Afslag på ekstraordinær genoptagelse af glemt aktietab

Journalnr. 22-0006824 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Ekstraordinær genoptagelse Afslag på genoptagelse Genoptagelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har for indkomståret 2015 ikke oplyst et aktietab vedrørende aktier i [virksomhed1] A/S i rubrik 66 (gevinst og tab på aktier på reguleret marked) på oplysningsskemaet. Årsopgørelsen er dateret den 11. marts 2016. Følgende fremgår af årsopgørelsen i forhold til rubrik 66: ”Rubrik 66 Vi har beregnet et forslag til gevinst/tab, ud fra de oplysninger vi har. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/selvangivelsen og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger.” Klageren har ifølge Skattestyrelsens beregningssystem-aktier for indkomståret 2014 en beholdning på 349 stk. aktier i [virksomhed1] A/S pr. 1. januar 2014. Aktierne har en anskaffelsessum på 49.930 kr. Det fremgår desuden, at aktierne pr. 31. december 2014 er udgået, og at der ikke er anført en afståelsessum, og dermed beregnet en gevinst/tab på aktierne. Af Skattestyrelsens beregningssystem-aktier for indkomståret 2015 fremgår det, at der er sket et salg af aktier i [virksomhed1] A/S den 23. september 2015 med en samlet salgssum på 27,92 kr., hvorefter der er opgjort et aktietab på aktierne i [virksomhed1] A/S på 49.902,08 kr. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at der er sket et omvendt split på aktierne i [virksomhed1] A/S den 23. september 2015, hvor aktionærerne for hver 1.500 aktier modtog én aktie, og at der for aktiebeholdninger der ikke kunne deles med 1.500, skete en tvangsindløsning med en udbetaling på 0,08 kr. pr. overskydende aktie. Skattestyrelsen har desuden anført følgende: ”… Skattestyrelsen kan ikke køre denne selskabshændelse fuldt ud automatisk, da forholdet skal behandles forskelligt, alt efter hvor mange aktier, den enkelte ejer har. Det er således den enkelte ejer, som skal tage stilling til og selvangive det korrekte resultat på aktierne på årsopgørelsen. Årsopgørelsen for indkomståret 2015 er udarbejdet den 11. marts 2016 og der kommer efterfølgende indberetning fra [virksomhed1] den 16. marts 2016, men når der foreligger en årsopgørelse, så blev der ikke på daværende tidspunkt sent autoagter og dermed heller ikke dannet ny årsopgørelse. …” Klagerens repræsentant har den 5. juli 2021 anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 med følgende begrundelse: ”Til SKAT vedrørende min moders aktieindkomster og modregning af tab.På SKAT´s egne registreringer af aktiebevægelser kan jeg for indkomståret 2014 se, at 349 stk. aktier i [virksomhed1] AS udgår og muligvis erstattes af noget med VP kode 24190. Hvad dette er, og om det har nogen økonomisk værdi, har jeg ikke umiddelbart kunne finde ud af ?. Men har det ingen værdi, burde der vel opstå et skattemæssigt tab, som SKAT selv kunne opdatere med, da anskaffelsessummen kr. 49.930 er indberettet til SKAT ?. Derfor burde der også være sket modregning i efterfølgende år med gevinster og udbytteindkomster.” Skattestyrelsen har den 6. oktober 2021 sendt agterskrivelse, og i forlængelse heraf truffet endelig afgørelse den 22. oktober 2021. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Vi har modtaget din søns bemærkninger den 18. oktober 2021 til vores forslag af 6. oktober 2021). [person1] oplyser, at han mener, at det er Skattestyrelsens ansvar at få beregnet resultat kor­rekt ved salg af dine [virksomhed1] aktier. Vi fastholder vores forslag af 6. oktober 2021, da der ikke er kommet nye oplysninger. Vi sender derfor nu en afgørelse svarende til forslaget. Der er ikke kommet nye oplysninger i forhold til forslaget, da Skattestyrelsens aktiesystem er et hjælpeværktøj til at beregne resultat ved handel med aktier. Som det fremgår, så er der på årsopgø­relsen fra den 11. marts 2016 anført følgende bemærkning: Rubrik 66 Vi har beregnet et forslag til gevinst/tab, ud fra de oplysninger vi har. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/selvangivelsen og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. På denne årsopgørelse er der kun medregnet en gevinst på [...] aktier på 8.750 kr. og ikke noget tab på [virksomhed1], da der på denne aktie er sket en ændring af antal aktier og en tvangsindløsning. Efter børsen lukkede den 23. september 2015, er der sket et omvendt split for [virksomhed1], som reduce­rer antallet af udstedte A-aktier hver å nominel værdi på 0,01 kr. til en aktie å nominel 15 kr. Dette betyder, at for hver 1.500 tidligere aktier i [virksomhed1], får man nu 1 aktie. For aktiebeholdninger, som ikke kan deles med 1.500, sker der en tvangsindløsning med en udbetaling på 0,08 kr. pr. oversky­dende aktie. Skattestyrelsen kan ikke køre denne selskabshændelse fuldt ud automatisk, da forholdet skal be­handles forskelligt, alt efter hvor mange aktier, den enkelte ejer har. Det er således den enkelte ejer, som skal tage stilling til og selvangive det korrekte resultat på ak­tierne på årsopgørelsen. Årsopgørelsen for indkomståret 2015 er udarbejdet den 11. marts 2016 og der kommer efterføl­gende indberetning på [virksomhed1] den 16. marts 2016, men når der foreligger en årsopgørelse, så blev der ikke på daværende tidspunkt sent autoagter og dermed heller ikke dannet en ny årsopgørelse. Der er den 5. juli 2021indsendt ansøgning om at få ændret dine skatteansættelse for indkomståret 2014, hvilket ikke er muligt, da der nu er indtrådt skattemæssig forældelse. Da der nu er indtrådt skattemæssig forældelse for indkomståret 2015 jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 og tabet skulle have været selvangivet jf. skattekontrollovens § 2 stk. 4, så er det ikke muligt at godkende det nu opgjorte tab i 2015. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der indsendes en anmodning til Skattestyrelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2015 skulle således have været indgivet senest den 1. maj 2019. Da Skattestyrelsen først har modtaget anmodningen om genoptagelse den 5. juli 2021, kan der som udgangspunkt ikke ske genoptagelse af 2015. Efter fristens udløb kan genoptagelse kun ske, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det betyder dels, at en af de objektive betingelser i § 27, stk. 1, skal være opfyldt, og dels at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt. Efter § 27, stk. 2, skal den skattepligtige anmode om genoptagelse senest 6 måneder efter, at denne er blevet be­kendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. I denne sag er det spørgsmålet om du opfylder betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal fore­ligge særlige omstændigheder. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelses­område. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået ansvarspådragende fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag. Der er for indkomståret og 2015 konstateret et tab på aktier på reguleret marked [virksomhed1] på 49.902 kr., som ikke er fratrukket i det respektive indkomstår og dette anses derfor som et glemt fradrag. Ukendskab/misforståelse til reglerne eller procedurerne vedrørende gevinster og tab på aktier — i lighed med praksis om glemt fradrag — er heller ikke tilstrækkelig til, at der foreligger særlige om­stændigheder. Der er ved afgørelsen endvidere henset til, at der i sagen ikke ses at være begået ansvarspådragende fejl af Skattestyrelsen, samt at det er dit ansvar, at der er selvangivet korrekt. Du har pligt til at kontrollere, at din skatteansættelse er korrekt, herunder om dine indkomster og fradrag er be­handlet korrekt efter gældende skatteregler. … Det er derfor ikke muligt at foretage ændring af indkomståret 2015. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. februar 2022 udtalt følgende: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke fremgår af sagen. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager skal sørge for at få selvangivet korrekt indenfor den ordinære ligningsfrist jf. skattekontrollovens § 26 stk. 2 ellers vil tabet være tabt jf. skattekontrollovens § 2 stk. 4. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. …“ Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Mine påstande er følgende : 1. Jeg mener, at SKAT har begået en ansvarspådragende fejl ved ikke at danne en ny årsopgørelse, efter at der den 16/3- 2016 er modtaget tilstrækkelige oplysninger til, at der kan laves en aut. tabsopgørelse i aktiesystemet, hvilket rent faktisk også sker. Der sker dog af uvisse årsager ingen opdatering af skattemappen. Når TK på side 2 afsnit 3 i afgørelsen skriver flg. "men når der ligger en årsopgørelse, så blev der ikke på daværende tidspunkt sendt en auto-agter, og dermed heller ikke dannet en ny årsopgørelse", så er det jo blot en konstatering og ikke henvisning til lovgrundlag eller andet. Havde det været en hvilken som helst anden indberetning af løn, renter, udbytter m.v. efter den 11/3-2016, ville der automatisk være udsendt en agterskrivelse om ændring af årsopgørelse nr. 1 - 2015. 2. Jeg henholder mig i stedet til Skattekontrolloven´s §2 stk. 3. " Den skattepligtige skal ikke give oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af trediemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. §8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. §15. " I dette tilfælde er oplysningerne indberettet af trediemand/[finans1], og der har tilsyneladende ikke været noget til hindring for, at oplysningerne kunne anvendes i SKAT´s særlige automatiske aktiesystem. Tabsopgørelsen er faktisk dannet i systemet, men er af for mig uvisse årsager ikke overført til skattemappen, hvilket formentlig / måske er årsagen til, at der aldrig blev dannet en auto-agterskrivelse, hvor tabet blev medtaget. Da oplysningerne er indberettet til SKAT den 16/3-2016 skulle skatteyder/min mor altså ikke have grund til at tro, at oplysningerne ikke blev anvendt i overensstemmelse hermed. Jeg mener derfor, at der fra SKAT´s side er sket fejl at en art, der falder ind under Skattekontrollovens §27, stk. 1, nr. 8, hvorved der foreligger en særlig omstændighed, der begrunder ekstraordinær genoptagelse. Afslutningsvis bliver jeg altså nød til at nævne, at min mor på daværende tidspunkt var 81 år, hun har aldrig rørt en PC, og har fritagelse for brug af NEM-id. Ikke at ovenstående om min mor som udgangspunkt har nogen skattemæssig relevans, men alt andet end en genoptagelse af hendes skatteansættelse 2015 vil ikke være ret eller rimeligt. …“ Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 25. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”… Det er min opfattelse, at det centrale i min klage, nemlig spørgsmålet om hvorvidt Skattestyrelsens eget aktiesystem kunne og burde have behandlet hændelserne omkring tvangsindløsningen af [virksomhed1] - aktierne rettidigt til at generere en ny automatisk årsopgørelse 2015, bliver affejet alene med begrundelsen, at det er skatteyders egen pligt at under- søge og evt. rette manglende eller fejlagtige tal i den modtage årsopgørelse. Herunder at der særligt oplyses om Rubrik 30 og 66 og aktiesystemets visse begrænsninger. Det centrale spørgsmål jf. ovenfor, om hvad SKAT`s aktiesystem faktisk kunne og også gjorde bliver der ikke specifikt taget stilling til, ligesom det fuldstændig "drukner" i såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen`s sagsfremstillinger med fokus på alle andre formalia, hvormed der ikke kan træffes anden afgørelse end den foreslåede. Jeg må derfor opsummere de punkter, som jeg bygger min klage på, samt kommentere på de af Skattestyrelsen afgivne bemærkninger jf. side 1-8 i materialet. Årsopgørelse nr. 1 - 2015 er generet 11. marts 2016, på hvilket tidspunkt aktietabet endnu ikke er indberettet af depotbanken [finans1]. Dette sker 5 dage efter altså den 16. marts 2016. Her vil jeg spørge til, om der jf. Skattekontrolloven eller anden skattelovgivning findes en indberetningsfrist overfor de depotførende banker, som skulle være overtrådt ?. Er skats aktiesystem så i stand til at behandle den indkomne oplysning om salgssummen for aktierne, det må være det helt centrale spørgsmål i denne sag. Skattestyrelsen anfører jf. 1. indrykkede afsnit side 2 "Skattestyrelsen kan ikke køre denne selskabshændelse fuldt ud automatisk, da forholdet skal behandles forskelligt, alt efter hvor mange aktier, den enkelte ejer har." Dette er ikke korrekt, hvilket jeg vil redegøre for nedenfor !. Så kan de jo faktisk gøre det og gør det også, men altså efter at årsopgørelse nr. 1 -2015 foreligger den 11/3 2016. SKAT har modtaget anskaffelsessummen tidligere og modtager oplysning om salgssummen den 16/3 2016. I SKAT`s aktiesystem fortages ubestrideligt en opgørelse af tabet på 49.902 kr., idet tabet senere fremgår af skatteyders skatteoplysninger 2015. Der sker dog aldrig en tilsvarende ændring af den tidligere aut. årsopgørelse nr. 1-2015, og hvorfor ikke når nu systemet rent faktisk har virket og oplysningen om korrekt tab er beregnet ???. Som jeg anfører i tidligere klage, så fører alle andre indberetningspligtiges efterfølgende indberetninger om løn, renter, aktieudbytter m.v. automatisk til en ny årsopgørelse, så hvorfor ikke i dette tilfælde, når alle oplysninger nu er til stede og tabet beregnet af Skat selv. Dette bekræftes / fremgår direkte på side 1 nederste afsnit af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Skatteankestyrelsen skriver endvidere jf. indrykket afsnit 3 side 2, at " Årsopgørelsen for indkomståret er udarbejdet den 11. marts 2016, og der kommer efterfølgende indberetning fra [virksomhed1] / [finans1] den 16. marts 2016, men når der foreligger en årsopgørelse, så blev der ikke på daværende tidspunkt sendt autoagter og dermed heller ikke dannet ny årsopgørelse." Hvorfor ikke må man så spørge sig selv ?. "ikke på daværende tidspunkt" skrives der, men hvorfor så ikke senere ???. Det synes jeg på ingen måde, at Skattestyrelsen og nu Skatteankestyrelsen forholder sig til !. Endelig forholder begge sig heller ikke til min henvisning til Skattekontrollovens §2 stk. 3 jf. 2. indrykkede afsnit side 4, om skatteyders pligt til at give oplysninger, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet af 3. mand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. § 8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. § 15." Jeg mener derfor fortsat, at Skattestyrelsen har begået en fejl til væsentlig ugunst for skatteyder, der må medføre en ekstraordinær genoptagelse efter reglerne om særlige omstændigheder. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen for indkomståret 2015 har nægtet genoptagelse af klagerens skatteansættelse. Retsgrundlaget En skattepligtiges oplysningspligt fremgår af skattekontrollovens § 2: ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet. ... Stk. 4 Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.” Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 vedrørende ordinær genoptagelse af skatteansættelsen: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. …” Bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 (LBKG nr. 1267 af 12. november 2015): ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse ve‌‌drør‌ende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstå‌rets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet. En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret. En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis. Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. ...” Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). I forarbejderne til bestemmelsen er der bl.a. anført, jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3: ”… Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. … Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. … Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomståret 2015 udløb den 1. maj 2019. Klagerens repræsentant har den 5. juli 2021 fremsendt anmodning til Skattestyrelsen om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015. Anmodningen om genoptagelse ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis klageren opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 eller nr. 6- 8, og stk. 2. Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som anført i bestemmelsens nr. 1-4 og 6-7, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder anses for at have et snævert anvendelsesområdet, jf. bl.a. SKM2021.576.HR, og den omstændighed, at skatteansættelsen er forkert, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til ekstraordinær genoptagelse, jf. f.eks. U.2022.393. Landsskatteretten finder, at der ikke i forbindelse med klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 foreligger en myndighedsfejl omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ansættelsen beror på klagerens egen selvangivelse. Landsskatteretten anser det ikke for en myndighedsfejl, at der ikke i forbindelse [virksomhed1] A/S` indberetning af det omvendte split af aktier i [virksomhed1] A/S til Skattestyrelsens beregningssystem-aktier, er genereret en ny årsopgørelse for klageren, hvor de nye oplysninger er medtaget. Det bemærkes herved, at det af årsopgørelsen for indkomståret 2015 fremgik, at beregningssystemet har begrænsninger, og at klageren er pligtig til at rette beløbet i rubrik 66, hvis det ikke er korrekt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at årsopgørelsen er udstedt før Skattestyrelsen modtager oplysninger om det omvendte split af aktier i [virksomhed1] A/S. Landsskatteretten finder, at der i øvrigt ikke foreligger særlige omstændigheder, der medfører, at det ud fra en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde klagerens skatteansættelse, idet Landsskatteretten bemærker, at forholdet må sidestilles med et glemt fradrag, hvor der efter forarbejder og praksis, jf. f.eks. Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.224.HR, ikke gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klagerens alder herunder fritagelse for NemID ses desuden ikke som en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. På baggrund af ovenstående anses klageren ikke at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatterettens stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.