Gaveafgift ved A/B-model – forlods udbytteret kursfastsat med CAPM

Journalnr. 21-0090989 Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften for klageren ved overdragelse af anparter med 2.299.920 kr. som følge af ændring af anparternes værdi på tidspunktet for gavens modtagelse. Landsskatteretten stadfæster værdiansættelsen af anparterne på gaveoverdragelsestidspunktet og overlader den talmæssige opgørelse af gaveafgiften til Skattestyrelsen. Faktiske oplysninger Klageren og klagerens ægtefælle overdrog ved to enslydende gavebreve af 22. februar 2021 i alt nominelt 20.000 kr. B-anparter i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet), CVR-nr. [...1], til ægtefællernes søn, [person1], og nominelt 20.000 kr. C-anparter i selskabet til ægtefællernes datter, [person2]. Overdragelsen svarede til, at børnene modtog i alt 50 % af kapitalen i selskabet på i alt nominelt 80.000 kr. Klageren ejede inden overdragelsen 92,5 % af anparterne i selskabet, mens klagerens ægtefælle ejede 7,5 % af anparterne i selskabet. Klageren overdrog således nominelt 18.500 kr. B- og nominelt 18.500 kr. C-anparter i selskabet til børnene, og klagerens ægtefælle overdrog nominelt 1.500 kr. B- og nominelt 1.500 kr. C-anparter i selskabet til børnene. Selskabets formål er at besidde kapitalandele i andre selskabet samt at foretage investering af enhver art, herunder investering i aktier, obligationer og ejendomme. Selskabet er holdingselskab for følgende selskaber: [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...2]), ejes 50 %. [virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...3]), ejes 100 %. [virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...4]), ejes 100 %. [virksomhed5] ApS (CVR-nr. [...5]), ejes 100 %. [virksomhed6] ApS (CVR-nr. [...6]), ejes 50 %. [virksomhed7] ApS ([...7]), ejes 100 %. [virksomhed8] ApS (CVR-nr. [...8]), ejes 100 %. [virksomhed9] A/S (CVR-nr. [...9]), ejes 90 %. [virksomhed10] ApS (CVR-nr. [...10]), ejes 100 %. Selskabet har forskudt regnskabsår fra den 1. oktober til og med den 30. september. Af selskabets årsrapport for 2020/2021 for perioden fra den 1. oktober 2020 til og med den 30. september 2021 fremgår af koncernregnskabet, at koncernen havde aktiver for i alt 146.358.055 kr. på balancedagen, hvoraf 562.563 kr. var likvide beholdninger, 16.739.462 kr. var værdipapirer og kapitalandele og 72.925.514 kr. var omsætningsaktiver. Egenkapitalen udgjorde 44.164.960 kr. Selskabets aktiver udgjorde på balancedagen den 30. september 2021 i alt 57.242.131 kr., hvoraf 174.611 kr. var likvide beholdninger, 1.645.182 kr. var værdipapirer og kapitalandele og 18.347.797 kr. var omsætningsaktiver. Egenkapitalen udgjorde 42.140.923 kr. Der blev forslået udbytte på i alt 2.500.000 kr. Ifølge selskabets årsrapporter for 2021/2022 og 2022/2023 blev der foreslået udbytte på henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.700.000 kr. Kapitalklasser og vedtægter I forbindelse med gaveoverdragelsen blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 22. februar 2021, hvor selskabskapitalen blev opdelt i A-, B- og C-anparter. Forskellen mellem kapitalklasserne er ifølge punkt 3.1. i selskabets vedtægter: ” (…) 3.2.1. A-kapitalandelene har ret til forlods udbytte, indtil der er udbetalt udbytte på 43.600.000 kr. (”Den Forlods Udbytteret”). Den Forlods Udbytteret nedskrives med udbyttebeløb, der udbetales til A-kapitalandelene. Den til enhver tid resterende Forlods Udbytteret reguleres med et tillæg på 2 pct.- point p.a. regnet fra den 1. marts 2021 og herefter med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt. 3.2.2 B- og C-kapitalandelene har ret til udbytte med respekt af pkt. 3.2.1. Generalforsamlingen kan bestemme, at der skal udloddes udbytte til B- og C-kapitalandelene, forudsat at Selskabets værdier på udlodningstidspunktet giver dækning for Den Forlods Udbytteret, jf. pkt. 6. 3.2.3 Hver A-kapitalandel på nom. 1 kr. giver én stemme på Selskabets generalforsamling, mens B- og C-kapitalandele ikke er tillagt stemme- eller repræsentationsret på Selskabets generalforsamling. En stemmeberettiget kapitalejer har mulighed for at afgive stemme skriftligt til direktionen forud for generalforsamlingen. Er en stemme modtaget af direktionen, er den bindende for kapitalejeren og kan ikke tilbagekaldes. (…)” Følgende fremgår desuden af vedtægterne: ”6. Udligningsregnskab 6.1 Selskabets direktion fører et udligningsregnskab (”Udligningsregnskabet”), som til enhver tid skal vise, i hvilket omfang Den Forlods Udbytteret er blevet reduceret som følge af udbytteudlodninger. 6.2 I det omfang der i øvrigt udloddes udbytte til en af Selskabets tre kapitalklasser, og der ikke vedtages udlodning af tilsvarende, forholdsmæssigt udbytte til indehaverne af de andre kapitalklasser, skal differencen ligeledes indføres i Udligningsregnskabet. 6.3 I tilfælde af at det fremgår af Udligningsregnskabet, at indehaverne af den ene kapitalklasse har udbytte til gode - enten som følge af Den Forlods Udbytteret, eller som følge af, at indehaverne af en kapitalklasse i øvrigt har fået mere udbytte end en anden kapitalklasse - skal differencebeløbet reguleres med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt med et tillæg på 2 pct. point p.a. 6.4 Ved Selskabets opløsning skal likvidationsprovenu først anvendes til udligning af differencebeløb i henhold til Udligningsregnskabet inden udlodning til kapitalejere til fordeling efter ejerandel.” Værdiansættelse Selskabets skattetekniske værdi blev inden gaveoverdragelsen af klagerens repræsentant beregnet til i alt 43.900.000 kr. Selskabet blev værdiansat efter TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, idet følgende fremgår af gavebrevene: ”3. Værdiansættelsen 3.1 Værdien af Kapitalandelene er opgjort til i alt 75.000 kr. 3.2 Værdien er fastsat i overensstemmelse med TSS-cirkulære 2000-09, jf. bilag 3.2 på grundlag af Selskabets årsrapport for 2019/2020. 3.3 Gavegiverne yder Gavemodtager en samlet gave på 75.000 kr. Gaven ydes fri for afgift, idet Gavegiverne betaler gaveafgiften.” Klagerens repræsentant har opgjort værdien af A-anparterne til 43.750.000 kr., svarende til værdien af den forlods udbytteret på 43.600.000 kr. med tillæg af A-anparternes forholdsmæssige andel af selskabets residualværdi på 300.000 kr. B- og C-anparterne er værdiansat til 75.000 kr. per kapitalklasse, svarende til halvdelen af residualværdien til hver kapitalklasse. Overdragelsessummerne på 75.000 kr. er berigtiget fuldt ud som en gave fra henholdsvis klageren og klagerens ægtefælle. Skattestyrelsen har ikke ændret værdiansættelsen af selskabet på 43.900.000 kr. Gaveanmeldelserne og disses behandling i Skattestyrelsen Gaveanmeldelserne er modtaget i Skattestyrelsen den 22. februar 2021. I gaveanmeldelsesskemaerne er værdien af gaven til hver af børnene angivet til 69.375 kr. Gavebeløbet svarer til, at klageren har overdraget 92,5 % af de samlede B- og C-anparter på nominelt 75.000 kr. Afgiftsgrundlaget er herefter opgjort til 675 kr., idet gavebeløbet er fratrukket et afgiftsfrit bundbeløb på 68.700 kr. Gaveafgiften er opgjort til 15 % af afgiftsgrundlaget, svarende til 101,25 kr. Sagens behandling i Skatteankestyrelsen Det fremgår af indberettede oplysninger, at klageren i selskabets indkomstår 2020 modtog 1.200.000 kr. i udbytte fra selskabet. I selskabets indkomstår 2021 modtog klageren 2.312.500 kr. i udbytte fra selskabet, og klagerens ægtefælle modtog 187.500 kr. i udbytte fra selskabet. I selskabets indkomstår 2022 modtog klageren 150.000 kr. i udbytte fra selskabet, og klagerens ægtefælle modtog 1.850.000 kr. i udbytte fra selskabet. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften for hver af børnene med 1.149.960 kr., i alt 2.299.920 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.3. Skattestyrelsens forslag og begrundelse 1.3.1. Forrentning af den forlods udbytteret Skattestyrelsen foreslår, at markedsforrentningen af den forlods udbytteret fastsættes til 6,73 pct. For en specifikation over opgørelsen af ejerafkastkravet henvises der nedenstående gennemgangen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at forrentningen af den forlods udbytteret skal tage udgangspunkt i gældende praksis, herunder SKM2016.219.SR hvor Skatterådet fandt at afkastkravet kan fastsættes ud fra Capital Asset Pricing Model (CAPM): ”Med det lave renteniveau i dag, vil afkastkravet på en unoteret aktie med gennemsnitlig risiko, kunne beregnes til ca. 8-12% ud fra CAPM.”. Som det fremgår af afgørelsen, så bliver afkastkravet på en investering bestemt ud fra: ” […] risikoen forbundet med det forventede afkast og hvilken form for kapital der investeres i. Sidstnævnte påvirker blandt andet retsstillingen i tilfælde af konkurs.” [Skattestyrelsens fremhævelse]. Det følger således af Skatterådets afgørelse, at udgangspunktet er mellem 8-12%, hvor der dog skal tages hensyn til [1] risikoen for kapitalandelene og [2] hvilken type af aktiver der investeres i. Skatterådet fandt i afgørelsen, at uafhængige parter i markedet, anvender CAPM modellen til at finde ejerafkastkravet: ”På de finansielle markeder anvendes CAPM modellen til at estimere et konkret afkastkrav på en aktie. Der henvises her til skats værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1.2, for en beskrivelse af selve beregningsteknikken.” Eftersom forrentningen af den forlods udbytteret skal fastsættes til det ejerafkastkrav en uafhængig part vil kræve, og dette i markedet pr. definition findes ved anvendelsen af CAPM-modellen, er det Skattestyrelsens opfattelse af denne model anvendes til at finde ejerafkastkravet. Forholdet mellem aktionærernes afkastkrav (ejerafkastkravet) og CAPM kan skrive som: 𝑹𝒆 = 𝐶𝐴𝑃𝑀 Forholdet mellem aktionærernes afkastkrav og WACC kan skrives som: Den metodemæssige fremgang og anvendelse af CAPM-modellen er bekræftet af Skatterådet i SKM2019.371.SR (som omhandlede gave til børn - og dermed gaveafgiftskredsen). I SKM2019.371 fandt Skatterådet – men henvisning til SKM2016.219.SR - at forrentning skal ske ud fra følgende parametre: ”Det er handelsværdien i den konkrete sag, der skal findes. Det er en konkret vurdering, hvad en uafhængig investor ville kræve i opskrivning ud fra det oplyste i den konkrete sag. Opskrivningen fastsættes som afkastkravet for en investering i de unoterede aktier i det konkrete selskab i sagen (egenkapitalforrentning).” Skatterådet bekræftede således, at opskrivningen skal ske ud fra egenkapitalforrentningen. Skattestyrelsen har udregnet ejerafkastkravet forbundet med en investering i [virksomhed1] ApS med udgangspunkt i CAPM-modellen som illustreret nedenfor i Tabel 1. Skattestyrelsen har på baggrund heraf opgjort ejerafkastkravet til 6,73 pct. Effekten af den finansielle risiko er inkorporeret i gearingen af betaværdien. Tabel 1: Opgørelse af ejernes afkastkrav (krævet forrentning) Parametre Kilde/formel Risikofri rente (RF) Dansk 10-årig statsobligation -0,22% Ugearet beta (β ugearet) Peer-industrier 0,51 Gearet beta (β gearet) Peer-industrier 0,88 Markedsrisikospræmie (RM) Skattestyrelsens vurdering 4,50% Selskabsspecifikt tillæg (RS) Skattestyrelsens vurdering 3,00% Ejernes afkastkrav (RE) RF + β gearet x RM + RS 6,73% Nedenfor kommenteres på enkelte af parametrene: Ugearet og gearet beta: I beregningen af ejerafkastkravet skal betaværdien afspejle, hvorvidt risikoen ved en given investering er højere eller lavere end risikoen ved investering i en bred og diversificeret markedsportefølje. Betaværdien afspejler den systematiske risiko ved en investering. Skattestyrelsen har på det foreliggende oplysningsgrundlag vurderet, at et redeligt og rimeligt udgangspunkt for opgørelsen af betaværdierne kan approksimeres med udgangspunkt i data, tilgængeliggjort af Damodaran. Skattestyrelsen har med udgangspunkt i de brede industriklassificeringer udarbejdet af Damodaran opgjort betaværdien for [virksomhed1] ApS med udgangspunkt i en vægtning af tre forskellige industrier for bedst muligt at afspejle risikoen tilknyttet den samlede driftsaktivitet forbundet med underliggende investeringer foretaget af selskabet. Vægtningen af disse industrier afspejles således: 75 pct. af industrien ”Real Estate (General/Diversified)”, der har en opgjort gearet beta på 0,80. 20 pct. af industrien ”Retail (Automotive)”, der har en opgjort gearet beta på 1,12. 5 pct. af industrien ”Diversified”, der har en opgjort gearet beta på 1,06. Selskabsspecifikt risikotillæg: Det selskabsspecifikke tillæg dækker bl.a. over aktiernes illikviditet sammenlignet med børsnoterede selskabet, samt andre selskabsspecifikke forhold. Ud fra en helhedsvurdering af selskabets risikoprofil, har Skattestyrelsen estimeret det selskabsspecifikke tillæg til 3 pct. Skattestyrelsen vurderer, at den anvendte forrentning af forlods udbytteretten på 2 pct. p.a. ikke afspejler risikoen tilknyttet [virksomhed1] ApS’ investeringsaktivitet. Skattestyrelsen har med udgangspunkt i ovenstående præsenteret beregninger vurderet, at forrentningen af forlods udbytteretten bør fastsættes til 6,73 pct. 1.3.2. Kursværdi af forlods udbytteret Ligningsrådet fandt i SKM2003.66.LR at en korrekt markedsforrentning af den forlods udbytteret udgør en forudsætning for, at A/B modellen kan accepteres i en skattemæssig sammenhæng: ”Det er herefter Ligningsrådets opfattelse, at den skitserede generationsskiftemodel kan accepteres i skattemæssig henseende, men under forudsætning af at rente- og risikofaktor indgår i den formel, der fastlægger A-aktionærernes forlods udbytteret” Det blev endvidere fundet at: ”Det må lægges til grund, at uafhængige parter i en situation som denne ville søge sig kompenseret for disse elementer ved at lade dem indgå i prisfastsættelsen” I SKM 2016.219.SR blev det fundet, at afkastkravet skal fastsætte til hvad en uafhængig investor ville kræve i afkast af sin investering ved aktier i det konkrete selskab. Eftersom den forlods udbytteret ikke er forrentet på markedsvilkår, vil det medføre en lavere kurs på den forlods udbytteret. Skattestyrelsen foreslår, at værdien af de overdragne B- og C-kapitalandele forhøjes, som følge af den forlods udbytteret kursfastsættes til under pari. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at nutidsværdien af den forlods udbytteret er lavere end kurs pari, da forrentningen af den forlods udbytteret er fastsat til en størrelse, der er mindre end det afkastkrav, som en uafhængig køber af A-kapitalandelene må antages at ville forlange. I kraft af, at den vedtægtsbestemte forrentning er lavere end den markedsbaserede forrentning vil A-kapitalandelene modtage en lavere opskrivning, end der ville kræves under markedsbaserede forhold. Når A-kapitalandelene er tillagt en forrentning af den forlods udbytteret, der er mindre en den forrentning, som måtte antages at blive krævet af en uafhængig køber, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den vedtægtsbestemte udbytteret er fastsat som udslag af interessesammenfaldet mellem giver og modtager af de overdragne B- og C-kapitalandele. Da forrentningen af den forlods udbytteret ikke er sket på markedsvilkår, skal der ske en kursfastsættelse af den forlods udbytteret, som konsekvens af opskrivningen er for lav. Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan kursværdien af den forlods udbytteret der tilfalder A-kapitalandelene beregnes ud fra følgende forudsætninger: Vedtægternes punkt 3.2.1 indeholder en forlods udbytteret til selskabets A-kapitalandelene med en nom. værdi på 43.600.000 kr. Den forlods udbytteret forrentes efter vedtægternes punkt 3.2.1 med 2 % p.a. fra den 1. marts 2021. Såfremt den forlods udbytteret skulle forrentes på markedsvilkår, burde forrentningen være fastsat til 6,73 pct. Skattestyrelsen foreslår, at kursværdien af den forlods udbytteret beregnes som: Skattestyrelsen har udregnet handelsværdien af forlods udbytteretten til at udgøre 12.956.909 kr. Det bemærkes, at vedtægternes punkt 3.2.2. ikke er en del af nærværende gavesag, hvorfor der ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser ved en evt. effektuering af denne bestemmelse. Der kan i denne sammenhæng henvises til muligheden for bindende svar. 1.3.3. Forslag til afgørelse Skattestyrelsen foreslår at gaveafgiften beregnes som: [virksomhed1] ApS [person1] [person2] Nom. Kapitalandele 80.000 20.000 20.000 Handelsværdi af kapitalandele 43.900.000 Forlods udbytteret (A-kapitalandele) (-) 12.956.909 Restværdi til fordeling 30.943.091 - Heraf A-kapitalandele (nom. 40.000 kr.) 15.471.545 - Heraf B-kapitalandele (nom. 20.000 kr.) 7.735.773 7.735.773 - Heraf -kapitalandele (nom. 20.000 kr.) 7.735.773 7.735.773 Værdi i alt 7.735.773 7.735.773 [virksomhed1] ApS [person1] [person2] Nom. Kapitalandele 80.000 20.000 20.000 Restværdi til fordeling (efter forlods udbytte) 30.943.091 7.735.773 7.735.773 Afgiftsfrit bundbeløb (-) 68.700 68.700 Afgiftsgrundlag 7.667.073 7.667.073 Gaveafgift heraf (15 %) 1.150.061 1.150.061 Indbetalt gaveafgift (-) 101,25 101,25 Yderligere gaveafgift 1.149.960 1.149.960 BILAG A Risikofri rente fra S&P Capital IQ. […] 2. Endelig afgørelse […] 2.2. Skattestyrelsens kommentarer til indsigelserne modtaget 19. august 2021 Skattestyrelsen vil i det følgende kommentere på de indsigelser som partsrepræsentant [person3] har fremsendt ved e-mail af 19. august 2021. 2.2.1. Sagens formalitet mv. Partsrepræsentant [person3] anfører i indsigelserne til forslaget, at Skattestyrelsen ikke har overholdt sin begrundelsespligt. Efter partsrepræsentantens opfattelse, er der alene i begrænset omfang redegjort for, hvilke forudsætninger de enkelte komponenter er baseret på. I relation til betaværdien anfører repræsentanten, at der mangler en datakilde til de betaværdier som Skattestyrelsen anvender. Det anføres endvidere, at der ikke er en bredere beskrivelse af industriklassificeringen. Repræsentanten forholder sig imidlertid til industriklassificeringerne, og anfører, at efter deres opfattelse, så kan det primære selskab [virksomhed9] A/S ikke indeholdes i nogle af de valgte industrier. Det anføres videre, at vægtningen virker vilkårlig og ubegrundet. Endelig anfører repræsentanten, at der ikke er grundlag for at betegne risikoen for særlig risikobetonet, og at Skattestyrelsen ikke har begrundet dette tilstrækkeligt. Efter repræsentantens opfattelse alene kan medføre et selskabsspecifikt risikotillæg på 1 %. Som partsrepræsentanten korrekt anfører, så skal agterskrivelsen opfylde de forvaltningsretlige krav til begrundelse, hvilket skal sikre parternes mulighed for at blive hørt (mulighed for kontradiktion). En begrundelse skal fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har. Begrundelsens skal derfor være dækkende og korrekt. Beskrivelsen af de hensyn der ligger bag begrundelsespligten følger af Den Juridiske Vejledning A.A.7.4.7 hvor det fremgår at: ”Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er saglig og fyldestgørende. En begrundelse kan desuden hjælpe parten til bedre at forstå afgørelsen og kan have betydning for partens accept af afgørelsen og tilliden til myndigheden. Endelig giver begrundelsen parten et grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages eller indbringes for domstolene. […] En begrundelse for en afgørelse skal indeholde følgende: Henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen. Se FVL § 24, stk. 1, 1. pkt. De hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelse, hvis der er udøvet et administrativt skøn. Se FVL § 24, stk. 1, 2. pkt. Om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Se FVL § 24, stk. 2. Begrundelsen skal endvidere være subjektiv rigtig. Det vil sige, at myndigheden (Skatteforvaltningen) i begrundelsen skal henvise til de retsregler og eventuelle hovedhensyn ved skønsudøvelse, samt de faktiske omstændigheder, der reelt er tillagt vægt i forbindelse med afgørelsen. Hensynet bag begrundelsespligten er blandt andet at give parten mulighed for at argumentere imod afgørelsen i en klagesag, hvilket forudsætter, at den meddelte begrundelse er subjektivt rigtig. Se FOB 1995.261. Hensynet indebærer både, at alle retlige og faktiske omstændigheder, der er tillagt betydning i afgørelsen, udtømmende skal fremgå af begrundelsen, og at der ikke må angives andre hensyn end dem, der faktisk er tillagt vægt (hvilket ville indebære, at begrundelsen ikke var reel).” Skattestyrelsen har i forslaget - i overensstemmelse med Den Juridiske Vejledning - henvist til de retsregler og den praksis der foreskriver hvordan skønnet, til bestemmelsen af forrentningen af den forlods udbytteret, skal udøves. Skattestyrelsen har i skønsudøvelsen foretaget en opgørelse efter den foreskrevne metode (CAPM), hvor de enkelte parametre er specificeret. Parametrene fremgår derfor transparente, således sagens parter har mulighed for at udfordre de enkelte parametre. I de tilfælde hvor de enkelte parametre fastsættes ud fra et skøn, er hovedhensynene for bestemmelsen af de enkelte parametre anført. Vedrørende den risikofrie rente, har Skattestyrelsen som oplyst i tabel 1, taget udgangspunkt i en 10-årig dansk statsobligation. Som dokumentation for renten på den 10-årige statsobligation, på overdragelsestidspunktet, har Skattestyrelsen vedlagt bilag A. Hvad angår betaværdien har Skattestyrelsen som oplyst på side 5 i sagsfremstillingen udsøgt industribetaer ud fra [virksomhed1] ApS’ samlede driftsaktivitet forbundet med de underliggende investeringer som også er beskrevet i de faktiske omstændigheder. Som beskrevet i sagsfremstillingen til forslaget, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at de valgte industribetaer udgør et rimeligt udtryk for [virksomhed1] ApS’ specifikke betaværdi. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af de enkelte betaer, hvilket industri de tilhører, dvs. Real Estate (General/Diversified), Retail (Automotive) og Diversified. Skattestyrelsen har endvidere anført en procentsat i forhold til vægten af de enkelte branchebetaer således det er muligt at argumentere imod både vægten og de valgte industrier. Det skal hertil endeligt bemærkes, at vægtningen som beskrevet i sagsfremstillingen er sket under hensyntagen til [virksomhed1] ApS og de underliggende selskabers aktivitet dvs., at de forholdsmæssige andele af de forskellige aktiviteter er afspejlet i betaværdien. Skattestyrelsen mener således ikke, at der er tale om en vilkårlig vægtning. Mere herom i afsnit 2.2.2. Partsrepræsentanten mener dog ikke, at industribetaerne er beskrevet nærmere, hvilket efter hans opfattelse må medføre at afgørelsen må anses for ugyldig, på grund af den manglende mulighed for partshøring. Desuagtet fremfører repræsentanten, at ”når [der] henses til, at den langt overvejende del af driftsaktiviteten kan henføres til [virksomhed9] A/S der driver entreprenørvirksomhed som ikke ses at kunne rummes i nogle af de valgte industrier, fremstår Skats valg af industrier og vægtning som vilkårlige og ubegrundet.” Partsrepræsentantens argumentation imod de af Skattestyrelsens fundne industribetaer må efter Skattestyrelsens opfattelse anses som et vidne om, at der foreligger en begrundelse som kan udfordres. At partsrepræsentanten mener, at de af Skattestyrelsens valgte industrier er materielle forkerte, betyder, at begrundelsen har tjent et af sine formål om, at give mulighed for partshøring, hvorved der kan træffes den mest korrekte afgørelse. I forhold til de materielle indsigelsen vil Skattestyrelsen kommentere på dem nedenfor i afsnit 2.2.2. Tilsvarende gør sig gældende vedr. partsrepræsentantens kritikpunkt i forhold til bestemmelsen af det selskabsspecifikke risikotillæg. Her lægger Skattestyrelsen b.la. vægt på aktiernes illikviditet sammenlignet med børsnoterede selskaber, samt selskabernes specifikke forhold. Herefter fastsættes risikoprofilen ud fra en helhedsvurdering til 3 %. Partsrepræsentanten bemærker hertil, at under hensyntagen til den faktiske aktivitet i selskabet (og de underliggende selskaber) ikke er grundlag for at beregne denne som særligt risikofyldt. Når der sammenholdes med det faktum at A-kapitalejeren har den fulde kontrol over Selskabet og dets aktiviteter, kan risikotillægget højst sættes til 1 %. Ligesom med betaværdien viser overstående modargumentation, at der er sket en begrundelse hvorved sagens parter – som sket – har mulighed for at udfordre skønnet. Når Skattestyrelsen nævner illikviditet særskilt, så er det i overensstemmelse med beregningsteknikken som fremgår af Skats værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1.2. som Skattestyrelsen i øvrigt har henvist til på side 4 i sagsfremstilling. Heraf fremgår det at: ”Indregningen af et selskabsspecifikt risikotillæg fordrer dog, at virksomheden som helhed kan betegnes som mere risikofyldt at investere i end de virksomheder, som har dannet grundlag for fastsættelsen af beta-værdien.” Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at begrundelsen vedr. den selskabsspecifikke risiko er i tråd med det lovgrundlag og den praksis som Skattestyrelsen i øvrigt henviser til. Dette følger af, at en markant forskel mellem de virksomheder betaværdien fastsættes ud fra og den konkrete virksomhed er, at virksomheder som betaværdien fastsættes ud fra er børsnoterede hvor det gaveoverdragne selskab ikke er børsnoterede.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. december 2021 udtalt: ”Skattestyrelsens opfattelse Skattestyrelsen vil i det følgende kommentere på den klage, som Advokat [person4], [virksomhed11], har fremsendt til skatteankestyrelsen på vegne af [person5], [person2] og [person1]. Skattestyrelsen har følgende holdning, som vil blive gennemgået nærmere nedenfor: Der er hjemmel til at værdiansætte den forlods udbytteret efter boafgiftslovens § 27 og praksis i øvrigt Forrentningsniveauet er fastsat korrekt og skal ske efter principper om en egenkapitalforrentning Faktiske forhold For de faktiske forhold, skal der henvises til Skattestyrelsens sagsfremstilling. Klager fremfører dog faktuelt forkert, at Skattestyrelsens afgørelser hviler på to antagelser. ”dels at der ved gaveoverdragelser indenfor bo- og gaveafgiftslovens område er hjemmel til at foretage rentefiksering/-kapitalisering, dels at en markedsmæssig indeksering i denne sag skal ansættes til 6,73 % % og ikke de 2 %, der er fastsat i Selskabets vedtægter. ” Det er faktuelt forkert, at Skattestyrelsens afgørelse antager at der er hjemmel til at foretage en rentefiksering/-kapitalisering af den forlods udbyttet. Skattestyrelsen har hverken foretaget en rentefiksering eller en kapitalisering af en rentefordel. Dette er simpelhent faktuelt forkert. Dette fremgår tydeligt af skattestyrelsens afgørelse og sagsfremstilling. Der er således alene tale om en værdiansættelse af den forlods udbytteret – altså fastsættelse af dens kursværdi. Hjemmelsgrundlaget hviler således på boafgiftslovens § 27, hvor der er hjemmel til at ændre værdiansættelsen. Hjemlet til at Skattestyrelsen kan ændre værdiansættelsen er således klart jf. boafgiftsloven § 27, stk. 2.: ”Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse” Det er imidlertid korrekt at afgørelsen hviler på vurderingen af, at markedsforrentningen udgør 6,73 %. Anbringender Hjemmelsgrundlag for værdiansættelsen af den forlods udbytteret Som fremført indledningsvist så anfægter klager Skattestyrelens afgørelse på en helt forkert præmis når der henvises til, at der er tale om en rentefiksering/kapitalisering af en rentefordel. Det er forståeligt at klager gerne vil have at man følger tanken om, at der ikke er hjemmel til en rentefiksering eller kapitalisering af en rentefordel, da overvejelserne herom jo er forståelige og logiske nok. Problemer er bare, at det ikke har noget med nærværende sag at gøre. I øvrigt springer klager et par sten over for at nå i mål og få logikken til at hænge sammen. Dette tydeliggøres når klager forsøger at sammenligne anfordringslån med forlods udbytte. Nærmere herom senere. Skattestyrelsen er således principielt enig i, at man ikke kan foretage en rentefiksering, hvilket jo også er hele årsagen til at det har afgiftsmæssige konsekvenser. Skattestyrelsen har ikke fikseret en forrentning, men alene fremført, at det har afgiftsmæssige konsekvenser at den er for lavt forrentet. Konsekvensen er en lavere værdiansættelse (kursregulering) af den forlods udbytteret. Hvis Skattestyrelsen havde ændret forrentningen ville opskrivningssatsen skattemæssigt udgøre 6,73 % hvorfor den forlods udbytteret jo derfor ville være til kurs 100. Nærværende sag er således ikke anderledes end at selskabets aktiver og gæld skal værdiansættes hvor der ligeledes skal ske en kursregulering af selskabets gæld. Tilsvarende er det ikke anderledes end, at der skal ske en kursregulering af den udskudte skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C. Efter KSL § 33 C er hjemmelsgrundlaget ligeledes at værdiansættelsen skal ske til handelsværdien. Det fremgår heraf af eksempelvis SKM2007.231.SR: ”De overdragne aktiver, der omfattes af successionen, skal værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse. ”[Skattestyrelsens fremhævelse]. Ligesom efter boafgiftslovens § 27, stk. 2. er der ikke fastfast nærmere regler for værdiansættelsen: ”Der er ikke i kildeskattelovens § 33 C fastsat nærmere regler for værdiansættelsen. ” Her fremførte skatterådet at skatteforpligtelsen skal kursfastsættes: ”skatteforpligtelsen kursfastsættes således, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel.” Naturligvis kom man da frem til, at der skal foretages en konkret vurdering af kursværdien: ”Der skal derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne.” I SKATs styresignal SKM2011.406.SKAT kom man ligeledes frem til, at der skal ske en kursregulering. Det følger nu af fast administrativ praksis fra Landsskatteretten at kursværdien af latent skat skal ske ud fra en rente og levetid, se eksempelvis SKM2012.477.LSR, SKM.2018.522, Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2019 j.nr.: 15-0468899 mfl. Den administrative praksis på dette områder hviler på præcis det samme grundlag som boafgiftsloven - der skal foretages en værdiansættelse til handelsværdien. Tilsvarende gør sig gældende for den forlods udbytteret, her skal der ske en værdiansættelse til handelsværdien. Hjemmelsgrundlaget må så meget desto mere være til stedet på boafgiftslovens område, da det direkte er foreskrevet i boafgiftslovens § 27, stk. 1. at en gave skal fastsættes til handelsværdien og at værdiansættelsen kan ændres inden for 6 måneder jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2. Konkret er der da også allerede taget stilling til, at der skal ske en kursregulering til handelsværdien af den forlods udbytteret som sket i nærværende sag. Se eksempelvis SKM.2019.371.SR hvor Skatterådet blev spurgt til forrentningsniveauet af en forlods udbytteret: Spg. 5. ”Kan Skatterådet bekræfte, at 7,5 % årlig ”forrentning” af den forlods udbytteret er et acceptabelt niveau? ” Spørgsmålet blev besvaret med, at det er ”handelsværdien i den konkrete sag, der skal findes” hvilket skal ske ud fra ”en konkret vurdering af hvad en uafhængig investor vil kræve i opskrivning ud fra det oplyste i den konkrete sag”. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at: ”I forhold til fastsættelsen af den forlods udbytteret er der ikke tale om uafhængige parter og det skal derfor vurderes hvorvidt den er fastsat til handelsværdien, så der ikke sker overførsel af værdier mellem parterne. ” [Skattestyrelsens fremhævelse]. Set i lyset af, at præmissen for spørgsmålet var om man kunne acceptere at den forlods udbytteret til A-anparterne kunne overdrages til kurs 100 (om der var en passende forrentning), syntes det afklaret, at der skal ske en værdiansættelse af den forlods udbytteret. At der skal ske en værdiansættelse, følger da også af alle andre afgørelser se afsnit [3.8]. Man kan jo desuden sige, at såfremt der ikke var hjemmel til en kursregulering, ville Skatterådet jo allerede forholde sig hertil, hvoraf der ikke ville kunne stilles krav til en given markedsforrentning. Skatterådet finder imidlertid at der er hjemmel hertil, hvorfor der tages materielt stilling til den for det givne selskabets risikoprofil og dermed hvilket afkastkrav der kan anes for rimeligt i den konkrete sag. SKM.2016.219.SR som referencesats for niveauet af den forlods udbytteret på boafgiftslovens område Skattestyrelsen har i sin afgørelse fastsat afkastkravet ud fra de principper som følger af mange års praksis [se afsnit 3.8 nedenfor] hvilke er blevet sammendraget i SKM.2016.219.SR. Klager anfører at SKM.2016.219.SR ikke finder anvendelse inden for boafgiftslovens område. Påstanden må forstås at hvile på to forudsætninger, dels at medarbejdere skal behandles anderledes og mindre fordelagtigt i forhold til personer inden for boafgiftslovens område og dels at der i Skats hjemmelsreference i afgørelsen ”hoved” alene står fremført statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen deler ikke denne opfattelse, og finder ikke at der er hjemmelsgrundlag til at behandle den ene gruppe mere fordelagtigt, når grundlaget for begge er, at dispositionerne skal ske til markedsvilkår/armslængde vilkår. Skattestyrelsen deler endvidere ikke klagers konklusion ud fra afgørelsens ”hoved” hvor der alene er henvist til statsskattelovens § 4. Såfremt der var tale om rentefiksering skulle der være henvist til ligningslovens § 2, og ikke statsskattelovens § 4, da der ikke har været hjemmel til rentefiksering i statsskatteloven i tyve år jf. TfS1998.199H. Spørgsmålet må imidlertid være afklaret med SKM.2019.371.SR. Efter klagers ræsonnement må det allerede være afgjort i ”hovedet” af afgørelsen, hvor der under reference er henvist til boafgiftslovens § 22. Altså mellem forældre og børn. Dette bekræftes imidlertid af de faktiske forhold, hvoraf det fremgår at der er tale om en overdragelse fra forældre til børn, og dermed inden for boafgiftslovens anvendelsesområde. Når Skatterådet i SKM.2019.371.SR (boafgiftslovens område) henviser til SKM.2016.219.SR som referencegrundlag for forrentningskravet af den forlods udbytteret må sidstnævnte afgørelse jo selvfølgelig også være gyldig på boafgiftslovens område. Kvalificering af den forlods udbytteret som en egenkapitalforrentning Klager fremfører følgende bemærkninger til niveauet af forrentningen: ”En forlods udbytteret er et finansieringsinstrument og modsvarer blot, at Selskabet alternativt kan optage en lånekapital til udligning af den forlods udbytteret. B-/C-kapitalen tilføres kun en rente-/kursfordel, hvis A-kapitalens forlods udbytteret er forrentet/indekseret lavere end Selskabets alternative lånerente. Samtidig er der det særlige i den foreliggende sag, at A-kapitalen har alle stemmer i Selskabet og dermed har fuld kontrol over og indsigt i Selskabets økonomiske situation og endvidere til enhver tid egenhændigt kan indfri den forlods udbytteret helt eller delvist (= anfordringslån). Disse forhold indebærer, at A-kapitalen ikke kan kræve samme lånerente som en ekstern långiver, der ikke har kontrol og indsigt, og som ikke kan kræve lånet tilbagebetalt på anfordring. Skats skøn hviler derfor på et urigtigt grundlag. ” Klagers primære argument må forstås, at han ikke mener der skal være tale om en egenkapitalforrentning med derimod et låneinstrument. Klager må derfor forstås at være uenig i gældende praksis, og i øvrigt mene der skal være ubegrænset mulighed for formueforskydning. At der er tale om en egenkapitalforrentning følger klart af praksis, se b.la. SKM.2016.219.SR og SKM.2019.371.SR. I SKM.2019.371.SR som er i tråd med SKM.2016.219.SR, blev der listet nogle klare retningslinjer til forrentningen af den forlods udbytteret: Der er handelsværdien af den forlods udbytteret der skal findes Det er en konkret vurdering ud fra hvad en uafhængig investor ville kræve i opskrivning Opskrivningen fastsættes som afkastkravet fra en investering i de unoterede aktier i det konkrete selskab i sagen (egenkapitalforrentningen). I afgørelsen er der således taget meget klart stilling til, at der er tale om en egenkapitalforrentningen og ikke en indeksering eller lån eller lignende. I SKM.2019.371.SR blev det endvidere beskrevet, at ”Opskrivningen fastsættes som afkastkravet fra en investering i de unoterede aktier i det konkrete selskab (egenkapitalforrentning). ” I SKM 2016.219.SR blev det tilsvarende fundet, at afkastkravet skal fastsætte til en uafhængig investor ville kræve i afkast af sin investering ved aktier i det konkrete selskab. I SKM2016.219.SR fandt Skatterådet at afkastkravet kan fastsættes ud fra CAPM modellen: ”Med det lave renteniveau i dag, vil afkastkravet på en unoteret aktie med gennemsnitlig risiko, kunne beregnes til ca. 8-12% ud fra CAPM.”. Skatterådet fandt i afgørelsen, at uafhængige parter i markedet, anvender CAPM modellen til at finde ejerafkastkravet: ”På de finansielle markeder anvendes CAPM modellen til at estimere et konkret afkastkrav på en aktie. Der henvises her til skats værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1.2, for en beskrivelse af selve beregningsteknikken. ” Siden CAPM modellen er en metode til at finde egenkapitalforrentningen (ejerafkastkravet) er der ingenlunde grundlag for at sammenligne en forlods udbytteret hverken med en indeksering eller et lån. Der er endvidere intet støtte herfor i økonomisk teori eller praksis. Se nærmere om praksis i afsnit [3.8]. Udover at klagers analogi til anfordringslån ingen støtte har i praksis deler Skattestyrelsen på ingen måde klagers opfattelse af, at udbytte og et familieanfordringslån er det samme. Karakteristikaene ved udbytte og udlodning heraf er blandt andet: Udbytte er noget en virksomhed kan vælge at udlodde til ejerne af overskud/frie reserver Udbytte kan udloddes som ekstraordinært/ordinært udbytte Udbytte kan alene udloddes på baggrund af en generalforsamlingsbeslutning Udlodning og udbytte skal fremgå af virksomhedens vedtægter Udlodning af udbytte skal respektere en lang række selskabsretlige regler, herunder forsvarligt kapitalberedskab jf. selskabslovens § 115 og 117 Ingen af de ovennævnte karakteristika kan genfindes i et familieanfordringslån. Det er således svært at finde holdepunkter for klager frie påstand om, at udbytteret er lig anfordringslån og at denne blot kan udloddes helt. Som beskrevet er der en række begrænsninger i muligheden for udlodning som, [1] selskabslovens §§ 115 og 117, [2] der kan alene udloddes fra frie midler, [3] hvis der skal udloddes af de frie midler i et niveau til at honorere den forlods udbytteret vil der skulle realiseres væsentlige af selskabets aktiver for at kunne udbetale udbyttet, hvilket vil ske til en helt anden værdi (lavere) end going concern. Tilsvarende er der en helt afgørende forskel i sikkerheden og risikoen mellem forlods udbytteret og et anfordringslån mellem familiemedlemmer hvor sidstnævnte kan udfærdiges uden en rente. For Familieanfordringslån ligger der en sikkerhed i, at glæden altid er kurs pari ud fra tesen om, at familiemedlemmer altid vil betale. Selvom selskabet berigtiges med et gældsbrev, vil låneforholdet stadig eksistere såfremt selskabet får dårlige resultater – risikoen er derfor uafhængig af selskabet og dets resultater. Der er således i princippet ingen risiko forbundet hermed, da gælden senere må betales på anden vis selvom selskabet går konkurs. Modsat anfordringsgældsbrev så påvirkes den forlods udbytteret direkte af selskabets resultater og dermed vil risikoen være afledt heraf. Såfremt selskabet går konkurs, vil den forlods udbytteret forsvinde. Risikoprofilen og sikkerheden er helt uden sammenligning mellem forlods udbytteret og anfordringslån. Forrentningen af den forlods udbytteret regulerer dette misforhold. Denne betragtning blev fremført allerede første gang ligningsrådet tog stilling til A/B-modellen (SKM 2003.66.LR): ”Der er ikke i modellen for A-aktierne indbygget en sikkerhed for, at de vil kunne få udbytter svarende til de beregnede beløb. På baggrund heraf, samt selskabets muligheder for at udlodde udbytte ud fra det oplyste om egenkapital, hidtidige resultater og afsat udbytte, findes der herved at være påført A-aktierne en risiko for ikke at modtage de anslåede beløb. Dette findes alt andet lige at indebære en betydelig risiko for at påvirke markedskursen på A-aktierne. ” Klager fremfører endvidere at det modsvarer blot, at selskabet alternativt kan optage lånekapital til udligning af den forlods udbytteret. Udover at eksemplet er teoretisk tænkt, er det vel tvivlsomt realistisk at selskabet kan finansiere en væsentlig yderligere gearing i banken til 2 % i rente med argumentet om at de vil udlodde det meste af egenkapitalen til udbytte. Dette vil øge selskabets risikoprofil betydelig, hvorfor banken vil kræve denne risiko afdækket i en betydelig præmie. Hertil skal det da også fremføres at Skattestyrelsen er bekendt med eksempler på hvor banken sætter begrænsninger for hvor meget udbytte der kan udloddes med nærværende model, dette blot til illustrere for en almindelig økonomisk tænkning og logik. Det forhold at A-kapitalen har alle stemmer i selskabet og dermed fuld kontrol over selskabets økonomiske situation omkvalificerer ikke en forlods udbytteret til et anfordringslån. Udover de ovenfor beskrevne forskelligheder mellem de to, er der allerede taget stilling til spørgsmålet i den mangeårige praksis, herunder senest SKM.2019.371.SR. Ud fra de faktiske oplysninger i SKM.2019.371.SR var der tale om samme væsentligste faktiske forhold som i nærværende sag, hvor kapitalklassen med den forlods udbytteret havde alle stemmerne: ”Person A ønsker at igangsætte et generationsskifte til sine 2 børn. […]” Overdragelse af kapitalandele i [virksomhed1] ApS påtænkes gennemført ved, at anpartskapitalen i selskabet vedtægtsmæssigt opdeles i A- og B anparter som led i en A/B model. Det er således hensigten, at de to børn skal komme til at eje B anparterne. Ved A/B modellen tillægges A anparterne en forlods udbytteret, således at B anparterne, uden stemmeret og med accept af forlods udbytteret til A anparterne, kan overdrages/tegnes til kurs 100. Efter gældende praksis skal den forlods udbytteret forrentes med en passende “rente”, der afspejler udbytterettens løbetid og risiko for A anpartshaveren. ” [Skattestyrelens fremhævelse]. Skatterådet kom frem til, at den forlods udbytteret – med lav risiko – skulle forrentes med 7,5 % p.a. Skatterådet fremførte således, at der ikke er tale om anfordringslån og at referencerammen for forrentningen fastsat i SKM.2016.219.SR gælder den situation hvor A-kapitalandelene har bestemmende indflydelse og B-kapitalandelene er uden indflydelse. Der er således tale om samme situation som nærværende sag, og klagers argument om at det skal medføre en lavere forrentning at A-kapitalandelene har stemmerne er derfor allerede blevet tilsidesat. 3.4 Den forlods udbytteret i relation til de gaveoverdragne B-/C-kapitalandele Klager gør i tredje række gældende, at Skats skøn over værdien af A-kapitalens forlods udbytteret ikke er egnet til at udtrykke værdien af B-/C-kapitalen. Det er svært at følge klager logik vedrørende dette punkt. Det virker som en selvfølgelighed at man må værdiansætte alle forhold omkring kapitalandelene. En gaves værdi kan ikke værdiansættes uden, at man først finder værdien af selskabet. Gavens værdi udgør de facto en forskelsværdi mellem aftalt overdragelsespris og handelsværdien. Det virker også som en ulogisk indsigelse, da - hvis man følger logikken - skulle se helt bort fra de andre kapitalklassers forhold og dermed se helt bort fra den forlods udbytteret. Det må naturligvis være sådan, at man skal værdiansætte alle forhold der har en afledt effekt for gavens værdi og dermed også værdien af de enkelte kapitalklasser når der er forskel på disse. Klager skriver endvidere at handelsværdien af B-/C-kapitalen må fastsættes i lyset af, at B-/C-kapitalen først vil tage del i en værditilvækst efter fuld afvikling af A-kapitalens forlods udbytteret (efter indeksering), og at B-kapitalen ikke har indflydelse på Selskabets forhold. Klager konkluderer endvidere Skat har ikke foretaget en sådan vurdering af handelsværdien af B-/C-kapitalen, og Afgørelsen hviler derfor også af denne grund på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Skattestyrelsen er ikke enig i klagers gengivelse. Skattestyrelen har foretaget en vurdering af handelsværdien af B-/C-kapitalandelene, hvor der er taget hensyn til den forlods udbytteret, og den dertil hørende forrentning. Det er jo hele sagens kerne, at B-/C-kapitalandelene vil få betydelig tidligere – og dermed uberettiget – adgang til værdistigningen end hvis der var tale om uafhængige parter. 3.5 SKM 2018.508.LSR tager ikke stilling til forrentningen Klager fremfører at Landsskatteretten i SKM 2018.508.LSR afviste de synspunkter, som Skattestyrelsen har anført i den nu påklagede sag. Prøvelsen var dog ikke forrentning af den forlods udbytteret, hvorfor der ingenlunde er taget stilling hertil. Landsskatteretten konkluderer blot, at det forhold, at der eksisterer en forlods udbytteret ikke medfører at den dagældende regel om formueskattekursen skulle sættes ud af kraft pr. automatik. Dette syntes da også at være en logisk konklusion, da den forlods udbytteret ikke har påvirkning på selskabets samlede værdi. Skattestyrelsen bemærker da også, at Landsskatteretten kom frem til, at Skattestyrelsens anmodning om oplysninger vedrørende den forlods udbytteret udskød værdiansættelsesfristen. Ligesom i nærværende sag, påstod rådgiver, at det var ubetydeligt for værdiansættelsen. Dette synspunkt fra rådgiver blev imidlertid tilsidesat. Det kan jo kun udledes heraf, at når det har betydning for værdiansættelsen, så er det omfattet af boafgiftslovens § 27 hvor Skattestyrelsen har hjemmel til at ændre denne, hvis det ikke er udtryk for handelsværdien. Det blev endvidere fremført i afgørelsen at: ”Såfremt et selskabs kapital er opdelt i forskellige aktieklasser, skal der foretages en konkret vurdering af, om de forskellige rettigheder har indflydelse på værdifastsættelsen af aktierne i de respektive aktieklasser […] således at aktiekurserne for de respektive aktieklasser korrigeres for værdien af de pågældende rettigheder […].” [Skattestyrelsens fremhævelse]. Radikalt modsat klagers opfattelse, må afgørelsen læses således, at anmodning om oplysninger vedrørende den forlods udbytteret havde betydning for værdiansættelsen, og der faktisk skal ske en vurdering af den forlods udbytterets værdi(rettigheden). Nærmere redegørelse for praksis I SKM 2003.66.LR tog Ligningsrådet for første gang stilling til generationsskiftemodellen: Formålet med generationsskiftemodellen var at overføre en aktiepost fra et selskabs direktør og dennes to medaktionærer til direktørens søn. Det var Ligningsrådets opfattelse, at den skitserede model kunne accepteres i skattemæssig henseende, men under forudsætning af at rente- og risikofaktoren ville indgå ved beregningen af A-aktionærernes forlods udbytteret. ” Der er ikke i modellen for A-aktierne indbygget en sikkerhed for, at de vil kunne få udbytter svarende til de beregnede beløb. På baggrund heraf, samt selskabets muligheder for at udlodde udbytte ud fra det oplyste om egenkapital, hidtidige resultater og afsat udbytte, findes der herved at være påført A-aktierne en risiko for ikke at modtage de anslåede beløb. Dette findes alt andet lige at indebære en betydelig risiko for at påvirke markedskursen på A-aktierne. Det er herefter Ligningsrådets opfattelse, at den skitserede generationsskiftemodel kan accepteres i skattemæssig henseende, men under forudsætning af at rente- og risikofaktor indgår i den formel, der fastlægger A-aktionærernes forlods udbytteret.” Principperne i ligningsrådets afgørelse, er fulgt i samtlige efterfølgende afgørelser, hvoraf det fremgår at det er en forudsætning for at modellen ikke medfører skattemæssige konsekvenser, at den forlods udbytteret forrentes på markedsmæssige vilkår. Et uddrag af efterfølgende praksis som strækker sig over 16 år, hvoraf der er entydig enighed om at den forlods udbytteret skal forrentes er gennemgået nedenfor: SKM2004.416.LR Eneanpartshaverens holdingselskab påtænkte at lade eneanpartshaverens to børns holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. ”Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne. Ligningsrådet fandt, at den forlods udbytteret skulle fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere fik del i ved nytegningen. ”Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som den hidtidige anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning. ” [Skattestyrelsens fremhævelse]. SKM2005.320.LR Et forældrepar ønskede et generationsskifte gennemført med deres søn, således at sønnen blev medejer af driftsselskabet (A). Ligningsrådet fandt, at det er en forudsætning for anvendelsen af modellen, at den forlods udbytteret forrentes på markedsvilkår: ”Der skal endvidere som foreslået af forespørger, tillægges det forlods udbyttebeløb en rente på 5%.” [Skattestyrelsens fremhævelse]. SKM2008.600.SR ”Herefter, samt under hensyn til at den oprindelige generationsskiftemodel er godkendt af Ligningsrådet, finder SKAT, at en salgssum på 9.261.767 kr. med en forrentning på 5 % p.a. regnet fra 1. oktober 2007 indtil der fra SKAT foreligger et bindende svar, og betalingen finder sted, kan anses for markedsværdien af aktierne i B A/S.” [Skattestyrelsens fremhævelse]. Skatterådet fandt, at modellen er hjemlet i ligningsrådet afgørelse tilbage i 2003.66.LR. Markedsværdien blev accepteret, da der var en passende forrentning i den konkrete sag. SKM2010.2.SR Skatterådet fandt, at den forlods udbytteret skal tillægges en rente og risikofaktor: ”På grund af risikoen for ikke at modtage det fulde beregnede forlod udbytte tillægges en rente plus et risikotillæg på restsaldoen”. [Skattestyrelsens fremhævelse]. SKM2011.79.SR Blev det fremført, at: ”formålet med opdelingen i anpartsklasser og hertil knyttet forlods udbytteret er at sikre, at B-anparterne bliver tegnet til markedsværdi, og at der således ikke sker en formueforskydning mellem anpartshaverne.” Der blev i det bindende svar spurgt til, hvilken forrentning der kunne accepteres, af skatteforvaltningen: ”Skatteministeriet er enig med spørgers repræsentant ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen og nuværende renteniveau, at forrentningen kan fastsættes til 4 %. Besvarelsen af spørgsmålet indstilles derfor at være "Ja"” SKM2011.571.SR Skatterådet fandt, at: ”I henhold til SKM2010.2.SR indebærer generationsskiftemodellen en usikkerhed for A-anparterne for ikke at modtage det fulde beregnede forlods udbytte. Af denne årsag tilskrives udbytteretten med et risikotillæg i form af en rente” SKM2015.195.SR ”Ved fastsættelsen af den forlods udbytteret indgår en forrentning af udbytteretten. Forrentningen skal fastsættes med udgangspunkt i, hvilken forrentning A-aktionæren ville kunne opnå, hvis der var tale om uafhængige parter.” ”Der skal altid foretages en vurdering af, om der er forhold, der kan påvirke fastsættelsen af forrentningen af en forlods udbytteret. Det skal vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem selskabets økonomiske forhold og størrelsen på den forlods udbytteret. Heri ligger, at den forlods udbytteret ikke må fastsættes til en større værdi end selskabet kan forventes at kunne udbetale i udbytte.” ”Forrentningen skal altså altid vurderes konkret i forhold til det enkelte selskab og forholdene for dette selskab samt udformningen af indholdet af den konkrete A/B-model. Forrentningen afhænger af usikkerheden for at den forlods udbytteret vil blive udbetalt.” ”SKAT har konkret vurderet, at den beskrevne forrentning af den forlods udbytteret til 6,3 % kan accepteres, når der tages hensyn til det konkrete oplyste om selskabets økonomiske forhold.” [Skattestyrelsens fremhævelse]. SKM2015.274.SR I den første afgørelse fra SKM.2003.66.LR blev det anført, at såfremt der ikke var en markedsforrentning af den forlods udbytteret, ville modellen have skattemæssige konsekvenser. I SKM2015.274.SR blev disse skattemæssige konsekvenser nærmere beskrevet: ”Ved anvendelse af en A/B-model skal den forlods udbytteret fastsættes til handelsværdien” [Skattestyrelsens fremhævelse]. ”Såfremt en overdragelse eller nytegning af B-aktier med en forlods udbytteret viser sig ikke at være sket til handelsværdien, sker der gavebeskatning (hos erhververen af B-aktierne) og afståelsesbeskatning (hos A-aktionæren) af den værdi, der overføres.” [Skattestyrelsens fremhævelse]. SKM2015.375.SR Tilsvarende afgørelsen SKM2015.274.SR kam man i SKM2015.375.SR frem til, at såfremt den forlods udbytteret ikke var opgjort til handelsværdien, ville det have skattemæssige konsekvenser. ”Såfremt en overdragelse viser sig ikke at være sket til handelsværdien, sker der gavebeskatning (hos erhververen af B-aktierne) og afståelsesbeskatning (hos A-aktionæren) af den værdi, der overføres, jf. SKM2015.274.SR” SKM2016.52.SR Skatterådet tog igen stilling til spørgsmålet om forrentning af den forlods udbytteret hvor der var påtænkt et generationsskifte fra 3. generation af familien til 4. generation af familien. Familien ønskede generationsskiftet gennemført ved en A/B-model (forlods udbytteret). Det fremgår af parternes indlæg i afgørelsen, at de ønskede en afklaring af, om den forlods udbytteret skal forrentes: ”Parterne har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der skal foretages en forrentning af udbytteretten […]. Såfremt SKAT måtte stille krav om en forrentning, vil en sådan blive indarbejdet. ” Der blev endvidere spurgt til, om den forlods udbytteret svarede til markedskursen: ”Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af den forlods udbytteret kan opgøres til 189.000.000 kr., og at dette svarer til markedskursen? ” [Skattestyrelsens fremhævelse]. Spørgsmålet blev besvaret med ”NEJ”, med følgende begrundelse: ”Det er endvidere SKATs holdning, at der som kompensation for at værdiansættelsen af udbytteretten er en nutidsværdiopgørelse, samt udtryk for betaling af den risiko, der er ved ikke at modtage den fulde beregnede forlods udbytteret, skal indarbejdes et afkastkrav. ” [Skattestyrelsens fremhævelse]. Skatterådet fandt således, at den forlods udbytteret ikke svarede til markedskursen eftersom opskrivningen ikke svarede til afkastkravet som måtte forventes ud fra risikoen for at modtaget den fulde beregnede forlods udbytteret. Det fremgår direkte af afgørelsen, at den forlods udbytteret skal fastsættes til nutidsværdien ved at fastslå markedskursen. Skatterådet fremfører således, at der skal ske en efterprøvning af kursværdien af den forlods udbytteret, tilsvarende hvad der er sket i nærværende sag. SKM2016.219.SR Skatterådet fastslog igen, at det har skattemæssige konsekvenser, såfremt den forlods udbytteret ikke forrentes på markedsvilkår: ”Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i et nyt selskab ved brug af en A/B-model med forlods udbytte ikke vil have skattemæssige konsekvenser for parterne. Ud fra det oplyste i sagen var det ikke muligt at bekræfte, at den anvendte opskrivning af den forlods udbytteret svarede til hvad en uafhængig part ville kræve i afkast.” [Skattestyrelsens fremhævelse]. Praksis i SKM2016.219.SR er efterfølgende blevet fulgt i SKM2019.371.SR. Skatterådet fandt i SKM2019.371.SR, at med en lav risikoprofil, kunne opskrivningen fastsættes til 7,5 % p.a. Skatterådet blev forlagt, om ”de kunne bekræfte at 7,5% årlig “forrentning” af den forlods udbytteret er et acceptabelt niveau? ” ”Det fremgår af spørgsmålet, at der ønskes et svar på, hvorvidt en årlig opskrivning på 7,5 % kan accepteres. Skatterådet har i SKM2016.219.SR taget stilling til, hvad der kan indgå i vurderingen af om en opskrivning er fastsat korrekt. Det er Skattestyrelsens vurdering, at begrundelsen, i SKM2016.219.SR vedr. opskrivningen, kan sammenfattes til følgende: Det er handelsværdien i den konkrete sag, der skal findes. Det er en konkret vurdering, hvad en uafhængig investor ville kræve i opskrivning ud fra det oplyste i den konkrete sag. Opskrivningen fastsættes som afkastkravet for en investering i de unoterede aktier i det konkrete selskab i sagen (egenkapitalforrentning). I sagen er der ved fastsættelse af opskrivningen taget udgangspunkt i følgende: Når løbetiden for udbytteretten forventes at være maksimalt 10 år og da selskabets aktivitet og indtjeningsforhold ikke vurderes særlig risikofyldt, er det vores opfattelse at en passende forrentning kan være 7,5% p.a. (…). ” [Skattestyrelsens fremhævelse]. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at der har været stor aktivitet i forhold til de bindende svar, hvor rådgivere har forsøgt problemstillingen afklaret. Skattestyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at den lange praksis skal tilsidesættes. 4. Endelige bemærkninger Skattestyrelsen har kun kort behandlet spørgsmål om rentefiksering/kapitalisering af en rentefordel, da det ikke har noget med nærværende sag at gøre. Siden denne del af klagers indsigelser hviler på et forkert faktuelt grundlag syntes det frugtesløst at forfølge denne argumentation nærmere. Hvis Skatteankestyrelsen mod forventning ikke er enige heri, skal Skattestyrelsen anmode om at blive hørt nærmere herom. [...]” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at gaveafgiften skal nedsættes til det allerede angivne beløb. Til støtte herfor har repræsentanten anført: ” 4. Anbringender Skats afgørelse hviler på to antagelser: dels at der ved gaveoverdragelser indenfor bo- og gaveafgiftslovens område er hjemmel til at foretage rentefiksering/-kapitalisering, dels at en markedsmæssig indeksering i denne sag skal ansættes til 6,73 % og ikke de 2 %, der er fastsat i Selskabets vedtægter. Klager gør i første række gældende, at der ikke i BAL er hjemmel til at kapitalisere og gavebeskatte den fordel, som en gavemodtager opnår ved gunstig eller manglende forrentning. Skat henviser i Afgørelsen til SKM2016.219.SR som hjemmelsgrundlag. Denne henvisning er imidlertid forkert. Sagen angik et medarbejder-selskabs nytegning af aktier, hvor statsskattelovens § 4 giver hjemmel til rentefiksering mv. Det ses også direkte af Skats hjemmelsreference i afgørelsens ”hoved”, at afgørelsen angår statsskattelovens § 4. Det ligger fast, at statsskatteloven ikke rummer hjemmel til rentefiksering og beskatning af gaver omfattet af BAL, jf. statsskattelovens § 4, litra c, jf. § 5, litra b. En eventuel fiksering og gavebeskatning indenfor familieforhold kan derfor alene ske, i det omfang der er hjemmel i BAL, og denne hjemmel er ikke til stede: Forud for bo- og gaveafgiftsloven antoges den dagældende arveafgiftslovs § 15 at indeholde hjemmel til kapitalisering. Dette er beskrevet i Skatteministeriets notat af 14. august 1995 (bilag 37 til Folketingets Skatteudvalg) s. 4, 5. afsnit: ”Siden 1987 har skattemyndighederne med hjemmel i arveafgiftslovens § 15, jf. § 48, stk. 2, gennemført en praksis, hvorefter låntageren herudover på tidspunktet for lånets udbetaling bliver gavebeskattet af forskellen mellem lånets pålydende og den lavere kursværdi, der er betinget af den manglende rentebyrde.” Imidlertid blev denne hjemmel ophævet ved indførelsen af bo- og gaveafgiftsloven ved Lov 1995.426, jf. ministeriets notat s. 2, 3. afsnit: ”Denne gavebeskatning kan dog næppe opretholdes efter ikrafttrædelsen pr. 1. juli 1995 af lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver.” Derfor har det også siden Lov 1995.426 været fast administrativ praksis, at der ikke kan ske kapitalisering og gavebeskatning af rentefordele, jf. Den Juridiske Vejledning C.A.6.1.7: ”Ved rentefri eller lavt forrentede lån opnår debitor en løbende rentefordel. Hvis sådanne lån bliver givet inden for gaveafgiftskredsen, er der ikke hjemmel i boafgiftsloven til at foretage en kapitalisering af den løbende rentefordel og beregne gaveafgift af den kapitaliserede værdi.” ”Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren.” Retsgrundlaget er udførligt gennemgået i SKM2015.57.SR (ad spørgsmål 5). Det må derfor lægges til grund, at der indenfor bo- og gaveafgiftslovens område ikke er hjemmel til kapitalisering og gavebeskatning. Det er uden betydning, om en rente-/kursfordel knytter sig til et pengelån, til en anskaffelsesgæld eller – som i denne sag – til en forlods udbytteret. Der er uanset fordelens fremtrædelsesform ikke hjemmel til kapitalisering og beskatning af rente-/kursfordele ved finansiering i familieforhold. Det er afgørende at pege på, at hjemmelsgrundlaget er anderledes udenfor bo- og gaveafgiftslovens område. Der er som nævnt hjemmel i statsskattelovens § 4 til rentefiksering, kapitalisering og beskatning af skattefordele, som fx en medarbejder modtager fra sin arbejdsgiver, ligesom der i ligningslovens § 2 er hjemmel til rentefiksering i kontrollerede transaktioner (selskab-selskab og hovedaktionær-selskab). Da der i den konkrete sag er tale om gaver mellem far og døtre, er hjemmelsgrundlaget dog hverken statsskattelovens § 4 eller ligningslovens § 2. Denne sag skal afgøres på grundlag af reglerne i bo- og gaveafgiftsloven, der ikke indeholder hjemmel til rentefiksering og kapitalisering. Det ligger således fast, at Klager kunne have valgt at berigtige overdragelsen af andelene ved rentefrie anfordringslån, uden at der ville have været hjemmelsgrundlag til rentefiksering, kapitalisering og gavebeskatning af en rente-/kursfordel. Derfor kunne Klager tilsvarende have valgt helt at undlade at indeksere den forlods udbytteret. Da Klager har valgt at lade den forlods udbytteret indeksere med 2 % p.a., er der så meget desto mere ikke grundlag for kapitalisering og gavebeskatning i sagen. Landsskatteretten har for nylig haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet. I SKM 2018.508 afviste Landsskatteretten således præcist de synspunkter, som Skat har anført i den nu påklagede sag. Landsskatteretten fastslog i den forbindelse samtidig, at de foreliggende afgørelser, der godkender rentefiksering/kapitalisering, angår andet hjemmelsgrundlag, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2. Skats afgørelse bør derfor i det hele tilsidesættes på dette punkt. For det tilfælde, at Landsskatteretten måtte lægge til grund, at der er hjemmel til kapitalisering og gavebeskatning af en rente-/kursfordel, gør Klager i anden række gældende, at Skats skønsmæssige ansættelse af en markedsmæssig indeksering hviler på et urigtigt grundlag. Skat har i Afgørelsen antaget, at en forlods udbytteret knyttet til en kontrollerende A-kapital skal indekseres med en rente svarende til, hvad en uafhængig investor i markedet ville kræve ved investering i unoterede aktier. Klager gør gældende, at dette referencegrundlag er forkert. En forlods udbytteret er et finansieringsinstrument og modsvarer blot, at Selskabet alternativt kan optage en lånekapital til udligning af den forlods udbytteret. B-/C-kapitalen tilføres kun en rente-/kursfordel, hvis A-kapitalens forlods udbytteret er forrentet/indekseret lavere end Selskabets alternative lånerente. Samtidig er der det særlige i den foreliggende sag, at A-kapitalen har alle stemmer i Selskabet og dermed har fuld kontrol over og indsigt i Selskabets økonomiske situation og endvidere til enhver tid egenhændigt kan indfri den forlods udbytteret helt eller delvist (= anfordringslån). Disse forhold indebærer, at A-kapitalen ikke kan kræve samme lånerente som en ekstern långiver, der ikke har kontrol og indsigt, og som ikke kan kræve lånet tilbagebetalt på anfordring. Skats skøn hviler derfor på et urigtigt grundlag. Baseret på det korrekte referencegrundlag, jf. ovenfor, er der ikke grundlag for at anfægte den konkrete indekseringsrente på 2 % i Selskabets vedtægter. Klager gør i tredje række gældende, at Skats skøn over værdien af A-kapitalens forlods udbytteret ikke er egnet til at udtrykke værdien af B-/C-kapitalen. Det ligger fast, at det efter BAL § 27, stk. 1 og 2, er handelsværdien af den overdragne kapitalpost, der skal lægges til grund ved afgiftsberegningen. Dette indebærer, at det skatteretlige skønstema ikke er værdien af A-kapitalen men derimod, hvad en uafhængig tredjemand ville betale for at købe de konkrete B-/C-andele i Selskabet. Klager gør gældende, at der ikke er grundlag for at antage, at en uafhængig tredjemand ville have betalt mere for de overdragne B-/C-andele, når henses til at A-kapitalen er tillagt en forlods udbytteret på 43.600.000 kr. (indekseret med 2 %) og samtidig har 100 % af stemmerne i Selskabet. Det bemærkes, at handelsværdien af B-/C-kapitalen må fastsættes i lyset af, at B-/C-kapitalen først vil tage del i en værditilvækst efter fuld afvikling af A-kapitalens forlods udbytteret (efter indeksering), og at B-kapitalen ikke har indflydelse på Selskabets forhold. Skat har ikke foretaget en sådan vurdering af handelsværdien af B-/C-kapitalen, og Afgørelsen hviler derfor også af denne grund på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Samtidig bør det af de anførte grunde være åbenbart, at Skats skønsresultat tillige er åbenbart urimeligt.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 29. marts 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling som helhed. Faktiske forhold Klageren overdrog 22. februar 2021 ved gave B- og C-kapitalandele i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) til sine to børn, [person1] og [person2]. [person1] modtog nom. 20.000 kr. B-kapitalandele, mens [person2] modtog nom. 20.000 kr. C-kapitalandele i selskabet. De overdragne kapitalandele udgjorde 50 % af kapitalen i selskabet. A-kapitalandele havde ret til forlods udbytte på 43.600.000 kr. med en forrentning på 2 % årligt. Omdrejningspunktet i klagesagen er, hvorvidt den vedtægtsbestemte forrentning på den forlods udbytteret tilknyttet A-kapitalandele er fastsat på markedsmæssige vilkår, idet en lavere forretning medfører afkald på fremtidige værdistigninger, som udmønter sig i en højere skattemæssig værdi af B- og C-kapitalandelene. Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 20. august 2021 ændret gaveafgiften som følge af Skattestyrelsen ikke har anset den aftalte forrentning på 2 % på markedsvilkår, hvorfor den forlods udbytteret er vurderet til kurs 29,72 % og en kurs nedskrivning på 70,28 % er anset overført til de øvrige anpartsklasser. Materielt Klageren har nedlagt påstand om, at gaveafgiften skal nedsættes til det gaveanmeldte beløb. Med afsæt i at forrentningen af den vedtægtsbestemt forlods udbytteret skal ske på markedsvilkår, fastholder Skattestyrelsen forrentningen fastsættes til 6,73 % Forrentningen fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling, hvor der udførligt er redegjort for de faktorer og forhold, der indvirker på fastsættelsen af forrentningen på 6,73 %. Der henvises særskilt til denne sagsfremstilling for begrundelser. Det fremgår af sagsfremstillingen, at det følger af retspraksis, at den forlods udbytteret skal være forrentet på markedsvilkår jf. SKM2003.66.LR og med den forudsætning om hvad en uafhængig investor vil kræve i afkast ved investering i anparterne i selskabet med henvisning til SKM2016.219.SR. Den af klageren anvendte forrentning på 2 %, anses for at være lavere i forhold til Skattestyrelsens fastsatte forrentning og medfører dermed en laver kurs på den forlods udbytteret, som Skattestyrelsen fastholder at være ansat til kurs 29,72 %. Ved brug af denne kurs finder Skattestyrelsen, at værdien af forlods udbytteret til A-kapitalandelene udgør ca. 13 mio. kr. (0,2972*43,6 mio. kr.). Skattestyrelsen finder herefter, at der er overdraget en værditilvækst på 15,5 mio. kr. til B-/C-kapitalandele, hvorfor der er tale om en fordel overførelse og en forhøjelse af gaveafgiften om konsekvens. Lovhjemmel Klagerens repræsentant anfører manglende hjemmelsgrundlag i boafgiftsloven til kapitalisering og gavebeskatning af den fordel gavemodtager opnår ved en forrentning, der ikke er på markedsvilkår. Med henvisning til Skattestyrelsens høringssvar dateret 9. december 2021 afviser Skattestyrelsen det anførte. Der er ikke foretaget en rentefiksering eller en rentekapitalisering, men en værdiansættelse af den forlods udbytteret. Der er helt grundlæggende tale om, at der ved efterprøvelse af, hvorvidt forrentningen svarer til en forrentning på markedsvilkår, findes en værdi af den forlods udbytteret medførende afgiftsmæssige konsekvenser. Forholdet er ej tilnærmelsesvis i nærheden af en rentefiksering eller en kapitalisering af en rentefordel. Allerede af den grund anser Skattestyrelsen det for uden betydning at gennemgå, hvorvidt der forligger hjemmelsgrundlag herfor. Det anførte om, at overdragelsen af andelene kunne være berigtiget ved rentefri anfordringslån, synes ikke at understøtte repræsentantens påstand om rentefiksering og kapitalisering. Gavemodtagers fordel af at handelsværdien er berigtiget udelukkende ved en gave, der betales gaveafgift af, kan næppe sammenlignes med et lån med fuld tilbagebetalingspligt. Det formodes parterne havde valgt denne mulighed, såfremt dette havde indebåret en større fordel ift. berigtigelsen ved ren gave. Forholdet er uden realitet i klagesagen og derfor uden betydning for Skattestyrelsens opfattelse. Skattestyrelsens skøn Repræsentanten anfører, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af en markedsmæssig indeksering hviler på et urigtigt grundlag. Der henvises til Skattestyrelsens høringssvar dateret 9. december 2021, hvori Skattestyrelsen har afvist det anførte med begrundelse om, at der er tale om en egenkapitalforrentning og ikke et låneforhold med henvisning til retspraksis. Det skal her bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at den valgte forretning skal afspejle det afkastkrav, som en uafhængig kapitalejer vil kræve at investere i A-kapitalandele i det konkrete selskab. Forholdet skal således anskues ud fra en uafhængig investors perspektiv og ikke ud fra hvilke eksterne finansieringsmuligheder selskabet har jf. SKM2023.157.LSR. For at kunne udlede ejerafkastkravet i forhold til den risiko en uafhængig investor vil påtage sig med investering i A-kapitalandele i selskabet, har Skatterådet, SKM2016.219.SR, udtalt, at forrentning af forlods udbytte skal tage udgangspunkt i gældende praksis, nærmere CAPM-modellen, hvoraf fastsættelse af forrentningen og kursfastsættelsen er udledt af. Der ved brug af CAPM-modellen og på baggrund af en opvejning af de forskellige risici beregnet en ejerafkastkrav til 6,73 %, som en uafhængig investor ville kræve. Herefter ses det ikke klageren har fremlagte andet skønsgrundlag eller et skønsresultat, der kan tilsidesætte Skattestyrelsens skøn. Ligeledes ses det ikke klageren har gjort brug af muligheden for afholdelse af syn og skøn, der vil kunne be- eller afkræfte Skattestyrelsens skøn. Værdi af den forlods udbytteret Skattestyrelsen fastholder således, at der skal ske en anden fordeling af værdien mellem A-, B- og C-kapitalandele ift. hvad der er sket mellem parterne. Der henvises til Skattestyrelsens afgørelse, hvoraf restværdien af den forlods udbytteret er tillagt værdien af de overdragne kapitalandele for såvel B- og Canparterne. Dermed er der foretaget en vurdering af handelsværdien af B-/C-kapitalandelene, hvor der er taget hensyn til den forlods udbytteret, og den dertil hørende forrentning ift. hvis der vat tale om uafhængige parter. Dette er netop udgangspunktet for det i klagesagens omhandlende forhold. Herefter er den overdragne gaveværdi i klagesagen som følge af værdioverførelsen justeret og forhøjet, hvorfor dette har medført en forhøjelse af gaveafgiften for de enkelte gavemodtagere. Det ses således, at A-anpartshaveren har givet afkald på en del af den værdistigning, som under markedsbestemte forhold ville tilfalde anpartshaveren. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at afkaldet på værdistigningen anses at være sket som følge af interessefællesskabet mellem A-og B-/C-anpartshaverne og dermed udgøre en gave til B-/C-anpartshaverne, som netop fremgår af beregningerne i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen fastholder de ændringer, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse. [...]” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 24. marts 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”Under henvisning til styrelsens brev af 19. marts 2024 skal jeg anmode om, at sagsbehandlingen berostilles indtil afgørelsen af de indholdsmæssigt tilsvarende sager i 20-0021751 m.fl., hvor der holdes retsmøde den 4. april 2024. For det tilfælde at anmodningen ikke efterkommes, agter vi at levere vores samlede bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, når vi har modtaget Skattestyrelsens erklæring. Endelig skal jeg bemærke, at vi fastholder vores begæring om retsmøde.” Indlæg under retsmødet På retsmødet nedlagte klagerens repræsentant påstand om, at forhøjelsen af gaveafgiften skal nedsættes til det allerede gaveanmeldte beløb. Repræsentanten procederede herefter sagen i overensstemmelse med klagen, de efterfølgende skriftlige indlæg og materiale, som var udleveret på retsmødet. Skattestyrelsen indstillede, at sagen blev afgjort i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, og at den beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften overlades til Skattestyrelsen. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår værdiansættelse af gaver i form af B- og C-anparter i selskabet, herunder værdiansættelse af en forlods udbytteret, som tilkommer klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet. Retsgrundlaget Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår: ”En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.” Af boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende om Skattestyrelsens adgang til at ændre den angivne værdi af en gave: ”Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.” Af § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten fremgår: ”I ganske særlige tilfælde kan Landsskatteretten træffe en afgørelse, der uden beløbsmæssig opgørelse alene fastlægger de principper, hvorefter den påklagede afgørelse skal træffes. Skatteforvaltningen foranlediger herefter, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisning.” I SKM2025.317.LSR anerkendte Landsskatteretten anvendelse af CAPM-modellen til fastsættelsen af værdien af en forlods udbytteret. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af værdien af den forlods udbytteret på 50.000.000 kr. og nedsatte Skattestyrelsens skøn over den markedsbestemte opskrivningsprocent. Nedsættelsen blev særligt begrundet med størrelsen af den forlods udbytteret i forhold til selskabets samlede værdi på 306.316.038 kr. Landsskatteretten har i afgørelse af 13. december 2022, der er offentliggjort som SKM2023.157.LSR, stadfæstet SKATs afgørelse om, at den vedtægtsbestemte opskrivningssats på 2 pct. p.a. på A- og B-anparternes forlods udbytteret var lavere end markedsrenten, som skønsmæssigt blev fastsat til 4 pct. Retten fandt videre, at det var med rette, at SKAT ved udøvelsen af skønnet over handelsværdien af C-anparterne havde taget højde for C-anparternes ret til udbytte. Ligningsrådet har i SKM2003.66.LR, godkendt, at den såkaldte A/B-model blev anvendt som generationsmodel i skattemæssig henseende under forudsætning af, at rente- og risikofaktorer indgik ved beregningen af A-aktionærernes forlods udbytteret. Af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.2.1.4.8.1, fremgår bl.a. følgende: ”En A/B-model er normalt kendetegnet ved, at A-aktionæren får en forlods udbytteret, og at der sker en opskrivning af den forlods udbytteret. Der skal foretages en vurdering af, hvordan den enkelte aktieklasse med eller uden forlods udbytteret påvirkes af forlods udbytteretten. Hvis aktieklasserne har andre rettigheder eller begrænsninger, skal disse også indgå i værdiansættelsen. Hvis der ikke sker udbetaling af den forlods udbytteret med det samme, skal der ske en årlig opskrivning af den forlods udbytteret svarende til, hvad en uafhængig investor vil kræve for at skyde kapitalen ind i selskabet. Den årlige opskrivning skal svare til, hvad en uafhængig investor ville kræve.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Der er hjemmel i boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2, til, at Skattestyrelsen kan fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Hjemlen til at fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi omfatter også den fastsættelse af værdien af en gave, som består af delelementer i den samlede fastsættelse af værdien af en gave. I denne sag er der således hjemmel til, at Skattestyrelsen har fastsat værdien af gaven i form af B- og C-anparter i selskabet, herunder anvendelse af Capital Asset Pricing Model (herefter CAPM) og fastsættelse af værdien af den forlods udbytteret, som tilkommer klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet, ved anvendelse af denne model. Anvendelsen af CAPM til at fastsætte værdien af gaven i form af B- og C-anparter i selskabet er ikke udtryk for, at selskabet så har stillet lån til rådighed for klageren, eller at klageren har stillet lån til rådighed for selskabet. Derfor kan det af klagerens repræsentant anførte omkring ulovlig rentefiksering og standardrenten efter selskabslovens § 11 B ikke tillægges betydning. Berigtigelsen af handelsværdien er sket som en ren gave, idet der ikke er ydet modydelser. Det er derfor uden betydning for bedømmelsen, at klageren kunne have besluttet, at gavemodtagerne helt eller delvist skulle have berigtiget overdragelsesværdierne ved udstedelsen af et afdrags- og rentefrit gældsbrev, ligesom det er uden betydning, at selskabet kunne have optaget et banklån. Der er ikke tvist om den samlede handelsværdi af alle anparterne i selskabet. Der er således enighed om, at handelsværdien af selskabet på gaveoverdragelsestidspunktet udgjorde 43.900.000 kr., og Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre på denne samlede værdiansættelse af alle anparter i selskabet. Landsskatteretten lægger til grund, at opdelingen i A-, B- og C-anparter på den ekstraordinære generalforsamling den 22. februar 2011 blev foretaget med det formål at gennemføre et generationsskifte af selskabet. Opdelingen af kapitalen i A-, B- og C-anparter er derfor ikke sket med det formål at sælge hverken A-anparterne og/eller C- og B-anparterne til uafhængig tredjemand. Fastsættelsen af handelsværdien af de overdragne B- og C-anparter beror på en konkret vurdering. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den asymmetri i de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der er tilknyttet henholdsvis A-, B- og C-anparterne. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 13. december 2022, der er offentliggjort som SKM 2023.157.LSR. Ved fordelingen af den samlede værdi af selskabet på henholdsvis A-, B- og C-anparterne skal der derfor foretages en vurdering af, hvilken betydning den forlods udbytteret, herunder opskrivningen på 2 % p.a., har for værdien af de respektive anpartsklasser. Den årlige opskrivningssats skal svare til den sats, som en uafhængig investor vil kræve ved at investere i A-anparterne. Dette afkastkrav kan fastsættes efter CAPM. Klageren har i øvrigt ikke anfægtet, at CAPM kan anvendes, ligesom klageren ikke har anfægtet de variable, der konkret er anvendt i Skattestyrelsens beregning af afkastkravet efter CAPM. Der skal i en situation, som den foreliggende, hvor den forlods udbytteret, der tilkommer A-anparterne, udgør cirka 99 % af selskabets handelsværdi, klart tages hensyn hertil ved fastsættelsen af afkastkravet. Selskabet ejer selskaber, der driver virksomhed med bl.a. leasing og entreprise. Landsskatteretten finder, at opskrivningsrenten skal afspejle koncernens karakter. Det fremgår af Skattestyrelsens beregning af afkastkravet efter CAPM, at der er taget hensyn til koncernens karakter og valgt variable, der er repræsentative for selskabets aktiviteter. Der er ikke udarbejdet udbytteplaner. Den forlods udbytteret løber derfor tidsubegrænset. Der er som følge heraf betydelig usikkerhed om, hvornår den forlods udbytteret kommer til udbetaling. Der var på gaveoverdragelsestidspunktet heller ikke frie midler i selskabet til umiddelbart at udlodde den forlods udbytteret. Udlodning af udbytte er reguleret af selskabslovens bestemmelser, herunder om forsvarlighed, jf. selskabslovens §§ 115 og 179, og er ikke et lån, men en vedtægtsbestemt ret til at modtage udbytte. Det er i henhold til vedtægterne muligt at udlodde udbytte til ejerne af B- og C-anparterne, forudsat at selskabets værdier giver dækning for den forlods udbytteret. Landsskatteretten finder under hensyntagen hertil, at den skønnede markedsrente på 6,73 % p.a. for opskrivningssatsen på baggrund af Skattestyrelsens beregning af afkastkravet efter CAPM svarer til, hvad en uafhængig investor vil kræve, og retten kan derfor tiltræde det foretagne skøn over handelsværdien af A-, B- og C-anparterne i selskabet på gaveoverdragelsestidspunktet. Der er ikke for Landsskatteretten, f.eks. ved afholdelse af syn og skøn, tilvejebragt et andet relevant grundlag for skønnet over handelsværdien af de gaveoverdragne anparter. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens værdiansættelse af de gaveoverdragne B- og C-anparter i selskabet på gaveoverdragelsestidspunktet. Landsskatteretten kan konstatere, at klageren har gaveoverdraget nominelt 18.500 kr. B-anparter og nominelt 18.500 kr. C-anparter i selskabet. Skattestyrelsen har imidlertid i den påklagede afgørelse lagt til grund, at klageren har gaveoverdraget nominelt 20.000 kr. B-anparter og nominelt 20.000 kr. C-anparter i selskabet. Da klageren alene har overdraget nominelt 18.500 kr. B-anparter og nominelt 18.500 kr. C-anparter i selskabet – mens klagerens ægtefælle har overdraget de øvrige nominelt 1.500 kr. B- og nominelt 1.500 C- anparter i selskabet – skal gaveafgiften for klageren fastsættes i overensstemmelse hermed. Retten finder således, at gaveafgiften for klageren skal fastsættes på baggrund af de fra klageren gaveoverdragne nominelt 18.500 kr. B- og nominelt 18.500 kr. C-anparter i selskabet med den ovenfor stadfæstede værdi af B- og C-anparterne i selskabet på gaveoverdragelsestidspunktet. Landsskatteretten overlader herefter i medfør af § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten den beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften ud fra de givne anvisninger til Skattestyrelsen.