Fratrædelsesvederlag – beskatningstidspunkt – lempelse

Sag BS-7204/2025-FRB Parter A (v/ advokat Martin Bekker Henrichsen) mod Skatteministeriet (v/ advokat Malthe Gade Jeppesen) Denne afgørelse er truffet af dommer Mads Bjerre Østergaard. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 7. februar 2025. Sagen drejer sig bl.a. om, hvorvidt A skal beskattes i indkomståret 2014 eller 2013 af de vederlag, som han fik udbetalt den 27. januar 2014 i forbindelse med hans fratrædelse fra en stilling i G1-virksomhed. Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 19. november 2024 (sagsnr. 18-0005718). A har nedlagt principal påstand om, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med 813.060 kr. eller et mindre beløb efter rettens skøn. A har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Af Landsskatterettens afgørelse af 19. november 2024 fremgår: "… SKAT har anset klagerens personlige indkomst på 870.546 kr. for skattepligtig i indkomståret 2014 og lempet indkomsten efter ligningslovens § 33 A med 57.486 kr. Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse om, at klagerens personlige indkomst på 870.546 kr. er skattepligtig i indkomståret 2014, og nedsætter lempelsen af indkomsten efter ligningslovens § 33 A til 48.001 kr. Møde mv. Der har været afholdt retsmøde, hvor klageren har haft mulighed for at udtale sig i sagen. Faktiske oplysninger Klageren har i perioden 29. februar 2012 til 9. april 2014 været bosiddende i Y1-land. Før og efter denne periode var klageren bosiddende i Danmark på adressen Y1-adresse. Klageren blev opsagt af G1-virksomhed pr. 31. december 2011. Han blev i den forbindelse givet 6 måneders opsigelsesvarsel til udgangen af juni 2012. Af aftalen fremgår bl.a. følgende: "We hereby inform you that your employment with G1-virksomhed as (red.stilling.nr.1.fjernet) is terminated as of December 31, 2011 with 6 months notice to expire at the end of June 2012. The reason for our decision is the close-down of Copenhagen R&D activites according to the announcement April 27, 2011. (…) It is a condition for the payment of the total Severance Pay that you have not committed a material breach of your obligations towards G1-virksomhed. (…) Should you agree on another job within the G1-virksomhed group during the period of notice, your rights under this agreement, including your right to Severance Pay, shall not apply." Klageren blev med virkning fra den 1. marts 2012 og frem til den 31. oktober 2013 udstationeret til at arbejde for G2-virksomhed. Af tillæg til ansættelseskontrakten fremgår en række hjemsendelsesgoder, som klageren under visse betingelser ville kunne opnå. G1-virksomhed er den 1. juni 2013 opløst efter fusion med G3-virksomhed som fortsættende selskab. Klageren og G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed, har efter udstationeringen indgået en fratrædelsesaftale, som er underskrevet af klageren den 25. november 2013 og af arbejdsgiveren den 27. november 2013. Følgende fremgår bl.a. af aftalen: "Agreement on termination is made in connection with the ramp-down of the Copenhagen R&D site as announced 27.04.2011. The agreement is made based on the Employees seniority calculated from the G1-virksomhed Start Date 01.04.2000. The Employee's end of work date will be 31.10.2013. The Employee is entitled to two months Grace / Settling In period, which ends 31.12.2013. The Employee will end his employment with G1-virksomhed as (red.stilling.nr.1.fjernet) by 31.01.2014 (the end of employment date). (…) A’s the Employee is still employed at G1-virksomhed until the end of employment date, the Employee must comply with the loyalty obligations. Furthermore the attention is drawn to section 19 of the Danish Marketing Practices Act which prohibits the Employee from disclosing or using G1-virksomhed’s trade secrets. (…) The agreement is made based on the Employees seniority calculated from the G1-virksomhed Start Date 01.04.2000. (…) 1.0. Salary and other current benefits The Employee is until the end of employment date 31.01.2014 entitled to his normal monthly base salary at the regular salary payment days of G1-virksomhed and to his other current fringe benefits, including normal pension payments." 2.0. Incentives for 2013 The Employee is entitled to incentives for 2013 and it will be calculated and paid out according to G1-virksomhed Incentive Policy. 3.0. Lump-sum The Employee shall be paid within 30 days from the end of employment date, a final onetime lump-sum as calculated in section 4.0. 4.0. Lump-sum calculation The additional compensation consists of: (…) This agreement needs to be signed by both parties latest 15.12.2013. If the agreement is not signed latest that date the offer will lapse." G1-virksomhed, filial af G4-virksomhed har den 17. december 2014 ændret navn til G5-virksomhed, filial af G6-virksomhed. Selskabet har adressen Y2-adresse og cvr-nr. ...11. Selskabet har for indkomståret 2013 indberettet, at klageren har været ansat i perioden 1. november 2013 til den 31. december 2013. Der er for denne periode indberettet en lønindkomst på 197.140 kr. for 321 timers arbejde. Selskabet har for indkomståret 2014 indberettet, at klageren har været ansat i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. januar 2014. Der er i denne periode indberettet en løn på 398.407 kr. og en fratrædelsesgodtgørelse på 414.653 kr. Klageren har i perioden fra den 1. december 2014 til den 31. december 2014 endvidere været ansat hos G7-virksomhed, som har adressen Y3-adresse og cvr-nr. ...12. Selskabet har for indkomståret 2014 indberettet en lønindkomst på 57.486 kr. Af klagerens skatteoplysninger fremgår det endvidere, at han i perioden fra den 1. december 2014 til den 31. december 2014 har haft 15 arbejdsdage for Y4-adresse på adressen Y5-adresse. Klagerens personlige indkomst for 2014 er samlet ansat til 870.546 kr., fordelt med 455.893 kr. til "Lønindkomst, fri telefon, bestyrelseshonorar, fri bil m.v. før fradrag af AM-bidrag" og 414.653 kr. til "Jub. gratiale/fratrædelsesgodtgørelse". Beløbet på 455.893 kr. er fordelt med 398.407 kr. til dansk beskatning og 57.486 kr. til beskatning efter ligningslovens § 33 A. Beløbet på 414.653 kr. er fordelt med 361.879 kr. til dansk beskatning og 52.774 kr. til beskatning i Y1-land, der er lempet i Danmark efter Credit metoden. SKAT’s afgørelse SKAT har anset klagerens personlige indkomst på 870.546 kr. for skattepligtig i indkomståret 2014 og lempet indkomsten efter ligningslovens § 33 A med 57.486 kr. Som begrundelse er bl.a. anført: (…) Begrundelse for ændring SKAT genoptager din skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2. Løn og fratrædelsesgodtgørelse skal medregnes efter statsskattelovens § 4. Fratrædelsesgodtgørelse er skattepligtig efter ligningslovens § 7U og kan ikke omfattes af ligningslovens § 33 A. Den danske løn til dansk beskatning på kr. 398.407 fremkommer som indberetning fra se nr. ...11 på i alt kr. 398.407. Hele indkomsten på kr. 398.407 er udbetalt efter arbejdsstop og fritstilling den 31. oktober 2013 jf. indsendte agreement. Jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.4.2.2.1 . i afsnittet der omhandler "Lønaccessorier der har karakter af engangsydelser" fremgår: Lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, fx gaver og særlige belønninger samt fratrædelsesgodtgørelser ved stillingsophør og jubilæumsgratialer efter ligningslovens § 7U, er ikke omfattet af LL § 33 A." Samme fremgår også af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 punkt 5.2.5 Derfor henføres fratrædelsesgodtgørelsen til den danske indkomst. Løn i fritstillingsperioden er beskrevet i Den Juridiske Vejledning, i samme afsnit som nævnt ovenfor: "Hvis en del af en fratrædelsesgodtgørelse udgør løn i en opsigelsesperiode, og dermed ikke bliver beskattet efter den særlige opgørelsesmetode i LL § 7 U, stk. 1, vil den del af fratrædelsesgodtgørelsen være omfattet af LL § 33 A. Det er en forudsætning, at den skattepligtige opholder sig i udlandet i opsigelsesperioden. Hvis lønnen, der bliver udbetalt i opsigelsesperioden, udspringer af arbejde udført i Danmark, er lønnen ikke omfattet af LL § 33 A, da der ikke er tale om lønindkomst optjent under ophold i udlandet. De nævnte engangsydelser er omfattet af LL § 33 A, hvis de udelukkende udspringer af et ansættelsesforhold i udlandet. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.5." Løn fra Danmark i fritstillingsperioden efter 31. oktober 2013 kr. 398.407 anses for at udspringe af arbejde udført i Danmark ved ansættelse i G1-virksomhed (siden 1. april 2000). Ydelsen er efter agreement aftalen, aftalt under hensyn til oprindelig anciennitet fra den 1. april 2000 (ansættelsens start i G1-virksomhed). Lønnen i fritstillingsperioden kan ikke anses for udelukkende, at udspringe af et ansættelsesforhold i udlandet. Ydelsen kan derfor ikke betragtes som lempelsesberettiget, jf. ovenstående. Ved vurderingen har vi henset til at det var planen, at udstationeringsperioden ophørte den 31. oktober 2013, jf. udstationeringskontrakten. Den udenlandske indkomst på kr. 57.486, der beskattes efter ligningslovens § 33 A stk. 1 fremkommer som det selvangivne beløb pa kr. 870.546 (kinesisk indkomst og dansk indkomst) reduceret med fratrædelsesgodtgørelse på i alt kr. 414.653 og løn i fritstillingsperiode på kr. 398.407 dvs. i alt kr. 813.060. Den udenlandske løn er anset for omfattet af ligningslovens § 33 A stk. 1 og i indkomsten gives nedslag i de beregnede skatter, der falder på indkomsten. Nedslaget svarer til den danske skat, der er beregnet af den udenlandske indkomst (fuld lempelse). Fratrædelsesgodtgørelsen skal beskattes i Danmark. Danmark skal herefter give lempelse for betalt skat i Y1-land efter Credit metoden jf. DBO's artikel 22 for den del der vedrører udført arbejde i Y1-land jf. artikel 15, stk. 1. Fratrædelsesgodtgørelse anses for at være en engangsydelse og skal opgøres efter din anciennitet. I ansættelseskontrakten med G8-virksomhed (agreement) er det aftalt: • Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales efter ancienniteten, der starter den 1. april 2000, hvor du påbegynder arbejde for G1-virksomhed. • Din samlede ansættelse er fra den 1. april 2000 til den 31. december 2013 dvs. 165 måneder. • Du udrejser til Y1-land den 29. februar 2012. Herefter skal beskatningsretten af fratrædelsesgodtgørelse opgøres med 21/165 til Y1-land og resten til Danmark: Fratrædelsesgodtgørelse i alt kr. 414.653/165*144 mdr. i alt kr. 361.879. Fratrædelsesgodtgørelse i alt kr. 414.653/165*21 mdr. i alt 52.774. Danmark kan efter den kinesiske DBO-artikel 22 give credit nedsættelse for betalt skat i Y1-land vedr. deres andel af fratrædelsesgodtgørelsen. Der er ikke modtaget oplysninger om betalt skat til Y1-land af indkomsten og derfor er der ikke givet nedslag for kinesisk skat." Klagerens opfattelse Der er nedlagt principal påstand om, at klagerens personlige indkomst skal nedsættes med 813.060 kr. i indkomståret 2014. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren i indkomståret 2014 er berettiget til lempelse på 813.060 kr. i medfør af ligningslovens § 33 A. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til delvis lempelse i overensstemmelse med Højesterets dom af den 11. maj 2023, offentliggjort i SKM2023.339.HR . Til støtte for påstandene er følgende bl.a. anført den 19. januar 2021: "Det fremgår af praksis at beskatningstidspunktet senest er fritstillingstidspunktet den 31. oktober 2013. I sagen 15-3227764 konkluderede Landsskatteretten at retserhvervelse først skete ved medarbejderens accept af arbejdsgivers tilbud. A accepterede tilbuddet den 25. november 2013. Uanset hvilken af de to datoer som lægges grund, vil beskatningstidspunktet være i indkomståret 2013. Indkomstansættelsen for 2014 er således forkert og skal nedsættes med kr. 870.546 og indkomst som lempes efter ligningslovens § 33A skal nedsættes med kr. 57.486." Til støtte for påstandene er følgende bl.a. anført den 22. september 2021: " Principal påstand Udbetalingen af lump sum den 31. januar 2014 skal beskattes den 31. oktober 2013, hvor klageren fritstilles og hermed erhverver ret til beløbet. Udbetaling af løn for graceperioden beskattes i november og december 2013, da der først erhverves ret til disse lønninger ved udløbet af de to lønperioder. Begrundelse for principal påstand I indstillingen lægges det til grund at beskatningstidspunktet udskydes fra retserhvervelsestidspunktet i 2013 til udbetalingstidspunktet i 2014. I henhold til Kildeskattelovens § 46 stk. 2 skal arbejdsgiveren foretage indeholdelse af foreløbig skat på udbetalingstidspunktet. For at sikre samtidighed mellem indeholdelse af skat og beskatning af den tilsvarende indkomst, har Skatteministeren i Kildeskattebekendtgørelsen bestemt at beskatningstidspunktet skal følge tidspunktet for indeholdelse af skat. Dette er formuleret således: Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Da klagerens arbejdsgiver havde modtaget trækfritagelse forud for udbetalingerne, er der ikke foretaget indeholdelse som beskrevet i Kildeskattelovens § 46 stk. 2. Der kan således ikke ske udskydelse til tidspunktet for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som anført i Kildekattebekendtgørelsen, da der ikke skulle ske indeholdelse. Lump sum og løn for december 2013 skal således beskattes i indkomståret 2013, hvor der erhverves ret til beløbene. Erhvervelse af lønnen i graceperioden 1. november 2013 - 31. december 2013 forudsætter at klageren står til rådighed for G8-virksomhed og ikke indgår andet ansættelsesforhold i perioden. Retserhvervelsen er derfor udskudt indtil den suspensive betingelse er opfyldt ved månedens udgang. Klageren er enig i lønnen i 2014 på 57.486 fra Y4-adresse ikke er lempelsesberettiget efter Ligningslovens § 33 A. Subsidiær påstand I det omfang Landsskatteretten finder at lump sum skal beskattes i 2014, skal der gives lempelse efter Ligningslovens § 33 A for det fulde beløb Begrundelse for subsidiær påstand Hele beløbet kan henføres til klagerens ansættelsesforhold hos G1-virksomhed, Filial af G3-virksomhed. Klageren blev ansat af dette selskab med virkning fra den 1. januar 2013. Klageren har kun udført arbejde for dette selskab i Y1-land og hele godtgørelsen kan derfor henføres til indkomst fra arbejde i udlandet. I tidligere tilsvarende sager har Landsskatteretten anført: Der er lagt vægt på, at lønnen og godtgørelsen er betalt på vegne af G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed, at klagerens arbejdsforhold, vilkår og betingelser ikke ville ændre sig efter fusionen mellem G1-virksomhed og G3-virksomhed, og at godtgørelsen er udbetalt på baggrund af klagerens anciennitet beregnet fra ansættelsens start i G1-virksomhed, og at der dermed er henset til klagerens samlede ansættelse i G1-virksomhed gennem en årrække. Landsskatterettens begrundelse er ikke korrekt. Klagerens ansættelse hos G1-virksomhed, Filial af G3-virksomhed skete den 1. januar 2013 med beskyttelse af klagerens rettigheder i medfør af lov om virksomhedsoverdragelse. Den senere fusion er uden betydning fordi det nye ansættelsesforhold er etableret inden fusionen. Og selvom ansættelsesforhold var blevet ændret som følge af en fusion skal det behandles efter lov om virksomhedsoverdragelse. Der er ikke i praksis set tilfælde hvor to arbejdsgivere - også selvom det er koncernforbundne selskaber - er anset for én arbejdsgiver. Jeg henviser til SKM 2020.58.SR, TfS 2001.915.LSR og arbejdsrettens dom af 14. juni 2021. Endnu mere subsidiær påstand Den modtagne betaling skal lempes efter artikel 15 stk. 2 i dobbeltbeskatningsaftalen med Y1-land og der skal gives eksemptionslempelse i medfør af artikel 23 stk. 2 litra c). Begrundelse for endnu mere subsidiær påstand Klageren har ikke opholdt sig i Danmark i mere end 183 dage i en periode på 12 måneder regnet fra retserhvervelsestidspunkterne. På denne baggrund er Y1-land at anse som arbejdsland. Det følger af artikel 15 stk. 2 at indkomst der vedrører arbejdslandet kun kan beskattes i arbejdslandet. Det følger af artikel 23. stk. 2 litra c) at når en indkomst kun kan beskattes i arbejdslandet, skal Danmark give lempelse efter eksemptionsmetoden. Fortolkningen har været forelagt for OECDs skattesekretariat. Besvarelsen - der bekræfter ovenstående - vedlægges som bilag. Det fremgår af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst at løn i en fritstillingsperiode skal beskattes i det land hvor arbejdet ville have været udført, hvis der ikke var sket fritstilling. Det fremgår ligeledes at dette som udgangspunkt antages at være det land, hvor der senest er udført arbejde. Det fremgår endvidere at man for så vidt angår éngangsindtægter kan fordele beskatningsretten mellem flere lande hvis indtægten knytter sig til arbejde udført i flere lande. Man skal som udgangspunkt kun se på de seneste 12 måneder grundet princippet i artikel 15 stk. 2 om arbejdsland, hvor man efter ordlyden alene ser på hændelser 12 måneder bagud. Udgangspunktet kan i særlige tilfælde fraviges når dette kan begrundes med specifikke forhold. En ansættelsesperiode på mere end 12 måneder er en iboende forudsætning for en fravigelse, men kan ikke i sig selv anvendes som begrundelse for en fravigelse. Konkret har klageren - i perioden fra ansættelsen i G1-virksomhed den 1. april 2000 og frem til ophøret af ansættelsen hos G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed med virkning fra den 31. januar 2014 - oplevet følgende væsentlige forhold omkring sine ansættelser: • Indgåelse af udstationeringsaftalen med virkning fra 1. marts 2012. • Nedlukningen af forsknings- og udviklingsafdelingen samt øvrige afdelinger i G1-virksomhed med virkning fra udgangen af 2012. • Ny ansættelse hos G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed med virkning fra 1. januar 2013 • Accept af fratrædelsesaftale den 25. november 2013. • Fritstilling med virkning fra 30. november 2013. Alle fem forhold vedrører eller har fundet sted under opholdet i Y1-land. Ingen af disse kan relateres til arbejde i Danmark forud for opholdet i Y1-land. Det kan derfor lægges til grund at der ikke er nogen specifikke forhold i perioden fra 1. april 2000 til 1. marts 2012 som kan begrunde at nogen del af engangsindtægten kan henføres til arbejde udført i Danmark. Det kan endvidere lægges til grund at der ikke er noget grundlag for at fravige udgangspunktet om at arbejde i opsigelsesperioden, i tilfælde af at der ikke var sket fritstilling, ville have fundet sted i Y1-land, hvor klageren arbejdede på fritstillingstidspunktet. At arbejdet ville have fundet sted i Danmark, er helt usandsynligt da forsknings- og udviklingsafdelingen i Danmark havde været lukket i mere end ét år på fritstillingstidspunktet." Skattestyrelsens udtalelse Skattestyrelsen har den 7. januar 2022 bl.a. udtalt følgende: " Beskatningstidspunktet Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at lønnen samt fratrædelsesgodtgørelsen skal beskattes i indkomståret 2014, da både lønnen og fratrædelsesgodtgørelsen er indberettet i januar 2014 af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren har for perioden fra den 1. november 2013 til den 31. december 2013 indberettet en løn på 197.140 kr., som udgør løn for graceperioden i november og december 2013, som skal beskattes i 2013. Dette beløb er således indberettet, udbetalt og beskattet i indkomståret 2013, og indgår ikke i den løn, som er beskattet i indkomståret 2014. Det fremgår af fratrædelsesaftalen, at den almindelige månedlige grundløn i fritstillingsperioden kommer til udbetaling på sædvanlig vis, og at den såkaldte "lumpsum" kommer til udbetaling indenfor 30 dage efter den 31. januar 2014. Beskatningstidspunktet for den såkaldte lump-sum og de øvrige beløb, der kom til udbetaling i indkomståret 2014, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse indkomståret 2014. Beskatningsretten Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Danmark i henhold til artikel 15, stk. 1 i den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til de udbetalte beløb, dog kan Y1-land beskatte den del af vederlaget, der er optjent ved arbejde udført i Y1-land. Skattestyrelsen finder ikke, at repræsentantens påstand om, at kun Y1-land i henhold til overenskomstens artikel 15, stk. 2 har beskatningsretten til de udbetalte beløb kan tages til følge, da bestemmelsen alene vedrører de tilfælde, hvor kun Danmark har beskatningsretten. Lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at en forholdsmæssig del af den fratrædelsesgodtgørelse, som klager har fået udbetalt, vedrører arbejde udført i Y1-land. Klager har været ansat i G1-virksomhed fra den 1. april 2000 og frem til den 31. januar 2014, svarende til 166 måneder. Arbejdet i Y1-land omfatter perioden fra den 1. marts 2012 og frem til den 31. oktober 2013, svarende til 20 måneder. Dette medfører, at 20/166 af fratrædelsesgodtgørelsen på 414.653 kr. er lempelsesberettiget i henhold til artikel 15, stk. 1, 2. pkt. i den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarende til 49.958 kr. Danmark kan ifølge overenskomstens artikel 22, stk. 2, litra a give fradrag i den beregnede skat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i Y1-land af indkomsten. Dette forudsætter, at der fremlægges dokumentation for at der er betalt kinesisk skat af fratrædelsesgodtgørelsen, hvilket ikke er sket. Klager kan derfor ikke indrømmes lempelse. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan indrømmes lempelse efter overenskomstens artikel 22, stk. 2, litra c, da sagen ikke omhandler indkomst, der kun kan beskattes i Y1-land. E-mailen af 21. september 2021 fra JE, som er skattetraktatsrådgiver for Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD), kan ikke føre til et andet resultat. Lempelse efter ligningslovens § 33 A Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at klager ikke er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A af lønnen i fristillingsperioden, da han ikke har udført arbejde i fritstillingsperioden, hverken i Danmark eller Y1-land. Efter Styrelsens opfattelse er der, derfor ikke er en sammenhæng mellem lønnen i fritstillingsperioden samt udstationeringen og det udførte arbejde i Y1-land. Den omstændighed, at klager var udstationeret i Y1-land umiddelbart før forstillelsen og opholdt sig i Y1-land under forstillelsen, kan ikke føre til et andet resultat. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at repræsentantens henvisning til Skatterådets bindende svar i SKM2020.58.SR , Ligningsrådets afgørelse i SKM2001.528.LR/TfS2001.915 og Arbejdsrettens afgørelse af 14. juni 2021 i sag nr. 2020-659 ikke kan føre til et andet resultat." Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 5. januar 2022 anmodet om, at Skatteministeriets beslutning af 3. januar 2022 om at tage bekræftende til genmæle i sagsnummer BS-44592/2020-OLS inddrages i nærværende sag. Klageren har endvidere den 8. januar 2022 bl.a. fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: "Skattestyrelsen mener tilsyneladende ingenting om flere væsentlige forhold i sagen. I udtalelsen har Skattestyrelsen end ikke bemærket at Skatteministeriet i en af pilotsagerne har givet bekræftende til genmæle. Skattestyrelsen forudsætter at indkomsten er korrekt indberettet af arbejdsgiver uden at tage stilling til denne forudsætning. Herunder om indkomsten er A-indkomst og om den manglende pligt til at tilbageholde A-skat mv. medfører at beskatningstidspunktet er retserhvervelses- eller udbetalingstidspunktet. Skattestyrelsen har heller ikke nogen bemærkninger til det fremførte om at klager aldrig har arbejdet i Danmark for arbejdsgiver, herunder om to koncernselskaber kan anses for én arbejdsgiver. Skattestyrelsen har endvidere ingen bemærkninger til at OECDs skattesekretariat og en højere myndighed fortolker dobbeltbeskatningsaftalen anderledes end Skattestyrelsen. Der henvises til lsr 16-0790763 og e-mail fra OECD. Jeg har i brev af den 5. januar 2022 anmodet om at begrundelsen for at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle oplyses og indgår i denne sag." Skattestyrelsens supplerende udtalelse Skattestyrelsen har den 24. januar 2022 supplerende bl.a. udtalt følgende: "Skattestyrelsen har følgende bemærkninger: • Skattestyrelsen finder ikke, at der i den fremsendte klage er nye faktiske oplysninger. • I denne konkrete sag, er der tale om en person, der under hele forløbet er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1. I den afgørelse, som er afgjort til fordel for en skatteyder og som klager finder er sammenlignelig med hans sag, er skatteyder begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2. • På den baggrund finder Skattestyrelsen, at sagen ikke er sammenlignelig med den fremsendte pilotsag. • Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at ligningslovens § 33a stk. 1 kan anvendes på løn i en fritstillingsperiode, hvor der ikke udføres arbejde i udlandet for indkomsten jf. juridisk vejledning afsnit C.F.4.2.2.1 samt cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 punkt 5.2.5 • Øvrige bemærkninger Skattestyrelsen er bekendt med, at der i marts 2022 er berammet en lignende sag for en fuldt skattepligtig i Landsretten." Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse Den 26. januar 2022 fremsatte klageren bl.a. følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse: "Skattestyrelsen udtaler at nærværende sag ikke er sammenlignelig med den pilotsag, hvor Skatteministeriet gav bekræftende til genmæle tidligere i år. For at få uddybet Skattestyrelsens begrundelse har jeg kontaktet den medarbejder (…) som har afgivet udtalelsen. Han har oplyst at han har udtalt sig på grundlag af kendskab til begge sager, men at han ikke har modtaget oplysning om begrundelsen for at der blev givet bekræftende til genmæle. Skattestyrelsens udtale afklarer således ikke om dommen har betydning for nærværende sag. Den mest sandsynlige begrundelse for dommen er at Skatteministeriet har vurderet at påstanden om at to koncernselskaber kan betragtes som én arbejdsgiver ikke har kunnet støttes af hverken lovgivning eller praksis. Hvis denne antagelse er korrekt, vil begrundelsen være afgørende for udfaldet af nærværende sag. (…) Når en højere instans afsiger dom i en sag i samme sagskompleks (G1-virksomhed sagerne) bør denne dom og begrundelsen for den naturligvis indgå i sagsbehandlingen." Retsmøde Under møde med Landsskatteretten den 31. maj 2022 anførte klageren, at selvom godtgørelserne er udbetalt i januar 2014, så erhvervede han retten til dem ved fritstillingen den 31. oktober 2013 eller ved underskrift af fratrædelsesaftalen. I forlængelse heraf anførte klageren, at beskatningstidspunktet er retserhvervelsestidspunktet og at det ikke kan udskydes til udbetalingstidspunktet, da han har opnået trækfritagelse. Klageren nedlagde derfor principal påstand om, at indkomsten for 2014 skal nedsættes til 0 kr. Klageren anførte endvidere under retsmødet, at han fratrådte sin stilling den 31. december 2011, og at han den 28. februar 2012 accepterede genansættelse og udstationering. Klageren gjorde på baggrund heraf gældende, at det tidligere ansættelsesforhold ikke kan kædes sammen med det senere ansættelsesforhold, hvorfor al indkomst i perioden 2012 til 2014 hidrører fra arbejde i Y1-land og derfor er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 A. Såfremt Landsskatteretten ikke måtte finde, at indkomsten for 2014 skal nedsættes til 0 kr., og heller ikke måtte finde, at al indkomsten hidrører fra arbejde i Y1-land, gjorde klageren gældende, at sagen skal afgøres i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 30. maj 2022 i sagen BS-49382/2020-OLR, som er anket til Højesteret. Klagerens supplerende bemærkninger til sagen Højesteret har den 11. maj 2023 afsagt dom i sagen BS-22150/2022HJR. Klageren har i forlængelse heraf fremsat følgende bemærkninger: "Højesteret har nu afsagt dom i pilotsagen. Jeg vedlægger den anonymiserede dom. (…) Højesterets dom vil betyde en ændring af Skatteankestyrelsens indstilling da der er givet delvist medhold og dermed sket en forøgelse af den lempelsesberettigede indkomst. Samtidigt har Højesteret vurderet hvem der forestod afregningen i 2013 og 2014, idet det anføres “Med hensyn til spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelserne finder Højesteret, at de beløb på i alt 481.096 kr., som A fik udbetalt af G3-virksomhed, der er hovedselskabet for den filial, som A var ansat i, er omfattet af den særlige beskatning efter ligningslovens § 7 U." Herved konstaterer Højesteret at arbejdsgiver var et udenlandsk selskab og at filialen ikke kunne anses for arbejdsgiver. I den første pilotsag gav Skatteministeriet bekræftende til genmæle med udgangspunkt i bestemmelsen i Kildeskattelovens § 2 stk 14 stk. 1 litra 2): “En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-månedersperiode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 1.-5. pkt., og nr. 2, 7 og 10-27." Det blev således konstateret at arbejdsgiver var en virksomhed uden hjemting i Danmark, hvorfor der ikke kunne gennemføres beskatning i medfør af Kildeskattelovens § 2. Bestemmelsen om A-indkomst i Kildeskattelovens § 44 stk. 1 litra b) har samme indhold og konsekvens: “Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller der er tale om skattepligtig indkomst fra pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C." Det kan således med udgangspunkt i Højesterets dom konstateres at de modtagne beløb ikke er A-indkomst. Tidspunktet for beskatning af betalingerne er således ikke udbetalingstidspunktet i medfør af Kildeskattelovens § 46 stk. 2, men retserhvervelsestidspunktet. Herom anføres i den juridiske vejledning C.C.2.5.3.2.1 at “Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (…) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi". Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år." Retserhvervelsestidspunktet i nærværende sag kan fastlægges til tidspunktet for • Arbejdsgivers afgivelse af tilbud • A’s accept af tilbud • Fritstilling af A Alle tre tidspunkter ligger i kalenderåret 2013 og det er uden betydning hvilket tidspunkt som anses for retserhvervelsestidspunktet. På denne baggrund bør Landsskatteretten afgøre at A ikke i 2014 har modtaget noget skattepligtig vederlag fra arbejdsgiveren, G3-virksomhed, og nedsætte indkomstansættelsen i overensstemmelse med den nedlagte påstand." Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse Klageren har den 13. december 2023 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: " Påstand Klager erhvervede ret til indkomsten i indkomståret 2013 og beskatningstidspunktet er tidspunktet for retserhvervelsen. Indkomsten kan derfor ikke beskattes i indkomståret 2014 og indkomstansættelsen skal nedsættes med kr. 813.060. Subsidiær påstand Indkomsten er i sin helhed omfattet af Ligningslovens § 33 A da ansættelsesforholdet kun omfatter arbejde i Y1-land. Der skal derfor gives lempelse for den skat som svarer til den fulde indkomst fra G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed. Indkomst omfattet af Ligningslovens § 33 A skal ansættes til kr. 813.060. Retserhvervelsestidspunktet Det anføres i indstillingen at "Retten har lagt vægt på, at fratrædelsesaftalen er underskrevet af parterne den 25. og 27. november 2013, og at klageren blev fritstillet den 31. oktober 2013." Det formodes derfor at der er enighed om retserhvervelsen fandt sted senest den 27. november 2013 og dermed i indkomståret 2013. Beskatningstidspunktet I forbindelse med indførelsen af kildeskat blev det lovfæstet at kildeskat skulle tilbageholdes på udbetalingstidspunktet. Hvis udbetalingstidspunktet afveg fra retserhvervelsestidspunktet, blev kravet om tilbageholdelse udskudt til udbetalingstidspunktet, dog højst i 6 måneder. For at sikre samtidighed mellem kildeskat og beskatning, blev der i Kildeskattebekendtgørelsen indsat en regel om, at hvis tidspunktet for indeholdelse af kildeskat blev udskudt, blev beskatningstidspunktet tilsvarende udskudt. Reglen om udskydelse er derfor kun relevant hvis der skal tilbageholdes kildeskat af udbetalingen. Dette er ikke tilfældet i denne sag, da indkomsten ikke er A-indkomst og der i Kildeskatteloven ikke er krav om tilbageholdelse af kildeskat i det konkrete tilfælde. Der er i øvrigt ikke tilbageholdt kildeskat, da der forud for udbetalingen var givet en trækfritagelse af Skatteforvaltningen. Lovgivningsmæssigt følger det af Kildeskattelovens § 46 stk. 1 at der ved enhver udbetaling af A-indkomst skal indeholdes en foreløbig skat . Det følger af Kildeskattelovens § 46 stk. 1 at indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. Det følger af Kildeskattebekendtgørelsen (BEK nr. 2104 af 23/11/2021) § 20 at Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, Indkomsten er ikke A-indkomst Det anføres på skat.dk at ved arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver er lønnen ikke A-indkomst, og der skal derfor ikke trækkes A-skat og AM-bidrag. Det er tale om en modsætningsslutning fra Kildekattelovens generelle regler, således at selskaber i andre EU-lande kan udbetale løn uden skattetræk - og at lønnen i konsekvens heraf ikke omfattet af begrebet A-indkomst. I det omfang udbetaling sker gennem et fast driftssted i Danmark og vedrører arbejde udført i Danmark, anses lønnen dog for A-indkomst. Højesteret konkluderer i sagen BS-22150/2022-HJR at indkomsten er omfattet af dobbeltbeskatningsaftalen med Y1-land at Y1-land har beskatningsretten og at der kan gives lempelse efter creditmetoden (i det omfang der dokumenteres betalt skat til Y1-land). Der er således ikke tale om løn for arbejde udført i Danmark. Uanset at det udbetalende selskab havde et fast driftssted i Danmark i 2013 og 2014, valgte Skatteministeriet i sagen BS44592/2020-OLR at give bekræftende til genmæle fordi betalingen ikke kunne anses for A-indkomst. Dette skyldtes at udgiften ikke var allokeret til det faste driftssted, men sin helhed båret af det udenlandske selskab. Dette blev bekræftet af Skatteforvaltningens repræsentant ved det tidligere retsmøde i sagen den 31. maj 2022. Det kan på den baggrund af flere grunde konkluderes at indkomsten ikke omfattes af begrebet A-indkomst. Ansættelsesperioden Skatteankestyrelsen anfører i indstillingen at Klageren indgik udstationeringsaftale med G1-virksomhed, mens fratrædelsesaftalen blev indgået med G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed. Det fremgår af fratrædelsesaftalen, at aftalen er udarbejdet på baggrund af klagerens anciennitet regnet fra ansættelsesdatoen i G1-virksomhed den 1. april 2000. Med henvisning hertil og med henvisning til Højesterets dom af 11. maj 2023 i sagen BS-21150/2022-HJR, offentliggjort i SKM2023.339.HR , finder retten, at ansættelsesforholdet i relation til spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens § 33 A skal anses for ét ansættelsesforhold. Retten finder derfor, at den del af lønnen i opsigelsesperioden, der svarer til omfanget af beskæftigelsen i Y1-land i forhold til den samlede beskæftigelse i G1-virksomhed, skal anses for at være udbetalt for arbejde udført i Y1-land. Klageren har været ansat i G1-virksomhed fra den 1. april 2000 og frem til den 31. januar 2014, svarende til 166 måneder. Arbejdet i Y1-land omfatter perioden fra den 1. marts 2012 og frem til den 31. oktober 2013, svarende til 20 måneder. Oplysningerne er faktuelt forkerte. Og referencenummeret skulle have været BS-22150/2022-HJR. Klagers tidligere arbejdsforhold hos G1-virksomhed varede fra 1. april 2000 til 16. december 2011, hvor klager blev fritstillet med virkning fra 31. december 2011. Alt materiale tilhørende G1-virksomhed blev afleveret forud for fritstillingen. Klagers arbejdsforpligtelse ophørte den 31. august 2011. Der henvises til brev til klager fra WN’s af den 30. juni 2011 hvor det anføres: "I can confirm that your tasks for G1-virksomhed are intended to end by 31.08.2011 and your grace period is intended to run from 01.09.2011 to 31 .12.2011. You will receive your notice of termination at the end of your grace period." Det anføres således i opsigelsesbrevet at "You will be released from your duties as of December 31, 2011, which entails that you are not to attend work after this date." Klager var således ikke ansat i perioden 1. januar 2012 til 28. februar 2012. Det anføres i "Termination of employment" af December 2011 at "Please note that you are still employed at G1-virksomhed and that you must comply with the loyalty obligations during the notice period. Furthermore we draw your attention to sections 1 and 19 of the Danish Marketing Practices Act which prohibit you from disclosing or using G1-virksomhed's trade secrets." Klager er fra 1. januar 2012 ikke længere ansat og kan påbegynde andet arbejde uden at vederlaget i opsigelsesperioden bliver beskåret. Det anføres således i betingelser for fratrædelsen at "If you get a new job outside G1-virksomhed during the notice period, G1-virksomhed will not make any setoff against salary payments from a new employer. During the notice period you are allowed to work for a competitor to G1-virksomhed, however you cannot take up work as a consultant for any G1-virksomhed company." Det er kutyme at en loyalitetsforpligtelse opretholdes inden lønudbetalingen stoppes. Loyalitetsforpligtelsen kan således ikke sidestilles med et fortsat ansættelsesforhold, men skal opfyldes på samme måde som for en ansat. Klager blev ansat hos G1-virksomhed med virkning fra den 28. februar 2012 alene med henblik på at udføre arbejde i Y1-land. Ansættelsen fandt sted i forlængelse af en ansættelsessamtale i Y1-by i januar 2012. Klager blev med virkning fra den 1. januar 2013 ansat hos G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed som konsekvens af at den af G1-virksomhed drevne virksomhed blev overdraget efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. Med udgangspunkt i Højesterets dom er klager enig i at perioden fra 28. februar 2012 til 31. oktober 2013 skal anses for ét ansættelsesforhold. Det er lagt vægt på at der sker en successiv overgang fra det ene ansættelsesforhold til det andet uden afbrydelse. Det forhold at klager i udstationeringsaftalen og i den senere fratrædelsesaftale tillægges en længere anciennitet medfører ikke at de tre ansættelsesforhold kan anses som ét. Klager har i de to sidste ansættelsesforhold alene udført arbejde i Y1-land. Al indkomst fra disse to ansættelsesforhold vedrører således arbejde udført i udlandet og skal lempes efter Ligningslovens § 33 A." Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse samt klagerens bemærkninger hertil Skattestyrelsen har den 16. januar 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse samt klagerens bemærkninger hertil: "Beskatningstidspunktet Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at lønnen samt fratrædelsesgodtgørelsen skal beskattes i indkomståret 2014, da både lønnen og fratrædelsesgodtgørelsen er indberettet i januar 2014 af arbejdsgiveren. Det må således konstateres, at der for januar 2014 er indberettet en løn på 398.407 kr. og en fratrædelsesgodtgørelse på 414.653 kr., mens der for december 2014 er indberettet en løn på 57.486 kr., svarende til i alt 870.546 kr. Arbejdsgiveren har for perioden fra den 1. november 2013 til den 31. december 2013 indberettet en løn på 197.140 kr., som udgør løn for graceperioden i november og december 2013, som skal beskattes i 2013. Dette beløb er således indberettet, udbetalt og beskattet i indkomståret 2013, og indgår ikke i den løn, som er beskattet i indkomståret 2014. Fratrædelsesaftalen er underskrevet af parterne den 25. og 27. november 2013, og klager blev fritstillet den 31. oktober 2013. Af fratrædelsesaftalen fremgår, at den almindelige månedlige grundløn i fritstillingsperioden kommer til udbetaling på sædvanlig vis, og at den såkaldte "lump-sum" kommer til udbetaling indenfor 30 dage efter den 31. januar 2014. Efter det oplyste var klager ansat indtil den 31. januar 2014, og at han frem til denne dato fortsat var forpligtet til at overholde loyalitetsforpligtelserne overfor arbejdsgiveren. Beskatningstidspunktet for den såkaldte lump-sum og de øvrige beløb, der kom til udbetaling i indkomståret 2014, ligger ikke mere end 6 måneder efter de tidspunkter, hvor der blev erhvervet endeligt ret til beløbene. Beskatningstidspunktet for disse beløb er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse fortsat indkomståret 2014. Lempelse efter den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at Danmark i henhold til artikel 15, stk. 1 i den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til de udbetalte beløb, dog kan Y1-land beskatte den del af vederlaget, der er optjent ved arbejde udført i Y1-land. Skattestyrelsen finder ikke, at repræsentantens påstand om, at kun Y1-land i henhold til overenskomstens artikel 15, stk. 2 har beskatningsretten til de udbetalte beløb kan tages til følge, da bestemmelsen alene vedrører de tilfælde, hvor kun Danmark har beskatningsretten. Da klager ikke har fremlagt dokumentation for, at der i Y1-land er betalt skat af den omhandlede indkomst, kan der derfor ikke gives lempelse efter artikel 22, stk., 2, litra a i den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. For så vidt angår klagers påstand om, at der skal indrømmes lempelse i medfør af artikel 22, stk. 2, litra c i den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, bemærker Skattestyrelsen, at der ikke kan indrømmes lempelse efter denne bestemmelse, da indkomsten ikke kun kan beskattes i Y1-land. Lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A Klager har indgået en udstationeringsaftale med G1-virksomhed, mens fratrædelsesaftalen blev indgået med G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed. Det fremgår af fratrædelsesaftalen, at aftalen er udarbejdet på baggrund af klagers anciennitet regnet fra ansættelsesdatoen i G1-virksomhed den 1. april 2000. Der er derfor i relation til en lempelse efter ligningslovens § 33 A tale om ét ansættelsesforhold, der kan i den forbindelse henvises til Højesterets dom i SKM2023.339.HR Derfor er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at en forholdsmæssig del af lønnen, vedrører arbejde udført i Y1-land. Klager har været ansat i G1-virksomhed fra den 1. april 2000 og frem til den 31. januar 2014, svarende til 166 måneder. Arbejdet i Y1-land omfatter perioden fra den 1. marts 2012 og frem til den 31. oktober 2013, svarende til 20 måneder. Dette medfører, at 20/166 af lønnen på 398.407 kr. er lempelsesberettiget i henhold til ligningslovens § 33 A, svarende til 48.001 kr. Fratrædelsesgodtgørelsen på 414.653 kr. må anses for omfattet af ligningslovens § 7 U og vedrører klagers ansættelse i G1-virksomhed helt tilbage til 1. april 2000. Da fratrædelsesgodtgørelsen således ikke udelukkende vedrører klagers ansættelses i Y1-land, kan den derfor ikke anses for lempelsesberettiget." Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 18. januar 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: "Skatteankestyrelsen forudsætter at løn på 398.407 kr. og fratrædelsesgodtgørelse på 414.653 kr., udbetalt i 2014, er A-indkomst. Skatteankestyrelsens forudsætning er IKKE korrekt og forudsætningen strider mod allerede foreliggende oplysninger hos Skatteankestyrelsen og Skatteministeriet. Skatteankestyrelsen er orienteret om baggrunden for at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i en pilotsag i samme sagskompleks, BS-44592/2020-OLR. Jeg blev orienteret om baggrunden på et retsmøde i Landsskatteretten den 31. maj 2022 kl. 15.15 i sag 21-0092622. SKAT’s repræsentant LJ oplyste på mødet at årsagen var at Skatteministeriet vurderede at der ikke var skattepligt efter Kildeskattelovens § 2, da indkomsten var udbetalt af en fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet jf. Kildeskattelovens § 2 stk. 14, litra 2). Det er under pilotsagen bekræftet af Skatteministeriet at den pågældende udbetaling er sket fra det udenlandske selskabs bankkonto og IKKE er fratrukket i den skattepligtige indkomst for udbetalers danske filial. Dermed skal det lægges til grund at udgiften er både betalt og båret af en juridisk person, som ikke har hjemting i Danmark. Udbetalinger fra en juridisk person som ikke har hjemting i Danmark er ikke A-indkomst, da udbetaler ikke er omfattet af Kildeskattelovens pligter til at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Udbetaler har dermed heller ikke pligt til at indberette udbetalingen. Det kan dermed konstateres at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er baseret på en fejlagtig indberetning og at Skatteankestyrelsen er bekendt med at denne er fejlagtig og at indberetningen aldrig burde have været foretaget. I samme sagskompleks verserer to sager hvor statuering af udbetaling som A-indkomst vil have betydning for beskatningstidspunktet og dermed for sagernes udfald. Det drejer sig BS- 6808/2021-HIL og BS-11756/2020-KBH. I ingen af disse sager har Skatteministeriet fremført at beskatningstidspunktet skulle være udbetalingstidspunktet, men har lagt til grund at beskatningstidspunktet er retserhvervelsestidspunktet. Det samme gælder alle øvrige sager i sagskomplekset, i ingen andre sager er der fra Skatteministeriets side fremført et synspunkt om at arbejdsgiverens indberetning skulle betyde at beskatningstidspunktet blev udskudt til udbetalingstidspunktet. Skattestyrelsen har sin udtalelse af 16. januar 2024 anført "Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at lønnen samt fratrædelsesgodtgørelsen skal beskattes i indkomståret 2014, da både lønnen og fratrædelsesgodtgørelsen er indberettet i januar 2014 af arbejdsgiveren." Skattestyrelsen lægger således en fejlagtigt foretaget indberetning til grund - selvom Skattestyrelsen har anden viden - og lader herved arbejdsgivers fejl være afgørende uden at Skattestyrelsen foretager en selvstændig vurdering. Skatteankestyrelsen har heller ikke foretaget en selvanstændig vurdering, men ligeledes lagt til grund at indkomsten var A-indkomst på baggrund af den fejlagtige indberetning. Højesteretsdom Højesteret afsagde dom i den anden pilotsag i sagskomplekset den 11. maj 2023, sag BS- 22150/2022- HJR. I denne sag gav Skatteministeriet bekræftende til genmæle på en række punkter, som også har betydning i nærværende sag. (…)" Retsmøde Under møde med Landsskatteretten den 8. oktober 2024 fastholdt klageren, at selvom løn og godtgørelser er udbetalt i januar 2014, så erhvervede klageren ret til beløbene i 2013. Udbetalingerne er sket fra og afholdt af et udenlandsk selskab, og kan ikke henføres til det udenlandske selskabs faste driftssted i Danmark. Der er ikke tale om A-indkomst, uanset at der er indeholdt A-skat af beløbene, og klageren fastholdt derfor den principale påstand om, at indkomsten for 2014 skal nedsættes til 0 kr. Vedrørende den subsidiære påstand, fremførte klageren under retsmødet, at han fratrådte sin stilling den 31. december 2011, og at han den 28. februar 2012 blev genansat og udstationeret. Klageren henviste til, at Højesterets dom af 11. maj 2023 adskiller sig fra klagerens situation, hvor der er tale om tre ansættelsesforhold. Klageren fastholdt herefter, at det tidligere ansættelsesforhold ikke kan kædes sammen med de senere ansættelsesforhold, hvorfor al indkomst i perioden 2012 til 2014 hidrører fra arbejde i Y1-land og derfor er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 A. Såfremt Landsskatteretten ikke er enig i klagerens principale og subsidiære påstande, finder klageren, med henvisning til Højesterets dom, at der skal gives nedslag efter ligningslovens § 33A for en forholdsmæssig del af lønnen svarende til 22 ud af 163 måneder, idet perioden vedrørende G3-virksomhed skal regnes fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2023 eller 12 måneder. Der skal således gives nedslag for 279.159 kr. x 22/163 eller 37.677 kr. Der skal endvidere gives nedslag for de udbetalte feriepenge på 63.417 kr. Heraf vedrører 34.895 kr. løn i opsigelsesperioden og 28.522 kr. som skal lempes efter ligningslovens § 33A. Feriepenge af løn i opsigelsesperioden skal således lempes med 34.895 kr. x 22/163 eller 4.709 kr. Løn for januar 2014 er endvidere omfattet af grace perioden og skal anses for at vedrøre arbejde i udlandet. Der skal derfor gives lempelse med 55.832 kr. Det samlede lempelsesberettigede beløb kan herefter opgøres til 126.740 kr. Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen stadfæstes i overensstemmelse Skattestyrelsens udtalelse til det udsendte forslag af 13. december 2023. Landsskatterettens afgørelse Klageren var i indkomståret 2014 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, som skattepligtig indkomst, hvad enten indtægterne hidrører her fra landet eller ikke. Beskatningstidspunktet Af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.1.2.1 , fremgår det, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Allerede på det tidspunkt hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Videre fremgår det, at lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsen. Af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.3.5.1 , fremgår det, at fratrædelsesgodtgørelser normalt er A-indkomst, og at beskatningstidspunktet derfor afhænger af både udbetalingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet. Fratrædelsesgodtgørelser beskattes således i det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde af fritstillelse vil medarbejderen som udgangspunkt erhverve ret til fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for fritstillelsen. Såfremt der er særlige betingelser forbundet med fritstillelsen, vil det konkret skulle vurderes, hvornår medarbejderen har erhvervet endelig ret til godtgørelsen. Hvis medarbejderen ved aftalens indgåelse har erhvervet endelig ret til godtgørelsen, eksempelvis fordi den pågældende samtidig fritstilles, skal beløbet beskattes senest 6 måneder efter tidspunktet for indgåelsen af aftalen. Der er for januar 2014 indberettet en løn på 398.407 kr. og fratrædelsesgodtgørelse på 414.653 kr., mens der for december 2014 er indberettet en løn på 57.486 kr., svarende til i alt 870.546 kr. Det bemærkes hertil, at der for perioden fra den 1. november 2013 til den 31. december 2013 er blevet indberettet en løn på 197.140 kr. Det er rettens opfattelse, at dette beløb udgør løn for graceperioden i november og december 2013. Dette beløb er således indberettet, udbetalt og beskattet i indkomståret 2013, og indgår ikke i den løn, som er beskattet i indkomståret 2014. Retten finder, at beløbene på henholdsvis 57.486 kr., 398.407 kr. og 414.653 kr. kom til udbetaling i indkomståret 2014, og at dette ikke ligger mere end 6 måneder efter de tidspunkter, hvor der blev erhvervet endeligt ret til beløbene. Retten finder derfor, at beskatningstidspunktet for beløbet på i alt 870.546 kr. er indkomståret 2014. Retten har lagt vægt på, at fratrædelsesaftalen er underskrevet af parterne den 25. og 27. november 2013, og at klageren blev fritstillet den 31. oktober 2013. Endvidere har retten lagt vægt på, at den almindelige månedlige grundløn i fritstillingsperioden kom til udbetaling på sædvanlig vis, og at den såkaldte "lump-sum" kom til udbetaling indenfor 30 dage efter den 31. januar 2014. Retten har videre lagt vægt på, at klageren var ansat indtil den 31. januar 2014, og at han frem til denne dato fortsat var forpligtet til at overholde loyalitetsforpligtelserne overfor arbejdsgiveren. Henvisningen til Landsskatterettens sagsnummer 14-3350537 samt domstolenes sagsnummer BS- 44592/2020-OLR, BS-6808/2021-HIL og BS-11756/2020-KBH, kan ikke føre til andet resultat. Landsskatteretten stadfæster således SKAT’s afgørelse om, at klagerens personlige indkomst på 870.546 kr. er skattepligtig i indkomståret 2014. Lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 7. december 2012 indgået mellem Danmark og Y1-land, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som erhverves herfor, beskattes i denne anden kontraherende stat. Dette fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, og gælder, medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 medfører andet. Efter artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land, har Danmark den fulde beskatningsret til de i sagen omhandlede beløb, der er udbetalt i indkomståret 2014. Y1-land kan dog også beskatte den del af vederlaget, der er erhvervet for arbejde udført i Y1-land. Som udgangspunkt er både Danmark og Y1-land således tillagt beskatningsret. Klageren har med henvisning til artikel 15, stk. 2, gjort gældende, at kun Y1-land har beskatningsretten til de i sagen omhandlede beløb. Hertil skal det bemærkes, at artikel 15, stk. 2, omhandler den situation, hvor kun Danmark har beskatningsretten til indkomsten, selvom arbejdet herfor er udført i Y1-land. Retten finder således, at klagerens påstand om, at kun Y1-land har beskatningsretten til de i sagen omhandlende beløb, ikke kan tages til følge. Danmark kan derfor foretage beskatning i overensstemmelse med gældende nationale regler. I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2, litra a, kan Danmark give fradrag i den beregnede skat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i Y1-land af den omhandlede indkomst. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der i Y1-land er betalt skat af indkomsten, og derfor finder retten, at der ikke kan gives nedslag i den danske skat. Klageren har nedlagt påstand om, at der skal indrømmes lempelse i medfør af artikel 22, stk. 2, litra c. Da sagen imidlertid ikke omhandler indkomst, der kun kan beskattes i Y1-land, kan der ikke indrømmes lempelse efter denne bestemmelse. E-mail af 21. september 2021 fra JE, som er skattetraktatsrådgiver for Organisation for E-conomic Co-operation and Development (OECD), kan ikke føre til et andet resultat. Lempelse i medfør af ligningslovens § 33 A Det følger af lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A, stk. 1, at en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage har erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, kan få nedsat den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst. Klageren har i indkomståret 2014 fået udbetalt 57.486 kr. fra den danske arbejdsgiver, G7-virksomhed, for arbejde udført i Danmark, herunder er der udført arbejde i 15 dage på adressen Y5-adresse. Da der ikke er tale om udenlandsk lønindkomst, men derimod løn for arbejde udført i Danmark, kan der ikke ske lempelse med dette beløb. Klageren har endvidere fået udbetalt en løn på 398.407 kr. og en fratrædelsesgodtgørelse på 414.653 kr. fra G5-virksomhed, filial af G6-virksomhed (tidligere G1-virksomhed, filial af G4-virksomhed). Klageren indgik udstationeringsaftale med G1-virksomhed, mens fratrædelsesaftalen blev indgået med G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed. Det fremgår af fratrædelsesaftalen, at aftalen er udarbejdet på baggrund af klagerens anciennitet regnet fra ansættelsesdatoen i G1-virksomhed den 1. april 2000. Med henvisning hertil og med henvisning til Højesterets dom af 11. maj 2023 i sagen BS22150/2022-HJR, offentliggjort i SKM2023.339.HR , finder retten, at ansættelsesforholdet i relation til spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens § 33 A skal anses for ét ansættelsesforhold. Retten finder derfor, at den del af lønnen i opsigelsesperioden, der svarer til omfanget af beskæftigelsen i Y1-land i forhold til den samlede beskæftigelse i G1-virksomhed, skal anses for at være udbetalt for arbejde udført i Y1-land. Klageren har været ansat i G1-virksomhed fra den 1. april 2000 og frem til den 31. januar 2014, svarende til 166 måneder. Arbejdet i Y1-land omfatter perioden fra den 1. marts 2012 og frem til den 31. oktober 2013, svarende til 20 måneder. Dermed anses 20/166 af lønnen på 398.407 kr. som lempelsesberettiget i medfør af ligningslovens § 33 A. Dette svarer til 48.001 kr. For så vidt angår fratrædelsesgodtgørelsen på 414.653 kr. skal retten bemærke, at denne er omfattet af den særlige beskatning efter ligningslovens § 7 U. Der kan indrømmes lempelse efter ligningslovens § 33 A for fratrædelsesgodtgørelsen, hvis denne udelukkende hidrører fra et ansættelsesforhold i udlandet, jf. Højesterets dom af 11. maj 2023 i sagen BS-22150/2022-HJR, offentliggjort i SKM2023.339.HR . Retten finder, at fratrædelsesgodtgørelsen må anses for erhvervet som følge af klagerens langvarige ansættelse i G1-virksomhed i Danmark. Da fratrædelsesgodtgørelsen ikke udelukkende udspringer af ansættelsesforholdet i Y1-land, kan denne ikke anses for lempelsesberettiget. Klagerens henvisning til Skatterådets bindende svar af 28. januar 2020, offentliggjort i SKM2020.58.SR , Ligningsrådets afgørelse af 3. november 2000, offentliggjort i SKM2001.528.LR/TfS2001.915 og Arbejdsrettens afgørelse af 14. juni 2021 i sag nr. 2020-659 kan ikke føre til et andet resultat. Retten finder herefter, at lønindkomsten på 48.001 kr. i indkomståret 2014 kan berettige til lempelse i medfør af ligningslovens § 33 A. Landsskatteretten ændrer således den af SKAT indrømmede lempelse fra 57.486 kr. til 48.001 kr. …" Forklaringer A har forklaret bl.a., at han arbejdede i Y1-land fra starten af 2012 til oktober 2013. Ugen før, han stoppede med at arbejde, afsluttede han alle sine igangværende arbejdsopgaver og overdrog dem til kollegaer, idet omfang at der var kollegaer, der skulle overtage. Han afleverede sin computer og sit id-kort. Hans mailkonto mv. blev også lukket ned. Der skete således meget i ugen op til fratrædelsen. Han har ikke under sagen fremlagt lønseddel for januar 2014, fordi han ikke er i besiddelse af den. Den blev sendt til hans bopæl i Danmark, som på det tidspunkt var udlejet. Lejeren havde imidlertid ikke løbende tømt postkassen, og postkassen var derfor delvist defekt, da han igen overtog bopælen, og lønsedlen må i den sammenhæng være bortkommet. Han har heller ikke kunnet finde en elektronisk version af den. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument af 25. februar 2026 anført: "… Sagens tema Sagen drejer sig om, hvorvidt der er hjemmel til at ændre beskatning tidspunktet fra retserhvervelsestidspunktet i 2013 til udbetalingstidspunktet i 2014 og dermed, at beskatningen i 2014 kan opretholdes. Der er ikke uenighed om størrelsen af fratrædelsesvederlaget på 813.060 kr. ligesom der ikke er uenighed om, at A erhvervede ret til fratrædelsesvederlaget 31. oktober 2013. Forløb ved skattemyndighederne Landsskatterettens afgørelse af 19. november 2024 (bilag 1) er indbragt til prøvelse for Retten på Frederiksberg. SKAT’s afgørelse af 23. maj 2028 er fremlagt som bilag 2. SKAT’s forslag til afgørelse af 18. april 2018 er fremlagt som bilag 3 og materialeindkaldelse af 12. december 2017 som bilag 4. Ansættelse i G1-virksomhed - og G1-virksomhed A blev ansat den 1. april 2000 i G1-virksomhed (CVR ...13), jf. bilag 5. Det var aftalt, at gage skulle udbetales månedsvis bagud med udbetaling senest på den sidste arbejdsdag i hver måned. G1-virksomhed koncernen valgte i april 2011 at offentliggøre store ændringer i koncernen, jf. bilag 6 og 7. En af disse var nedlæggelse af den danske forsknings- og udviklingsafdeling, hvor A var ansat. Nedlukningen af G1-virksomhed’s forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark fremgår tillige af årsrapport for G1-virksomhed for 2012, jf. bilag 8, side 6. Som følge af nedlukningen blev størstedelen af medarbejderne i G1-virksomhed afskediget. Også A blev opsagt pr. 31. december 2011 med opsigelsesvarsel til 30. juni 2012, jf. bilag 1, side 1n. G1-virksomhed ønskede at tilknytte en række af medarbejderne i den danske forsknings- og udviklingsafdeling og tilbød dem at blive udstationeret i G8-virksomhed. Dette gjaldt også for A, og der blev derfor den 28. februar 2012 indgået aftale om udstationering, International Assignee Contract (IAC) med appendix, jf. bilag 9 og 10. A var udstationeret i Y1-land fra den 1. marts 2012 til 31. oktober 2013 og arbejdede for G8-virksomhed. I oktober 2012 blev de udstationerede medarbejdere tilbudt udbetaling af de fratrædelsesbeløb, der fulgte af medarbejdernes udstationeringskontrakter med appendix’er ved ophøret af udstationering, jf. bilag 11. Den i bilag 11 foreslåede fratrædelsesordning blev tiltrådt i efteråret 2012 kollektivt af de udstationerede medarbejderne, jf. HR Manager, LT’s forklaring i sag BS-6808/2021-HIL, bilag 12, side 4, 2. afs. Retten kan lægge til grund, at der i overensstemmelse med den kollektive aftale i bilag 11 blev indgået fratrædelsesaftaler med alle de udstationerede medarbejdere, jf. HR Chef, KM, HR Manager, LT og HR Payroll Manager (lønchef) UV’s forklaringer herom i sag nr. BS-6808/2021-HIL, bilag 12, jf. bilag 31. Fratrædelsesaftalen med A er fremlagt som bilag 13. Der er enighed mellem parterne om, at HR Chef, KM, HR Manager, LT og HR Payroll Manager (lønchef) UV’s forklaringer, gengivet i dommen i sag nr. BS6808/2021-HIL, bilag 12, kan lægges til grund i nærværende sag, jf. retsbog af 4. juni 2025. Alle medarbejdere, der beskæftigede sig med forskning og udvikling - herunder A - var fra den 1. januar 2013 ansat af G3-virksomhed i Y2-land. SKAT har bekræftet, at der ikke blev foretaget indberetning til e-indkomst af CVR ...13 for nogen af de udstationerede medarbejdere. E-mail er fremlagt som bilag 14. Der er som bilag 15 fremlagt e-mail fra Managing Director i G1-virksomhed af 19. december 2012 om nedlukning af G1-virksomhed i Danmark. Udstationeringen hos G8-virksomhed ophørte i overensstemmelse med udstationeringsaftalen den 31. oktober 2013. Der er som bilag 16 fremlagt Certificate of Employment, udarbejdet af G8-virksomhed, der bekræfter dette. Som bilag 17 er fremlagt manual 17. oktober 2013 med beskrivelse af fratrædelsesproceduren. A var således fritstillet ved månedsskiftet oktober/november 2013. Dette er også lagt til grund af Landsskatteretten og SKAT, jf. bilag 1, side 2, 1. afsnit og bilag 2, side 2, 2. afsnit. Retten kan lægge til grund, at der i overensstemmelse med den kollektive aftale i bilag 11 blev indgået fratrædelsesaftaler med alle de udstationerede medarbejdere, jf. HR Chef, KM, HR Manager, LT og HR Payroll Manager (lønchef) UV’s forklaringer herom i sag nr. BS-6808/2021-HIL, bilag 12, jf. bilag 31. Ligesom retten kan lægge til grund, at der - som det gjaldt for alle de øvrige udstationerede G1-virksomhed medarbejdere - på tidspunktet for ophøret af udstationeringsaftalen med G8-virksomhed ikke var mulighed for at vende tilbage til G1-virksomhed i Danmark, da G1-virksomhed i Danmark på det tidspunkt var lukket ned, at A den 31. oktober 2013 havde fuldført udstationeringsperioden, jf. bilag 9, pkt. 1.5, jf. bilag 16, og at A havde opfyldt "target deliverables and performance", jf. bilag 21, 2. afs., jf. bilag 16. Og dermed at betingelserne i appendixet i bilag 10 for erhvervelse af fratrædelsesvederlaget var opfyldt den 31. oktober 2013. Som fastslået i domspræmisserne i sag nr. BS-6808/2021-HIL, bilag 12., side 21, fratrådte medarbejderne ansættelsesforholdet med ophøret af udstationeringen og erhvervede på dette tidspunkt ret til fratrædelsesvederlaget. Tilsvarende alle de øvrige udstationerede G1-virksomhed medarbejdere erhvervede A ret i medfør af International Assignee Contract (IAC) med appendix, jf. bilag 9 og 10 ret til fratrædelsesvederlaget den 31. oktober 2013 - dette er også ubestridt. Retten i Hillerøds dom af 9. januar 2025 i sag nr. BS-6808/2021-HIL er ikke anket til Østre Landsret. Og dermed også, at den i dommen fastslåede retsstilling er anerkendt af Skatteministeriet. A rejste tilbage til Danmark 9. april 2014, jf. bilag 1, side 1. Fratrædelsesvederlaget A har samlet set fået udbetalt 910.740 kr. i fratrædelsesvederlag fra G3-virksomhed. Der er som bilag 18 fremlagt en beløbsmæssig oversigt, hvor der er foretaget fordeling indenfor de enkelte dele af fratrædelsesvederlaget. Som det fremgår, er de 812.292 kr. overført af G3-virksomhed fra G3-virksomheds finske bankkonto til A den 27. januar 2014, jf. bilag 19. G3-virksomhed registrerede den 20. november 2012 en filial i Danmark, jf. bilag 20. Udover det udbetalte beløb på 812.292 kr. er der sket beskatning af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring med 768 kr., som ligeledes kun kan beskattes i 2013. Det samlede beløb udgør herefter 813.060 kr. G3-virksomhed, havde hjemting i Y2-land og ikke i Danmark. Dette er bekræftet i e-mail fra Justitsministeriet, der er fremlagt som bilag 21. Retten kan lægge til grund, at ingen af betalingerne af løn eller fratrædelsesvederlag til de udstationerede G1-virksomhed medarbejdere er fradraget i G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed skattepligtige indkomst i Danmark, jf. bilag 22, side 8. Og retten kan derfor for A lægge til grund, at ingen del af hans fratrædelsesvederlag er blevet henført til den danske filial eller udbetalt af filialen. G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed valgte i 2014 at indberette udbetalingen som A-indkomst for at undgå en mulig overtrædelse af kildeskattelovens indberetningspligt. Indberetningen kan aflæses af de skatteoplysninger, som fremgår af A skattemappe på skat.dk, jf. bilag 23. Der blev ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i udbetalingen, da SKAT forinden havde udstedt en trækfritagelse, jf. bilag 24. Pilotsager Der har været ført to pilotsager ved 1) Østre Landsret, KA mod Skatteministeriet, BS-44592/2020-OLR, jf. bilag 25 og 26 og 2) ved Østre Landsret og Højesteret, KJ mod Skatteministeriet, BS-49382/2020-OLR og BS-22150/2022-HJR, jf. bilag 27-28. Retten i Lyngby har i de 9 følgesager til pilotsagen vedrørende KJ, hvor Højesteret har afsagt dom, jf. bilag 28, afsagt dom den 8. september 2025, jf. bilag 29. På den baggrund har A en subsidiær påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen med henblik på valg af og beløbsmæssig opgørelse af lempelse af fratrædelsesvederlaget, såfremt retten måtte finde, at der kan ska beskatning heraf i 2014. Ad principal påstand Der er ikke hjemmel til at ændre beskatningstidspunktet A erhvervede ret til fratrædelsesvederlaget den 31. oktober 2013 - dette er ubestridt. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for eller hjemmel til at ændre beskatningstidspunktet fra retserhvervelsestidspunktet den 31. oktober 2013 til udbetalingstidspunktet den 27. januar 2014. Derfor kan beskatningen i 2014 ikke opretholdes. Heroverfor er det Skattestyrelsen og Skatteministeriets synspunkt, at beskatningstidspunktet skal ændres fra retserhvervelsestidspunktet den 31. oktober 2013 til udbetalingstidspunktet den 27. januar 2014. Skatteministeriet har i svarskriftet side 3mf redegjort for sit synspunkt: "Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at den, for hvis regning en udbetaling af A-indkomst foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen skal (først) foretages ved udbetaling af A-indkomsten, jf. § 46, stk. 2. I overensstemmelse hermed følger det af kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, at A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, skal indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted." Det fremgår af kildeskattebekendtgørelsen nr. 1159/2012 § 20: "§ 20 Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted , jf. dog stk. 2 og 3.. …" (min understregning) Bestemmelsen blev indsat i kildeskattebekendtgørelse nr. 499/1985 med følgende ordlyd: "I henhold til § 46, stk. 2, 3. pkt., i kildeskatteloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 396 af 18. juli 1984, således som denne er ændret senest ved lov nr. 213 af 29. maj 1985, bestemmes følgende: § 1. Løn, der i henhold til faglig overenskomst eller på tilsvarende måde som led i arbejdsgiverens sædvanlige forretningsgang kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode , indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted . Det samme gælder vederlag for overarbejde, forskudt arbejdstid, akkordarbejde samt provision og lignende A-indkomst, der kommer til udbetaling senere end den ordinære løn for den pågældende indtjeningsperiode. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældendes indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt." (min understregning) Det bestrides, at der er hjemmel til at ændring af beskatningstidspunktet for løn mv. fra retserhvervelsestidspunktet til udbetalingstidspunktet i et tilfælde som A’s. Fra lovmotiverne til kildeskatteloven (hovedloven) til § 46, stk. 3, skal fremhæves følgende passage: "For så vidt muligt at opnå overensstemmelse mellem den foreløbige skat og slutskatten er det af væsentlig betydning, at tidspunktet for indeholdelsespligtens opståen og det tidspunkt, på hvilket den pågældende A-indkomst anses erhvervet og derfor skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, er sammenfaldende; i modsat fald ville der, hvor disse tidspunkter ikke faldt inden for samme indkomstår, opstå forskelle mellem foreløbig skat og slutskat for begge år. Normalt vil A-indkomst blive skattepligtig for modtageren ved udbetalingen, og ved at knytte indeholdelsespligten til udbetalingen opnås således samtidighed i skattepligt og indeholdelsespligt. Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor en A-indkomst bliver skattepligtig for modtageren allerede forinden udbetalingen. Hvor f.eks. en funktionærs tantiemekrav kan opgøres umiddelbart på grundlag af firmaets årsregnskab, anses funktionæren for pligtig at medregne tantiemebeløbet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for samme indkomstår, som det nævnte årsregnskab vedrører, selv om han først nogen tid efter indkomstårets udløb kan forlange tantiemen udbetalt. For her at opnå samtidighed mellem indeholdelsespligt og skattepligt er det i bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., foreslået, at indeholdelse i et sådant tilfælde skal foretages allerede på det tidspunkt, da modtageren har erhvervet endelig ret til indkomsten og altså er blevet skattepligtig heraf ." (min understregning) Kildeskattelovens § 46, stk. 3, blev ved lov nr. 189/1968 omskrevet og rykkede op som § 46, stk. 2. Følgende fremgår af lovmotiverne: " Efter reglen i kildeskattelovens § 46, stk. 3, skal A-skat som hovedregel beregnes og indeholdes ved indkomstens udbetaling. For i alle tilfælde at opnå samtidighed mellem indeholdelsen og beskatningen er det dog fastsat, at indeholdelse ikke kan ske senere end det tidspunkt, hvor retten til den pågældende indkomst er endeligt erhvervet. Denne regel vil imidlertid være vanskelig for arbejdsgiverne at praktisere, f.eks. hvor det drejer sig om tantieme, hvis størrelse er afhængig af vedkommende virksomheds driftsresultat. For at afhjælpe disse vanskeligheder foreslås det, at arbejdsgiveren i sådanne tilfælde kan vente med indeholdelsen til udbetalingstidspunktet, dog ikke længere end 6 måneder efter den endelige erhvervelse. Har en arbejdstager f.eks. erhvervet endelig ret til et tantiemebeløb den 31. december 1970 men først får udbetalt beløbet den 1. maj 1971, skal arbejdsgiveren først foretage indeholdelse af A-skat i beløbet den 1. maj 1971. Tantièmen skal efter de almindelige regler medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst for året 1970, og den i maj 1971 indeholdte A-skat skal som anden foreløbig skat for indkomståret 1970 modregnes ved slutskatteopgøret for dette indkomstår. Med henblik på en praktisk fremgangsmåde ved indeholdelse af A-skat i feriepenge o. lign. ydelser, der først kommer til udbetaling nogen tid efter indtjeningsperioden, foreslås det overladt til finansministeren at give særlige regler om, på hvilket tidspunkt indeholdelse skal ske, og i hvilket indkomstår beskatning skal finde sted." (mine understregninger) Lovændringerne af § 46 i 1970, 1971 og 1982 har ikke ændret herved. Administrativ ændring af beskatningstidspunktet kræver en klar lovhjemmel og den eksisterer ikke. Skattemyndighedernes administrative ændring af beskatningstidspunktet for løn mv. fra retserhvervelsestidspunktet til udbetalingstidspunktet fra og med indkomståret 1986 var ulovhjemlet - og var også i 2013-2014 ulovhjemlet. Uanset det i kildeskattelovs bekendtgørelsens § 20 udskudte beskatningstidspunkt dækker over en mangeårig administrativ praksis, er denne praksis i hvert fald i forhold til A’s situation i strid med kildeskatteloven og dens lovmotiver. Skattemyndighedernes praksis i strid med loven, og dens motiver er uholdbart og kan ikke opretholdes, jf. f.eks. U.1998.1314H, jf. U1980.566H og TfS1998, 137 samt Talevski, Lovfortolkning i HR. Skatteministeriet har videre henvist til U1998.1374H /TfS1998, 526H til støtte for sit synspunkt. Det kan ikke ud fra Højesteretsdommen udledes, at retserhvervelsestidspunktet og beskatningstidspunktet i tilfælde som A’s, hvor der er erhvervet endelig ret til vederlaget den 31. oktober 2013 og udbetaling skete den 27. januar 2014, dvs. med mindre end 6 måneders mellemrum, ikke er 31. oktober 2013. Dette understøttes af noten til Højesteretsdommen, hvor der er henvist til lovforslagene nr. 17/1966 (Til nr. 46), FTT A sp. 249, nr. 7/1968 (til nr. 17), FTT A sp. 1563 og LFB 12/1970 (Til nr. 4), FTT B sp. 1644. Det bemærkes, at Højesterets dom gengivet i U1998.1374H /TfS1998, 526H, såvel som U1986.662H og U1986.859H, der er henvist til i noten i U1998.1374H alle vedrører lønkrav i forbindelse med konkurs og derfor af den grund ikke er relevante for nærværende sag. Fratrædelsesvederlaget er ikke A-indkomst Videre gøres det til støtte for den principale påstand overordnet gældende, at fratrædelsesvederlaget ikke er A-indkomst og derfor af den grund slet ikke er omfattet af den administrative praksis i kildeskattebekendtgørelsen om ændring af beskatningstidspunktet fra retserhvervelsestidspunktet til udbetalingstidspunktet. Dette skyldes navnlig for det første, at betalingen af fratrædelsesvederlaget er foretaget af G3-virksomhed fra G3-virksomheds finske bankkonto til A den 27. januar 2014, jf. bilag 19. Hvortil kommer for det andet, at ingen af betalingerne af løn og fratrædelsesvederlag til de udstationerede G1-virksomhed medarbejdere er fradraget i G1-virksomhed, filial af G3-virksomheds skattepligtige indkomst i Danmark, jf. bilag 22, side 8. Hvis et udenlandsk selskab har en filial i Danmark, skal omkostninger, der direkte vedrører filialens virksomhed i Danmark altid henføres til filialen. Fællesomkostninger fordeles efter objektive kriterier og i overensstemmelse med armslængdeprincippet, mens omkostninger, der er filialen uvedkommende ikke kan henføres til filialen. Det er således en iboende forudsætning for, at en driftsomkostning, herunder betaling af løn og fratrædelsesvederlag kan anses at vedrøre eller været afholdt af et fast driftssted, at omkostningen er afholdt af og fratrukket i den skattepligtige indkomst for det faste driftssted, som er skattepligtigt efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a. Omvendt ville samtlige et udenlandsk selskabs lønbetalinger være A-indkomst, hvis der var oprettet en filial. Dette faktum sammenholdt med selskabsskattelovens § 2, stk. 9, er formentlig grunden til, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i den ene de to pilotsager, jf. bilag 25 og 26. Derfor er ingen del af fratrædelsesvederlaget A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 44, litra b, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a modsætningsvis. Men det skyldes også, at der ikke skulle indeholdes kildeskat af fratrædelsesvederlaget, da der var udstedt en trækfritagelse jf. bilag 24, hvorfor fratrædelsesvederlaget ikke var/er omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 20. Som følge heraf, kan fratrædelsesvederlaget allerede af den grund skattemæssigt ikke periodiseres eller beskattes i indkomståret 2014. Ad subsidiær påstand Såfremt retten måtte finde, at der kan ske beskatning i 2014, skal sagen hjemvises med henblik på opgørelse af den korrekte beskatning eller lempelse heraf. …" Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 25. februar 2026 anført: "… ANBRINGENDER Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes i indkomståret 2014 af de vederlag, som han fik udbetalt den 27. januar 2014 i anledning af, at han blev opsagt fra sin stilling i G1-virksomhed. Vederlagene udgør således A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og derfor skal vederlagene beskattes på det tidspunkt, hvor vederlagene udbetales, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. 3.1 Vederlagene er A-indkomst Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, udgør A-indkomst. Derudover kan skatteministeren bestemme, at en række øvrige indkomstarter også skal henregnes til A-indkomst, jf. § 43, stk. 2. Denne bemyndigelse har skatteministeren udnyttet i kildeskattebekendtgørelsen, hvoraf det bl.a. følger, at fratrædelsesgodtgørelser omfattet af ligningslovens § 7 U også skal henregnes til A-indkomst, jf. § 18, nr. 32 (bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012). Det følger videre af kildeskattelovens § 44, litra b, at en indkomst ikke anses for A-indkomst, når udbetalingen foretages af personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, der henvises til i § 44, litra b, at faste driftssteder her i landet er skattepligtige til Danmark. Kildeskattelovens § 44 blev indført ved lov nr. 100 af 31. marts 1967, og det var efter den dagældende bestemmelse alene afgørende, om arbejdsgiveren havde hjemting her i landet. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 1021 af 19. december 1992 til sin nugældende ordlyd, hvorefter arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig, hvis denne er skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 (fast driftssted). Følgende fremgår af forarbejderne til lovændringen, jf. lovforslag nr. 81 af 28. oktober 1992: "Efter den gældende regel i kildeskattelovens § 44, litra b), er en lønindkomst m.v. ikke omfattet af A-indkomstbegrebet, når den udbetales af personer eller selskaber m.v., der ikke har hjemting her i landet. Dette medfører, at der ikke skal indeholdes foreløbig skat ved udbetalingen af indkomsten. Den foreslåede ændring medfører, at i disse tilfælde skal en indkomst alligevel anses som A-indkomst, når den udbetales af en person eller et selskab, som er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a). Denne ændring medfører, at løn anses for A-indkomst, selv om den udbetales af personer og selskaber m.v., som er hjemmehørende i udlandet, men som er begrænset skattepligtige til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet." (understreget her). A blev ansat i G1-virksomhed i Danmark den 1. april 2000, jf. bilag 5. Med virkning fra den 1. marts 2012 blev A udstationeret til Y1-land, og udstationeringsaftalen udløb den 31. oktober 2013, jf. bilag 9, side 3. Under udstationeringen var A fortsat ansat i G1-virksomhed, jf. bilag 9, side 2. I december 2012 blev der udsendt en meddelelse fra ledelsen i G1-virksomhed, jf. bilag 15, side 2 om, at medarbejderne i selskabet fra og med den 1. januar 2013 ville overgå til at være ansat i G1-virksomhed, der var en filial af det finske selskab, G4-virksomhed. Ifølge A betød det, at alle ansatte, der beskæftigede sig med forskning og udvikling, overgik til at være ansat i G1-virksomhed, filial af G3-virksomhed, pr. 1. januar 2013, jf. stævningen, side 3, 4. afsnit. De ansattes ansættelsesvilkår blev ikke ændret i forbindelse med overgangen af ansættelsesforholdene til det nye selskab, jf. bilag 15, side 2, og A fik derfor heller ikke en ny ansættelseskontrakt i den forbindelse. G1-virksomhed blev den 1. juni 2013 opløst efter fusion med G3-virksomhed som fortsættende selskab, jf. bilag 1, side 2. A indgik den 27. november 2013 en fratrædelsesaftale med G1-virksomhed, jf. bilag 13. Fratrædelsesaftalen er underskrevet af A den 25. november 2013 og af G1-virksomhed den 27. november 2013, jf. bilag 13, side 4. Det følger af fratrædelsesaftalen, at aftalen er baseret på A’s anciennitet i G1-virksomhed den 1. april 2000, jf. bilag 13, side 1, 2. afsnit. Videre følger det af aftalen, at A’s sidste arbejdsdag var den 31. oktober 2013, og at han havde ret til to måneders vederlag benævnt "Grace/Settling in period", som omfattede perioden fra den 1. november 2013 til den 31. december 2013, jf. bilag 13, side 1, 3. afsnit. Det følger videre af fratrædelsesaftalen, at A’s ansættelsesforhold ("the end of employment date") først ophørte den 31. januar 2014, jf. bilag 13, side 1, 3. afsnit. A var ifølge aftalens pkt. 1 berettiget til sin sædvanlige månedsløn indtil ansættelsesforholdets ophør den 31. januar 2014, jf. bilag 13, side 1, 3. sidste afsnit. Videre fremgår det af fratrædelsesaftalens pkt. 3, at A i forbindelse med fratrædelsen var berettiget til et engangsbeløb ("Lump-sum"), som ville blive udbetalt inden for 30 dage efter ansættelsesforholdets ophør, jf. bilag 1, side 3, sidste afsnit. A fik den 27. januar 2014 indsat 812.292,33 kr. på sin bankkonto fra G3-virksomhed med posteringsteksten "Lønoverførsel", jf. bilag 19, side 1. G5-virksomhed (tidligere G1-virksomhed) blev den 7. oktober 2013 meddelt fritagelse for pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn udbetalt til A, jf. bilag 24. Fritagelsen var bl.a. betinget af, at A’s udlandsophold skulle vare mindst seks måneder, og at hans ophold i Danmark ikke måtte overstige 42 dage inden for enhver seksmåneders periode, jf. bilag 24, side 1, 1. og 2. bullet. G5-virksomhed (tidligere G1-virksomhed) indberettede den 4. februar 2014 til skattemyndighederne, at A havde fået udbetalt A-indkomst med 398.407 kr. og fratrædelsesgodtgørelse på 414.563 kr. for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014, jf. bilag 23. De indberettede beløb svarer til beløbene omfattet af hans fratrædelsesaftale indgået med G1-virksomhed, jf. bilag 13. Det er ubestridt, at vederlagene blev udbetalt af det finske selskab G3-virksomhed. Det er imidlertid ikke rigtigt, at dette fører til, at vederlagene af den grund ikke skal anses for A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44, litra b. A var ansat af G1-virksomhed. Det var derfor også G1-virksomhed, der indgik aftale om udstationering og tillæg hertil med A, ligesom det også var G1-virksomhed, som A indgik fratrædelsesaftalen med. Af samme grund var det også G1-virksomhed, der indberettede til de danske skattemyndighederne, at han havde fået udbetalt løn og fratrædelsesgodtgørelse fra den danske filial for perioden 1. januar - 31. januar 2014. Selve udbetalingen af vederlagene er derfor foretaget på vegne af G1-virksomhed, som er skattepligtig her til landet i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Betingelserne i kildeskattelovens § 44, litra b, for ikke at anse vederlagene for A-indkomst, er dermed ikke opfyldt. 3.2 Fratrædelsesvederlagene skal beskattes på udbetalingstidspunktet Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at den for hvis regning en udbetaling af A-indkomst foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen skal foretages ved udbetaling af A-indkomsten, medmindre udbetalingen ligger mere end 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, jf. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen "og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes", jf. § 46, stk. 2, 3. pkt. Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse i kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012 med ændringer), som indgår i kapitel 7 om "Beskatning af og indeholdelse i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst", og hvoraf følgende fremgår: " Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted , jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-8. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed." (understreget her) Vederlagene, som A erhvervede ret til i medfør af hans fratrædelsesaftale med G1-virksomhed, beror på det arbejde, som A havde udført for G1-virksomhed forud for, at han blev fritstillet den 31. oktober 2013. Vederlagene blev imidlertid først udbetalt til A den 27. januar 2014, og vederlagene blev derfor udbetalt efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode. Derfor skal vederlagene beskattes i indkomståret 2014, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 1. pkt. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat A blev ansat i G1-virksomhed den 1. april 2000 og var ansat på uændrede vilkår frem til den 1. marts 2012, hvor han i henhold til udstationeringsaftalen midlertidigt frem til den 31. oktober 2013 blev udstationeret til Y1-land. Ifølge aftalen var han fortsat ansat i G1-virksomhed. Pr. 1. januar 2013 overgik A til at være ansat i G1-virksomhed, der var en filial af det finske selskab G4-virksomhed. Det er ubestridt, at ansættelsesvilkårene ikke blev ændret, og der blev ikke udarbejdet en ny ansættelseskontrakt. Den 27. november 2013 indgik A en fratrædelsesaftale med G1-virksomhed, hvoraf fremgår, at han havde sidste arbejdsdag den 31. oktober 2013. Det fremgår endvidere, at ansættelsesforholdet ophørte den 31. januar 2014, og at han var berettiget til løn frem til denne dato. Den 27. januar 2014 blev der til A’s konto overført 812.292,33 kr. fra G3-virksomhed. Den 4. februar 2015 indberettede G5-virksomhed (tidligere G1-virksomhed) til skattemyndighederne, at der i 2014 var udbetalt løn med 398.407 kr. og fratrædelsesgodtgørelse med 414.653 kr. På baggrund af det anførte lægges det herefter til grund, at kontraktparten i alle aftaler var G1-virksomhed. Retten finder, at det udbetalte beløb som udgangspunkt skal henregnes til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43. Det lægges til grund, at beløbet blev udbetalt af G3-virksomhed, som er hjemhørende i Y2-land, og A har gjort gældende, at det udbetalte beløb derfor ikke skal anses som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 44, litra b. Bestemmelsen blev indført i 1967 og blev ændret til den nugældende ordlyd ved lov nr. 1021 af 19. december 1992. Vedrørende forståelsen af bestemmelsen henvises til forarbejderne til lovændringen, der er gengivet i uddrag under skatteministeriets anbringender. Som anført blev alle kontrakter indgået med G1-virksomhed, og A var således i hele perioden ansat i dette selskab. Det lægges til grund, at G1-virksomhed var en filial af G3-virksomhed, og at dette selskab således var begrænset skattepligtigt i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, hvorfor kildeskattelovens § 44, litra b ikke finder anvendelse. Retten finder herefter, at det udbetalte vederlag skal anses som A-indkomst. Der er ikke holdepunkter for at antage, at den omstændighed, at lønudbetalingerne ikke er fradraget i G1-virksomheds skattepligtige indkomst i Danmark, har betydning for vurderingen. Den omstændighed, at G1-virksomhed den 7. oktober 2013 blev meddelt fritagelse for at trække A-skat og AM-bidrag i løn mv., som A tjente ved arbejde i Y1-land efter den 1. januar 2013, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det er ubestridt, at det udbetalte vederlag var fuldt skattepligtigt i Danmark. Retten lægger til grund, at A erhvervede ret til det udbetalte vederlag i henhold til fratrædelsesaftalen den 31. oktober 2013, men at beløbet først blev udbetalt den 27. januar 2014. Det følger at kildeskattelovens § 46, stk. 1, at indeholdelse af A-skat skal ske ved udbetaling af A-indkomsten, medmindre udbetalingen ligger mere end 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst. I sidstnævnte tilfælde skal indeholdelse ske på dette tidspunkt, jf. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 2, 3. pkt., at skatteministeren, for ydelser der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen, og om i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Bestemmelsen indeholder således både hjemmel til nærmere at regulere tidspunktet for indeholdelse og beskatningstidspunkt. I henhold til bestemmelsen har skatteministeren fastsat nærmere bestemmelser herom i kildeskattebekendtgørelsens § 20. Det fremgår af § 20, stk. 1, bl.a., at A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Har udbetalingen ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt. Som anført erhvervede A ret til det udbetalte vederlag den 31. oktober 2013. Da beløbet først blev udbetalt den 27. januar 2014, er beløbet efter kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 3. pkt., med rette henført som indtægt i 2014, da der ikke er forløbet 6 måneder fra retserhvervelsestidspunktet til udbetalingstidspunktet. Retten finder ikke, at der i forarbejderne til kildeskatteloven er holdepunkter for at antage, at skatteministeren har overskredet sin bemyndigelse efter kildeskattelovens § 46, stk. 2, 3. pkt. Herefter, og da der ikke er anført omstændigheder, der giver grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen, frifindes skatteministeriet. Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til 50.000 kr., som dækker udgift til advokat. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes. A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a.