Delvis toldfritagelse ved systemfejl i kontingentanmodning om stålimport

Journalnr. 22-0059689 Toldstyrelsen har givet selskabet toldfritagelse vedrørende 84,2817 % af den skyldige told på varepost nr. 6 importeret på toldangivelse nr. [...22]. Selskabet er pålagt at betale de resterende 15,7183 % af den skyldige told. Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Det fremgår af regnskaberne for [klager] A/S (herefter selskabet), at dets hovedaktivitet er handel med plader og bjælker af jern og stål. I 2021 indgik selskabet bl.a. en aftale om køb af stål med oprindelse i Indien. Stålet, der blev toldangivet under referencenummer [...22], omfattede 6 vareposter. Vareposterne var alle toldangivet som omfattet af toldkontingentet med nummer [...39]. Vareposterne omfattede følgende mængder: Varepost nr. 1 607.138 kg Varepost nr. 2 401.669 kg Varepost nr. 3 506.655 kg Varepost nr. 4 327.816 kg Varepost nr. 5 390.242 kg Varepost nr. 6 13.688.380 kg I alt 15.921.900 kg Selskabet toldangav varerne den 1. januar 2022. Toldstyrelsen antog toldangivelsen den 3. januar 2022. Der var ingen tarifmæssig told på varerne, men der skulle betales antidumpingtold med 25 %, hvis varerne ikke var omfattet af toldkontingentet med nr. [...39]. EU’s toldkontingenter administreres af de nationale toldmyndigheder i samarbejde med Kommissionen. Toldstyrelsen er ansvarlig for at kontrollere angivelserne og sikre, at en anmodning om kontingent er berettiget. Er den det, skal Toldstyrelsen sende anmodningen til Kommissionen, modtage Kommissionens svar og derefter tildele trækningsrettigheder. Kommissionen har ansvaret for at modtage og behandle trækningsanmodninger og for at underrette medlemsstaterne om resultaterne af hver behandling. Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om balancen for de enkelte toldkontingenter. I den foreliggende sag sendte Toldstyrelsen en anmodning om kontingent af de importerede varer på varepost nr. 1 til 5 til Kommissionen den 4. januar 2022. Selskabet fik tildelt toldkontingent på disse vareposter med 100 % og skulle dermed ikke betale told af importerne. På grund af en fejl i filoverførslen til EU’s database blev Toldstyrelsens anmodning om kontingent på varepost nr. 6 ikke sendt den 4. januar 2022. Toldstyrelsen har anset dette for en myndighedsfejl og derfor spurgt Kommissionen, hvad selskabet ville have fået i kontingent, hvis anmodningen om toldgodtgørelse på varepost nr. 6 var blevet sendt den 4. januar 2022. Kommissionen har oplyst, at selskabet ville have fået toldkontingent på 84,2817 % af varepost nr. 6, hvis fejlen i Toldstyrelsens systemer ikke var opstået. Følgende fremgår af Kommissionens svar: ”The management of quotas is made in accordance with Article 49 to 54 of the UCC implementing regulation (2015/2447). For the specific situation of the beginning of the calendar year, Article 49, 3 reads as follows: 3. For the purpose of this Section, declarations for release for free circulation accepted by the customs authorities on 1, 2, or 3 January shall be regarded as being accepted on 3 January of the same year, where one of those days falls on a Saturday or Sunday, such acceptance shall be regarded as having taken place on 4 January of that year. At the exception of your request, the EU Commission received 61 requests based on declarations accepted on 1, 2, 3 and 4 January 2022. They amounted for a total volume of 44 600 739 kg. Having in mind that the volume of the quota with order number [...39] for the period 01.01.2022-31.03.2022 was fixed at 49 127 060 kg, if your request (13.688.390 kg) would be added to the total volume of requests, the requested volume would reach a total amount of (44 600 739 + 13 688 380) 58 289 119 kg. Therefore the pro rata allocations would be (49 127 060 / 58 289 119) 84.2817 %.” Toldstyrelsen har beregnet tolden af varepost nr. 6 til 23.643.344,70 kr., men reduceret det beløb, som selskabet skal betale med 84,2817 %, således at selskabet kun skal betale forskellen mellem den beregnede toldskyld og det fritagne beløb, dvs. 3.716.331,90 kr. Følgende fremgår af Kommissionens hjemmeside vedrørende toldkontingent [...39]: ”Tariff quota details Order number [...39] Validity period 01-01-2022 – 31-03-2022 Origin India Initial amount 49127060 Kilogram Amount 49127060 Kilogram Balance 0 Kilogram Transferred amount Exhaustion date 05-01-2022 Critical Yes Last import date 05-01-2022 Last allocation date 01-04-2022 (…) Allocated percentage at the exhaustion date 100 Associated TARIC code (…)” Toldstyrelsens afgørelse Toldstyrelsen har givet selskabet toldfritagelse med 84,2817 % af varepost nr. 6 importeret på toldangivelse nr. [...22]. Selskabet skal betale told af de resterende 15,7183 %. Afgørelsen er bl.a. begrundet med følgende: ”Afgørelse om opkrævning af toldskyld Der skal betales mere i told, da der er på grund af en fejl i filoverførslen til EU-databasen, ikke er blevet tildelt kontingent på varepost 6 i toldangivelse med referencenummer [...22]. Der er derfor opstået toldskyld i henhold til EUTK, artikel 77, stk. 1, litra a: (…) Afgørelse om Toldfritagelse Vi har valgt at tage afgørelsen om toldfritagelse op af egen drift i henhold til EUTK, artikel 116 og 119, Da det skyldes en fejl i Toldstyrelsens system, at anmodningen om kontingenttoldbehandling af varepost 6 ikke er overført korrekt til EU-databasen. Kommissionen har oplyst at der ville være tildelt kontingent på 84,2817% af det angivne, såfremt der ikke var sket en fejl i Toldstyrelsens systemer. Toldstyrelsen har derfor truffet afgørelse om toldfritagelse på 84,2817% af toldbeløbet på varepost 6. Kommissionen har den 25. april 2022 truffet afgørelse om toldfritagelse efter EUTK art. 119, stk. 2, i en lignende sag, Toldstyrelsen har derfor iht. art. 116, stk. 3, kompetence til at træffe afgørelse om toldfritagelse uden forelæggelse for kommissionen.” Udtalelse fra Toldstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Toldstyrelsen den 18. august 2022 udtalt følgende: ”Toldstyrelsens begrundelse/vurdering Toldstyrelsen har af egen drift vurderet, at [klager] A/S er berettiget til delvis toldfritagelse på 84,2817% af toldbeløbet på varepost 6 på toldangivelsen med referencenummer [...22], jf. EUTK art. 116, stk. 4 og 119, stk. 2. Toldstyrelsen har givet denne fritagelse, da virksomheden på grund af en fejl i Toldstyrelsens system kun fik tildelt kontingenttoldbehandling på vareposterne 1-5 ud af 6 vareposter på toldangivelsen. Toldangivelsen blev indsendt den 1. januar 2021 og antaget af Toldstyrelsen den 3. januar 2021. Systemfejlen medførte dog, at oplysningerne vedrørende varepost 6 ikke blev sendt til EU databasen. Der er givet delvis toldfritagelse og dermed ikke fuld toldfritagelse, idet virksomheden ville have fået tildelt 84,2817% i kontingent, såfremt der ikke var sket en fejl i Toldstyrelsens system, og oplysningerne var overført korrekt til EU databasen. Det skal bemærkes, at i henhold til EUTK art. 116, stk. 3, skal en sag om toldgodtgørelse/-fritagelse i medfør af art. 119 forelægges for Europa-Kommissionen, når beløbet overstiger 500.000 Euro, som følge af en fejl, medmindre Kommissionen allerede enten har fået forelagt en sag eller vedtaget en afgørelse i en sag, hvor lignende faktiske eller retlige forhold gør sig gældende. Dette var tilfældet i denne sag, hvor Kommissionen havde fået forelagt en lignende sag. – se Kommissionens afgørelse (afgørelsen er offentliggjort på Kommissionens hjemmeside). EU-Domstolen har fastslået, at medlemsstaterne er bundet af Europa-Kommissionens vurderinger i lignende sager. Toldstyrelsens bemærkninger til klagen 1. Klager skriver, at ”Det gøres helt overordnet gældende, at [klager] A/S er berettiget til at få 100% toldfritagelse relaterende til selskabets varepost 6 i toldangivelse af 1. januar 2022 med referencenummer [...22]. (…) Henset til, at der i sagen er tale om en systemfejl, som Toldstyrelsen ubestridt er ansvarlig for, og da der ikke er fremlagt nærmere dokumentation/aktindsigt for, at det ikke er systemfejlen, der har medført, at [klager] A/S alene opnår toldfritagelse med 84,2817%, gøres det gældende, at det må lægges til grund, at alle andre tilsvarende stålimportører, der angav i samme periode har opnået 100% toldfritagelse, og at [klager] A/S derfor ligeledes var berettiget hertil.” Vedr. toldkontingentordninger Toldkontingentordningerne administreres af Europa-Kommissionen. Der sker ikke en fordeling af kvoter til de enkelte medlemsstater, men fordelingen af toldkontingenter til importørerne sker ved tildeling i Europa-Kommissionen. Fordelingen mellem importørerne sker på EU-plan i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til fri omsætning, jf. GF art. 49, stk. 1. Angivelser om overgang til fri omsætning, der er antaget 1., 2. eller 3. januar, anses som værende antaget den 3. januar samme år. Såfremt en af disse datoer falder på en lørdag eller en søndag, anses antagelsen for at have fundet sted den 4. januar samme år, jf. GF art. 49, stk. 3. Anmodninger om udnyttelse af et toldkontingent, som vedrører angivelser, der er antaget på samme dato som tildelingsdagen, overstiger restmængden af toldkontingentet, tildeler Kommissionen mængderne forholdsmæssigt på grundlag af de ønskede mængder, jf. GF art. 51, stk. 4 Det fremgår af Europa-Kommissionens ”Administrativt arrangement vedrørende forvaltning af toldkontingenter (Version af 1.5.2017)”, at i tilfælde hvor en medlemsstat, som følge af en fejl begået af toldmyndighederne, ikke indfører en anmodning om træk i kontingentsystemet i rette tid, kan Kommissionen underrette den berørte medlemsstat om, hvilken fordel anmodningen ville have medført, hvis indførelsen ikke havde været forsinket (punkt 41). Vedr. sagen Som det fremgår af Toldstyrelsens afgørelse af 30. juni 2022, så har Toldstyrelsen anmodet Kommissionen om at oplyse, hvor meget virksomheden ville have fået tildelt i kontingent, såfremt Kommissionen havde modtaget oplysningerne rettidigt med henblik på at kunne fastsætte toldfritagelsesbeløbet. Kommissionens svar er fremsendt til virksomheden i forbindelse med sagsbehandlingen. Det er Toldstyrelsens vurdering, at Kommissionens oplysninger er tilstrækkelige for, at styrelsen kan fastsætte, hvilket beløb, der skal gives toldfritagelse for. Der vurderes ikke at være hjemmel til at give virksomheden toldfritagelse for de resterende 15,7183 % af toldbeløbet. Metoden for udregning af beløbet er ligeledes anerkendt af EU-domstolen. Det bemærkes, at såfremt oplysningerne på varepost 6 var indsendt rettidigt, så havde tildelingen af kontingent på vareposterne 1-5 ligeledes været på 84,2817 % og ikke de tildelte 100 %, idet mængden af anmodninger ville have oversteget mængden af toldkontingent. Den omhandlende toldangivelse ([...22]) består af 6 vareposter. Anmodningerne for vareposterne 1-5, der samlet har en mængde på 2.233.520 kg, blev sendt rettidigt til Kommissionen. Virksomheden fik derfor tildelt 100 % på vareposterne, da den samlede mængde anmodninger om kontingent ikke oversteg restmængden i kontingentet. Ved toldfritagelsen har virksomheden fået fritagelse for, hvad der svarer til en mængde på 11.536.799 kg. Virksomheden har således fået tildelt i alt 13.770.319 kg. Toldstyrelsen har lavet følgende udregning vedrørende tildeling: Tildeling inkl. toldfritagelse: Vp 1-5 2.233.520 kg. Vp 6 - toldfritagelse 11.536.799 kg. I alt 13.770.319 kg. Simuleret tildeling – hvis alle vareposter var sendt rettidigt – tildelingsprocent på 84,2817: Vp 1-5 1.882.448 kg. (84.2817 % af 2.233.520 kg) Vp 6 11.536.799 kg. I alt 13.419.247 kg. Difference: Tildeling inkl. toldfritagelse. 13.770.319 kg. Simuleret tildeling 13.419.247 kg. Mertildeling pga. sag 353.072 kg. Udregningen viser, at virksomheden har fået tildelt en mængde på 353.072 kg mere i kontingent, end hvis der ikke var sket en systemfejl og oplysningerne således var indsendt rettidigt til Kommissionen. Det bemærkes desuden, at såfremt der gives fuld toldfritagelse i denne sag, så bliver virksomheden yderligere stillet bedre end andre virksomheder, der måtte have søgt del i det samme kontingent. 2. Klager skriver, at ”Der er forud for Toldstyrelsens afgørelse anmodet om aktindsigt i de andre toldangivelser indgivet i samme periode (…) Toldstyrelsen har imidlertid afslået at give aktindsigt.” Det er ikke Toldstyrelsens opfattelse, at der klages over Toldstyrelsens afgørelse i aktindsigtssagen. Toldstyrelsen har dog følgende bemærkninger: Toldstyrelsen gør opmærksom på, at klagen over styrelsens afslag på aktindsigt ikke blev oversendt til behandling hos Skatteankestyrelsen, efter aftale med [advokatfirma1], der netop ikke ønskede, at sagen blev oversendt – Se telefonnotat af 2.marts 2022. Hverken [klager] eller [advokatfirma1] har efterfølgende anmodet Toldstyrelsen om at oversende klagen til Skatteankestyrelsen. Det er korrekt, at Toldstyrelsen har givet afslag på aktindsigt. Dette skyldes, at styrelsen ikke er i besiddelse af de oplysninger, som ønskedes udleveret. Disse oplysninger findes hos Europa-Kommissionen. [advokatfirma1] blev derfor i forbindelse med telefonsamtalen den 2. marts 2022 og via mail ligeledes vejledt i, hvordan de skulle søge aktindsigt hos Europa-Kommissionen. Toldstyrelsen er ikke vidende om, hvorvidt [advokatfirma1] eller [klager] har søgt om aktindsigt i de pågældende ønskede oplysninger hos Europa-Kommissionen.” I et brev dateret den 7. oktober 2024 har Toldstyrelsen endvidere svaret på spørgsmål fra selskabets repræsentant: ”Skatteankestyrelsen har den 5. september 2024 videresendt [advokatfirma1]’s mail af den 3. september 2024 til bevarelse hos Toldstyrelsen. Jeg skal indledningsvist bemærke, at en del af de stillede spørgsmål allerede er besvaret i den påklagede afgørelse eller i Toldstyrelsens udtalelse af den 18. august 2024, hvorfor der også er henvist til disse. [advokatfirma1] stiller i deres mail følgende spørgsmål: 1. Hvad er der gået galt i sagen? 2. Hvordan kunne det ske? 3. Hvornår skete det? Følgende fremgår af den påklagede afgørelse: ”Der skal betales mere i told, da der er på grund af en fejl i filoverførslen til EU-databasen, ikke er blevet tildelt kontingent på varepost 6 i toldangivelse med referencenummer [...22]. (…) Vi har valgt at tage afgørelsen om toldfritagelse op af egen drift i henhold til EUTK, artikel 116 og 119, Da det skyldes en fejl i Toldstyrelsens system, at anmodningen om kontingenttoldbehandling af varepost 6 ikke er overført korrekt til EU-databasen.” Videre fremgår det af toldstyrelsen udtalelse af 18. august 2022: ”Toldstyrelsen har givet denne fritagelse, da virksomheden på grund af en fejl i Toldstyrelsens system kun fik tildelt kontingenttoldbehandling på vareposterne 1-5 ud af 6 vareposter på toldangivelsen. Toldangivelsen blev indsendt den 1. januar 2021 og antaget af Toldstyrelsen den 3. januar 2021. Systemfejlen medførte dog, at oplysningerne vedrørende varepost 6 ikke blev sendt til EU databasen.” Jeg kan hertil oplyse, at fejlen skete den dag, hvor systemet sendte filen, altså den 4. januar 2022, som er hverdagen efter antagelsdatoen den 3. januar 2022. Vi har desværre ikke yderlige oplysninger om den pågældende systemfejl, og vi kan derfor ikke fortælle yderligere. [advokatfirma1] stiller desuden følgende spørgsmål i deres baggrundsafsnit: Hvad står antagelsesdagen for? Og hvad står ”Dato:” for (hvilken handling dækker den over)? Antagelsesdatoen er den dato, hvor Toldstyrelsen antager toldangivelsen/ansøgningen til behandling, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen artikel 12. ”Dato” er den dato, hvor den pågældende varepost er opdateret i forhold til kontingentanmodningen. [advokatfirma1] skriver videre: Af vedlagte ”status på angivelse” udsøgt den 25. januar 2022 fremgår det, at datoen for 5 af ansøgningerne var 2022.01.11 09:34, medens datoen for den sidste var 2022.01.25 11:25. Hvad står datoerne for (hvilke handlinger dækker de over)?, og hvorfor er der forskellige datoer? Varepost 1-5 er opdateret den 11. januar 2022 med oplysning om Kommissionens tildeling af kontingent, hvor varepost 6 er teknisk opdateret den 25. januar 2022, hvilket sker, for at angivelsen ikke låses for eventuel regulering. [advokatfirma1] skriver endvidere: Det fremgår for alle vareposter, at de havde kontingent status 30, og at reguleringsprocenten var 100,0%. Faktum er således frem til og med 25. januar 2022 ganske klart. Alle 6 vareposter var antaget; alle havde kontingent status 30, og det stod angivet, at reguleringsprocenten var 100,0% for alle vareposter. Dette kan efter [klager] A/S’ og min opfattelse ikke forstås på anden måde, end at [klager] A/S havde krav på at få refunderet tolden med 100%. Det efterfølgende forløb, hvor den største af vareposterne (varepost 6 med en kontingentmængde på 13688380 KGM) ”forsvinder”, står helt uafklaret for mine klienter og mig, hvilket er baggrunden for ønsket om ovennævnte afklaring. Toldstyrelsen fastholder følgende som fremgår af Toldstyrelsens udtalelse af 18. august 2022: (…) ” Vedr. sagen Som det fremgår af Toldstyrelsens afgørelse af 30. juni 2022, så har Toldstyrelsen anmodet Kommissionen om at oplyse, hvor meget virksomheden ville have fået tildelt i kontingent, såfremt Kommissionen havde modtaget oplysningerne rettidigt med henblik på at kunne fastsætte toldfritagelsesbeløbet. Kommissionens svar er fremsendt til virksomheden i forbindelse med sagsbehandlingen. Det er Toldstyrelsens vurdering, at Kommissionens oplysninger er tilstrækkelige for, at styrelsen kan fastsætte, hvilket beløb, der skal gives toldfritagelse for. Der vurderes ikke at være hjemmel til at give virksomheden toldfritagelse for de resterende 15,7183 % af toldbeløbet. Metoden for udregning af beløbet er ligeledes anerkendt af EU-domstolen. Det bemærkes, at såfremt oplysningerne på varepost 6 var indsendt rettidigt, så havde tildelingen af kontingent på vareposterne 1-5 ligeledes været på 84,2817 % og ikke de tildelte 100 %, idet mængden af anmodninger ville have oversteget mængden af toldkontingent. Den omhandlende toldangivelse ([...22]) består af 6 vareposter. Anmodningerne for vareposterne 1-5, der samlet har en mængde på 2.233.520 kg, blev sendt rettidigt til Kommissionen. Virksomheden fik derfor tildelt 100 % på vareposterne, da den samlede mængde anmodninger om kontingent ikke oversteg restmængden i kontingentet. Ved toldfritagelsen har virksomheden fået fritagelse for, hvad der svarer til en mængde på 11.536.799 kg. Virksomheden har således fået tildelt i alt 13.770.319 kg.” Jeg kan hertil oplyse, at det er korrekt, at alle vareposter var antaget. Det er ligeledes korrekt, at vareposterne 1-5 stod i status 30 med 100 % tildeling, efter den 11. januar 2022, hvor der var sket tildeling af kontingent fra Kommissionen. Når en angivelse er antaget med kontingenttoldbehandling og er sendt til det nationale QUOTA-system (kontingentsystem), så vil denne angivelse stå i status 20, indtil der kommer svar fra QUOTA-systemet/Kommissionen. Varepost 1-5 vil derfor have stået i status 20, indtil den 11. januar 2022, hvor varepost 6 vil have stået i status 20, indtil den 25. januar 2022, hvor der sker en teknisk rettelse af vareposten, så angivelsen ikke låses for eventuel regulering.” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til toldfritagelse med 100 % af varepost nr. 6 importeret på toldangivelse nr. [...22]. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”Sagsfremstilling Det forholder sig således, at import af stålprodukter fra lande uden for EU pålægges en straftold. Der kan imidlertid importeres en vis mængde stålprodukter pr. kvartal som undtages fra straftold. Mængden fastsættes af EU via EU's stålkontingent. Stålkontingentet fastsætter således kvartalsvist importkvoter gældende for de enkelte medlemslande. Kvoten opbruges og tildeles løbende efter importørens anmodning ud fra ”først-til-mølle”-princippet. Danmarks importkvote var for den i sagen omhandlede periode, 1. kvartal 2022, på 49.127.060 kg., hvortil henvises til Kontingentoplysninger for 1. kvartal 2022, jf. Bilag 2. [klager] A/S anmeldte den 1. januar 2022, kl. 00:06 vareposterne 1-6 ved toldangivelse med referencenummer [...22] til Toldstyrelsen. Toldstyrelsen har telefonisk oplyst, at der pr. 4. januar 2022 var anmeldt en total mængde på 44.600.739 kg. Toldstyrelsen har oplyst, at denne mængde var ekskl. [klager] A/S’ varepost 6, da denne varepost ved en fejl var forsvundet fra systemet. Ved efterfølgende behandling af varepost 6 var kvoten for 1. kvartal 2022 imidlertid opbrugt, hvorfor [klager] A/S ved Toldstyrelsens afgørelse af 28. juni 2022 alene er blevet tilkendt delvis toldfritagelse svarende til 84,2817%. Dette har medført, at [klager] A/S er blevet opkrævet kr. 3.716.331,90 i straftold samt kr. 929.083,00 i moms. Behandlingen af [klager] A/S’ fortoldningsangivelse medfører tvivl om, hvorvidt [klager] A/S toldangivelse for så vidt angår varepost 6 faktisk er behandlet efter ”først-til-mølle”-princippet og på lige fod med ligestillede importører, der angav i samme periode. Dette forhold blev forud for den påklagede afgørelse af 28. juni 2022 fremført over for Toldstyrelsen, hvortil henvises til brev til Toldstyrelsen af 15. februar 2021, jf. Bilag 3. Af brevet fremgår følgende: ”Når den samlede anmeldte (og registrerede) mængde på 44.600.739 kg sammenlægges med min klients varepost 6 på 13.688.380 kg, indebærer det en samlet mængde til fordeling på 58.289.120 kg og derved en fordelingsprocent på ca 84. Min klient er imidlertid bekendt med, at det ikke er alle stålimportører, der er blevet pålagt denne fordeling. Da det er stærkt konkurrenceforvridende, ønsker min klient derfor at få dokumenteret, at EU’s kvoteafskrivning er foregået korrekt, herunder at få dokumenteret og bekræftet, at systemfejlen ikke er sket på bekostning af [klager]. Det er således ikke tilfredsstillende for [klager], hvis selskabets varepost 6 tildeles lavere end 100 %, mens andre stålimportører, der har anmeldt inden for samme tidsspænd, har modtaget fuld tildeling. Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at [klager] foretog samtidig anmeldelse af vareposterne 1-6, og at disse korrekt blev antaget af Toldstyrelsen den 3. januar 2022 og noteret i EU den 4. januar 2022. [klager]s anmodning var således rettidig i forhold til første tildeling, der blev foretaget 10. januar 2022. På vegne af [klager] begærer jeg således fuld aktindsigt i sagen, herunder en oversigt over, hvem der har ansøgt om tildeling, på hvilket tidspunkt de har ansøgt, hvilken mængde de har ansøgt om, og hvilken sats de er blevet tildelt. […]” (vores fremhævning og understregning) Toldstyrelsen blev herved forelagt sagen, ligesom Toldstyrelsen blev anmodet om aktindsigt med henblik på at afdække om [klager] A/S som følge af systemfejlen var blevet behandlet anderledes end de andre importører. Toldstyrelsens afgørelse af 23. februar 2022 om afvisning af aktindsigt fremlægges som sagens Bilag 4. Af afgørelsen fremgår følgende: ”Vi kan ikke give jer aktindsigt i de i ansøgningen beskrevne oplysninger. Baggrunden for denne vurdering er, dels at Toldstyrelsen vurderer, at det vil være af væsentlig økonomisk betydning for disse virksomheder, at jeres anmodning om aktindsigt ikke imødekommes. Jeres anmodning om aktindsigt i de dokumenter, der vedrører tildeling af kvoter på EUs stålkontingent for 1. kvartal 2022, herunder en oversigt over, hvem der har ansøgt om tildeling, på hvilket tidspunkt de har ansøgt, hvilken mængde de har ansøgt om, og hvilken sats der er blevet tildelt afvises således med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2.” Toldstyrelsen blev dagen efter, den 24. februar 2022, anmodet om at revurdere anmodningen om aktindsigt, jf. Bilag 5. Af anmodningen fremgår følgende: ”Med henvisning til dit brev af 23. februar 2022, hvori [klager] får afslag på aktindsigt, skal jeg venligst bede dig revurdere anmodningen under den forudsætning, at det ikke oplyses, hvilke virksomheder der er tale om. De konkrete virksomheder kan således anonymiseres, så det ikke fremgår, hvem der har ansøgt, men kun hvor mange virksomheder der har ansøgt, hvornår de har ansøgt, hvilken mængde de har ansøgt om, og hvilken mængde de har fået tildelt.” Toldstyrelsen afviste imidlertid igen at give aktindsigt i de efterspurgte oplysninger, hvortil henvises til Toldstyrelsens afgørelse af den 7. marts 2022, jf. Bilag 6. Toldstyrelsen henviste i afgørelsen navnlig til, at Toldstyrelsen ikke var i besiddelse af de efterspurgte oplysninger. Der var således anført følgende: ”Den myndighed, som er i besiddelse af de beskrevne oplysninger, er Europa-Kommissionen. I skal derfor rette henvendelse til Europa-Kommissionen og anmode om aktindsigt i de beskrevne oplysninger.” Toldstyrelsen fremsendte herefter forslag til afgørelse af 18. marts 2022, jf. Bilag 7. Af forslaget fremgår det, at Toldstyrelsen anerkender, at der er sket en systemfejl. Af forslaget fremgår således følgende: ”Der skal betales mere i told, da der er på grund af en fejl i filoverførslen til EU-databasen ikke er blevet tildelt kontingent på varepost 6 i toldangivelse med referencenummer [...22]. […] Da det skyldes en fejl i Toldstyrelsens system, at anmodningen om kontingenttoldbehandling ikke er overført korrekt til EU-databasen, er I berettiget til at søge toldgodtgørelse i henhold til EUTK, artikel 116 og 119 efter der er truffet endelig afgørelse.” (vores fremhævning og understregning) Forslaget blev stadfæstet ved den i sagen påklagede afgørelse af 28. juni 2022 fra Toldstyrelsen. Det er således enighed om, at det skyldes en fejl i databehandlingen mellem Toldstyrelsen og EU, at [klager] A/S’ toldangivelse ikke blevet modtaget korrekt. ANBRINGENDER Det gøres helt overordnet gældende, at [klager] A/S er berettiget til at få 100% toldfritagelse relaterende til selskabets varepost 6 i toldangivelse af 1. januar 2022 med referencenummer [...22]. Der er forud for Toldstyrelsens afgørelse anmodet om aktindsigt i de andre toldangivelser indgivet i samme periode med henblik på at vurdere og fastslå, hvorvidt [klager] A/S alene som følge af Toldstyrelsens systemfejlen er blevet nægtet toldfritagelse med 100%, jf. Bilag 2 - Bilag 6. Toldstyrelsen har imidlertid afslået at give aktindsigt. Det er i sagen ubestridt, at fejlbehandlingen af toldangivelsen skyldes databehandlingen mellem EU og Toldstyrelsen. Dette skal ikke lægges [klager] A/S til skade. Henset til, at der i sagen er tale om en systemfejl, som Toldstyrelsen ubestridt er ansvarlig for, og da der ikke er fremlagt nærmere dokumentation/aktindsigt for, at det ikke er systemfejlen, der har medført, at [klager] A/S alene opnår toldfritagelse med 84,2817%, gøres det gældende, at det må lægges til grund, at alle andre tilsvarende stålimportører, der angav i samme periode har opnået 100% toldfritagelse, og at [klager] A/S derfor ligeledes var berettiget hertil. Medmindre anden dokumentation foreligger vil det således være i strid med kvoteordningens princip om ”først-til-mølle” og lighedsgrundsætningen, hvis ikke [klager] A/S tilkendes 100% toldfritagelse på lige fod med de andre stålimportører, der har anmeldt deres toldangivelse i samme periode.” Klagerens bemærkninger til Toldstyrelsens udtalelse Under klagesagsbehandlingen har repræsentanten stillet følgende spørgsmål til Toldstyrelsen: ”I forlængelse af tidligere korrespondance i sagen, har vi efter vores forsøg på at opnå aktindsigt fra de relevante EU-myndigheder behov for at få afklaret yderligere forhold. Vores klient har behov for at få afklaret følgende: Hvad er der gået galt i sagen? Hvordan kunne det ske? Hvornår skete det? Baggrunden for ovennævnte er følgende faktum: Der er enighed om, [klager] A/S indsendte de 6 ansøgninger umiddelbart efter indgangen til 2022 (den 1. januar 2022 kl. 00.00 og lidt frem), herunder varepost 6 med en kontingentmængde på 13688380 KGM. Af vedlagte ”status på angivelse” udsøgt den 7. januar 2022 fremgår alle 6 ansøgninger, og det fremgår, at de var antaget den 3. januar 2022 kl. 7.18. Der fremgår under alle vareposterne samme dato (2022.01.04 12:02), og alle havde kontingent status 20. Hvad står antagelsesdagen for? Og hvad står ”Dato:” for (hvilken handling dækker den over)? Af vedlagte ”status på angivelse” udsøgt den 25. januar 2022 fremgår det, at datoen for 5 af ansøgningerne var 2022.01.11 09:34, medens datoen for den sidste var 2022.01.25 11:25. Hvad står datoerne for (hvilke handlinger dækker de over)?, og hvorfor er der forskellige datoer? Det fremgår for alle vareposter, at de havde kontingent status 30, og at reguleringsprocenten var 100,0%. Faktum er således frem til og med 25. januar 2022 ganske klart. Alle 6 vareposter var antaget; alle havde kontingent status 30, og det stod angivet, at reguleringsprocenten var 100,0% for alle vareposter. Dette kan efter [klager] A/S’ og min opfattelse ikke forstås på anden måde, end at [klager] A/S havde krav på at få refunderet tolden med 100%. Det efterfølgende forløb, hvor den største af vareposterne (varepost 6 med en kontingentmængde på 13688380 KGM) ”forsvinder”, står helt uafklaret for mine klienter og mig, hvilket er baggrunden for ønsket om ovennævnte afklaring.” Retsmøde Toldstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Toldstyrelsen har ingen bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, for så vidt angår forslagets materielle indhold, men bemærker i forhold til beregningen af andelen af kontingentet, at styrelsen lægger til grund, at beregningen ikke er udtryk for en prøvelse, men alene er en forklaring af Kommissionens beregning. Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Toldstyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Toldstyrelsens udtalelse hertil: ”Vi kan i ovennævnte sag fuldt ud henholde os til det i sagen tidligere anførte. Det gøres således fortsat gældende, at [klager] A/S har krav på fuld toldfritagelse, idet selskabets konkurrenter ellers får en urimelig konkurrencefordel. [klager] A/S har en berettiget forventning om at blive behandlet på ligefod med de øvrige anmeldere, hvilket ikke er sket. Det gøres gældende, at de forvaltnings- og skatteretlige retsgrundsætninger udgør hjemmel for, at der konkret skal gives fuld toldfritagelse.” Indlæg under retsmødet Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at selskabet er berettiget til 100 % toldfritagelse på varepost nr. 6. Han gjorde udover sine tidligere anbringender gældende, at sagen angår toldfritagelse for mere end 500.000 euro, og at Toldstyrelsen ikke har fremlagt dokumentation for, at Kommissionen har behandlet en lignende sag, hvorfor sagen i medfør af artikel 116, stk. 3, i EU-toldkodeksen skulle have været forelagt Kommissionen. Toldstyrelsens kompetence til at træffe afgørelse i sagen er derfor tvivlsom. Repræsentanten bemærkede som nyt anbringende yderligere, at artikel 119 angår aktive myndighedsfejl, medens artikel 120 omfatter passive myndighedsfejl, og at Toldstyrelsens fejl i denne sag vurderes at være passiv. Sagen skal derfor afgøres efter artikel 120. Den bestemmelse og EU-Domstolens dom i sagen C-494/09, Bolton Alimentari SpA, fører til, at selskabet skal have toldfritagelse med 100 %, da selskabet skal sidestilles med sine konkurrenter inden for Unionen, som fik 100 % toldfritagelse. Toldstyrelsen fastholdt med henvisning til det anførte i de skriftlige indlæg, at styrelsens afgørelse skal stadfæstes. Toldstyrelsen har forhørt sig ved Kommissionen, hvad selskabet ville have fået i toldfritagelse, hvis fejlen ikke havde været sket. Der har været en sag ved Kommissionen, hvor det blev slået fast, at artikel 119, stk. 2, finder anvendelse, og at der skal godkendes forholdsmæssig toldfritagelse. Det er Toldstyrelsens vurdering, at Kommissionen vil nå til samme resultat, selv om man anvendte artikel 120 uden, at styrelsen dog har forespurgt Kommissionen herom. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet er berettiget til toldfritagelse med mere end 84,2817 %. Retsgrundlaget Reglerne om toldkontingentordningen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EU-toldkodeksen) og af Kommissionens gennemførselsforordning 2015/2447 af 24. november 2015. Af EU-toldkodeksens bestemmelser fremgår bl.a.: ”Artikel 56 Stk. 1. Import- og eksportafgifter, der skal betales, baseres på den fælles toldtarif. (…) Stk. 2. Den fælles toldtarif består af samtlige følgende: den kombinerede nomenklatur (…) enhver anden nomenklatur, som helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som har yderligere underopdelinger, og som er opstillet i henhold til særlige EU-bestemmelser med henblik på anvendelse af tarifmæssige foranstaltninger i forbindelse med varehandelen de bundne eller normale autonome toldsatser, der anvendes på varer, der er omfattet af den kombinerede nomenklatur de præferencetoldforanstaltninger, der er fastsat i aftaler, som Unionen har indgået med visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder de præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Unionen til fordel for visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder de autonome foranstaltninger, hvorved der fastsættes nedsættelse eller fritagelse af told for visse varer de toldlempelser, der gælder for visse varer på grund af deres art eller deres særlige anvendelsesformål, inden for rammerne af foranstaltninger, der er nævnt under litra c)-f) eller h) andre toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved landbrugs-, handels, eller andre EU-forskrifter. Stk. 3. Når de pågældende varer opfylder de betingelser, der indgår i foranstaltningerne i stk. 2, litra d)-g), finder foranstaltningerne i disse bestemmelser anvendelse efter ansøgning fra klarereren i stedet for de i litra c) i samme stykke omhandlede foranstaltninger. En sådan ansøgning kan indgives efterfølgende, forudsat de tidsfrister og betingelser, der er fastsat i den pågældende foranstaltning, er opfyldt. Stk. 4. Er anvendelsen af de i stk. 2, litra d)-g), omhandlede foranstaltninger eller den i litra h) i samme stykke omhandlede fritagelse for foranstaltninger begrænset til kun at omfatte en vis import- eller eksportmængde, ophører en sådan anvendelse eller fritagelse for så vidt angår toldkontingenter, når den specificerede import- eller eksportmængde er nået. Stk. 5. (…) Afdeling 3. Godtgørelse og fritagelse Almindelige bestemmelser Artikel 116 (…) Stk. 3. Hvis toldmyndighederne finder, at der bør indrømmes godtgørelse eller fritagelse på grundlag af artikel 119 eller 120, forelægger den pågældende medlemsstat sagen for Kommissionen, for at der kan træffes afgørelse i følgende tilfælde: (…) (…) (…) når det beløb, som den pågældende person kan være betalingspligtig for i forbindelse med en eller flere import- eller eksporttransaktioner, svarer til eller overstiger 500 000 EUR som følge af fejl eller særlige omstændigheder. Uanset første afsnit, forelægge sager dog ikke i følgende situationer: når Kommissionen har vedtaget en afgørelse i en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende når Kommissionen allerede har fået forelagt en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende. (…) For meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb Artikel 117 Stk. 1. (…) Stk. 2. Når ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse er begrundet i, at der på datoen for antagelsen af angivelsen om varernes overgang til fri omsætning kunne anvendes en nedsat importafgift eller nulimportafgift inden for rammerne af et toldkontingent, et toldloft eller anden toldlempelse, indrømmes der godtgørelse eller fritagelse, såfremt følgende forhold gør sig gældende på datoen for indgivelsen af ansøgningen ledsaget af de nødvendige dokumenter: når det drejer sig om et toldkontingent, må dette ikke være opbrugt i andre tilfælde må den normale sat ikke være genindført Fejl begået af de kompetente myndigheder Artikel 119 Stk. 1. I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 116, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 117, 118 og 120, ydes der godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når det beløb, der svarer til den oprindeligt meddelte toldskyld, er lavere end det skyldige beløb på grund af en fejl, som de kompetente myndigheder har begået, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: debitor kunne ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen og debitor handlede i god tro. Stk. 2. Når betingelserne i artikel 117, stk. 2, ikke er opfyldt, indrømmes der godtgørelse eller fritagelse, såfremt det skyldes en fejl toldmyndighederne har begået, at den nedsatte importafgift eller nulimporten ikke er blevet anvendt, når angivelsen om overgang til fri omsætning indeholdt alle de oplysninger og var ledsaget af alle de dokumenter, der var nødvendige, for at den nedsatte afgift eller nulafgiften kunne anvendes. Rimelighed Artikel 120 Stk. 1. I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 117, 118 og 119, ydes der af hensyn til rimelighed godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når der er opstået toldskyld under særlige omstændigheder, hvor debitor ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. Stk. 2. Særlige omstændigheder som omhandlet i stk. 1 foreligger, når det fremgår af sagens omstændigheder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og den pågældende, såfremt disse omstændigheder ikke havde foreligget, ikke ville have lidt et tab som følge af opkrævning af import- eller eksportafgiftsbeløbet.” Kommissionen er tillagt gennemførselsbeføjelser vedrørende toldkontingenter i EU-toldkodeksens artikel 58, stk. 1, hvor der står: ”Stk. 1. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende den ensartede forvaltning af de toldkontingenter og toldlofter, der er omhandlet i artikel 56, stk. 4 (…)” Kommissionen har udnyttet denne beføjelse i gennemførselsforordningen, der bl.a. bestemmer: ”Artikel 49 Almindelige regler for ensartet forvaltning af toldkontingenter (kodeksens artikel 56, stk. 4) Stk. 1. Toldkontingenter, der er åbnet i henhold til EU-lovgivning, som henviser til forvaltningsmetoden i denne artikel og i denne forordnings artikel 50-54, skal forvaltes i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af toldangivelser om overgang til fri omsætning. Stk. 2. Hvert toldkontingent identificeres i EU-lovgivningen med et løbenummer, som letter dets forvaltning. Stk. 3. Med henblik på anvendelsen af denne afdeling anses toldmyndighedernes antagelse af angivelser om overgang til fri omsætning den 1., 2. eller 3. januar som antagelse den 3. januar samme år. Såfremt en af disse datoer falder på en lørdag eller en søndag, anses antagelsen for at have fundet sted den 4. januar samme år. Stk. 4. Med henblik på anvendelsen af denne afdeling forstås ved arbejdsdage dage, som ikke er helligdage for EU-institutionerne i Bruxelles. Artikel 50 Medlemsstaternes toldmyndigheders ansvar for den ensartede forvaltning af toldkontingenter (Kodeksens artikel 56, stk. 4) Stk. 1. Toldmyndighederne undersøger, om en anmodning om udnyttelse af et toldkontingent indgivet af klarereren i en toldangivelse om overgang til fri omsætning er gyldig i overensstemmelse med EU-lovgivningen om åbning af toldkontingentet. Stk. 2. Når en toldangivelse om overgang til fri omsætning, som indeholder en gyldig anmodning indgivet af klarereren om udnyttelse af et toldkontingent, antages, og al den dokumentation, der er nødvendig for at kunne indrømme toldkontingentet, er indgivet til toldmyndighederne, videregiver toldmyndighederne straks anmodningen til Kommissionen med angivelse af datoen for antagelsen af toldangivelsen og den nøjagtige mængde, som anmodningen vedrører. Artikel 51 Tildeling af toldkontingentmængder (Kodeksens artikel 56, stk. 4) Stk. 1. Kommissionen foretager tildelinger alle arbejdsdage. Kommissionen kan dog beslutte ikke at tildele mængder på en given arbejdsdag, forudsat at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på forhånd er blevet underrettet herom. Stk. 2. Der kan ikke tildeles toldkontingentmængder tidligere end anden arbejdsdag efter datoen for antagelsen af toldangivelsen, hvori klarereren anmodede om udnyttelse af toldkontingentet. Kommissionen tager ved enhver tildeling hensyn til alle ubesvarede anmodninger om udnyttelse af toldkontingenter baseret på toldangivelser, der er antaget til og med to arbejdsdage før tildelingen, og som toldmyndighederne har overført til det system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 54. Stk. 3. For hvert toldkontingent tildeler Kommissionen mængder på grundlag af de anmodninger om udnyttelse af det pågældende toldkontingent, som den har modtaget, i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af de pågældende toldangivelser, og i det omfang restmængden af toldkontingentet tillader det. Stk. 4. Når det på en tildelingsdag forholder sig således, at summen af mængderne i alle anmodninger om udnyttelse af et toldkontingent, som vedrører angivelser, der er antaget på samme dato som tildelingsdagen, overstiger restmængden af toldkontingentet, tildeler Kommissionen mængderne forholdsmæssigt på grundlag af de ønskede mængder. Stk. 5. Når der åbnes et nyt toldkontingent, tildeler Kommissionen ikke mængder af det pågældende toldkontingent før den ellevte arbejdsdag efter datoen for offentliggørelsen af den EU-retsakt, hvorved det pågældende toldkontingent åbnes. Følgende fremgår af Toldekspertgruppens vejledning ”Administrativt arrangement vedrørende forvaltning af toldkontingenter”, punkt 41: ”I tilfælde hvor en medlemsstat, som følge af en fejl begået af toldvæsnet, ikke indfører en anmodning om træk i kontingentsystemet i rette tid (se artikel 119, stk. 2 i toldkodeksen), kan Kommissionen underrette den berørte medlemsstat om, hvilken fordel anmodningen ville have medført, hvis indførelsen ikke havde været forsinket.” Kommissionens afgørelse af 25. april 2022 angår en portugisisk virksomhed, der ikke fik del i et stålkontingent som følge af en teknisk fejl i forbindelse med den portugisiske toldmyndigheds overførsel af data til Kommissionen. De portugisiske myndigheder spurgte Kommissionen, hvad den portugisiske virksomhed ville have fået i kontingent, hvis anmodningen om kontingent var blevet sendt i rette tid. Af afgørelsen fremgår bl.a.: “12 (…) the case was analysed by the Portuguese authorities and it was concluded that the anomaly in the tariff-rate quota IT application should be considered an error on the part of the customs authorities within the meaning of Article 119(2) of Regulation (EU) No 952/2013. 13 For this reason, and on the basis of point 41 of the Administrative arrangement on the management of tariff quotas, an e-mail was sent on 8 July 2021 to the Commission asking for information on the allocation that would have been given to the drawing requests had they been sent in time. 14 In its reply 9 July 2021, the Commission states that, the drawing requests would have benefitted from an allocation percentage of 42.99293%. (…)” Landsskatterettens begrundelse og resultat De i sagen omhandlede varer var omfattet af Kommissionens gennemførselsforordning 2021/1029 af 24. juni 2021 om ændring af Kommissionens gennemførselsforordning 2019/159 med henblik på at forlænge beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter. Forordningens bilag IV angiver bl.a., hvilke KN-koder, der omfattes af en række forskellige toldkontingenter. Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at varerne i varepost nr. 6 var omfattet af forordningens kontingentnummer [...39]. Toldstyrelsen har anerkendt, at der forelå myndighedsfejl efter artikel 119, stk. 2, idet en systemfejl bevirkede, at selskabets anmodning om toldkontingent på varepost nr. 6 ikke blev overført til Kommissionen den 4. januar 2022. Det førte til, at der opstod pligt til at betale told og importmoms af vareposten. Landsskatteretten finder, at fejlen er omfattet af artikel 119, stk. 2, uanset fejlens årsag. Repræsentantens anbringende om, at fejlens karakter skal føre til, at situationen er omfattet af artikel 120, kan således ikke tiltrædes. Reglerne om toldgodtgørelse og fritagelse udgør undtagelser til de normale toldordninger, hvorfor reglerne skal fortolkes efter deres ordlyd. Når det fremgår af artikel 120, at bestemmelsen kun finder anvendelse i tilfælde, der ikke er omfattet af bl.a. artikel 119, stk. 2, og der foreligger en myndighedsfejl omfattet af artikel 119, stk. 2, finder artikel 120 derfor ikke anvendelse. Kommissionen har beregnet, at hvis den havde modtaget selskabets anmodning om toldkontingent den 4. januar 2022, ville 84,2817 % af selskabets import på varepost nr. 6 have været omfattet af toldkontingentet. Toldstyrelsen har herefter fritaget selskabet for betaling af 84,2817 % af værdien af varepost nummer 6 i medfør af EU-toldkodeksens artikel 119, stk. 2. Det fremgår af bilag IV til Kommissionens gennemførselsforordning 2019/159, at kontingent [...39] for perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2022 udgjorde 49.127.060 kg. Kommissionen har oplyst, at den modtog anmodninger om andel i kontingent [...39] for i alt 44.600.739 kg den 1., 2., 3. og 4. januar 2022. Selskabets varepost nr. 6 udgjorde 13.688.380 kg. Hvis anmodningen om kontingent på varepost nr. 6 havde været indsendt rettidigt, ville den samlede anmodning om kontingent have udgjort 58.289.119 kg. Det overstiger det samlede kontingent med 9.162.059 kg, og samtlige ansøgere ville derfor have fået dækket deres anmodning om kontingent med (49.127.060 / 58.289.119 x 100) 84,2816993 %. Det svarer til Kommissionens beregning, idet denne blot har afrundet til 84,2817 %. Det følger heraf, at 84,2817 % af selskabets import på varepost nr. 6 ville have været omfattet af toldkontingent nr. [...39], hvis anmodningen om kontingent var blevet sendt til Kommissionen i rette tid. Toldlovgivningen giver ikke hjemmel til at yde toldfritagelse med større beløb end det, som selskabet ville være fritaget for, hvis anmodningen om kontingent var blevet sendt til Kommissionen i rette tid. Det kan ikke tillægges betydning, at andre ansøgere, herunder selskabet selv, fik dækket deres anmodninger om kontingent med 100 %, fordi anmodningen om kontingent på varepost nr. 6 ikke blev sendt til Kommissionen. Toldstyrelsen har derfor med rette alene ydet toldfritagelse for 84,2817 % af selskabets skyldige told på varepost nr. 6, jf. EU-toldkodeksens artikel 119, stk. 2. Kommissionens afgørelse af 25. april 2022 er sammenlignelig med den foreliggende sag, hvorfor Toldstyrelsen ikke skulle forlægge sagen for Kommissionen, før styrelsen traf afgørelse. Det af repræsentanten i øvrigt anførte, herunder henvisningen til EU-Domstolens dom C-494/09 (Bolton Alimentari SpA), der omhandler artikel 120, kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse.