsen allerede på forhånd havde dannet sig et indtryk af min klient og kun ønskede, at min klient var skyldig. Det fremgår af aktindsigtens side 58, at: “Uret har ikke forud for indførslen den 2. august 2020 været indført og fortoldet i DK/EU idet [klager] har fået uret udleveret i [De Forenede Arabiske Emirater]. Fakturaen 19029 af 11. marts 2020 som hun forsøger at anvende som dokumentation, for at hun medbragte uret i sin bagage da hun rejste ud af DK den 16. marts 2020, vil således ikke kunne anvendes som dokumentation for, at hun medbragte uret i sin bagage, da hun rejste ud af DK den 16. marts 2020, vil således ikke kunne anvendes dokumentation.” Det skal hertil bemærkes, at det aldrig har været min klients påstand, at uret var medbragt fra Danmark. Det er derimod ord, som toldmedarbejderen har forsøgt at lægge i munden på min klient. Det skal ydermere bemærkes, at når min klient har handlet med en dansk virksomhed, med en dansk faktura og med dansk moms, er det uvedkommende hvor i verden uret udleveres. Det er forhandleren der har ansvaret for moms og afgift, og ikke min klient som privat person. Der kan ikke være tvivl om, at dokumenterne omhandler samme ur. I øvrigt fastholdes, at det uanset må accepteres, at toldværdien af uret højst kan fastlægges som den på daværende tidspunkt danske vejledende udsalgspris med fradrag af moms (149.700 – 25% = 119.760). Dokumentation herfor er tidligere fremsendt toldmedarbejderen i form af link, ved brev af den 16. september 2020 fra [advokatfirma1] til Toldstyrelsen i [by1]. Det ligger i definitionen, at det er værdien og ikke en eventuel indkøbspris der er afgørende i told- og afgiftssager. Det er tillige almindelig praksis at man vægter en vejledende pris fra en dansk forhandler højere end en skatteyders (eller i dette tilfælde toldmedarbejders) påstand om en eventuel indkøbspris i udlandet. Urets værdi (toldværdi) kan aldrig være højere, end hvad et tilsvarende nyt ur kunne købes for hos en autoriseret dansk Rolex forhandler på daværende tidspunkt” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde genoptagelse af Toldstyrelsens afgørelse af 26. oktober 2020. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår: ”Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over: Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.” Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, fremgår: ”En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Da Toldstyrelsens afgørelse omhandler et afslag på at genoptage styrelsens afgørelse, har Landsskatteretten alene kompetence til at tage stilling til, om Toldstyrelsens afslag på genoptagelse skete med rette. Det følger af skatteforvaltningslovens § 11. Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at tage stilling til Toldstyrelsens afgørelse af 26. oktober 2022, herunder beregningen af told og moms af det omhandlede Rolex-ur. En person, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det er således en betingelse for genoptagelse af afgiftstilsvaret, at den skattepligtige enten dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere opgørelse er forkert. Der skal således være en vis sandsynlighed for, at opgørelsen vil blive ændret på baggrund af de nye oplysninger. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Toldstyrelsen traf på baggrund af bl.a. oplysninger afgivet af klageren og [virksomhed1] den 26. oktober 2020 afgørelse om, at der var opstået told- og momsskyld som følge af klagerens indførsel af et Rolex-ur til EU’s toldområde (Danmark) den 4. august 2020 uden at angive uret til fortoldning. Bevisbyrden for at godtgøre, at en vare ikke er told- og afgiftspligtig, påhviler den, der er årsag til toldskylden, og som er betalingspligtig for told og moms. Den 18. februar 2022 og igen den 26. april 2022 fremsatte klagerens repræsentant anmodning om genoptagelse af Toldstyrelsens afgørelse af 26. oktober 2020. Anmodningerne om genoptagelse byggede, dels på det forhold, at [region1]s Politi ved skrivelser af henholdsvis 4. januar og 22. marts 2022 frafaldt de strafferetlige sigtelser imod klageren, dels på bilag, der blev fremsendt fra [virksomhed1] i [by2] vedrørende dennes indkøb af uret samt salg af uret til klageren. Landsskatteretten finder, at Toldstyrelsen med rette har afvist at genoptage sin afgørelse af 26. oktober 2020, da der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af klagerens told- og momstilsvar. Der er herved henset til, at der ikke med det fremlagte materiale er dokumenteret, at det omhandlede Rolex-ur på indførselstidspunktet den 4. august 2020 var et ur, der var i fri omsætning i EU (en EU-vare) og dermed kunne indføres til Danmark uden told- og afgiftsmæssige konsekvenser. Det forhold, at straffesagerne imod klageren blev frafaldet, kan ikke i sig selv medføre, at der ikke gennemføres et krav på betaling af told og moms ved indførslen af en ikke-EU-vare til EU’s toldområde. Dette skyldes, at der gælder skærpede krav for bevisvurderingen i straffesager i forhold til i told- og afgiftssager, hvor der ikke skelnes til, om klageren indførte Rolex-uret uagtsomt eller forsætligt, jf. Højesterets dom af 23. februar 2011, offentliggjort som SKM 2011.211.HR, og byrettens dom af 4. december 2013, offentliggjort som SKM 2013.910 BR. I begge sager blev skatteyderen frifundet ved domstolene for den strafferetlige del, men ikke for så vidt angik de rejste skatte- og afgiftskrav. Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse.