Journalnr. 22-0016139
Deponering af selskabsmidler på hovedaktionærs konto ikke skattepligtigt tilskud
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 9. december 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om et selskabs modtagelse af i alt 192.590.000 kr. fra hovedaktionæren i indkomstårene 2016-2020 udgjorde skattepligtige tilskud efter statsskattelovens § 4. Selskabets midler var gentagne gange overført til hovedaktionærens private konto og tilbage omkring statustidspunkterne, angiveligt alene for at undgå negative renter i banken, og posteringerne var bogført på en fejlkonto uden låneaftale eller mellemregning. Skattestyrelsen anså hævningerne for maskeret udbytte og tilbageførslerne for skattepligtige tilskud, mens selskabet gjorde gældende, at der var tale om deponering, hvor ejendomsretten hele tiden forblev hos selskabet, subsidiært et låneforhold, og nedlagde sideordnet påstand om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke var sket endelig udlodning, men en midlertidig deponering, idet retten lagde vægt på formålet med overførslerne, den beløbsmæssige overensstemmelse, at hovedaktionæren ikke havde disponeret over midlerne, regnskabernes udvisende og bogføringen på fejlkontoen. Forhøjelserne blev nedsat til 0 kr., og spørgsmålet om betalingskorrektion bortfaldt.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2004.88.ØLR
- SKM2019.344.BR
- SKM2019.392.ØLR
- SKM2021.115.HR
- SKM2021.392.ØLR
- SKM2024.493.HR
- SKM2024.69.HR
- SKM2025.346.SKTST
- SKM2025.617.VLR
- TfS 1995.637
- TfS 1998.99
- TfS 1999.185
- UfR 2006.1058
- UfR 2006.1058 H
- UfR 2010.252 H
Fuldtekst
Journalnr. 22-0016139 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2016 Skattepligtigt tilskud 47.740.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. 2017 Skattepligtigt tilskud 28.950.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. 2018 Skattepligtigt tilskud 47.600.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. 2019 Skattepligtigt tilskud 44.800.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. 2020 Skattepligtigt tilskud 23.500.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. 2016-2020 Betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5 Nej Ja Bortfalder Faktiske oplysninger Selskabet er stiftet i 1971, og ifølge Erhvervsstyrelsen er selskabets formål ”at drive murer- og entreprenørforretning, handel, industri og håndværk, foretage investering i fast ejendom og værdipapirer efter bestyrelsens nærmere bestemmelse”. Selskabets hovedaktionær er [person1], som i en årrække har ejet 100 % af aktiekapitalen. Selskabet har bagudforskudt regnskabsår og hovedaktionæren har kalenderåret som indkomstår. Der er foretaget en række bankoverførsler mellem hovedaktionæren og selskabet. Overførslerne er sket mellem selskabets bankkonto og hovedaktionærens bankkonto i [finans1] med nr. [kontonr.1]. Skattestyrelsen har udarbejdet en opgørelse over bankoverførslerne, og har i den forbindelse anset hævninger fra selskabets konto som udbytte til hovedaktionæren og indbetalinger til selskabets konto som tilskud til selskabet. Af Skattestyrelsens opgørelse fremgår følgende oplysninger: ”Dato Selskabets konto Udbytte Tilskud Indkomstår 10-07-2015 - 6.500.000 6.500.000 2016 10-07-2015 - 6.500.000 6.500.000 2016 10-07-2015 - 6.000.000 6.000.000 2016 15-07-2015 - 1.000.000 1.000.000 2016 20-07-2015 - 800.000 800.000 2016 31-07-2015 500.000 500.000 2016 14-08-2015 200.000 200.000 2016 31-08-2015 100.000 100.000 2016 03-09-2015 - 500.000 500.000 2016 08-09-2015 - 100.000 100.000 2016 14-09-2015 100.000 100.000 2016 15-09-2015 300.000 300.000 2016 25-09-2015 250.000 250.000 2016 12-10-2015 - 400.000 400.000 2016 14-10-2015 - 300.000 300.000 2016 16-10-2015 - 700.000 700.000 2016 19-10-2015 30.000 30.000 2016 26-10-2015 100.000 100.000 2016 30-11-2015 100.000 100.000 2016 21-12-2015 - 100.000 100.000 2016 29-12-2015 6.500.000 6.500.000 2016 29-12-2015 6.500.000 6.500.000 2016 29-12-2015 6.500.000 6.500.000 2016 29-12-2015 1.820.000 1.820.000 2016 05-01-2016 - 6.500.000 6.500.000 2016 05-01-2016 - 6.500.000 6.500.000 2016 05-01-2016 - 6.500.000 6.500.000 2016 05-01-2016 - 1.840.000 1.840.000 2016 08-01-2016 200.000 200.000 2016 20-01-2016 100.000 100.000 2016 02-02-2016 - 100.000 100.000 2016 03-02-2016 - 200.000 200.000 2016 10-02-2016 700.000 700.000 2016 11-02-2016 50.000 50.000 2016 11-02-2016 50.000 50.000 2016 15-02-2016 - 100.000 100.000 2016 18-02-2016 - 500.000 500.000 2016 25-02-2016 100.000 100.000 2016 26-02-2016 100.000 100.000 2016 07-03-2016 200.000 200.000 2016 08-03-2016 - 400.000 400.000 2016 10-03-2016 - 200.000 200.000 2016 14-03-2016 - 100.000 100.000 2016 21-03-2016 150.000 150.000 2016 31-03-2016 - 200.000 200.000 2016 04-04-2016 - 100.000 100.000 2016 08-04-2016 800.000 800.000 2016 19-04-2016 - 100.000 100.000 2016 20-04-2016 - 400.000 400.000 2016 19-05-2016 - 200.000 200.000 2016 02-06-2016 - 100.000 100.000 2016 13-06-2016 200.000 200.000 2016 14-06-2016 800.000 800.000 2016 24-06-2016 - 500.000 500.000 2016 29-06-2016 21.290.000 21.290.000 2016 I alt 47.740.000 2016 01-07-2016 - 21.500.000 21.500.000 2017 07-07-2016 - 100.000 100.000 2017 04-08-2016 - 200.000 200.000 2017 23-08-2016 300.000 300.000 2017 26-08-2016 300.000 300.000 2017 13-09-2016 - 500.000 500.000 2017 22-09-2016 - 100.000 100.000 2017 30-09-2016 50.000 50.000 2017 10-10-2016 - 200.000 200.000 2017 11-10-2016 - 200.000 200.000 2017 13-10-2016 - 300.000 300.000 2017 17-10-2016 - 100.000 100.000 2017 02-11-2016 - 300.000 300.000 2017 04-11-2016 200.000 200.000 2017 09-11-2016 200.000 200.000 2017 11-11-2016 150.000 150.000 2017 11-11-2016 100.000 100.000 2017 17-11-2016 200.000 200.000 2017 23-11-2016 18.000.000 18.000.000 2017 05-12-2016 - 100.000 100.000 2017 06-12-2016 50.000 50.000 2017 28-12-2016 4.050.000 4.050.000 2017 02-01-2017 - 4.500.000 4.500.000 2017 10-01-2017 - 250.000 250.000 2017 18-01-2017 100.000 100.000 2017 24-01-2017 100.000 100.000 2017 30-01-2017 50.000 50.000 2017 09-02-2017 50.000 50.000 2017 16-02-2017 - 300.000 300.000 2017 20-02-2017 200.000 200.000 2017 20-02-2017 100.000 100.000 2017 06-03-2017 400.000 400.000 2017 03-04-2017 - 100.000 100.000 2017 27-04-2017 - 100.000 100.000 2017 28-04-2017 - 100.000 100.000 2017 28-06-2017 4.350.000 4.350.000 2017 I alt 28.950.000 2017 03-07-2017 - 4.800.000 4.800.000 2018 01-08-2017 100.000 100.000 2018 30-08-2017 200.000 200.000 2018 22-09-2017 200.000 200.000 2018 26-09-2017 200.000 200.000 2018 18-10-2017 - 700.000 700.000 2018 20-10-2017 - 800.000 800.000 2018 16-11-2017 100.000 100.000 2018 16-11-2017 200.000 200.000 2018 20-11-2017 100.000 100.000 2018 20-11-2017 100.000 100.000 2018 21-11-2017 50.000 50.000 2018 28-11-2017 - 9.000.000 9.000.000 2018 28-11-2017 - 9.000.000 9.000.000 2018 08-12-2017 200.000 200.000 2018 28-12-2017 9.000.000 9.000.000 2018 28-12-2017 9.000.000 9.000.000 2018 28-12-2017 4.850.000 4.850.000 2018 02-01-2018 - 9.000.000 9.000.000 2018 02-01-2018 - 9.000.000 9.000.000 2018 02-01-2018 - 5.300.000 5.300.000 2018 07-02-2018 150.000 150.000 2018 09-02-2018 50.000 50.000 2018 09-02-2018 300.000 300.000 2018 13-02-2018 50.000 50.000 2018 28-02-2018 50.000 50.000 2018 07-03-2018 50.000 50.000 2018 12-03-2018 100.000 100.000 2018 16-03-2018 300.000 300.000 2018 19-03-2018 200.000 200.000 2018 21-03-2018 50.000 50.000 2018 28-06-2018 9.000.000 9.000.000 2018 28-06-2018 9.000.000 9.000.000 2018 28-06-2018 4.000.000 4.000.000 2018 I alt 47.600.000 2018 02-07-2018 - 9.000.000 9.000.000 2019 02-07-2018 - 9.000.000 9.000.000 2019 02-07-2018 - 4.300.000 4.300.000 2019 27-12-2018 9.000.000 9.000.000 2019 27-12-2018 4.300.000 4.300.000 2019 27-12-2018 9.000.000 9.000.000 2019 02-01-2019 - 9.000.000 9.000.000 2019 02-01-2019 - 9.000.000 9.000.000 2019 02-01-2019 - 4.400.000 4.400.000 2019 21-06-2019 - 100.000 100.000 2019 28-06-2019 9.000.000 9.000.000 2019 28-06-2019 9.000.000 9.000.000 2019 28-06-2019 4.500.000 4.500.000 2019 I alt 44.800.000 2019 01-07-2019 - 5.400.000 5.400.000 2020 01-07-2019 - 9.000.000 9.000.000 2020 01-07-2019 - 9.000.000 9.000.000 2020 28-08-2019 600.000 600.000 2020 01-10-2019 - 100.000 100.000 2020 13-11-2019 9.000.000 9.000.000 2020 13-11-2019 9.000.000 9.000.000 2020 13-11-2019 4.900.000 4.900.000 2020 I alt 23.500.000 2020 Skattestyrelsen har anset bankoverførslerne fra hovedaktionærens konto til selskabets konto for at være tilskud fra hovedaktionæren til selskabet. Beløbene udgør samlet: Indkomståret 2016 47.740.000 kr. Indkomståret 2017 28.950.000 kr. Indkomståret 2018 47.600.000 kr. Indkomståret 2019 44.800.000 kr. Indkomståret 2020 23.500.000 kr. I alt 192.590.000 kr. Skattestyrelsen anfører følgende om overførslerne i afgørelsen: ”Vi har på baggrund af de modtagne kontoudtog for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2019 konstateret, at der bliver overført i alt 192.290.000 kr. til [person1] konto. Samtidig har I, i samme periode modtaget i alt 192.590.000 kr. til selskabets konto. Ved gennemgangen af kontoen ses det, at så snart der er et mindre indestående på selskabets konto, så bliver kontoen tømt. Når selskabet på ny har et likviditetsmæssigt behov, bliver der overført beløb til selskabet fra [person1] konto. Udover ovenstående større overførsler, så sker de mindre overførsler typisk i forbindelse med køb og salg af værdipapirer i selskabet. Bortset fra disse mindre overførsler, så er de primære overførsler gennemført omkring den 30. juni og den 31. december i året. For begge tidspunkter bliver der typisk overført beløb til selskabets konto op til datoen, og få dage efter bliver de samme beløb overført til [person1] konto. Størrelsen af disse transaktioner har igennem hele perioden været på mellem 19 mio. kr. og 23,3 mio. kr. Det kan også konstateres, at det er de samme midler, der bliver ført frem og tilbage mellem selskabet og ejer hen over perioden løbende fra den 1. januar 2015 til 31. december 2019. Det betyder, at midlerne står på [person1] konto i [finans1] den største del af året, selvom indbetalingstidspunkterne til selskabet varierer en smule. I forbindelse med disse overførsler ses det ikke af årsrapporten for selskabet, at der er foretaget udlån til ejer. Det skyldes, at midlerne står på selskabets konto per 30. juni. Det fremgår desuden ikke af de indberettede oplysninger til Skattestyrelsen vedrørende ejers personlige selvangivelse, at midlerne står på ejers konto, da de er overført til selskabet per 31. december. Derfor ser det altid ud til på statustidspunkterne, at det er selskabets midler. Vi har desuden gennemgået bogføringen for selskabet, og har her konstateret, at beløb der bliver overført til ejers private konto fra selskabet, bliver bogført på en fejlkonto. Det samme gør sig gældende, når der foretages overførsel til selskabet, hvor beløbene bliver bogført på ny på fejlkontoen, så denne over tid udlignes af overførslerne. Det betyder, at der ikke er sket bogføring på en mellemregning, eller det på anden måde er registreret, at der skulle være tale om udlån til ejer, og dermed et tilgodehavende optaget i selskabets balance eller bogføring. Der foreligger desuden ikke nogen aftale mellem selskabet og ejer omkring overførsel af midlerne til ejer.” Skattestyrelsen anfører i afgørelsen følgende om hovedaktionærens revisors oplysninger om baggrunden for bankoverførslerne: ”Revisor har desuden oplyst, at baggrunden for dette er, at I blev opmærksom på medio 2016 (allerede medio 2015, jævnfør nedenstående), at [finans1] ville opkræve negativ rente af selskabets indestående hos [finans1]. Derfor hævede I midlerne 1. gang medio 2016 (også 2015).” Og: ”Eneste motiv er derfor ifølge jer, at undgå betaling af negativ rente. Derfor opbevarer I selskabets penge på ejers private konto ifølge revisor.” Skattestyrelsen refererer en telefonsamtale med selskabets revisor i afgørelsen: ” (…)midlerne er selskabets. Selskabet har optjent disse, og derfor er det også jeres. Beløbene er ikke overført til ejer, men alene opbevaret af ejer ifølge din revisor. Derfor har revisor ikke registreret beløbene som værende udlån til ejer eller udbytte.” Skattestyrelsen anfører i afgørelsen følgende om bogføringen af bankoverførslerne i selskabets bogføring: ”Alle posteringerne er blevet bogført – debet/kredit – på selskabets [finans1] konto. Modposten er i alle tilfælde konto 9999 – fejlkonto. Det er blevet forespurgt til, hvorfor modposten er en fejlkonto. Hertil har revisor oplyst, at han ikke vidste, hvad han skulle kalde kontoen. Der ville opstå en post i regnskabet, som han ville have svært ved at navngive.” Selskabets repræsentant har i klagen blandt andet oplyst: ”at der har været et ønske om omkostningsminimering i [klager] A/S (herefter også blot selskabet) på grund af opkrævning af negative renter af selskabets indestående i [finans1]. Derfor skete der overflytning af selskabets midler fra selskabets bankkonto til eneejer [person1] bankkonto og tilbageflytning til selskabets bankkonto et antal gange i årene 2015-2019. Det er samme midler (selskabets optjente midler), der ved transaktioner, der koncentrerer sig om et beløb på ca. kr. 22 mio., er ført frem og tilbage mellem selskabets og [person1] bankkonti.” Betalingskorrektion Selskabet er af den opfattelse, at overførslerne, som Skattestyrelsen har beskattet som henholdsvis udbytte til hovedaktionæren og tilskud til selskabet, skal behandles, som om der er indgået en aftale om pengeopbevaring mellem hovedaktionæren og selskabet. Aftalen skal så sammenlignes med en aftale med en uafhængig tredjemand med den konsekvens, at der skal foretages en korrektion af skatteansættelsen i medfør af ligningslovens § 2. Selskabet ønsker herefter en betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5. Skattestyrelsen mener ikke, at der er grundlag for at behandle overførslerne som en indgået aftale om pengeopbevaring. Øvrige bemærkninger Landsskatteretten behandler og træffer afgørelse samtidigt i ægtefællernes sager, [sag1] og [sag2], og i selskabets sag, 22-0016139. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med i alt 192.590.000 kr. for indkomstårene 2016 til 2020, idet hovedaktionærens indbetalinger på selskabets bankkonto er anset for skattepligtigt tilskud. Skattestyrelsen har ikke fundet grundlag for at imødekomme muligheden for betalingskorrektion, idet der ikke er sket en korrektion af klagerens skatteansættelse i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Skattestyrelsens ændringer Skat Selskabets indkomst for 2016 Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 973.103 kr. Ansat skattepligtig indkomst før fradrag af underskud fra tidligere indkomstår 47.740.000 kr. Ansat skattepligtig indkomst 48.713.103 kr. Selskabets indkomst for 2017 Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 1.010.101 kr. Ansat skattepligtig indkomst før fradrag af underskud fra tidligere indkomstår 28.950.000 kr. Ansat skattepligtig indkomst 29.960.101 kr. Selskabets indkomst for 2018 Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 484.524 kr. Ansat skattepligtig indkomst før fradrag af underskud fra tidligere indkomstår 47.600.000 kr. Ansat skattepligtig indkomst 48.084.524 kr. Selskabets indkomst for 2019 Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 652.256 kr. Ansat skattepligtig indkomst før fradrag af underskud fra tidligere indkomstår 44.800.000 kr. Ansat skattepligtig indkomst 45.452.256 kr. Selskabets indkomst for 2020 Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 932.466 kr. Ansat skattepligtig indkomst før fradrag af underskud fra tidligere indkomstår 23.500.000 kr. Ansat skattepligtig indkomst 24.432.466 kr. (…) Sagsfremstilling og begrundelse 1. Udbytte og tilskud 1.1. De faktiske forhold (…) 1.2. Retsregler og praksis (…) 1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse På baggrund af det modtagne materiale og jeres og selskabets revisors redegørelse, vurderer vi, at det ved hævning af selskabets midler er sket udlodning af udbytte til [person1] personligt i henhold til ligningslovens § 16 A. Der er i alt i perioden 1. juli 2015 til 31. december 2019 overført 192,29 mio. kr. til hans private konto. Selskabet har i samme periode modtaget i alt 192,59 mio. kr. fra [person1]. Da der efter vores vurdering ikke er tale om en et ulovligt aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, vil der ikke kunne afdrages skattefrit herpå efter stk. 2 i samme bestemmelse. Der er derimod tale om et tilskud ydet til selskabet, som er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. På baggrund af det foreliggende materiale i form af årsrapport, bogføring og kontoudtog fra [finans1], så er det over for os blevet bekræftet, at de foretagne transaktioner mellem selskabet og ejer er sket med selskabets optjente midler. Det er også blevet bekræftet, at de gennemførte transaktioner koncentrerer sig omkring et beløb på ca. 22 mio. kr., som bliver ført frem og tilbage omkring selskabets statustidspunkt per 30. juni og omkring årsskiftet den 31. december. Det er desuden bekræftet og sandsynliggjort, at der ikke ved gennemførelse af transaktionerne foreligger nogen hensigt, som rækker ud over en omkostningsminimering i selskabet på grund af opkrævning af negative renter af selskabets indestående i [finans1] fra og med medio 2015. Det er endeligt bekræftet af det fremsendte materiale, at I er ophørt med disse overførsler ultimo 2019. Vi vurderer på baggrund af det foreliggende transaktionsmønster, og den måde transaktionerne er blevet optaget i regnskabet og indgår i bogføringen på, at der har været tale om planlagte og dermed forsætlige transaktioner. De er gennemført meget præcist og kontinuerligt ved, at der indbetales i forbindelse med regnskabsafslutningen for selskabet per 30. juni, og der samtidig sker hævning på ejers private konto i forbindelse med statustidspunktet for ham den 31. december. Dermed står midlerne i størstedelen af året placeret på ejers private konto, og er dermed til hans disposition. Vi vurderer, at der sker en bevist handling med hævningen af beløbene fra hans private konto op til årets udgang per 31. december således, at det ikke fremgår af blandt andet Skattestyrelsens modtagne indberetninger, at han har midlerne stående på sin private konto. Vi har spurgt til, hvorfor beløbet ikke står på hans konto hele året, hvis det er med henblik på at spare negativ rente. Dette har I ikke svaret konkret på. Vi vurderer på baggrund af disse transaktioner, at der aktivt gøres tiltag til, at det for udefrakommende interessenter til selskabet fremstår som om, at selskabet har en likvidbeholdning indeholdende de overførte beløb. Da der er sket bogføring på en fejlkonto i stedet for bogføring på en mellemregningskonto, eller alternativt er optaget et konkret lån i selskabet, er der ikke tale om aktionærlån. Derfor skal der ikke gives supplerende oplysninger i regnskabet om ulovlige aktionærlån, da der ikke ifølge bogføringen på noget tidspunktet er registreret et sådant. Vi er ligeledes enige i, at der skattemæssigt ikke foreligger et ulovligt aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, da betingelserne herfor ikke er opfyldt – manglende mellemregning eller konkret udlån. Da der gennemføres en løbende administration af beløbene, og der sker overførsel af relativt små beløb fra selskabets konto, så giver dette indtryk af, at der er sket udlodning af alle midlerne til ejer personligt. Ifølge de modtagne kontoudtog så sker der hævning af beløb helt ned til 50.000 kr. Det sker også på daglig basis og indtil flere gange den samme dag – det gælder eksempelvis transaktionerne den 17. november 2017 til den 30. november 2017 – bilag 2. I denne periode er der flere overførsler inden for få dage, hvor der konsekvent henses til saldoen på selskabets konto. Der er derfor løbende og aktivt en bevidsthed om, hvad der er af indestående på selskabets konto i [finans1], og der bliver løbende foretaget hævning og indsætning herpå. Det betyder derfor, at det gennem hele periode fremstår ud ad til som om, at det er selskabets midler, hvilket også er verificeret af jer. Hvis dette skal opretholdes gennem hele indkomståret, så vil overførsler til ejer og hans private konto forudsætte, at der sker registrering på en mellemregningskonto eller optagelse af lån, som det blandt andet fremgår af U.2006.1058.HR. I denne dom var der anvendt en mellemregningskonto med renteberegning. Ved overførsel af beløb fra denne mellemregningskonto og deraf ophør af beregning af rente af mellemværendet, forelå der udbetaling af udbytte. Derfor bekræfter denne dom, at det er en forudsætning for udbetaling af beløb til aktionærer eller anpartshavere, at der foreligger et mellemværende mellem parterne, hvis det skal undgås, at der sker udlodningsbeskatning efter ligningslovens § 16 A. I henhold til den gældende lovgivning fritager dette dog ikke for, at der eventuelt kan være tale om et ulovligt aktionærlån, når der foreligger en sådan mellemregning. Der er ikke i denne forbindelse oprettet lånedokument, eller bogført på et direkte lån i selskabet eller i det personlige regnskab for ejer. Ydermere er der heller ikke oprettet en mellemregning mellem ejer og selskabet, hvorfor det ikke kan opretholdes, at det er selskabets midler, og dispositionsretten over midlerne ikke er overgået til ejer personligt. I denne forbindelse anses bogføring på en fejlkonto ikke for værende en mellemregning, da denne ikke bliver optaget i regnskabet på statustidspunktet, og alene anses for værende en konto til afstemning – bogholderimæssigt relevant og derfor uden reel erhvervsmæssig og økonomisk indhold, jævnfør TfS 1999.185.VLR. Selskabets revisor har oplyst, at der ikke er tale om udbytte eller ulovligt aktionærlån, da der ikke er sket overførsel af midlerne til ejerskab. Derimod har ejer alene opbevaret midlerne på vegne af selskabet, da der ellers ville blive opkrævet en negativ rente af [finans1]. Det er vores vurdering, at der allerede ved opbevaring af andres aktiver/goder godt kan gennemføres en beskatning af overførslerne uanset, at der ikke er sket konkret overdragelse af ejendomsretten. Hvis de foretagne transaktioner betyder, at der er opnået dispositionsret, så vil dette efter vores vurdering kunne sidestilles med et udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Der foreligger ikke i den konkrete situation en retlig forpligtigelse til, at der skal ske tilbagebetaling af beløbene. Det skyldes, at der ikke er sket registrering på en mellemregningskonto, eller der er sket oprettelse af et egentligt låneforhold. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det for interessenter i virksomheden ikke kan ses, at ejer skylder selskabet et beløb, hvorfor der ved eksempelvis salg/likvidation af selskabet ikke er registreret, at selskabet har et til en hver tid værende tilgodehavende, som ikke er præsenteret/optaget i regnskabet som et indestående på selskabets konto i [finans1]. Derfor tager begge domme stilling til ”opbevaring” af andres midler, hvilket har været jeres begrundelse for, at der ikke er tale om udbytte efter ligningslovens § 16 A, eller ulovligt aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Dermed har I med jeres ageren illustreret, at ejer råder fuldt ud over midlerne i indkomstårene 2015 til og med 2019. Det er vores vurdering, at ejer har ageret, som om pengene er hans, da de har stået til rådighed på hans private konto det meste af året uden at have registreret dette som en gæld til selskabet. I har valgt at investere i værdipapirer i selskabet. Dette kan være af skattemæssige grunde, da det er billigere skattemæssigt at have gevinst og tab i selskabet frem for personligt – øget likviditet til løbende investering. Det kan også være et alternativ til fuld rådighed over selskabets midler og dermed en udbyttebeskatning. Baggrunden for, at der ikke er sket registrering på en mellemregningskonto, men derimod en fejlkonto kan være, at der i så fald vil være tale om et ulovligt aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E. Et sådan lån har den konsekvens, at der skal gives supplerende oplysninger ved aflæggelse af regnskabet, og der derfor er en helt anden opdagelsesrisiko end i den konkrete situation, hvor midlerne alene har henstået på ejers konto uden nogen egentlig registrering. Et ulovligt aktionærlån vil også medføre udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16 E og § 16 A. Det har imidlertid også den konsekvens, at når ejer tilbagebetaler midlerne til selskabet, så vil der være tale om, at der ydet et tilskud, som er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c i form af gaver eller tilskud til selskabet. Afdrag på et ulovligt aktionærlån er derimod ikke skattepligtig for selskabet, jævnfør ligningslovens § 16 E. Udbytte er ikke fradragsberettiget for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der er tale om en formueudbetaling, og ikke en driftsomkostning afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst. Da der ikke foreligger et låneforhold, og beløbene anses for værende overdraget til disposition hos [person1], så er det hans beslutning, at midlerne bliver indskudt i selskabet. Derfor er der tale om et skattepligtigt tilskud i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Selvom der er tale om transaktioner mellem interesseforbundne parter omfattet af ligningslovens § 2, kan der ikke foretages betalingskorrektion. Det skyldes, at der ikke er tale om en korrektion vedrørende pris, men derimod vilkår. Derfor er der ikke uenighed om størrelsen/værdien af overførslerne, og der kan derfor ikke ske justering heraf. Selskabets indkomst bliver derfor forhøjet med følgende beløb i henhold til bilag 1: Indkomståret 2016 47.740.000 kr. Indkomståret 2017 28.950.000 kr. Indkomståret 2018 47.600.000 kr. Indkomståret 2019 44.800.000 kr. Indkomståret 2020 23.500.000 kr. 1.4. Dine bemærkninger (…) 1.5. Skattestyrelsens endelige bemærkninger og konklusion På baggrund af det modtagne materiale og jeres og selskabets revisors redegørelse, vurderer vi fortsat, at det ved hævning af selskabets midler er sket udlodning af udbytte til [person1] personligt i henhold til ligningslovens § 16 A. Der er i alt i perioden 1. juli 2015 til 31. december 2019 overført 192,29 mio. kr. til hans private konto. Selskabet har i samme periode modtaget i alt 192,59 mio. kr. fra [person1]. Da der efter vores vurdering ikke er tale om et ulovligt aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, vil der ikke kunne afdrages skattefrit herpå efter stk. 2 i samme bestemmelse. Der er derimod tale om et tilskud ydet til selskabet, som er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. På baggrund af det foreliggende materiale i form af årsrapport, bogføring og kontoudtog fra [finans1], så er det over for os blevet bekræftet, at de foretagne transaktioner mellem selskabet og ejer er sket med selskabets optjente midler, jævnfør nedenfor. Dette er gældende ved start af forløbet i 2015, men ændrer sig i takt med, at der sker udlodning til [person1] efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. og stk. 2, nr. 1. Det er også blevet bekræftet, at de gennemførte transaktioner koncentrerer sig omkring et beløb på ca. 22 mio. kr., som bliver ført frem og tilbage omkring selskabets statustidspunkt per 30. juni og omkring årsskiftet den 31. december. Vi fastholder derfor vores tidligere fremsendte forslag med samme begrundelse, som anført ovenfor i afsnit 1.3. Herudover anfører I i jeres indsigelse til vores forslag, at det er en forudsætning for beskatning efter ligningslovens § 16 A, som maskeret udlodning, at der er sket en retserhvervelse af de overførte midler. Der drages analogi til principper i statsskattelovens § 4. Herudover anfører I, med henvisning til praksis, at det er civilretten, der er styrende for den skattemæssige behandling, og der skal tages udgangspunkt i realiteterne. Udgangspunktet er, at vi er enige i, at der skal være sket en retserhvervelse, hvis der skal ske beskatning efter statsskattelovens § 4. Det er derfor enighed om, at en forudsætning for beskatningen er, at der er sket retserhvervelse, når der sker indbetaling af midlerne til selskabets konto. Vi er desuden også enige i, at det er realia frem for formalia, som danner grundlag for de civilretlige forhold. Dette gælder i særdeleshed, hvis civilretlige aftaler, uden reelt indhold, bliver anvendt til at løfte sig ind i konkrete skattemæssige regelsæt. Dette kan være særligt gunstige skattemæssige regelsæt, som man uden aftalerne ikke vil være berettiget til at anvende. På baggrund af det foreliggende materiale i form af årsrapport, bogføring og kontoudtog fra [finans1], er det over for os blevet bekræftet, at de foretagne transaktioner mellem selskabet og [person1] er sket med selskabets optjente midler. Det anføres i indsigelsen, at vi bekræfter, at det er selskabets midler, og der derfor ikke er grundlag for at anse midlerne for overført til [person1] personligt. Det er korrekt, at vi har bekræftet, at det er selskabets midler. Dette er oplyst til os, og konkluderet af os, at midlerne er optjent af selskabet, og derfor ved start af forløbet i 2015 er selskabets. Der er ikke tale om midler, der oprindeligt kommer fra [person1] privatøkonomi og er indskudt i selskabet. Dette ændrer sig imidlertid i perioden 2015 til 2019 Vi fastholder også, som tidligere anført, at baggrunden for transaktionerne har været at minimere omkostningerne i selskabet i form af negativ rente. Vi ser ikke, som ovenfor oplyst andre bevæggrunde herfor, jævnfør afsnit 1.1. Transaktionerne er også bekræftet påbegyndt i 2015 og ophørt i 2019 som oplyst. Vi er derfor enige med jer i, at grundprincipperne er, at der skal være erhvervet ret til midlerne, og det er realiteterne frem for formalia, der er styrende for beskatningen. Vi fastholder vores vurdering af henholdsvis U.2006.1058.HR og TfS 1999.185.VLR. Disse domme omhandler begge situationer, hvor der har været anvendt mellemregning, og der derfor har været foretaget en registrering af om hvorvidt der har været tale om lån eller udbytte, samt hvornår i forløbet der har været tale om lån henholdsvis udbytte. I henviser desuden til SKM 2021.392.ØLR. Der var i denne dom sket tinglysning af et ejerskab af en ejendom, men ejerskabet blev ikke anerkendt som værende reelt. Vi er enige i, at tinglysning af et ejerskab ikke er afgørende for de faktiske omstændigheder omkring ejerskabet. Tinglysning er alene en sikringsakt i forhold til blandt andet kreditorerne, hvorfor dette ikke er afgørende for, hvem der reelt ejer den faste ejendom. I anfører også, at det fortsat er selskabets penge, uanset at de står på en konto, som er registreret med ejerskab af [person1] personligt. Vi er ikke enige, at det er selskabets midler, der er indsat på [person1] konto. I oplyser, at der er sket løbende bogføring af transaktionerne på selskabets bankkonto, hvilket er verificeret. Dette gælder både ved hævninger og indskud. Det er imidlertid ikke en bekræftelse af, at midlerne fortsat er selskabets, at der sker bogføring på en fejlkonto. Dette er en konto, som alene er en formueregulering, hvis den ikke er nulstillet på statustidspunktet, hvorfor der alene vil ske en regulering på egenkapitalen. Dermed fremgår det ikke tydeligt af regnskabet, og i særdeleshed den løbende bogføring, at det er selskabets midler. Ydermere er beløbene overført uden aftale om tilbagebetaling til selskabets konto. Derfor er det reelle ejerskab overdraget til [person1] ved, at der modsætningsvist ikke er indgået nogen aftaler eller foretaget registreringer om tilbagebetaling. Beløbende er med andre ord overdraget til [person1] til fri disponering. Derfor har beløbene været både til [person1] disposition og ejerskab, og ikke alene på grund af, at de er indsat på en konto i hans navn. Der henvises ydermere til SKM 2019.344.BR. Dette er samme problemstilling, hvor der er sket formel registrering af ejerskabet af en personlig virksomhed, men denne er reelt drevet videre af en anden person. Dette er også, hvad der sker her. Beløbene er formelt og reelt i selskabet pr. 30. juni og den 31. december, men reelt er de hos [person1] personligt resten af året uden aftale om tilbagebetalingspligt. Derfor har pengene reelt tilhørt ham, da der ikke er registreret tilgodehavende i selskabet hos ham, som ville have haft nogle andre utilsigtede konsekvenser, som angivet ovenfor i afsnit 1.3 – supplerende oplysninger omkring ulovligt aktionærlån. Derfor anser vi den formelle opbevaring af midlerne i selskabet per 30. juni og per 31. december for indkapsling i nogle civilretlige transaktioner, som reelt ikke har noget indhold. Dette anses for at være tilrettelagt således, at der undgås beskatning af udbytte efter ligningslovens § 16 A, eller ved registrering af mellemregning per 30. juni beskatning af ulovlige aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Dermed anvendes nogle civilretlige aftaler uden reelt indhold til, at undgå nogle utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Hvis formålet – realia – var at undgå negativ rente, så ville det have været ”lettest” at lade midlerne stå på [person1] private konto gennem hele perioden. Der ville ikke have været et behov for sløring af dette forhold, da tilgodehavendet på ham i selskabet ville være tilstrækkeligt til at sikre selskabet sin ejendom/ejerskab. Endeligt er der henvist til en ikke offentliggjort landsskatterets afgørelse med j. nr. 18-0003502. I denne afgørelse blev der givet medhold i, at en anvendt konto – ejet af en privat person – blev anvendt som transitkonto af et selskab, til betaling af selskabets egne regninger. Derfor havde det ikke nogen skattemæssige konsekvenser for ejeren af kontoen, at selskabets midler blev overført til denne. Der kan anføres den analogi, at der også sker overførsel til [person1] konto i jeres konkrete situation. Vi vurderer imidlertid, at forholdene ikke er sammenlignelige, da afgørelsen anfører en situation, hvor der reelt er tale om forudbetaling af udlæg. Situationen er, at der bliver overført beløb til den konkrete ejer af transitkontoen, med henblik på betaling af udlæg for selskabet. Derfor er de overførte beløb på overførselstidspunktet forudbestemt til, at de skal anvendes til betaling af udgifter for selskabet. Denne transit mangler i jeres tilfælde. Der er ikke nogen aftaler, eller kendte udgifter på tidspunktet for overførsel til [person1] konto, som betyder, at beløbet kun midlertidigt er på kontoen. Det er [person1] personlige valg, hvornår og om der skal ske overførsel af midlerne retur til selskabet. Derfor anser vi ikke kontoen for værende en transitkonto, da transaktionerne er motiveret af ham personligt og ikke af selskabets forhold. Dette ses da også af de mindre transaktioner i løbet af året, hvor der hele tiden søges en saldo så tæt på nul som muligt med hævninger og indbetalinger. Disse er ikke motiveret af ejerskabet af midlerne men alene undgåelse af negativ rente. Vi ser ikke det for et særligt vilkår, at I bogføringsmæssigt via fejlkontoen har et overblik over hvor midlerne løbende er. Det skyldes, at hvis beløbet ikke var blevet tilbagebetalt, så var saldoen på kontoen reguleret over egenkapitalen. Ydermere er der ikke nogen aftale omkring tilbagebetaling til selskabet af de opbevarede midler. Det er også korrekt, at der er tale om de samme midler, der bliver beskattet flere gange. Dette er imidlertid konsekvensen ved, at der bliver foretaget en strukturering med et selskab – selvstændig juridisk enhed – og en fysisk person, som begge er selvstændige rets- og skattesubjekter. Derfor vil transaktioner mellem disse parter, som beskrevet i ovenstående, have skattemæssige konsekvenser hver gang de bliver gennemført. Derfor ser vi ikke, at vores vurdering af de faktiske forhold, og dermed det reelle grundlag for transaktionerne for at stride imod praksis. I har på grund af manglende registreringer og aftaler overdraget jeres midler til [person1] fulde disposition, men også ejerskabet, da der ikke er aftalt andet. Gældende praksis giver ikke udtryk for, at det er muligt at lade andre opbevare midlerne uden aftaler eller registrering heraf. Derfor er tilbagebetaling af disse midler skattepligtig indkomst for selskabet i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Derfor bortfalder punkt 3.3 i jeres indsigelser vedrørende korrektion efter ligningslovens § 2. 2. Andre forhold (…) Øvrige punkter Der skal ske tilskudsbeskatning af overførsel fra [person1]. Baggrunden for denne tilskudsbeskatning er, at der ikke er indgået låneaftaler, eller på anden måde er oplyst omkring disse udlodder til ejer. Derfor har selskabet eller nogen på dets vegne handlet mindst groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Derfor kan der gennemføres en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen tilbage til indkomståret 2016. Ydermere anser vi det for værende kontrollerede transaktioner, da det ifølge praksis ovenfor ikke kan anses for værende sædvanligt, at der ikke bliver indgået en skriftlig aftale omkring udlån, eller en bogføringsmæssig registrering på en mellemregningskonto, hvis det ikke har været hensigten, at der er tale om selskabets midler. Da parterne er omfattet af ligningslovens § 2, og transaktionerne ifølge praksis ikke er sket på sædvanlige vilkår, vil der kunne ske genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da fristen i så fald først udløber i 2022 for indkomståret 2016. I har i forbindelse med jeres bemærkninger til forslaget gjort opmærksom på, at der ikke er hjemmel til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 allerede af den grund, da der ikke er grundlag for beskatning af udbytte. Vi fastholder beskatning af udbytte, og derfor også grundlaget for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 29. marts 2022 udtalt at Skattestyrelsen ikke har bemærkninger til klagen. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om fuld nedsættelse af samtlige Skattestyrelsens gennemførte forhøjelser. Endvidere har repræsentanten fremsat sideordnet påstand om, at der er grundlag for at foretage en korrektion efter ligningslovens § 2, samtidig med mulighed for betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”ANBRINGENDER Det gøres til støtte for den første nedlagte påstand overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [klager] A/S' skatteansættelser for indkomstårene 2016-2020 med i alt kr. 192.590.000, idet der efter en konkret realitetsvurdering ikke har været tale om udlodninger som efter ligningslovens § 16 A fra selskabet til [person1] henholdsvis tilskud som efter statsskattelovens § 4 fra [person1] til selskabet. Det gøres til støtte for den anden og sideordnede påstand overordnet gældende, at det efter en realitetsvurdering af sagen følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at parterne (det vil sige [klager] A/S og [person1]) skattemæssigt skal behandles som ved selskabets indgåelse af aftale om pengeopbevaring med en uafhængig tredjemand. Da selskabet selv skulle betale opbevaringsgebyr - negativ rente - i alle pengeinstitutter, og dermed hos alle, der professionelt ernærer sig ved at opbevare penge for andre, aktualiserer det, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, en skattemæssig korrektion bestående i, at [person1] skal beskattes af det opbevaringsgebyr, der er markedskonformt. Selskabet har fradragsret for et tilsvarende beløb og tilskudsbeskattes af selvsamme beløb. Selskabet har i den forbindelse påtaget sig en forpligtelse til at betale det opbevaringsgebyr, der er markedskonformt (armslængdeprisen), som fastsættes ved armslængdekorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 1. Dette i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, om betalingskorrektion, samt betinget af Skattestyrelsens accept af mulighed for betaingskorrektion, hvis klagesagens udfald aktualiserer dette. [person1] vil i så fald fra selskabet få udbetalt det markedsmæssige opbevaringsgebyr, som det i en kommende afgørelse i klagesagen fastsættes, at [person1] skal beskattes af, og at selskabet har fradragsret for. Selskabet skal derved ikke tilskudsbeskattes.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har 14. marts 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Selskabets eneaktionær, [person1] (herefter [person1]), har i de omhandlende indkomstår foretaget flere overførelser fra selskabets konto til eget privat konto. Beløbene er efterfølgende overført til selskabets konto. Skattestyrelsen har i sin afgørelse dateret 23. december 2021 ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2020 og anset overførsler fra eneaktionæren til selskabets konto for tilskud jf. statsskattelovens (herefter SL) § 4. Materielt Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af de omhandlende forhøjelser og sideordnet, at der er grundlag for at foretage en korrektion efter ligningslovens (herefter LL) § 2 og grundlag for en betalingskorrektion efter LL § 2, stk. 5. Tilskudsbeskatning Skattestyrelsen finder forsat, at der er grundlag for tilskudsbeskatning af selskabet jf. SL § 4 henset til, at Skattestyrelsen vurderer, at der ved hævning af selskabets midler er sket udlodning af udbytte til [person1] personligt i henhold til LL § 16 A. Det kan faktuelt konstateres, at der er sket overførsler til og fra [person1]s private bankkonto og baggrunden herfor er, jf. [person1]s forklaringer, undgåelse af tilskrivning af negative renter på selskabets konto grundet større pengebeholdning. Hævningerne er bogført på selskabets fejlkonto og ikke mellemregningskonto, hvorfor det er udelukket at omtale ulovlige aktionærlån i henhold til LL § 16 E. Samtidigt foreligger der intet aftalegrundlag for udlån mellem selskabet og [person1], der understøtter et påstået låneforhold. Forholdet afspejler sig ej heller i selskabets regnskaber i de påklagede indkomstår. Ligeledes foreligger der ingen aftaler mellem selskabet og [person1], der understøtter forholdet om pengeopbevaring som anført af repræsentanten. Idet der ikke er fremlagt nye oplysninger i klagesagen, fastholdes på nævnte grundlag de ændringer, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse for de påklagede indkomstår. Betalingskorrektion Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstillinger om, at der ikke er grundlag for en adgang til betalingskorrektion, henset til beskatningen ikke er foretaget efter LL § 2.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har den 25. april 2025 bl.a. fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: “3 DET RETLIGE GRUNDLAG 3.1 Generelt om retlig kvalifikation af transaktioner mellem interesseforbundne parter (40) Et hovedspørgsmål i sagen er, om flytningen af midler fra selskabets konto afspejlede (i) et deponeringsforhold, hvor selskabet bevarede rådigheden over og ejendomsretten til midlerne, eller om der var tale om (ii) et lån eller om der - som hævdet af Skattestyrelsen - hver gang var tale om (iii) en endelig overførsel af midler fra selskabet til [person1]. (41) Helt grundlæggende afhænger den skatteretlige kvalifikation af en analyse af det civilretlige forhold mellem selskabet og [person1]. Landsskatteretten må således tage stilling til, hvad transaktionerne civilretligt var udtryk for, før det giver mening at anvende de skatteretlige regler. Civilretten går forud for skatteretten. (42) Ofte vil analysen tage udgangspunkt i parternes aftale. (43) Da der her var tale om et selskab, som [person1] ejede og kontrollerede alene, ville det imidlertid være kunstigt at udforme skriftlige aftaler om selskabets og [person1] indbyrdes forhold, og der blev da heller ikke udformet sådanne skriftlige aftaler. (44) Fraværet af skriftlige aftaler kan ikke føre til, at skatteyderen pålægges bevisbyrden for transaktionernes retlige karakter eller at der skabes en særlig formodning, som skatteyderen skal afkræfte, jf. U.2010.252 H (Feri-Lux), hvor Højesteret fandt det godtgjort, at en aktivitet var flyttet fra et koncernselskab til et andet uanset fraværet af skriftlige aftaler. Højesteretsdommer Jon Stockholm har i "Højesteret - 350 år", side 390, supplerende om denne dom anført: "Det kunne ikke tillægges nogen betydning, at der ikke forelå skriftlige aftaler, idet det må anses for helt unaturligt, om koncernforbundne selskaber begyndte at indgå skriftlige aftaler med hinanden. En sådan ligningsmæssig praksis ville presse virksomheden til at indgå kunstige og fiktive aftaler uden noget formål." (45) Når der ikke foreligger et skriftligt aftalegrundlag, som dokumenterer det civilretlige indhold af konkrete transaktioner, må den retlige relation mellem parterne bedømmes ud fra sagens faktiske forhold, herunder skatteyderens forklaring, parternes faktiske handlemåde, den bogføringsmæssige og regnskabsmæssige behandling af transaktionerne, årsagen til og formålet med transaktionerne og omstændighederne i øvrigt. Dertil kommer de præceptive eller deklaratoriske retsregler, som evt. kan være relevante. (46) Yderligere bemærkes, at det forekommer, at parterne i en transaktion har en interesse i, at en transaktion fremtræder som noget andet, end den egentlig er, uden at dette misforhold mellem den formelle fremtrædelsesform og transaktionernes reelle indhold er skattemæssigt begrundet. I disse tilfælde ligger det fast, at beskatningen sker ud fra transaktionernes reelle indhold. (47) I klagen er allerede henvist til SKM 2019.392.ØLR, hvor det lykkedes en skatteyder at løfte bevisbyrden for, at han ikke var den reelle ejer af en ejendom på trods af tingbogens udvisende, og SKM2019.344 BR, hvor den reelle ejer af en virksomhed viste sig at være den formelle ejers bror. Der kan herudover henvises til TfS 2000.149H (Benny Bech) og TfS 2004.787V. (48) I den førstnævnte sag havde en gruppe aktionærer givet en udtrædende aktionær indtryk af, at han solgte sine aktier, mens den udtrædende aktionær i virkeligheden deltog i en likvidation med en skævdeling af likvidationsprovenuet til den udtrædende aktionærs ulempe. Højesteret beskattede de øvrige aktionærers provenu som skævdelt likvidationsprovenu og ikke som salg af aktier. (49) I TfS 2004.787V blev salget af en virksomhed holdt skjult for omverdenen af forretningsmæssige grunde. Den reelle ejer blev beskattet som ejer, uanset at den tidligere ejer fortsat fremtrådte som ejer af virksomheden og fortsat hæftede overfor virksomhedens kreditorer. 3.1.1 Om deponeringsforhold (50) Et deponeringsforhold er kendetegnet ved, at ejendomsretten og dispositionsretten til midlerne forbliver hos hovedmanden (deponenten). Modtageren af midlerne (depositaren) er ikke berettiget til at disponere over midlerne i strid med hovedmandens instrukser og kan måske slet ikke handle på egen hånd. Det er ikke afgørende, om man benytter betegnelsen deponeringsforhold, agentforhold, fuldmagtsforhold m.v. Det afgørende kendetegn er, om modtageren af midlerne efter parternes indbyrdes aftale er berettiget til at råde over midlerne. Det er heller ikke afgørende, om forholdet er tilkendegivet overfor omverdenen. I civilretten anerkender man, at parterne kan have aftalt, at en depositar eller agent skal optræde i eget navn overfor omverdenen, men det ændrer ikke på det civilretlige forhold mellem dem, og det er parternes indbyrdes forhold, som er styrende for skatteretten. (51) Der er ikke noget usædvanligt ved, at nogen opbevarer kontante midler tilhørende en anden. Det mest oplagte eksempel er advokater, som kan modtage midler fra klienter uden at måtte råde over dem uden klientens samtykke (og bliver straffet for underslæb, hvis de gør). Også ejendomsmæglere modtager på sælgers vegne deponering af købesummer i ejendomshandler, som ejendomsmægleren ikke selv må råde over. Man kan også henvise til kontanthåndteringsvirksomheder, som f.eks. afhenter kontanter i detailhandelsvirksomheder, foretager optælling, opbevaring og indsætning i pengeinstitutter. Heller ikke i denne situation er midlerne udlånt til kontanthåndteringsvirksomheden, som ej heller må råde over dem. I ingen af eksemplerne overføres ejendomsretten til depositaren. 3.1.2 Om låneforhold (52) Et låneforhold er kendetegnet ved, at långiver alene har et krav mod låntager om tilbagebetaling i overensstemmelse med låneaftalen. Låntager kan imidlertid disponere frit over de lånte midler, indtil de skal betales tilbage. 3.1.3 Om udlodning uden tilbagebetalingspligt (53) En udbytteudlodning er kendetegnet ved, at der er tale om en endelig overdragelse af midler. Udbytte-modtageren har ingen tilbagebetalingspligt. Ejendomsretten til midlerne er overgået fra den ene part til den anden part. (54) Når det som her drejer sig om transaktioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab er udgangspunktet, at parterne skal anses for at have aftalt en endelig overdragelse af et formuegode fra selskab til hovedaktionær, for at der kan foreligge udbytteskattepligt efter ligningslovens § 16 A. (55) Det er således først, når hovedaktionæren erhverver endelig ret til og opnår et civilretligt krav på udbyttet, at udbyttet kommer til beskatning hos hovedaktionæren. Dette følger af retserhvervelsesprincippet, jf. Den juridiske Vejledning, 2025-2, pkt. C.A.1.2.1. (56) Det er skattemyndighederne, som bærer bevisbyrden for, at der foreligger en endelig overdragelse af midler fra selskabet til [person1] (hver gang!). Dette følger af, at det almindelige bevisbyrdeprincip i skatteretten, hvorefter skattemyndighederne skal påvise eksistensen af en påstået indkomst, mens det er skatteyderen, som skal påvise eksistensen af en påstået fradragsberettiget udgift. (57) Dette almindelige bevisbyrdeprincip er bl.a. beskrevet i Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, 10. udgave, 2024, side 252: "Det fremgår af SL § 4 a, at alle indtægter, som udgangspunkt er skattepligtige, medmindre andet fremgår, især af SL § 5. Uanset dette har skattemyndighederne ”bevisbyrden” for, at skatteyderen har erhvervet en nærmere bestemt indkomst og at denne er af skattepligtig karakter. Dette følger af det forvaltningsretlige ”officialprincip”, der er nærmere præciseret i SFL §§ 19 og 20." (58) Skattemyndighedernes bevisbyrde for, at der foreligger en endelig overdragelse af midler er skærpet, fordi et selskabs overdragelse af ikke-deklareret udbytte til sin hovedaktionær strider mod præceptive selskabsretlige regler, som fastslår at hovedaktionæren ubetinget skal tilbagebetale, hvad han har modtaget fra selskabet i strid med de selskabsretlige regler. For at påvise, at en overførsel af likvider fra selskab til hovedaktionær er skattepligtig, skal skattemyndighederne påvise, at det var hensigten at unddrage sig den selskabsretlige tilbagebetalingspligt. (59) Undtagelsesvist har praksis dog anerkendt, at en transaktion mellem hovedaktionær og selskab kan kvalificeres som en endelig overdragelse af midler, selvom der er tilbagebetalingspligt efter de selskabsretlige regler. Det kræver, at det klart fremgår af omstændighederne, at det har været hensigten at foretage en endelig overdragelse af midler og ignorere den selskabsretlige tilbagebetalingspligt, f.eks. hvor hovedaktionæren mangler vilje og evne til nogensinde at betale de modtagne midler tilbage til selskabet. (60) Det er vanskeligt for skattemyndighederne at løfte bevisbyrden. Det var netop baggrunden for indførelsen af de særlige regler i ligningslovens § 16 E om beskatning af aktionærlån, jf. lovforslag 199/2012, hvor det i pkt. 3.1.2.1 om gældende ret (det vil sige inden indførelsen af ligningslovens § 16 E) anførtes: "Der sker dog ifølge praksis beskatning af aktionærlån på udbetalingstidspunktet, hvis det allerede på dette tidspunkt står klart, at aktionæren ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet som følge af insolvens. Insolvensbedømmelsen er imidlertid vanskelig at håndtere, fordi den kræver, at SKAT skal foretage en dybtgående undersøgelse af aktionærens samlede økonomi, hvor det nødvendige materiale kan være svært at fremskaffe." (61) I overensstemmelse hermed bemærkes det, at det faktum, at der ikke er oprettet lånedokumenter, ikke i sig selv fører til, at en overførsel af midler anses for at være maskeret udbytte, jf. Højesterets dom i U.2006.1058.H. (62) Sagen vedrørte, om [virksomhed1] opfyldte de tidsmæssige betingelser for skattefrihed af udbytte fra et dansk datterselskab efter den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Spørgsmålet i sagen var således, hvornår udlodningen var foretaget. (63) I sagen købte holdingselskabet [virksomhed1] ApS i maj 1993 anpartsselskabet [virksomhed2] ApS med tilhørende datterselskaber. De købte selskaber havde likvide midler på cirka 48 mio. kr., som den 10. maj 1993 blev indsat på en konto tilhørende datterselskabet [virksomhed3] ApS i [virksomhed1]-koncernen. Samme dag blev 40 mio. kr. hævet fra denne konto og overført til sælgerne som købesum. (64) Et af spørgsmålene i sagen var derfor, om [virksomhed1]’s råden over de cirka 48 mio. kr. i [virksomhed4] skulle anses for en udlodning efter ligningslovens § 16 A (som medfører skattepligt) eller et lån, der kunne og ville blive tilbagebetalt. (65) Højesteret fandt, at dispositionen den 10. maj 1993 ikke kunne anses som en skattepligtig udlodning, men derimod at [virksomhed1] havde sandsynliggjort, at der var tale om et lån. (66) Ved bedømmelsen af, om der var tale om et lån, lagde Højesteret vægt på, at det ikke er afgørende, om der er oprettet lånedokumenter. I stedet lægges vægt på, om modtageren har haft mulighed for at tilbageføre midlerne: "Fra modtagelsen den 10. maj 1993 blev [virksomhed2]' midler bogført som et tilgodehavende for [virksomhed2] og som gæld for [virksomhed1]. Mellemværendet blev ligesom andre økonomiske mellemværender mellem selskaberne i koncernen ført på mellemregningskonti, hvor der blev tilskrevet renter. Indtil regnskabsårets udløb den 30. september 1993 blev mellemværendet nedbragt til 30.069.115 kr. bl.a. ved betaling for [virksomhed4]s køb af afskrivningsberettigede aktiver. Efter de økonomiske oplysninger om [virksomhed1]-koncernen må det endvidere lægges til grund, at [virksomhed1] ville have været i stand til at tilbageføre midlerne til [virksomhed4], også når der ses bort fra udlodningen fra [virksomhed4] af et udbytte på 37 mio. kr. På denne baggrund finder Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at der ved [virksomhed1]s råden over selskabsmidlerne fra [virksomhed4] er sket en maskeret udlodning. Det, der er anført af Skatteministeriet bl.a. om, at der ikke blev oprettet lånedokument mellem de koncernforbundne selskaber, kan ikke føre til et andet resultat." (mine understregninger). (67) Højesteret fandt, at der derimod den 30. september 1993 var udloddet et beløb på 37 mio. kr., idet beløbet på dette tidspunkt var bogført som udbytte på selskabernes mellemregningskonto. (68) I Østre Landsrets dom af 15. marts 1995 offentliggjort som TfS 1995,637 blev det også understreget, at tilbagebetalingsevnen hos aktionæren er afgørende for den skattemæssige kvalifikation af dispositionen. 3.2 Om realitet i skattemæssige dispositioner (69) Skatteretten tager som hovedregel udgangspunkt i civilretten, idet beskatningen knytter sig til faktiske økonomiske begivenheder i den virkelige verden. (70) Skatteyderen indberetter årligt oplysninger om sine økonomiske dispositioner til skattemyndighederne, som herefter foretager en ligningsmæssig bedømmelse. Afgørende for denne bedømmelse er en helhedsvurdering af samtlige relevante omstændigheder, herunder formålet med dispositionen, således at realiteten bagved kan fastslås. (71) Derved skal det sikres, at beskatning sker på baggrund af økonomiske realiteter frem for formelle konstruktioner. (72) Dette princip ofte benævnt "realitetsgrundsætningen" og er udtryk for, at kunstige og formelle konstruktioner ikke tillægges betydning i skattemæssig henseende, jf. eksempelvis Jane Bolander m.fl. i Lærebog om indkomstskat, 20. udgave, 2023, side 155. (73) Det er dermed den bagvedliggende realitet i den foretagne disposition, som skal danne grundlag for den skattemæssige kvalifikation. (74) Som et udslag heraf har Højesteret tilsidesat de skattemæssige virkninger af at overføre privat gæld til virksomhedsordningen, jf. TfS 1998.99 H. I sagen indtrådte skatteyderen i virksomhedsskatteordningen pr. 1. januar 1988 med nogle anparter i et investeringsselskab og overførte samtidig ca. 2 mio. kr. i privat gæld til indskudskontoen. Inden udgangen af 1988 foretog skatteyderen indskud på og gældsoverførsel fra indskudskontoen, således at den var positiv ved årets udløb. På denne måde tilsigtede S at opnå fuld fradragsret for renterne af den private gæld. Udtagningen af gælden umiddelbart før årsskiftet gjorde, at der efter den dagældende affattelse af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, ikke var hjemmel til at foretage rentekorrektion. Både Landsskatteretten, Vestre Landsret og Højesteret slog fast, at den midlertidige, formelle overflytning af gælden fra virksomheden til privatøkonomien ikke kunne tillægges skatteretlig betydning. (75) Det må antages, at realitetsgrundsætningen også gælder til skatteyderens fordel. Skatteyderen kan således kræve, at beskatningen sker efter den økonomiske realitet og ikke på basis af et formelt og kunstigt skabt faktum. Der henvises her til Skatteministerens svar af 17. marts 2025 på spørgsmål 229 fra Folketingets Skatteudvalg: "Det bemærkes, at det principielt ikke kan afvises, at der kan være tilfælde, hvor parterne i en transaktion kan henvise til, at de har anvendt en "forkert" kvalifikation af transaktionen, og at de derfor vil kunne kræve, at beskatningen gennemføres på grundlag af den transaktion, som reelt er foretaget. Har en skatteyder faktisk foretage en bestemt disposition, som har haft virkninger i forhold til omverdenen, kan "realitetsgrundsætningen" dog ikke føre til, at den skattepligtige kan kræve, at der ved beskatningen bortses fra denne faktisk foretagne disposition". (76) Der kan også her henvises til dommene TfS 2000.149H (Benny Bech) og TfS 2004.787V, som er omtalt ovenfor i afsnit 3.1. 3.3 Reglerne om aktionærlån i ligningslovens § 16 E (77) Reglerne om aktionærlån i ligningslovens § 16 E indebærer at tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person omfattet af ligningslovens § 2, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Sådanne hævninger vil være skattepligtige som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A. (78) De nuværende regler om aktionærlån i ligningslovens § 16 E, blev indført ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har siden da haft følgende ordlyd: "§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selv-finansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst." (79) Om formålet med indførslen af reglerne blev der i forslaget til lovændringen anført følgende, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 199 af 14. august 2012: "Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs compliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån. Lovforslaget omfatter alene aktionærer m.v. med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Lovforslaget er således begrænset til aktionærer m.v., der har bestemmende indflydelse i selskabet, eller hvor der mellem selskabet og aktionæren er koncernforbindelse eller en anden nær relation omfattet af ligningslovens § 2." (80) Med indførslen af reglerne blev der introduceret en selvstændig skatteretlig regulering af aktionærlån, hvormed aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet som den konkrete type af indkomst, når låntager har bestemmende indflydelse i selskabet, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 199 af 14. august 2012: "Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbytter til lån. Aktionærlånet skal ved indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. En hævning uden tilbagebetalingspligt vil alt efter de konkrete omstændigheder være skattepligtig som løn, udbytte eller tilskud m.v. Dette medfører, at beskatningen skal ske efter de eksisterende regler for den type indkomst, der i den konkrete situation vil være tale om. Hvis et aktionærlån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ved anvendelsen af skattelovgivningen vil der ikke være tale om en fordring henholdsvis gæld." (81) Som det fremgår direkte af ordlyden af bestemmelsen, er det en betingelse, at transaktionen mellem parterne angår et "lån". Der skal altså i civilretlig henseende foreligge et lån, som låntager kan råde over, før bestemmelsen er relevant. Som tidligere nævnt er det netop kendetegnende for et lån i civilretlig forstand, at låntager er bemyndiget til at råde over beløbet. Forarbejderne til ligningslovens § 16 E er i overensstemmelse hermed: "Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridiske personer…" (82) Det følger også heraf, at deponerings - eller agentforhold, hvor midler overføres til en aktionær m.v., der ikke har rådighed over dem, ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E. Af samme grund er midler, som overføres som følge af fejlposteringer heller ikke omfattet af bestemmelsen, jf. Landsskatterettens kendelse af 20. juni 2019 (j.nr. 16-1721833). (…) 6 ANBRINGENDER 6.1 Overførslerne er ikke skattepligtige (112) Af bilag 1, side 5-12, fremgår det, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved hver enkelt overflytning af midler fra selskabets bankkonto til [person1] bankkonto er sket udlodning af udeklareret udbytte til [person1]. (113) Denne vurdering baserer sig imidlertid på en fejlagtig civilretlig kvalifikation af transaktionerne. I realiteten og baseret på parternes underforståede aftale, var der tale om, at midlerne til enhver tid har tilhørt selskabet og alene har været deponeret på kontoen i [person1] navn, men uden at der var nogen hensigt om, at [person1] skulle råde over eller bemægtige sig beløbet - hvad han da heller ikke gjorde. Der var derfor civilretligt tale om et deponerings- eller agentforhold ikke et lån. Der er derfor hverken tale om en endelig overførsel af midler, som [person1] civilretligt blev ejer af, ligesom der heller ikke er tale om et lån, som rammes af ligningslovens § 16 E. (114) Indledningsvist bemærkes, at hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen synes at have forholdt sig til, at man civilretligt anerkender, at en person som depositar eller agent kan opbevare kontante midler for en anden person, uden at der foreligger et lån eller en udlodning/overdragelse. Man kan få den tanke, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen fejlagtigt antager, at midler, som er placeret på en konto i [person1] navn, nødvendigvis må være midler, som enten er udlånt til ham eller overdraget til ham. Hvis det har været Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens udgangspunkt, er det altså et forkert udgangspunkt og kan forklare, hvorfor resultatet af deres overvejelser er forkert. (115) Baggrunden for, at selskabets midler blev opbevaret på [person1] bankkonto, var, at [finans1] fra og med juni 2015 begyndte at opkræve negative renter af indestående på selskabets bankkonto. Transaktionerne havde derfor ikke et skattemæssigt formål. Formålet var at formå [finans1] til at acceptere rentefrihed som følge af, at [person1] og selskabet i fællesskab fik det til at se ud som om, at midlerne tilhørte en privatperson - selvom den underliggende realitet var en anden; midlerne tilhørte nemlig rent faktisk i parternes indbyrdes forhold fortsat selskabet. (116) Som nævnt må den civilretlige kvalifikation af retsforholdet mellem [person1] og selskabet i mangel af skriftlige aftaler bero på en konkret bedømmelse af omstændighederne og formålet med transaktionerne. Til støtte for, at [person1] ikke var den reelle ejer af de midler, som selskabet havde parkeret på hans konto, henvises der navnlig til følgende tre bemærkninger: (117) For det første: Formålet med transaktionerne var klart at formå [finans1] til at bevilge rentefrihed til selskabsmidler, selvom det var i strid med [finans1]s officielle forretningspolitik. Hertil behøvedes der ikke nogen reel overdragelse af midler fra selskabet til [person1], eftersom [finans1]s medarbejdere - overraskende nok - accepterede rentefrihed, selvom de var bekendt med, at midlerne tilhørte selskabet og bistod med de første overførsler (bilag 4, side 2-7). Transaktionerne var altså forretningsmæssigt begrundet, eftersom det selvfølgelig var i selskabets forretningsmæssige interesse at undgå negative renter. Henset til [finans1]s accept af, at en formel overførsel af midler fra selskabets konto til en konto i [person1] navn var tilstrækkeligt til undgå negative renter, var der altså ikke nogen anledning til, at parterne overdrog ejendomsretten eller foretog et udlån af midlerne. (118) Hvis man forestiller sig, at uafhængige parter var stillet i samme situation, vil de helt oplagt have indgået en ordning, som netop gik ud på, at selskabets midler forblev selskabets midler, uanset at de var deponeret på en konto i den fysiske persons navn for at opnå bedre rentevilkår. Den fysiske person måtte selvsagt i en sådan situation ikke råde over midlerne, når der ikke var nogen aftale eller hensigt om hverken at overdrage eller udlåne midlerne til den fysiske person. Det ville være underslæb, hvis den fysiske person alligevel rådede over midlerne. Aktionær og selskab skal efter skattelovgivningen handle på armslængdevilkår, dvs. indgå aftaler, som uafhængige parter ville have gjort. Omvendt må skattelovgivningen også antage, at interesseforbundne parter rent faktisk handler som uafhængige parter, medmindre der foreligger bevis for noget andet. Når der ikke foreligger nogen skriftlig aftale om [person1] og selskabets indbyrdes forhold, må man derfor lægge netop den aftale til grund, som uafhængige parter må formodes at have indgået i en sammenlignelig situation. (119) Skattestyrelsen anfører på side 6 i afgørelsen (bilag 1), at [person1] har sandsynliggjort, at overførslerne alene blev foretaget med henblik på at undgå negative renter: "Det er desuden bekræftet og sandsynliggjort, at der ikke ved gennemførelse af transaktionerne foreligger nogen hensigt, som rækker ud over en omkostningsminimering i selskabet på grund af opkrævning af negative renter af selskabets indestående i [finans1] fra og med medio 2015. Det er endeligt bekræftet af det fremsendte materiale, at I er ophørt med disse overførsler ultimo 2019." (120) Det er uforståeligt, at Skattestyrelsen i sin udtalelse af 14. marts 2025 (side 4, 3. afsnit) søger at fragå dette og gør gældende, at det må formodes, at der også blev tilskrevet negative renter på private bankkonti. Som allerede nævnt må Skattestyrelsen være i besiddelse indberetninger om tilskrevne (negative eller positive) renter på kontoen i [finans1]. Skatteankestyrelsen opfordres til at skaffe oplysninger herom. Foreløbig henvises til publikation af 7. januar 2022 fra Finans Danmark (bilag 9), hvoraf det fremgår, at det først var i 2019, at den første danske bank indførte negative renter for private kunder. (121) For det andet: [person1] har rent faktisk heller ikke rådet over midlerne, som kun har været parkeret på en konto i hans navn. Midlerne forblev urørt stående på kontoen i [person1] navn. Der var altid et indestående stort nok til at dække tilsvaret til selskabet. (122) I Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2), side 2-3, fremgår det, at Skattestyrelsen er enig i, at det er de samme midler, der bliver ført frem og tilbage, og at det altid fremgår som selskabets midler på statustidspunkterne: "Det kan også konstateres, at det er de samme midler, der bliver ført frem og tilbage mellem selskabet og ejer hen over perioden løbende fra den 1. januar 2015 til 31. december 2019. (123) For det tredje: Transaktionerne blev på intet tidspunkt bogført eller regnskabsført som overførsel af midler eller udlån - hvad de jo heller ikke var. Netop for at sikre, at de midler, som reelt var selskabets midler, også regnskabsmæssigt fremstod som selskabets midler, stod selskabets midler altid på en konto i selskabets navn ved udløbet af selskabets regnskabsår og ved udløbet af [person1] indkomstår. Også dette er Skattestyrelsen enig i, jf. bilag 2, side 3: "I forbindelse med disse overførsler ses det ikke af årsrapporten for selskabet, at der er foretaget udlån til ejer. Det skyldes, at midlerne står på selskabets konto per 30. juni. Det fremgår desuden ikke af de indberettede oplysninger til Skattestyrelsen vedrørende ejers personlige selvangivelse, at midlerne står på ejers konto, da de er overført til selskabet per 31. december. Derfor ser det altid ud til på statustidspunkterne, at det er selskabets midler." (124) Samtlige overførsler mellem selskabets bankkonto og [person1] bankkonto er løbende bogført, idet disse er registreret på selskabets driftskonto ”[kontonr.2] likviditetskonto”, med de tilhørende modposteringer på bogføringskonto ”9999 Fejlkonto”, jf. kontospecifikationerne i bilag 6-8. Overførslerne er således præcist, systematisk og fuldstændigt registreret i bogføringen, hvorved der til enhver tid har været et nøjagtigt overblik over, på hvilken af de to bankkonti selskabets midler var opbevaret. (125) Konteringen på en fejlkonto modsiger også, at midlerne skulle være endeligt overført til [person1]. En fejlkonto er jo netop udtryk for det modsatte af en endelig udlodning/overførsel. Placeringen på en fejlkonto indikerer utvivlsomt, at der er noget, der skal rettes eller korrigeres. (126) På den måde var der ikke tvivl om, at midlerne til hver en tid tilhørte selskabet. Selskabets bogføring og regnskab understøtter således, at der hverken var tale om udlån eller udlodninger. (127) Skattestyrelsen er enig i (bilag 2, side 7, 2. afsnit) "at det gennem hele perioden fremstår ud ad til som om, at det er selskabets midler, hvilket også er verificeret er jer". Men i stedet for at træffe den nærliggende konklusion, at det så også rent faktisk var selskabets midler hele vejen igennem, når man frem til, at [person1] var ejer af midlerne i hovedparten af perioden, og at midlerne endog skiftede ejer, hver gang at de blev flyttet fra den ene konto til den anden. (128) Alt i alt peger alle relevante forhold i retning af, at midlerne hele vejen igennem rent faktisk tilhørte selskabet, og at det ikke var hensigten, at [person1] skulle eje midlerne eller råde over dem, hvad han da heller ikke gjorde. Pengene var blot deponeret på [person1] konto for at give indtryk af, at midlerne til hørte [person1]. Derved fik [finans1]s medarbejdere det figenblad, som var tilstrækkeligt for dem til ikke at beregne negative renter af selskabets midler. (129) Det er den civilretlige indbyrdes realitet, som skal lægges til grund for den skatteretlige bedømmelse, selvom parterne (inkl. [finans1]) af forretningsmæssige grunde var enige om, at få det til at fremstå, som om midlerne tilhørte [person1] ved at indsætte dem på en konto, som stod i hans navn. (130) Skattestyrelsen henviser til 3 afgørelser (TfS 1999.185 VLR, U.2006.1058.HR og SKM 2009.348), som angiveligt skal vise, at der er grundlag for at anskue transaktionerne på den måde, at midlerne hver gang overføres til [person1]. I alle de tre afgørelser var der imidlertid tale om, at midler blev fjernet fra de involverede selskaber uden på noget tidspunkt at blive tilbageført. Det samme gælder SKM.2021.115.HR og SKM2024.69.HR, som Skatteankestyrelsen henviser til. (131) Når der er tale om midler, som rent faktisk er forsvundet fra selskabet, er det jo givetvis nemmere for skattemyndighederne at løfte bevisbyrden for, at hensigten netop var, at midlerne skulle fjernes fra selskabet. Det var klart ikke hensigten med transaktionerne mellem [person1] og hans selskab, hvor midlerne jo rent faktisk også blev tilbageført igen og igen, og hvor der var en fornuftig forklaring på, at midlerne blev deponeret på hans konto. (132) Endvidere må det tilføjes, at det er i fuld overensstemmelse med formålet med reglen i ligningslovens § 16 E at fortolke den sådan, at bestemmelsen ikke gælder transaktioner, som er udtryk for en deponering af midler hos en hovedaktionær, som hovedaktionæren ikke må og heller ikke rent faktisk råder over. (133) Formålet med indførelsen af reglerne om aktionærlån var ifølge forarbejderne at fjerne de dengang eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve skattepligtig løn eller udbytte i selskabet. (134) [person1] utvivlsomt sandfærdige begrundelse for at foretage overførslerne er således både ifølge ham selv og ifølge Skattestyrelsen ikke omfattet af formålet med bestemmelsen. (135) Dertil kommer, at Skattestyrelsens afgørelse ikke alene indebærer en dobbeltbeskatning, men en ekstrem og flerdobbelt beskatning, hvor de samme midler pålægges skat op til 16 gange. Dette til trods for, at Skattestyrelsen selv har erkendt, at der er tale om de samme midler, der blot overføres mellem konti. Der er tale om en beskatning uden sammenhæng med en underliggende indtjening. I den foreliggende situation er beskatningen så byrdefuld, at den vil ruinere både [person1] og selskabet. (136) Danske skatteregler skal fortolkes og anvendes rimeligt og realistisk ud fra deres formål. At sige, at [person1] har fået en gave fra selskabet, som han så senere har givet tilbage igen til selskabet mere end 16 gange er ikke en rimelig og realistisk anvendelse af reglerne. Det er tværtimod en yderst formel og aggressiv anvendelse af reglerne, som ser helt bort fra den sammenhæng, hvori transaktionerne fandt sted, men alene lægger vægt på det formelle forhold, at der ikke foreligger en skriftlig aftale mellem selskabet og aktionæren og det forhold, at revisor ikke posterede overførslen på en konto, som udtrykkeligt angav, at midlerne skulle tilbageføres til selskabet, uanset at det - omstændighederne taget i betragtning - helt åbenlyst var tilfældet (og også skete). 6.2 Selskabets midler er ikke indskudt og hævet i virksomhedsskatteordningen (…) 6.3 Overførslerne skal subsidiært anses for aktionærlån (163) Hvis Landsretten måtte finde, at overførslerne fra selskabet til kontoen i [person1] navn ikke er udtryk for selskabets deponering af kontante midler, gøres det gældende, at overførslerne er udtryk for et låneforhold, altså at [person1] havde pligt til at tilbageføre midlerne til selskabet. Konsekvensen er, at selskabet ikke beskattes af tilbagebetalingerne som tilskud. [person1] er dog i så fald skattepligtig af lånet efter ligningslovens § 16E, men dog kun en gang, eftersom de midlertidige tilbageførsler til selskabet af få dages varighed ikke kan anses for reelle tilbagebetalinger, jf. afsnit 6.4. (164) Herom skriver Skattestyrelsen i bilag 1, side 7: "Vi vurderer på baggrund af disse transaktioner, at der aktivt gøres tiltag til, at det for udefrakommende interessenter til selskabet fremstår som om, at selskabet har en likvid-beholdning indeholdende de overførte beløb. Da der er sket bogføring på en fejlkonto i stedet for bogføring på en mellemregningskonto, eller alternativt er optaget et konkret lån i selskabet, er der ikke tale om aktionærlån. Derfor skal der ikke gives supplerende oplysninger i regnskabet om ulovlige aktionærlån, da der ikke ifølge bogføringen på noget tidspunkt er registreret et sådant. Vi er ligeledes enige i, at der skattemæssigt ikke foreligger et ulovligt aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, da betingelserne herfor ikke er opfyldt – manglende mellemregning eller konkret udlån." (min understregning). (165) Skattestyrelsen begrunder således, at der ikke er tale om ulovlige aktionærlån med "manglende mellemregning eller konkret udlån". (166) Den afgørende forskel på en udlodning og et lån er, om der er tilbagebetalingspligt. (167) I denne forbindelse har Skattestyrelsen i afgørelsen for [person1] (bilag 1) på side 8 anført, at [person1] ikke var forpligtet til at tilbagebetale beløbene: "Der foreligger ikke i den konkrete situation en retlig forpligtigelse til, at du skal tilbagebetale beløbene. Det skyldes, at der ikke er sket registrering på en mellemregningskonto, eller der er sket oprettelse af et egentligt låneforhold." (168) Dette er imidlertid ikke korrekt. (169) [person1] har været både selskabsretligt og civilretligt forpligtet til at tilbagebetale beløbene til selskabet. (170) [person1] været forpligtet til at tilbagebetale beløbene i medfør af selskabslovens § 215, stk. 1, i henhold til hvilken økonomisk bistand fra et kapitalselskab i strid med selskabslovens § 206 skal tilbageføres. Dette er i sig selv afgørende. (171) Skattestyrelsen vender tingene på hovedet, når man peger på, at selskabet tilbageførte midlerne til sin egen konto på statustidspunkterne, og at hensigten med dette angiveligt var at undgå, at transaktionerne blev registreret i selskabets regnskab som et ulovligt aktionærlån. Transaktionsmønsteret viser jo netop med al tydelighed, at det ikke var hensigten at [person1] skulle beholde midlerne. Tværtimod viser det faktiske forløb, at [person1] og selskabet konsekvent fastholdt, at midlerne var selskabets og derfor også sørgede for, at midlerne stod på kontoen ved selskabets årsafslutning. (172) Som Skattestyrelsen selv påpeger, så fører tilbageførslerne til, at det for regnskabslæseren fremstår, som om midlerne fortsat tilhører selskabet. Og det er jo helt rigtigt. Årsagen var imidlertid ikke, at [person1] ville sløre transaktionerne, men at han var optaget af, at selskabets regnskaber var retvisende og netop bekræftede, at midlerne tilhørte selskabet. Det er besynderligt, at Skattestyrelsen (og Skatteankestyrelsen) ikke tillægger dette klare signal betydning også for parternes indbyrdes aftale. Selskabets regnskab indeholdt jo netop en offentlig tilkendegivelse af, at midlerne tilhørte selskabet, og denne tilkendegivelse må også tillægges betydning, når det retlige forhold mellem [person1] og selskabet skal afdækkes. (173) Sagens øvrige omstændigheder peger også klart i retning af, at [person1] har været forpligtet til at tilbageføre beløbene, nemlig at formålet med transaktionerne ikke var, at midlerne skulle indgå i [person1] private økonomi eller virksomhedsordning. Midlerne spillede heller ikke nogen aktiv rolle i [person1] økonomi, men henstod passivt på kontoen i [person1] navn, og [person1] har tilbagebetalt alle beløb hævet fra selskabets konto. Endvidere var midlerne stadig bogført i selskabet. Selvom de stod på en fejlkonto og ikke en mellemregningskonto er det jo stadig et klart udtryk for, at midlerne ikke havde forladt selskabet endeligt. (174) Det er svært at forstå, at Skattestyrelsen på s. 8 3. afsnit i afgørelsen af 23. december 2021 fremhæver, at regnskabslæseren ikke kunne se, at der var et mellemværende mellem selskabet og [person1]. Det antydes, [person1] havde mulighed for at fjerne midlerne fra selskabet i tilfælde af salg/likvidation, idet det anføres, at "….der ved eksempelvis salg/likvidation af selskabet ikke er registeret, at selskabet har et til en hver tid værende tilgodehavende, som ikke er præsenteret/optaget i regnskabet som et indestående på selskabets konto i [finans1]". Men regnskabet viste jo netop, at selskabet fortsat ejede midlerne, eftersom midlerne altid stod på selskabets egen bankkonto på balancedagen. Der var derfor ingen risiko for, at midlerne kunne forsvinde fra selskabet, og i det hele taget er antydningen af, at det var en mulighed, uden sammenhæng med det faktiske adfærdsmønster, hvor [person1] aldrig disponerede over midlerne til private formål. (175) Det kan ikke tillægges afgørende betydning, at der ikke er udfærdiget et lånedokument. Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1 er det i Højesterets dom offentliggjort som U.2006.1058.H slået fast, at det ikke er afgørende, om der er oprettet lånedokumenter. (176) Hvis Landsskatteretten måtte finde, at der ikke er tale om skattefri dispositioner, er overførslerne derfor omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 E. (177) Dette betyder, at overførslerne fra kontoen i [person1] navn til selskabets konto ikke er skattepligtige for selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2. Det bemærkes, at ligningslovens § 16 E, stk. 2 jo blot udtrykker det helt grundlæggende princip, at man ikke beskattes af at modtage tilbagebetaling af et tilgodehavende. Konsekvensen af ligningslovens § 16 E, stk. 2 er blot, at dette princip fastholdes, selvom man i § 16 E, stk. 1 indfører den skatteretlige særregel, at aktionæren beskattes af et lån. 6.4 De kortvarige tilbagebetalinger til selskabet kan ikke tillægges skattemæssig betydning. (178) I både den situation, hvor Landsskatteretten anser overførslen fra selskabet til [person1] for et skattepligtigt aktionærlån og i den situation, hvor Landsskatteretten anser overførslen som en skattepligtig udlodning til [person1] gøres det gældende, at de kortvarige tilbagebetalinger til selskabet ikke kan tillægges skattemæssig betydning. (179) I disse situationer har Landsskatteretten altså konstateret, at hensigten var at stille midlerne til rådighed for [person1] i strid med, hvad [person1] og selskabet gør gældende. (180) I forlængelse heraf må det således i denne situation lægges til grund- sådan som Skattestyrelsen argumenterer for - at de kortvarige tilbageførsler alene skete for at sløre, at midlerne reelt enten var overdraget til eller udlånt til [person1]. (181) I så fald var der altså tale om pro-forma-transaktioner, som skulle få det til at se ud som om, selskabet rådede over midlerne, selvom det rent faktisk ikke var tilfældet, eftersom de enten var overdraget eller udlånt til [person1]. (182) I skatteretlig henseende skal der ses bort fra pro-forma arrangementer, som ikke er udtryk for den økonomiske realitet. Hvis realiteten efter Landsskatterettens opfattelse var den, at midlerne var udlånt eller overdraget til [person1], ændrer det ikke herpå, at midlerne i nogle få dage omkring nytår og omkring selskabets årsafslutning den 30. juni parkeres på selskabets konto for at få det til at se ud som om, selskabet enten stadig ejer midlerne eller for at få det til at se ud som om, at midlerne ikke er lånt ud. Hvis realiteten er, at midlerne er overdraget eller udlånt, skal beskatningen ske i overensstemmelse hermed. (183) Der kan her navnlig henvises til TfS1998.99 H, hvor skatteyderen forsøgte at opnå fordele under virksomhedsskatteordningen ved at indskyde en privat gæld, som blev overført til privatsfæren umiddelbart før indkomstårets udløb for at forhindre rentekorrektion efter den dagældende virksomhedsskattelov § 11, stk. 1. I det nye indkomstår blev gælden tilsyneladende reetableret, indtil den igen ved næste årsskifte blev udlignet 1. Landsskatteretten så bort fra den midlertidige overførsel af gælden til privat regi og Landsret og Højesteret stadfæstede denne afgørelse. (184) Helt i overensstemmelse med denne afgørelse, må der i skattemæssig henseende ses bort fra den midlertidige tilbageførsel af midlerne til selskabet, hvis Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at realiteten var, at midlerne var endeligt overdraget til [person1]. (185) Tilsvarende må der ses bort fra de midlertidige tilbageførsler, hvis Landsskatteretten lægger til grund, at midlerne var udlånt til [person1]. 7 BETALINGSKORREKTION (186) Det fastholdes af de grunde, som er anført i klageskrivelsen vedrørende [person1], at der er krav på betalingskorrektion.” Klagerens supplerende indlæg inden retsmødet Klagerens repræsentant har 17. november 2025 bl.a. fremsat følgende yderligere bemærkninger inden retsmødet: “Bemærkninger angår bl.a. Skattestyrelsens styresignal offentliggjort den 19. juni 2025 som SKM2025.346.SKTST og en ny dom fra Vestre Landsret, der er offentliggjort d. 3. oktober 2025 som SKM2025.617. Begge retskilder er altså fremkommet efter udarbejdelsen af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser og angår den skattemæssige behandling af overførsler af kapital fra et selskab, når overførslerne er gennemført i strid med de selskabsretlige regler om kapitalafgang. Overordnet fastholdes det, at [klager]s placering af midler på en konto under navnet [person1] var en deponering af selskabets midler. Der var hverken tale om udlån eller en civilretlig overdragelse af midlerne fra selskabet til [person1], og midlerne blev da også hver gang tilbageført til selskabet fuldt ud uden hverken skattemyndighedernes eller Erhvervsstyrelsens mellemkomst. Som redegjort for i de tidligere indlæg var hensigten alene at undgå negativ forrentning af midlerne ved at selskabet placerede sine egne midler på en konto under [person1] navn. Såfremt Landsskatteretten er enig heri, opstår der ikke noget spørgsmål om ulovlig afgang af kapital fra selskabet, eftersom kapitalen hele tiden har tilhørt selskabet og været til selskabets rådighed, og deponeringen af selskabets midler vil ikke udløse skat for hverken selskabet eller [person1]. I afgørelsen vedrørende [klager] A/S har Skattestyrelsen imidlertid lagt til grund, at overførslen af midler ikke indebar en tilbagebetalingspligt for [person1] . I stedet har Skattestyrelsen anskuet det på den måde, at der hver gang forelå en uigenkaldelig og endelig skattepligtig ulovlig udlodning af udbytte, uanset at overførslerne hver gang er tilbageført til selskabet som planlagt. Derfor er selskabet blevet tilskudsbeskattet af hver enkelt tilbageførsel. Som det fremgår af det følgende, har Vestre Landsret nu imidlertid fastslået, at det er forkert at lægge til grund, at en ulovlig kapitalafgang, som udløser tilbagebetalingspligt, og som rent faktisk tilbagebetales til selskabet, skal beskattes som en uigenkaldelig og endelig overdragelse af midler. Styresignalet SKM2025.346.SKTST vedrører den skattemæssige behandling af udbytte, der er udloddet i strid med selskabsloven, og hvor der derfor efter de selskabsretlige regler opstår en tilbagebetalingspligt for aktionæren. Styresignalet stemmer overens med de synspunkter, som Skattestyrelsen gør gældende i [person1] sag, hvor styrelsen har indtaget den position, at selskabet [klager] s overførsler til en konto i [person1] navn skal beskattes som ud- bytte og selskabet skal beskattes af tilbagebetalingen - hver gang midlerne føres ud af selskabet og tilbage igen. Et grundlæggende princip i dansk skatteret er, at indkomster beskattes ud fra et retserhvervelsesprincip, jf. Den juridiske Vejledning 2025-2, pkt. C.C.2.5.3.2.1, hvoraf det også fremgår, at Højesteret flere gange har bekræftet, at princippet er gældende. Det betyder, at indkomster beskattes, hvis, og kun hvis, der er erhvervet civilretlig ejendomsret til den pågældende indkomst, jf. eksempelvis Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, 10. udgave, 2024, side 282- 283: "Det følger af årsindkomstprincippet i SL § 4, at de skattepligtige indkomster må periodi- seres og fordeles over de indkomstår, hvor indkomsten er realiseret. … Afgørende for periodiseringen efter retserhvervelsesprincippet er tidspunktet, hvor skatte- yderen opnår et civilretligt krav på sin økonomiske fordel." Det betyder yderligere, at beskatningen først finder sted, når der er erhvervet civilretlig ejendomsret til den pågældende indkomst. Princippet styrer således både spørgsmålet om, hvorvidt der er realiseret en indkomst og spørgsmålet om, hvilken periode indkomsten i givet fald skal henføres til. Princippet er en fortolkning af statsskattelovens § 4 og gælder derfor, såfremt der ikke konkret er hjemmel til beskatning på et andet grundlag/en anden periodisering. Princippet indebærer også, at indfrielse af et tilgodehavende som udgangspunkt ikke indebærer beskatning. Ved at modtage tilbagebetaling af midler, som man hele tiden har haft krav på, realiserer man ikke nogen indkomst, og der er dermed ikke noget at beskatte. Hvis en hovedaktionær i strid med de selskabsretlige regler om kapitalafgang modtager midler fra sit selskab, realiserer hovedaktionæren ikke en indkomst, eftersom han ikke har erhvervet ret til midlerne. Det følger nemlig af de selskabsretlige regler, at hovedaktionæren er forpligtet til at betale midlerne tilbage, jf. selskabslovens § 194, stk. 1. Tilsvarende kan selskabet ikke beskattes af at få tilbagebetalt midler, som det hele tiden har haft krav på at få tilbagebetalt. I styresignalet anfører Skattestyrelsen, at det er styrelsens opfattelse, "at en udbetaling af ulovligt udbytte til aktionæren skal beskattes hos aktionæren på udbetalingstidspunktet med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1." I forlængelse heraf anfører Skattestyrelsen, at sådanne udbetalinger ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån, selvom der er tilbagebetalingspligt for aktionæren: "Ulovligt udbytte kan ikke anses for et låneforhold og er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. f.eks. SKM2024.493.HR, hvor aktionæren i den modsatte situation om overførsel til selskabet ikke fik medhold i, at overførslen til selskabet var et lån, da der hverken var fremlagt gældsbrev, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil, aftale om sikkerhedsstillelse, regnskabs- eller bogføringsmateriale, som understøttede, at overførslerne udgjorde lån. Det forhold, at der efterfølgende kan opstå en tilbagebetalingspligt for aktionæren, bevirker ikke, at det ulovlige udbytte med tilbagevirkende kraft kan anses for et låneforhold omfattet af ligningslovens § 16 E." Skattestyrelsens synspunkter - både i nærværende sager og i styresignalet - stemmer ikke overens med retserhvervelsesprincippet og har ikke noget hjemmelsgrundlag. For det første har Skattestyrelsen i styresignalet ikke redegjort nærmere for, hvad hjemlen til beskatning af aktionæren er i situationer, hvor aktionæren ikke har realiseret en økonomisk fordel ved udbetalingerne. En beskatning i denne situation vil fordre en fravigelse det almindelige retserhvervelsesprincip i statsskatteloven Det bestrides, at ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 indeholder hjemmel til at gennemføre en beskatning uden hensyn til den underliggende civilretlige realitet og altså uden hensyn til, at aktionæren ikke har erhvervet en indkomst og uden hensyn til, at selskabet har krav på tilbagebetaling. Når aktionæren modtager midler fra selskabet uden lovlig adkomst til midlerne, vil aktionæren straks fra modtagelsen af midlerne være retligt forpligtet til at tilbagebetale beløbet til selskabet. Tilbagebetalings- forpligtelsen følger direkte af loven og eksisterer uafhængigt af, om Erhvervsstyrelsen eller selskabet gør forpligtelsen gældende eller ej. Tilbagebetalingspligten er derfor ikke, som Skattestyrelsen beskriver den, en pligt, der "efterfølgende kan opstå". Allerede fra udbetalingstidspunktet, vil overførslen have karakter af et lån til aktionæren. Skattestyrelsen har til støtte for sit synspunkt henvist til højesteretsdommen offentliggjort som SKM2024.493.HR. Dommen omhandler to ægtefæller, der i 2007 stiftede et selskab i Panama, hvortil de overførte en formue på cirka 23 mio. kr. Da den ene ægtefælle døde, overførte den efterlevende ægtefælle de cirka 23 mio. kr. fra selskabet til ægteparrets datter. Skattemyndighederne anså overførslen til datteren som en maskeret udlodning til ægtefællen, hvilket Højesteret tiltrådte. I sagen gjorde den efterlevende ægtefælle gældende, at den oprindelige overførsel til selskabet udgjorde et lån, som selskabet ved overførslen til ægteparrets datter tilbagebetalte. Højesteret udtalte i den forbindelse, at det ikke var godtgjort, at overførslen til selskabet udgjorde et lån. Dommen tager således alene stilling til spørgsmålet om låneforhold i den omvendte situation, hvor aktionæren har indskudt midler i selskabet. Der var imidlertid ikke selskabsretlige regler, hvorefter selskabet var forpligtiget til at tilbageføre midler til aktionæren, som er modtaget uden overholdelse af forskrifterne herfor. Dette beror i stedet på sagens konkrete omstændigheder, som Højesteret i SKM2024.493.HR netop af den grund vurderede. Dommen i SKM2024.493.HR underbygger derfor ikke, hvorfor modtagelsen af midler underlagt en selskabsretlig tilbagebetalingspligt ikke skal sidestilles med et lån. Skattestyrelsens fortolkning af Højesterets dom er derfor udtryk for en misforståelse. Højesteret har ikke med dommen taget stilling til, om der er hjemmel til beskatning af midler, som modtages og tilbagebetales i en situation, hvor modtageren efter loven er forpligtet til at betale midlerne tilbage. For det andet undlader Skattestyrelsen at tage i betragtning, at reglen i ligningslovens § 16 E om aktionærlån netop er indført for at gribe situationer, hvor der på ulovlig vis udbetales udbytte til en aktionær, men hvor aktionæren samtidig har en tilbagebetalingspligt over for selskabet. Baggrunden for indførelsen af ligningslovens § 16 E var netop, som også anført i vores supplerende indlæg af 25. april 2025, at "fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet", jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 199 af 14. august 2012. I forlængelse heraf anføres i bemærkningerne: "De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes alle- rede ved optagelse af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at om- døbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån." Ligningslovens § 16 E er netop en fravigelse fra retserhvervelsesprincippet og giver hjemmel til at beskatte en aktionær af ulovlige overførsler fra selskabet allerede på gennemførelsestidspunktet – også selvom der civilretligt/selskabsretligt ufravigeligt er tale om et lån, som efter selskabslovene skal tilbagebetales. Det er derfor i strid med forudsætningerne for indførelsen af ligningslovens § 16 E, når Skattestyrelsen gør gældende, at der under alle omstændigheder skal ses bort fra den selskabsretlige tilbagebetalingspligt. Det var netop for at indføre beskatning allerede ved udbetalingen selv i situationer med lån med tilbagebetalingspligt, at ligningslovens § 16 E blev indført. I forbindelse med Skattestyrelsens udarbejdelse af udkast til styresignalet, anmodede Skattestyrelsen på sædvanlig måde om bemærkninger fra forskellige organisationer til udkastet. I den forbindelse påpegede Advokatrådet, at styresignalet var baseret på en fejlagtig retsopfattelse, jf. bilag 10. Som medlem af Advokatrådets Skatteudvalg deltog jeg selv i udarbejdelsen høringssvaret. At Skattestyrelsens betragtninger i styresignalet er forkerte (og Advokatrådets betragtninger rigtige), er nu bekræftet med Vestre Landsrets dom af 3. oktober 2025 i sag BS-54760/2024-VLR (SKM.2025.617.VLR). Sagen omhandlede en tidligere direktør, A, i selskabet [virksomhed5] ApS. Direktøren havde fuld- magt til selskabets bankkonto og dermed adgang til selskabets midler. I 2016 tiltrådte en ny direktør i selskabet, men A fortsatte dog med at have adgang til at disponere over selskabets midler. Efterfølgende blev der oprettet en ansættelseskontrakt for A, hvorefter A skulle vare- tage opgaver som bogholderi, myndighedskontakt mv. Ved gennemgang af selskabets kontoudtog konstaterede Skattestyrelsen, at der var overført betydelige beløb fra selskabet til A personligt, hans samlever og til en række selskaber, som A ejede eller kontrollerede. Overførslerne var ofte bogført som løn eller varekøb. På denne baggrund traf Skattestyrelsen afgørelse om at forhøje A's skattepligtige indkomst med 382.022 kr. i 2016 og 1.760.751 kr. i 2017 med henvisning til, at de overførte midler ansås for maskeret løn. Skattestyrelsen anførte i begrundelsen, at "da der er tale om hævninger uden en dokumenteret modydelse eller tilbagebetalingspligt, og da disse hævninger heller ikke ses foretaget i selskabets interesse, anses hævningerne foretage af dig for skattepligtige som maskeret løn, da beløbene vilkårligt er hævet af dig og overført til dine selskaber". Skattestyrelsen lagde desuden vægt på den manglende dokumentation og forretningsmæssige begrundelse for de pågældende transaktioner. I afgørelsen konkluderer Skattestyrelsen, at der ved klassificeringen af indtægten bl.a. er lagt vægt på, at A ikke formelt ejede selskabet, hvorved beløbene i så fald skulle have været beskattet som udbytte. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som stadfæstede afgørelsen. Sideløbende med skattesagen foretog daværende SKAT den 17. januar 2018 udlægsforretning ved [virksomhed5] ApS, og den 14. februar 2018 blev selskabet taget under konkursbehandling, hvorefter A blev pålagt konkurskarantæne. Den 12. februar 2019 anlagde kurator sag mod A, A's samlever og en række af de selskaber, der var ejet af A, vedrørende hovedparten af de dispositioner, som indgik i sagen ved Landsskatteretten. Retten fast- slog, at dispositionerne var ugyldige, og at de sagsøgte med solidarisk ansvar skulle tilbagebetale beløbene. Dommen blev anket, og under ankesagen indgik parterne forlig, hvorefter de sagsøgte anerkendte, at byrettens dom var endelig. De uretmæssigt modtagne midler blev herefter tilbagebetalt. De beløb, som A var blevet beskattet af, havde han nu altså - omend modvilligt - i det store hele tilbagebetalt. Landsskatterettens afgørelse i skattesagen blev indbragt for Retten i [by1] i 2022 og efterfølgende henvist til Vestre Landsret som en principiel sag efter retsplejelovens § 326. Skatteministeriet gjorde i relation til de tilbagebetalte beløb under landsretssagen gældende, at A ved overførslerne havde realiseret en skattepligtig indkomst på tidspunktet for de konkrete overførsler, og at det netop er forudsat i lovgivningspraksis, at tilbagebetaling af en selskabsretligt ugyldig overførsel ikke ophæver den oprindelige skattepligt. På dette grundlag anførte Skatteministeriet, at der heller ikke var grundlag for at ophæve beskatningen af A som følge af tilbagebetalingen af overførslerne fra [virksomhed5] ApS. Skatteministeriet anførte i den forbindelse også, at den eneste grund til, at A ikke skulle beskattes af overførslerne som udlodninger var, at A ikke var registreret som aktionær i selskabet. A gjorde heroverfor gældende, at eftersom dispositionerne var ugyldige, skulle A skattemæssigt stilles, som om dispositionerne aldrig var gennemført, og at dette gælder, uanset på hvilket grundlag der er statueret ugyldighed. A bestred, at der skulle gælde en særlig regulering, når ugyldigheden fastslås på selskabsretligt grundlag. På denne baggrund konkluderede Landsretten, at A ikke var skattepligtig af overførslerne, idet A aldrig havde erhvervet ret til beløbene: "Da det således ved endelig dom er fastslået, at A, hans selskaber og hans samlever aldrig har erhvervet ret til beløbene, og da beløbene er tilbageført, er betalingerne ikke skatte- pligtige for A." (min understregning) A's skatteansættelse blev derfor nedsat, så han ikke blev beskattet af de midler, som han havde tilbage- betalt. Dommen illustrerer, at den skatteretlige kvalifikation af en disposition følger den underliggende civilretlige realitet, og at transaktioner i strid med de selskabsretlige regler er ugyldige - også med virkning fra skatteansættelsen. Hvis den underliggende civilretlige/selskabsretlige realitet bevirker, at midler - uanset årsagen hertil - ikke kan anses for endeligt erhvervet af modtageren, kan det heller ikke skatteretligt lægges til grund, at modtageren har erhvervet endelig ret til midlerne. Af dette følger tillige, at de selskaber, som fik tilbagebetalt de midler, som de havde krav på at få tilbage, ikke kunne beskattes. Dette var ikke en del af Vestre Landsretssagen. Skattemyndighederne havde formentlig ikke rejst krav om beskatning af selskaberne, da det var indlysende, at selskaberne ikke skulle beskattes af at få deres egne midler tilbage. Det følger imidlertid med nødvendighed af landsrettens præmisser, at der heller ikke er hjemmel til beskatning. Et mere kringlet eksempel på, at man ikke skal beskattes af at få midler tilbage, som uretmæssigt er frataget en, findes i SKM2012.97H om tilbagesalg af en aktiepost, som uretmæssigt var solgt fra en fond af en bedragerisk direktør. [klager] er i denne sag blevet beskattet af de midler, som [person1] har tilbagebetalt til selskabet, selvom det er klart, at selskabet hele tiden har haft krav på at få midlerne tilbagebetalt. Af Vestre Landsrets dom følger imidlertid, at man ikke skatteretligt kan se bort fra, at ulovlig kapitalafgang medfører en selskabsretlig tilbagebetalingspligt for modtageren og et krav på tilbagebetaling for selskabet, uanset om parterne har indgået en aftale om tilbagebetaling. Såfremt Landsskatteretten ikke er enig i, at dispositionerne mellem [person1] og selskabet [klager] var deponeringer, hvor selskabet bevarede ejendomsretten og dispositionsretten til midlerne, har der altså under alle omstændigheder været tale om dispositioner, hvor [person1] havde en ubetinget, selskabsretlig tilbagebetalingspligt, og selskabet havde et ubetinget, selskabsretligt krav på tilbagebetaling. Vestre Landsrets dom viser, at der ikke er grundlag for at se bort fra denne tilbagebetalingspligt i skatteretlig henseende. Det er altså uden betydning at overveje, om [person1] og selskabet indbyrdes havde aftalt en tilbagebetalingspligt, dvs. om de havde indgået/forudsat en låneaftale. Tilbagebetalingspligten fulgte allerede af selskabslovens regler, og der kan ikke ses bort herfra i skattemæssig henseende. I en sådan situation er der ikke hjemmel til at beskatte selskabet af, at det rent faktisk får midlerne tilbagebetalt. SKM2025.617.VLR er anket til Højesteret af Skatteministeriet. Selvom Landsskatteretten ikke er enig i Vestre Landsrets afgørelse, er Landsskatteretten forpligtet til at følge den, indtil afgørelsen evt. omstødes af Højesteret. Subsidiært anmoder klagerne om, at Landsskatteretten udskyder behandlingen af sagerne, til der fore- ligger en dom fra Højesteret i SKM2025.617.VLR. I den forbindelse bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse vil være afgørende for den økonomiske overlevelse af såvel [person1] som selskabet. Den foreliggende multibeskatning af de op til 20 mio. kr., som beskattes hver gang, midlerne flyttes fra selskabet til kontoen i [person1] navn og tilbage til selskabet vil med sikkerhed føre til konkurs for dem begge. Den mindste tvivl om det endelige udfald af SKM2025.617.VLR bør derfor som minimum føre til en udsættelse af Landsskatterettens afgørelse i sagen.” Indlæg under retsmødet Repræsentanten nedlagde påstand om fuldt medhold og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde i form af et procedurehæfte. Repræsentanten fremhævede, at der er tale om beskatning af fiktive indkomster. Han understregede, at baggrunden for overførslerne alene var et ønske om at undgå negative renter på selskabets indestående i banken. Hovedaktionæren drøftede i 2015 med banken hvordan de negative renter kunne undgås, og de blev enige om at pengene kunne deponeres på hovedaktionærens konto. Banken overførte efterfølgende beløb til hovedaktionærens personlige konto. Hovedaktionæren ønskede at der ikke skulle herske tvivl om ejerskabet til pengene, og han var omhyggelig med at pengene på hvert statustidspunkt, og dermed 2 gange om året, stod på selskabets konto. Overførslerne sker alle omkring statustidspunkterne, bortset fra en enkelt overførsel i 2016 fra hovedaktionærens personlige konto til en nyoprettet aftalekonto i selskabets navn. Aftalekontoen havde en rente på nul procent, men da den skulle fornyes året efter ville der have været negativ rente. Pengene har blot stået på hovedaktionærens konto uden at være anvendt af hovedaktionæren. Der er ingen skriftlige aftaler, men der er datidig dokumentation i form af bogføringen. Repræsentanten anførte, at skatteretten tager udgangspunkt i det civilretlige. Forholdet kan anskues på tre måder, hvor kun den første er korrekt. Pengene er deponeret på den personlige konto, pengene er et lån med tilbagebetaling eller pengene overføres gang på gang, idet man fortryder og tilbagebetaler gang på gang. Deponeringen på den personlige konto skete alene for at undgå negative renter, men pengene var ikke til rådighed for klageren og er ikke udtryk for udlodning med beskatning til følge. Bogføringen på en fejlkonto viser at der er tale om en transaktion uden reelt indhold, og som blot skulle tilbageføres. Repræsentanten anførte, at det følger af realitetsgrundsætningen, at der ikke skal lægges vægt på kunstige og formelle dispositioner, idet han henviste til TfS1998,99. I øvrigt er midlerne ført tilbage til selskabet gang på gang inden Skattestyrelsen indledte deres sag, og dette beviser, at der kun var tale om en midlertidig postering. Det fremgår stedse, at det er selskabets midler. Endvidere vil selskabet have et lovkrav på at få pengene tilbage, idet selskabslovens regler om kapitalafgang ikke er fulgt. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen understregede, at der er beskatning ved betalinger fra et selskab og ved tilbageføring til et selskab. Hovedaktionæren har i kraft af sin position som direktør og eneejer haft mulighed for at agere, som han har gjort, og det påhviler ham at godtgøre at overførslerne ikke er maskeret udlodning. Det et ikke dokumenteret, at der er tale om opbevaring på vegne af selskabet. En bogføring på fejlkonto er alene udtryk for, at der er posteringer der ikke har fundet sin korrekte placering. Beløbene er overført til hovedaktionæren, og har været til fri rådighed for disponering, uanset at de efterfølgende er tilbageført. Landsskatterettens afgørelse Sagen omhandler to forhold, dels tilskudsbeskatning og dels det afledte forhold om betalingskorrektion skal imødekommes. Tilskudsbeskatning Selskabet og hovedaktionæren har foretaget en række bankoverførsler mellem hovedaktionærens bankkonto og selskabets bankkonto. Skattestyrelsen har anset overførsler fra hovedaktionærens bankkonto til selskabets bankkonto for tilskud til klageren. Skattestyrelsen har som følge heraf beskattet klageren af tilskud med 192.590.000 kr. for indkomstårene 2016 til 2020. Retsgrundlaget Statsskattelovens § 4 bestemmer følgende: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: (…)” Selskabsskattelovens § 8, stk. 1 anfører, skattelovgivningens almindelige regler finder anvendelse for selskaber. Selskabsskattelovens § 13 omhandler skattefri indtægter, som alene består af overkurs, udbytte m.v. under visse betingelser. Selskabsskattelovens § 31 E omhandler tilskud fra koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som ligeledes er skattefri under visse betingelser, blandt andet at tilskudsyder og tilskudsmodtager sambeskattes. Østre Landsrets stadfæster i dom af 29. januar 2004, offentliggjort som SKM2004.88.ØLR, tilskudsbeskatning i et selskab af hovedaktionærens indbetalinger til selskabet. Landsretten anførte blandt andet følgende: ”Det er ubestridt, at der i forbindelse med den betaling, der i 1994 blev foretaget af (…), ikke blev oprettet nogen former for dokumentation mellem denne og selskabet, f.eks. i form af et gældsbrev, ligesom der heller ikke i perioden fra 1994 til 1999 blev foretaget bogføringsmæssige reguleringer mellem disse parter. Under disse omstændigheder, og da selskabet og (..) må betragtes som interesseforbundne parter, har selskabet bevisbyrden for, at der ikke ved betalingen i 1994 er ydet selskabet et skattepligtigt tilskud. Når henses til (…), finder landsretten, at selskabet ikke har løftet denne bevisbyrde.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabets hovedaktionær har i indkomstårene 2016 til 2020 indsat en række beløb på selskabets konto. Hovedaktionæren har i alt indsat følgende beløb: Indkomståret 2016 47.740.000 kr. Indkomståret 2017 28.950.000 kr. Indkomståret 2018 47.600.000 kr. Indkomståret 2019 44.800.000 kr. Indkomståret 2020 23.500.000 kr. I alt 192.590.000 kr. Hovedaktionæren har i samme tidsrum hævet 192.290.000 kr. på selskabets bankkonto. Der er ikke sket bogføring i selskabets regnskab som hverken tilgodehavende, gæld, deponering ligesom beløbene ikke er posteret på mellemregningskontoen. Beløbene er alene posteret på fejlkontoen. Der er ikke fremvist aftaler om overførslerne. Uanset at der ikke foreligger skriftlige aftaler herom, finder Landsskatteretten det tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke har været tale om en endelig udlodning af midler, men om en midlertidig disposition i form af deponering på hovedaktionærens konto. Der er herefter ikke grundlag for beskatning af hovedaktionæren ved indbetalingerne på kontoen og af selskabet ved tilbagebetalingen. Landsskatteretten har lagt vægt på hovedaktionærens forklaring om, at anvendelsen af hans personlige konto til selskabets midler alene er sket for at undgå at betale negative renter af selskabets midler, at der er beløbsmæssig overensstemmelse mellem ind- og udbetalingerne på kontiene, at hovedaktionæren ikke har disponeret over midlerne, at det fremgår af selskabets regnskaber i de pågældende år, at midlerne i hele perioden tilhørte selskabet, at beløbene var bogført på en fejlkonto og at midlerne i en periode fra den 23.11.2016 til den 28.11.2017 stod på en aftalekonto i selskabets navn og at dette kun blev opgivet, fordi der på dette tidspunkt også blev krævet negative renter af denne konto. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at selskabet ikke er skattepligtigt af de indbetalte beløb, og Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse. Betalingskorrektion Sagen angår om selskabet har mulighed for at benytte sig af betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5 for så vidt angår de foretagne bankoverførsler mellem hovedaktionæren og selskabet. Landsskatteretten har med denne og samtidig afgørelse for hovedaktionæren ændret Skattestyrelsens afgørelse således at der ikke sker beskatning af de foretagne bankoverførsler. Forholdet om betalingskorrektion er dermed bortfaldet.