Gasafgiftsgodtgørelse hjemvist efter nye målerdata for procesforbrug

Journalnr. 19-0074211 Skattestyrelsen har opkrævet 3.424 kr. i for meget godtgjort gasafgift for 2016, idet selskabet kun kan få afgiftsgodtgørelse af den forbrugte gas, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 1. Landsskatteretten hjemviser fastsættelsen af gasafgiftsgodtgørelsen til fornyet behandling og afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] A/S (herefter selskabet) er en medicinalvirksomhed, som producerer medicin og farmaceutiske præparater. Selskabet har været momsregistreret siden den 1. april 1971 og afregner moms månedligt. Selskabet anvender gas i to dampkedler på lokationen i [by1] og [by2]. Gasforbruget måles og logges automatisk i systemet [virksomhed1]. Selskabet har opgjort den godtgørelsesberettigede andel af gasforbruget i 2016 med udgangspunkt i et samlet procesforbrug på 10.338.124 kWh. Selskabet har indberettet en del af godtgørelsen for 2016 sammen med momsangivelsen for februar 2017. Det drejer sig om et beløb på 548.340 kr. Skattestyrelsen har kontrolleret selskabets energi- og miljøafgifter for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2017, herunder ved kontrolbesøg den 10. maj 2017, den 18. oktober 2017 og den 8. maj 2018 og ved gennemgang af bilagsmateriale. Ved den påklagede afgørelse af 22. maj 2019 har Skattestyrelsen nedsat selskabets gasafgiftsgodtgørelse med 3.424 kr. for 2016. Ved afgørelse af 23. oktober 2019 har Skattestyrelsen nedsat selskabets gasafgiftsgodtgørelse for 2017 med 411.974 kr. Skattestyrelsen har hverken ved den påklagede afgørelse af 22. maj 2019 eller ved afgørelsen af 23. oktober 2019 anerkendt, at selskabet er berettiget til gasafgiftsgodtgørelse vedrørende selskabets fulde procesforbrug i 2016. Det skyldes, at der ikke i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling er blevet fremlagt de nødvendige målinger for 2016. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af andelen af selskabets godtgørelsesberettigede gasforbrug i 2016 anvendt oplysninger fra selskabets regneark, fanebladet ”2016 (rap)”, hvorefter antallet af kWh anvendt til proces for hvert af årets 12 måneder kan sammentælles til 7.620.174 kWh. I forbindelse med klagesagsbehandlingen har selskabet fremlagt data fra [virksomhed1] med månedlige målerudtræk af selskabets procesforbrug i 2016, som ikke tidligere er blevet fremlagt over for Skattestyrelsen. Materialet viser, at det samlede målte procesforbrug i 2016 udgjorde 10.338.124 kWh. Selskabet har anført, at den beløbsmæssige forskel mellem godtgørelsen vedrørende det målte procesforbrug og det procesforbrug, som Skattestyrelsen har anerkendt for 2016, udgør 548.340 kr. Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagsbehandlingen udtalt, at Skattestyrelsen ikke på grundlag af det indsendte materiale kan vurdere, om selskabet er berettiget til den yderligere godtgørelse, som rådgiver har opgjort. For at kunne vurdere det, vil det være nødvendigt med en ny sagsbehandling i Skattestyrelsen, hvor der nærmere redegøres for, hvordan de forskellige rapporter genereres og hvordan de forskellige differencer fremkommer, herunder hvorfra de i regnearket oplyste forbrug for de enkelte måneder kommer. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har opkrævet 3.424 kr. i for meget godtgjort gasafgift for 2016, idet selskabet kun kan få afgiftsgodtgørelse af den forbrugte gas, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 1. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”... Vores bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen opkræver 3.424 kr. i for meget modtaget godtgørelse af gasafgift, jf. opkrævningsloven § 5, stk. 1. Da selskabet kun kan få godtgørelse af den forbrugte gas, jf. gasafgiftsloven § 10, stk. 1, har vi konstateret, at I har indberettet 3.424 kr. for meget i godtgørelse af gasafgift, jf. punkt 1.5 Ny beløbsmæssig opgørelse. For yderligere begrundelse se under punkt 1.4.2. … 1.4.2 Vores bemærkninger til jeres bemærkninger 1.4.2.1 Virkningsgrad Ud fra SKATs tidligere kontrol af godtgørelse af energiafgifter foretaget i 2015, kan det ikke udelukkes, at selskabet kan have en berettiget forventning om, at opgørelsesmetoden er accepteret. Ved den tidligere kontrol har selskabet ikke tydeligt fået at vide, at opgørelsesmetoden med en virkningsgrad på 90 ikke kan accepteres. Vi meddeler imidlertid selskabet og dets rådgiver ved et møde den 18. oktober 2017 hos selskabet, at opgørelsesmetoden med en virkningsgrad på 90 ikke kan accepteres. 1. 4.2.2 Antal kWh anvendt til proces ifølge selskabets regneark Under dette punkt har vi anført 7.620.174 kWh, hentet fra selskabets regneark for 2016, faneblad ”2016 (rap)”. Dette tal består af en sammentælling af antal kWh anvendt til proces for hver af årets 12 måneder: Måned Antal kWh Januar 903.926 Februar 679.321 Marts 475.556 April 816.801 Maj 691.789 Juni 610.458 Juli 436.359 August 112.683 September 400.992 Oktober 816.591 November 846.635 December 829.063 I alt 7.620.174 I faneblad ”Jan act.” er der ikke anført noget forbrug, så forbruget er hentet fra faneblad ”Jan est.”, som formodes at være et estimat for januar måned. Selskabets rådgiver gør opmærksom på, at det skal være 10.338.124 kWh hentet fra selskabets regneark, faneblad ”2016 (rerun)”. I dette faneblad er kun anført tallet 10.338.142 i rubrikken for ”Målt i kWh”, uden at vi kan se, hvordan tallet er sammensat. Samtidig er der ikke fremlagt aflæsninger af målerne, der måler den samlede energiproduktion og/eller energiforbruget til procesforbrug. Der mangler revisions transaktionsspor. Det eneste, der er anført, er at det er tal fra selskabets system [virksomhed1]: Kontomålere Gas proces. Dataene fra [virksomhed1] er heller ikke fremlagt. I fanebladet ”2016 (rap)” kan vi derimod se hver måneds forbrug til proces. Vi har undtagelsesvis for 2016 accepteret regnearkets månedlige noteringer af forbruget til procesformål, selv om der ikke er fremlagt aflæsninger, eller andet der dokumenterer dette. Derfor anvender vi tallet for forbrug til proces på 7.620.174 kWh. … 1. 4.2.6 Angivet gasafgift Vi har anført 2.102.817 kr. som angivet gasafgift. Det er en sammenlægning af året 2016´ 12 måneder samt en enkelt efterangivelse: Periode/måned Angivet gasafgift (kr.) Januar 232.184 Februar 199.789 Marts 148.145 April 216.933 Maj 185.154 Juni 167.558 Juli 129.104 August 64.926 September 122.596 Oktober 210.972 November 222.118 December 217.617 Efterangivelse 01012016 - 31122016 -14.279 I alt 2.102.817 Selskabets rådgiver har anført 2.651.157,24 kr. som angivet gasafgift. Der således en difference på (2.651.157 – 2.102.817) kr. = 548.340 kr. Selskabets rådgiver anfører, at det skyldes, at selskabet har lavet en manuel korrektion af godtgørelsen på 548.340 kr., der blev indberettet til Skattestyrelsen sammen med momsangivelsen for februar 2017. Denne indberetning burde rettelig være sket som efterangivelser for hver periode i året 2016 og ikke som en samlet efterangivelse i februar 2017. Vi kan derfor ikke komme til et andet resultat end at vi må anvende de 2.102.817 kr. som angivet gasafgift for 2016. … 1.5 Ny beløbsmæssig opgørelse Ny beløbsmæssig opgørelse for 2016, hvor vi har taget højde for nye faktiske forhold og rådgivers bemærkninger. Beregning af for meget angivet gasafgift 2016 Vedr. [by1] År 2016 Reguleret forbrug kedel 1 (Nm3) ifølge gasregning (årsopgørelse fra [virksomhed2]) 808.711,00 Reguleret forbrug kedel 2 (Nm3) 2.047.505,00 Reguleret forbrug kedel 1 og 2 i alt (Nm3) 2.856.216,00 Omregnings gange faktor ved omregning til antal kWh ifølge "Diamanten" 11 Virkningsgrad 0,90 Omregnet til kWh (= total forbrug) 28.276.538,40 Antal kWh anvendt til proces ifølge selskabets regneark 7.620.174,00 Beregning af procesandel i forhold til totalandel: 0,27 Gasafgift ifølge [virksomhed2] årsopgørelse (kr.) Kedel 1 1.758.946 Gasafgift ifølge [virksomhed2] årsopgørelse (kr.) Kedel 2 4.453.323 Gasafgift ifølge [virksomhed2] årsopgørelse (kr.) Kedel 1 og 2 6.212.269 Procesandel af årsopgørelses gasafgift 1.674.128,92 Procesafgiftssats i procent (%) 8,19% Procesafgiftsandelen (kr.) 137.111,16 Procesandel renset for procesafgift = godtgørelsesberettiget andel af gasafgift vedr. alm. proces i [by1] 1.537.017,76 Rumvarme, varmt vand og komfortkøling, som der ikke er godtgørelse for, skal der korrigeres for vedr. [by1] (der er intet vedr. gasafgift for [by2], da rumvarme, varmt vand og komfortkøling for [by2] kun kommer fra elektricitet og dermed elafgift. Selska-bet har angivet denne delvise godtgørelse.) Varmt vand bygning Z3.0.01.0 - 42042 - Måler 1 ifølge selskabets regneark 7.754,01 Varmt vand bygning S4.0.01.0 - 42042 - Måler 3 ifølge selskabets regneark 23.262,03 Varme bygning Z3.0.01.0 - 42042 - Måler 2 ifølge selskabets regneark 67.680,00 Rumvarme mv. i alt vedr. [by1] afrundet til hele kroner 98.696,04 Alm. proces i alt fra [by1] (kr.) 1.537.017,76 Rumvarme mv. i alt fra [by1] (kr.) indeholdt i procesmålingen 98.696,04 Gasafgift i alt fra [by1] (kr.) 1.438.321,72 Vedr. [by2] Den godtgørelsesberettigede gasafgift vedr. [by2] hvor procesafgiften er blevet modregnet ifølge selskabets regneark (kr.) 661.070,97 Vedr. [by1] og [by2] Gasafgift i alt fra [by1] 1.438.321,72 Gasafgift i alt fra [by2] 661.070,97 Gasafgift i alt fra [by1] og [by2] 2.099.392,69 Angivet gasafgift 2.102.817,00 For meget angivet gasafgift vedr. alm. proces for både [by1] og [by2] 3.424 Opgørelsen bygger på  Selskabets egne registreringer i de Excel regneark, som vi har fået tilsendt den 24. november 2017. Gasregninger fra [virksomhed2]. Angivet gasafgift. Nye faktiske forhold i forhold til i forslaget. Bemærkninger fra selskabets rådgiver. Vi har lavet denne opgørelse, da det ikke har været muligt at foretage en egentlig afstemning af det angivne med det faktiske. Ud fra gasselskabet [virksomhed2]s fakturaer til selskabet har vi indtastet selskabets gasforbrug for [by1] for år 2016. [virksomhed2] oplyser, at der er tale om forbrug, som er reguleret for tryk, temperatur og brændværdi (m3), svarende til Nm3. Derfor indtaster vi forbruget i Nm3 i skemaet. Det er udgangspunktet for det efterfølgende. Dette forbrug omregner vi til kWh via en omregningsfaktor på 11, som vi ganger med. Omregningsfaktoren er den omregningsfaktor, som anvendes indenfor fysikken/kemien til dette formål. Herved får vi forbruget af gas i kWh. Dette forbrug korrigeres ved, at vi ganger med virkningsgraden på 90, som vi for 2016 accepterer, fordi det ud fra, hvad der ligger fra den tidligere kontrol, ikke kan udelukkes, at selskabet kan have en berettiget forventning om, at opgørelsesmetoden er accepteret. Dernæst indtaster vi tal fra selskabets regneark for forbrug af antal kWh på 7.260,174, som selskabet anvender til proces. Og ud fra det beregner vi, hvor meget procesandelen udgør af det samlede forbrug af gas – procesandel i forhold til totalandel. Opgørelsen for 2016 indeholder opgørelser for alle 12 måneder. Bortset fra januar måned er forbruget i de enkelte måneder anført. Januar er af virksomheden sat til et større beløb end de øvrige måneder. Virksomheden har ikke fremlagt måledata, hvorfor vi undtagelsesvis har accepteret forbruget ifølge de månedlige opgørelser. Procesforbruget på 10.338.142 kWh stemmer ikke overens med de månedlige opgørelser, og er ikke på anden måde underbygget af måleraflæsninger eller anden dokumentation. Vi har dog undtagelsesvis godkendt de månedlige opgørelser. Den tilfakturerede gasafgift oplyst af [virksomhed2] på deres årsfakturaer til selskabet er indtastet i skemaet. Procesandelen ganges ind i de tilfakturerede gasafgifter, hvorved vi får beregnet selskabets procesandel i kroner. Dette beløb reducerer vi med procesafgiften på 8,19% for 2016. Det bemærkes, at vi i forslaget fejlagtigt havde skrevet 8,26% i stedet for 8.19%, idet vi havde kommet til at tage satsen for 2015 i stedet for satsen for 2016, jf. punkt 1.4.2.3. Herefter har vi procesandel renset for procesafgift, som er den godtgørelsesberettigede andel af gasafgift vedr. almindelig proces i [by1]. Dernæst korrigeres for rumvarme, varmt vand og komfortkøling (stadig kun for [by1]), som der ikke er godtgørelse for, jf. gasafgiftsloven § 10, stk. 4. Her anvender vi tallene fra selskabets egne regneark og sætter ind i skemaet. Beløbet herfor udgør 98.696,04 kr., som fratrækkes procesandelen. Det bemærkes, at vi har rettet vores forkert indtastede tal for varmt vand i bygning S4.0.01.0 – 42042 – Måler 3 ifølge selskabets regneark på 23.252,03 kr. til 23.262,03 kr. iht. rådgivers bemærkninger til forslag, jf. punkt 1.4.2.3. Herved fremkommer gasafgift i alt fra [by1] på 1.438.321,72 kr. i 2016. Herefter indtastes tallene for [by2], hvor vi anvender tallene fra selskabets egne regneark. Sluttelig lægges gasafgift for [by1] sammen med gasafgift for [by2], hvorved vi får den totale gasafgift for selskabet, som sammenholdes med den angivne gasafgift. Det bemærkes, at vi i forslaget anførte 2.102.817 kr. i angivet gasafgift for 2016, hvilket rådgiver i sine bemærkninger til forlag til afgørelse mente var forkert. Rådgiver mente, at det skulle være 2.651.157,24 kr., fordi vi skulle have anvendt et forkert faneblad i selskabets regneark, jf. punkt 1.4.2.6. Rådgiver anfører, at selskabet har korrigeret herfor ved at angive yderligere 548.340 kr. i februar 2017. Således konstaterer vi, at der er angivet for meget gasafgift med i alt 3.424 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 29. oktober 2019 udtalt følgende: ”… Ad [revisionsfirma1]s påstande … Ad primær påstand Skattestyrelsen mener, at [klager] A/S har fået godtgørelse af gasafgift for året 2016 i det omfang, som selskabet har ret til, hverken mere eller mindre. … Derfor mener Skattestyrelsen også, at vi har truffet afgørelse på et oplyst grundlag. Ad [revisionsfirma1]s anbringender Punkt A Først vil vi påpege, at der hele 4 gange anføres ordet ”elforbrug”. Vi formoder dog, at der er tale om en skrivefejl fra rådgivers side, idet der må være tale om gasforbrug. Rådgiver anfægter Skattestyrelsens opgørelse af gasforbrug, som vi i afgørelsen har anført til at være 7.620.174 kWh, fordi rådgiver mener, at gasforbruget er 10.338.124 kWh. Rådgiver skriver, at grunden hertil er, at vi bruger de faktiske målerdata om selskabets gasforbrug i regnearkets fane ”rerun” for [by2], da der her er et revisionsspor, medens vi for [by1] sitets vedkommende ikke bruger de faktiske målerdata i regnearket ”rerun”, da vi ikke mener der hér er et revisionsspor. Rådgiver skriver følgende: ”et dokumenterbart elforbrug på 2.717.968 kWh medtages ikke i Skattestyrelsens opgørelse.” I underpunkt a. skriver rådgiver, at Skattestyrelsen henviser til, at der ikke er dokumenteret aflæsninger eller data fra [virksomhed1]. Efter rådgivers opfattelse er der vist de samme data for begge sites, hvorfor rådgiver er uforstående over for Skattestyrelsens argumentation for at bruge ”rerun” for [by2], men ikke for [by1]. Skattestyrelsens bemærkninger til rådgivers påstande og anbringender. A1 [by2] For [by2] udviser faneblad ”2016 rap” et forbrug af gas på 331.046 Nm3, hvor fanebladet ”2016 rerun” udviser et forbrug af gas på 331.054 Nm3. For [by2]s vedkommende er der således kun en meget lille difference mellem de to faneblade på 8 Nm3 vedr. forbrug af gas. For [by2]s vedkommende udgør differencen 0,002%. Vi har imidlertid ikke accepteret fanebladet ”2016 rerun” for [by2], som rådgiver anfører. Vi har ikke foretaget revision af [by2]. Da differencen er så forholdsvis lille, har vi dog blot accepteret den indberettede gasafgift i alt for [by2] på 661.070,29 kr., hentet fra fanebladet ”2016 rerun”, uden at gøre yderligere herved. Den indberettede gasafgift for [by2] udgør ifølge faneblad ”2016 rap” 661.055,00 kr., så differencen mellem de to faneblade er nærmest ubetydelig. A2 [by1] For [by1]s vedkommende er der derimod tale om en meget stor difference i forbruget af gas på 3.077.950 kWh mellem det, som rådgiver anfører på 10.338.124 kWh fra fanebladet ”2016 rerun” og det, som Skattestyrelsen anfører på 7.260.174 kWh fra fanebladet ”2016 rap”. For [by1]s vedkommende udgør differencen således hele 30 %. Intet i det fremlagte materiale dokumenterer, at forbruget skulle være over 10 mio. Nm3, som anført af rådgiver. Vi har ikke modtaget nogen form for målinger (kun omregninger). Som vi skrev i afsnit ”1.4.2.2 Antal kWh anvendt til proces ifølge selskabets regneark” i vores afgørelse af 22. maj 2019 mangler der dokumentation og revisionsspor: … Skattestyrelsen har flere gange anmodet om dataene fra [virksomhed1], men vi har ikke modtaget disse. Punkt B I dette punkt anfægter rådgiver, at vi ikke vil anerkende og medregne virksomhedens efterangivelse af gasafgift på 548.340 kr. for 2016. Rådgiver informerer om, at efterangivelsen er medregnet som en del af den gasafgift, som er indberettet via momsangivelsen for februar 2017. Vi har ikke kunnet se, at der er tale om en efterangivelse af elafgift for 2016 på 548.340 kr., som skulle være indberettet som en del af elafgiften for februar 2017. Vi kan se, at elafgiften for februar 2017 er indberettet med 9.034.305 kr., og at der ikke er afgivet nogen efterangivelse af elafgift for februar 2017. Så de 548.340 kr. er indeholdt i beløbet på 9.034.340 kr. Vi må pointere vigtigheden af, at eventuelle reguleringer bliver foretaget som efterangivelser, som indberettes for hver periode, som de hører til, altså at der sker en korrekt periodisering. Hvis det var sket i dette tilfælde, så havde vi ikke haft dette problem. Rent afstemningsmæssigt bliver vi derfor nødt til at fastholde indberetningstidspunktet og vores opgørelse af det indberettede beløb for godtgørelse af elafgift for 2016 til at være 7.260.174 kr. Differencen vil udlignes ved afstemning henover årene. Der vil således være tale om en periodeforskydning. Indberetningstidspunktet må fastholdes – rent afstemningsmæssigt. Punkt C Under dette punkt påpeger rådgiver, at de ikke er enige i, at vi bruger en procentsats til beregning af den godtgørelsesberettigede andel. Rådgiver skriver, at procesforbruget er målt, hvorfor der ikke skal bruges en procentsats til fordeling af forbruget. Desuden skriver rådgiver, at vi har anvendt beregningsmetoden uden at henvise til den korrekte hjemmel på trods af, at de har anmodet om rette lovhjemmel i bemærkninger til forslag til afgørelse. Som skrevet øverst side 18 i vores afgørelse, så har vi lavet vores opgørelse, da det ikke har været muligt at foretage en egentlig afstemning af det angivne med det faktiske. Så vidt vi kan se, så har rådgiver ikke bedt om at vi indberetter en lovhjemmel til at foretage denne opgørelse. Af selskabets regnearksopgørelser af den godtgørelsesberettigede gasafgift fremgår det, at selskabet har et felt til samlet faktureret gasforbrug, hvor det er skrevet, at det er indkøb ifølge faktura. Problemet er bare, at denne rubrik ikke er udfyldt for nogen af årets måneder eller hele året. Vi foretager derfor en beregning af, hvor stor en andel procesforbruget af gas udgør af det samlede forbrug af gas. Det gør vi ud fra gasselskabets fakturaer for det samlede gasforbrug til selskabet. Dette forbrug er korrigeret for tryk, temperatur og brændværdi, så der er derfor tale om selskabets totale forbrug af gas i Nm3, som vi omregner til kWh (28.276.538,40). Selskabets antal kWh anvendt til proces ifølge selskabets regneark er 7.620.174 kWh, hvilket via forholdsregning kan beregnes til at udgøre 27%. Beregningerne fremgår af vores afgørelse af 22. maj 2019 i afsnit 1.5 Ny beløbsmæssig opgørelse. Punkt D a. Rådgiver skriver, at de ikke mener, at det er korrekt, når vi beskriver, at vi på mødet den 18. oktober 2017 har oplyst, at vi ikke godkender opgørelsesmetoden med en virkningsgrad på 90. Rådgiver skriver desuden, at det heller ikke fremgår af det mødereferat, som Skattestyrelsen selv har udarbejdet. Vi er ikke klar over hvilket referat der henvises til. Ifølge vores noteringer, mener vi, at der ved mødet den 18. oktober 2017 blev oplyst herom. Ifølge vores mødereferat fra mødet fremgår bl.a. følgende: ” [person1] siger, at det tyder på at virksomheden har beregnet sig frem til den mængde der bruges til fyret. Hvis der er flere fyr, skal gasforbruget i det enkelte fyr måles, når en del af energien bruges til ikke fradragsberettigede formål. Regel: Man kan jf. hedtvandsreglen i gasafgiftsloven kun beregne baglæns til energiforbrug til ikke godtgørelsesberettigede formål. Virksomheden har beregnet gas jf. denne regel til procesforbrug.” Det bemærkes, at [person1] er en forkortelse for navnet på en af Skattestyrelsens deltagere på mødet […]. b. Som vi har skrevet i vores afgørelse af 22. maj 2019, så kan det, ud fra SKATs tidligere kontrol af godtgørelse af energiafgifter foretaget i 2015, ikke udelukkes, at selskabet kan have en berettiget forventning om, at opgørelsen er accepteret. Det er så meddelt selskabet og dets rådgiver på mødet den 18. oktober 2017, at opgørelsesmetoden med en virkningsgrad på 90 ikke kan accepteres. c. Vi anerkender, at det er almindeligt at anvende en virkningsgrad på 90 i forbindelse med omregninger mellem enheder, men i dette tilfælde kan denne opgørelsesmetode ikke anvendes, da den som sagt kun kan anvendes i de tilfælde, hvor man skal beregne den ikke godtgørelsesberettigede mængde, jf. gasafgiftsloven § 10, stk. 5, nr. 4 Punkt E Som vi anførte ovenfor, så kan det, ud fra SKATs tidligere kontrol af godtgørelse af energiafgifter foretaget i 2015, ikke udelukkes, at selskabet kan have en berettiget forventning om, at opgørelsen er accepteret. Og som anført under punkt D, underpunkt c, så har vi ved mødet den 18. oktober 2017 informeret såvel selskabet som rådgiver herom samt om, at opgørelsesmetoden med en virkningsgrad på 90 ikke kan accepteres. Afsluttende bemærkninger Det skal præciseres, at vi for 2016 har opgjort det ud fra en virkningsgrad på 90 (forventningsprincippet), hvorfor problematikken ikke har nogen betydning for 2016. …” Skattestyrelsen har som svar på en henvendelse fra Skatteankestyrelsen den 22. april 2026 udtalt: ”I har i ovennævnte sag modtaget nyt materiale, som I har bedt os om at forholde os til. Vi kan i den forbindelse oplyse, at materialet umiddelbart skønnes at have betydning for sagen. Vi kan dog ikke på grundlag af materialet vurdere, om selskabet er berettiget til den yderligere godtgørelse, som rådgiver har opgjort. For at kunne vurdere det, vil det være nødvendigt med en ny sagsbehandling, hvor der nærmere redegøres for, hvordan de forskellige rapporter genereres og hvordan de forskellige differencer fremkommer, herunder hvorfra de i regnearket oplyste forbrug for de enkelte måneder (som sagsbehandler har anvendt i sin afgørelse) kommer. Vi bemærker i den forbindelse også, at den nøje overensstemmelse mellem de oplyste aflæsninger og det i fanen rerun opgjorte beløb for 2016 ikke synes at være til stede f.s.v. tallene for 2017 (der er dog tale om mindre afvigelser – ca. 60.000 kWh for hele året).” Selskabets opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til 548.340 kr. i gasafgiftsgodtgørelse, som skal modregnes i Skattestyrelsens krav om tilbagebetaling af godtgjort gasafgift for enten 2016 eller 2017. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”… Påstande Det er vores primære påstand, at [klager] A/S ikke har modtaget godtgørelse af afgiften for det fulde forbrug af gas anvendt til proces i år 2016. … Anbringender Vores argumentation for vores påstande kan sammenfattes til følgende anbringender: Skattestyrelsen anvender de faktiske målerdata om virksomhedens elforbrug i regnearkets fane ”rerun” for [by2], idet der er et revisionsspor. Skattestyrelsen anvender ikke de faktiske målerdata i regnearket ”rerun” for [by1], da de ikke mener der er et revisionsspor. Skattestyrelsen anerkender herunder ikke at virksomhedens faktiske målte elforbrug på [by1] er på 10.338.124 kWh, men anvender i stedet et elforbrug på 7.620.174 kWh. Et dokumenterbart elforbrug på 2.717.968 kWh medtages ikke i Skattestyrelsens opgørelse. Skattestyrelsen henviser til, at der ikke er fremlagt aflæsninger eller data fra [virksomhed1]. Efter vores opfattelse er der fremlagt de samme data for begge sites, så vi er uforstående over for Skattestyrelsens argumentation for at anvende ”rerun”-fanen for [by2], men ikke for [by1]. Skattestyrelsen anfører, at der ikke er fremlagt aflæsninger eller andet, der kan dokumentere at de tal der er anført i regnearket for [by1] er korrekt. Skattestyrelsen skriver flere steder i den forbindelse, at der ikke er fremlagt aflæsninger fra [virksomhed1]. Det er vores klare opfattelse, at alt data som Skattestyrelsen har bedt om er fremlagt. Skattestyrelsen vil alene undtagelsesvist acceptere de aflæsninger der er noteret i regnearket, men har ikke anmodet om yderligere dokumentation efter vores bemærkninger til forslag til afgørelse. Skattestyrelsen vil ikke anerkende og medregne virksomhedens efterangivelse af gasafgift på 548.340 kr. for 2016, idet indberetningen blev foretaget med momsangivelsen for februar 2017. Skattestyrelsen har opgjort den angivne gasafgift for 2016 til 2.102.817 kr., men den faktiske indberetning for perioden kan opgøres til 2.651.157,24 kr. Skattestyrelsen anfører, at indberetningen rettelig burde være sket som efterangivelse for hver periode i året 2016 og ikke som en samlet efterangivelse i februar 2017. Det er vores opfattelse, at tidspunktet på indberetningen og den valgte indberetningsmåned ikke ændrer på, at forbruget vedrører 2016, hvorfor det skal medregnes i opgørelsen for 2016. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Selskabets bisidder har i forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen den 23. marts 2026 fremsendt materiale med henblik på at dokumentere de faktiske forhold. Af bisidderens henvendelse af 30. marts 2026 fremgår: ”… Vi har vedlagt følgende: - Screen prints af måleroversigter fra systemet [virksomhed1] - Excel-ark med udtræk af det målte forbrug Der er tale om materiale, som ikke tidligere er fremlagt i sagen, da Skattestyrelsen ikke har efterspurgt det, før de traf afgørelse. Problematikken blev således først inddraget i sagsbehandlingen som det allersidste og Skattestyrelsen valgte ikke at indhente yderligere, før der blev truffet afgørelse. Af materialet fremgår et revisionsspor vedrørende procesforbruget i 2016, idet forbruget er opdelt på månedsbasis med data for de enkelte perioder og viser et samlet procesforbrug i 2016 på 10.338.124 kWh. Det bemærkes, at der er en mindre difference i excel-arket.” Selskabets bisidder har den 9. juni 2026 anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… [klager] A/S bemærker, at det havde været at foretrække, hvis indstillingen indebar en godkendelse af godtgørelsen frem for en hjemvisning. Til støtte herfor nævnes bl.a. den lange sagsbehandlingstid samt, at det allerede i 2019 var tilstrækkeligt dokumenteret, at det samlede procesforbrug udgjorde 10.338.124 kWh, men at Skattestyrelsen ikke efterspurgte dette i deres sagsbehandling. [klager] A/S bemærker endeligt, at såfremt sagen hjemvises, at det præciseres, at Skattestyrelsen i hjemvisningssagen alene skal tage stilling til det fremlagte materiale, som ikke blev indhentet i forbindelse med kontrolsagen.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om selskabet er berettiget til 548.340 kr. i gasafgiftsgodtgørelse, som skal modregnes i Skattestyrelsens krav om tilbagebetaling af godtgjort gasafgift for enten 2016 eller 2017. Retsgrundlaget Af gasafgiftslovens § 10 (lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011) fremgår: ”Stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov 1) af virksomhedens mængde af forbrugt afgiftspligtigt gas, … Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5. … Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for: … 4) En forholdsmæssig del af afgiften af gas, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme som kulde og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 8, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80. …” Det fremgår af gasafgiftslovens § 12: ”Stk. 1. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 10, stk. 2, 3. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig gas, kulde og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under et. Stk. 2. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode. Stk. 3. Der ydes godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug af lageret m.v. For leverancer, der anvendes som nævnt i § 10, stk. 5, nr. 4, opgøres den tilbagebetalingsberettigede del efter reglerne i § 10, stk. 5, nr. 4. Stk. 4. Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn. Stk. 5. Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har opgjort selskabets gasafgiftsgodtgørelse for 2016 med udgangspunkt i et procesforbrug på 7.620.174 kWh. Selskabet har derimod opgjort sin gasafgiftsgodtgørelse for 2016 med udgangspunkt i et procesforbrug på 10.338.124 kWh. Ifølge sagens oplysninger er der i Skattestyrelsens opgørelse ikke taget højde for den del af selskabets gasafgiftsgodtgørelse vedrørende procesforbrug i 2016, som blev angivet via momsangivelsen i februar 2017, idet selskabet ikke havde fremlagt de nødvendige målinger. Selskabet har først under klagesagsbehandlingen fremlagt målerudtræk af procesforbruget i 2016. Skattestyrelsen har angående dette materiale udtalt, at Skattestyrelsen ikke kan vurdere, om selskabet er berettiget til den yderligere godtgørelse, som rådgiver har opgjort. For at kunne vurdere det, vil det være nødvendigt med en ny sagsbehandling i Skattestyrelsen, hvor der nærmere redegøres for, hvordan de forskellige rapporter genereres, og hvordan de forskellige differencer fremkommer. Grundlaget for den påklagede afgørelse er ændret væsentligt, idet der under klagesagsbehandlingen er fremlagt nye faktiske oplysninger, som muligvis vil kunne medføre, at selskabet er berettiget til yderligere gasafgiftsgodtgørelse for 2016, som Skattestyrelsen ikke har medregnet i sin opgørelse for hverken 2016 eller 2017. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen i første instans må foretage en fornyet fastsættelse af selskabets gasafgiftsgodtgørelse, hvorved Skattestyrelsen tager stilling til det materiale, som selskabet har fremlagt under klagesagsbehandlingen. Såfremt Skattestyrelsen finder, at det fremlagte materiale kan danne grundlag for en ny opgørelse af selskabets gasafgiftsgodtgørelse, skal Skattestyrelsen tage stilling til, om gasafgiftsgodtgørelsen skal modregnes i Skattestyrelsens krav om tilbagebetaling af gasafgiftsgodtgørelse for 2016 eller 2017. Landsskatteretten hjemviser således fastsættelsen af selskabets gasafgiftsgodtgørelse til fornyet behandling og afgørelse.