Ekstraordinær genoptagelse af udenlandsk kapitalindkomst fra Luxembourg og Singapore

Journalnr. 22-0051768 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2014 Forhøjelse af indkomst fra finansielle kontrakter, Luxembourg [Skattestyrelsens bilag 4] 119.002 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nedsættelse af indkomst på grund af valutakurstab, Singapore [Skattestyrelsens bilag 6-9] 21.578 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2015 Forhøjelse af indkomst fra finansielle kontrakter, Luxembourg 194.684 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nedsættelse af indkomst på grund af nettorenteudgifter i Luxembourg [Skattestyrelsens bilag 5] 11.931 kr. 0 kr. Stadfæstelse Forhøjelse af indkomst vedrørende valutakursgevinster, Singapore [Skattestyrelsens bilag 6-9] 54.532 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2016 Forhøjelse af indkomst på grund af nettorenteindtægter, Luxembourg 14.377 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Faktiske oplysninger Klageren er indrejst til Danmark den 1. april 2013, og klageren blev fuldt skattepligtigt til Danmark fra indrejsedatoen. Klageren havde ved indrejsen bankkonti og formue i depoter i [finans1] S.A., Luxembourg, [finans2] S.A., Luxembourg, og i [finans3] Limited, Singapore. Klageren var som følge af den udenlandske indkomst omfattet af reglerne om indgivelse af en selvangivelse. Klageren oplyste ikke om afkastet fra udlandet i sine danske selvangivelser, hvorfor afkastet ikke blev medtaget på de årsopgørelser, der blev udskrevet på grundlag af selvangivelserne for indkomstårene 2013 – 2016. Klageren har forklaret, at han troede, at Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af oplysninger om afkastet, fordi han havde underskrevet aftaler om informationsudveksling med de to udenlandske banker. Den 15. august 2015 underskrev klageren en aftale om informationsudveksling med [finans1] S.A., Luxembourg (klagerens bilag A). Han har henvist til, at der på R-75 for 2016 og 2017 fremgår oplysninger om 2 konti i Luxembourg samt renteindtægter (klagerens bilag B og C), og at han også har underskrevet en aftale om informationsudveksling med [finans3] Limited, Singapore, men at Singapore ikke informerede de danske skattemyndigheder (klagerens bilag E). Den påberåbte aftale om informationsudveksling med Singapore er ikke fremlagt. På klagerens årsopgørelse for indkomståret 2014, der blev dannet i TastSelv den 3. juni 2015 på baggrund af klagerens selvangivelse, fremgår ingen udenlandsk kapitalindkomst. Tilsvarende gælder for årsopgørelse nr. 1 for indkomstårene 2015 og 2016, der blev udskrevet på grundlag af klagerens selvangivelser for de nævnte indkomstår. Af de indberettede skatteoplysninger for 2016, som klageren har fremlagt, fremgår, at Skattestyrelsen den 11. juni 2018 modtog følgende oplysninger, idet omregningskursen dog ikke er indberettet: ”Udenlandsk indkomst, oplysninger modtaget fra udlandet Luxembourg Omregningskurs mangler Renteindtægter og indestående Konto ID Indestående i Udenlandsk valuta Renteindtægt i Udenlandsk valuta Indestående i danske kroner Renteindtægt i Danske kroner R.dato [finans1] S.A. [...] – CASH Slutdato: 31/12-2016 12.163.854 15.348 11/6-18 [finans1] S.A. [...] CUST Slutdato 31/12-2016 0 ” Af Skattestyrelsens vejledning til de indberettede skatteoplysninger fremgår: ” Udenlandsk indkomst, oplysninger modta­get fra udlandet Oplysningerne er modtaget fra udlandet. Oplysningerne er givet til skattemyndigheden i det pågæl­dende land, som har underrettet Skattestyrelsen. Er du uenig i oplysningerne, skal du bede den, der har givet den udenlandske skattemyndighed op­lysning om dem, om at rette oplysningerne. Hvis du er uenig i beløbets størrelse, skal du oplyse det beløb i dit oplysningsskema, som du mener er det korrekte, hvis du ikke tidligere har oplyst beløbet. Følgende oplysninger vises: Renteindtægter og indestående Udbytte og indestående Bruttoafkast ved salg af værdier og indestående Anden indkomst fra aktiver og indestående R.dato: Dato for, hvornår oplysningerne er registreret hos os. Du skal være opmærksom på, at det er oplysninger, som måske ikke er med på din årsopgørelse. Har du ikke oplyst det tidligere, skal du gø­re det. Hvis en konto har flere ejere Hvis en konto har flere ejere, skal du være opmærksom på, at det er kontoens fulde beløb, der er op- lyst. Du skal oplyse din andel af beløbet. Slettede oplysninger: Her fremgår de oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget rettelser til. Slutdato: For at læse mere om slutdato, kan du trykke på linket og læse om slutdato. Omregning til danske kroner: Det indberettede beløb, som Skattestyrelsen har modtaget med 2 decimaler, vises uden decimaler i kolonnerne med udenlandsk valuta. Beløbet inklusive decimaler er anvendt ved omregning.” Den 10. april 2013 udarbejdede Ministry of Finance, Luxembourg, et dokument, som klageren modtog en kopi af, i anledning af, at overgangsperioden, som Luxembourg havde fået med hensyn til fuld implementering af Rådets direktiv om beskatning fra opsparing i form af rentebetalinger (rentebeskatningsdirektivet), udløb den 1. januar 2015. Af dokumentet, som klageren har fremlagt som bilag F, fremgår: ” FREQUENTLY ASKED QUESTIONS INTRODUCING AUTOMATIC EXCHANGE OF INFORMATION IN LUXEMBOURG What does automatic exchange of information mean? Financial institutions (mostly banks) in Luxembourg will transmit the information foreseen in the EU Savings Directive 2003/48/EC to the Administration des Contributions Directes which is the Luxembourg Revenue Service for direct taxation. This administration will then confidentially transmit the information to the corresponding revenue service in the EU Member State in which the beneficial owner is a resident. Automatic exchange of information in tax matters is limited to an exchange of information among competent government tax authorities. Professional secrecy will continue to be applicable. Why does Luxembourg decide to introduce exchange of information now? The evolution towards automatic exchange of information as an emerging international standard has been a long process. Until recently, Luxembourg insisted on the arrangement of the EU Savings Directive by which automatic exchange and the withholding tax co-existed. In 2009, right after the financial crisis erupted in 2008, exchange of information upon request according to OECD standards was internationally adopted. Luxembourg has been in this context more specifically considered to be “a jurisdiction that has substantially implemented the internationally agreed tax standard”. Automatic exchange of information was not, until recently and although strongly advocated by some, the general standard for effective fight against tax fraud and evasion. However, and although the Luxembourg Government still considers the withholding tax to be a most effective instrument to guarantee effective taxation and client privacy, dialogue with its partners has shown that international developments, such as FATCA and the failure of the Rubik agreement between Germany and Switzerland, point to a broader use of automatic exchange of information in tax matters. Hence, ten years after the adoption of the EU Savings Directive and given these developments in tax transparency, the Luxembourg Government has therefore decided to end the transitional period foreseen in the EU Savings Directive and to introduce automatic exchange of information on 1 January 2015. Luxembourg will effectively apply the following mechanisms as of fiscal year 2015: Automatic exchange of information as defined in EU the Savings Directive within the EU and applicable to interest paid to individuals resident in an EU Member State other than the one where interest is paid; Exchange of information upon request as agreed in double-tax treaties with third countries; Other bilateral arrangements with third countries, ie as currently negotiated with the US with respect to the implementation of FATCA; Withholding tax for Luxembourg residents as currently applicable. […]” Singapore tilsluttede sig OECD-aftalen om informationsudveksling med virkning fra 2017, hvorfor indkomståret 2017 er det første år, hvor Skattestyrelsen modtog oplysninger om klagerens indkomst og formue fra Singapore. Klagerens selvangivelser blev udtaget til kontrol, da Skattestyrelsen i 2021 i medfør af OECD-aftalen fik oplysninger om, at klageren havde renteindtægter af indeståender i [finans3] Limited, Singapore. Den 17. marts 2021 anmodede Skattestyrelsen klageren om at fremsende oplysninger vedrørende indkomstårene 2013-2016. Skattestyrelsen meddelte, at såfremt klageren ikke havde mulighed for at fremsende de ønskede oplysninger, ville Skattestyrelsen rette henvendelse til skattemyndighederne i Luxembourg. I en mail af 18. marts 2021 fastholdt klageren, at Skattestyrelsen var afskåret fra at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013-2016 på grund af forældelse. Den 14. april 2021 gjorde klageren indsigelse over sagsbehandlingen i Skattestyrelsen, hvor der blev oprettet en indsigelsessag. Klageren anmodede desuden om aktindsigt. Den 21. april 2021 fremsendte Skattestyrelsen forslag om at forhøje klagerens indkomst med renter fra klagerens konti i Luxembourg. Den 25. juni 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse for indkomstårene 2017-2019. Klageren har ikke klaget over Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017-2019 til Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen modtog svar fra Luxembourg den 23. juli 2021, og den 4. august 2021 sendte Skattestyrelsen kopi af svaret og materialet fra Luxembourg til klageren. Oplysningerne fra Luxembourg indeholdt bl.a. porteføljeoversigter for 2013 – 2016 og opgørelser over afkast. Af porteføljeoversigterne fremgår, at klageren også i 2015 har indgået valutaterminskontrakter (swapaftaler). Aftalerne er beskrevet i form af bankbilag, som er sendt til klageren. Desuden fremgik, at klageren havde haft et aktiedepot i [finans1] S.A., Luxembourg. Det fremgår f.eks. af porteføljeoversigten pr. 31. december 2014, at klagerens indestående på 10.488.311,06 kr. var fordelt på kontanter og aktier med henholdsvis 10.359.423,16 kr., aktier på 13.663,87 kr. og valutaterminskontrakter på 75.224,53 kr. Kontanterne og aktierne var i valutaerne AUD, NOK og USD således: ” Valutafordeling aktiver Værdi i valuta Værdi i DKK % AUD 736,81 3.699,35 0,04 NOK 16.594,20 13.633,87 0,13 USD 1.688.702,59 10.355.723,81 99,83 Totale aktiver 10.373.087,03 100,00 ” Den 10. november 2021 modtog Skattestyrelsen svar fra Singapore. Oplysningerne fra Singapore indeholdt porteføljeoversigter pr. 30. juni 2013, 31. december 2013, 31. marts 2014, 30. september 2014, 31. december 2014, 31. marts 2015, 30. juni 2015 og 31. december 2015 og opgørelser over afkast. Desuden fremgik, at nogle af kontiene var i vekslende valutaer. Den 21. januar 2022 fremsendte Skattestyrelsen forslag til klageren om at ændre klagerens skatteansættelse ekstraordinært for indkomstårene 2014 – 2016. Forslaget var vedlagt bilag, som indeholdt specifikationer, der viser, hvorledes de varslede forhøjelser af indkomsten var opgjort. Den 25. januar 2022 anmodede klageren om aktindsigt og om, at Skattestyrelsen besvarede en række spørgsmål. Klageren anmodede desuden om, at fristen for at komme med bemærkninger til forslaget blev forlænget med tre måneder fra modtagelsen af aktindsigten. Fristen blev senest forlænget til den 29. marts 2022. Den 31. marts 2022 kontaktede Skattestyrelsen telefonisk klageren, som meddelte, at han ville ringe tilbage. Klageren vendte ikke tilbage. Sagens behandling i Skatteankestyrelsen Klagen over Skattestyrelsens afgørelse er modtaget i Skatteankestyrelsen den 20. juni 2022. Det fremgår af klagekvitteringen, at Skatteankestyrelsen forventede, at klagen ville blive afgjort inden for 36 måneder. Den 12. september 2022 anmodede klageren om en status på sagen. Den 30. november 2023 talte en sagsbehandler i Skatteankestyrelsen med klageren. Hun oplyste, at hun forventede, at en sagsbehandler ville blive tilknyttet sagen i 2. eller 3. kvartal 2024. Den 7. maj 2025 modtog klageren et forlængerbrev, hvor den forventede yderligere sagsbehandlingstid blev skønnet til 20. måneder. Samme dato blev sagen fordelt til en sagsbehandler. Den 30. juni 2025 fremsendte Skatteankestyrelsen en sagsfremstilling til klageren. Fristen for at komme med bemærkninger til sagsfremstillingen var den 1. august 2025. Den 22. juli 2025 anmodede klageren om, at fristen blev forlænget til den 1. september 2025. I et brev af 22. juli 2025 blev fristen forlænget til den 7. august 2025. Den 22. juli 2025 talte Skatteankestyrelsens sagsbehandler med klageren. Det blev aftalt, at klagerens anmodning om fristudsættelse ville blive forelagt kontorchefen, når denne kom tilbage fra ferie. I et brev af 4. august 2025 fastholdt kontorchefen, at der ikke kunne bevilges fristudsættelse til den 1. september 2025. Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren løbende modtaget aktindsigt, ligesom han den 16. august 2022 og den 12. august 2025 har modtaget aktindsigt. Den 14. august 2025 afviste Folketingets Ombudsmand at behandle en klage fra klageren om, at Skatteankestyrelsen ikke havde imødekommet klagerens anmodning om at forlænge fristen med at komme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling til den 1. september 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2016 således: ” Indkomståret 2014 Rubrik 346: Indkomst fra finansielle kontrakter 119.002 kr. Oplyst på din årsopgørelse 0 kr. Skattestyrelsens beregning 119.002 kr. Du kan læse Skattestyrelens begrundelse under pkt. 2.4 Rubrik 298: Valutakurstab -21.578 kr. Oplyst på din årsopgørelse 0 kr. Skattestyrelsens beregning -21.578 kr. Du kan læse Skattestyrelsens begrundelse under pkt. 4.4 Indkomståret 2015 Rubrik 346: Indkomst fra finansielle kontrakter 194.684 kr. Oplyst på din årsopgørelse 0 kr. Skattestyrelsens beregning 194.684 kr. Du kan læse Skattestyrelsens begrundelse under punkt 3.4 Rubrik 431: Renteindtægter fra Luxembourg 743 kr. Oplyst på din årsopgørelse 0 kr. Skattestyrelsens beregning 743 kr. Du kan læse Skattestyrelsens begrundelse under punkt 3.4 Rubrik 432 Renteudgifter fra Luxembourg -12.674 kr. Oplyst på din årsopgørelse 0 kr. Skattestyrelsens beregning -12.674 kr. Du kan læse Skattestyrelsens begrundelse under pkt. 4,4 Rubrik 298 Valutakursgevinst 54.532 kr. Oplyst på din årsopgørelse 0 kr. Skattestyrelsens beregning 54.920 kr. [udgør rettelig 54.532 kr.] Du kan læse Skattestyrelsens begrundelse under punkt 3.4 Indkomståret 2016 Rubrik 431: Renteindtægter fra Luxembourg 15.440 kr. Oplyst på din årsopgørelse 0 kr. Skattestyrelsens beregning 15.440 kr. Du kan læse Skattestyrelsens begrundelse under punkt 3.4 Rubrik 432: Renteudgifter fra Luxembourg -1.063. kr. Oplyst på din årsopgørelse 0 kr. Skattestyrelsens beregning -1.063 kr. Du kan læse Skattestyrelsens begrundelse under punkt 3.4” Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” Ekstraordinær genoptagelse … Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har som fuld skattepligtig til Danmark pligt til selv at oplyse om din indkomster uanset, om de er positive eller negative, eller om indkomsten stammer fra Danmark eller udlandet. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1. Det er Skattestyrelsen, der kontrollerer, om indkomsterne er oplyst korrekt. Det står i skatteforvaltningslovens § 1. Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi ændre dem. Du har pligt til at sætte dig ind i skattereglerne, når der investeres i værdipapirer og pligt til at give os oplysninger om gevinster ved salg af værdipapirer på din årsopgørelse. Det fremgår bl.a. af SKM2012.633.ØLR, SKM2014.120.BR og SKM2018.448.LSR. De manglende oplysninger har betydet, at din skatteansættelse har været opgjort på et forkert grundlag. Vi vurderer ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du ikke har oplyst om indkomst fra dit depot i Luxembourg, der indeholder aktier, valutaterminsforretninger og renteindtægter og udgifter, samt indkomst fra dine konti i Singapore for indkomstårene 2014-2016. Vi kan derfor ændre din skatteansættelser med resultatet af valutaterminsforretningerne, renteindtægter og udgifter, valutakursgevinster og aktier ekstraordinært. Vi bemærker, at selv om, at der ikke rejses eller gennemføres en straffesag, kan din skatteansættelse ændres med henvisning til SKM2006.153.HR, SKM2006.190.HR SKM2011.211.HR og SKM2013.910.BR. I forhold til dine bemærkninger om dette forhold kan vi uddybende oplyse følgende: De nævnte domme giver grundlag for, at skattemyndighederne kan genoptage skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, uanset resultatet af en eventuel efterfølgende straffesag. Det gælder fx, hvis der ikke rejses tiltale, eller hvis der sker frifindelse i en eventuel straffesag. Det skyldes bl.a., at der er forskel på bevisvurderingen i en sag om skatteansættelse og i en straffesag. Du har yderligere anført, at dét, at der ikke rejses eller gennemføres en straffesag, samt vores indledende forbehold for eventuelle senere ændringer er i strid med SKM2010.752.SKAT. Hertil bemærker vi, at styresignalet offentliggjort som SKM2010.752.SKAT omhandler, at Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke kan tage forbehold om senere bebyrdende ændring af et spørgsmål, når der i forhold til dette spørgsmål er truffet afgørelse om genoptagelse efter anmodning fra en borger. Da afgørelsen her ikke er truffet efter anmodning fra dig, er styresignalet heller ikke gældende. Derudover bemærker vi, at der i forslag og afgørelse tages et generelt forbehold for senere ændringer, der fx kan ske på baggrund af oplysninger, der ikke forelå ved tidligere afgørelser. Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed og om reglerne for kort frist i Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist. Vi fik kendskab til forholdet omhandlende depotet i Luxembourg den 23. juli 2021 i forbindelse med modtagelse af svar på vores bistandsanmodning til Luxembourg. Vi fik kendskab til forholdet omhandlende valutakursgevinster i Singapore den 10. november 2021, i forbindelse med modtagelse af svar på vores bistandsanmodning til Singapore. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt med vores forslag, der er sendt den 21. januar 2022. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen og A.A.8.2.2.1.5. Ansættelsesfristen. Vi har, henset til beløbsstørrelsen for den manglende selvangivelse af skattepligtige indtægter for indkomståret 2013, henlagt sagen for dette indkomstår. Fradrag for tab på valutaterminsforretningerne for indkomståret 2013 er dog overført til indkomståret 2014, idet der før den 1. januar 2015 ikke var selvangivelsespligt for kildeartsbegrænsede tab før udnyttelsesåret. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 528 af 28. maj 2014 pkt. 2.3. Vi henviser til afsnit 2.4 i denne sagsfremstilling. Du har den 25. januar 2022 kommet med en bemærkning til forslaget, om at vi ikke har indregnet ændringer for 2013. Som vi skriver ovenfor, har vi efter gennemgang af det modtagne materiale, henlagt indkomståret 2013. Det har vi gjort, da anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er betinget af, at der sker en forhøjelse af indkomsten med tilhørende restskat. Da der ikke kan gennemføres en forhøjelse af indkomsten for 2013, er indkomståret henlagt – dog med undtagelse af tabet på valutaterminsforretningerne, der er fremført til fradrag i gevinster for indkomståret 2014 og fremefter. Vi henviser til afsnit 2.4 angående valutaterminsforretninger. Samtidig behandles aktierne særskilt i afsnit 5 i denne afgørelse. Finansielle kontrakter … Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Som det fremgår af det modtagne materiale fra Luxembourg, har du i 2013, 2014 og 2015 indgået valutaterminsforretninger, også omtalt som valutaswapaftaler. Det fremgår af kontoudtogene for USD og DKK-konti, hvilken handelspris, der er aftalt for de enkelte transaktioner, samt hvilken dato valutaterminsforretningerne har udløb, og transaktionen derfor har fundet sted. Gevinsten af den enkelte kontrakt, opgøres derfor som forskellen imellem den forud aftalte pris for valutaen, og den markedspris du har betalt, eller ville skulle betale for valutaen på tidspunktet for kontraktens afvikling. Skattestyrelsen har anvendt kontoudtogene til beregning af gevinsterne, og ikke Net Equity Statements, da det fremgår direkte af kontoudtogene, når en kontrakt faktisk er udløbet. Opgørelserne i den samlede Net Equity Statement er opgjort ved kvartalets udløb, og stemmer derfor i nogle tilfælde ikke overens med den realiserede gevinst/tab, da disse ikke er opgjort på kontrakternes faktiske udløbsdatoer. Du har i din mail af den 25. januar 2022, stillet spørgsmål til, hvorfor Net Equity Statements ikke anvendes. Vi har i besvarelsen af dine mails, som er sendt til dig den 16. februar 2022, uddybet hvorfor vi ikke anvender disse. Der er ikke tale om fejl i de fremsendte Net Equity Statements men derimod, at [finans1] i deres opgørelse anvender en regnskabsmæssig opgørelse af urealiserede tab og gevinster, som foretages ved et kvartals udløb. Skattemæssigt skal opgørelsen dog foretages på de tidspunkter, hvor valutaterminsforretningen rent faktisk er afviklet. Da vi på kontoudtogene for de enkelte konti kan se, hvornår og til hvilken værdi de enkelte valutaterminsforretninger er afviklet, har vi derfor anvendt kontoudtogene i vores beregninger. Vi har i øvrigt ikke modtaget bemærkninger, der konkret vedrører de talmæssige opgørelser. Vi har opgjort fortjenesten på finansielle kontrakter som følgende: 2013: Reference Gevinst/tab i DKK [kontonummer1] – USD konto 23.851,40 [kontonummer2] – USD konto 51.531,24 [kontonummer3] – USD konto 3.937,05 [kontonummer4] – USD konto 4.668,07 [kontonummer5] – USD konto -35.865,34 [kontonummer6] – USD konto 6.964,97 [kontonummer7] – USD konto -55.804,53 [kontonummer8] – USD konto 23.981,02 [kontonummer9] – USD konto -29.918,78 Nettoresultat -6.654,90 2014: Reference Gevinst/tab i DKK [kontonummer10] – USD konto 14.246,46 [kontonummer11] - USD konto -28.914,46 [kontonummer12] – USD konto 54.693,08 [kontonummer13] – USD konto 85.631,99 Nettoresultat 125.657,07 2015: Reference Gevinst/tab i DKK [kontonummer14] – USD konto 186.753,76 [kontonummer15] – USD konto 62.822,45 [kontonummer16] – USD konto -17.467,66 [kontonummer17] – DKK konto -13.449,71 [kontonummer18] – DKK konto -15.366,24 [kontonummer19] – DKK konto -2.803,07 [kontonummer20] – DKK konto -5.805,44 Nettoresultat 194.684,08 Skattestyrelsens beregning af gevinster/tab på valutaterminsforretninger er vedlagt som bilag 4. Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i transaktionerne benævnt swapudløb/terminsudløb. I de tilfælde hvor der er foretaget en spotforretning på samme tidspunkt, er værdien af denne brugt til at beregne resultatet af handlen. I de tilfælde hvor spotforretningen ikke er foretaget samme dag, som swap-/terminsudløbet for kontrakten, er der i stedet anvendt den gældende dagskurs, efter Nationalbankens valutakurser. I 2013 er der et nettotab på 6,654,90 kr. ved opgørelsen af valutaterminskontrakterne. Nettotabet i 2013, kan fremføres til modregning i nettogevinsten på 125.657,07 kr. i 2014. Efter modregning er der en nettogevinst efter afrunding på 119.002 kr., som skal beskattes i indkomståret 2014. I indkomståret 2015 er der en nettogevinst efter afrunding på 194.684 kr. Vi har derfor medtaget det tab til fremførsel, som du har haft på valutaterminsforretninger i 2013, i opgørelsen af indkomståret 2014, som anført ovenfor. Dette betyder at Skattestyrelsen beskatter dig af 119.002 kr. i 2014 og 194.684 kr. i 2015 som kapitalindkomst. Renteindtægter og udgifter … Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse På baggrund af det modtagne materiale fra Singapore, har vi konstateret, at du har haft renteindtægter fra dine konti i Singapore. Som det fremgår af afsnit 1.4, genoptager vi dog ikke indkomståret 2013. Samtidig har Skattestyrelsen valgt at se bort fra renteindtægterne der stammer fra kontiene i Singapore i indkomstårene 2014-2016. Vi har modtaget dokumentation fra Luxembourg, hvor det fremgår, at du har modtaget renteindtægter fra kontiene i dit depot. Kontiene er opdelt i forskellige valutakonti, og det fremgår af materialet, at du har modtaget renteindtægter på 4 af disse konti. Vi har set bort fra renteindtægterne i indkomståret 2014, grundet den samlede størrelse for årets renteindtægt. Renteindtægterne beløber sig til følgende: Indkomståret 2015: Renteindtægt fra AUD konto 74,30 kr. Renteindtægter NOK konto 40,10 kr. Renteindtægter USD konto 628,22 kr. Renteindtægter i 2014 i alt 742,62 kr. Indkomståret 2016: Renteindtægt fra AUD konto 48,00 kr. Renteindtægter NOK konto 23,75 kr. Renteindtægter USD konto 15.368,38 kr. Renteindtægter i 2014 i alt 15.440,13 kr. Samtidig har du i 2015 og 2016 haft følgende renteudgifter: Indkomståret 2015 Renteudgifter på EUR konto -12.674,05 kr. Renteudgifter i 2015 i alt -12.674,05 kr. Indkomståret 2016 Renteudgifter på EUR konto -1.062,63 kr.. Renteudgifter i 2016 i alt -1.062,63 kr. Du kan se den nærmere beregning af renteindtægterne og udgifter i det vedhæftede bilag 5. Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Dette gælder uanset om renteindtægterne vedrører danske eller udenlandske forhold. Du beskattes af bruttorenterne, da der ikke er fradrag for eventuelle bankomkostninger og gebyrer i forbindelse med kontiene. Se nærmere i ligningslovens § 17 c. Opgørelsen af renterne for indkomstårene 2014-2016 er sket på datoerne, hvor disse er udbetalt eller, hvor renteudgifterne er betalt, se beregningen i bilag 5. [finans1] S.A. har hjemsted i Luxembourg. Renteindtægter kan ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg artikel 11, kun beskattes i den stat, hvor borgeren er hjemmehørende. Da du er hjemmehørende i Danmark, skal renteindtægterne beskattes i Danmark. Renteindtægterne beskattes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Fradrag for renteudgifterne gives ligeledes i kapitalindkomsten, efter personskattelovens 4, stk. 1, nr. 1. Da du ikke har haft bemærkninger til punktet, fastholdes ændringerne uden yderligere begrundelse. Hævninger og indsætninger på konti i Singapore (valutakursgevinster) 4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har ikke selvangivet valutakursgevinster og -kurstab på fordringer i form af dine bankindeståender for indkomstårene 2014-2016. Skattestyrelsen har opgjort dine indsætninger og hævninger på kontiene i Singapore for indkomstårene 2014-2016, på baggrund af de modtagne kontoudtog fra Singapore. Nedenfor kan du se resultatet af vores opgørelse: ”2014 DKK Indkomst fra finansielle kontrakter 119.002 kr. Valutakursgevinster - Shared account, Singapore, se bilag 6 -558,21 kr. Valutakursgevinster - [finans3] Autosave, Singapore, se bilag 7 126,29 kr. Valutakursgevinster - Foreign Currency Fixed Deposit, EUR, se bilag 9 0,00 kr. Valutakursgevinster - Foreign Currency Fixed Deposit, USD, se bilag 8 -21.146,31 kr. Nettokursgevinst i 2014 [tab] -21.578,23 kr. 2015 DKK Indkomst fra finansielle kontrakter 194.684 kr. Valutakursgevinster - [finans3] Autosave, Singapore, se bilag 7 2.419,88 kr. Valutakursgevinster - Foreign Currency Fixed Deposit, EUR, se bilag 9 147,14 kr. Valutakursgevinster - Foreign Currency Fixed Deposit, USD, se bilag 8 51.965,00 kr. Nettokursgevinst i 2015 54.532,02 kr. 2016 DKK Valutakursgevinster - [finans3] Autosave, Singapore, se bilag 7 1.577,20 kr. Valutakursgevinster - Foreign Currency Fixed Deposit, EUR, se bilag 9 -3.224,24 kr. Valutakursgevinster - Foreign Currency Fixed Deposit, USD, se bilag 8 0,00 kr. Nettokursgevinst i 2016 -1.647,04 kr. ” Du kan se de nærmere beregninger i bilag 6-9. Da vi ikke har udskrifter fra tilflytningsdatoen, er beregningerne foretaget med udgangspunkt i de først kendte indeståender på kontiene, som er den 1. august 2013. For [kontonummer21], bilag 6, er der tale om en konto med flere ejere. Vi har derfor kun medtaget halvdelen af resultaterne for denne konto i ovenstående opgørelse. Da tabet for indkomståret 2016 udgør 1.647,04 kr., og således er under grænsen på 2.000 kr. efter kursgevinstlovens § 14, kan tabet ikke fratrækkes i 2016. Du har derfor fradrag for et tab på fordringer i 2014 på -21.578 kr. efter afrunding, og i 2015 beskattes du af 54.532 kr. efter afrunding som kapitalindkomst. Indkomståret 2013 er ikke genoptaget, og vi har derfor ikke medtaget dette indkomstår. Se nærmere i afgørelsens afsnit 1.4. Da du ikke har haft bemærkninger til punktet, fastholdes ændringerne uden yderligere begrundelse. Aktier … 5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du er flyttet til Danmark den 1. april 2013, hvorefter den fulde skattepligt er indtrådt. Ved indtræden af den fulde skattepligt til Danmark, opgøres aktiver og passivers værdi på denne dato. Den 1. april 2013 var ikke en bankdag. I stedet anvendes værdien på den første bankdag, som var den 2. april 2013, hvor kursværdien udgjorde 6,65 NOK for dine aktier i [virksomhed1] ASA. Anskaffelsesprisen for aktierne fastsættes derfor til 6,65 NOK. Den oprindelige anskaffelsessum, som du har oplyst til 160,03 NOK, kan dermed ikke anvendes, og kan derfor heller ikke lægges til grund ved beregning af gevinst/tab på aktierne. Det oplyste tab på 421.516,02 NOK kan dermed heller ikke godkendes. I dine bemærkninger har du anført, at der ikke findes en afståelsessum for aktierne, da virksomheden er gået konkurs, og du derfor har mistet dit indskud. Du har dog ikke dokumenteret, at selskabet er gået konkurs, og vi har heller ikke kunnet finde oplysninger herom. Efter nærmere undersøgelse af aktien kan vi dog se, at aktien er afnoteret fra fondsbørsen i [Norge] den 19. marts 2015. Vi kan også se, at aktierne er blevet ombyttet med aktier i [virksomhed2] Ltd. Af det materiale, vi har modtaget fra Kompetent Myndighed i Luxembourg den 23. juli 2021, fremgår det af bilag 5 – Kontoudtog NOK 2013-2016, at du den 20. maj 2015 har en postering på side 4, på 11.062,80 NOK, med teksten ’[virksomhed1] ASA, Cash rate 4.20000’. Vi lægger derfor til grund, at du har modtaget en salgssum for aktierne, der svarer til kurs 4,20 NOK den 20. maj 2015, hvorefter dit tab kan beregnes til 6.453,30 NOK. Selvom aktien er afnoteret den 19. marts 2015, har aktien været optaget til handel på et reguleret marked i din ejertid. Tabet skal derfor behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a og § 14. For at få fradrag for tab på dine aktier, der var optaget til handel på et reguleret marked, er det en betingelse, at vi havde modtaget oplysninger om dine beholdninger af aktier, med oplysninger om aktiernes identitet, antal, værdi på tidspunktet for indtræden af den fulde skattepligt, efter Skattekontrollovens § 11 B, stk. 4 (dagældende). Det gælder også i forhold til reglerne om fremførsel af kildeartsbegrænsede tab. Der sker ikke automatisk indberetning af aktier købt igennem udenlandske handelsplatforme eller, som er registreret i udenlandske værdidepoter. Du var derfor selv ansvarlig for at oplyse Skattestyrelsen om din beholdning af aktier på tidspunktet for indtræden af fuld dansk skattepligt. Vi skulle derfor have modtaget oplysningerne om dine aktier i [virksomhed1] ASA senest den 1. juli 2014. Da vi ikke rettidigt havde modtaget oplysningerne, kan du ikke få fradrag for det opgjorte tab på 6.453,30 NOK. Du skriver i dine bemærkninger, at vi ikke har medregnet eller lavet ændringer for indkomståret 2013 for tab på aktier. Vi bemærker, at vi ikke har modtaget oplysninger om, at du skulle have haft andre aktier end aktierne i [virksomhed1] ASA, der er solgt i indkomståret 2015.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. juli 2022 udtalt følgende: ”Indledningsvis bemærker Skattestyrelsen, at der er klaget over afgørelsen med sagsID [sag1], der vedrører indkomstårene 2013-2016. Sagen med ID [sag1] er videreført fra sagsID [sag2], der er afsluttet særskilt. Afgørelsen i sagsID [sag2] omfatter indkomstårene 2017-2019. Der er sendt afgørelse i sagsID [sag2] den 25. juni 2021. Klagefristen for denne afgørelse er overskredet, og den er ikke påklaget. Det bemærkes, at der for indkomstårene 2017-2019 har været tale om en ordinær genoptagelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Som følge af sammenhængen mellem de to sager, er der til dette brev vedhæftet bilag fra begge sagsID’er. Vedhæftet findes derfor både afgørelsen for de ordinære år, samt den påklagede afgørelse for de ekstraordinære år. Det fremgår af bilagsnavnet på hvilken af sagerne, dokumenterne er akteret. Undervejs i sagsbehandlingen, har [klager] (klager) klaget over sagsbehandlingen. Fagdirektør [person1] fulde besvarelse er vedhæftet som bilag 70. Endelig har vi vedhæftet skatteoplysninger og årsopgørelser for indkomstårene 2014-2016, se bilag 71-73. Vi har samtidig vedhæftet bilag 74, som viser registreringer i underskudsregistret. Der er ikke foretaget ændringer for indkomståret 2013, og årsopgørelse mv. for dette år ikke er vedhæftet. Klager har anmodet om aktindsigt i sagen den 8. februar 2012, den 15. april 2021 og den 25. januar 2022. Der er givet aktindsigt henholdsvis den 11. februar 2021, 21. april 2021 og den 2. februar 2022. Skattestyrelsen ønsker at komme med nedenstående bemærkninger til indholdet af klagen, herunder de nye oplysninger: Faktiske forhold: Nedenfor har vi anført oplysninger af faktisk karakter, som har betydning i forhold til indholdet af klagers klage inkl. bilag. Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti for 2014 - 2016: Skattestyrelsen beskriver først historikken og de faktiske omstændigheder vedrørende automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti for Luxembourg og Singapore. Desuden beskriver vi den information, som klager har fået i relation til denne udveksling. Luxembourg: For indkomståret 2015 modtog Skattestyrelsen automatisk udvekslede oplysninger i henhold Rådets direktiv 2003/48/EF også kaldet rentebeskatningsdirektivet. De modtagne oplysninger er vedlagt. Se Bilag 75. Som det fremgår af dokumentets kolonner med overskrifterne ”Modtagelsesdato”, ”F090”, ”F091” og ”F092”, er der den 28. juni 2016 udvekslet oplysninger om, at klager har modtaget mindre rentebeløb i valutaerne AUD, NOK og USD. Disse kontroloplysninger blev arkiveret i en database, som udelukkende var tilgængelig for visse kontrolmedarbejdere, som havde til opgave at udøve kontrol i relation til de udvekslede data. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen modtaget automatisk udvekslede data om finansielle konti i henhold til den internationale indberetningsstandard for OECD-landene - Common Reporting Standard (CRS). Aftalen er EU-retligt implementeret ved direktiv 2014/107/EU (DAC2). De udvekslede oplysninger svarer til de oplysninger, der fremgår af Bilag 73, i ’Skatteoplysninger 2016’ under overskriften ”Udenlandsk indkomst, oplysninger modtaget fra udlandet”. Singapore: Singapore tilsluttede sig først OECD-aftalen med virkning for indkomståret 2017. Skattestyrelsen har således ikke modtaget automatisk udvekslede data om finansielle konti fra Singapore for klagesagens indkomstår. Fælles for de automatisk udvekslede data om finansielle konti fra 2016 og efterfølgende er: Indeståendet kan omfatte andet end en almindelig bankkonto ført i danske kroner. Fx kan indeståendet omfatte underliggende valutakonti eller et værdipapirdepot. Se herom nedenfor under ”Oplysninger i henhold til bilag vedhæftet klagen”. Kontroloplysninger udvekslet i henhold til rentebeskatningsdirektivet eller DAC2 omfatter ikke renteudgifter. Det fremgår ikke, om bankkonti eller værdipapirdepoter har flere ejere. Advisering til klager om automatisk udvekslede data om finansielle konti: Klager blev ved standard e-mail fra Skattestyrelsen af den 12. juni 2018 adviseret om, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om ”udenlandske forhold” for indkomståret 2016. Se bilag 76. Følgende fremgår bl.a. af standardmailen. Fremhævelse er foretaget af undertegnede: ”Vi har ikke automatisk taget oplysningerne med på din årsopgørelse, efter at vi har modtaget dem fra udlandet. Du har muligvis allerede tastet oplysningerne ind i din selvangivelse. Derfor beder vi dig om at tjekke i årsopgørelsen, om oplysningerne er korrekt selvangivet, og rette i din selvangivelse, hvis de ikke er.” Desuden indeholder brevet en vejledning, der beskriver hvordan årsopgørelsen/selvangivelsen rettes. Der henvises desuden til, at de modtagne oplysninger kan ses i på TastSelv under Skatteoplysninger. Oplysninger i henhold til bilag vedhæftet klagen: Af klagers indsendte bilag F fremgår det, at Luxembourg automatisk udveksler finansielle data i henhold til rentebeskatningsdirektivet med virkning fra 2015. Der fremgår desuden, at de udvekslede data er begrænset til rentebetalinger på opsparingskonti (”debt claims” set fra det finansielle instituts side). Klager har ved bilag A givet bemyndigelse til, at [finans1] S.A. foretager udveksling af disse data, for at klager kan undgå at betale kildeskat af renterne. Af klagers indsendte bilag D fremgår hvilke oplysninger, som [finans1] S.A., Luxembourg har udvekslet til de relevante skattemyndigheder. Desuden fremgår følgende: ”Please also note that this exchange of information does not replace or fulfil any tax declaration obligations you may have according to your country or countries of tax residence.” Desuden fremgår det, at rentetilskrivningerne på konto nr. [...]_CASH er sket på de datoer nævnt under kolonnen ”Date” i den valuta, der er nævnt i kolonnen ”CCY”. Af klagers bilag G under overskriften ”R.dato” fremgår følgende: ”Dato for, hvornår oplysningerne er registreret hos os. Du skal være opmærksom på, at det er oplysninger, som måske ikke er med på din årsopgørelse. Har du ikke oplyst det tidligere, skal du gøre det.” I forhold til klagers bilag E bemærkes, at [finans3] Limited første gang har udvekslet data om finansielle konti mv. for indkomståret 2017. Som det fremgår af bilag 70 kunne de automatisk udvekslede data fra Singapore ikke udstilles i klagers skatteoplysninger som følge af manuel identifikation af, hvem oplysningerne vedrørte. Oplysningerne blev derfor først medtaget i klagers skatteoplysninger for 2017 i november 2021. Begrundelse – skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2: Skattestyrelsen fastholder, at der er tale om minimum grov uagtsomhed i forhold til klagers skatteansættelser for indkomstårene 2014 - 2016 af de grunde, der er anført i afgørelsen af 7. april 2022. Supplerende skal Skattestyrelsen komme med følgende bemærkninger som følge af indholdet af klagens indhold inkl. de indsendte bilag. Som det fremgår ovenfor, er klager gentagne gange blevet gjort opmærksom på, at de automatisk udvekslede data ikke fritager ham for at opfylde sin pligt til at selvangive korrekt, at han skal rette årsopgørelsen og at han er blevet vejledt om, hvordan han skal gøre det. Se hertil ovenstående citater fra bilag 76 og klagers egne bilag D og G. Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse inkl. bilag, omfattede klagers engagementer hos udenlandske finansielle institutter ikke kun konti hos [finans1] S.A men bl.a. også valutaterminskontrakter i [finans2] S.A. Klager havde hverken selvangivet eller efterfølgende rettet årsopgørelsen vedrørende renteindtægter fra [finans1] S.A., som fremgik af skatteoplysningerne fra juni 2018 eller andre skattepligtige indkomster relateret til klagers udenlandske finansielle engagementer. I forhold til kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 bemærker Skattestyrelsen følgende: Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at vi først fik fuldt kendskab til indholdet af klagers engagementer i Luxembourg hos [finans1] S.A. og [finans2] S.A den 23. juli 2021 og den 10. november 2021 for så vidt angår engagementet hos [finans3] Limited, Singapore. Først efter disse datoer har Skattestyrelsen haft et grundlag for at kunne opgøre skattepligtige indkomster vedrørende disse engagementer. I relation til engagementet hos [finans1] S.A. henviser vi til følgende forhold, der indebærer, at Skattestyrelsen ikke havde et korrekt grundlag at foretage en skatteansættelse udelukkende på grundlag af CRS-oplysningerne: De tre generelle forhold, der medfører usikkerhed omkring indholdet af CRS-oplysningerne nævnt under ”Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti for 2014 – 2016.” Kontoen [...]_CASH var i henhold til CRS-oplysningerne ført i danske kroner. Ifølge oplysningerne modtaget via bistandsanmodningen var rentetilskrivninger i valutaerne AUD, USD og NOK. En korrekt opgørelse af de skattepligtige renteindkomster var betinget af kendskab til valuta og tidspunkt for tilskrivning af renteindtægterne i henhold til forfaldstidspunktet i ligningslovens § 5, stk. 1. Kontoen [...]_CUST indeholdt ifølge CRS-oplysningerne hverken indestående eller renteindtægter. Ifølge oplysningerne modtaget via bistandsanmodningen indeholdt kontoen / depotet værdipapirer i form af aktier. Engagementet indeholdt også gæld og renteudgifter i relation til en EUR-konto. For så vidt angår skattepligtige indkomster relateret til klagers engagementer i Singapore medfører følgende forhold, at Skattestyrelsen ikke havde et grundlag at foretage en korrekt skatteansættelse forud for, at vi modtog oplysninger som svar på vores bistandsanmodning: Skattestyrelsen modtog ikke CRS-oplysninger fra Singapore forud for indkomståret 2017. Af CRS-oplysningerne for 2017 og efterfølgende fremgår det, at kontiene føres i lokal valuta – SGD. Korrekt opgørelse af renteindtægter kræver, at dato for rentetilskrivningen kendes. Det er ikke muligt at opgøre valutakursgevinster på grundlag af CRS-oplysninger, som vi som nævnt ovenfor ikke modtog for 2016. En korrekt opgørelse af valutakursgevinster efter kursgevinstloven kræver, at Skattestyrelsen har disse oplysninger: Indsætninger på kontoen, som udgør anskaffelse af udenlandsk valuta. Hævninger på kontoen, som udgør afståelse af udenlandsk valuta. Konklusion: Skattestyrelsen havde hjemmel til at foretage skatteansættelserne for indkomstårene 2014 – 2016 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2. Klager havde den fornødne tilregnelse i form af mindst grov uagtsomhed i forhold til at undlade at selvangive skattepligtige indkomster vedrørende de finansielle engagementer i Luxembourg og Singapore eller efterfølgende at genoptage sine skatteansættelser. Skattestyrelsen havde først det fornødne grundlag for at foretage skatteansættelserne korrekt på det tidspunkt, hvor vi modtog svar på bistandsanmodningerne fra Luxembourg og Singapore henholdsvis den 23. juli 2021 og den 10. november 2021.” Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 ikke er gyldigt foretaget, hvorfor ændringerne skal tilbageføres. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”1. I afgørelsens s. 16 oplyses: “Af det materiale, vi har modtaget fra Kompetent Myndighed i Luxembourg den 23. juli 2021 [...]” . Oplysningen synes at skulle foregive, at Skat først den 23. Juli 2021 har modtaget de relevante oplysninger fra [finans1] Luxembourg. Det er midlertidigt urigtigt, at Skat først i 2021 blev bekendt med de indtægter fra 2014 - 2016 skatteyder havde indvundet fra sine depoter i [finans1], Luxembourg. [finans1], Luxembourg har i hele perioden foretaget indberetning om depot-indtægterne til Skat i Danmark siden skatteyders tilflytning til Danmark i 2013. Skatteyder har derfor i lighed med, hvad der indberettes fra Danske banker antaget, at [finans1]s oplysninger var medtaget i de årlige indberetninger til Skat. Denne antagelse beror på det faktum, at indtægter og depotoplysninger er registreret på hos Skat. Skatteyder har underskrevet indberetnings-erklæringer til [finans1], Luxembourg herom i forbindelse med tilflytningen til Danmark. Disse erklæringer er blevet gentaget efterfølgende den senest 2015-04-22, hvor [finans1] har modtaget erklæringen. (bilag A) [finans1] Luxembourg har indrapporteret saldo og indtægter for Skatteyder til Skat for skatteåret 2016, hvilket dokumenteres i bilag B (side 6+7), hvor renteindtægter og saldo er anført som “Udenlandsk indkomst, oplysninger modtaget fra udlandet“ (den 2018-06-11). [finans1] oplyser yderligere i bilag D, at [finans1] Luxembourg “will communicate” [klager]’s skatteoplysningen til Skattevæsenet i Luxembourg, hvorved at skatteoplysningerne for 2016 er blevet fremsendt den 2017-07-14 skatteoplysningerne for 2017, blive fremsendt 2018-07-18 Skatteyder gør gældende, - at [klager] har indberettet og registeret sin indkomst hos Skat - at Skat har modtaget de af [finans1] indberettede beløb for Skatteyder for de omhandlede skatteår. Dette er sket efter hvert skatteårs udløb i det følgende kalenderår, præcist om danske banker indberette indeståender, indtægter mv. Skat har ikke i den forudliggende korrespondance gjort gældende, at Skat ikke efter udløbet af hvert skatteår har modtaget skatteyders indtægtsoplysninger fra [finans1], Luxembourg via CRS. Det er skatteyders anbringende, at når Skat har modtaget de relevante indtægtsoplysninger fra skatteyders bank, er det Skats ansvar, at disse oplysninger behandles korrekt i ligningssystemet. Skatteyder skal ikke hæfte for Skats eventuelle forsømmelser eller utilstrækkelig behandling af [klager] skatteindberetninger. Det gælder ligeledes for Skats manglende korrekte behandling af den automatiske indberettede beløb for 2017 (bilag C, side 6), hvor Skat skriver “Omregningskurs for: mangler Renteindtægter og indestående”. Dette er ikke korrekt i det [klager] konto i Luxembourg førtes i DKK, og blevet indberettet i DKK. Det mangler således ikke omregningskurs. Skattesystemet indretning beror på, at skatteyder ikke skal foretage aktive handlinger i forhold til indeståender på bankkonti. Se bilag G. 2. Som anført gøres det gældende, at der ikke er anledning til at fravige de almindelige regler for genoptagelse af en ældre skatteansættelse. Skat oplyses selv om 3 afgørelser, der statuerer grov uagtsomhed. Det bestrides at disse afgørelse har nogen præjudikatsværdi for nærværende genoptagelse af skatteansættelsen for årene 2014-2016, allerede fordi skat har modtaget alle relevante oplysninger fra [finans1] løbende straks efter udløbet af et skatteår. Det fremgår af det vedhæftede bilag 1 s. 2 fra 2017 (bilag D), at [finans1] indberetter indkomst-oplysningerne til skat. Dette har også været tilfældet for de tidligere år. I selvangivelsen for 2016 (bilag B, side 6,7) er nævnte oplysninger er modtaget fra [finans1] Luxembourg med følgende tekst: [BILLEDE] Videre fremgår det af Skats vejledning om -- at modtage oplysning er: (bilag G) Vejledning: “ Oplysningerne er modtaget fra udlandet. Oplysningerne er givet til skattemyndigheden i det pågældende land, som har underrettet Skattestyrelsen. Er du uenig i oplysningerne, skal du bede den, der har givet den udenlandske skattemyndighed oplysning om dem, om at rette oplysningerne. Hvis du er uenig i beløbets størrelse, skal du oplyse det beløb i dit oplysningsskema, som du mener er det korrekte, hvis du ikke tidligere har oplyst beløbet. ” Skatteyder har ikke været uenig i de fra [finans1] modtagne oplysninger, hvorfor der ikke har været anledning til at kontakte [finans1] herom eller til at antage, at Skat ikke har modtaget de oplysninger [finans1] udsender. Det er netop med oplysningen på Skats eget “selvangivelse” system dokumenteret at indberetningen er modtaget. Det bemærkes yderligere, at indberetningen fra [finans1] Luxembourg er i danske kroner (DKK), hvorfor der ikke skulle tages stilling til omregningskurs. De retsafgørelser Skat henviser til, tager ikke hensyn til, at Skat begår fejl i forbindelse med indberetning fra udenlandske pengeinstitutter, når skat ikke af egen drift foranlediger de relevante indkomster placeret i skatteyders indkomstopgørelse. Der er tale om, at domstolene ensidigt lægger ansvaret for de manglende indkomster på skatteyders skuldre. Denne retsstilling er imidlertid ikke i overensstemmelse med Skats eget mål om, at alle oplysninger til en ligning skal komme fra de relevante udbetalere af indkomster eller renter. Skatteyder har søgt at sikre, at indestående og eventuelle indtægter hos [finans1] Luxembourg blev korrekt indberettet til Skat. Det er dokumenteret at Skat har modtaget oplysningerne. Skatteyder har under hele kundeforholdet hos [finans1], Luxembourg været bekendt med at [finans1] indberettede indtægter til Luxembourg Skattevæsen, og at oplysningerne vil blive videregivet til Skat i Danmark. Skatteyder har aktivt medvirket til at indtægterne fra Luxembourg kunne registreres hos Skat Danmark. Skatteyder har tilsvarende er erindret [finans3] i Singapore, om at de skal rapporteres indtægter til Skat DK. (Bilag E) Af emailen fremgår det tydeligt, at [klager] søger at sikre sig at indberetningerne sker automatisk. Email (bilag E) er en opfølgning den allerede eksisterende skatteerklæring fra 2013 (tilsvarende CRS) i forbindelse med hjem-flytningen til DK. Skatteyder skriver i 2019-12-19 til [finans3]: (bilag E) Skatteyder “[...] It appears that you have not given any information to the Danish tax authorities. For European banks this is automatically reported.”. Skatteyder har således ikke handlet groft-uagtsomt (eller værre), hverken i forbindelse med oplysninger om sine konti i Luxembourg eller Singapore. Det bemærkes yderligere, at denne erindring (bilag E) er afsendt før Skats DK gennemgang af skatteyders påståede manglende indberetninger. Indtægter fra 2016 og fremefter er blevet registreret hos Skat, og alene af den grund har [klager] ikke handle groft-uagsomt eller værre. Det er således intet i Skatteforvaltningsloven §27, der giver Skat adgang til ændringer i [klager] skatteindtægter i årene 2016, 2015, 2014. Fristerne i SFL §26 er overskredet for årene 2016, 2015, 2014 Skat har således ingen adgang til at genbehandle eller genansætte skat for 2016 eller tidligere. Jeg henviser, og gentager mine anbringender af 2021-04-14 i forbindelse med min klagesag.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ” BASICS Skattestyrelsens svar og forklaringer giver ikke anledning til ændring i mine anbringender, og jeg fastholder således min tidligere fremsendte anbringer herunder tidligere fremsendte anbringer i min korrespondance direkte med Skattestyrelsen og Skat i øvrigt (herefter “Skat”) Sagen er den, at undertegnede [klager] (herefter “[klager]”) ikke handlet hverken groft uagtsomt eller med forsæt, idet Skat ubestridt har modtaget indberetninger fra [finans1] Luxembourg alle [klager] indtægter fra [finans1] Luxembourg er korrekt beregnet og i DKK Skat ikke har håndteret de indberettede skatteoplysninger for [klager] korrekt, og forsømt at beregne skat af de indberettede indtægter. Skat skal selv påtage sig ansvaret for manglende behandling af de modtagne oplysninger. Det er ikke skatteyder vedkommende, at Skat har manglet medarbejdere til at gennemgå modtagne oplysninger. Forsøget på at vælte ansvaret over på skatteyder, er i strid med “god forvaltningsskik”. Fristerne efter skattelovgivningen §26 giver ikke Skat ret til at foretage ændringer i [klager]s historiske skattegrundlag, når fristen i §26 er overskredet, og resten er vilkårene i §26 er opfyldt. Undtagelserne Skattelovgivningens §27 er heller ikke til stede, herunder stk 5 (groft uagtsomt eller forsæt). Skat har end ikke forsøgt og kan ikke sandsynliggøre, at [klager] har handlet groft uagtsomt eller med forsæt. Det er absurd at Skat forsøger at forfølge en sag, hvor indtægterne for hvert af årene er indberettet korrekt og er til stede på [klager] selvangivelse. Problemstillingen er Skats egne systemfejl i egne systemer, forældelse og passivitet rammer Skat på samme måde, som når skatteyder glemmer et fradrag. Skat har således ikke ret til at lave ændringer for [klager] skattegrundlag i for årene 2016, 2015, 2014, 2013, hvorfor indklagede skatteårs ændringer skal tilbageføres, og allerede indbetalt skat skal tilbagebetales med rente. Kommentarer til Skats kommentar af 2022-07-14 1) Skat skriver: "er der den 28. juni 2016 udvekslet oplysninger om, at klager har modtaget mindre rentebeløb i valutaerne AUD, NOK og USD. Disse kontroloplysninger blev arkiveret i en database, , som udelukkende var tilgængelig for visse kontrolmedarbejdere, som havde til opgave at udøve kontrol i relation til de udvekslede data." (jvf bilag 75) Svar: Skat bekræfter med ovenstående, at oplysningerne om [klager] indtægter er modtaget. Adgang og behandling af sådanne data i Skats systemer er alene Skats ansvar. 2) Skat skriver "For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen modtaget automatisk udvekslede data om finansielle konti i henhold til den internationale indberetningsstandard for OECD-landene - Common Reporting Standard (CRS). Aftalen er EU-retligt implementeret ved direktiv 2014/107/EU (DAC2). De udvekslede oplysninger svarer til de oplysninger, der fremgår af Bilag 73, i ’Skatteoplysninger 2016’ under overskriften ”Udenlandsk indkomst, oplysninger modtaget fra udlandet”. Svar: Skat bekræfter med foranstående igen, at oplysningerne om [klager] indtægter er modtaget, Adgang og behandling af sådanne data i Skats systemer er alene Skats ansvar. 3) Skat skriver yderligere "Derfor beder vi dig om at tjekke i årsopgørelsen, om oplysningerne er korrekt selvangivet, og rette i din selvangivelse, hvis de ikke er.” Svar: Jeg henviser til mit min klage af 2022-04-14 (side 6 af 11) hvori der jeg henviser til Skats egen hjælpetekst: “Er du uenig i oplysningerne, skal du bede den, der har givet den udenlandske skattemyndighed oplysning om dem, om at rette oplysningerne. Hvis du er uenig i beløbets størrelse, skal du oplyse det beløb i dit oplysningsskema, som du mener er det korrekte, hvis du ikke tidligere har oplyst beløbet." Jeg gentager, at det styrende ord er her: "UENIG". Jeg har ikke været uenig i disse renteoplysninger, eller oplysninger i øvrigt. Det var derfor ingen grund til at ændre de allerede korrekte oplysninger. De generelle bemærkninger med ordene “og rette i din selvangivelse, hvis de ikke er.” brev gav ingen anledningen til ændringer, idet oplysninger var korrekte. 4) Skat skriver yderligere "Af klagers indsendte bilag F fremgår det, at Luxembourg automatisk udveksler finansielle data i henhold til rentebeskatningsdirektivet med virkning fra 2015. Der fremgår desuden, at de udvekslede data er begrænset til rentebetalinger på opsparingskonti (”debt claims” set fra det finansielle instituts side). Klager har ved bilag A givet bemyndigelse til, at [finans1] S.A. foretager udveksling af disse data, for at klager kan undgå at betale kildeskat af renterne." og yderligere" Svar: Skattestyrelsen udlægning af teksten i bilag er en bevidst forvanskning, en en urimelig sammenkobling af 2 forskellige bilag. Bilag F en en engelsk oversættelse af et dokument fra 2013 - som [klager] har fremledt på internet i 2021/2022 alene for at vise over for Skat, at lovgivningen var på plads til udveksling af skatteoplysninger mellem Luxembourg og Danmark. Bilag F er først kommet til [klager]s kundskab i forbindelse med denne skattesag. Bilag A er derimod en aftale mellem [finans1] og Luxembourg, som [klager] har underskrevet. Hvor "disse data" i Skats sammenhæng refererer til "begrænset til renteudgifter, er den faktiske tekst i bilag A derimod "c) det samlede rente- eller indtægtsbeløb, der modtages periodevist, og som falder ind under Lovens Rammer, og hvor relevant det samlede provenue fra afståelse, indfrielse eller tilbagekøb" “Lovens Rammer” refererer næppe til bilag A, som ikke er en lovtekst. [klager] har ingen juridisk international uddannelse, eller endsige sprogkundskaber til at forstå Luxembourgske lovgivning (som forståes er på Fransk) Skat forsøger med "disse data" at begrænse oplysnings- pligten til renteindtægte. Faktum er, att at indkomne data fra [finans1], netop indeholder alle [klager] indtægter, uden begrænsning til kun renter. [finans1] har oplyst alle detaljer om LK´s indkomst til Skat, som tidligere påvist. 5) Skat skriver yderligere "for at klager kan undgå at betale kildeskat af renterne." Svar-dokumentet betyder jo netop, at både [finans1] og [klager] ville sikre sig at indberetningen og dermed beskatningen af indtægter fra [finans1] blev korrekt beskattet (i Danmark), og indberetning fra Luxembourg er netop det, der er sket. [klager] kender i øvrigt ikke at ændringer i lovgivningen, eller til detaljen i den Luxembourgske lovgivning - men de indberetninger der er foretaget af [finans1] har været for de samlende indtægter, uden begrænsning, og har været svarende til [finans1]s kontoudtog. 6) Skat skriver: “og den 10. november 2021 for så vidt angår engagementet hos [finans3] Limited, Singapore” og yderligere ””” For så vidt angår skattepligtige indkomster relateret til klagers engagementer i Singapore medfører følgende forhold, at Skattestyrelsen ikke havde et grundlag at foretage en korrekt skatteansættelse forud for, at vi modtog oplysninger som svar på vores bistandsanmodning: Skattestyrelsen modtog ikke CRS-oplysninger fra Singapore forud for indkomståret 2017. Af CRS-oplysningerne for 2017 og efterfølgende fremgår det, at kontiene føres i lokal valuta – SGD. Korrekt opgørelse af renteindtægter kræver, at dato for rentetilskrivningen kendes. Det er ikke muligt at opgøre valutakursgevinster på grundlag af CRS-oplysninger, som vi som nævnt ovenfor ikke modtog for 2016. En korrekt opgørelse af valutakursgevinster efter kurs- gevinstloven kræver, at Skattestyrelsen har disse oplysninger: o Indsætninger på kontoen, som udgør anskaffelse af udenlandsk valuta. o Hævninger på kontoen, som udgør afståelse af udenlandsk valuta. ””” Svar: : Det har ikke været nødvendigt at indberette renteindtægter for Singapore, når der har ikke har været renteindtægter eller andre indtægter i denne stat Det er et faktum, at Skat ikke har opgjort indtægter fra Singapore i nogen af de omtalte år, hvorfor [klager] heller ikke her har forsømt at indberette indtægter. 7) Skat skriver: “Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse inkl. bilag, omfattede klagers engagementer hos udenlandske finansielle institutter ikke kun konti hos [finans1] S.A men bl.a. også valutaterminskontrakter i [finans2] S.A.” Svar: Det er groft forsøg på at underminere de skatteindberetninger som [klager] har foretaget, og/eller som er korrekt foretaget af [klager] pengeinstitut i Luxembourg, og som dække [klager] globale aktiver. [klager] har ikke eller har haft kundeforhold til [finans2] S.A, eller kendskab til denne bank. Jeg beder Skat dokumentere hvilke “valutaterminskontrakter i [finans2] S.A”. Jeg beder yderligere Skat oplyse hvad formålet, hvad denne forkerte oplysning, er. 8) Skat skriver: “I relation til engagementet hos [finans1] S.A. henviser vi til følgende forhold, der indebærer, at Skattestyrelsen ikke havde et korrekt grundlag at foretage en skatteansættelse udelukkende på grundlag af CRS-oplysningerne: De tre generelle forhold, der medfører usikkerhed omkring indholdet af CRS-oplysningerne nævnt under ”Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti for 2014 – 2016.” Kontoen [...]_CASH var i henhold til CRS-oplysningerne ført i danske kroner. Ifølge oplysningerne modtaget via bistandsanmodningen var rentetilskrivninger i valutaerne AUD, USD og NOK. En korrekt opgørelse af de skattepligtige renteindkomster var betinget af kendskab til valuta og tidspunkt for tilskrivning af renteindtægterne i henhold til forfaldstidspunktet i ligningslovens § 5, stk. 1. Kontoen [...]_CUST indeholdt ifølge CRS-oplysningerne hverken indestående eller renteindtægter. Ifølge oplysningerne modtaget via bistandsanmodningen indeholdt kontoen / depotet værdipapirer i form af aktier. Engagementet indeholdt også gæld og renteudgifter i relation til en EUR-konto.” Svar: Ovenstående er åbenlyst forkert og uden betydning. Kundeforholdet mellem [klager] og [finans1] førtes i basis valutaen DKK, og alle indberetningen til Skat blevet foretaget i DKK, og alle valuta transaktioner (tab eller gevinst) er omregnet til kontoens basis valuta DKK (af [finans1]). Se bilag B. Skat har således med indberetninger fra [finans1] været fuldt oplyste om skattegrundlaget fra [finans1] i DKK. Det fremstår som om Skats medarbejder søger at manipulere fakta og dermed undskylde, at man ikke handlet med den fornødne omhu. Beregningen fra [finans1] er foretaget efter korrekt “ligningslovens § 5, stk. 1.”, idet de kan konstateres Skat har efterfølgende ikke har ændret til [finans1] Luxembourg beregninger. Det er således at falsum at når Skat skriver “ikke havde et korrekt grundlag” - i det oplysningerne fra [finans1] var korrekte. Det påståede “manglende korrekte grundlag”, ses alene som et forsøg på at skjule Skat neglekt, idet Skat formodentlig havde en mulighed for skønsmæssig ansættelse efter skattekontrolloven §74. Det ses yderligere som værende en problemstilling som er opfundet til denne sag hos skatteankestyrelsen. Skat har forsømt at bruge oplysningerne korrekt i [klager] skatteansættelse, og som det er dokumenteret har været til stede i Skats systemer. Skat er alene ansvarlig for sammenkoblingen mellem indberettede oplysninger i sine egne systemer. Skat har ikke forsøgt at løfte bevisbyrden for at [klager] skulle have handlet groft uagtsomt eller med forsæt. [klager] har handlet i god tro for at sikre korrekt skattebehandling i Danmark, og indberetningen fra [finans1] oplyst på [klager] selvangivelse, har der ikke været nogen grund til at skabe mistro om, at de skattemæssige informationer var i bedste orden. Jeg beder yderligere Skat tage stilling til, hvorvidt årene 2017 eller 2018 eller 2019 falder ind under samme forældelse, herunder hvorvidt Skatteankestyrelsen har fejlbedømt tidligere klagesag.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 4. august fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse: ”Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Om frist for afgivelse af bemærkninger Skatteankestyrelsen har fastsat en frist for bemærkninger til den 1. august 2025, og efter anmodning forlænget den til den 7. august 2025. Jeg fastholder, at den tildelte frist for forlængelse til den 7. august 2025 er utilstrækkelig. Derfor fastholdes anmodningen om forlængelse til den 1. september 2025. Dette svar er således alene foreløbigt. Om Skatteankestyrelsens resumé af sagen I sagsfremstillingen af 30. juni 2025 anføres, at jeg ikke oplyste afkast fra udlandet i mine danske selvangivelser, og at jeg troede, Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af oplysningerne via underskrevne aftaler om informationsudveksling. Jeg anmoder om, at sagsfremstillingen ændres som følger: "Klageren indrejste i Danmark den 1. april 2013 og blev fra samme dato fuldt skattepligtig. Ved indrejsen havde klageren bankkonti i [finans1] S.A., Luxembourg og [finans3] Limited, Singapore. For indkomstårene 2015 og 2016 blev oplysninger om afkast fra [finans1] S.A. indberettet til Skattestyrelsen via CRS. Oplysningerne blev modtaget senest den 28. juni 2016 (2015) og 11. juni 2018 (2016) og fremgik som fortrykte oplysninger i danske kroner. Klageren har endvidere søgt at sikre, at [finans3] Limited indberettede via CRS. Skattestyrelsen har ikke foretaget korrektion, da beløbene lå under bagatelgrænsen." Dette fremgår af bilagene, og er medtaget i Skattestyrelsens fremstilling på side 17 og 18. Konklusion Skattestyrelsen havde kundskab længe før 2021 Det bestrides, at kundskab først indtrådte ved bistandssvar fra Luxembourg (23. juli 2021) og Singapore (10. november 2021). Skattestyrelsen har bekræftet modtagelse af oplysninger tidligere: 28. juni 2016: kontroloplysninger fra Luxembourg arkiveret i intern database 11. juni 2018: CRS-data modtaget for 2016 Skattestyrelsen har selv oplyst, at der kun manglede valutakursinformation – ikke konti, indestående eller renteindtægter Jeg fremsendte detaljerede kontoudtog for 2016–2018 den 30. oktober 2020 som svar på Skattestyrelsens brev af 14. oktober 2020 Disse forhold/datoer fremgår af skatteankestyrelsens forslag til afgørelsen af 30. juni 2025 (særligt s. 17–18). Forældelsesfristen er overskredet Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal en ekstraordinær ansættelse varsles senest 6 måneder efter kundskab. Da Skattestyrelsen var i besiddelse af relevante oplysninger senest i 2016–2018, udløb fristen ved udgangen af 2018 – eller senest 6 måneder efter modtagelse af bilag den 30. oktober 2020. Der er derfor tale om forældelse. Manglende grov uagtsomhed Skattestyrelsen påberåber sig § 27, stk. 1, nr. 5. Dette afvises: Jeg har aktivt medvirket til korrekt indberetning via CRS Oplysningerne var korrekte og synlige i TastSelv Skattestyrelsens manglende behandling af modtagne oplysninger er deres ansvar, ikke mit Der foreligger ikke grov uagtsomhed, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er ikke opfyldt. Afsluttende bemærkning Skattestyrelsen har haft kundskab om mine udenlandske konti og indkomster senest i 2016–2018. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor overskredet. Ændringerne for 2014–2016 er ikke gyldigt foretaget, og skatteansættelserne skal tilbageføres. Allerede indbetalt skat skal refunderes med renter. Jeg anmoder venligst om, at Skatteankestyrelsen ændrer sagsfremstillingen og medtager mine bemærkninger i den videre behandling.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsens ekstraordinære genoptagelse af og ændring af klagerens udenlandske indkomst for indkomstårene 2014 – 2016 er rettidigt foretaget. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages efter de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen, eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Af statsskattelovens § 4 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med nogle fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, fremgår, at renteudgifter er fradragsberettigede, hvad enten de hidrører her fra landet eller udlandet. Indtægterne og udgifterne beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Ifølge kursgevinstlovens § 1 omfatter loven: ” gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, gevinst og tab ved frigørelse for gæld og gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv. ” Gevinst og tab på fordringer og gæld for personer skal opgøres efter realisationsprincippet. Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33. Gevinst beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. Af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, fremgår: ”Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.” I SKM2018.481.HR havde skatteyderen fået overført ca. 2,5 mio. kr. fra et Cayman Island selskab, som var kontrolleret af skatteyderens nærtstående. Højesteret fandt, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005 var opfyldt. Højesteret fandt, at varslingsfristen i stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om, at en skatteansættelse var urigtig eller ufuldstændig, og at det skyldtes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret fandt herefter, at kundskabstidspunktet måtte anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret fandt i SKM2021.576.HR, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun giver skattemyndigheden mulighed for at gennemføre en forhøjelse af en skatteansættelse, men ikke en nedsættelse af en skatteansættelse. Af sagens oplysninger fremgår, at SKATs forhøjelser af skatteyderens indkomst for indkomstårene 2005-2008 på henholdsvis 365.868 kr., 1.205.996 kr., 620.324 kr. og 989.883 kr. var fremkommet som summen af positive gevinster og tab på aktier, valutahandler, renter og udbytte. Landsskatterettens begrundelse og resultat Der er ikke indgivet en rettidig klage over Skattestyrelsens afgørelse af 25. juni 2021 for indkomstårene 2017 - 2021, hvorfor Landsskatteretten ikke tager stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse af 25. juni 2021 er rettidigt foretaget. På baggrund af klagens indhold, herunder klagerens påstand og anbringender, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren ikke har påklaget, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for tab på aktier i [virksomhed1] ASA i 2015. Sagens materielle spørgsmål – opgørelse af gevinster og tab Landsskatteretten lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at klageren i indkomstårene 2014 – 2016 havde formue og indkomst fra henholdsvis Luxembourg og Singapore, hvorfor han var omfattet af pligten til at indsende en selvangivelse. Gevinst og tab på finansielle kontrakter fra udlandet Det fremgår af depotoversigterne fra [finans1] S.A., at klageren i 2014 og 2015 har købt og solgt valuta på termin. Klagerens indsigelse om, at han ikke har indgået finansielle kontrakter, har ikke støtte i sagens oplysninger. Klageren har derfor haft pligt til at selvangive gevinst og tab på kontrakterne. Klageren har ikke fremsat konkrete indsigelser mod Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af nettogevinsterne i 2014 og 2015, hvorfor Landsskatteretten lægger til grund, at klageren havde yderligere indkomst i form af ikke selvangivne gevinster på finansielle kontrakter i 2014 og 2015 på henholdsvis 119.002 kr. og 194.684 kr. Valutakursgevinster fra udlandet Afkastet af klagerens udenlandske investeringer skal omregnes til danske kroner på transaktionstidspunkterne. Klageren har ikke fremsat konkrete indsigelser mod Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse, hvorfor Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i 2014 havde et nettotab på 21.578 kr., og at klageren i 2015 havde en nettogevinst på 54.532 kr. Renteindtægter fra udlandet Landsskatteretten lægger til grund, at renteafkastet fra kontiene i Luxembourg i 2015 og 2016 udgjorde henholdsvis -11.931 kr. og 14.377 kr. Klageren har ikke anfægtet Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse, hvorfor Landsskatteretten lægger Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse til grund. Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om Skattestyrelsens forhøjelser af klagerens indkomst er rettidigt foretaget. Sagens formelle spørgsmål Fristen for at varsle en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 var henholdsvis den 1. maj 2018, den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020. Skattestyrelsens forslag er dateret den 21. januar 2021. Skattestyrelsens afgørelse for 2014, 2015 og 2016 er derfor kun rettidigt foretaget, hvis betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klageren havde skattepligtig indkomst fra udlandet, som han ikke selvangav. Informationsudvekslingserklæringen, som klageren underskrev den 15. august 2015, gjaldt ikke bagudrettet for indkomståret 2014. Efter det oplyste videregav Singapore først oplysninger om indkomst fra kilder i Singapore fra og med indkomståret 2017. Ifølge de indberettede oplysninger fik Skattestyrelsen først den 11. juni 2018 oplysning om, at klageren i 2016 havde to udenlandske konti i [finans1] S.A., Luxembourg. Skattestyrelsen fik alene oplyst, at klageren havde et indestående på den ene konto i danske kroner på 12.163.854 kr. og et renteafkast i danske kroner på 15.348 kr. i 2016. Landsskatteretten lægger til grund, at det indberettede renteafkast ikke blev overført til klagerens årsopgørelse., og at klageren ikke selvangav renterne. Klageren kunne ved en gennemgang af de indberettede oplysninger for 2014, 2015 og 2016 konstatere, at Skattestyrelsen ikke havde fået oplysninger om, at klageren havde afkastgivende aktiver i Singapore, et aktiedepot i Luxembourg, og at han i 2014 og 2015 havde køb og solgt valuta på termin. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren groft uagtsomt bevirkede, at skattemyndighederne foretog en ansættelse af klagerens indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det følger af Højesterets dom i SKM2018.481.HR, at varslingsfristen i stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinære ansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Skattestyrelsen modtog svar på bistandsanmodningen til Luxembourg den 23. juli 2021 og svar på bistandsanmodningen til Singapore den 10. november 2021. Landsskatteretten finder derfor, at fristen i stk. 2 tidligst begyndte at løbe fra den 10. november 2021, hvorfor 6-måneders fristen er overholdt. Da afgørelsen er dateret den 7. april 2022, er 3-måneders fristen ligeledes overholdt. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens ansættelse for indkomstårene 2014 og 2015. Indkomståret 2016 – nettorenteindtægter fra Luxembourg på 14.377 kr. Ifølge det oplyste modtog Skattestyrelsen oplysninger om renteindtægterne den 11. juni 2018, hvormed Skattestyrelsen på dette tidspunkt havde tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2016 vedrørende nettorenteindtægterne. Da Skattestyrelsen varslede klageren om denne forhøjelse den 21. januar 2022, har Skattestyrelsen ikke overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Forhøjelsen blev dermed ikke varslet rettidigt, hvorfor Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i indkomståret 2016 til 0 kr.