Gældsstyrelsen kunne ikke foretage modregning i krav på rentefrit momslån

Sag BS-36079/2024 (22. afdeling) Parter Skatteministeriet (v/ advokat Rune Tandgaard Derno) mod A (v/ beskikket advokat Steen Moesgaard) Retten i Glostrup har den 21. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS36787/2021). Landsdommerne Alex Puggaard, Henrik Bitsch og Josephine Linn Jacobsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Sagen har været behandlet på skriftligt grundlag. Påstande Appellanten, Skatteministeriet, har gentaget sin påstand for byretten om, at A tilpligtes at anerkende, at Gældsstyrelsen var berettiget til at modregne i A’s tilgodehavende på 16.884,57 kr. i overensstemmelse med Gældsstyrelsens modregningsafgørelse af 15. april 2021, til dækning af A’s gæld til det offentlige i form af arbejdsmarkedsbidrag, aconto arbejdsmarkedsbidrag og inddrivelsesrenter. Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet. Retsgrundlag Ved lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (moms- og lønsumsafgiftslåneloven) indførtes, som led i regeringens tiltag mod de økonomiske følgevirkninger af covid-19, en adgang for en række virksomheder til at modtage rentefrie lån modsvarende tidligere angivet moms. Ordningen, der havde til formål at hjælpe virksomheder, der havde likviditetsproblemer på grund af udbruddet af covid-19, gik ud på, at de omhandlede virksomheder inden den 15. juni 2020 kunne ansøge om at modtage et rentefrit lån, hvis størrelse skulle udmåles efter moms- og lønsumslåneafgiftslovens § 2, hvorefter virksomheden kunne få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for andet halvår 2019. Ordningen blev senere ændret ved lov nr. 1620 af 17. november 2020, lov nr. 248 af 23. februar 2021 og lov nr. 779 af 4. maj 2021, hvorved ordningen blandt andet blev forlænget til at omfatte moms angivet i første og andet halvår af 2020. Udbetalingen af lånet skulle ske via skattekontoen, idet lånet ville optræde som en kreditsaldo for virksomheden på skattekontoen, og om adgangen til at modregne med skattekontogæld blev det i moms- og lønsumslåneafgiftslovens § 7, stk. 4, (nu stk. 5) bestemt: "Alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, udbetales som lån efter §§ 1-4. Opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse." Den ved lånet opståede kreditsaldo på skattekontoen skulle ifølge forarbejderne, jf. lovforslag nr. 175 af 22. april 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2, systemmæssigt behandles som de allerede eksisterende kreditsaldi, der kunne opstå ved virksomhedens indbetalinger til skattekontoen og ved Skatteforvaltningens udbetalinger af bl.a. negativ moms efter opkrævningslovens § 12, stk. 1. Det konstateres i forarbejderne, at lån efter den foreslåede ordning ikke vil være omfattet af opkrævningslovens § 12 og dermed opkrævningslovens § 12, stk. 5, hvorom det anføres: "Efter § 12, stk. 5, kan negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt. Skattekontogæld under inddrivelse vil af Skatteforvaltningen blive tilbagekaldt fra inddrivelsen med henblik på at kunne blive dækket efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, når der skal modregnes i en kreditsaldo. Dækningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, sker efter dækningen af den eksisterende debetsaldo på skattekontoen. Udbetalingen vil desuden afvente skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, jf. § 16 c, stk. 6, 1. pkt. Efter den beskrevne modregning vil det resterende beløb herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik på restanceinddrivelsesmyndighedens modregning med gæld under inddrivelse og fordringshavers modregning med gæld under opkrævning, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige." Om den ved moms- og lønsumslåneafgiftsloven indførte ordning er det herefter anført: "For at skabe det nødvendige hjemmelsgrundlag til at kunne fastholde denne systemunderstøttede modregning i kreditsaldi på skattekontoen foreslås det, at alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, skal kunne udbetales som lån efter lovforslagets §§ 1- 4, og lån efter lovforslagets § 4 foreslås alene at ville blive udbetalt, hvis der er indbetalt lønsumsafgift for indkomståret 2019. Bestemmelsens første del om modregning med skattekontogæld er en pendant til opkrævningslovens § 12, stk. 5, der dog alene omfatter Skatteforvaltningens udbetalinger efter stk. 1, som ikke omfatter lån efter den foreslåede ordning. Det foreslås tillige, at opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse, således at den del af lånet, der beløbsmæssigt svarer til skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, også blive anvendt til modregning. Den efter den foreslåede lovbestemte modregning med skattekontogæld resterende del af lånet vil herefter kunne udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. Ved modregning med gæld under inddrivelse og gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på fordringshavers modregning under opkrævning, vil § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse, hvilket indebærer, at de gældende regler om dækningsrækkefølgen kan blive fraveget, hvis der optræder fordringer med tvivl om retskraften eller datafejl, jf. ovenfor i afsnit 2.1.1. Da lånet foreslås så vidt muligt at skulle udbetales senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre udbetalingsfristen kan suspenderes, jf. lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, vil restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 50, stk. 5, 3. pkt., skulle undlade at gennemføre modregning, hvis de eneste registrerede fordringer er behæftet med tvivl om retskraften eller datafejl, der ikke kan afklares inden for udbetalingsfristen. Fordringer uden en sådan tvivl vil dog blive modregnet. Som nævnt ovenfor finder § 12 ikke anvendelse på lån efter den foreslåede ordning. Det foreslås derfor, at overdragelser af krav omfattet af lovforslagets §§ 1-4 ikke skal kunne overstige det beløb, der udbetales efter den modregning, der i lovforslagets § 7, stk. 4, foreslås at skulle ske med skattekontogæld inden udbetalingen. Den foreslåede bestemmelse er en pendant til opkrævningslovens § 13, stk. 2, der dog alene omhandler overdragelser af krav på udbetalinger efter § 12, stk. 1, der som nævnt ikke omfatter lån efter den foreslåede ordning. Dermed vil en overdragelse, der f.eks. sker, inden virksomheden overhovedet har anmodet om et lån, skulle respektere modregningen med et skattekontokrav, der stiftes og forfalder til betaling, efter at Skatteforvaltningen har modtaget underretning om overdragelsen. I forhold til gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld, der af fordringshaver er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning under opkrævning, gælder, for så vidt den nævnte gæld ikke er skattekontogæld, at en modregningsadgang afhænger af, om betingelserne i § 28 i lov om gældsbreve er opfyldt, hvilket vil kræve, at gælden er stiftet, inden Skatteforvaltningen har fået underretning om transporten af lånet." Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser er det om § 7, stk. 4, (nu stk. 5) tillige anført: "Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, skal udbetales som lån efter lovforslagets §§ 1-4, og lån efter lovforslagets § 4 foreslås alene at ville blive udbetalt, hvis der er indbetalt lønsumsafgift for indkomståret 2019. Bestemmelsens første del om modregning med skattekontogæld er en pendant til opkrævningslovens § 12, stk. 5, der dog alene omfatter Skatteforvaltningens udbetalinger efter stk. 1, som ikke omfatter lån efter den foreslåede ordning. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse. Efter forslaget vil således den del af lånet, der beløbsmæssigt svarer til en eksisterende debetsaldo og til skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, blive anvendt til modregning. Det samme vil gælde skattekontogæld, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, idet denne gæld vil blive tilbagekaldt med henblik på intern modregning efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Den efter den foreslåede lovbestemte modregning med skattekontogæld resterende del af lånet vil herefter kunne udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. Ved modregning med gæld under inddrivelse og gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på fordringshavers modregning under opkrævning, vil § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse, hvilket indebærer, at de gældende regler om dækningsrækkefølgen kan blive fraveget, hvis der optræder fordringer med tvivl om retskraften eller datafejl, jf. ovenfor. Da lånet foreslås så vidt muligt at skulle udbetales senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre udbetalingsfristen kan suspenderes, jf. lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, vil restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 50, stk. 5, 3. pkt., skulle undlade at gennemføre modregning, hvis de eneste registrerede fordringer er behæftet med tvivl om retskraften eller datafejl, der ikke kan afklares inden for udbetalingsfristen. Fordringer uden en sådan tvivl vil dog blive modregnet. Virksomheden får ved den foreslåede ordning de facto en rentefri henstand svarende til det anmodede beløb. Den gæld, der modregnes med inden udbetalingen, vil efter indfrielsen ikke længere udløse renter, mens lånet, der helt eller delvist er anvendt til denne modregning, ydes rentefrit. Forslaget skyldes, at udbetalingen af lånet vil skulle ske via skattekontoen, idet lånet vil optræde som en kreditsaldo for virksomheden på skattekontoen. Denne kreditsaldo vil systemmæssigt blive behandlet som de allerede i dag eksisterende kreditsaldi, der kan opstå ved virksomhedens indbetalinger til skattekontoen og ved Skatteforvaltningens udbetalinger af bl.a. negativ moms efter opkrævningslovens § 12, stk. 1. Da lån efter den foreslåede ordning ikke vil være omfattet af § 12, kan § 12, stk. 5, ikke finde anvendelse. Efter § 12, stk. 5, kan negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt. Udbetalingen af en kreditsaldo vil efter de gældende regler desuden afvente skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, jf. § 16 c, stk. 6, 1. pkt. Skattekontogæld under inddrivelse vil af Skatteforvaltningen blive tilbagekaldt fra inddrivelsen med henblik på at kunne blive dækket efter § 7, stk. 1, nr. 1, når der skal modregnes i en kreditsaldo. Dækningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, sker efter dækningen af den eksisterende debetsaldo på skattekontoen. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 har til formål at skabe det nødvendige hjemmelsgrundlag til at kunne fastholde denne systemunderstøttede modregning i kreditsaldi på skattekontoen. Det foreslås i stk. 5, at overdragelser af krav omfattet af lovforslagets §§ 1-4 ikke skal kunne overstige det beløb, der udbetales efter modregning, jf. stk. 4, dvs. den modregning, der i lovforslagets § 7, stk. 4, foreslås at skulle ske med skattekontogæld inden udbetalingen. Den foreslåede bestemmelse er en pendant til opkrævningslovens § 13, stk. 2, der dog alene omhandler overdragelser af krav på udbetalinger efter § 12, stk. 1, som ikke omfatter lån efter den foreslåede ordning. Dermed vil en overdragelse, der f.eks. sker, inden virksomheden overhovedet har anmodet om et lån, skulle respektere modregningen med et skattekontokrav, der stiftes og forfalder til betaling, efter at Skatteforvaltningen har modtaget underretning om overdragelsen. Forslaget skal ses på baggrund af de særlige modregningsbetingelser, der efter § 28 i lov om gældsbreve gælder i transportsituationer, dvs. hvor virksomheden måtte have overdraget kravet på lånet til en tredjemand, f.eks. en bank. I forhold til gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld, der af fordringshaver er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning under opkrævning, gælder, for så vidt den nævnte gæld ikke er skattekontogæld, at en modregningsadgang afhænger af, om betingelserne i § 28 i lov om gældsbreve er opfyldt, hvilket vil kræve, at gælden er stiftet, inden Skatteforvaltningen har fået underretning om transporten af lånet." Anbringender Skatteministeriet har i det væsentlige gentaget sine anbringender for byretten. A har for landsretten gjort gældende: "Glostrup Rets dom af 21. februar 2024 bør stadfæstes i henhold til de af Byretten anførte grunde. Afgørende for sagens afgørelse er efter appelindstævntes opfattelse, at den relevante lovs forarbejder ikke forholder sig udtrykkeligt til sagens problemstillingen og at den deklaratoriske regel om lånetilsagn er, at lånetilsagn opfyldes ved effektiv betaling, og at det efter forholdets natur er udelukket at anvende Corona-lånet til andet end det ansøgte formål. Det skal erindres, at lovgivningen blev gennemført i en national krisesituation, hvor lovgivere skønnede det nødvendigt, hurtigt og af flere omgange, at vedtage forskellige regler, der alle skulle have til følge, at landets erhvervsliv ikke bukkede under Corona-krisen. Formålet med lovgivningen var således at yde hjælp til virksomhedernes overlevelse, hvilket netop skete ved afdisponering af lånetilsagn som ansøgt (til momsformål) og ikke for gennem modregning at indfri gamle, for virksomhedernes overlevelse, ikke aktuelt relevante, mellemværender. Appellanten er således efter forholdets natur afskåret fra at kræve modregning, jf. i øvrigt også Retten i Odenses dom af 5. januar 2023." Landsrettens begrundelse og resultat Som sagen er forelagt, lægger landsretten til grund som ubestridt, at betingelsen om gensidighed er opfyldt. Det er herefter ubestridt, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt, herunder at der blev givet modregningserklæring til A, at kravene var komputable, at kravene var afviklingsmodne, og at modkravene var retskraftige på tidspunktet for modregningen. Endvidere må det anses for ubestridt, at modregningsadgangen ikke direkte er afskåret ved lov, og at parterne ikke har indgået aftale om effektiv betaling. Spørgsmålet er herefter, om modregningsadgangen på andet grundlag må anses for indskrænket. Moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 7, stk. 5, indeholder hjemmel til at foretage modregning med gæld på skattekontoen ved en saldoudligning efter de særlige regler herom i opkrævningsloven. Henset til bestemmelsens baggrund finder landsretten, at der ikke herved er tilsigtet at begrænse myndighedernes modregningsadgang i øvrigt. Det er således også udtrykkeligt forudsat i forarbejderne, at der efter modregning med gæld på skattekontoen kan og vil skulle ske modregning med gæld, der er under inddrivelse hos - eller indberettet til - restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bemærkningen: " Den efter den foreslåede lovbestemte modregning med skattekontogæld resterende del af lånet vil herefter kunne udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning… " Det kan heroverfor ikke føre til en ændret vurdering, at låneordningens formål var at hjælpe virksomheder, der havde likviditetsproblemer på grund af udbruddet af Covid-19. Landsretten ændrer derfor byrettens dom og giver Skatteministeriet medhold i den nedlagte påstand. *)Efter sagens udfald skal statskassen i sagsomkostninger for landsretten betale 8.500 kr. til Skatteministeriet. 7.500 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 1.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at sagen har været behandlet på skriftligt grundlag. Ingen af parterne bør betale sagsomkostninger for byretten til den anden part. Landsretten har herved lagt vægt på, at der på tidspunktet for byrettens dom forelå modsatrettede afgørelser og begrundelser i en sag mellem en borger og en offentlig myndighed om et fortolkningsspørgsmål. THI KENDES FOR RET: A tilpligtes at anerkende, at Gældsstyrelsen var berettiget til at modregne i hans tilgodehavende på 16.884,57 kr. i overensstemmelse med Gældsstyrelsens modregningsafgørelse af 15. april 2021 til dækning af A’s gæld til det offentlige i form af arbejdsmarkedsbidrag, aconto arbejdsmarkedsbidrag og inddrivelsesrenter. **)I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 8.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger ***) for byretten til den anden part eller statskassen. Følgende er berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1: *) på side 8, 3. afsnit, 1. pkt., ændres "Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger…" til "Efter sagens udfald skal statskassen i sagsomkostninger…", **) på side 8, 7. afsnit, 1. pkt., ændres "I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage…" til "I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage...", og ***) på side 8, 8. afsnit, ændres "…for byretten til den anden part." til "…for byretten til den anden part eller statskassen."