Beskatning af fri motorcykel for hovedanpartshaver nedsat efter syn og skøn

Journalnr. 17-0863813 Klagepunkt SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2011 Værdi af fri motorcykel 184.800 kr. 0 kr. Nedsættes til 89.000 kr. Indkomståret 2012 Værdi af fri motorcykel 184.800 kr. 0 kr. Nedsættes til 89.000 kr. Indkomståret 2013 Værdi af fri motorcykel 184.800 kr. 0 kr. Nedsættes til 89.000 kr. Indkomståret 2014 Værdi af fri motorcykel 184.800 kr. 0 kr. Nedsættes til 89.000 kr. Indkomståret 2015 Værdi af fri motorcykel 184.800 kr. 0 kr. Nedsættes til 89.000 kr. Faktiske oplysninger I de påklagede indkomstår var klageren den reelle ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] (herefter selskabet). Selskabets formål var at drive virksomhed med import og eksport af varer. I de påklagede indkomstår var selskabet registreret under branchekode 461400 Agenturhandel med maskine, teknisk udstyr, skibe og flyvemaskiner. Den 20. august 2009 købte selskabet en [virksomhed2] [...] med registreringsnummer [reg.nr.1] (herefter motorcyklen) for 522.087 kr. Der fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomstårene 2011-2015, at klageren ikke modtog løn fra selskabet i de pågældende indkomstår. Det fremgår desuden, at klageren var registreret som primær bruger af motorcyklen i perioden 20. august 2009 – 2. marts 2017. Det fremgår desuden, at motorcyklen var indregistreret til privat personkørsel. Klageren har oplyst, at motorcyklen holdt parkeret i en garage på hans bopæl. Synsrapporterne viser følgende om motorcyklens kilometerstand: 15. maj 2009 3.000 km 5. oktober 2012 7.000 km 19. maj 2017 8.000 km Motorcyklen blev afhændet den 2. marts 2017. Der er fremlagt en erklæring af 7. juli 2019 fra den tidligere ejer/direktør af [virksomhed3], [by1], hvoraf fremgår: ”Undertegnede bekræfter hermed, at speedometer blev udskiftet i reklamation primo august 2009, hos [virksomhed3], [by1]. Speedometer som blev påmonteret, havde et kilometertal på 7488km. [virksomhed2] stelnummer [stelnummer1]. På ovennævnte tidspunkt, var det ikke muligt og få et speedometer i samme serie som [virksomhed2] Motorcyklen var produceret med, årsag hertil serien var ændret. Ejer af [virksomhed1] ApS ([klager]) accepterede, at speedometer som blev på monteret, var brugt.” Der er ikke udarbejdet et kørselsregnskab for motorcyklen. Klageren var i de påklagede indkomstår registreret som primær ejer og bruger af en Toyota Aygo og en Kawasaki. Den 10. september 2015 blev klageren endvidere registreret som primær ejer og bruger af en Volkswagen Up. I forbindelse med klagebehandlingen har der været afholdt syn og skøn. Af skønserklæringen, der er dateret den 28. september 2020, fremgår bl.a.: ”[…] 03: Fremlæggelse af yderligere dokumenter. Rekvirenten [klager] fremlagde 2 foto, et af det omhandlede køretøj samt et af en afmonteret motor. Rekvirenten oplyste at foto af den løse motor var taget da motorcyklens gearkasse, pga. defekter var under reparation. 04: Gennemgang af skønstema med evt. tilføjelser/ændringer. Der var enighed om skønstema. Der var hos de fremmødte enighed om at besigtigelsen kunne afholdes uden det omhandlede køretøj grundet at det var handlet efter sagens start, samt at ny ejer ikke ville stille det til betragtning. Forretningen blev derfor afholdt ved hjælp af de 2 foto fra rekvirentens ejerskab. Derudover er køretøjets registreringsdata fremfundet via netadgang. 05: Oplysninger fra sagens parter. Skønsmanden forespurgte om ønsket var en pris på at leje et køretøj i de nævnte år. Dette da der pga. forsikringsbetingelser ikke køres motorcykel i vintermånederne og derfor ikke kan lejes motorcykler i perioden, dertil at udlejning af mc typisk er begrænset til perioden april- oktober. Dette grundet den væsentligt forøgede risiko for vælteskader og angreb fra vejrlig. Muligheden for at benytte en pris på leasing blev omtalt, og man enedes om at begge muligheder var i spil. Skønsmanden ønskede uddybet ” hvis lejeaftalen blev indgået mellem uafhængige parter” Det blev forklaret at det var normal skrivemåde for at undgå særaftale mellem bekendte i lejesituationen. Der enedes om at priser og værdi er inkl. moms. Skønsmanden efterlyste årsagen til tvivlen om et speedometerskifte. [klager] oplyste at motorcyklen var indkøbt i forbindelse med ønsket om at være [virksomhed2] forhandler og at den var indkøbt til at skulle benyttes til pr. ved forskellige arrangementer. 06: Aftale om evt. yderligere oplysninger: De ved skønsforretningen fremlagte 2 foto ville blive fremsendt til skønsmanden som også efterspurgte faktura eller arbejdskort der kunne dokumenter arbejdets udførelse. Rekvirenten ville fremsende disse når de var fundet. Rekvirenten oplyste at der var tale om et længere stilstandsperiode da nødvendige gearkassereservedele ikke var lagervare i DK Hvorfor køretøjet jo ikke kunne benyttes i perioden. Skønsmanden har via mail, d 9 september 2020, modtaget de 2 foto samt en handelsaftale/slutseddel ved salget af motorcyklen til ny ejer dateret 25 juni 2017 med en salgspris/byttepris med en rendegraver, begge med en pris på kr.120.000,- det må formodes at beløbene er inkl. moms bemærkes at de 2 foto er udaterede og at foto af den udtagne motor ikke er identisk med motoren på det andet foto. Skønsmanden har ikke efterfølgende modtaget kopi af faktura, bilag vedr. reservedelsindkøb eller arbejdskort tilhørende gearkassereparationen. 07: Besigtigelse: Der var Ingen besigtigelse af sagens genstand da den ikke var tilgængelig, men en gennemgang af dokumenter mm. blev foretaget. […] 10. Spørgsmål fra rekvirenten Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes give en specificeret beskrivelse af [virksomhed2] [...] motorcyklen baseret på de tilgængelige oplysninger herom. Svar på spørgsmål 1: Generelt om [virksomhed2]: En [virksomhed2] er en USA fremstillet motorcykel. Fabrikken startede 1990 og producerer og sælger ca. 300 enheder pr år. Det er ganske voldsomt udseende motorcykler der produceres da de er monteret med store V8 bilmotorer af typen [...] Der findes også en [...] motor men den er kun sjældent monteret i [virksomhed2] motorcyklerne, den er nu mest til trucks som lastvognsmotorer. Der er til [virksomhed2] motorcykler benyttet forskellige motorfabrikater f.eks. Chevrolet, Buick, General Motors GM, Dodge, Pontiac, Cadillac mm alle i forskellige motorstørrelser og hk. Ydelser. Derudover er der bygget enkelte med [...] motor og et par enkelte med [...] motorer. Den mest benyttede er dog en Chevrolet [...] motor på 350 ci (kubik tommer) der svarer til 5.7 liter – 5700 ccm. (kubikcentimeter) Der findes en dansk repræsentant af mærket men der er kun et snævert publikum til disse maskiner i DK, da priserne er i den høje ende grundet det danske afgiftssystem. Samtidigt skal der tages i betragtning at den er tung, bred og ingen frihøjde hvorfor køreegenskaberne ikke er til snoede veje men mest til de lange lige high-way strækninger i USA hvor den passer godt. Generelt om den her omhandlede motorcykel: Der er som oplyst ikke foretaget en visuel gennemgang af det omhandlede køretøj da det ikke var tilgængeligt, men der er foretaget en gennemgang af det udleverede materiale som indikererat at der er tale om en motorcykel af mærket: [virksomhed2] [...] Model [...] Stelnummer [stelnummer1] Årgang 2007 Første gang registreret 20.12.2007 Seneste registreringsnummer [reg.nr.2] Sidst synet 19.05.2017 Den har haft samme registreringsnummer i perioden 20.12.2007 til 19.05.2017 og har ikke kørt med faste prøveskilte. Der er skiftet registreringsnummer efter sidste syn 19.05.2017 hvilket kan betyde en periode uden registrering. Seneste ændring hos motorstyrelsen 28.03.2018 Kilometertal 8000. (oplyst via sidste syn) Kilometertal kan være milestal men ikke sikkert. Der i bilbogen noteret en gæld i køretøjer på kr.192.000.- Derudover kan det konstateres at den er monteret med en [...] med op til 400 hk. samt en 2 trins semiautomatisk gearkasse med bakgear der leverer kraften til baghjulet via kædetræk. Det er næsten umuligt at få oplyst nyprisen på en [virksomhed2] selv fra den danske repræsentant. Grunden kan være at der faktisk ikke er 2 identiske maskiner, da de typisk har et udseende efter ejerens ønsker. Der er enkelte brugte til salg og prisen er i området af DK. Kr. 500.000, - inkl. registreringsafgift for en næsten identisk men kørt 16000 km. Der er fremsendt 2 foto. Et af en afmonteret [virksomhed2] motorcykelmotor og et af den omhandlede [virksomhed2] MC, men de 2 motorer er ikke identiske, hvorfor en oplyst gearkassedefekt ikke kan konstateres. Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning det har for den årlige markedsleje i årene 2011-2015, at den omhandlede motorcykel er indregistreret første gang den 20. december 2007. Svar på spørgsmål 2: Da kilometertallet ved synet 15.05.2009 er 3000 og i 2015 er 7000 er det at regne for en tilnærmelsesvis ny motorcykel, samt at der ikke er forskel på modellerne fra [virksomhed2] i perioden, hvorfor det, kun i meget ringe grad, vil indvirke på den årlige markedsleje i årene 2011-2015 Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning det har for den årlige leje i årene 2011-2015 på den omhandlede [virksomhed2] [...] motorcykel, om den har kørt 800 km. årligt eller har kørt 300 km. samlet over perioden. Svar på spørgsmål 3: Det er samme betragtninger der må foretages hvorfor det ikke har betydning for den årlige leje. Det kan oplyses at det ikke er unormalt at skifte speedometre på brugt importerede motorcykler fra USA da de amerikanske køretøjer er udstyret med miles speedometre og det er ikke, med hensyn til størrelsen af hastighedsbøder i Danmark, attraktivt med et speedometer der kræver en udregning under brug. Brugte ure benyttes og man må tage hvad man kan få med det udvisende der så er. Men det vil være en klog disposition at gemme det afmonterede milesur. Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes oplyse den årlige markedsleje ved længerevarende leje af den i sagen omhandlede [virksomhed2] [...] motorcykel for hvert af årene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015. Skønsmanden bedes fastsætte lejen svarende til den værdi, lejen ville udgøre, hvis aftale om leje af motorcyklen blev indgået mellem uafhængige parter. Svar på spørgsmål 4: Ved en længevarende leje mellem uafhængige parter vil den årlige leje blive beregnet ud fra den periode som Udlejningsfirmaerne, grundet forsikringsdækning og lejebetingelser, giver mulighed for at leje motorcykler i, dette er perioden 1 april til 1 oktober hvor lejeren så har mulighed for at bruge motorcyklen. Skønsmanden har indhenter flg.: 1 uges leje inkl. forsikring af en motorcykel med en værdi på 400.000.- er kr. 7.000, - det må forventes at prisen vil være lidt højere ved en værdi på kr. 525.000, - hvorfor lejeprisen pr uge vil stige til kr. 9.675, - dette ved en udregning som benyttes af udlejerne. 1 april til 1 oktober - 6 md - 24 uger x 9.675.- kr. 232.200.-pr år. I perioden 2011 - 2012 – 2013 –2014 – 2015. En samlet lejepris i perioden kr. 1.161.000, - Denne udlejningsmåde vil dog aldrig blive brugt da en lejer uden tvivl og med allerstørste sandsynlighed vil vælge at lease et tilsvarende køretøj. Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt den i spørgsmål 4 oplyste markedsleje vil blive påvirket, hvis lejeaftalen blev indgået mellem uafhængige parter for den samlede periode fra 1. januar 2011 til 31. december 2015. Hvis markedslejen påvirkes, bedes skønsmanden oplyse den årlige markedsleje for den i sagen omhandlede [virksomhed2] [...] motorcykel ved indgåelse af lejeaftale for den samlede periode fra 1. januar 2011 til 31. december 2015. Svar på spørgsmål 5: Ved en samlet lejeperiode kan der blive tale om leasing/flexleasing. Prisen for leasing omfatter også andre omkostninger end månedlige betalinger såsom et engangsbeløb samt betaling for brugsspor og forringelse, skader ved leasingperiodens ophør. Skønsmanden har indhentet flg.: Et engangsbeløb ved leasing start vil typisk være i området af kr. 25.000, - Dertil kommer, ved en pris på kr. 525.000, - den månedlige leasingpris der vil andrage ca. kr. 7.000,- Der er ved leasing ingen begrænsning på brugen, altså kan køretøjet benyttes alle årets dage, uger, måneder. 5 år x 12 md.- 60 md. X kr. 7000.- kr. 420.000.- + engangsbeløb 25.000, - = 445.000, - for perioden 1 januar 2011 – 31 december 2015 Herefter skal køretøjet afleveres og brugsspor afregnes. […]” SKATs afgørelse SKAT (nu Skattestyrelsen) har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af værdi af fri motorcykel med 184.800 kr. for hvert af indkomstårene 2011-2015. SKAT har som begrundelse anført: ”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse Du har oplyst, at du anskaffede motorcyklen, med henblik på at blive forhandler. Dette blev dog ikke til noget pga. finanskrisen, og at du har prøvet at sælge den i flere år, dette har dog ikke været muligt. Du har givet forskellige oplysninger om, hvor motorcyklen er parkeret, da du både har oplyst, at den står hos dig privat og senere har oplyst, at den er hos forhandleren i [by2], hvor den står til salg. Motorcyklen fremgår dog ikke som en af de motorcykler, som forhandleren har til salg på sin hjemmeside. Det er SKATs opfattelse, at motorcyklen som udgangspunkt har været parkeret på din bopæl siden anskaffelsen, samt at den er anskaffet som følge af din personlige interesse i motorcykler, selv om selskabet [virksomhed1] ApS er et handelsselskab. Da du har stået som bruger af motorcyklen i motorregistret, er det også en indikation af, at den er til rådighed for dig. Når den er parkeret ved din bopæl, er der en formodning for, at den også bruges til privat kørsel, jf. SKM2009.512.SR. Formodningen kan afkræftes, hvis der er en aftale med selskabet om, at den ikke må bruges privat og der er et kørselsregnskab der bekræfter, at der kun er kørt erhvervsmæssigt. Der foreligger efter det oplyste ingen erklæring om, at motorcyklen ikke må bruges til privat kørsel eller om der er ført et løbende kørselsregnskab. Du har oplyst, at motorcyklen siden synsdatoen i 2012 har kørt 235 km. Kørslen er til/fra mekaniker. Synshallen har oplyst en km-stand på 7.000 km den 5. oktober 2012. Fra synsdatoen den 15. maj 2009 til 5. oktober 2012 har motorcyklen ifølge synsrapporterne kørt 4.000 km. Det fremgår endvidere af [virksomhed2]s Facebook-profil, at du har foretaget en anmeldelse af siden og at du har været flere gange i butikken i [by2]. Der ses ikke at have været en forretningsmæssig begrundelse for anskaffelsen. Du har oplyst, at motorcyklen i hele ejertiden har været tilmeldt Motorregistret, og at nummerpladerne ikke har været afmonteret. Den har ikke været kaskoforsikret, men i stedet stilstandsforsikret. SKAT har talt med dit seneste forsikringsselskab, [forsikringsselskab1], vedrørende stilstandsforsikring og ansvarsforsikring. De har oplyst, at hvis et køretøj er stilstandsforsikret, skal nummerpladerne fjernes fra køretøjet i den pågældende periode. Det samme er gældende hos andre forsikringsselskaber. Da motorcyklen ifølge dine oplysninger har stået med plader på, må den i stedet have været ansvarsforsikret. Efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. beskattes vederlagsfri benyttelse af andres gods. Værdien af en fri motorcykel skal efter ligningslovens § 16, stk. 3 ansættes til markedsværdien. Den skattemæssige værdi af et gode, der har karakter af lån af et formuegode i en periode, fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det fri marked, jf. punkt 12.4.3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven. SKAT har undersøgt markedet for udlejning af motorcykler, og har konstateret, at der ikke umiddelbart findes et marked for langtidsudlejning af denne type motorcykel eller andre mærker med tilsvarende værdi. Grunden til, at der ikke findes et marked er, at det ikke er muligt at få forsikret disse dyre motorcykler som udlejningsmotorcykler hos forsikringsselskaberne. Værdien for lånet af motorcyklen skal derfor fastsættes efter et skøn. I SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR fastsættes den skattepligtige værdi af fri motorcykel ud fra et skøn på grundlag af anskaffelsessummen. Det svarer til en skattepligtig værdi pr. måned på 2,95 % af anskaffelsessummen svarende til henholdsvis 6.000 og 6.500 kr. pr. måned. I SKM2016.22.BR (stadfæstet af Østre Landsret den 27/1-2017) omhandler sagen en motorcykel til en værdi af ca. 272.000 kr. Henset til, at det er oplyst, at en motorcykel til 160.000 kr. kan lejes for 3-4.000 kr. pr. uge og at dette ikke ville være prisen ved udlejning for en længere periode, er der skønnet en månedlig lejeudgift på 10.000 kr. Det er SKATs opfattelse, at motorcyklen har været parkeret på din bopæl den er anskaffet som følge af din personlige interesse, og at den har været stillet til rådighed for dig Som hovedaktionær og direktør i selskabet påhviler det dig at afkræfte en formodning om, at selskabets formuegode, som egner sig til privat benyttelse, ikke har været benyttet til privat brug, jf. princippet i afgørelsen offentliggjort i TfS 2000.860 samt Højesterets dom af 11. november offentliggjort i TfS 1999.919. Hvis den månedlige værdi på 10.000 kr. fra ovenstående Østre Landsrets dom omregnes til anskaffelsesprisen på [virksomhed2] på 522.087 kr., svarer det til en månedlig lejeudgift på ca. 19.200 kr. Hvis man i stedet anvender 2,95 % af anskaffelsesprisen på 522.087 kr. som skattepligtig værdi, vil en månedlig leje udgøre 15.400 kr. pr. måned. Da du ikke har afkræftet formodningen om, at du ikke har benyttet motorcyklen til privat brug erdet SKATs opfattelse, at der skal ske beskatning i hele året, da motorcyklen ifølge det oplyste også har haft plader på om vinteren. Den årlige værdi ansættes til 12 * 15.400 kr., dvs. 184.800 kr. Øvrige punkter Frist for ændring af skatteansættelse: Da du jf. aktieavancebeskatningsloven er hovedaktionær, er du ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. § 2, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. SKATs frist for at udsende varsel om foretagelse eller ændring af ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. På baggrund heraf kan vi foretage ændring af skatteansættelse for 2011-2015.” Udtalelse fra SKAT I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har SKAT den 17. maj 2017 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.” Skattestyrelsen har den 22. september 2025 udtalt følgende til skønsrapporten: ”Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til syns- og skønsrapporten. Vi kan dog konstatere, at Syn- og skønsmanden har oplyst en årlig markedsleje på 232.200 kr., hvilket er højere end lejen fastsat i afgørelsen af 18. april 2017. Vi mener ikke, at beregningen vedrørende leasing er relevant i denne sag.” Skattestyrelsen har den 17. oktober 2025 endvidere udtalt følgende til repræsentantens bemærkninger af 7. oktober 2025: ”Skattestyrelsen har i forbindelse med beskatningen af fri motorcykel til [klager] truffet afgørelsen ud fra reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3, hvor det fremgår, at værdien skal ansættes til markedslejen. Ved markedslejen forstå den værdi, som det må antages at koste den pågældende at erhverve godet i almindelig fri handel. I dette tilfælde har godet også karakter af lån af et formuegode, og derfor er den skattemæssige værdi af godet den leje, som godet kan lejes til for låneperioden på det frie marked. Dette fremgår bl.a. af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 og SKM2003.181.LR. Advokat [person1], [advokatfirma1]. oplyser i deres bemærkninger, at de finder det dybt mærkværdigt, at Skattestyrelsen ikke mener, at skønsmandens oplysninger om leasing under spørgsmål 5 skal tages til efterretning. Skønsmanden har under spørgsmål 4 omkring markedslejen oplyst, at ”Denne udlejningsmåde vil dog aldrig blive brugt da en lejer uden tvivl og med allerstørste sandsynlighed vil vælge at lease et tilsvarende køretøj". Advokaten bemærker desuden, at de fortsat bestrider, at motorcyklen har stået til rådighed for [klager]. Det fremgår af SKM2003.181.LR, at ”Revisor anfører, at den omhandlede motorcykel skal værdiansættes til markedsværdien efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. Revisor gør i den forbindelse opmærksom på, at der ikke findes et marked i Danmark for længerevarende leje af motorcykler. Der er dog et marked for leasing af motorcykler, hvor leasingtager forpligter sig til at anvise en køber af motorcyklen efter leasingsperiodens udløb. Det er revisors opfattelse, at leasingydelsen i sådanne aftaler ikke er udtryk for en markedsværdi for at leje en motorcykel, da leasingydelsen i disse tilfælde reelt dækker over en afbetaling af motorcyklen.”. Skattestyrelsen er helt enig i ovennævnte synspunktet om, at værdiansættelsen af rådigheden over motorcyklen ikke kan foretages med udgangspunkt i leasing, men skal ske ud fra markedslejen. Dette beskrives også direkte i Den Juridiske Vejledning i afsnit C.A.5.14.2 Motorcykel: Værdiansættelse Den skattepligtige værdi er markedsværdien. Se LL § 16, stk. 3. Hvis arbejdsgiveren låner en motorcykel eller scooter til den ansatte i en periode, skal den ansatte beskattes af et beløb, der svarer til, hvad motorcyklen eller scooteren kan lejes til i låneperioden på det fri marked. Se punkt 12.4.3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven. Se SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR. Hvis det ikke er muligt at fastlægge en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af motorcykler, skal værdiansættelsen bero på et skøn over markedslejen. Se SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR. Der er ikke forelagt nye oplysninger i sagen, hvor [klager] har afkræftet formodningen om, at han ikke har benyttet motorcyklen til privat brug. Skattestyrelsen fastholder derfor at [klager] skal beskattes af rådigheden af fri motorcykel ud fra markedslejen efter reglerne ligningslovens § 16, stk. 3, og at lejen fastsættes til den leje, som motorcyklen kan lejes for i låneperioden på det frie marked. Da der er foretaget syn og skøn i sagen, bør markedslejen fra Skattestyrelsens forslag ændres til det, som skønsmanden har ansat lejen til under spørgsmål 4.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for hvert af indkomstårene 2011-2015 skal nedsættes med 184.800 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[…] SAGSFREMSTILLING […] Den 20. august 2009 anskaffede [virksomhed1] ApS en motorcykel, [virksomhed2] [...], reg. nr. [reg.nr.1] for kr. 522.087. Anskaffelsen skete, da der var udsigt til at skabe et marked for denne slags motorcykler i Danmark, og [virksomhed1] ApS blev tilbudt at blive eneforhandler for disse motorcykler i de nordiske lande. Forud for anskaffelsen af købet havde [klager] den 14. august 2009 et møde med den daværende direktør for [virksomhed2] i USA, [person2], hvor muligheden for at blive eneforhandler for motorcyklerne i de nordiske lande blev drøftet mere overordnet. Baseret på drøftelserne indkøbte [virksomhed1] ApS motorcyklen for at undersøge og vurdere markedet i Danmark. [virksomhed1] ApS' efterfølgende arbejde med at sikre sig finansiering til brug for indtræden som forhandler i de nordiske lande strandede i realiteten som følge af finanskrisens hårde indtog over hele verdenen og de sikkerheds- og finansieringskrav, der herefter, og særligt i de umiddelbare efterfølgende år, gjorde det svært at sikre sig kapital uden betydelig sikkerhed. Muligheden for at blive eneforhandler af [virksomhed2] motorcykler i de nordiske lande blev ikke realiseret af [virksomhed1] ApS grundet manglende muligheder for finansiering af opstart og det indledende indkøb af motorcyklerne. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt dokumentation for drøftelserne med [person2] fra [virksomhed2] USA i august måned 2009. Der blev ikke efterfølgende udarbejdet mere dybdegående kontraktudkast m.v. i relation til oprettelsen af en eneforhandleraftale for de nordiske lande, idet [virksomhed1] ApS måtte sande, at det ikke var muligt at løfte finansieringen heraf. [virksomhed1] ApS lejede lokaler i kælderen på [klager]s private ejendom, hvortil der hørte en garage på ca. 60-70 m2. I denne garage stod en firmabil og motorcyklen, ligesom der blev arbejdet ud fra et kontor etableret i garagen. Firmabilen, en Toyota [...], reg. nr. [reg.nr.3], bliver brugt til kørsel mellem et tilhørende selskabs, [virksomhed4] ApS', ejendomme samt kørsel med trailer og lift. [virksomhed4] ApS' aktivitet bestod i udlejning og renovering af ejendomme. Der er ingen kørebog for bilen, da den udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der boede to personer på ejendommen, [klager] og hans samlever. Kørslen blev dækket af en VW Up og en Toyota Aygo. Endvidere ejer [klager] privat en motorcykel. De private biler holdt udenfor ejendommen, mens motorcyklen var parkeret i et skur udenfor. [virksomhed1] ApS forsøgte at sælge [virksomhed2] motorcyklen gennem sine netværk, dog uden held. Derfor var den i en periode til salg hos [person3] Butik, [virksomhed5] ApS, der dog heller ikke kunne sælge den. Der skete i de omhandlede år et skifte i markedet for dyrere motorcykler, og afhændelse af disse blev i vidt omfang afhængig af, at der ikke var betalt afgift, således at der kunne etableres leasing. Dette enten direkte eller ved en bagvedliggende aftale. [virksomhed1] ApS betalte udgiften til forsikring for motorcyklen. Motorcyklen var forsikret ved [forsikringsselskab1] i perioden fra den 8. oktober 2015 frem til afmeldelse af motorcyklen den 2. marts 2017. Der var tale om en ansvarsforsikring, da udgiften hertil angik ca. kr. 2.000 pr. år. En kaskoforsikring ville have kostet ca. kr. 35-40.000. Motorcyklen har stået med nummerplader påmonteret hele tiden. Motorcyklen havde ved et syn i 2009 kørt 3.000 kilometer. Ved et syn i 2012 fremgår det, at motorcyklen havde kørt 7.000 kilometer. Det forholder sig således, at den i sagen omhandlede [virksomhed2] [...] motorcykel i realiteten alene har kørt ca. 235 kilometer i den periode, hvor [virksomhed1] ApS var ejer af motorcyklen. Baggrunden for, at det af speedometeret fremgår, at der er kørt betydeligt flere kilometer, er, at motorcyklen fik skiftet speedometer grundet en fejl i det oprindelige speedometer. Ved udskiftningen af speedometeret blev kilometertælleren ændret, hvorved det kom til at fremgå, at motorcyklen i realiteten havde kørt langt flere kilometer, end det var tilfældet. Som bilag 2 fremlægges erklæring fra den tidligere ejer af [virksomhed3] i [by3]/[by1], der skiftede speedometeret på [virksomhed1] ApS' [virksomhed2] motorcykel i august måned 2009. Udskiftningen af speedometeret blev udført som en reklamationsreparation, hvor speedometeret og nogle ledning/slanger fra styret blev skiftet. Baggrunden for at der blev påsat et brugt speedometer var, at dette speedometer var det eneste mulige speedometer, der kunne påmonteres i denne serie. Alternativet til at udskifte med det brugte speedometer var, at motorcyklen skulle have udskiftet samtlige ure, omdrejningstæller, tankmåler m.v., hvilket ville have medført betydelige omkostninger og ikke i sin helhed kunne være dækket af reklamationen. [virksomhed2] motorcyklen gik derefter fra at have kørt 3000 km. til pludseligt at have kørt 7488 km. Dette uden at motorcyklen i realiteten havde været i drift. Udskrift af synsdetaljer fra [virksomhed6] vedrørende motorcyklen fremlægges som bilag 3. Det fremgår, at motorcyklen ved syn den 15. maj 2009 havde en kilometerstand på 3000. Ved efterfølgende syn i oktober 2012 udgjorde kilometerstanden 7000 og ved syn den 19. maj 2017 udgjorde kilometerstanden 8000. Det bemærkes, at der ikke er dybdegående specifikation men alene "en afrundet" angivelse af kilometertallet på motorcyklen. Reelt kørte motorcyklen, i den periode hvor [virksomhed1] ApS var ejer af motorcyklen ca. 235 km. i forbindelse med fremvisning med henblik på salg og vedligeholdelse m.v. Motorcyklen blev afmeldt den 2. marts 2017, hvor [virksomhed1] ApS byttede den til en rendegraver. Byttet skete som følge af motorcyklens alder og det faktum, at markedet ikke reelt virker til at genoprettes for motorcykler af den omhandlede karakter. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [klager] ikke har haft motorcyklen stillet til rådighed i de omhandlede indkomstår. Det fremgår af SKATs afgørelse af den 18. april 2017, at SKAT finder, at motorcyklen har været parkeret på [klager]s bopæl, er anskaffet som følge af [klager]s personlige interesse og har været stillet til rådighed for [klager]. Herefter anføres det: "Som hovedaktionær og direktør i selskabet påhviler det dig at afkræfte en formodning om at selskabets formuegode, som egner sig til privat benyttelse, ikke har været benyttet til privat brug, jf. princippet i afgørelsen offentliggjort i TfS 2000.860 samt Højesterets dom af 11. november offentliggjort i TfS 1999.919." Det bestrides ikke, at der findes en praksis, hvorefter der er en formodning for privat benyttelse hos en hovedaktionær, såfremt en bil eller motorcykel er parkeret på vedkommendes bopæl. Denne formodning kan imidlertid konkret afkræftes, hvilket ikke nødvendigvis skal ske ved aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver eller et kørselsregnskab. Det gøres gældende, at [klager] i nærværende sag konkret har afkræftet formodningen for, at den omhandlede motorcykel har stået til rådighed for privat benyttelse i de omhandlede indkomstår. Til støtte for, at formodningen om privat benyttelse er afkræftet, henvises for det første til, at selskabet [virksomhed1] ApS havde en erhvervsmæssig velbegrundet interesse i at anskaffe den omhandlede motorcykel. Købet var et led i en bredere plan om at blive skandinavisk eneforhandler af [virksomhed2] motorcykler med fremadrettet virkning. Drøftelserne om opstart af forhandling og de pågående undersøgelser, herunder købet af den i nærværende sag omhandlede motorcykel fandt sted i august 2009, og købet fandt sted i relation til disse drøftelser, der fandt sted mundtligt den 14. august 2009 i USA. For det andet skal der henvises til, at motorcyklen ganske givet har været parkeret på [klager]s private adresse. Dette er imidlertid helt naturligt, idet selskabet har adresse på samme ejendom og lejer sig ind i ejendommens kælder, hvor såvel selskabets erhvervsmæssige bil som motorcyklen anskaffet til videresalg har været opbevaret i perioder, hvor de ikke har været i anvendelse. I den forbindelse skal det fremhæves, at parkering af bilen ofte er sket således, at motorcyklen har været afspærret og umiddelbart svært tilgængelig, med henblik på at fungere som en yderligere sikkerhed mod et eventuelt indbrud og tyveri af motorcyklen. Det gøres gældende, at det på ingen måde skal tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, hvorvidt motorcyklen har været stillet til rådighed for privat benyttelse, at den har henstået på samme ejendom, som udgør [klager]s privatadresse, idet der er sammenfald mellem selskabets adresse og denne adresse. For det tredje skal der henvises til den meget begrænsede kørsel, motorcyklen har haft i den periode, som nærværende sag vedrører. I årene 2012 til salget i 2017 har motorcyklen således i alt kørt ca. 235 kilometer. Denne meget begrænsede kørsel indikerer i sig selv, at der ikke har været en privat benyttelse af motorcyklen. De registrerede kørte kilometer i forhold til synsrapporterne er på ingen måde retvisende, hvilket skyldes udskiftning af speedometeret ved en reklamationsreparation i august 2009. Ved udskiftningen blev indsat et brugt speedometer udvisende 7488 km., uanset at motorcyklen ikke havde kørt meget mere end 3000 km. Dette blev accepteret grundet de betydelige omkostninger med udskiftning til et helt nyt system i reservedele. For det fjerde skal det fremhæves, at SKAT ikke på nogen måde har dokumenteret eller konstateret privat benyttelse af den omhandlede motorcykel i de omhandlede indkomstår. [klager] er på ingen måde observeret kørende på motorcyklen hverken direkte af SKAT, politiet eller på andre måder. Det er derfor ikke på nogen måde dokumenteret eller sandsynliggjort fra SKATs side, at der har været foretaget privat kørsel. Endelig skal der for det femte henvises til, at [klager] og hans familie har haft køretøjer til rådighed til at dække såvel det erhvervsmæssige som private kørselsbehov, der har været i de omhandlede indkomstår. I praksis lægges der stor vægt på netop, hvorvidt der foreligger et erhvervsmæssigt formål med det enkelte selskabs anskaffelse af en bil eller motorcykel, hvorvidt der er konstateret privat kørsel heri, samt hvorvidt der er andre køretøjer til rådighed. I de tilfælde, hvor der foreligger et reelt erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af et køretøj, og der samtidig ikke er konstateret konkret privat kørsel, og den enkelte skatteyder har haft andre køretøjer til rådighed for privat befordring, anses formodningen for privat benyttelse normalt for afkræftet. Der kan eksempelvis henvises til en nyere afgørelse fra Landsskatteretten i sag nr. 14-0012794, hvor det vedrørende spørgsmålet om en gulpladebil for hvilken, der var indbetalt privat benyttelsesafgift, var en formodning for privat anvendelse, hvor Landsskatteretten anførte: "Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, da der er tale om interesse forbundne parter. Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM 2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM 2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM 2005.503. Landsskatteretten finder under de foreliggende omstændigheder, at klageren har godtgjort, at han ikke havde rådighed over selskabets bil. Der er henset til, at der var en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelse af den pågældende type bil, at han havde et betydeligt kørselsbehov til forretningsforbindelser, og at selskabets bil stod i en aflåst garage, samt at klageren havde kørt et større antal kilometer i egen privat bil. Klageren har herefter ikke haft bilen til rådighed og forhøjelserne i den forbindelse nedsættes til 0." Der foreligger en ganske righoldig retspraksis og administrativ praksis, der med klarhed fastslår, at det ikke er et definitivt krav, at der løbende føres en kørebog for at afkræfte, at en bil eller motorcykel ikke har stået til rådighed for privat anvendelse. Det fremgår af samme praksis, at det ikke tillægges afgørende betydning, at bilen har været parkeret på skatteyderens bopæl, såfremt en anden bil dækker skatteyderens private transportbehov. Der kan eksempelvis henvises til TfS 2002.439, TfS 2002.950, TfS 2002.1095 DEP, TfS 2004.183, TfS 2006.12, TfS 2006.380, TfS 2010.430, Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse afsagt den 1. november 2006 (Landsskatterettens j.nr. 2-1-1907-1241), Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af den 8. november 2006 (Landsskatterettens j.nr. 2-1-1907-1129), Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af den 10. december 2009 (Landsskatterettens j.nr. 09-00195), Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse afsagt den 15. oktober 2010 (Landsskatterettens j.nr. 09-02699), Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af den 6. december 2011 (Landsskatterettens j.nr. 10-01830), Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af den 5. december 2012 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189410) og Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af en 29. april 2013 (Landsskatterettens j.nr. 11-0297456). • • • • • • I det omfang Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at der er baggrund for at gennemføre en beskatning af værdi af benyttelse af motorcyklen, gøres det gældende, at dette under de foreliggende omstændigheder ikke skal ske ved en rådighedsbeskatning svarende til den årlige lejeværdi af motorcyklen, men derimod, at dette skal ske baseret på den faktiske anvendelse af motorcyklen og en fast pris pr. kørt kilometer, henset til den meget begrænsede brug der har været over en 6-årig periode. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.2, om værdi af fri motorcykel, at den skattepligtige værdi af motorcyklen udgøres af markedsværdien. Det fremgår af Den juridiske vejledning, at det som udgangspunkt er den faktiske private brug, der skal beskattes. Hvis brugen af motorcyklen derimod har haft karakter af et lån, så er det selve lånet af motorcyklen i låneperioden, der er et skattepligtigt gode og skal beskattes. Det gøres gældende, at det i nærværende sag, hvor der alene har været en meget begrænset benyttelse af motorcyklen udgørende 235 kilometer over en mere end 5-årig periode, ikke er baggrund for at konstatere, at motorcyklen løbende har stået til rådighed og været udlånt til [klager]. Tværtimod taler alt for, at den meget begrænsede kørsel netop kan tages til indtægt for, at der alene har været en meget begrænset faktisk privat brug at beskatte. Det bestrides som anført ovenfor, at der overhovedet har været tale om privat benyttelse, men såfremt det lægges til grund, at dette har været tilfældet, har benyttelsen reelt været af overordentlig begrænset omfang. Det gøres gældende, at beskatningen, såfremt en sådan skal gennemføres, skal ske med et fast beløb pr. kørt kilometer i den omhandlede periode. Det gøres gældende, at der skønsmæssigt eksempelvis kan anses at være kørt 100 kilometer i privat regi til en kilometerpris, der må fastsættes efter et nærmere skøn. Det gøres i den forbindelse gældende, at eftersom motorcyklen har udgjort et salgsobjekt, må det ved vurderingen af, hvor mange kilometer der er kørt privat, lægges til grund, at der har været køreture af erhvervsmæssig karakter for potentielle købere af motorcyklen. Endvidere skal det lægges til grund, at der som dokumenteret har været kørsel til og fra mekaniker m.v., der tillige skal anses for fuldt erhvervsmæssige kilometer grundet en defekt ved motorcyklen. Det gøres videre gældende, at en pris pr. kørt kilometer ved motorcyklen ikke bør overstige kr. 100, idet motorcyklen i så fald er fuldt ud betalt ved kørsel af ca. 5.200 kilometer. Det gøres gældende, at forrentning af købesummen m.v. tillige må kunne indeholdes i et skønsmæssigt beløb på kr. 100 pr. kilometer.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 5. november 2019 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: ”Vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse både for så vidt angår spørgsmålet om, [klager]s rådighed over den i sagen omhandlede motorcykel som i forhold til værdiansættelsen heraf. I forhold til værdiansættelsen af årligt rådighed over motorcyklen skal vi venligst anmode om, at Skatteankestyrelsen giver tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udmeldelse af syn og skøn til fastlæggelse heraf. Det nuværende skøn over motorcyklens værdi foretages, baseret på en procentmæssig andel af motorcyk- lens anskaffelsessum, der er benyttet i praksis men som ingen hold har, i en reel udlejningssituation eller kendskab hertil. På denne baggrund må udmeldelse af syn og skøn ved en sagkyndig skønsmand være den eneste reelle og hensigtsmæssige måde at fremskaffe en korrekt værdiansættelse af motorcyklens leje- værdi for et helt år ad gangen. Det bemærkes, at den nuværende værdi medfører en beskatning af motorcyklens samlede værdi over en 3-årig periode, hvilket, efter vores opfattelse, ikke står mål med en normal leje- eller leasingaftale løbende over 1 år. […]” Klagerens repræsentant har den 7. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 22. september 2025: ”Skattestyrelsen anfører lakonisk, at man konstaterer, at skønsmanden oplyser en årlig markedsleje højere end lejen fastsat i den oprindelige afgørelse. Det anføres videre, at Skattestyrelsen ikke mener, at beregningen vedrørende leasing er relevant i sagen. Skattestyrelsens opfattelse af, at skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5 er uden betydning for sagens afgørelse er ubegrundet. Dette synes dybt mærkværdigt baseret på, at skønsmanden i sin besvarelse af skønstemaets spørgsmål 4 om den beregnede markedsleje anfører følgende: ”Denne udlejningsmåde vil dog aldrig blive brugt da en lejer uden tvivl og med allerstørste sandsynlighed vil vælge af lease et tilsvarende køretøj.” Det fremgår således direkte af skønsmandens besvarelse af skønstemaet, at den beregnede leje er arbitrær og aldrig vil finde anvendelse mellem uafhængige parter. Der vil i så fald blive indgået en leasingaftale og ikke en lejeaftale. Det synes åbenbart, at den kontinuerlige rådighed over et køretøj af den i sagen omhandlede art naturligvis må fastlægges baseret på en sædvanlig markedsmæssig leje eller leasing, afhængig af hvilken fremgangsmåde, der normalt vil blive anvendt mellem uafhængige parter. Det fremgår helt åbenbart og med stor klarhed af skønserklæringen, at det i dette tilfælde er leasingaftalen, der vil blive anvendt og derfor udgør det relevante sammenligningsgrundlag. Rådigheden over køretøjet i en længere periode kunne således sikres mod en årlig betaling af 7.000 kr. pr. måned, svarende til 84.000 kr. årligt, hvortil skal lægges et opstartsbeløb på 25.000 kr. ved periodens opstart. Fordeles disse 25.000 kr. over de i sagen omhandlede 5 år, indebærer dette en årlig værdi af rådigheden over den omhandlede motorcykel på 89.000 kr. Det fremgår af lovgrundlaget, at værdien af fri motorcykel skal ansættes til markedsværdien. Denne markedsværdi skal, i henhold til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.3, fastlægges til ”den værdi som det må antages at koste den pågældende at erhverve godet i almindelig fri handel”. Rådigheden over motorcyklen vil, i henhold til skønsmanden, aldrig blive realiseret i form af en konkret lejeaftale men fastsat i overensstemmelse med en leasingaftale. Dette indebærer, at markedsværdien, mellem uafhængige parter, skal fastsættes i overensstemmelse med den løbende leasingydelse på et køretøj af den omhandlede art. Det skal fremhæves, at det i denne sammenhæng er uden betydning, at Landsskatteretten i tidligere praksis har accepteret skøn svarende til en månedsmæssig værdi på 2,95 % af anskaffelsessummen eller lignende værdiansættelser foretaget af Skattestyrelsen. Der foreligger en konkret og præcis vurdering fra en fagmand, der fastlægger præcist hvilken markedsværdi, der reelt ville være gældende mellem uafhængige parter ved rådighed over det omhandlede køretøj i den aktuelle periode. Det er denne værdi, der udgør markedsværdien. • • • • • • Det bemærkes, at der ikke, ved skønsmandens værdiansættelse, er taget højde for, at motorcykler, efter Skattestyrelsens dagældende værdi- niveauliste for motorcykler, nedskrives med 20 % i det første år og herefter med 5 % årligt. Skønsmanden begrunder konkret den fortsat høje værdiansættelse af motorcyklen i den meget lave kilometerstand, der, efter skønsmandens opfattelse, indebærer, at værdiansættelsen og leasingværdien kan fastsættes i overensstemmelse med en markedsværdi svarende til den oprindelige købesum på 525.000 kr. Dette uanset at køretøjets værdi, efter interne standarder i Skattestyrelsens normale beregningsmodeller, ville være nedskrevet med 40 % i det første indkomstår omfattet af sagen 2011. Hvis Skatteankestyrelsen vil fastholde skattestyrelsens interne retningslinjer ved værdiansættelsen, gøres det gældende, at beregningen af 2,95 % skal ske af den nedskrevne værdi af motorcyklen kr. 315.000 i 2011 og af en værdi nedskrevet med yderligere 5 % hvert af de efterfølgende indkomstår omfattet af sagen. • • • • • • Det bemærkes for god ordens skyld videre, at det fortsat bestrides, at motorcyklen har stået til [klager]s rådighed i de omhandlede indkomstår. Påstande og anbringender, som fremsat i supplerende indlæg af 5. august 2019, fastholdes således i deres helhed. […]” Klagerens repræsentant har den 11. november 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 17. oktober 2025: ”Skattestyrelsen anfører, at det fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien af fri motorcykel ”skal ansættes til markedslejen”. Dette er ikke korrekt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., at værdien skal fastsættes ”til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.” Skattestyrelsen henviser videre til Den juridiske vejledning og den heri citerede Ligningsrådsafgørelse SKM2003.181. Det skal fremhæves, at det hverken af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3 eller cirkulæret hertil fremgår, at et godes handelsværdi absolut og tvunget skal fastsættes med basis i godets lejeværdi. Det fremgår af cirkulæret, afsnit 12.4.3, at personalegodet skatteansættes hos den ansatte med udgangspunkt i den værdi ”det må antages at koste den pågældende at erhverve godet i almindelig fri handel (markedsværdien).” Herefter anføres i cirkulæret, at lån af et formuegode i en periode værdiansættes i overensstemmelse med lejeværdien. Det må imidlertid være fuldstændigt klart, at i et tilfælde som i nærværende sag, hvor der ikke findes en reel og anvendelig lejeværdi – hvilket er det skønsmanden oplyser ved sin besvarelse af spørgsmål 4 – skal markedsværdien fastsættes i overensstemmelse med den reelle værdi uafhængige, parter vil benytte. At markedsværdien ikke svarer til en lejeværdi, som er urealistisk og ikke vil finde anvendelse mellem uafhængige parter, fremgår også af Østre Landsrets dom, optrykt som SKM2003.126. Der henvises til denne dom i Ligningsrådets afgørelse SKM2003.181. I Østre Landsrets dom SKM2003.126, havde et skatteankenævn fastsat markedsværdien af rådighed over en motorcykel til en leje på 575 kr. pr. dag. Dette førte til en beskatning for henholdsvis 2½ måned og 6 måneder på henholdsvis 43.125 kr. og 103.500 kr. Dette nedsatte Landsskatteretten, efter der var fremlagt dokumentation for, at lejen for en motorcykel over en længere periode ville udgøre 260 kr. pr. dag, svarende til 7.800 pr. måned. Baseret på denne oplysning fastsatte Landsskatteretten værdien af fri motorcykel til 6.000 kr. pr. måned og beskatningen til henholdsvis 15.000 kr. for 2½ måned og 36.000 kr. for 6 måneders rådighed i henholdsvis indkomståret 1997 og indkomståret 1998. Den af Landsskatteretten fastsatte værdiansættelse blev fastholdt af landsretten. Det bemærkes, at det fremgår af domsreferatet, at skatteyderen ikke havde gjort gældende, at værdiansættelsen konkret var åbenbart urimelig. Sagen vedrørte for landsretten således i sin helhed alene, hvorvidt der havde været rådighed eller ej over det omhandlede køretøj. Ligningsrådet fandt i sin afgørelse, optrykt som SKM2003.181, at værdi af fri motorcykel baseret på Landsskatterettens afgørelse i sagen, optrykt som SKM2003.126, i den konkrete sag passende kunne fastsættes til 6.500 kr. pr. måned. Dette baseret på en højere værdi af den motorcykel, der påtænkes anskaffet i Ligningsrådets afgørelse. Realiteten er således, at såvel Landsskatteretten og Ligningsrådet i de afgørelser, der henvises til i Den juridiske vejledning, foretog en konkret vurdering af markedsværdien af den enkelte motorcykel. Værdien og skattegrundlaget blev ikke baseret alene på lejen pr. dag for den konkrete motorcykel. Det gøres gældende, at lovgrundlaget med klarhed indebærer, at værdien af fri motorcykel skal fastsættes til markedsværdien mellem uafhængige parter. Denne markedsværdi udgør, efter skønsmandens udtalelse i nærværende sag, 89.000 kr. årligt. Dette i overensstemmelse med skønserklæringen og dennes svar på spørgsmål 5. Spørgsmål 5 er udtryk for skønsmandens oplysning om, hvad den reelle markedsværdi af rådighed over motorcyklen udgør. Skattestyrelsens gengivelse af praksis er forkert. Dette såvel i forhold til, hvad der fremgår af lovbestemmelsen, hvordan denne læses, og hvad indholdet af cirkulæret til ligningsloven reelt indebærer i relation til værdiansættelse af godets værdi. Gengivelsen af afgørelserne fra Østre Landsret og Ligningsrådet er ligeledes ikke korrekt og behørig. Der er intet sted i lovgrundlaget eller praksis et reelt grundlag for at fastslå, at markedsværdien skal fastsættes baseret på en vurdering af lejen og ikke på en leasingpris for det konkrete aktiv. Det synes åbenlyst, at udviklingen indenfor leasingmarkedet i perioden siden de omhandlede afgørelser og lovgrundlagets tilvejebringelse helt naturligt indebærer, at markedsværdien på nuværende tidspunkt fast sættes efter en leasingværdi, hvis en sådan foreligger og giver grundlag for en lavere værdi end en påtvunget og ikke på nogen måde aktuel lejeværdi for det omhandlede køretøj. Markedsværdien er selvsagt den værdi, som uafhængige parter ville aftale, uanset hvorvidt denne er baseret på leje eller leasing.” Klagerens repræsentant har den 23. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 9. januar 2026: “[…] Vi er grundlæggende uenige i, at der er grundlag for at fastholde beskatning af værdi af fri motorcykel. Det er fortsat vores klare opfattelse, at det, i henhold til praksis, er muligt, under de foreliggende omstændigheder, at afkræfte rådighedsformodningen, samt at dette er sket i nærværende sag. Vi skal venligst anmode om at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatterettens retsmedlemmer forud for, at der afsiges afgørelse i sagen. Det bemærkes, for god ordens skyld, at der er væsentlige forskelle på nærværende sag og den dom fra Østre Landsret, som Skatteankestyrelsen henviser til, SKM2017.179.Ø. I den konkrete dom fra Østre Landsret var der ikke tale om et enkelt køretøj men 5 køretøjer – 4 biler og 1 motorcykel. Skatteyderen havde ikke dokumenteret et erhvervsmæssigt behov for køretøjerne, ligesom mindst et af køretøjerne var observeret på skatteyderens bopæl og i privat ærinde. Videre blev det forklaret, at skatteyderen, efter endt arbejde i Sverige, hvor køretøjerne var registreret, foretog transport til egen bopæl, uden at dette kunne dokumenteres som erhvervsmæssig kørsel i de omhandlede luksuskøretøjer. Der er væsentlige forskelle til nærværende sag, hvor [klager] havde en konkret erhvervsmæssig hensigt ved import af motorcyklen og søgte denne udlevet, ligesom han forgæves forsøgte at afhænde køretøjet, da det stod klart, at der ikke var grundlag for at opstarte forhandling af køretøjerne i Danmark. De faktiske forhold, sammenholdt med den praksis, der findes om afkræftelse af rådighedsformodningen selv i tilfælde, hvor der ikke er ført kørebog, medfører, at vi ønsker at redegøre nærmere for sagen forud for, at Landsskatterettens retsmedlemmer træffer afgørelse. I det omfang, Landsskatteretten, mod forventning, måtte fastholde, at motorcyklen har stået til [klager]s private rådighed, er vi enige i, at værdien af rådigheden maksimalt skal opgøres som foreslået af Skatteankestyrelsen. […]” Retsmøde SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”[…] Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling. Der blev afholdt syn og skøn vedrørende værdien af fri motorcykel. Af skønserklæringen dateret den 28. september 2020, fremgår at man ikke ville leje en motorcykel i 5 år ved ugeudlejning, men man ville lease den i stedet. ”Et engangsbeløb ved leasing start vil typisk være i området af kr. 25.000, - Dertil kommer, ved en pris på kr. 525.000, - den månedlige leasingpris der vil andrage ca. kr. 7.000,- Der er ved leasing ingen begrænsning på brugen, altså kan køretøjet benyttes alle årets dage, uger, måneder. 5 år x 12 md.- 60 md. X kr. 7000.- kr. 420.000.- + engangsbeløb 25.000, - = 445.000, - for perioden 1 januar 2011 – 31 december 2015 Herefter skal køretøjet afleveres og brugsspor afregnes.” Skatteankestyrelsen har på baggrund heraf opgjort værdien af fri motorcykel til 89.000 kr. pr. år. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling. […]” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse: Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klagerens skatteansættelse for hvert af indkomstårene 2011-2014 nedsættes med 184.800 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den materialesamling, der blev udleveret på retsmødet. Det blev yderligere anført, at formodningsreglen i henhold til retspraksis finder anvendelse for biler og ikke motorcykler, og at der ikke er et krav om en løbende ført kørebog, for at afkræfte, at en bil eller motorcykel ikke har stået til rådighed for privat anvendelse. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at værdi af fri motorcykel nedsættes til 89.000 kr. pr. år. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren skal beskattes af værdi af fri motorcykel og i bekræftende fald, hvordan værdien skal fastsættes. Retsgrundlaget Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, fremgår bl.a.: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: […] b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. […]” For indkomståret 2011 havde ligningslovens § 16, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010 som ændret ved lov nr. 554 af 1. juni 2011) følgende ordlyd: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. […] Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-15, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.” Ligningslovens § 16, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt. fik sin nugældende ordlyd ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, hvor henvisningen ”stk. 3-13” i § 16, stk. 1, 1. pkt., blev ændret til ”stk. 3-14” og henvisningen ”stk. 4-15” i § 16, stk. 3, 1. pkt., blev ændret til ”stk. 4-16”. Ændringen havde virkning fra og med indkomståret 2012. Af pkt. 12.4.3. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven fremgår: ”12.4.3. Værdiansættelsen, jf. § 16, stk. 3 Foreligger der et personalegode, skatteansættes den ansatte med udgangspunkt i den værdi, som det må antages at koste den pågældende at erhverve godet i almindelig fri handel (markedsværdien). Har godet karakter af overdragelse af et formuegode til eje, er den skattemæssige værdi af godet det beløb, som godet kan købes for på overdragelsestidspunktet på det frie marked. Har godet karakter af lån af et formuegode i en periode, er den skattemæssige værdi af godet den leje, som godet kan lejes til for låneperioden på det frie marked. Har godet karakter af sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi af forbruget det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til det sparede privatforbrug. Værdiansættelsen af aktiver, der overdrages til eje eller til lån, foretages således med udgangspunkt i adgangen til at råde over aktivet, mens værdiansættelsen af forbrug foretages med udgangspunkt i det faktiske forbrug. […]” I Østre Landsret dom af 18. februar 2003, offentliggjort som SKM2003.126.ØLR, fandt landsretten, at hovedaktionæren, som også var ansat direktør, var skattepligtig af brugen af en motorcykel. Landsretten lagde til grund, at hovedaktionæren som hovedaktionær i selskabet, der drev virksomhed på hovedaktionærens adresse, havde haft rådighed over selskabets motorcykel. Et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab samt forklaringer blev ikke tillagt betydning, og retten fandt herefter ikke, at hovedaktionæren havde sandsynliggjort, at han ikke havde brugt motorcyklen privat. Hovedaktionæren skulle beskattes af markedsværdien svarende til den leje, som godet kunne lejes for i en låneperiode på det frie marked. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over markedsværdien. I Østre Landsrets dom af 27. januar 2017, offentliggjort som SKM2017.179.ØLR, var spørgsmålet, om skatteyderen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var skattepligtig af værdien af fri bil og fri motorcykel efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og stk. 4. Der var tale om fire svensk indregistrerede biler og en svensk indregistreret motorcykel, der var ejet af et svensk selskab, hvori skatteyderen var direktør og eneanpartshaver. Skattemyndighederne havde fastsat lejeværdien af motorcyklen efter et skøn. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne og motorcyklen ikke stod til rådighed for privat benyttelse, da der ikke var ført kørebog. Den omstændighed, at skatteyderen i alle indkomstårene ejede en række andre biler, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren, der i de påklagede indkomstår var hovedanpartshaver og direktør i selskabet, har oplyst, at selskabets motorcykel holdt parkeret i en garage på hans bopæl. Motorcyklen var indregistreret til privat personkørsel, og klageren var registreret som primær bruger heraf. På den baggrund må det påhvile klageren at sandsynliggøre, at motorcyklen ikke var til rådighed for privat kørsel. Da klageren ikke har ført kørselsregnskab, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde. Den omstændighed, at klageren i alle indkomstårene ejede egen bil og motorcykel kan ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2017.179.ØLR. Det forhold, at motorcyklen efter det oplyste har fået skiftet speedometer og derfor alene har kørt ca. 235 km i selskabets ejertid, kan heller ikke føre til et andet resultat. Hertil bemærkes, at motorcyklen ifølge synsrapporterne har kørt 5.000 km i perioden 15. maj 2009 – 19. maj 2017. Det bemærkes endvidere, at erklæringen fra den tidligere ejer/direktør af [virksomhed3] er afgivet næsten 10 år efter, at forholdet har fundet sted. Værdien af fri motorcykel ansættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Da klagerens rådighed over motorcyklen har karakter af et lån, skal værdien heraf fastsættes til den leje, som motorcyklen kunne lejes for i låneperioden på det frie marked, jf. pkt. 12.4.3. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996. Der har været afholdt syn og skøn i sagen. Skønsmanden har oplyst, at man aldrig vil leje en motorcyklen i en længerevarende periode, men at man i stedet uden tvivl og med allerstørste sandsynlighed vil vælge at lease en motorcykel. Skønsmanden har vurderet, at et engangsbeløb ved leasingstart typisk vil udgøre 25.000 kr. og at den månedlige leasingydelse vil andrage 7.000 kr. På baggrund af SKM2003.126.ØLR og det af skønsmanden oplyste, lægger Landsskatteretten til grund, at der næppe kan fastsættes en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af motorcykler, hvorfor ansættelsen af værdien af fri motorcykel må bero på et skøn. Henset til de af skønsmanden oplyste leasingpriser, finder Landsskatteretten, at værdi af fri motorcykel skønsmæssigt kan fastsættes til 89.000 kr. i hvert af de omhandlede indkomstår. Landsskatteretten ændrer herved SKATs afgørelse. Landsskatteretten bemærker, at klageren er hovedanpartshaver, og at der er tale om kontrollerede transaktioner med selskabet, hvorfor klageren er omfattet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. den dagældende § 3 B i skattekontrolloven. Da forslag til afgørelse er sendt den 9. marts 2017 og afgørelse truffet 18. april 2017 er skatteansættelserne således foretaget rettidigt for alle indkomstår.