Tab på unoterede anparter nedsat grundet udokumenterede kapitalforhøjelser

Journalnr. 20-0101432 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2018 Aktieindkomst Fradrag for tab på unoterede anparter 38.253 kr. 659.258 kr. Nedsættes til 15.153 kr. Faktiske oplysninger Klageren stiftede [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], sammen med [person1] og [person2] den 20. januar 2011. Selskabets anpartskapital udgjorde 80.000 kr. Klagerens andel heraf udgjorde 37,50 %, således at klagerens anskaffelsessum for klagerens anparter i selskabet udgjorde 30.000 kr. Det fremgår af CVR-registeret, at selskabets aktivitet var at udøve virksomhed med godstransport for fremmed regning samt aktiviteter i tilknytning hertil. [person3] var direktør i selskabet, og selskabet havde adresse hos ham indtil den 14. februar 2019. I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant indsendt en anpartshaverfortegnelse. Heraf fremgår: ”Anpartshaverfortegnelse for [virksomhed1] ApS: NOTERINGSDATO NAVN OG BOPÆL STØRRELSE 20.01.2011 [klager] [adresse1], [by1]. DKK 30.000 (kurs 100,00) 20.01.2011 [person2] [adresse2], [by2] DKK 25.000 (kurs 100,00) 20.01.2011 [person1] [adresse3], [by3] DKK 25.000 (kurs 100,00) 18.12.2014 [klager] [adresse1], [by1]. DKK 1.170.000 (kurs 100,00) 18.12.2014 [person2] [adresse2], [by2] DKK 50.000 (kurs 100,00) 18.12.2014 [person1] [adresse3], [by3] DKK 50.000 (kurs 100,00) I alt pr. 18.12.2014 DKK 1.350.000 ” Skattestyrelsen har forgæves anmodet om en overdragelsesaftale vedrørende klagerens køb af de resterende anparter i [virksomhed1] ApS. Klagerens revisor har oplyst følgende i forbindelse med Skattestyrelsens anmodning: ”Vi har i dag modtaget svar fra [person3] vedr. overdragelse af anparter fra [person2] og [person1] til [klager]. [person3] oplyser: Til orientering så er der ikke lavet nogen overdragelsesaftale mellem [klager] og [person2] / [person1] på deres anparter i [virksomhed1] ApS, da de vælger at træde ud af firmaet grundet at de ingen kontakt har til [klager] igennem lang tid, og grundet de problemer som der har været imod mig som person med det pres som jeg har været under har de begge to valgt at træde ud af firmaet som ejer af deres andele og give dem over til [klager] uden nogen forpligtelser, så [klager] er eneejer af [virksomhed1] ApS pr. 01.01.2018.” Den 18. december 2014 blev der ifølge det oplyste vedtaget en kapitalforhøjelse i selskabet på i alt 1.270.000 kr. Det fremgår af den fremlagte anpartshaverfortegnelse, jf. ovenfor, at klageren tegnede nominelt 1.170.000 ved kapitalforhøjelsen. Som dokumentation for kapitalforhøjelsen er der fremlagt et beslutningsreferat: ”(…) CVR-nr.....: [...1] Navn.......: [virksomhed1] ApS [virksomhed1] ApS c/o [person3] [adresse4] [by4] Den 18. december 2014 afholdtes ekstra ordinær generalforsamling for [virksomhed1] ApS Til dirigent valgtes [person3] der konstaterede, at den samlede selskabskapital var repræsenteret, og at de fremmødte anerkendte generalforsamlingens lovlighed og beslutningsdygtighed i enhver henseende. Det blve besluttet at forhøje kapitalen fra DKK 80.000 til DKK 1.350.000. DKK 1.270.000 er indbetalt til selskabet. De nye vedtægter blev forelagt og godkendt. Generalforsamlingen bemyndigede [revisionsfirma1] A/S v/registreret revisor [person4] til at anmelde beslutningerne og de nye vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingen blev derefter hævet. [person3] Dirigent” Klagerens repræsentant har fremlagt selskabets vedtægter af 18. december 2014. Det fremgår af § 3, “selskabets kapital”, at selskabets anpartskapital udgjorde 1.350.000 kr. fordelt på en eller flere anparter. Det fremgår af CVR-registeret, at selskabets vedtægter også blev ændret den 19. december 2018 i forbindelse med en beslutning om en kapitalforhøjelse. Kapitalforhøjelsen er angivet at være indbetalt ved en konvertering af gæld på 1.100.000 kr. til kurs 100. Kapitalen udgjorde herefter 2.450.000 kr. Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2017, at selskabets egenkapital udgjorde 1.211.723 kr. pr. 31. december 2017. Derudover fremgår det af årsregnskabet, at selskabet havde en gæld til virksomhedsdeltager og ledelse på 1.169.068 kr. Klagerens tidligere revisor har som dokumentation for tilgodehavendet fremsendt en opgørelse over årlige pengestrømme for perioden 2015-2018. Der er ifølge opgørelsen overført i alt 3.163.095 kr. fra klagerens malervirksomheds bankkonto til [person3] bankkonto. Revisoren har anført følgende i forbindelse med indsendelse af opgørelsen til Skattestyrelsen: ”(…) I henhold til årsrapport 2017 for [virksomhed1] ApS udgør gæld til virksomhedsdeltager og ledelse kr. 1.169.068. Af dette beløb er kr. 1.100.000 anvendt til kapitalforhøjelse ved konvertering af gæld jf. tidligere fremsendte referater og vedtægter. Vi har på baggrund af [klager] bankoverførsler udarbejdet oversigt over pengestrømme fra 2015-2018. I perioden 2015-2018 er der overført kr. 3.163.095 fra [klager]s bankkonto til [person3] konto. Hvorledes beløbet er anvendt har vi ikke mulighed for at afstemme, da vi ikke har kunnet få kopi af [person3] bankkonto. Vi kan dog konstatere at der er sket betaling til [klager]s skattekonto mv. på kr. 1.139.664, hvorefter der resterer kr. 2.023.431. Vi har på baggrund af årsrapporter for [virksomhed1] ApS og ændring i gæld til virksomhedsdeltager og ledelse registreret at kr. 1.169.068 er tilført [virksomhed1] ApS. Det resterende beløb udgør kr. 854.363 og er registreret som tilgodehavende hos [person3]. Som tidligere anført er der ikke dokumentation for hvorledes overførslerne fra [klager] i alt kr. 3.163.095 er anvendt, da vi ikke har kunnet få kopi af [person3] bankkonto. Ovennævnte fordeling er således sket på baggrund af årsrapporter fra [virksomhed1] ApS, skattekonto mv.” Revisoren har oplyst, at man ikke er i besiddelse af kontospecifikationerne i selskabet. Den 27. december 2018 solgte klageren nominelt 1.347.500 anparter til [person5] til kurs 1, dvs. til 1.347,50 kr. Der fremgår følgende af overdragelsesaftalen: ”(…) Sælger: [klager] [adresse1] [by1] (”Sælger”) Køber: [person5] [adresse5], [by5] (”Køber”) Genstand for overdragelsen: Nominelt 1.347.500 kr. anparter i [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1] Svarende til 55 % af den samlede anpartskapital (”Anparterne”) Anparterne: Sælger garanterer at have fuld ejendomsret til Anparterne, og at Anparterne er frie og ubehæftede. Disse garantier afgives uden forbehold og uanset, om et givent forhold er oplyst over for køber. Overdragelsen sker i øvrigt uden nogen form for indeståelser og garantier. Kurs: 1. Købesum: 1.347,50 kr. Berigtigelse af købesummen Købesummen berigtiges kontant ved underskrift af nærværende aktienota Overtagelsesdag: Aktierne overdrages med virkning fra parternes underskrift nedenfor. Køber er herefter berettiget til at lade sig anmelde og notere i selskabets ejerbog som ny anpartshaver og ejer af Anparterne.” Den fremlagte aftale er dateret den 27. december 2018. Aftalen er ikke underskrevet af parterne. Skattestyrelsen har forgæves anmodet om dokumentation for værdiansættelsen af anparterne i selskabet på salgstidspunktet. Der er ikke udarbejdet årsregnskab for selskabet for indkomståret 2018. Den 26. marts 2019 blev der anmodet om tvangsopløsning af selskabet, og den 14. maj 2019 blev der afsagt konkursdekret. Den 1. juli 2019 indberettede klagerens revisor fradrag for tab på aktier mv. på 1.348.653 kr. for indkomståret 2018 via TastSelv. Efterfølgende blev det indberettede tab ændret til 1.346.153 kr. Der blev i den forbindelse fremsendt en specifikation/opgørelse over tabet. Heraf fremgår, at tabet er opstået i forbindelse med klagerens salg af 55 % af anparterne i selskabet til [person5]. Herefter ejede klageren de resterende 45 % af anparterne i selskabet. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har godkendt fradrag for tab på unoterede anparter på 38.253 kr. Skattestyrelsen har således ikke godkendt fradrag for 1.310.400 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vi har bedt dig om at dokumentere det fratrukne tab ved salg af 55 % af anparterne i [virksomhed1] ApS. Din revisor har fremsendt anpartsoverdragelsesaftalen mellem dig og [person5], men vi har ikke modtaget dokumentation for værdiansættelsen af anparterne til kurs 1. Vi har bedt om dokumentation for den gæld, som bliver konverteret den 19. december 2018 herunder dokumentation af pengestrømme så vi kan se, hvornår og hvordan gælden er opstået. Hverken du eller [revisionsfirma2] har fremsendt den ønskede dokumentation. Vi har heller ikke modtaget dokumentation for kapitalforhøjelsen foretaget i 2014. Revisor oplyser, at I ikke har adgang til bogføringsmaterialet i [virksomhed1] ApS, selvom du er 100% ejer af selskabet indtil 27. december 2018. Det er vores opfattelse, at du ikke har dokumenteret det indberettede tab herunder hverken anskaffelsessummen eller værdiansættelsen ved afståelse. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, at alle, der er skattepligtige her til landet, skal oplyse om deres indkomst og formue hvert år. Pligten til at oplyse medfører, at du skal kunne dokumentere det beløb, du har oplyst på årsopgørelsen eller på oplysningsskemaet, hvis vi beder om det. Hvis du ikke kan det, kan vi ikke godkende beløbet, og beløbet ansættes skønsmæssigt efter reglerne i skattekontrollovens § 74, stk. 1. Vi godkender derfor alene stiftelseskapitalen som anskaffelsessum og dermed det tab, som denne anskaffelsessum vil medføre. Der foreligger ingen overdragelsesaftale i forhold til overdragelsen af 5 % af anparterne i [virksomhed1] ApS fra henholdsvis [person1] og [person2] til dig pr. 1. januar 2018. Ud fra det oplyste har du vederlagsfrit fået overdraget 10 % af anparterne i [virksomhed1] ApS. Din anskaffelsessum for anparterne i [virksomhed1] ApS er efter vores opfattelse følgende: 20.01.2011 Stiftelse (90 % af 80.000 kr.) 72.000 kr. 31.12.2017 5 % overdraget fra [person2] 0 kr. 31.12.2017 5 % overdraget fra [person1] 0 kr. I alt 72.000 kr. Denne anskaffelsessum medfører et tab ved salg af 55 % af anparterne i [virksomhed1] ApS på følgende: 20.01.2011 Anskaffelsessum 72.000 kr. 18.12.2014 Kapitalforhøjelse, ej godkendt 0 kr. 19.12.2018 Gældskonvertering, ej godkendt 0 kr. I alt 72.000 kr. 27.12.2018 55 % af anpartskapitalen 39.600,00 kr. Salg af nom. 1.347.500 til kurs 1 1.347,50 kr. Tab 38.252,50 kr. Tabet fradrages i den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 og § 26, stk. 2. Da der er indberettet et tab på 1.348.653 kr. og vi kun kan godkende et tab på 38.253 kr. (afrundet), vil vi ændre din skattepligtige indkomst i 2018 med 1.310.400 kr. (1.348.653 kr. minus 38.253 kr.). ” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. januar 2021 udtalt: ”(…) Ejerandel ved stiftelsen af [virksomhed1] ApS den 20. januar 2011 [person6] har fremsendt en anpartshaverfortegnelse for [virksomhed1] ApS som viser, at [klager] ved stiftelsen af [virksomhed1] ApS ejede 37,5 % af selskabet (i modsætning til de 90% som vi skriver i afgørelsen). Vi har ikke tidligere modtaget denne anpartshaverfortegnelse, og vi har derfor taget udgangspunkt i de indberettede oplysninger i CVR-registret. Vi har til denne udtalelse vedlagt en udskrift fra Erhvervsstyrelsen fra den 9. oktober 2018, hvoraf det fremgår, at [klager] før overdragelsen af alle anparterne den 31. december 2017 ejede 90 % af anparterne i [virksomhed1] ApS. Med afsat i den fremsendte anpartshaverfortegnelse, er vi enige i, at [klager] ejede 37,5 % af [virksomhed1] ApS på stiftelsestidspunktet og at hans anskaffelsessum dermed er 30.000 kr. Kapitalforhøjelse på 1.270.000 kr. den 18. december 2014 Den 18. december 2014 vedtages en kapitalforhøjelse i [virksomhed1] ApS på i alt 1.270.000 kr. Af den af [person6] fremsendte anpartshaverfortegnelse, fremgår det, at [klager] tegnede nominelt 1.170.000 ved kapitalforhøjelsen. Det er vores opfattelse, at et beslutningsreferat omhandlende kapitalforhøjelsen ikke kan tillægges betydning uden den underliggende dokumentation. Vi mener derfor ikke, at kapitalforhøjelsen er dokumenteret, eller at den skal medtages i opgørelsen af anparternes anskaffelsessum. Vi henviser til afgørelsens sagsfremstilling. Gældskonvertering på 1.100.000 kr. den 19. december 2018 Den 19. december 2018 gennemføres en gældskonvertering i [virksomhed1] ApS på 1.100.000 kr. [klager]s’ tidligere revisor, [revisionsfirma2], har fremsendt en opgørelse af [klager]s indskud i [virksomhed1] ApS. Det bemærkes at opgørelsen alene dokumenterer overførslen til [virksomhed1] ApS’ tidligere direktør [person3] og ikke at pengene reelt er overført til [virksomhed1] ApS. Opgørelsen er vedlagt denne udtalelse ”2019-12- 05 Dokumentation sendt fra revisor”. Det er vores opfattelse, at gældskonverteringen fortsat ikke er dokumenteret, og vi mener derfor ikke, at den skal medtages i opgørelsen af anparternes anskaffelsessum uanset om den medtages til kurs 100 eller kurs 0,1. Vi henviser til afgørelsens sagsfremstilling. Som udgangspunkt er vi enige i [person6] opgørelse af tab ved salg af anparterne i [virksomhed1] ApS, men da hverken kapitalforhøjelsen, gældskonverteringen eller anparternes værdiansættelse på afståelsestidspunktet er dokumenteret, fastholder vi tabet opgjort i afgørelsen (dog med en anskaffelsessum på 30.000 kr. i stedet for 72.000 kr.). Tab ved salg af 55 % af anparterne i [virksomhed1] ApS kan herefter opgøres til følgende: 20.01.2011 Anskaffelsessum 30.000,00 kr. 18.12.2014 Kapitalforhøjelse, ej godkendt 0,00 kr. 19.12.2018 Gældskonvertering, ej godkendt 0,00 kr. I alt 30.000,00 kr. 27.12.2018 55 % af anpartskapitalen 16.500,00 kr. Salg af nom. 1.347.500 til kurs 1 1.347,50 kr. Tab 15.152,50 kr.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med 621.005 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) Den 20. januar 2011 blev [virksomhed1] ApS stiftet med en kapital på 80.000 kr. Ifølge anpartshaverfortegnelse, hvilken er indhentet fra selskabets tidligere revisor ([person7], [revisionsfirma3]), tegnede vores klient ved stiftelsen nom. 30.000 kr. anparter svarende til en ejerandel på 37,5 pct. Kopi af anpartshaverfortegnelsen er vedlagt. Den 18. december 2014 blev der gennemført en kontant kapitalforhøjelse i selskabet på 1.270.000 kr. Kopi af generalforsamlingsprotokollat, der er indhentet fra Erhvervsstyrelsen, er vedlagt. Ved nytegningen tegnede vores klient nom. 1.170.000 kr. anparter i selskabet, jf. kopi af anpartshaverfortegnelse. Begrundelse Reglerne om beskatning af aktier, anparter og lignende værdipapirer er reguleret i aktieavancebeskatningsloven (ABL). Ifølge ABL § 12 skal personer medregne gevinst og tab på aktier ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Realisationsprincippet finder i den forbindelse anvendelse, jf. ABL § 23, stk. 1. Ved opgørelse af gevinst og tab på aktier skal anskaffelsessummen for aktierne opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 26, stk. 6. Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ABL § 13. Gevinst og tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, henregnes til aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 a. Det faktum, der fremgår af vedlagte anpartshaverfortegnelse, afviger fra de oplysninger, der er lagt til grund i Skattestyrelsens afgørelse af den 1. september 2020. Ved stiftelse af [virksomhed1] ApS blev vores klient således kun ejer af nom. 30.000 kr. anparter i selskabet. Endvidere fremgår det af anpartshaverfortegnelsen, at vores klient nytegnede nom. 1.170.000 kr. anparter ved den kapitalforhøjelse, der blev vedtaget den 18. december 2014. Kapitalforhøjelsen er dokumenteret af vedlagte udskrift fra Erhvervsstyrelsen med tilhørende vedtægter. Da vores klient opnår det fulde ejerskab af selskabet den 31. december 2017, har [person2] og [person1] hver især overdraget nom. 75.000 kr., hvilket ligeledes kan udledes af vedlagte anpartshaverfortegnelse. Ifølge de foreliggende oplysninger gennemføres der en gældskonvertering den 19. december 2018. Selskabsretligt gennemføres gældskonvertering til kurs 100. Skatteretligt skal de anparter, der er udstedt i forbindelse med nytegningen, anses for anskaffet til kursværdien på tidspunktet for udstedelsen. Det fremgår af faktum, at vores klient den 27. december 2018 afstod nom. 1.347.500 kr. anparter i [virksomhed1] ApS for 1.347,50 kr. svarende til kurs 0,1 til tredjemand. Det er på denne baggrund ubestridt, at de ved gældskonverteringen udstedte anparter i skattemæssig henseende anses for anskaffet for kurs 0,1, dvs. 1.100 kr. Anskaffelsessummen er med andre ord opgjort som kurs 0,1 á nom. 1.100.000 kr. svarende til handelsværdien ved afståelse til tredjemand. Med afsæt i ovenstående kan der foretages følgende opgørelser i forbindelse med vores klients afståelse af nom. 1.347.000 kr. anparter den 27. december 2018: Opgørelse af anskaffelsessum: Nom. Kursværdi 20.01.2011, Stiftelse 30.000 30.000 kr. 18.12.2011, Kapitalforhøjelse 1.170.000 1.170.000 kr. 31.12.2017, Erhvervet fra [person2] 75.000 0 kr. 31.12.2017, Erhvervet fra [person1] 75.000 0 kr. 19.12.2018, Konvertering af gæld 1.100.000 1.100 kr. I alt 2.450.000 1.201.100 kr. Avanceopgørelse i forbindelse med salg den 27.12.2018: Salgssum, nom. 1.347.500 kr. 1.347,50 kr. Anskaffelsessum, 1.201.100 x 1.347.500 / 2.450.000 kr. 660.605,00 kr. Tab 659.257,50 kr. Opgørelse af resterende anskaffelsessum på anparter i [virksomhed1] ApS: Nom. Kursværdi I behold inden salg 2.450.000 1.201.100 kr. Afgang den 27.12.2018 1.347.500 660.605 kr. I behold til brug ved fremtidige afståelser 1.102.500 540.495 kr. Opgørelse af nedsættelse af aktieindkomsten: Opgjort tab på anparter i [virksomhed1] ApS 659.257,50 Godkendt tab på anparter i Tab på aktier i [virksomhed1] ApS 38.252,50 Nedsættelse af aktieindkomsten 621.005,00” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Ved mødet med Skatteankestyrelsen oplyste klagerens repræsentant, at klageren havde overladt indsendelse af oplysninger til Skattestyrelsen til sin tidligere revisor. Foreholdt, at den indsendte anpartshaverfortegnelse ikke stemmer overens med CVR – registreringerne, anførte repræsentanten, at det er klagerens opfattelse, at det er ejerbogen, der udviser de reelle forhold. Repræsentanten oplyste desuden, at klageren har haft en tilknytning til selskabet, men at det er uklart, hvor meget de to andre anpartshavere har været involveret i selskabet. Klagerens repræsentant har den 12. august 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”(…) Begrundelse Tvisten består hovedsageligt i, hvorvidt anskaffelsessummen ved kapitalforhøjelsen den 18. december 2014 er tilstrækkeligt dokumenteret. Kapitalforhøjelsen i 2014 Det fremgår af tidligere fremsendte anpartshaverfortegnelse, at [klager] tegnede nominelt 1.170.000 kr. ved kapitalforhøjelsen i [virksomhed1] ApS den 18. december 2014. Der er fundet dokumentation for indbetalinger af 1.120.000 kr. ud af de 1.170.000 kr. Indbetaling af de 1.170.000 kr. er sket som udlån til [virksomhed1] ApS i form af 3 bankoverførsler. Som dokumentation er vedlagt kontoudtog. Indbetalingerne kan specificeres som følgende: 28.03.2011 220.000,00 20.12.2011 150.000,00 21.02.2014 750.000,00 I alt 1.120.000,00 At de pågældende udlån til [virksomhed1] ApS indgår i kapitalforhøjelsen den 18. december 2014, godtgøres af Årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2014, herunder sammenligningstallene for 2013. Således fremgår det af Årsrapporten for [virksomhed1] for 2014, at anden gæld ultimo 2013 udgjorde 561.502 kr., mens anden gæld ultimo 2014 alene udgjorde 79.465 kr. Med andre ord rummes udlån på 220.000 kr. og 150.000 kr. i anden gæld ultimo 2013 på 561.502 kr., mens hverken disse beløb eller udlånet på 750.000 kr. kan indgå i anden gæld ultimo 2014, idet anden gælden på dette tidspunkt kun udgjorde 79.465 kr. At ingen del af de anførte lån er indfriet helt eller delvist inden kapitalforhøjelsen den 18. december 2014, dokumenteres via vedlagte kontoudtog. Som dokumentation for anskaffelsessummen vedr. kapitalforhøjelsen den 18. december 2014 foreligger der: • Protokollat, hvoraf det fremgår, at kapitalen er forhøjet med 1.270.000 kr. • Revideret Årsrapport for 2014, hvoraf det fremgår, at der er gennemført en kapitalforhøjelse. • Kapitalforhøjelsen er registeret hos Erhvervsstyrelsen. • Anpartshaverfortegnelse, hvoraf det fremgår, at kapitalen er forhøjet med 1.270.000 kr., og at [klager] har tegnede nominelt 1.170.000 kr. • Kontoudtog, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at der er tale om overførsler /udlån til [virksomhed1] ApS. • Kontoudtog, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at der ikke er sket helt eller delvis indfrielse af de foreliggende lån forud for tidspunktet for kapitalforhøjelsen Principalt gøres det sammenfattende gældende, at det er godtgjort, at [klager] skal have fradrag for 1.170.000 kr. som anskaffelsessum i avance-/tabsopgørelsen, subsidiært at det er dokumenteret, at [klager] har foretaget indbetalinger på 1.120.000 kr., der er konverteret til kapital, og at der derfor som minimum skal indrømmes fradrag for 1.120.000 kr. som anskaffelsessum i avance-/tabsopgørelsen. Kapitalforhøjelsen i 2018 Med henblik på at godtgøre indbetalingerne til [virksomhed1] ApS forud for gældskonverteringen i 2018 vedlægges kopi af udkast til stævning. Heri fremgår årsagen til, at indbetalingerne til [virksomhed1] ApS ikke er foretaget direkte fra [klager] til [virksomhed1] ApS.” Af de fremlagte kontoudtog fremgår bl.a. vedrørende klagerens konto [kontonr.1], at der den 28. marts 2011 blev overført 220.000 kr. til selskabet. Ved overførslen er der anført ”lån til [virksomhed1]”. Vedrørende klagerens konto [kontonr.2] fremgår bl.a., at der blev overført 150.000 kr. til selskabet den 20. december 2011. Der er i forbindelse med overførslen anført ”lån til [virksomhed1]”. Ved en overførsel fra kontoen den 21. februar 2014 på 750.000 kr. til selskabet er der anført ”lån til lastbiler”. Af årsrapporten for selskabet for indkomståret 2014 fremgår, at posten ”anden gæld” udgjorde 561.502 kr. ultimo 2013 og 79.465 kr. ultimo 2014. Det fremgår af det fremlagte udkast til stævning, at [virksomhed2] v/[klager] indstævner [person3]. Af udkastet fremgår, at sagsøgte skal tilpligtes at betale 817.303,81 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente til sagsøger. Der fremgår desuden bl.a. følgende af udkastet: ”(…) Sagsøgte har gennem flere år, herunder årene 2015-2018, forestået regnskab og selvangivelse for sagsøger. Derudover har sagsøger (overstreget) forestået bogføring for selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], som blev opløst efter konkurs den 11. maj 2021. I dette selskab var sagsøgte registreret som direktør i perioden 1. marts 2014 til 14. februar 2019, mens [klager] s rolle i selskabet alene var som investor. [virksomhed1] ApS har i hele sin levetid haft c/o adresse på sagsøgtes private adresse. Som bilag 2 fremlægges fuldstændigt udskrift fra Erhvervsstyrelsens CVR-register vedrørende [virksomhed1] ApS. I forbindelse med, at sagsøgte forestod regnskab og selvangivelse for sagsøger, havde sagsøgte fuldmagt til sagsøgers skatteopgørelser, skatteindberetninger samt fuldmagt til bankkonto med registrerings- og kontonummer [kontonr.3] og bankkonto med registrerings- og kontonummer [kontonr.4]. Dette skete ved brug af NemID. Fra de nævnte konti har sagsøgte blandt andet hævet beløb med forklaring til sagsøger om, at der skulle betales moms og/eller skat. Sagsøger kunne imidlertid senere konstatere, at sagsøgte — i forbindelse med, at sagsøgte forestod regnskab og selvangivelse mv. — hævede beløb fra sagsøgers konto, og overførte beløbene til sagsøgtes egen private bankkonto med registrerings- og kontonummer [kontonr.5] uden sagsøgers accept eller viden Derudover blev der desuden videreoverført beløb til [virksomhed1] ApS (…) Efter sagens oplysninger kan det lægges til grund, at konto [kontonr.5] i [finans2] tilhører sagsøgte, og efter sagens oplysninger kan det ligeledes lægges til grund, at sagsøgte ikke har ønsket at udlevere et kontoudtog på denne konto. Sagsøgte har tilmed oplyst, at kontoen er sagsøgtes private konto. [revisionsfirma2] v/[person8], CVR-nr. [...2], har bistået sagsøger med at klarlægge hævningerne fra sagsøgers konti, og har i en opgørelse af den 28. november 2021 klarlagt, hvilke beløb, der er hævet fra sagsøgers konti samt hvor disse beløb er endt. (…) Der er derfor i perioden overført netto kr. 3.000.671 fra sagsøgers konto i [finans1] til sagsøgtes private konto i [finans2]. (…) I øvrigt bemærker revisor, at sagsøger har oplyst, at han i perioden ville deltage i finansiering af [virksomhed1] ApS. På baggrund af årsregnskaber fra 2016 og 2017 for [virksomhed1] ApS er der en mellemregning på i alt kr. 1.169.068 med selskabsdeltager. (…) Efter det oplyste er midler anvendt til en gældskonvertering i selskabet [virksomhed1] ApS. (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(…) Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Der er udbedt dokumentation for overførsel af beløbet på de 1.270.000 kr. som skulle udgøre den anførte kapitalforhøjelse pr. 18. december 2014. Denne dokumentation er ikke modtaget. Yderligere er der angivet en kapitalforhøjelse ved en gældskonvertering på 1.100.000 kr. pr. 19. december 2018. Den anført gæld er ligeledes ikke dokumenteret. Formelt Dr er ikke modtaget dokumentation i sagen for diverse kapitalforhøjelser, disse er således ikke lagt til grund i den skattemæssige behandling af sagen. Der er således anvendt de anskaffelsessummer, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen. Klagers andel af anskaffelsessummen er opgjort til 55% og ved beregning af afståelsessummen er anvendt kurs 1. Reglerne som ligger til grund for opgørelsen, findes i følgende §'er i aktieavancebeskatningsloven: §1 §13, stk. 1 § 23, stk. 1 § 24, stk. 1 § 26, stk. 2 Materielt Sagen handler om hvorvidt at det skattemæssigt kan anerkendes, at der er foretaget og gennemført kapitalforhøjelse ved faktuel indbetaling. Yderligere angår sagen spørgsmålet om det skattemæssigt kan lægges til grund, at der efterfølgende var tale om en kapitalforhøjelse gennemført gældkonvertering. Det påståede tilgodehavende hos selskabet er ikke dokumenteret, således kan gældskonverteringen ikke lægges til grund i sagen og kan således ikke godkendes skattemæssigt som foretaget. Vi har vurderet sagens oplysninger, og vi er kommet frem til, at nedenstående beløb / anskaffelsessum for anparterne skal lægges til grund for den skattemæssige opgørelse: Anskaffelsessummen for anparter overdraget fra [person2] og fra [person1] anses at udgøre 0 kr. Tabet for Klager kan opgøres således: Anskaffelsessum (55% af 30.000 kr.) = 16.500,00 Kr. Afståelsessum (kurs 1 er faktuelt anvendt) = 1.347,50 Kr. Godkendt tab udgør = 15.152,50 Kr. Den yderligere forhøjelse beregnet af Skatteankestyrelsen tiltrædes og er beregnet således: Tidligere opgjort og godkendt tab 38.252,50 kr. Godkendt tab jf. ovenfor 15.152,50 kr. Yderligere forhøjelse = 23.100,00 kr. Det ovenfor godkendte tab som er opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 13 og samme lovs § 26, stk. 2, medfører således en ændring i forhold til tidligere opgørelse og afgørelse fra Skattestyrelsen. (…)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”Bemærkninger Ved bl.a. kontoudtog fra [finans1] er der uploadet dokumentation for, at [klager] s har foretaget indbetalinger for i alt 1.120.000 kr. til [virksomhed1] ApS, der er konverteret til kapital, og at der derfor som minimum skal indrømmes fradrag for 1.120.000 kr. som anskaffelsessum i avance-/tabsopgørelsen. Skattestyrelsen ses ikke umiddelbart at forholde sig til den fremsendte dokumentation, herunder begrundelsen for, at der ved avance-/tabsopgørelsen ikke er taget hensyn til den fremsendte dokumentation. (…)” Indlæg under retsmødet Repræsentanten nedlagde endelig påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 621.005 kr. Subsidiært, at aktieindkomsten nedsættes med 606.695 kr. Mere subsidiært, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 567.533 kr. og mest subsidiært, at aktieindkomsten nedsættes med 554.442 kr. Repræsentanten anførte, for så vidt angår gældskonverteringen i 2018, at der er foretaget en kursregulering henset til det efterfølgende salg af anparterne for 1 kr. Det forfølges derfor ikke nærmere. I avanceopgørelsen er kapitalforhøjelsen ved gældskonverteringen i 2018 medtaget til 1.100 kr. Repræsentanten henviste til, at det fremgår af beslutningsreferat af 18. december 2014, at der er gennemført en kapitalforhøjelse, og at der er indbetalt 1.270.000 kr. til selskabet. Dette stemmer overens med selskabets anpartskapital, som er angivet til 1.350.000 kr. Kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens system og fremgår af CVR-registeret. Der foreligger således objektive kendsgerninger, der understøtter, at der skat en indbetaling ved gældskonverteringen til selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Der er sket selskabsretlig registrering af kapitalforhøjelsen, hvorfor den er gyldig. Repræsentanten henviste til årsrapporten, og til at der var tale om et revideret regnskab. Ud fra balancen kan det konstateres, at passiver og aktiver stemmer overens. Repræsentanten oplyste, at man ikke har adgang til selskabets underliggende bogføring, der danner grundlag for årsrapporten. Det fremgår af fremlagte kontoudtog, at klageren har lånt penge til selskabet ved overførsler på henholdsvis 220.000 kr., 250.000 kr. og 750.000 kr. De to første overførsler indgår i posten ”anden gæld” på 561.502 kr. ultimo 2013. De 750.000 kr. kan ikke indeholdes i ” anden gæld” ultimo 2014 på 79.465 kr. Der kan således dokumenteres udlån for i alt 1.120.000 kr. Ud fra going concern princippet er kursen opgjort til 100, hvilket er lagt til grund i den principielle og subsidiære påstand. Hvis man henser til egenkapitalen, og at der er overført et negativt resultat, sammenholdt med at gældskonverteringen sker den 18. december 2014, kan fordringens kurs beregnes til ca. 91. På dette grundlag har repræsentanten foretaget nye beregninger af avancen, som kommer til udryk ved repræsentantens 3. og 4. påstand. Repræsentanten anførte herefter, at det er dokumenteret, at der er gennemført og registreret en kapitalforhøjelse, og at indbetalingen i den forbindelse er sket ved en gældskonvertering. Skattestyrelsen anførte bl.a., at oplysningerne vedrørende ejerforholdene ved stiftelsen fra anpartshaverfortegnelsen er lagt til grund. Uenigheden vedrører de to kapitalforhøjelser. Et beslutningsreferat er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der er foretaget en kapitalforhøjelse, og at der er sket betaling. Skattestyrelsen påpegede, at der forgæves er anmodet om yderligere oplysninger og dokumentation for tilgodehavendet. Det er hverken sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er et tilgodehavende på 1.120.000 kr. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår opgørelsen af klagerens fradrag for tab ved salg af anparter i selskabet. Retsgrundlaget Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1: ”(…) tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.” Der fremgår følgende af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1: ”Tab ved afståelse af aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (…)” Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, fremgår: ”Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).” Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, fastslår: ”Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.” Der fremgår følgende af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2: ”Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. (…)” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger oplysningerne fra den fremlagte anpartshaverfortegnelse til grund. Ifølge anpartsfortegnelsen udgjorde klagerens ejerandel 37,50 % ved stiftelsen af selskabet den 20. januar 2011. Klagerens anskaffelsessum kan herefter opgøres til 30.000 kr. (37,50 % af 80.000 kr.). Det er oplyst, at der blev foretaget en kapitalforhøjelse på 1.270.000 kr. i selskabet den 18. december 2014. Der blev i den forbindelse afholdt en ekstraordinær generalforsamling, og selskabets vedtægter blev ændret. Der er fremlagt et beslutningsreferat. Landsskatteretten finder, at det ikke ved fremlæggelse af et beslutningsreferat er tilstrækkeligt godtgjort, at der er foretaget en kapitalforhøjelse på 1.270.000 kr. i selskabet den 18. december 2014. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er overført 1.270.000 kr. til selskabet. Det fremlagte kontoudtog ændrer ikke herpå. Overførslerne på henholdsvis 220.000 kr. og 150.000 kr. i 2011 og overførslen på 750.000 kr. den 21. februar 2014 foreligger før beslutningen om kapitalforhøjelsen den 18. december 2014. Det er heller ikke godtgjort, at der skulle være foretaget en kapitalforhøjelse den 18. december 2014 ved en gældskonvertering. Ifølge det oplyste var der en kapitalforhøjelse på 1.100.000 kr. den 19. december 2018 i selskabet. Der blev i den forbindelse afholdt en ekstraordinær generalforsamling, og selskabets vedtægter blev ændret. Det fremgår heraf, at selskabets kapital blev forhøjet ved en gældskonvertering af gæld til klageren. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2017, at ”gæld til virksomhedsdeltager og ledelse” udgjorde 1.169.068 kr. pr. 31. december 2017. Klageren har på trods af anmodning herom ikke fremlagt dokumentation for klagerens tilgodehavende hos selskabet. Landsskatteretten finder derfor, at det hverken er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at klageren havde et tilgodehavende på 1.100.000 kr. hos selskabet, som blev gældskonverteret ved en kapitalforhøjelse den 19. december 2018. Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens anskaffelsessum udgjorde 0 kr. ved overdragelsen af anparter i selskabet fra [person2] og [person1] til klageren. Herefter var klageren eneejer af selskabet, og hans samlede anskaffelsessum kan opgøres til 30.000 kr. Klageren solgte 55 % af anparterne i selskabet til [person5] den 27. december 2018 til kurs 1. Klagerens afståelsessum udgjorde således 1.347,50 kr. Klagerens anskaffelsessum for 55 % af hans anparter udgjorde 16.500 kr. (55 % af 30.000 kr.). Klagerens tab på anparterne kan herefter opgøres til 15.152,50 kr. (16.500 kr. - 1.347,50 kr.), som der kan godkendes fradrag for i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1. Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse godkendt fradrag for tab med 38.252,50 kr. Landsskatteretten forhøjer derfor klagerens aktieindkomst med yderligere 23.100 kr. (38.252,50 kr. - 15.152,50 kr.).