SKM2026.49.VLR
Betingelserne var opfyldt for genoptagelse af ejendomsvurderingen og omvurdering af grundværdien
- Myndighed
- Vestre Landsret
- Dokumenttype
- Dom
- Afsagt
- 17. november 2025
- Offentliggjort
- 26. januar 2026
- Emneord
- Genoptagelse, servitut, hjemvisning, bebyggelsesprocent
- Kilde
- Åbn original på info.skat.dk ↗
Lovhenvisninger
Resumé
Ankesagen angik, hvorvidt betingelserne for genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017, og omvurdering af grundværdien for den omhandlede ejendom, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, var opfyldt. Herunder omhandlede sagen, om en privatretlig servitut, der var tinglyst på ejendommen, har offentligretlig karakter med den virkning, at der skal tages hensyn til servitutten ved værdiansættelsen, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2. Landsretten stadfæstede byrettens dom og anførte i den sammenhæng supplerende, at servitutten havde offentligretlig karakter, idet den var begrundet i byplanmæssige formål. Landsretten henviste videre til G1 (påtaleberettiget i forhold til servitutten) formål og virke. Landsretten stadfæstede videre, at betingelserne for genoptagelse og omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2017 var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, og dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6, og § 33, stk. 17.
Fuldtekst
H1 (advokat Kristian Skovgaard Larsen) mod Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard) Retten i Y1-by har den 30. oktober 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-47061/2021-HRS). Landsdommerne Thomas Raaberg-Møller, Christian Hesthaven og Louise Møller Christensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, H1 , har gentaget sin påstand for byretten om principalt, at Skatteministeriet skal anerkende, at betingelserne for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2017 vedrørende ejendommen beliggende Y2-adresse, ejendomsnummer (red. …58), ikke er opfyldt, subsidiært at denne vurdering hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt bl.a. en startredegørelse af 5. oktober 2010 for "Kommuneplantillæg og Lokalplan Indre Y3-område" udarbejdet af Y4-kommune og et udkast til byudviklingsaftale af (red. dato 1 udeladt) mellem G1 og Y4-kommune for "Y5-byområde anden fase, Y6-bydel og Y7-kvarter". Der er desuden fremlagt en forretningsstrategi af 28. januar 2016 for G1 for 2016-2019 og et svar af 5. september 2019 fra Økonomiforvaltningen i Y4-kommune på et spørgsmål fra et medlem af kommunens (red. tekst 1 udeladt) om kommunens mulighed for at udøve instruktionsbeføjelse over for kommunens repræsentanter i bestyrelsen for G1. Der er endvidere fremlagt byggetilladelse af 15. december 2015 vedrørende ejendommen beliggende Y8-adresse. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Den servitut, som den 1. december 2016 blev tinglyst på ejendommen beliggende Y2-adresse, indeholder bl.a. vilkår om den maksimale bebyggelsesprocent og om, at ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse. Servitutten må efter sit indhold anses for begrundet i byplanmæssige forhold, og den er således - i samspil med bl.a. lokalplanen - med til at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. G1, der er et offentligt ejet selskab, som er stiftet i henhold til lov om G2 og G1, og som efter den pågældende lovs § 15 bl.a. skal forestå udvikling af selskabets arealer, er over for alle nuværende og kommende ejere påtaleberettiget i forhold til servitutten. Servitutten er godkendt af Y4-kommune efter planlovens § 42. Landsretten tiltræder på den baggrund byrettens vurdering af, at servitutten vedrører bestemmelser om rettigheder og byrder på ejendommen af offentligretlig karakter, som der skal tages hensyn til ved ansættelse af grundværdien, jf. den dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2. Det forhold, at servitutten blev tinglyst, efter at der var meddelt byggetilladelse, ændrer ikke på vurderingen af servituttens offentligretlige karakter. Skattestyrelsens vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2016 skete på baggrund af en bebyggelsesprocent på 176 % svarende til den gennemsnitlige bebyggelsesprocent ifølge lokalplanen for det område, hvor ejendommen ligger. Servitutten indebærer, at den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent for ejendommen er 199 %. Denne forskel i byggeretten må antages at være af betydning for ejendommens værdi, og betingelserne i den dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6, for, at der kunne foretages en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2017, var således opfyldt. Herefter, og da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, for genoptagelse ligeledes var opfyldt, og da der ikke er grundlag for at hjemvise sagen, stadfæster landsretten byrettens dom. T H I K E N D E S F O R R E T: Byrettens dom stadfæstes.