Tabsfradrag nægtet for aktier i tanzaniansk blomsterfarm

Journalnr. 22-0056492 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Aktieindkomst Fradrag for tab på unoterede anparter 0 kr. 4.024.844 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Sagen vedrører skatteansættelsen for [klager] for indkomståret 2020. Efter [klager] død, er hans ægtefælle, [person1], der hensidder i uskiftet bo, indtrådt som klager i klagesagen. Det fremgår af en indsendt aktieoverdragelsesaftale for [virksomhed1] ApS samt af årsrapport for 2005/2006 for Revisionsanpartsselskabet [virksomhed2], at [klager] var ejer af de to selskaber henholdsvis i 1992 og 2005-2006. Det fremgår ikke af registreringer i CVR.dk, at der efterfølgende er sket ændringer i ejerkredsen frem til 2012. Der er fremlagt en række overførselsbilag fra [finans1] og [finans2], hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] ApS og Revisionsanpartsselskabet [virksomhed2] har overført beløb til [virksomhed3] Ltd.s konto i en bank i Tanzania i perioden fra juni 2005 til maj 2007. Det er oplyst, at pengene blev overført i forbindelse med oprettelsen af [virksomhed3] Ltd. samt senere kapitalforhøjelser. [virksomhed3] Ltd. drev en blomsterfarm i Tanzania. Derudover er der fremlagt to overførselsbilag vedrørende overførsler fra [virksomhed1] ApS og Revisionsanpartsselskabet [virksomhed2] til [person2]. Det er oplyst, at [virksomhed3] Ltd. i starten ikke var oprettet eller havde en konto, og at overførslerne til [person2] angik selskabskapital og omkostninger m.m. På to af bankoverførelserne er anført henholdsvis ”Investment in [virksomhed3]” og ”FOR EXPENSION [virksomhed3]”. På fire andre bankoverførsler er anført henholdsvis ”INVESTMENT IN FLOWERFARM” og ”[klager]”. Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2003/2004 for [virksomhed1] ApS fremgår: ”Selskabet har i årets løb startet et datterselskab op i Tanzania med henblik på at der skulle produceres kaffe. Aktiviteten er blevet stoppet på grund af ændrede forudsætninger. Selskabet afventer nu nogle test af nye produkter inden for sundhed og helse. ” Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2004/2005 for [virksomhed1] ApS fremgår: ”Selskabet har gennem datterselskab startet aktivitet op i Tanzania med henblik på, at der skulle produceres blomster. Investeringen er påbegyndt umiddelbart før regnskabsårets afslutning og vil løbe over ca. 2-3 år før det begynder at give afkast. ” Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2005/2006 for [virksomhed1] ApS fremgår: ”Selskabet har placeret midlerne i opstart af blomsterproduktion i Tanzania. (…) Selskabet har gennem aktiebesiddelser i en blomsterfarm startet aktivitet op i Tanzania med henblik på at der skulle produceres blomster. Investeringen blev påbegyndt umiddelbart før afslutningen af årsregnskabsåret 2004/2005 og vil løbe over 2-3 år før det begynder at give afkast. ” Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2006/2007 til 2008/2009 for [virksomhed1] ApS fremgår: ”Selskabet har placeret midlerne i opstart af blomsterproduktion i Tanzania. (…) Selskabet har gennem 45 % aktiebesiddelser i en blomsterfarm startet aktivitet op i Tanzania med henblik på at der skulle produceres blomster. ” Af ledelsesberetningen i årsrapporterne fra 2009/2010 til 2011/2012 for [virksomhed1] ApS fremgår: ”Selskabet har gennem 45 % aktiebesiddelser i [virksomhed3] i Tanzania investeret med henblik på at skabe arbejdspladser i Afrika ved at producere blomster. ” I årsrapporten for 2012/2013 for [virksomhed1] er aktiebesiddelsen på 45 % i [virksomhed3] Ltd. for første gang ikke nævnt. Af årsrapporten fremgår: ”Selskabets fortsatte drift er betinget af, at bank og eksterne kreditgivere fortsat stiller den fornødne kapital til rådighed. (…) Der er væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift idet selskabet har tabt mere end 50% af kapitalen. ” Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2013/2014 for [virksomhed1] ApS fremgår: ”Selskabets resultat er præget af nedskrivning på tilgodehavender fra bl.a. [virksomhed3] Ltd., Tanzania der forventes at blive erklæret konkurs” Af CVR.dk fremgår, at [virksomhed1] ApS er ophørt efter konkurs den 17. juni 2019. Af et fremlagt dokument om tildeling af aktier i [virksomhed3] Ltd. fra december 2012 fremgår, at der er sket tildeling af 1.045.500 aktier til [klager]. Ved supplerende klage er det oplyst, at der er tale om en kapitalforhøjelse i [virksomhed3] Ltd., at tegningen skete til kurs pari, og at tegningsbeløbet blev indbetalt af [virksomhed1] ApS på vegne af [klager] og reguleret over parternes mellemregningskonto. Der er fremlagt en aktieoverdragelsesaftale af 16. december 2020, hvor [klager] fremgår som sælger af 1.068.000 aktier i [virksomhed3] Ltd. for 100 Tzh, og en person i Tanzania fremgår som køber. Den 22. marts 2021 har [klager] anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2020 med henblik på fradrag for tab på aktier i [virksomhed3] Ltd. med 4.024.844 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nægtet fradrag for tab på unoterede aktier for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Der kan på baggrund af det indsendte materiale ikke godkendes et fradrag for tab på unoterede anparter for indkomståret 2020 på -4.024.844 kr. efter aktieavancebeskatningslovens §13. Begrundelsen er, at det fremgår af de indsendte kontoudtog, at overførslerne til [virksomhed3] foretages af selskabet [virksomhed1] ApS/Revisionsanpartsselskabet [virksomhed2]. Det må derfor konkluderes, at det er [virksomhed1] ApS der har indskudt pengene i selskabet og ikke dig personligt. Derudover fremgår det af regnskabet for perioden 2006/2007 for selskabet [virksomhed1] ApS, at det er selskabet der har investeret i farmen. Det fremgår under ledelsesberetning, at selskabet gennem 45% aktiebesiddelser i en blomsterfarm har startet aktivitet op i Tanzania, med det formål at der skulle produceres blomster. Det er dermed selskabet [virksomhed1] ApS som har haft et eventuelt tab på unoterede anparter vedrørende selskabet [virksomhed3]. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. juli 2022 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om hjemvisning af skatteansættelsen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen og subsidiær påstand om, at [klager] aktieindkomst for indkomståret 2020 nedsættes med 4.024.844 kr., idet fradrag på tab af unoterede aktier i [virksomhed3] Ltd. skal godkendes. Repræsentanten har ved klage af 4. juli 2021 og ved supplerende klage af 8. august 2021 fremkommet med sine bemærkninger til støtte for påstandene. Af den supplerende klage fremgår bl.a.: ”Sagsfremstilling Min klient, forhenværende registreret revisor [klager], var i 2012 eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. [klager] nytegnede i 2012 nominelt Tzh. 1.045.500.000,00 aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd., der var indregistreret i Tanzania, jf. Tegningsdokumentet fremlægges som sagens bilag 2. Tegningen skete til pari. Tegningsbeløbet blev indbetalt af [virksomhed1] ApS på vegne [klager]. Forholdet er reguleret over parternes mellemregningskonto. Skattestyrelsen har i den indbragte afgørelse nægtet [klager] fradragsret for det tab, som han konstaterede, da han den 16. december 2020 solgte på pågældende aktier for i alt Tzh 100,00. Aktivoverdragelsesaftalen fremlægges som sagens bilag 3. Skattestyrelsen har begrundet fradragsnægtelsen med, at tegningsbeløbet er blevet indbetalt af [virksomhed1] ApS. Anbringender Til støtte for de i sagen nedlagte principale påstand gør jeg overordnet gældende, at den indbragte afgørelse er behæftet med retlige mangler. Skattestyrelsen har begrundet tabsfradragsnægtelsen med, at tegningsbeløbet er blevet indbetalt af [virksomhed1] ApS. Jeg gør gældende, at han har indbetalt tegningsbeløbet på den måde, der er beskrevet ovenfor. Det er imidlertid ikke styrende for opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne i [virksomhed3] Ltd., at han rent faktisk har indbetalt af tegningsbeløbet. Det følger forudsætningsvis af aktieavancebeskatningslovens § 28 A, jf. nærmere nedenfor. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 24. september 2021 i sagsnr. 20-0038702. Jeg gør gældende, at Skattestyrelsens begrundelse for fradragsnægtelsen er uholdbar. Det styrende for opgørelsen af [klager]s anskaffelsessum for aktierne i [virksomhed3] Ltd., er ikke, at han rent faktisk har indbetalt tegningsbeløbet. Det følger aktieavancebeskatningslovens § 28 A. Efter bestemmelsen sker der udelukkende nedsættelse af anskaffelsessummen med ikke indbetalt selskabskapital, hvis to kumulative betingelser er opfyldt. For det første skal selskabet have nedskrevet sit krav på indbetaling af tegningsbeløbet. For det andet skal den ikke indbetalte selskabskapital være omfattet af selskabslovens § 33. I bestemmelsens lovforarbejder hedder det bl.a.: (de specielle bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende samling 2010-11, A, L 84 som fremsat, s. 39): »Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til kursgevinstlovens § 24 A, jf. lovforslagets § 6, nr. 8. Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen på aktier, hvor kapitalen iht. selskabslovens § 33 ikke er fuldt indbetalt, nedsættes i tilfælde, hvor selskabet nedskriver fordringen på kapitalejeren vedrørende den ikke indbetalte kapital. Anskaffelsessummen nedsættes på de aktier, der er tegnet i forbindelse med stiftelsen af fordringen, med et beløb svarende til det, fordringen er nedskrevet med. Hvis A f.eks. ejer hele kapitalen i S, i alt nominelt 500.000 kr., hvoraf 1/4 er indbetalt, vil den ikke indbetalte del af kapitalen udgøre 375.000 kr. Nedskrives denne fordring på kapitalejeren til 0, vil anskaffelsessummen på aktierne skulle nedsættes med 375.000 kr. svarende til det beløb, fordringen er nedskrevet med. Ved opgørelse af gevinst og tab på aktierne tegnet i forbindelse med stiftelsen af den nedskrevne fordring opgøres anskaffelsessummen således ikke til 500.000 kr. svarende til tegningsbeløbet, men til 125.000 kr. (500.000 kr. - 375.000 kr.). Antages det, at aktierne efterfølgende afstås til 125.000 kr., vil gevinst/tab på aktierne skulle opgøres til 125.000 kr. (afståelsessummen) - 125.000 kr. (anskaffelsessummen nedsat med det beløb fordringen er nedskrevet med) = 0 kr. Anskaffelsessummen nedsættes kun, hvis og i det omfang fordringen på kapitalejeren nedskrives. Ved en eventuel afståelse af aktierne på et tidspunkt, hvor kapitalen ikke er indkaldt af selskabet, vil anskaffelsessummen således skulle opgøres til tegningsbeløbet, dvs. til 500.000 kr., jf. eksemplet ovenfor.« (mine understregninger) Den foreliggende sag er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 28 A. [klager]s anskaffelsessum for aktierne skal derved opgøres til tegningsbeløbet, uanset om det er er blevet indbetalt af ham. Jeg gør gældende, at Skattestyrelsen derved har truffet afgørelse ud fra en forkert retsopfattelse, og at sagen af den grund bør hjemvises til fornyet behandling i styrelsen, jf. Landsskatterettens afgørelse af 13. august 2020 i sagsnr. 17-0032545. Til støtte for min subsidiære påstand gør jeg gældende, at [klager] i 2020 har lidt et tab ved salg af aktierne i [virksomhed3] Ltd., og at han derved er berettiget til tabsfradragsret medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1. Tabet udgør forskellen mellem tegningsbeløbet (kapitalforhøjelsesbeløbet) på den ene side og salgssummen på den anden side. Stridspunktet i sagens synes at være opgørelsen af anskaffelsessummen for de aktier, som [klager] erhvervede ved kapitalforhøjelsen i 2012. Jeg gør - som anført ovenfor - gældende, at det styrende for opgørelsen af anskaffelsessummen udelukkende er, at [klager] har tegnet aktier i [virksomhed3] Ltd. og derved retligt forpligtede sig til at indbetale tegningsbeløbet. Anskaffelsessummen for [klager]s aktier i [virksomhed3] Ltd. kan herefter opgøres til kr. 4.024.844,00 (DKK 1.068.000.000 x $ 6,1051 / Tzh 1620). Hans tab udgør et beløb svarende hertil, idet det er ubestridt, at han den 16. december 2020 solgte aktierne for i alt Tzh 100,00 (sagens bilag 3.) (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen henvist til Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2025, sagsnr. 22-0053707 til støtte for sin påstand. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om der kan godkendes fradrag for tab på unoterede aktier i [virksomhed3] Ltd. i Tanzania med 4.024.844 kr. Retsgrundlaget Gevinst og tab ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12. Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1: ”Tab ved afståelse af aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2. ” Landsskatterettens begrundelse og resultat Realiteten Indledningsvis konstaterer Landsskatteretten, at der ikke er fremlagt stiftelsesdokument, ejerbog eller andre lignende dokumenter, der nærmere dokumenterer oprettelsen af selskabet [virksomhed3] Ltd. eller ejerforholdene i dette selskab fra stiftelsen og fremefter. Endvidere lægger retten ud fra det oplyste i årsrapporterne for selskabet [virksomhed1] ApS for 2003/2004 til 2011/2012 og 2013/2014 til grund, at dette selskab havde investeringsaktiviteter i Tanzania og havde 45 % aktiebesiddelse i selskabet [virksomhed3] Ltd., ligesom retten på baggrund af de fremlagte bilag vedrørende betalinger i forbindelse med oprettelsen af selskabet [virksomhed3] Ltd. lægger til grund, at både selskabet [virksomhed1] ApS og selskabet Revisionsanpartsselskabet [virksomhed2] foretog bankoverførsler i forbindelse med oprettelsen af selskabet [virksomhed3] Ltd. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at det er selskabet [virksomhed1] ApS og selskabet Revisionsanpartsselskabet [virksomhed2], der har stiftet selskabet [virksomhed3] Ltd., og at [klager] ikke i denne forbindelse personligt har erhvervet aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd. Landsskatteretten finder samtidig, at det ikke er godtgjort, at [klager] senere har overtaget aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd. fra de nævnte danske selskaber. Der er således ikke fremkommet dokumentation for eller materiale om en sådan overdragelse af aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd. fra de danske selskaber til [klager]. Retten finder endvidere, at det heller ikke er godtgjort, at [klager] ved nytegning af aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd. har haft en anskaffelsessum på aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd. Det forhold, at [klager] er anført som modtager af 1.045.500 stk. aktier ved registrering af en kapitalforhøjelse i [virksomhed3] Ltd. i december 2012 samt at han er anført som sælger af 1.068.000 stk. aktier i den efterfølgende aktieoverdragelsesaftale, kan ikke i sig selv anses for tilstrækkelig dokumentation herfor. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at tegningsbeløbet ikke fremgår af registreringsbilaget samt at der ikke i øvrigt er fremlagt dokumentation for eller materiale om en anskaffelsessum for aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd. i denne sammenhæng. Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at [klager] har betalt beløb til selskabet [virksomhed3] Ltd. i forbindelse med en kapitalforhøjelse, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation for, at der skulle være sket sådan betaling via selskabet [virksomhed1] ApS over en mellemregningskonto. Herefter finder Landsskatteretten, at det ikke er godtgjort, at [klager] ved køb eller tegning af aktier har haft en anskaffelsessum på aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd., og at det derfor heller ikke er godtgjort, at der foreligger et tab på disse unoterede aktier i selskabet [virksomhed3] Ltd. efter aktieavancebeskatningslovens § 13. Formaliteten Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har udfoldet almindelige, relevante og saglige bestræbelser på at oplyse sagen i forbindelse med den påklagede afgørelse, herunder både i forhold til det retlige grundlag for spørgsmålet om fradrag for tab på unoterede aktier såvel som spørgsmålet om dokumentation og bevis herfor. Det er således den, der ønsker fradrag for tab på aktier, der skal oplyse og godtgøre dette tab på aktier. Det er i den sammenhæng sagligt og relevant, at Skattestyrelsen har bedt om dokumentation for anskaffelsessum for aktierne, herunder dokumentation for betalinger i forhold til en sådan eventuel anskaffelsessum for aktierne, jf. herved også det ovenfor anførte herom. Det forhold, at der ikke er enighed om betydningen af betalinger i forhold til dokumentation for en anskaffelsessum for aktierne og/eller uenighed om vurderingen af det konkrete dokumentationsmateriale, indebærer ikke i sig selv, at der er fejl i den påklagede afgørelses retlige grundlag eller foretaget utilstrækkelig sagsoplysning i forbindelse med den påklagede afgørelse. Den påklagede afgørelse kan derfor ikke anses for behæftet med en formel sagsbehandlingsfejl i form af manglende opfyldelse af officialmaksimen i hverken retlig eller faktisk sammenhæng. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.