Maskeret udbytte bortfaldt – fiktive fakturaer anset for lønudgifter

Journalnr. 22-0070000 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2019 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte 61.250 kr. 0 kr. 0 kr. Indkomståret 2020 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte 43.125 kr. 0 kr. 0 kr. Faktiske oplysninger [klager], herefter klageren, var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, CVR-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 9. november 2011 og var registreret under branchekoden 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.”. Selskabet var registreret med bibranchen 454000 ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil” og med binavnet [virksomhed2] ApS. Selskabet blev ved dekret afsagt den 10. marts 2025 taget under konkursbehandling. Selskabet blev stiftet af [person1]. Selskabet har været ejet af [virksomhed3] ApS, herefter moderselskabet, CVR-nr. [...2], som var ejet 100 % af klageren. Selskabet har i den relevante periode været drevet af [person2], herefter selskabets direktør. Selskabet har i den relevante periode været sambeskattet med moderselskabet. Selskabets formål har været at drive virksomhed med investering, fødevarevirksomhed, handel og produktion samt dermed forbundet virksomhed. Selskabet har blandt andet udført opgaver for [virksomhed4] og [virksomhed5]. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet haft mellem fire og seks ansatte i den påklagede periode. Selskabet har anvendt kalenderåret som regnskabsår. Selskabet har for regnskabsåret 1. januar 2019 til 31. december 2019 haft en omsætning på 15.801.357 kr. For regnskabsåret 1. januar 2020 til 31. december 2020 har selskabet haft en omsætning på 17.504.878 kr. Skattestyrelsen har for indkomstårene 2019 og 2020 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 133.255 kr. og forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 299.340 kr. Skattestyrelsen har anset udgifter til nogle af selskabets underleverandører for at dække over lønudgifter til uregistreret arbejdskraft og har som følge heraf forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med i alt 630.286 kr. for den påklagede periode. Forhøjelserne er baseret på henholdsvis ikke godkendt skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til underleverandører, da Skattestyrelsen har fundet, at fakturaerne udstedt af underleverandørerne ikke er udtryk for faktisk leverede ydelser. Klageren er for indkomstårene 2019 og 2020 blevet maskeret udbyttebeskattet vedrørende selskabets udgift på 61.250 kr. inkl. moms til underleverandøren [virksomhed6] ApS vedrørende ”Brugt storkøkkeninventar iht aftale” og selskabets udgift på 43.125 kr. inkl. moms til underleverandøren [virksomhed7] ApS. Skattestyrelsen har vurderet, at de to underleverandører ikke har kunnet levere de fakturerede varer, og har derfor anset fakturaerne som fiktive. De fakturerede beløb er i stedet anset for at være overgået til klageren som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet som eneanpartshaver. Selskabet har bogført de to fakturaer på konto 5281 “Tilgang i året, Driftsmidler” og konto 5361 ”Tilgang i årets løb” under Indretning af lejede lokaler og har bogført moms på konto 6902 “Indgående moms”. Selskabet har ligeledes betalt de udstedte fakturaer via selskabets konto i [finans1], med kontonummer [kontonr.1]. Følgende forhold gør sig gældende vedrørende underleverandørerne, som har udstedt fakturaerne: [virksomhed6] ApS, CVR-nr.: [...3], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 23. juli 2019 og registreret under branchekoden 773200 ”Udlejning og leasing af entreprenørmateriel”. [virksomhed6]’s formål var udlejning og leasing af entreprenørmateriel. Ifølge CVR har [virksomhed6] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed6] blev den 4. marts 2021 taget under konkursbehandling og blev opløst den 12. oktober 2021. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt én faktura med nr. 186 af 15. august 2019 på 61.250 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 12.250 kr. Fakturaen vedrører ”Brugt storkøkkeninventar iht aftale”. Selskabet har fremsendt fire billeder af køkkeninventar, herunder bl.a. bordplade, køleskabe, køkkenskuffer m.v. i tilknytning til fakturaen. Billederne er ikke dateret. Fakturaen indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvilket køkken der er tale om, hvornår det er leveret eller hvem, det er leveret af. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed6] ikke har angivet moms, selvom [virksomhed6] har været momsregistreret, at [virksomhed6] ikke har været registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver, at [virksomhed6] ikke har indsendt regnskab for 2020, at [virksomhed6] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelse, og at [virksomhed6] har indsat beløbet på en konto hos [finans2] i Litauen samt en konto hos [finans3]. [virksomhed7] ApS, CVR-nr.: [...4], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 19. marts 2020 og registreret under branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” samt bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed7]’s formål var at drive virksomhed ved formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed7] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed7] blev den 16. juli 2021 taget under konkursbehandling. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt én faktura med nr. 10513 af 7. august 2020 på 43.125 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 8.625 kr. Fakturaen vedrører ”New Yorker skydedør, speciel mål. Pulver lakeret sort.”. Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af New Yorker skydedøren. Selskabet har fremsendt ét billede af en New Yorker skydedør i tilknytning til fakturaen. Billedet er ikke dateret. Fakturaen indeholder ikke nærmere angivelse af det udførte arbejde, herunder hvad der er leveret, hvornår det er leveret eller af hvem, det er leveret. Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger til fakturaen. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at Skattestyrelsen har udført kontrol af [virksomhed7], at [virksomhed7] ikke har været registreret som arbejdsgiver, at [virksomhed7] ikke har været registreret med A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed7] ikke har solgt inventar, og at [virksomhed7] ikke har haft tekniske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Selskabet har oplyst, at [person3] har været kontaktperson for [virksomhed7] og har angivet følgende e-mailadresse som kontaktoplysning: [e-mail1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 61.250 kr. for indkomståret 2019 og med 43.125 kr. for indkomståret 2020, da Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets overførsler vedrørende de to fakturaer til underleverandørerne [virksomhed6] og [virksomhed7] ikke dækker over erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen anser herefter ikke hævningerne for afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Skattestyrelsens ændringer Udgift til [virksomhed6] ApS i selskabet [virksomhed1] ApS anses for skattepligtig og beskattes som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. 61.250 kr. Udgift til [virksomhed7] ApS i selskabet [virksomhed1] ApS anses for skattepligtig og beskattes som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. 43.125 kr. … Sagsfremstilling og begrundelse … 1.2. Dine bemærkninger Skattestyrelsen har modtaget indsigelse, af den 30. maj 2022 fra advokatfirmaet [person4], som er identisk med indsigelsen til selskabet [virksomhed1] ApS. Denne indsigelse omhandler selskabets brug af underleverandører. Der er modtaget billeder på det udført arbejde omkring stor køkken og New Yorker dør den 2. juni 2022, jf. vedlagte. Advokaten [person4] oplyser følgende: ”Til orientering fremsender jeg kopi af min skrivelse af d.d. til Skattestyrelsen vedr. [virksomhed1] ApS. F.s.v.a. de 2 fakturaer, De har støttet ændringen på, henviser jeg til bemærkninger og den dokumentation, jeg har fremsendt i sagen [virksomhed1] ApS, og fastholder, at der ikke skal ske nogen ændring af min klients indtægt for 2019 og 2020, således at det bestrides, at min klients aktieindkomst for de 2 år, overhovedet skal forhøjes.” Det er aftalt, at I vender tilbage senest den 20. juni 2022, ellers vil vi afslutte vores sag på det foreliggende grundlag. Endvidere er det aftalt, at hvis der kommer nye oplysninger vi I anmode om genoptagelse eller klage videre i klagesystemet. … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabet [virksomhed1] ApS konstateret, at der for indkomståret 2019, er købt, hos [virksomhed6] ApS, et brugt storkøkken til 61.250 kr. For indkomståret 2020, er der købt, hos [virksomhed7] ApS, en New Yorker skydedør til 43.125 kr. Skattestyrelsen har ved kontrol af ovenstående selskaber konstateret, at selskaberne ikke har kunnet levere de fakturerede varer og anser fakturaerne som fiktive. Vi har vurderet, at de fakturarede beløb er overgået til dig, som følge af din bestemmende indflydelse i selskabet, som hovedanpartshaver, hvorfor din aktieindkomst ansættes med: 2019: Købt hos [virksomhed6] ApS 61.250 kr. Maskeret udlodning (aktieindkomst) i alt 61.250 kr. 2020: Købt hos [virksomhed7] ApS 43.125 kr. Maskeret udlodning (aktieindkomst) i alt 43.125 kr. Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet er afholdt i hovedanpartshaver interesse, er udgiften skattepligtig for hovedanpartshaver som løn eller udbytte. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt der udloddes fra selskabet til selskabets ejer henregnes til udbytte. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 skal ansættes i overensstemmelse med det selvangivne. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Det fastholdes, at det brugte storkøkken i 2019, som blev købt for 61.250,00, reelt er leveret, og jeg forstår Skattestyrelsens afgørelse således, at man ikke bestrider, at det rent faktisk er leveret, jf. den dokumentation, der er fremsendt. Det samme gælder, for så vidt angår udgiften til newyorker-skydedør på kr. 43.125,00 i 2020. Det bestrides, at de selskaber, som har sendt fakturaerne, ikke har kunnet leverede de fakturerede varer, og det fastholdes, at varerne rent faktisk er leveret, hvorfor der ikke er baggrund for at forhøje skatteyderens aktieindkomst. …” Klageren har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 3. oktober 2023 oplyst, at hans selskab drev [virksomhed8] [by1], at selskabet har haft en succesfuld udbringningsvirksomhed, men at udbringningen nu kom til at foregå via blandt andet [virksomhed9]. Hans selskab har været ved at få lavet en ny disk, der kan holde maden varm, hvor budene kunne afhente maden. Restauranten holdt længe åbent og leverede til store kunder så som [virksomhed4] og [virksomhed5]. Klageren oplyste, at han kom i kontakt med de forskellige underleverandører via besøg i selskabets restaurant. Klagerens repræsentant anførte, at det var uforståeligt, at der ikke kunne opnås fradrag for dyre maskiner, som var indkøbt til virksomheden, samt bekosteligt inventar, f.eks. en New Yorker skydedør. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har den 31. maj 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”Idet jeg henviser til Skatteankestyrelsens skrivelse af d.d., skal jeg oplyse, at jeg naturligvis kan tiltræde, at Skattestyrelsens afgørelse sættes til 0,00 som foreslået af Skatteankestyrelsen. Jeg er ligeledes enig i, at begge beløb kan henføres til selskabets driftsomkostninger, men jeg er ikke enig i, at de skal anses som lønudgifter til uregistreret arbejdskraft for selskabet. Dette behandles i en anden sag. …” Udtalelse og bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 4. juni 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, er Skattestyrelsen enig i at der herefter ikke er grundlag for at beskatte klageren af fakturaerne fra [virksomhed6] og [virksomhed7] som maskeret udbytte, da beløbene kan henføres til selskabets driftsomkostninger. Skattestyrelsen tiltræder dermed Skatteankestyrelsens indstilling om at nedsætte Skattestyrelsens afgørelse til 0 kr. Den i afgørelsen foretagne forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 med 61.250 kr. og for indkomståret 2020 med 43.125 kr. bortfalder dermed. Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 61.250 kr. for indkomståret 2019 og med 43.125 kr. for indkomståret som følge af, at selskabets overførsler til underleverandørerne [virksomhed6] og [virksomhed7] ikke er anset som afholdt i selskabets interesse. Det fremgår også af Skatteankestyrelsens indstilling, at den i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] har indstillet forhøjelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ændringer af selskabets indkomst. Derudover fremgår det af Skatteankestyrelsens indstilling, at den også i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag2] har indstillet forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 og i denne forhøjelse af skyldig A-skat og AM-bidrag er der medtaget udgifter på 61.250 kr. inkl. moms vedrørende fakturanr. 186 fra [virksomhed6] og på 43.125 kr. inkl. moms vedrørende fakturanr. 10513 fra [virksomhed7] i beregningsgrundlaget, da disse udgifter også anses at dække over lønudgifter til uregistreret arbejdskraft. Skattestyrelsen har i sine udtalelser i de to lige ovenfor anførte sager med henholdsvis Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] og sagsnr. [sag2] tilsluttet sig Skatteankestyrelsens indstillinger. Skattestyrelsen er således enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] skal udgifterne til [virksomhed6] og [virksomhed7] med samlet 104.375 kr. inkl. moms indgå som yderligere lønudgifter i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020, fordi udgifterne til [virksomhed6] og [virksomhed7] anses at dække over lønudgifter til uregistreret arbejdskraft for selskabet, Herefter er der heller ikke grundlag for at beskatte klageren af fakturaerne fra [virksomhed6] og [virksomhed7] som maskeret udbytte, da beløbene kan henføres til selskabets driftsomkostninger. Skattestyrelsen tiltræder dermed som allerede anført Skatteankestyrelsens indstilling om at nedsætte Skattestyrelsens afgørelse til 0 kr. …” Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Repræsentanten har den 1. juli 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse til indstillingen: ”… Selvom jeg er enig i, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse skal følges, således at [klager]s skattepligtige indkomst ikke reguleres, og således at beskatningen sættes til kr. 0,00 for indkomståret 2019 og 2020, skal jeg fastholde de indsigelser, som jeg er fremkommet med. Begrundelsen fra Skatteankestyrelsens side er, at de 2 fakturaer dækker over lønudgifter til uregistreret arbejdskraft for selskabet, og at klageren derfor ikke skal beskattes af fakturaerne som maskeret udbytte, da beløbene kan henføres til selskabets driftsomkostninger. Jeg er enig i, at udgifterne skal henføres til selskabets driftsomkostninger – men ikke som lønudgifter og overhovedet ikke til uregistreret arbejdskraft. Jeg bemærker i den forbindelse, at fakturaerne hovedsageligt vedrører levering af materialer og derfor kun i et væsentligt mindre omfang lønudgifter, som har været afholdt af underleverandører for det firma, som har fremsendt fakturaerne, og hvis disse underleverandører ikke har haft ansatte eller anvendt ansatte og aflønnet disse sort, kunne skatteyderen intet kende til dette. De omhandlede fakturaer må derfor i forhold til denne betragtes som reelle. Med denne begrundelse kan jeg tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. …” Repræsentanten har den 30. september 2024 indgivet en begæring om syn og skøn for [by1]s Byret, hvor der er anmodet om syn og skøn i forhold til at vurdere de til selskabet fakturerede ydelser, herunder en afklaring af størrelsen af udgifter medgået til anvendte materialer, som relaterer sig til de fakturerede ydelser. [by1]s Byret afsagde kendelse den 19. februar 2025, hvor repræsentantens begæring om syn og skøn ikke blevet taget til følge. Af kendelsen fremgår følgende: ”Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at spørgsmålet i den verserende klagesag ved Landsskatteretten er, om de fakturaer, der er fremlagt af rekvirenten, er fiktive eller dækker over reelt leverede varer og ydelser. Tvisten er således, om ydelserne er leveret af de selskaber, der har udstedt fakturaerne, eller om fakturaerne er fiktive. Parterne er enige om, at rekvirenten har fået udført det arbejde, som er beskrevet i fakturaerne, og retten finder derfor, at det er uden betydning for sagen at få en skønsmand til at beskrive arbejdet og udtale sig om, at arbejdet er udført. Retten finder det endvidere uden betydning for sagen, om den fakturerede pris for det udført arbejde er rimelig. Retten finder det endeligt uden betydning for sagen at få et skøn over prisens fordeling på henholdsvis materialer og arbejdsløn. Som følge heraf finder retten, at den af rekvirenten ønskede bevisførelse i form af syn og skøn i henhold til det fremlagte udkast til skønstema er uden betydning for sagen ved Landsskatteretten. Rekvirentens begæring om syn og skøn tages derfor ikke til følge, jf. retsplejelovens § 341. …” Supplerende udtalelse fra Skattestyrelsens til repræsentantens bemærkninger Skattestyrelsen er den 8. august 2025 fremkommet med følgende bemærkninger til repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skatteankestyrelsen har den 7. august 2025 via mail sendt repræsentantens bemærkninger med tilhørende bilag til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for i alt fem sager for henholdsvis klagerne [virksomhed10] ApS, [virksomhed3] ApS og [klager] til Skattestyrelsen. Skatteankestyrelsen har også sendt kopi af kendelse afsagt af [by1]s Byret (Sag [sag3] ApS mod Skatteforvaltningen) om repræsentantens anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn i klagesagerne for [virksomhed1] ApS. Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse i de fem sager giver ikke Skattestyrelsen anledning til yderligere bemærkninger, da der ikke ses at være nye oplysninger heri, der kan ændre på Skattestyrelsens opfattelse af sagerne. Skattestyrelsen henviser derfor til sine tidligere fremsendte udtalelser til Skatteankestyrelsen i de fem sager. Skattestyrelsen bemærker også, at det af kendelsen fra [by1]s Byret ([sag4], fremgår, at retten efter de forliggende oplysninger lægger til grund, at spørgsmålet i den verserende klagesag ved Landsskatteretten er, om de fakturaer, der er fremlagt af rekvirenten, er fiktive eller dækker over reelt leverede varer og ydelser. Desuden fremgår det af kendelsen fra [by1]s Byret, at tvisten således er, om ydelserne er leveret af de selskaber, der har udstedt fakturaerne, eller om fakturaerne er fiktive, og derudover også at parterne er enige om, at rekvirenten har fået udført det arbejde, som er beskrevet i fakturaerne, hvorfor retten finder, at det er uden betydning for sagen at få en skønsmand til at beskrive arbejdet og udtale sig om, om arbejdet er udført.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 61.250 kr. for indkomståret 2019 og med 43.125 kr. for indkomståret 2020 som følge af, at selskabets overførsler til underleverandørerne [virksomhed6] og [virksomhed7] ikke er anset som afholdt i selskabets interesse. Retsgrundlaget Aktieindkomst omfatter blandt andet det samlede beløb af aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har anset de udgifter, som klagerens selskab har haft til [virksomhed6] på 61.250 kr. inkl. moms vedrørende fakturanr. 186 og på 43.125 kr. inkl. moms vedrørende fakturanr. 10513 som maskeret udbytte til klageren og beskattet ham heraf. Selskabet har for indkomstårene 2019 og 2020 bogført udgifterne til henholdsvis [virksomhed6] og [virksomhed7] på bogføringskonto 5281 ”Driftsmidler” og 5361 ”Indretning lejede lokaler” svarende til fakturabeløbene ekskl. moms. De tilhørende momsbeløb er bogført på konto 6902 ”Indgående moms”. Landsskatteretten har ikke afgørelsen angående selskabet til prøvelse, men er enig i Skattestyrelsens vurdering af, at der ikke er sket reel levering af varerne fra underleverandørerne til selskabet. Der er henset til, at underleverandørerne ikke har været arbejdsgiver- og momsregistreret og ej heller været registreret med ansatte i perioden, ligesom [virksomhed7] er taget under konkursbehandling og [virksomhed6] er opløst efter konkurs. Derudover indeholder fakturaerne ikke nærmere specificerede oplysninger angående varerne. Efter en konkret vurdering anses udgifterne i stedet for anvendt til aflønning af uregistreret arbejdskraft. Herved er henset til selskabets omsætning. Herefter er der ikke grundlag for at beskatte klageren af fakturaerne fra [virksomhed6] og [virksomhed7] som maskeret udbytte, da beløbene kan henføres til selskabets driftsomkostninger i form af lønudgifter. Landsskatteretten nedsætter derfor Skattestyrelsens ansættelse til 0 kr.