Optionsudnyttelse med straks-salg ikke anset for differenceafregning

Journalnr. 22-0009313 Skattestyrelsen har anset klagerens udnyttelse af optioner til køb af aktier i [virksomhed1] A/S og det efterfølgende salg af aktier for omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren har ved dokumentet ”Excercise of options in [virksomhed1] A/S. Purchase and Sale of shares – Financed by short term loan” meddelt, at klageren ønsker at udnytte optioner i [virksomhed1] A/S, svarende til 1.625 stk. aktier med en samlet købspris på 98.646,25 kr. Optionerne er ifølge dokumentet ”grantet” i 2005. Meddelelsen er dateret den 2. april 2014. Følgende fremgår desuden af dokumentet: ”… 2. I want [finans1] to finance the exercise of my options. I will receive a credit facility in the period from payment for the shares until such time when the proceeds from the sale of the shares are credited to my transaction account. … 3. When financing my exercise options, by signing this receipt, I pledge the shares to [finans1] as collateral for my credit facility according to [finans1]`s “Term and Conditions of Pledge” … 4. I hereby irrevocably authorize [finans1] to sell all the acquired shares in the market at the average traded [virksomhed1] share price minus 0.5% on the next business day. A broker fee of 0,3% will be applied (November 2013). … I will receive a notice from [finans1] to document my ownership of the shares and a receipt for the sale of the shares. Grant date, exercise windows, expiry date, etc. can be found in the individual share option agreement. In Denmark the exercise gain is taxable as salary income at the time of exercise (Ligningslovens §28). [virksomhed1] will report the exercise gain to Skat (based on the market price for the [virksomhed1] share at the time of exercise), but will not withhold the applicable tax. Hence, I am liable to pay the applicate tax when due. …” Det fremgår af en skrivelse fra [finans1] af 3. april 2014, at klageren har erhvervet 1.625 stk. aktier i [virksomhed1] A/S ved udnyttelse af optioner. Kursværdien udgjorde 98.946,25 kr. Det er oplyst, at [virksomhed1] A/S i forbindelse med klagerens udnyttelse af optioner i [virksomhed1] A/S har indberettet et favørelement på 639.941 kr. som B-indkomst på klagerens oplysningsseddel for indkomståret 2014. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse oplyst, at kursen i forbindelse med udnyttelse af optionerne i [virksomhed1] A/S har været 454,70 kr. pr. aktie. Det fremgår desuden af skrivelse fra [finans1] af 4. april 2014, at [finans1] har gennemført en gennemsnitkursordre, hvor klageren sælger 1.625 stk. aktier i [virksomhed1] A/S. Kursen udgjorde 444,95 kr. pr. aktie, og kurtage til banken udgjorde 2.169,17 kr. Følgende fremgår af [finans1]s skrivelse til klageren af 10. august 2022: ”Betaling for dit opbevaringsdepot [...] Du har tidligere deltaget i et incitamentsprogram. Ved programmets opstart blev der oprettet et værdipapirdepot, som din arbejdsgiver betalte for. Incitamentsprogrammet er ophørt, og depotet er derfor overgået til at være et almindeligt opbevaringsdepot for dine værdipapirer, som du selv skal betale for. Vi har imidlertid konstateret, at du ved en fejl fra vores side ikke har betalt for depotet, siden incitamentsprogrammet hos [virksomhed1] A/S. Vi informerer dig derfor om, at du med virkning fra den 1. december 2022 vil blive opkrævet betaling for dit depot samt for de serviceydelser, der knytter sig til administration af depotet. …” Klageren har den 23. april 2021 rettet henvendelse til Skattestyrelsen i forhold til indberetning af anskaffelsessummer på aktier i [virksomhed1] A/S, hvorefter Skattestyrelsen og klageren i perioden frem til den 23. juni 2021 har været i dialog. Skattestyrelsen har den 23. juni 2021 oplyst klageren, at styrelsen har registreret, at klageren i indkomståret 2014 har anskaffet 1.625 stk. aktier i [virksomhed1] A/S for en samlet anskaffelsessum på 738.887,25 kr., hvor 98.946,25 kr. er egenbetaling, og 639.941 kr. er beskattet som B-indkomst. Skattestyrelsen har desuden meddelt følgende i forhold til den skattemæssige behandling af aktierne: ”Aktierne bliver udleveret til dig den 3.4.2014 og solgt den 4.4.2014. Da du i forvejen havde 3.330 stk. skattefrie aktier, betyder det, at man altid sælger de skattefrie aktier først og derfor udgør din beholdning efter salget den 4.4.2014 stadig 3.330 stk. (fordelt med 1.705 stk. skattefrie og 1.625 stk. skattepligtige).” Registreringen i værdipapirsystemet er gennemført den 29. juni 2021 og har ikke medført en beskatning efter aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, da klageren har afstået skattefrie aktier. Klagerens repræsentant har i forlængelse heraf, den 5. august 2021, anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014: ”… Sagens problem Der sker i sagen det, at [virksomhed1] A/S skifter administratorer i relation til aktionerne og aktieoptionerne og opretter et låneengagement blev de enkelte aktionærer omfattet af optionsaftalen. Det kan processuelt lægges til grund, at de enkelte ansatte i [virksomhed1] omfattet af optionssaftalen ikke har haft nogen indflydelse på aftalen og at oprettelse af låneengagementet med videre har været helt uden risiko for dem. Der er alene tale om administrative forhold uden reel indflydelse på aktierne, herunder værdien af aktierne. Min klient har således ikke været kunde i [finans1] og de nævnte aktier kom aldrig ind i det depot hvor min klients almindelige aktiebeholdning var anbragt, dvs. hvor aktier under ”100.000 kroners reglen”, lå placeret. Dette depot var og er i [finans2]. Valget af bank var således foretaget at [virksomhed1] og min klient havde ingen indflydelse herpå. Som det fremgår af låne aftalen havde min klient på intet tidspunkt adgang til aktierne, da de som en del af den aftale [virksomhed1] havde forhandlet med banken var pantsat til banken frem til det tidspunkt, hvor lånet var indfriet. Det fremhæves, at selv om der en 1 valørdags forskel mellem udlevering og afvikling, så har min klient ikke betalt rente af dette lån ligesom han ikke har betalt etableringsomkostninger eller andet end normale handelsomkostninger (kurtage). Der var ej heller nogen kredit vurdering af min klient. Aktierne jfr. optionsaftalen var herudover pantsat til långivende bank. Dette er ikke en normal låneforretning, da denne er gennemført helt uden at klienten har været involveret og uden nogen vurdering af denne. Optionsaftalen Optionsaftalen indebar en tegningsret til den oprindelige kurs 60,890 og derved ved et senere salg (og en kursstigning) et favørelement for den enkelte aktionær i [virksomhed1] omfattet af optionsaftalen. Ombytningen af aktier Det fremgår af den af min klient gennemførte handel den 3. april 2014 hvorefter der ”sælges” 1.625 aktier til aftalekurs 60,890 og kursværdi kr. 98.946,25 af afregningen, at denne netop vedrører udnyttelsen af klientens optioner til køb af aktier til aftalekurs og det er direkte anført at der er tale om udnyttelsesmetode ”levering af aktie med finansiering”. Klienter har her givet et samtidigt tilsagn til udlevering og salg. Sagens hovedproblem Sagens hovedproblemstilling er herefter, hvorvidt min klients aktier, skattefrie under ”100.000 kroners reglen”, ændrer status som konsekvens af den af administrator ([finans1]) pålagte omdannelse således at optionen bliver en låneaftale til optionskursen 60,890 finansieret (uden risiko eller indflydelse fra klientens side) og om en sådan omdannelse af aktierne til en ny konto medfører, at dette skal betragtes som et salg til 3. mand og således at aktierne, da dette sker efter 1. januar 2006, herefter ikke længere er omfattet af ”100.000 krones reglen” med den konsekvens, at favørelementet omdannes fra en skattefri gevinst til en skattepligtig aktieavance. Spørgsmål er videre, hvorvidt det del-salg, der fandt sted den 4. april 2014 med 1.625 aktier i [virksomhed1] A/S B-aktie dengang skulle have udløst en B-indkomst til beskatning af kr. 639.941, idet der, jf. deres mail af 29. juni 2021 jo netop var tale om 1.625 aktier stammende fra den oprindelige optionsbeholdning der burde have været skattefrie. Endeligt er det spørgsmålet, hvorvidt de oprindelige 3.330 skattefrie aktier skal reduceres med de ovennævnte 1.625 aktier idet konsekvensen af en sådan behandling af aktierne vil være, at optionsretten (og det vil sige de skattefrie aktier under ”100.000 kroners grænsen”) reduceres fra 3.330 til 1.705 styk aktier og at der derved, efter min opfattelse uberettiget, sker beskatning af aktieavancen på 1.625, der ”pludselig” bliver skattepligtige. Min klient er selvfølgelig af den opfattelse, at der ikke skal ske ændring af skatteforholdene i forhold til ”100.000 krones reglen”. …” Skattestyrelsen har på baggrund af repræsentantens skrivelse genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 og i forlængelse heraf truffet den påklagede afgørelse den 22. december 2021. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset klagerens udnyttelse af optioner i [virksomhed1] A/S og det efterfølgende salg af aktier for omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Ifølge indberetning er der i 2014 købt og solgt følgende [virksomhed1] aktier: Køb dato 03/04-2014 kl. 10.45 1.625 stk. — kurs 60,89 = 98.946 kr. Indberettet B-indkomst af arbejdsgiver (favørelement) 639.941 kr. Samlet købspris 738.887 kr. For 1.625 stk. kurs 454,70 kr. Salg dato 04/04-2014 kl. 10.46 1.625 stk. kurs 444,95 kr. Salgssum 720.886 kr. Som det fremgår, så har der været en reel kurs risiko, da der er konstateret en difference i de anvendte købs- og salgskurser. I den modtagne indsigelse gøres det gældende, at de omhandlende aktier er skattemæssig differenceafregnet og at der således ikke er tale om salg af 1.625 stk. skattefrie aktier. Det gøres gældende, at begrebet "differenceafregning" må fortolkes bredt og begge udnyttelser i 2014 må anses som differenceafregning. Det gøres gældende, at du ikke har været reel ejer af de pågældende aktier. Skattestyrelsen kan ikke imødekomme de fremsatte synspunkter om, at der i pågældende tilfælde er tale om differenceafregning henset til præmisserne i Østre Landsrets Dom fra 2012 (SKM2013.132.ØLR). Her er problemstillingen omkring differenceafregningsbegrebet udførligt behandlet. Af dommens præmisser fremgår følgende: "I tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetter var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen, fandt Landsretten, at der ikke forelå differenceafregning. Selvom salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i en samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne. Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernforbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med differenceafregning, jf: ligningslovens § 7H, stk. 6. Medarbejderen betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, med modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne." Det må i henhold til gældende praksis afvises, at der i dit tilfælde er tale om differenceafregning. Det er i henhold til gældende praksis opfattelsen. at differenceafregning omfatter de situationer, hvor der sker kontant vederlæggelse af forskellen mellem dagskursen og aftalekursen, altså favørkurselementet, der beskattes som personlig indkomst. I disse tilfælde bliver den skat, der betales af den personlige indkomst en endelig skat og aktierne som ikke udleveres, anses ikke for overgået til beskatning efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven. Det fremgår, at aktierne i dit tilfælde er solgt for din regning og risiko og at optionerne er "grantet" ved tildeling i 2005, men udnyttes i 2014 ved retserhvervelsen jf. ligningslovens § 28, hvilket din arbejdsgiver har oplyst på din oplysningsseddel, hvor favørelementet bliver beskattet som B-indkomst. Der er således modtaget aktier ved købet i 2014, som så efterfølgende sælges. Det fremgår videre, at der er betalt kurtage til banken ved salget på 2.169,17 kr. Endeligt er der påviselige forskelle i købs- (udnyttelseskursen) og salgskursen. Det må derfor afvises, at der er tale om differenceafregning. Det kan bemærkes at Skattestyrelsen alene har registret B-indkomsten som købssum med 639.941 kr. jf. oplysning fra arbejdsgiver med beskatning jf. ligningslovens § 28. Der er ikke foretaget beskatning af aktieindtægt, da der er tale om salg af skattefrie aktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 44 og på realisationstidspunktet jf. samme lovs § 23. Ved salg af aktier i samme selskab så anvendes FIFO princippet jf. aktieavancebeskatningslovens § 5 stk. 1, hvilket betyder, at det er de først erhvervede aktier, som anses for solgt først — altså i dette tilfælde de skattefrie fra før 2006. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. februar 2022 udtalt følgende: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke fremgår af sagen …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens udnyttelse af optioner til køb af aktier i [virksomhed1] A/S og efterfølgende salg af aktierne i indkomståret 2014 skal anses som differenceafregnet og ikke som et salg omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”… Sagens problem Der sker i sagen det, at [virksomhed1] A/S skifter administratorer i relation til aktionerne og aktieoptionerne og opretter et låneengagement for de enkelte aktionærer omfattet af optionsaftalen. Det kan processuelt lægges til grund, at de enkelte ansatte i [virksomhed1] omfattet af optionssaftalen ikke har haft nogen indflydelse på aftalen og at oprettelse af låneengagementet med videre har været helt uden risiko for dem. Der er alene tale om administrative forhold uden reel indflydelse på aktierne, herunder værdien af aktierne. Min klient har således ikke været kunde i [finans1] og de nævnte aktier kom aldrig ind i det depot hvor min klients almindelige aktiebeholdning var anbragt, dvs. hvor aktier under "100.000 kroners reglen", lå placeret. Dette depot var og er i [finans2]. Valget af bank var således foretaget at [virksomhed1] og min klient havde ingen indflydelse herpå. Som det fremgår af låne aftalen havde min klient på intet tidspunkt adgang til aktierne, da de som en del af den aftale [virksomhed1] havde forhandlet med banken var pantsat til banken frem til det tidspunkt, hvor lånet var indfriet. Det fremhæves, at selv om der en 1 valørdags forskel mellem udlevering og afvikling, så har min klient ikke betalt rente af dette lån ligesom han ikke har betalt etableringsomkostninger eller andet end normale handelsomkostninger (kurtage). Der var ej heller nogen kredit vurdering af min klient. Aktierne jfr. optionsaftalen var herudover pantsat til långivende bank. Dette er ikke en normal låneforretning, da denne er gennemført helt uden at klienten har været involveret og uden nogen vurdering af denne. Optionsaftalen Optionsaftalen indebar en tegningsret til den oprindelige kurs 60,890 og derved ved et senere salg (og en kursstigning) et favørelement for den enkelte aktionær i [virksomhed1] omfattet af optionsaftalen. Ombytningen af aktier Det fremgår af den af min klient gennemførte handel den 3. april 2014 hvorefter der "sælges" 1.625 aktier til aftalekurs 60,890 og kursværdi kr. 98.946,25 af afregningen, at denne netop vedrører udnyttelsen af klientens optioner til køb af aktier til aftalekurs og det er direkte anført at der er tale om udnyttelsesmetode "levering af aktie med finansiering". Klienter har her givet et samtidigt tilsagn til udlevering og salg. Sagens hovedproblem Sagens hovedproblemstilling er herefter, hvorvidt min klients aktier, skattefrie under "100.000 kroners reglen", ændrer status som konsekvens af den af administrator ([finans1]) pålagte omdannelse således at optionen bliver en låneaftale til optionskursen 60,890 finansieret (uden risiko eller indflydelse fra klientens side) og om en sådan omdannelse af aktierne til en ny konto medfører, at dette skal betragtes som et salg til 3. mand og således at aktierne, da dette sker efter 1. januar 2006, herefter ikke længere er omfattet af "100.000 krones reglen" med den konsekvens, at favørelementet omdannes fra en skattefri gevinst til en skattepligtig aktieavance. Det gøres herefter gældende, at der er tale om differenceafregning, idet dette begreb må fortolkes bredt og udviddet og således at en situation som den eksisterende må anses omfattet af denne bestemmelse. Det reelle er således, at der er sket en overdragelse alene som konsekvens af udskiftningen af administrator samt at det kan lægges til grund, at denne udskiftning er sket uden påvirkning af eller indflydelse fra klager, idet den alene er sket som følge af selskabets forhold. Det kan lægges til grund, at klienten på intet tidspunkt før salget havde råderet over aktierne, der aldrig var betalt således forstået, at optionskursen ikke var betalt tilbage i 2006. Hele transaktionen skete således ikke efter klientens ønske, men efter ønske fra [finans1] der forestod salget og den samtidige långivning, hvilket skete uden kreditvurdering, dette som konsekvens af, at banken på intet tidspunkt påtog sig en reel risiko i situationen. I stedet brugte min klient, efter Skats opfattelse, skattefriheden til at realiserer et kurstab, hvilket ikke give nogen mening, da han køber på dag 1 og sælger til en lavere kurs dag 2. Det ville ingen personer gøre, hvis de havde mulighed for selv at kontrollerer situationen. Forholdet bør derfor sidestilles med et forhold omfattet af Ligningsloven § 7 H stk. 6 i øvrigt således som det korrekt er beskrevet i Skattestyrelsens beskrivelse i brevet af 22. December 2021 side 2/5 midtfor, idet det i denne sag er reelt den samme situation, hvor klienten som ansat i [virksomhed1] ikke havde betalt udnyttelsesbeløbet til selskabet, med modtog nettoprovenuet netop svarende til differenbcebeløbet mellem udnyttelseskursen og markedskursen for aktierne. Det forhold, at der er tale om registrerede aktier på Fondsbørsen der nødvendigvis handles, her via [finans1], ændrer ikke dette. Spørgsmål er videre, hvorvidt det del-salg, der fandt sted den 4. april 2014 med 1.625 aktier i [virksomhed1] A/S B-aktie dengang skulle have udløst en B-indkomst til beskatning af kr. 639.941, idet der, jf. deres mail af 29. juni 2021 jo netop var tale om 1.625 aktier stammende fra den oprindelige optionsbeholdning der burde have været skattefrie. Endeligt er det spørgsmålet, hvorvidt de oprindelige 3.330 skattefrie aktier skal reduceres med de ovennævnte 1.625 aktier idet konsekvensen af en sådan behandling af aktierne vil være, at optionsretten (og det vil sige de skattefrie aktier under "100.000 kroners grænsen") reduceres fra 3.330 til 1.705 styk aktier og at der derved, efter min opfattelse uberettiget, sker beskatning af aktieavancen på 1.625, der "pludselig" bliver skattepligtige. Min klient er selvfølgelig af den opfattelse, at der ikke skal ske ændring af skatteforholdene i forhold til "100.000 krones reglen". …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 25. august 2022 fremsat følgende supplerende bemærkninger: ”… Jeg fremlægger som bilag 2 skrivelse af 10. august 2022 fra [finans1] koncernen og hvoraf fremgår, at den pågældende skrivelse vedrører dette konkrete opbevaringsdepot, der var en del af incitamentsprogrammet, og hvor værdipapirdepotet blev betalt af arbejdsgiveren ([virksomhed1]). Min klient har ikke bank i [finans1] (og har aldrig haft det), og da min klient i øvrigt ikke har haft noget med depotet at gøre, er dette årsagen til, at han ikke har reageret overfor eksistensen af dette. Han er ej heller, jf. bankens brev af 10. august 2022 blebvet opkrævet nogen honorarer. Det kan således lægges til grund, at end ikke [finans1] har opfattet depotet som et almindeligt opbevaringsdepot, og at der således netop har været tale om "specialdepot" alene til brug for incitamentsprogrammet. Som det fremgår af bankens brev er det ej heller oprettet af min klient eller efter dennes ønske, men af arbejdsgiveren til brug for ovennævnte ekspeditioner. Det fremgår endvidere af brevet (indirekte), 2. afsnit, at mn klient ikke har haft nogen adgang til depotet før efter incitamentsprogrammet var ophørt. Det ovennævnte støtter efter min opfattelse det anførte i klagen. …” Klagerens repræsentant har den 22. maj 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”… Indledningsvist bemærker jeg, at min klient som korrekt angivet af Skattestyrelsen/Skatteankestyrelsen i sin tid deltog i et incitamentsprogram vedrørende selskabet [virksomhed1] A/S, hvori han var ansat og i hvilken forbindelse han på foranledning af [virksomhed1] A/S fik oprettet et depot, opbevaringsdepot [...] i [finans1]. Depotet var oprettet specifikt til de aktier, der var en del af incitamentsprogrammet og det blev betalt fra starten af [virksomhed1] A/S. Jeg henviser som dokumentation herfor kopi af [finans1]s skrivelse af 10. august 2022 fremlagt som bilag 2, hvoraf fremgår, at [finans1] fra et senere tidspunkt, konkret 1. december 2022, ville opkræve betaling hos klager for depotet for de serviceydelser, der knyttede sig til administrationen af depotet. Dette svarer nøje til det midt på afgørelsen side 4 anførte, der beskriver netop dette opbevaringsdepot. Herudover henviser jeg i det hele til den redegørelse, at jeg har afgivet til Skatteankestyrelsen loyalt refereret i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 5-6/12. Jeg henviser endvidere til mine bemærkninger refereret på side 7-9 i forslaget til afgørelse. Det centrale punkt i sagen er herefter, at klagers standpunkt er, at de 2 aktiedepoter, dels i klagers normale pengeinstitut og dels depotet oprettet i forbindelse med optionerne i [finans1] (meddelt i 2005) skal opdeles i 2 2 depoter således, at der ikke sker sammenblanding med de oprindelige skattefrie aktier og de aktier, der er grantet i 2005, jf. den meddelelse, der i øvrigt er dateret 2. april 2014 og meddelelserne vedr. køb og salg dateret den 3 og 4. april 2014, der vedhæftes som bilag 3 og 4. Depotet, der beroede i [finans1], kan således ikke ”sammenblandes” med depotet i klagers almindelige pengeinstitut, og det er således af væsentlig betydning, at de 2 depoter opretholdes og skattemæssigt behandles hvert for sig. Dette er også årsagen til, at [virksomhed1] A/S lod depoter oprette i [finans1] for alle de medarbejdere, der var omfattet af aktieincitamentsforholdet tilbage i 2004/2005 ved udlodning af aktier og afregning af B-skat i forhold til differencen mellem værdien af de udloddede aktier og egenbetalingen. Det Skattestyrelsen har gjort er at foretage en sammenblanding efter FIFO-princippet (first in first out) og således har, reelt, sammenlagt de 2 depoter. Dette giver en helt usædvanlig dårlig situation for klager, der ikke har haft nogen mulighed for at gardere sig herimod, idet han har haft den klare forventning, at de 2 depoter skulle behandles særskilt og således, at man alene kunne sælge fra det ene depot skattefrit (pga. alderen, jf. de tidligere bemærkninger om ”100.000 kroners reglen”, og at det andet depot skulle beskattes i forhold til anskaffelsessummen, når aktierne her måtte blive solgt, jf. aktieavancebeskatningslovens bestemmelser. Med disse bemærkninger er det mit standpunkt, at klager skal have medhold. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår om klagerens udnyttelse af optioner til køb af aktier i [virksomhed1] A/S og det efterfølgende salg i indkomståret 2014 skal anses som differenceafregnet, eller om afståelsen er omfattet af bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven. Retsgrundlaget Det fremgår bl.a. af den dagældende aktieavancebeskatningslov: ”§ 1 Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. … Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. … § 5 Såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. … § 23 Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). … § 44 Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005. Stk. 2. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af aktier omfattet af stk. 1. Stk. 3. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i mindre end 3 år. Gevinst og tab ved afståelser som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 23-25 og 28, kapitel 7 og 8 samt §§ 46 og 47. Gevinst og tab på aktier, som indgår i en beholdning omfattet af denne bestemmelse, opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1. …” Af den dagældende ligningslovs § 28, stk. 1, fremgår: ”For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.” Østre Landsret tog ved dom af 7. december 2012, offentliggjort som SKM2013.132.ØLR, stilling til, hvornår der i skattemæssig henseende foreligger differenceafregning: ”… Landsretten lægger til grund, at aktiesalget ved medarbejderes udnyttelse af køberetter tildelt i henhold til F Stock Option Plan 2001 ved "Same Day Sale" eller "Sell to Cover" er sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der efter fradrag af medarbejderens pris for aktierne samt afgifter og gebyrer har afregnet nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af disse aktier tidsmæssigt har ligget i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og er sket som led i én samlet transaktion, må salget på børsen anses for at være sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget har således forudsat, at medarbejderne forinden er blevet ejer af aktierne, og der er derfor under disse omstændigheder ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger differenceafregning i skattemæssig henseende. Landsretten giver derfor S medhold i dennes påstand 1 og 2. For så vidt angår køberetter tildelt af C A/S og E A/S og tegningsretter tildelt af B A/S var fremgangsmåden ved "Quick Settlement" den, at S' amerikanske moderselskab, F, straks efter medarbejderens erhvervelse af anparterne i S tilbagekøbte disse, og at medarbejderen ikke skulle betale udnyttelsesbeløbet til S eller F, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedsprisen for anparterne. I denne situation, hvor anparterne straks blev solgt tilbage til et koncernforbundet selskab som led i én samlet transaktion uden medvirken af udenforstående, hvor medarbejderen ikke har betalt for udnyttelse af køberet eller tegningsret, og hvor der har været en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, må transaktionen sidestilles med en differenceafregning, jf. ligningslovens § 7 H, stk. 6. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har i indkomståret 2014 udnyttet sine optioner til køb af aktier i [virksomhed1] A/S ved en såkaldt ”Excercise of options in [virksomhed1] A/S. Purchase and Sale of shares – Financed by short term loan”. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at salget af aktierne i [virksomhed1] A/S tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af klagerens udnyttelse af aktieoptionerne, således at udnyttelsen af optionerne og salget af aktierne må anses som én samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes. Det fremgår endvidere, at klageren ikke skulle finansiere udnyttelsen af aktieoptionerne, da udnyttelsesprisen er fragået i salgssummen for aktierne, hvorefter der er fremkommet et nettoprovenu til udbetaling. Der er således sket en samlet kontantafregning af dispositionen. Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens udnyttelse af optionerne til køb af aktier i [virksomhed1] A/S er sket ved et køb og efterfølgende salg af aktierne til 3. mand til markedskursen på NASDAQ OMX, hvor nettoprovenuet efter fradrag af klagerens pris for aktierne samt handelsomkostninger er afregnet direkte til klageren. Landsskatteretten finder herefter, at klageren med rette i indkomståret 2014 er blevet beskattet af favørelementet i forbindelse med klagerens udnyttelse af aktieoptioner i [virksomhed1] A/S, jf. ligningslovens § 28. Landsskatteretten finder desuden, at selvom salget af aktierne tidsmæssigt har ligget i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af optionerne og er sket som led i en samlet transaktion, må salget på NASDAQ OMX anses for at være sket på klagerens vegne og regning, hvor klageren har haft kursrisikoen fra udnyttelsesmeddelelsen til salget af aktierne til tredjemand på NASDAQ OMX. Salget af aktierne har således forudsat, at klageren forinden er blevet ejer af aktierne, hvorfor transaktionen ikke kan sidestilles med differenceafregning. Der henvises i øvrigt til Østre Landsrets dom af 7. december 2012, offentliggjort som SKM2013.132.ØLR. Da der er tale om køb og salg af aktier, skal der i forbindelse med klagerens udnyttelse af de tildelte optioner i [virksomhed1] A/S ske beskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Retten bemærker, at de afståede aktier er skattefrie, hvorfor salget af aktierne i [virksomhed1] A/S i indkomståret 2014 ikke har indvirkning på klagerens aktieindkomst for det pågældende indkomstår. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.