Udbyttebeskatning af ikke-hævet beløb ved virksomhedsomdannelse

Journalnr. 22-0016188 og 22-0016197 Landsskatterettens afgørelse vedrører journalnr. 22-0016188 og 22-0016197 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligtigt udbytte i indkomståret 2017 som følge af, at et beløb hensat til senere faktisk hæving ikke blev hævet, inden den skattefrie virksomhedsomdannelse fandt sted 385.218 kr. 0 kr. Stadfæstelse Skattestyrelsens anvisning om regnskabsretligt at foretage en rettelse af egenkapitalen med notehenvisning i førstkommende regnskabsperiode Anvisning Bortfald af anvisning Ændres til Bortfald af anvisning Faktiske oplysninger Klageren har med virkning fra den 1. januar 2017 omdannet sin personligt drevne virksomhed til selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Klageren anvendte reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, og omdannelsen blev gennemført ved selskabets stiftelse den 30. juni 2017. Klageren har i indkomståret 2016 anvendt virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen på resultatet af sin personligt drevne virksomhed. Beløb hensat til senere faktisk hævning ultimo 2016 udgjorde 565.218 kr. Klageren valgte at holde beløb hensat til senere faktisk hævning uden for omdannelsen og medtog beløbet som et passiv i åbningsbalancen. Klageren hævede 180.000 kr. i perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017, og der resterede herefter 385.218 kr., som ikke var blevet hævet inden selskabets stiftelse. Beløbet blev i selskabets regnskab bogført som selskabets mellemregning med klageren, idet saldoen på 385.218 kr. indgik i posten ”Gæld til selskabsdeltagere og ledelse”, der i alt udgjorde 791.557 kr., i selskabets årsrapport for 2017. Posten bestod af bogføringens konti 9620 og 9720, som samlet er benævnt ”Mellemregning”. Skattestyrelsen har sendt to afgørelser den 17. november 2021. Skattestyrelsen forhøjede i den ene afgørelse klagerens indkomst med beløbet på 385.218 kr. som skattepligtigt udbytte i indkomståret 2017 som følge af, at beløb hensat til senere faktisk hæving ikke blev hævet inden den skattefri virksomhedsomdannelse fandt sted. Forholdet er påklaget. Skattestyrelsen forhøjede i en separat afgørelse klagerens skattemæssige anskaffelsessum for anparterne med beløbet på 385.218 kr., da det ikke var hævet inden selskabets stiftelse. Af afgørelsen fremgår desuden følgende anvisning fra Skattestyrelsen: ”Da det ikke er muligt at rette i de lovpligtige dokumenter, bedes du regnskabsretligt rette forholdet i førstkommende regnskabsperiode, ved en forøgelse af egenkapitalen med notehenvisning”. Regulering af anparternes anskaffelsessum er ikke påklaget, idet det alene er anvisningen i denne afgørelse, der er påklaget. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har den 17. november 2021 forhøjet klagerens skattepligtige aktieindkomst med 385.218 kr., idet klageren ikke i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse har hævet det fulde beløb vedrørende hensættelse til senere hævning. Skattestyrelsen har samme dato truffet afgørelse om, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne er ændret til 455.886 kr. og har anvist en regnskabsretlig rettelse. Skattestyrelsen har som begrundelse for forhøjelsen af den skattepligtige indkomst bl.a. anført: ”Du har med virkning fra den 1. januar 2017 foretaget en skattefri virksomhedsomdannelse af din personlige erhvervsvirksomhed. Ifølge åbningsbalancen udgør hensættelse til senere hævning 565.218 kr. (dit tilgodehavende) Ifølge de forelagte oplysninger er kun en andel af dette tilgodehavende hævet inden stiftelsen af selskabet (180.000 kr.). Ifølge virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1 nr. 2 samt Den juridiske vejledning, afsnit C.C.7.2.2, skal hensættelsen til senere hævning hæves inden stiftelsen af selskabet. Beløb, der ikke er hævet inden stiftelsen af selskabet, indgår i selskabets egenkapital som overkurs. Der er således ikke lovhjemmel til at overføre et beløb til en mellemregningskonto og dermed forlænge perioden ud over stiftelsestidspunktet, hvor man kan hæve beløbet uden skattemæssige konsekvenser. Overførslen af beløbet til hovedanpartshaveren som et tilgodehavende i selskabet anses for en skattepligtig udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4. Det beløb, der overføres som et tilgodehavende i selskabet, anses derfor for at være udloddet fra selskabet til anpartshaverens privatøkonomi inden denne efterfølgende overfører beløbet til selskabet. (…) Vi er ikke enige i, at du kan annullere ovenstående beskatning af det resterende tilgodehavende på 385.218 kr. ved at overføre det fra din mellemregningskonto til egenkapitalen.” Skattestyrelsen har som begrundelse for forhøjelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne og for anvisningen af den regnskabsretlige rettelse bl.a. anført: ”Der er i opgørelsen af din skattemæssige anskaffelsessum afsat et tilgodehavende til dig på 565.218 kr., som oprindeligt var din hensættelse til senere hævning ultimo 2016 i din daværende virksomhedsordning. Dette tilgodehavende skulle hæves inden selskabets stiftelse i henhold til reglerne i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1 nr. 2. Vi modtog den 29. oktober 2021 dokumentation for, at du har hævet 180.000 kr. inden stiftelsen. Vi anser i henhold til samme regel det resterende afsatte beløb som værende indskudt i selskabet og derfor tillægges det egenkapitalen. Det betyder, at vi skattemæssigt fjerner 385.218 kr. fra passivsiden i din opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum. Da det ikke er muligt at rette i de lovpligtige dokumenter, bedes du regnskabsretligt rette forholdet til i førstkommende regnskabsperiode, ved en forøgelse af egenkapitalen med notehenvisning. Din skattemæssige anskaffelsessum ændres derfor fra 70.668 kr. til 455.886 kr.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. marts 2022 udtalt følgende: ”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Vedrørende den primære påstand: Skattestyrelsen er ikke enig i klagerens primære påstand og fastholder vores allerede fremførte argumentation herfor, jf. afgørelse dateret den 17. november 2021. Se vores sagsid. [sag1]. Da kun en andel af det lovligt afsatte tilgodehavende (hensættelsen til senere hævning ultimo 2016) er hævet inden stiftelsen, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.7.2.2, kan det resterende beløb, som ikke hæves inden stiftelsen, ikke holdes uden for omdannelsen. Der er ikke lovhjemmel til at lade det resterende afsatte tilgodehavende på 385.218 kr. blive stående på hovedanpartshaverens mellemregningskonto efter stiftelsesdatoen og dermed forlænge perioden ud over stiftelsestidspunktet, hvor han kan hæve beløbet uden skattemæssige konsekvenser. Overførslen af beløbet til hovedanpartshaveren som et tilgodehavende i selskabet anses for en skattepligtig udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4. Det faktum, at beløbet efter stiftelsen af selskabet fortsat er stillet til [klager]s rådighed er efter Skattestyrelsens opfattelse udlodning efter ligningslovens § 16 A. I forbindelse med udarbejdelsen af det stiftede selskabs regnskab ([virksomhed1] ApS) for 2017, hvor det konstateres, at der kun er hævet en andel af beløbet, burde der således senest være foretaget tillæg af det ikke hævede hensættelsesbeløb på selskabets egenkapital, netop i henhold til det skrevne i cirkulære 1999-12-23 nr. 207. Dette er ikke sket. Derimod indarbejdes der i selskabets årsrapport i stedet et skattefrit tilgodehavende til hovedanpartshaveren på det beløb, der ikke er hævet i løbet af 2017, og beløbet videreføres på en mellemregningskonto til hovedanpartshaverens frie disposition. Det er Skattestyrelsens klare opfattelse, at hovedanpartshaveren ikke kan opnå dette tilgodehavende, uden at der er sket en udlodning/passage af hovedanpartshaverens økonomi, når netop beløbet ikke er hævet inden 30. juni 2017 og i stedet indgår i selskabets egenkapital med denne virkningsdato, hvorfor det overførte beløb efter denne dato som tilgodehavende ved hovedanpartshaveren er en skattepligtig udlodning af beløbet til hovedanpartshaveren efter ligningslovens § 16 A. Det er således med baggrund i de faktuelle forhold i sagen Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet skal beskattes som udlodning efter ligningslovens § 16 A i 2017, idet der i dette indkomstår er foretaget konvertering til et anpartshavertilgodehavende, som på et hvilket som helst tidspunkt efterfølgende kan hæves af hovedanpartshaveren, og som hovedanpartshaveren har fuld råderet over. Reglen i ligningslovens § 16 A meddeler, at når hovedanpartshaveren i kraft af sin aktiemajoritet har indflydelse på selskabets dispositioner og dette skønnes at have medført, at vilkår i aftalen med selskabet afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftale, kan skattemyndighederne korrigere anpartshaverens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til aktionæren antages reelt at være en udlodning, der er skattepligtigt udbytte for anpartshaveren. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at hele det ikke rettidigt hævede beløb på 385.218 kr. skal betragtes som en udlodning fra selskabet til [klager]. Vi fastholder derfor vores afgørelse dateret den 17. november 2021. Vedrørende den subsidiære påstand: Vi skrev i afgørelsen dateret den 17. november 2021 sagsid. [sag2] følgende: ”Da det ikke er muligt at rette i de lovpligtige dokumenter, bedes du regnskabsretligt rette forholdet til i førstkommende regnskabsperiode, ved en forøgelse af egenkapitalen med notehenvisning.” Klager gør subsidiært gældende, at [virksomhed1] ApS’ egenkapital ikke skal forhøjes med 385.218 kr. som anvist af Skattestyrelsen. Dette er vi enige i, idet denne oprindelige vejledning ved en fejl blev indsat i afgørelsen og selvsagt ikke hænger sammen med de øvrige forhold i afgørelserne dateret den 17. november 2021 sagsid. [sag1] og [sag2].” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst ikke skal forhøjes med udbytte på 385.218 kr. fra [virksomhed1] ApS. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at [virksomhed1] ApS’ egenkapital i årsrapporten ikke skal forhøjes med 385.218 kr. som anvist af Skattestyrelsen, såfremt Landsskatteretten stadfæster forhøjelsen med udbytte. Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført: ”2.2 Det juridiske grundlag 2.2.1 Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 2 Den skattemæssige behandling af hensat til senere faktisk hævning i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse fremgår i lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 2: Her fremgår det at: 2) Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet[. ……….] Tilsvarende kan ejeren af en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen bestemme, om beløb hensat til senere faktisk hævning og beløb på mellemregningskontoen skal holdes uden for omdannelsen eller indgå i selskabets egenkapital. Beløb som nævnt i 3. pkt., der holdes uden for omdannelsen, kan medtages som et passiv i den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, men skal være udlignet ved udbetaling til ejeren, inden omdannelsen finder sted. Det fremgår således ikke tydeligt af loven, hvorledes man skal forholde sig, når et beløb, der skulle holdes uden for omdannelsen, ikke udlignes ved udbetaling til ejeren, inden omdannelsen finder sted. Imidlertid indeholder cirkulære om skattefri virksomhedsomdannelse fra 1999 en anvisning heraf: 2.2.2 Cirkulære 1999-12-23 nr. 207 om lov om skattefri virksomhedsomdannelse Følgende fremgår af cirkulære 1999 12-23 nr. 207 om lov om skattefri virksomhedsomdannelse (uddrag af p.t 3.2, PwC’s markering med fed): ”Endvidere kan ejere af en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen vælge, at beløb hensat til senere faktisk hævning og indestående på mellemregningskontoen skal holdes uden for en omdannelse. Ejeren har valgfrihed med hensyn til, om hele det pågældende beløb eller en del heraf skal inddrages under omdannelsen/holdes uden for omdannelsen. I virksomhedsordningen er beløb hensat til senere faktisk hævning og indeståender på mellemregningskontoen kendetegnet ved, at beløbene ikke betragtes som en del af virksomhedsøkonomien, men som en del af ejerens privatøkonomi. Beløb hensat til senere faktisk hævning beskattes i det år, hvor beløbet overføres til en hævekonto (konto for overførsel), og kan herefter udtages skattefrit af ejeren. Tilsvarende kan indeståender på mellemregningskontoen udtages skattefrit, idet sådanne beløb ikke anses for indskudt på indskudskontoen. Det medfører, at beløbet kan hæves uden om hæverækkefølgen. Holdes beløbene uden for omdannelsen, kan disse medtages som et passiv i den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Reglen er begrundet i bogføringstekniske forhold. Et beløb svarende hertil skal imidlertid udbetales til ejeren, inden omdannelsen finder sted, således at ejeren efter dette tidspunkt ikke har et tilgodehavende i selskabet, der hidrører fra indeståendet på de ovennævnte konti. Udbetales et sådant beløb ikke til ejeren inden denne frist, anses ejeren for at have indskudt et yderligere beløb som egenkapital. Et sådant beløb er ikke skattepligtigt for selskabet. …..” 2.2.3 Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.5.2.14 Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse Skattestyrelsen har fundet anledning til at omskrive afsnittet om den skattemæssige behandling af hensat til senere faktisk hævning i forbindelse udgaven af Den Juridiske Vejledning 2022-1: Følgende ordlyd er blevet indarbejdet i Den Juridiske Vejledning 2022-1, Afsnit C.C.5.2.14.1, betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse (omskrivningen er markeret nedenfor): ”Når den virksomhed, der skal omdannes til et selskab, indgår i virksomhedsordningen, kan ejeren vælge, om beløb hensat til senere faktisk hævning og indeståendet på mellemregningskontoen skal indgå i omdannelsen. Ejeren kan frit vælge, om hele eller en del af beløbet skal indgå i omdannelsen eller holdes udenfor. ►Holdes beløbene uden for omdannelsen, skal de medtages som et passiv i åbningsbalancen og i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Beløbene skal udbetales til ejeren inden stiftelsesdatoen for selskabet, og dermed har ejeren efter dette tidspunkt ikke et tilgodehavende i selskabet. Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne nedsættes med de beløb, som holdes udenfor omdannelsen. Udbetales beløbene ikke til ejeren inden stiftelsesdatoen for selskabet, anses ejeren for at have indskudt beløbet som egenkapital. Et sådant beløb er ikke skattepligtigt for selskabet. Se VOL § 2, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. Hvis beløbet er medtaget som et passiv i åbningsbalancen samt i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne, og beløbet ikke er udbetalt til ejeren inden stiftelsesdatoen for selskabet, vil anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne skulle forhøjes med et tilsvarende beløb. Hæver ejeren mere end beløbene på disse konti, anses de overskydende hævninger for foretaget i selskabet og dermed vil disse hævninger blive beskattet som udbytte eller løn fra selskabet. Vælger ejeren, at beløbene skal være med i omdannelsen, indgår de i selskabets egenkapital og skal derfor ikke tillægges i åbningsbalancen eller i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. De aktier eller anparter, som ejeren modtager som vederlag, får dermed en større værdi opgjort efter VOL § 4.” 2.3 Skattestyrelsens afgørelse vedrørende opgørelse af anparternes anskaffelsessum Skattestyrelsen har ved afgørelse af 17. november 2021 truffet afgørelse om, at anparternes anskaffelsessum skal forhøjes med det ikke hævede beløb, dvs. med DKK 385.218, jf. bilag 2. Vi er enige med Skattestyrelsen i, at anparternes anskaffelsessum skal forhøjes, idet dette er i overensstemmelse med anvisningen i cirkulære 1999 12-23 nr. 207, hvor det fremgår at: ”Udbetales et sådant beløb ikke til ejeren inden denne frist, anses ejeren for at have indskudt et yderligere beløb som egenkapital.” Skattestyrelsen anfører i afgørelsen om anparternes anskaffelsessum (bilag 2, side 1f., PwCs fremhævelse med fed): ”Vi har ændret anskaffelsessummen sådan: … Der er i opgørelsen af din skattemæssige anskaffelsessum afsat tilgodehavende til dig på 565.218 kr., som oprindeligt var din hensættelse til senere hævning ultimo 2016 i den daværende virksomhedsordning. Dette tilgodehavende skulle hæves inden selskabets stiftelse henhold til reglerne i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Vi modtog den 29. oktober 2021 dokumentation for, at du har hævet 180.000 kr. inden stiftelsen. Vi anser i henhold til samme regel det resterende afsatte beløb som værende indskudt i selskabet og derfor tillægges det egenkapitalen. Det betyder, at vi skattemæssigt fjerner 385.218 kr. fra passivsiden i din opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum. Da det ikke er muligt at rette i de lovpligtige dokumenter, bedes du regnskabsretligt rette forholdet i førstkommende regnskabsperiode, ved en forøgelse af egenkapitalen med notehenvisning. ” Skattestyrelsen beder således om, at [virksomhed1] ApS’ egenkapital skal forhøjes med det ikke hævede beløb. Vi enige med Skattestyrelsen i reguleringen. Når beløbet anses fort indskudt som egenkapital, kan beløbet ikke længere hæves uden skattemæssige konsekvenser. Ved hævning vil beløbet være skattepligtigt udbytte. 2.4 Den regnskabsmæssige behandling af restbeløbet i [virksomhed1] ApS I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2017 indgik restbeløbet DKK 385.218 i posten ”gæld til selskabsdeltagere og ledelse” DKK 791.557. Vi vedlægger årsrapporten 2017 som bilag 4. Restbeløbet, DKK 385.218 er fortsat ikke overført til Klager, og er altså en del af den regnskabsmæssige mellemregning. Klager har siden virksomhedsomdannelsen foretaget yderligere udlån til [virksomhed1] ApS, hvorfor mellemregningen efterfølgende er forøget. Mellemregning vedlægges som bilag 5. Indarbejdes konsekvenserne af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende opgørelse af anparternes anskaffelsessum (bilag 2) reduceres Gæld til selskabsdeltagere og ledelse og egenkapitalen øges: DKK Gæld til selskabsdeltagere og ledelse -385.218 Egenkapital 385.218 Nettoændring af balancen 0 Herved kan Klager ikke længere hæve beløbet, da det indgår i selskabets egenkapital. 3. Skattestyrelsens afgørelse vedrørende udbytte (bilag 1) Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hensat til senere faktisk hævning, der ikke er hævet på vedtagelsestidspunktet, DKK 385.218, skal medregnes ved opgørelse af Klagers skattepligtige aktieindkomst i 2017. Som begrundelse herfor anfører Skattestyrelsen at (bilag 1, side 1, PwCs fremhævelse med fed): ”Det beløb, der overføres som et tilgodehavende i selskabet, anses derfor for udloddet fra selskabet til anpartshaverens privatøkonomi inden denne efterfølgende overfører beløbet til selskabet”. 4. Anbringender – Primær påstand (klage over afgørelse vedrørende aktieindkomst) Vi gør primært gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte Klager af udbytte i 2017 for så vidt angår ikke hævet hensat til senere faktisk hævning. Når der foretages en skattefri virksomhedsomdannelse, og hensat til senere faktisk hævning skal holdes udenfor virksomhedsomdannelsen, vises beløbet af bogføringstekniske årsager som ”gæld til anpartshaver” i selskabets åbningsbalance. Såfremt skatteyder ikke senest på tidspunktet for vedtagelse af den skattefri omdannelse har hævet ”Henset til senere faktisk hævning”, bliver det resterende beløb til egenkapital, hvorfor skatteyders anskaffelsessum ved omdannelse forøges med det ikke-hævede beløb. Dette afspejles også i Skattestyrelsens afgørelse vedrørende anpartens anskaffelsessum, idet denne forhøjes med DKK 385.218, jf. bilag 2. Vi er enige i Skattestyrelsens anvisning om regulering af egenkapitalen, således at beløbet ikke senere kan hæves uden skattemæssige konsekvenser for ejeren. Da ikke hævede beløb skal indskydes som egenkapital på tidspunktet for vedtagelse af virksomhedsomdannelsen, dvs. den 30. juni 2017, er der ikke hjemmel til at anse beløbet for at have passeret Klagers økonomi. Det kan derfor ikke tiltrædes, når Skattestyrelsen i begrundelsen for afgørelsen anfører at (bilag 1, side 1, PWCs markering med fed): ”Det beløb, der overføres som et tilgodehavende i selskabet, anses derfor for udloddet fra selskabet til anpartshaverens privatøkonomi inden denne efterfølgende overfører beløbet til selskabet”. Der er ikke holdepunkter for Skattestyrelsen fortolkning af reglerne, da det netop fremgår af det ovenfor citerede fra cirkulære 1999-12-23 nr. 207 at: ”Udbetales beløbene ikke til ejeren inden stiftelsesdatoen for selskabet, anses ejeren for at have indskudt beløbet som egenkapital.” Den af Skattestyrelsen anvendte fortolkning er ligger dermed uden for anvisningerne i Den Juridiske Vejledning samt cirkulære 1999-12-23 nr. 207. Når [virksomhed1] ApS’ egenkapital reguleres som anført ovenfor, er der ikke mulighed for at beløbet samtidig kan have passeret Klagers økonomi i form af en udbytteudlodning. Konklusion – Primær påstand (udbytte) Sammenfattende kan konkluderes, at: Efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse skal hensat til senere faktisk hævning enten holdes uden for omdannelsen eller helt/delvist indgå i virksomhedsomdannelsen. Det har været hensigten at holde hensat til senere faktisk hævning uden for virksomhedsomdannelsen. Hensat til senere faktisk hævninger er derfor optaget som en forpligtelse med DKK 565.218 i åbningsbalancen. Beløbet kan alene udbetales til ejeren/Klager, indtil omdannelsen har fundet sted. Klager har alene hævet DKK 180.000 af i alt DKK 565.218 pr. vedtagelsestidspunktet. Den resterende del af beløbet, DKK 385.218, anses for indskudt i selskabet som egenkapital, jf. Skattestyrelsens afgørelse herom (bilag 2). Idet beløbet ikke er overført fra selskabet til Klager efter stiftelsen, er der ikke belæg for at beløbet ”anses derfor for udloddet fra selskabet til anpartshaverens privatøkonomi inden denne efterfølgende overfører beløbet til selskabet”. Dermed skal den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af aktieindkomsten, DKK 385.218, for indkomståret 2017 bortfalde. 4.2 Anbringender subsidiær påstand (regulering af egenkapital) Som tidligere oplyst, er vi er enige i Skattestyrelsens regulering af anskaffelsessum på anparterne. Vi er også enige i, at [virksomhed1] ApS’ egenkapital skal forhøjes med det på omdannelsen ikke hævede beløb. Måtte Skatteankestyrelsen imidlertid finde, at det er med rette, at Klager er blevet beskattet af udlodning DKK 385.218 i 2017, gør vi gældende, at Skattestyrelsen ikke kan bede om, at [virksomhed1] ApS’ egenkapital skal forøges med et tilsvarende beløb, som anført i bilag 2. Dette skyldes, at Skattestyrelsens to afgørelser har nogle indbyggede sammenhænge, der indebærer, at Klager på sigt bliver beskattet to gange af hensat til senere faktisk hævning, der ikke bliver hæves, inden vedtagelsen af virksomhedsomdannelsen. Dette kan illustreres således: Når egenkapitalen forøges, jf. bilag 2, reduceres gælden til selskabsdeltagere og ledelse tilsvarende: DKK Gæld til selskabsdeltagere og ledelse -385.218 Egenkapital 385.218 Nettoændring af balancen 0 Efter reguleringen har Klager ikke adgang til at hæve beløbet skattefrit fra selskabet. Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at det er med rette at Klagers aktieindkomst i 2017 skal forhøjes med det ikke hævede beløb jf. afgørelsen i bilag 1 vil der opstå dobbeltbeskatning, såfremt Skattestyrelsen samtidig stiller krav om, at egenkapitalen skal forhøjes med beløbet. Vi mener derfor, at egenkapitalen ikke skal reguleres som anvist af Skattestyrelsen, såfremt Klager skal beskattes af udbytte DKK 385.218 i 2017.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 22. marts 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: “Skattestyrelsen anfører at: ”Da kun en andel af det lovligt afsatte tilgodehavende (hensættelse til senere hævning ultimo 2016) er hævet inden stiftelsen, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.7.2.2, kan det resterende beløb, som ikke hæves inden stiftelsen, ikke holdes uden for omdannelsen”. Endvidere anfører Skattestyrelsen at (PwCs markering med fed): ”Det er Skattestyrelsens klare opfattelse, at hovedanpartshaveren ikke kan opnå dette tilgodehavende, uden der er sket en udlodning/passage af hovedanpartshaverens økonomi, når beløbet ikke er hævet inden den 30. juni 2017 og i stedet indgår i selskabets egenkapital med denne virkningsdato, hvorfor det overførte beløb efter denne dato som tilgodehavende ved hovedanpartshaveren er en skattepligtig udlodning af beløbet til hovedanpartshaveren efter ligningslovens § 16A.” Som anført i vores klage er der ikke holdepunkter for Skattestyrelsen fortolkning af reglerne, da det netop fremgår af cirkulære 1999-12-23 nr. 207 at: ”Udbetales beløbene ikke til ejeren inden stiftelsesdatoen for selskabet, anses ejeren for at have indskudt beløbet som egenkapital.” Når [virksomhed1] ApS’ egenkapital reguleres, dvs. forhøjes med det ikke hævede beløb, er der ikke mulighed for at beløbet samtidig kan anses at være overført til Klagers økonomi i form af en udbytteudlodning.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen anført, at spørgsmålet er, om der skal ske udbyttebeskatning up front, eller først når udbyttet hæves. Det er repræsentantens klare opfattelse, at der først skal ske udbyttebeskatning, når/hvis udbytte hæves i selskabet, men ikke før. Repræsentanten henviste til en afgørelse fra juni 2024 fra Skatteankenævnet, sagsid. 21-0048905. Den er nyere end den afgørelse, som Landsskatteretten har truffet, og som er offentliggjort som SKM2023.387.LSR. Det fremgår klart af afgørelsen fra Skatteankenævnet, at der først skal ske beskatning, når udbyttet de facto hæves. Repræsentanten oplyste, at beløbet regnskabsmæssigt er lånekapital, men skattemæssigt skal det anses som egenkapital. Hensat til senere hævning er bogført på mellemregningskontoen i overensstemmelse med retningslinjerne, idet beløbet skal indsættes som gæld i åbningsbalancen. Hvis det ikke er hævet inden selskabets stiftelse, skal det anses som skattemæssig egenkapital. Dermed vil beløbet være egenkapital ved stiftelsen, og det vil også være egenkapital, når det senere trækkes ud af selskabet. Repræsentanten anførte, at den regnskabsmæssige gæld tvinges til at være egenkapital. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen først har krav på udbyttebeskatning, når udbytte de facto hæves. Det er ikke tilstrækkeligt, at beløbet er bogført som gæld på eksempelvis en mellemregningskonto. Lovgiver har taget stilling til, hvad der skal ske med hensat til senere hævning i åbningsbalancen, men ikke hvordan det skal behandles, hvis det ikke hæves inden stiftelsen. Repræsentanten anførte, at beløbet bør behandles som acontoudbytte. Hvis man hæver fra egenkapitalen, så svarer det generelt til udbytte, og der afregnes kildeskat ved udbetaling. Ved betaling af udbytteskat har man normalt fået overført midler. Først ved overførsel til privatkontoen kan der være tale om en hævning med betaling af udbytteskat til følge. Skattestyrelsens afgørelse medfører derimod fremrykket betaling. Repræsentanten oplyste, at det fremgår af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, at hensat til senere hævning skal medtages som et passiv i åbningsbalancen, og beløbet kan så hæves inden stiftelsen. Lovgiver har gjort beløbet til egenkapital, hvis det ikke hæves. Landsskatteretten må ved sin afgørelse have antaget, at beløbet er overført tilbage til gælden. Men lovgiver har jo netop gjort beløbet til egenkapital, hvorfor det ikke kan være gæld. Den distinktion må gælde, indtil man de facto har hævet beløbet. Beløbet kan derfor først være skattepligtigt, når det er hævet. Lovgiver burde ellers have bestemt, at beløbet overføres til egenkapital og at det samtidig skal anses for udbytte pr. omdannelsesdatoen, hvis lovgiver mente, at beløbet skulle beskattes som udbytte med det samme. Klagerens repræsentant har den 7. marts 2026 fremsat følgende bemærkninger til sagsfremstillingen og forslag til afgørelse: ”Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. [klager] foretog med virkning fra den 1. januar 2017 en virksomhedsomdannelse af hans personlige virksomhed til selskabsform. Omdannelsen blev gennemført som en skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelses loven og var begrundet i driftsorienterede motiver, herunder ønsket om hæftelsesbegrænsning. [klager] anvendte i indkomståret forud for omdannelsen virksomhedsskatteordningen på resultatet af hans personligt drevne virksomhed. Hensat til senere hævning ultimo 2016 udgjorde DKK 565.218. I forbindelse med omdannelsen blev det valgt at holde hensat til senere hævning uden for omdannelsen, og medtage beløbet som et passiv i åbningsbalancen. Frem til selve stiftelsesdatoen for [virksomhed1] ApS den 30. juni 2017 var der foretaget hævninger for i alt DKK 180.000. Restsaldoen på DKK 385.218 blev i åbningsbalancen posteret på ”Gæld til selskabsdeltagere og ledelse”. Det retlige grundlag Virksomhedsomdannelsesloven er siden hovedlovens indførelse i 1983 blev ændret ved flere lejligheder. Lovændringen med virkning fra 1. januar 1999 medførte, at det ikke længere var muligt at modtage andet vederlag end anparter og aktier i selskabet ved omdannelse af en personlig virksomhed. Det var således ikke tilladt at modtage nogen former for betaling fra selskabet udover kapitalandele. I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget blev der dog givet to muligheder for hævninger i selskabet frem til vedtagelsesdatoen for omdannelsen: beløb hensat til senere faktisk hævning samt beløb på mellemregningskontoen. Følgende fremgår af cirkulære 1999 12-23 nr. 207 om lov om skattefri virksomhedsomdannelse (Vores markering med fed): "Endvidere kan ejere af en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen vælge, at beløb hensat til senere faktisk hævning og indestående på mellemregningskontoen skal holdes uden for en omdannelse. Ejeren har valgfrihed med hensyn til, om hele det pågældende beløb eller en del heraf skal inddrages under omdannelsen/holdes uden for omdannelsen. I virksomhedsordningen er beløb hensat til senere faktisk hævning og indeståender på mellemregningskontoen kendetegnet ved, at beløbene ikke betragtes som en del af virksomhedsøkonomien, men som en del af ejerens privatøkonomi. Beløb hensat til senere faktisk hævning beskattes i det år, hvor beløbet overføres til en hævekonto (konto for overførsel), og kan herefter udtages skattefrit af ejeren. Tilsvarende kan indeståender på mellemregningskontoen udtages skattefrit, idet sådanne beløb ikke anses for indskudt på indskudskontoen. Det medfører, at beløbet kan hæves uden om hæverækkefølgen. Holdes beløbene udenfor omdannelsen, kan disse medtages som et passiv i den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Reglen er begrundet i bogføringstekniske forhold. Et beløb svarende hertil skal imidlertid udbetales til ejeren, inden omdannelsen finder sted, således at ejeren efter dette tidspunkt ikke har et tilgodehavende i selskabet, der hidrører fra indeståendet på de ovennævnte konti. Udbetales et sådant beløb ikke til ejeren inden denne frist, anses ejeren for at have indskudt et yderligere beløb som egenkapital. Et sådant beløb er ikke skattepligtigt for selskabet. …" Lovhjemmel Det er udgangspunktet i dansk skatteret, at skattepligten for udbytte indtræder, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet, dvs. når generalforsamlingen har deklareret udbyttet, eller når beløbet faktisk overføres til aktionæren. Skattestyrelsens restriktive fortolkning af reglerne er i strid med forarbejderne til virksomhedsomdannelsesloven samt de grundlæggende principper for udbyttebeskatning. Der er ikke lovhjemmel i henhold til ligningslovens § 16 A til beskatning af ikke-foretagne hævninger. Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, forudsætter, at der rent faktisk overføres værdier til aktionæren. En sådan faktisk overførsel har ikke fundet sted i nærværende sag. Cirkulære 1999 12-23 nr. 207 fastslår, at beløb, der ikke udbetales til ejeren inden stiftelsen, "anses ejeren for at have indskudt … som egenkapital". Beløbet har således ikke passeret klagerens privatøkonomi, men er derimod overgået direkte til egenkapital i selskabet. Det er derfor uden lovhjemmel, når Skattestyrelsen anfører, at beløbet skal anses for "udloddet fra selskabet til anpartshaverens privatøkonomi". Der foreligger en væsentlig distinktion mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige behandling: Skattemæssigt udgør beløbet egenkapital fra og med stiftelsesdatoen, uanset at beløbet af bogføringstekniske årsager er posteret som gæld på mellemregningskontoen. At beløbet på omdannelsestidspunktet udgør egenkapital, følger specifikt af virksomhedsomdannelsesloven og medfører, at beløbet ikke skattemæssigt er retserhvervet. Beskatning efter ligningslovens § 16 A forudsætter retserhvervelse og når det ikke på grund af virksomhedsomdannelsesloven er sket ved omdannelsen, så vil det først ske ved en faktisk værdioverførsel, som ikke har fundet sted. Vi bemærker, at det ikke er usædvanligt, at en postering kvalificeres anderledes skatteretligt end civilretligt. Dette er bl.a. aktuelt på området for aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Aktionærlån anses skattemæssigt for en hævning uden tilbagebetalingsforpligtelse, uanset der er efter selskabslovens regler eksisterer en tilbagebetalingsforpligtelse. At beløbet skattemæssigt anses for egenkapital medfører, at beskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor der sker en faktisk værdioverførsel fra selskabet, i overensstemmelse med de almindelige principper for udbytte efter ligningslovens § 16 A. Skatteankenævnets afgørelse i sagsnr. 21-0048905 Vi henviser til [skatteankenævn1]s afgørelse af 27. juni 2024 i sagsnr. 21-0048905, som vedrører en identisk problemstilling. I denne sag havde klageren ligeledes undladt at hæve et beløb hensat til senere faktisk hævning inden stiftelsen af selskabet. Skatteankenævnet fandt med et klart flertal på 8 ud af 9 medlemmer (herunder formanden), at klageren alene kunne beskattes af de beløb, der faktisk var hævet. Flertallet anførte udtrykkeligt: ”Der er derimod ikke uden videre hjemmel til at beskatte det passiverede og ikke udbetalte beløb. Aktionæren kan kun beskattes af udbytte, såfremt der rent faktisk overføres værdier til vedkommende, jf. LL § 16A, stk. 2, nr. 1.” Skatteankenævnets afgørelse udgør den seneste praksis på området og bør tillægges betydelig vægt. Sammenfatning Sammenfattende gør vi gældende: Beløbet på DKK 385.218 er i overensstemmelse med virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og cirkulære 1999 12-23 nr. 207 anset for indskudt som egenkapital – ikke som udloddet udbytte. Beløbet på DKK 385.218 er aldrig blevet udbetalt til klageren og derfor forblevet skatteretlig egenkapital. Der er ikke lovhjemmel til at beskatte [klager] af udbytte for så vidt angår ikke-hævet hensat til senere faktisk hævning, idet der ikke er erhvervet endelig ret til beløbet, som skatteretligt er egenkapital. Beskatning efter ligningslovens § 16 A forudsætter en faktisk værdioverførsel, som ikke har fundet sted. Beskatningen indtræder først fra det tidspunkt, hvor der foretages faktiske hævninger. [skatteankenævn1]s flertalsafgørelse af 27. juni 2024 i sagsnr. 21-0048905 er den seneste praksis på området og fastslår, at der alene er hjemmel til beskatning af faktisk hævede beløb. Den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af aktieindkomsten med DKK 385.218 for indkomståret 2017 bør derfor bortfalde.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” Skattestyrelsen tiltræder forslaget/indstillingen.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har ikke fremsat yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil. Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at der ikke hjemmel til at beskatte klageren af udbytte. Repræsentanten lagde vægt på, at cirkulæret fastsætter, hvordan beløbet skal behandles. Beløbet skal tages med i selskabets åbningsbalance og bogføres som et passiv. Udgangspunktet er, at det skal være hævet inden selskabets stiftelse. Ifølge cirkulæret skal beløbet behandles som egenkapital i selskabet, og når man hæver, så skal der betales udbytteskat. Det er derfor ikke korrekt, at man har ret til at hæve beløbet uden skattebetaling. Beløbet er regnskabsretligt gæld til stifter, men skatteretligt egenkapital, hvorfor der skal betales udbytteskat på hævetidspunktet. Der er netop tale om yderligere indskud i selskabet, hvorfor anskaffelsessummen for aktierne også øges. Konsekvensen af, at det fulde beløb ikke er hævet, er blot en skatteretlig korrektion af egenkapitalen. SKM2023.387.LSR baserer sig på en forkert præmis, idet en aktionær ikke har ret til at hæve beløb fra selskabet uden betaling af udbytteskat. Repræsentanten understregede, at en nyere afgørelse fra et skatteankenævn kommer frem til det modsatte og korrekte resultat. Repræsentanten anførte, at det er uden betydning, hvordan beløbet er bogført. Reglerne vedrørende skattefri virksomhedsomdannelse beskriver, at beløbet er egenkapital, når man ikke har hævet det fulde beløb. Der er dermed skattemæssigt gjort op med behandlingen på omdannelsestidspunktet. Herefter gælder de almindelige regler, og når beløbet er en del af egenkapitalen, skal der ske udbyttebeskatning på udbetalingstidspunktet. I konsekvens af reglerne har klageren dermed ikke erhvervet ret til beløbet, uagtet at det er bogført som gæld. Retserhvervelsen sker først, når pengene de facto overføres fra selskabet, og der er derfor ikke grundlag for en up front beskatning. Havde lovgiver ment, at der skulle ske beskatning up front, ville det være beskrevet i cirkulæret. Det er ikke afgørende, at den regnskabsmæssige behandling og den skattemæssige behandling ikke er ens. Det ses også i andre situationer, bl.a. ved aktionærlån. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen understregede, at beløb hensat til senere faktisk hævning kan indgå i åbningsbalancen og kan hæves inden stiftelsen. Herefter kan det ikke indgå som et tilgodehavende, men skal indgå i egenkapitalen. Når det ikke er hævet, og alligevel indgår som et stiftertilgodehavende, så er det en udlodning, idet der er disponeret over beløbet til fordel for anpartshaveren. Dette fremgår af SKM2023.387.LSR. Skatteankenævnsafgørelsen er ikke retningsgivende. Cirkulæret kan ikke forventes at beskrive alle situationer. Da selskabet har disponeret til fordel for anpartshaveren, skal der ske beskatning. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af 385.218 kr. som skattepligtigt udbytte. Beløbet består af den del af beløb hensat til senere faktisk hævning, som klageren ikke har hævet inden selskabets stiftelse den 30. juni 2017. Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til klagerens subsidiære påstand om bortfald af Skattestyrelsens anvisning. Retsgrundlaget Det fremgår af lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1 nr. 2: ”Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet. (…) Tilsvarende kan ejeren af en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen bestemme, om beløb hensat til senere faktisk hævning og beløb på mellemregningskontoen skal holdes uden for omdannelsen eller indgå i selskabets egenkapital. Beløb som nævnt i 3. pkt., der holdes uden for omdannelsen, kan medtages som et passiv i den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, men skal være udlignet ved udbetaling til ejeren, inden omdannelsen finder sted.” Af pkt. 3.2 i cirkulære nr. 207 af 23. december 1999 om lov om skattefri virksomhedsomdannelse fremgår: ”(…) Endvidere kan ejere af en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen vælge, at beløb hensat til senere faktisk hævning og indestående på mellemregningskontoen skal holdes uden for en omdannelse. Ejeren har valgfrihed med hensyn til, om hele det pågældende beløb eller en del heraf skal inddrages under omdannelsen/holdes uden for omdannelsen. I virksomhedsordningen er beløb hensat til senere faktisk hævning og indeståender på mellemregningskontoen kendetegnet ved, at beløbene ikke betragtes som en del af virksomhedsøkonomien, men som en del af ejerens privatøkonomi. Beløb hensat til senere faktisk hævning beskattes i det år, hvor beløbet overføres til en hævekonto (konto for overførsel), og kan herefter udtages skattefrit af ejeren. Tilsvarende kan indeståender på mellemregningskontoen udtages skattefrit, idet sådanne beløb ikke anses for indskudt på indskudskontoen. Det medfører, at beløbet kan hæves uden om hæverækkefølgen. Holdes beløbene uden for omdannelsen, kan disse medtages som et passiv i den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Reglen er begrundet i bogføringstekniske forhold. Et beløb svarende hertil skal imidlertid udbetales til ejeren, inden omdannelsen finder sted, således at ejeren efter dette tidspunkt ikke har et tilgodehavende i selskabet, der hidrører fra indeståendet på de ovennævnte konti. Udbetales et sådant beløb ikke til ejeren inden denne frist, anses ejeren for at have indskudt et yderligere beløb som egenkapital. Et sådant beløb er ikke skattepligtigt for selskabet. Hæver ejeren mere end indeståendet på disse konti, anses de overskydende hævninger for foretaget i selskabet, når de kan henføres til virksomheden som omdannes. Vælger ejeren ikke at holde beløbene uden for omdannelsen, indgår beløbene i selskabets egenkapital. De aktier eller anparter, som ejeren modtager som vederlag, får dermed en større værdi opgjort efter § 4. (…)” Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, fremgår: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, (…)” Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2023, offentliggjort i SKM2023.387.LSR, omhandler beskatning af et beløb hensat til senere faktisk hævning, som ikke var hævet inden selskabets stiftelse, men derimod bogført på selskabets mellemregningskonto med selskabet. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Klageren har ikke hævet beløbet på 418.770 kr. inden stiftelsen af selskabet i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2016. I stedet er beløbet bogført på selskabets mellemregningskonto med klageren. Skattestyrelsen har ved en særskilt afgørelse (…) Derved blev klagerens anskaffelsessum for anparterne forhøjet med 418.770 kr., svarende til det hensatte beløb, som klageren ikke hævede inden selskabets stiftelse. Der er ved stiftelsen af selskabet også bogført 418.770 kr. på selskabets mellemregningskonto med klageren, hvorved klageren har fået et tilgodehavende i selskabet. Der har ifølge det oplyste ikke været noget grundlag for krediteringen. Ved bogføring af beløbet på mellemregningskontoen er der således disponeret over selskabets midler til fordel for klageren. Beløbet på 418.770 kr., som er krediteret på mellemregningskontoen, anses herefter at udgøre maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren havde ultimo 2016 en saldo på beløb hensat til senere hævning på 565.218 kr. Klageren foretog en skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2017, men hævede kun 180.000 kr. inden selskabets stiftelse den 30. juni 2017. Det ikke hævede beløb på 385.218 kr. indgår som en del af selskabets mellemregningskonto med klageren. Skattestyrelsen har ved separat afgørelse forhøjet klagerens anskaffelsessum for anparterne med det ikke hævede beløb på 385.218 kr. i overensstemmelse med lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 2. Ved stiftelsen af selskabet er der bogført 385.218 kr. på konto 9620 som en del af selskabets mellemregningskonto med klageren, som dermed har fået et tilgodehavende i selskabet. Efter det oplyste har der ikke været noget grundlag for krediteringen. Bogføringen har medført, at der er disponeret over selskabets midler til fordel for klageren. Beløbet på 385.218 kr., som er krediteret på mellemregningskontoen, anses herefter for at udgøre maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A og SKM2023.387.LSR. Det er ikke afgørende, hvornår og om beløbet hæves. Repræsentantens henvisning til en afgørelse fra et Skatteankenævn kan ikke føre til et andet resultat. I relation til den subsidiære påstand har Skattestyrelsen oplyst, at anvisningen ved en fejl er indsat i afgørelsen. Landsskatteretten finder i relation til den subsidiære påstand, at anvisningen skal bortfalde, henset til at anvisningen savner sammenhæng og ved en fejl er indsat i Skattestyrelsens afgørelse. Landsskatteretten stadfæster skatteansættelsen af skattepligtigt udbytte og finder i relation til klagerens subsidiære påstand, at anvisningen skal bortfalde.