Acontogodtgørelse - Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag efter EF-voldgiftskonventionen

H1 A/S (herefter selskabet) har ansøgt om acontogodtgørelse med 50 % af 72.728,57 kr. for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag efter EF-voldgiftskonventionen. Skattestyrelsen har alene anset udgifter på 53.670 kr. som godtgørelsesberettigede. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og anser udgifterne på 72.728,57 kr. for godtgørelsesberettigede. Faktiske oplysninger Ved afgørelse af 8. juli 2016 forhøjede SKAT (nu Skattestyrelsen) selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012 med samlet 128.810.000 kr., da SKAT ved en gennemgang af selskabets salg af varer til udenlandske koncernforbundne selskaber fandt, at der ikke i alle tilfælde var handlet på armslængdevilkår. R1 Advokatpartnerselskab (herefter selskabets repræsentant) påklagede den 6. oktober 2016 SKATs afgørelse af 8. juli 2016 om forhøjelsen af selskabets danske skatteansættelser for indkomstårene 2010-2012. Klagesagen blev i Skatteankestyrelsen oprettet med sagsnr. 16-1558728. Som følge af SKATs forhøjelse af selskabets danske skatteansættelser anmodede selskabets repræsentant den 6. juli 2018 om indledning af gensidig aftaleprocedure mellem Danmark og Italien efter både den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst og EF-voldgiftskonventionen. Derudover blev der den 13. august 2018 anmodet om indledning af gensidig aftaleprocedure mellem Danmark og henholdsvis Finland, Holland, Storbritannien og Sverige efter både de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster samt EF-voldgiftskonventionen. Samme dato blev der anmodet om indledning af gensidig aftaleprocedure mellem Danmark og Norge efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, ligesom der blev anmodet om indledning af gensidig aftaleprocedure mellem Danmark og Spanien efter EF-voldgiftskonventionen. I alt blev der fremsendt syv kombinerede anmodninger. Alle anmodningerne om indledning af gensidig aftaleprocedure var opbygget på samme måde og med udgangspunkt i de minimumsoplysninger, som fremgår af Adfærdskodekset for den faktiske gennemførelse af konventionen, herunder identifikation af skatteyderen, den udenlandske skattemyndighed, de relevante bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomsten og konventionen samt de relevante indkomstperioder og en beskrivelse af de faktiske omstændigheder, de danske skattemyndigheders vurderinger, den følgende dobbeltbeskatning og en angivelse af forældelsesfrister, en beskrivelse af verserende klagesager samt tilsagn fra virksomhederne. Anmodningerne vedrørende Norge og Sverige vedrørte indkomstårene 2010-2012, mens de øvrige anmodninger vedrørende Italien, Finland, Holland, Storbritannien og Spanien vedrørte indkomstårene 2011 og 2012. Skattestyrelsen, Store Selskaber - Kompetent Myndighed (herefter Kompetent Myndighed), anmodede den 30. august og 5. september 2018 selskabets repræsentant om supplerende oplysninger til de syv anmodninger om indledning af gensidig aftaleprocedure mellem Danmark og de relevante lande. Selskabet ansøgte den 1. februar 2019 i henhold til det vedlagte brev til ansøgningen om acontogodtgørelse med 50 % af udgifter med 137.050 kr. til sagkyndig bistand ydet i perioden 1. april - 31. december 2018 ifølge faktura med fakturanr. 429429. Af det vedlagte brev til ansøgningen fremgår det videre, at fakturaen dækker repræsentantens arbejde med udarbejdelse og fremsendelse af de syv kombinerede anmodninger om gensidig aftaleprocedure vedrørende indkomstårene 2010-2012. Der blev alene ansøgt om godtgørelse for den del af udgifterne på fakturaen, som ifølge repræsentanten skønsmæssigt vedrørte anmodningerne efter EF-voldgiftskonventionen og ikke efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Selskabets repræsentant besvarede den 29. marts 2019 Kompetent Myndigheds anmodning om yderligere oplysninger til selskabets anmodninger om indledning af gensidig aftaleprocedure efter såvel de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster som EF-voldgiftskonventionen. Samtidig anmodede selskabets repræsentant Kompetent Myndighed om, at samtlige anmodninger blev stillet i bero under behandlingen af selskabets klagesag med sagsnr. 16-1558728. Kompetent Myndighed bekræftede ved brev af 5. april 2019 til selskabets repræsentant, at anmodningerne om indledning af gensidig aftaleprocedure efter de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster var rettidigt modtaget, og at de relevante landes kompetente myndigheder var oplyst om sagen. Videre anmodede Kompetent Myndighed om yderligere oplysninger til selskabets anmodninger efter EF-voldgiftskonventionen. Selskabets repræsentant besvarede den 14. maj 2019 Kompetent Myndigheds anmodning om oplysninger. Kompetent Myndighed oplyste ved brev af 28. maj 2019 til selskabets repræsentant, at de kompetente myndigheder i de relevante lande ville blive orienteret om, at minimumsoplysningerne var forelagt, ligesom Kompetent Myndighed oplyste, at sagen blev sat i bero i henhold til repræsentantens brev af 29. marts 2019. Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 5. juli 2019 selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 ligeledes som følge af selskabets transfer pricing-dokumentation. Selskabet ansøgte den 3. juni 2020 om acontogodtgørelse med 50 % af udgifter med 72.728,57 kr. til sagkyndig bistand ydet i perioden 1. januar - 31. december 2019 ifølge faktura med fakturanr. 439960. Af det vedlagte brev til ansøgningen fremgår det, at fakturaen dækker repræsentantens korrespondance med Kompetent Myndighed omkring anmodningerne om indledning af gensidig aftaleprocedure vedrørende indkomstårene 2010-2012 samt repræsentantens arbejde med udarbejdelse og fremsendelse af anmodninger om indledning af gensidig aftaleprocedure vedrørende indkomståret 2013. Der blev alene ansøgt om godtgørelse for den del af udgifterne på fakturaen, som ifølge repræsentanten skønsmæssigt vedrørte anmodningerne efter EF-voldgiftskonventionen. Der blev sammen med fakturaen vedlagt en tidsrapport for det udførte arbejde. Skattestyrelsen indhentede i forbindelse med behandlingen af selskabets ansøgning om acontogodtgørelse af 3. juni 2020 en udtalelse fra Kompetent Myndighed, som udtalte følgende: “Store Selskaber - Kompetent Myndigheds bemærkninger til H1’s bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse om omkostningsgodtgørelse for 2019. R1 har i brev af den 21. april 2022, fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse om omkostningsgodtgørelse, vedrørende omkostninger afholdt i perioden januar 2019 - december 2019, jf. faktura 439960. Store Selskaber - Kompetent Myndighed er enig i at arbejdet udført, jf. faktura 439960 kan opdeles i (1) besvarelsen af Kompetent myndigheds anmodning om supplerende oplysninger - perioden januar 2019 - maj 2019 og (2) udarbejdelsen af udkast til MAP- og voldgiftsanmodninger vedrørende indkomståret 2013 - perioden juli 2019 - december 2019. 1. Kompetent myndigheds anmodning om supplerende oplysninger Store Selskaber - Kompetent Myndigheds spørgsmål, jf. nedenfor, relaterer sig til MAP-anmodningerne vedrørende Skattestyrelens afgørelse af 8. juli 2016 for indkomstårene 2010-2012. Vores spørgsmål vedrører MAP-anmodningerne vedrører overordnet: • Klarhed over funktions, aktiv og risiko-analysen (FAR) vedrørende salgsselskaberne. • Specifikation af salgsselskabets omsætning og bruttoavance. • Underliggende materiale vedrørende databaseundersøgelserne. Vi har i forbindelse med de modtagne svar af 29. marts 2019, den 5. april stillet afklarende spørgsmål til selskabet, vi har modtaget R1s svar 14. maj 2019 og den 28. maj 2019 har vi bekræftet, at sagen er oplyst og at MAP som ønsket, stiles i bero indtil sagen er afgjort i Landsskatteretten. De oplysninger, som vi har anmodet om vedrører alt overvejende forhold, der burde være oplyst i forbindelse med kontrolsagen. Særligt vedrørende uddybning af FAR-analysen (der er en del af den lovpligtig TP-dokumentation) og anmodningen om specifikationer af regnskabsposter for salgsselskaberne. Der bør derfor efter vores opfattelse ikke imødekommes omkostningsgodtgørelse for den tid, der er anvendt i relation til besvarelsen vedrørende FAR-analysen og specifikation af salgsselskabets omsætning og bruttoavance. Vedrørende fremsendelsen af det underliggende materiale vedrørende databaseundersøgelserne, kan omkostningsgodtgørelse efter vores opfattelse imødekommes, skønsmæssigt 1/3 af beløbet vedrørende perioden januar 2019 - maj 2019, for den del der vedrører udarbejdelsen af MAP-anmodninger efter EU-voldgiftkonventionen. 2. Udarbejdelse af udkast til MAP- og voldgiftsanmodninger vedrørende indkomståret 2013 Store Selskaber - Kompetent Myndighed har efterfølgende modtaget følgende MAP-anmodninger fra H1: Den 30. december 2020, har vi modtaget 2 anmodninger vedrørende UK (MAP og voldgift) for henholdsvis indkomståret 2013 og indkomstårene 2014-2016. Vi har den 28. juni 2021, modtaget en anmodning vedrørende Italien (MAP og voldgift) for indkomståret 2013. Den 19. april 2022 har vi for så vidt angår indkomståret 2013, modtaget anmodninger vedrørende Egypten (MAP), Finland (MAP og voldgift), Nederlandene (MAP og voldgift), Norge (MAP), Spanien (voldgift), Sverige (MAP og voldgift) og Ukraine (MAP). Vi har desuden vedrørende 2014-2016, modtaget anmodninger fra Italien (MAP og voldgift), Frankrig (voldgift), Norge (MAP), Spanien (voldgift) og Sverige (MAP og voldgift). Store Selskaber - Kompetent Myndighed finder ud fra redegørelsen i brev af 21. april 2022, sammenholdt med de MAP-anmodninger, som vi efterfølgende har modtaget, at det nu er sandsynliggjort, at omkostningerne for perioden juli 2019 - december 2019, vedrører udarbejdelse af udkast til MAP- og voldgiftsanmodninger vedrørende indkomståret 2013. Vi er derfor enige i, at den del af omkostningerne der vedrører udarbejdelsen af MAP-anmodninger efter EU-voldgiftkonventionen for perioden juli 2019 - december 2019 er godtgørelsesberettiget." Skattestyrelsen traf den 9. juli 2020 afgørelse om delvist at imødekomme selskabets ansøgning om acontogodtgørelse af 1. februar 2019 vedrørende arbejde udført i perioden 1. april - 31. december 2018. Ved afgørelsen anså Skattestyrelsen alene udgifter for arbejde udført frem til den 30. august 2018, dvs. indtil Kompetent Myndighed anmodede om supplerende oplysninger til selskabets anmodninger om indledning af gensidig aftaleprocedure, som godtgørelsesberettigede. Selskabet påklagede ikke afgørelsen. Landsskatteretten traf den 28. oktober 2020 afgørelse i klagesagen med sagsnr. 16-1558728. Landsskatteretten fandt, at SKATs forhøjelser af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 skulle nedsættes til 0 kr., mens den for indkomstårene 2011 og 2012 skulle nedsættes med samlet 99.222.865 kr. Skatteministeriet indbragte efterfølgende Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Selskabets repræsentant anmodede den 30. december 2020, 28. juni 2021 og 19. april 2022 om indledning af gensidig aftaleprocedure mellem Danmark og en række lande efter både de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster samt EF-voldgiftskonventionen vedrørende bl.a. indkomståret 2013. Skattestyrelsen traf den 23. november 2022 afgørelse vedrørende selskabets ansøgning om acontogodtgørelse af 3. juni 2020, som selskabet påklagede, og som behandles i nærværende sag. Østre Landsret fandt ved dom af 19. juni 2024, at selskabets indkomstansættelser for indkomstårene 2010-2012 skulle være som bestemt af Landsskatteretten. Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret, som ved dom af 21. maj 2025, offentliggjort som SKM2025.295.HR , fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012. Højesteret fandt i den sammenhæng, dels at der ikke var grundlag for at fastslå, at selskabets dokumentation var mangelfuld i så væsentligt omfang, at det kunne sidestilles med manglende dokumentation, selvom den manglende opdeling af varerne gjorde det mere vanskeligt at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt, dels at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at selskabets prisfastsættelse ikke var på armslængdevilkår. På baggrund af Højesterets dom ændrede Skattestyrelsen selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2010-2012. Selskabets repræsentant oplyste på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 19. juni 2025, at de snarligt havde et møde med Skattestyrelsen vedrørende selskabets skatteansættelser for de senere indkomstår, og at selskabets anmodninger om gensidig aftaleprocedure endnu ikke var tilbagekaldt. I forbindelse med nærværende klagesag har Skattestyrelsen indhentet følgende udtalelse fra Kompetent Myndighed: "Store Selskaber - Kompetent Myndigheds udtalelse vedrørende klage over Skattestyrelsens afgørelse om omkostningsgodtgørelse for 2019. R1 har i brev af den 23. februar 2023, påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2022 om omkostningsgodtgørelse, vedrørende omkostninger afholdt i perioden januar 2019 - december 2019, jf. faktura 439960, med i alt 19.058,57 kr. 1. Kompetent myndigheds anmodning om supplerende oplysninger Det udførte arbejde som klagesagen vedrører, relaterer sig til Store Selskaber - Kompetent Myndigheds spørgsmål til MAP-anmodningerne vedrørende Skattestyrelens afgørelse af 8. juli 2016 for indkomstårene 2010-2012. Vores spørgsmål vedrører MAP-anmodningerne vedrører overordnet: · Klarhed over funktions, aktiv og risiko-analysen (FAR) vedrørende salgsselskaberne. · Specifikation af salgsselskabets omsætning og bruttoavance. · Underliggende materiale vedrørende databaseundersøgelserne. Vi har i forbindelse med de modtagne svar af 29. marts 2019, den 5. april stillet afklarende spørgsmål til selskabet, vi har modtaget R1s svar 14. maj 2019 og den 28. maj 2019 har vi bekræftet, at sagen er oplyst og at MAP som ønsket, stiles i bero indtil sagen er afgjort i Landsskatteretten. Spørgsmålet er efter vores opfattelse ikke, om oplysningerne er en del af minimumsinformationen eller ej, da Store Selskaber - Kompetent Myndighed efter officialprincippet har en selvstændig forpligtigelse til, at sikrer at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det afgørende må efter vores opfattelse være, om det udførte arbejde vedrører sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, hvor der er tale om udarbejdelse af lovpligtig dokumentation for kontrollerede transaktioner eller som her berigtigelsen af mangler ved den lovpligtig TP-dokumentation. Vedrørende det anførte på side 6, 2 afsnit i klagen, bemærker Store Selskaber - Kompetent Myndighed, at det ikke er korrekt, når det anføres at de oplysninger, som vi har anmodet om, først er blevet efterspurgt i forbindelse med Store Selskaber - Kompetent Myndigheds anmodning om minimumsoplysninger. SKAT (nu skattestyrelsen) har på baggrund af selskabets svarbrev af 10. november 2014 om anmodet om yderligere materiale. Anmodningen omfatter dels en segmentering af resultatopgørelserne på internt og eksternt salg (hvori de oplysninger om minimumsinformation, som vi anmoder om vedrørende specifikation af salgsselskabets omsætning og bruttoavance, indgår som en delmængde), og dels et nærmere grundlag for databaseundersøgelserne. De oplysninger, som vi har anmodet om vedrører alt overvejende forhold, der burde være oplyst i forbindelse med kontrolsagen. Særligt vedrørende uddybning af FAR-analysen (der er en del af den lovpligtig TP-dokumentation) og anmodningen om specifikationer af regnskabsposter for salgsselskaberne. Der bør derfor efter vores opfattelse fortsat ikke imødekommes omkostningsgodtgørelse for den tid, der er anvendt i relation til besvarelsen vedrørende FAR-analysen og specifikation af salgsselskabets omsætning og bruttoavance." Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke fuldt ud imødekommet selskabets ansøgning om acontogodtgørelse, idet Skattestyrelsen har nedsat det godtgørelsesberettiget beløb til 53.670 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: "[...] Vores bemærkninger og begrundelse i forslag af 15. juli 2021 Vi vurderer, at de udgifter til sagkyndig bistand der er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, er de udgifter H1 A/S har haft i forbindelse med anmodningen om MAP-forhandling, jfr. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6. Der kan alene udbetales omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand ydet til det danske selskab jf. skatteforvaltningslovens § 53. Skattestyrelsen vurderer, at det drejer sig om udgifter til anmodning om MAP-forhandling og eventuelt til indledende møde herom med Store Selskaber, Kompetent Myndighed. Desuden til oplysende sagsakter/indlæg i forbindelse med Store Selskaber, Kompetent Myndigheds behandling af sagen. Der kan ikke ydes omkostningsgodtgørelse for input, som burde have været leveret i forbindelse med kontrolsagen, der førte til den danske forhøjelse. I relation til MAP-sagen er der mulighed for, at den danske part, selskabet, kan lade sig repræsentere af en udenlandsk repræsentant og få dækket omkostningerne hertil, hvis parten har udfyldt og indsendt blanket 02043 om partsrepræsentation sammen med MAP-anmodningen efter voldgiftskonventionen - eller -direktivet. I relation til omkostningsgodtgørelse skal partens repræsentant kunne anses for at være "sagkyndig" jf. § 1 i Bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019 (tidligere bekendtgørelse nr. 513 af 19. maj 2017). Derudover skal de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens kapitel 19 samt bekendtgørelsen være opfyldt. Når MAP-forhandlingen er gået i gang, er det vores opfattelse, at Store Selskaber Kompetent Myndighed varetager det danske selskabs interesser i forbindelse med imødegåelse af dobbelt beskatning i forhold til den udenlandske myndighed der repræsenterer det udenlandske selskab. Da MAP-forhandlingen sker imellem Store Selskaber Kompetent Myndighed og den udenlandske myndighed, vil der ikke kunne udbetales omkostningsgodtgørelse for selskabets deltagelse i udenlandske myndigheders møder eller andre udgifter til udenlandske selskabers sager i forbindelse med MAP-forhandlinger i udlandet. Det danske selskab er ikke part i de udenlandske selskabers MAP-sager. Vi kan ikke dække udgifterne til sagkyndig bistand der fremgår af anmodningen om omkostningsgodtgørelse med bilag, da vi vurderer, at der ikke er tale om godtgørelsesberettigede udgifter jfr. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6. Vi vurderer, at det alene er udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med Store Selskaber, Kompetent Myndigheds sagsbehandling af MAP-anmodningen der er godtgørelsesberettiget. Skattestyrelsen hører Store Selskaber Kompetent Myndighed i den konkrete ansøgning om omkostningsgodtgørelse, hvorefter de foretager en helt konkret vurdering i forbindelse med det pågældende danske selskabs MAP-sag. Således som det er sket for nærværende ansøgning. Efter en gennemgang af den fremsendte anmodning om omkostningsgodtgørelse med bilag, er det vores vurdering, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand da vi vurderer, at der ikke er tale om godtgørelsesberettigede udgifter jfr. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6. [...] Høring efter indsigelse fra R1 hos Store Selskaber Kompetent Myndighed Vi har foretaget høring hos Store Selskaber Kompetent Myndighed vedrørende MAP- og voldgiftsanmodninger for den periode fakturaen dækker og har modtaget følgende svar: [udtalelse udeladt - fremgår af afsnittet "Faktiske oplysninger"] Vores indstilling er på baggrund af ovenstående gennemgang, at der imødekommes omkostningsgodtgørelse med tid anvendt på sager efter voldgiftskonventionen som udgør beløbet 72.728,57 kr.: • Supplerende oplysninger godkendes med 1/3 for perioden januar 2019 - maj 2019, som udgør 25,66 timer. Omkostningsgodtgørelse imødekommes med 9.529,28 kr. (72.728.,57 kr. x 25,66/65,28 timer og heraf 1/3) • MAP-anmodninger vedrørende 2013 godkendes for perioden juli 2019 - december 2019 som udgør 39,62 timer. Omkostningsgodtgørelse imødekommes med 44.140,72 kr. (72.728,57 kr. x 39,62/65,28 timer) • Mens resten af i alt 19.058,57 kr. ikke imødekommes. [...] Vores endelige bemærkninger og begrundelse Det følger af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6, at der ydes godtgørelse i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen. Vi vurderer fortsat, at det drejer sig om udgifter til anmodning om MAP-forhandling og eventuelt til indledende møde herom med Store Selskaber, Kompetent Myndighed. Desuden til oplysende sagsakter/indlæg i forbindelse med Store Selskaber, Kompetent Myndigheds behandling af sagen. Der kan således ikke ydes omkostningsgodtgørelse for input, som burde have været leveret i forbindelse med kontrolsagen, der førte til den danske forhøjelse. På baggrund af oplysninger fra R1 af 21. april 2022 sammenholdt med høringssvaret fra Store Selskaber Kompetent Myndighed, som refereret ovenfor, nedsætter vi derfor de godtgørelsesberettigede udgifter til 53.670,00 kr. Beløbet svarer til den del af faktura 439960, der vedrører besvarelse af Store selskaber Kompetent myndigheds anmodning om underliggende materiale vedrørende databaseundersøgelserne og den del der vedrører udarbejdelse af udkast til MAP- og voldgiftsanmodninger vedrørende indkomståret 2013. I sager, der endnu ikke er afgjort, dækker vi aconto 50 procent af udgifterne. Det står i skatteforvaltningslovens § 52 A. [...]" Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. marts 2023 udtalt følgende: "[...] R1 har ikke i klagen fremkommet med nye faktiske oplysninger. Skattestyrelsen indstiller, at vores afgørelse stadfæstes, efter høring hos Store Selskaber Kompetent Myndighed Vi har foretaget høring hos Store Selskaber Kompetent Myndighed vedrørende MAP- og voldgiftsanmodninger for den periode fakturaen dækker og har modtaget følgende svar: [udtalelse udeladt - fremgår af afsnittet "Faktiske oplysninger"] [...]" Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: "[...] Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Vi er enige i Skatteankestyrelsens betragtninger om, at der er tale om en godtgørelsesberettiget sagstype efter Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6. For at tage stilling til de udgifter, der kan ydes godtgørelse til, må sagstypen sammenholdes med reglerne i Skatteforvaltningslovens § 54. Vi henviser her til vores tidligere udtalelse af 31. marts 2023, hvor Store Selskaber Kompetent Myndighed anfører, at de oplysninger, de har anmodet selskabet om i MAP-sagen, altovervejende vedrører forhold, der burde være oplyst i forbindelse med kontrolsagen. Særligt vedrørende uddybning af FAR-analysen (en del af den lovpligtige TP-dokumentation) og anmodningen om specifikationer af regnskabsposter for salgsselskaberne. Følgende fremgår af vores afgørelse: " Det følger af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6, at der ydes godtgørelse i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen. Vi vurderer fortsat, at det drejer sig om udgifter til anmodning om MAP-forhandling og eventuelt til indledende møde herom med Store Selskaber, Kompetent Myndighed. Desuden til oplysende sagsakter/indlæg i forbindelse med Store Selskaber, Kompetent Myndigheds behandling af sagen. Der kan således ikke ydes omkostningsgodtgørelse for input, som burde have været leveret i forbindelse med kontrolsagen, der førte til den danske forhøjelse." Beklageligvis har vi ikke henvist til skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4, som vi mener skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6 skal sammenholdes med. På den baggrund mener vi, at Skattestyrelsens afgørelse af 22. november 2022 skal stadfæstes med præcisering af, at udgifterne til dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens kapitel 4, ikke er godtgørelsesberettigede udgifter efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4. [...]" Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af yderligere 19.058,57 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: "[...] 2.2 Arbejde forbundet med MAP- og voldgiftsanmodninger [...] Da honoraret vedrører 6 voldgiftsanmodninger og 8 MAP-anmodninger har H1 alene søgt om 50 % godtgørelse af 72.728,57 kr., svarende til 6/14 eller ca. 42,8 % af fakturabeløbet. Den anvendte tid for denne del er 27,98 timer, svarende til 6/14 eller ca. 42,8 % af 65,28 timer. Den valgte fordelingsnøgle (6/14 og 8/14) er udtryk for et forsigtigt skøn over de omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter. Dette skyldes, at der stilles flere krav til en Voldgiftsanmodning end til en MAP-anmodning. Der er derfor en formodning for, at arbejdet med udarbejdelsen af en Voldgiftsanmodning er mere tidskrævende end en MAP-anmodning. En anmodning efter Voldgiftskonventionen skal således opfylde en lang række minimumskrav anført i meddelelse af 30. december 2009 fra Rådet for Den Europæiske Union om "Revideret adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud" (2009/C 322/01). Der gælder derimod ikke noget adfærdskodeks for MAP-anmodninger, og der er heller ikke fastsat særlige formkrav til MAP-anmodninger, jf. Den Juridiske Vejledning, 2022-2, afsnit C.F.8.2.2.25.2 . Disse krav har indebåret, at den overvejende del af den medgåede tid på sagen er anvendt til at udarbejde Voldgiftsanmodningerne, og at den resterende - mindre - del af tiden er anvendt til at udarbejde MAP-anmodninger. Ikke desto mindre har H1, som nævnt, valgt at fordele tidsforbruget forholdsmæssigt i forhold til antallet af udarbejdede anmodninger. 2.3 Arbejde med tilvejebringelse af supplerende oplysninger Som anført ovenfor vedrører faktura 439960 ligeledes arbejde med besvarelse af Kompetent Myndigheds anmodninger om yderligere oplysninger, herunder Kompetent Myndigheds anmodninger af 30. august 2018 og 5. september 2018 (bilag 3 - 9), som H1 besvarede ved breve af 29. marts 2019 (bilag 10 - 16), samt Kompetent Myndigheds anmodning af 5. april 2019 (bilag 17), som H1 besvarede ved brev af 14. maj 2019 (bilag 18). Ved brev af 28. maj 2019 (bilag 19) bekræftede Kompetent Myndighed, at Kompetent Myndigheds anmodninger om yderligere oplysninger var besvaret. Arbejdet med de nævnte besvarelser var foranlediget af processen i relation til H1s MAP- og voldgiftsanmodninger i anledning af en verserende transfer pricing-sag vedrørende indkomstårene 2010-2012, idet Skattestyrelsen ved afgørelse af 8. juli 2016 forhøjede H1s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012 med i alt 128.810.000 kr. Arbejdet forbundet med besvarelse af Kompetent Myndigheds anmodninger om supplerende oplysninger vedrørende H1s voldgiftsanmodninger for indkomstårene 2010-2012 er ligeledes en godtgørelsesberettiget omkostning, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, jf. nærmere herom i afsnit 4 nedenfor. Selvom dette arbejde er fuldt ud omkostningsgodtgørelsesberettiget har H1 ikke ladet den medgåede tid forbundet hermed afspejle i den fordelingsnøgle, hvormed der er søgt omkostningsgodtgørelse. For denne tid har H1 således ligeledes alene søgt om omkostningsgodtgørelse 50 % med 6/14 (fordelingsnøglen baseret på antal anmodninger vedrørende indkomståret 2013), jf. afsnit 2.2. [...] 4 H1S ANBRINGENDER H1 gør gældende, at honoraret for arbejdet med besvarelse af Kompetent Myndigheds anmodninger om supplerende oplysninger vedrørende H1s voldgiftsanmodninger for indkomstårene 2010-2012 er en godtgørelsesberettiget omkostning, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6. Skattestyrelsen har afvist omkostningsgodtgørelse for disse omkostninger under henvisning til, at der ifølge Skattestyrelsen er tale om omkostninger, der burde have været leveret i forbindelse med kontrolsagen. Skattestyrelsens synspunkter er forkerte. Skattestyrelsens afgørelse er derfor påklaget med påstand om, at H1s ansøgning om omkostningsgodtgørelse imødekommes. Til støtte herfor gøres det overordnet gældende, at H1 er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter i forbindelse med besvarelsen af Kompetent Myndigheds anmodninger om supplerende oplysninger. Kompetent Myndighed fremsendte anmodningerne om supplerende oplysninger (bilag 3-9 samt bilag 17) som besvarelse på anmodninger om voldgift efter Voldgiftskonventionen indsendt af H1, da H1s anmodninger om voldgift - ifølge Kompetent Myndighed - ikke indeholdt tilstrækkelig minimumsinformation, hvorfor anmodningerne om voldgift ifølge Kompetent Myndighed ikke kunne anses for " forelagt " for (dvs. indgivet til) Kompetent Myndighed i Voldgiftskonventionens forstand. I anmodningerne om supplerende oplysninger har Kompetent Myndighed stillet H1 en række spørgsmål og bedt H1 fremlægge dokumentation for en række faktiske forhold. H1 har besvaret Kompetent Myndigheds anmodninger om supplerende oplysninger ved en række breve (bilag 10-16 samt bilag 18). Det er, som tidligere nævnt, H1s udgifter til sagkyndig bistand forbundet med udarbejdelsen af disse breve, klagesagen angår. Kompetent Myndighed har herefter - på baggrund af H1s besvarelser af Kompetent Myndigheds anmodninger, hvor H1 har leveret supplerende oplysninger og dokumentation - konkluderet, at anmodningerne indeholder tilstrækkelig minimumsinformation efter Voldgiftskonventionen og derfor " nu er forelagt " (bilag 19, side 2, næstsidste afsnit), dvs. kan anses for indgivet til Kompetent Myndighed i Voldgiftskonventionens forstand. Det udførte arbejde, som denne klagesag angår, er således udfoldet på baggrund af anmodninger fra Kompetent Myndighed i tilknytning til indgivne anmodninger om voldgift efter Voldgiftskonventionen. Besvarelsernes relevans for de indgivne anmodninger om voldgift understreges af, at H1s besvarelser ændrede Kompetent Myndighed opfattelse fra , at anmodningerne om voldgift ikke indeholdt tilstrækkelige minimumsinformationer efter Voldgiftskonventionen til , at anmodningerne om voldgift indeholdt tilstrækkelige minimumsinformationer efter Voldgiftskonventionen. Besvarelsernes relevans for H1s voldgiftsanmodninger er således anerkendt af Kompetent Myndighed selv. Der er dermed tale om udgifter til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med " en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union " i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6's forstand, hvorfor H1 er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne forbundet hermed. Det er på baggrund heraf i strid med Kompetent Myndigheds egne tilkendegivelser, når Kompetent Myndighed nu i forbindelse med H1s ansøgning om omkostningsgodtgørelse gør gældende, at H1s besvarelser indeholder informationer/dokumentation, der " burde have været leveret i forbindelse med kontrolsagen, der førte til den danske forhøjelse" (bilag 1, side 8). Hertil bemærkes det supplerende, at kontrolsagen vedrørende indkomstårene 2010-2012 blev endeligt afsluttet ved Skattestyrelsens (dengang SKATs) afgørelse af 8. juli 2016, hvori Skattestyrelsen fandt, at H1s transfer pricing-analyse skulle ske på netto avanceniveau ( bilag 20 , side 2). Besvarelsen af Kompetent Myndigheds anmodninger, som bl.a. vedrørte uddybende dokumentation for indtjening på brutto avanceniveau (der henvises f.eks. til Kompetent Myndigheds anmodning nr. 2 og 3 vedrørende Italien (bilag 3, s. 3)), kan således, allerede af den grund, umuligt have vedrørt den allerede afsluttede skatterevision. De af Kompetent Myndighed efterspurgte supplerende oplysninger angik særligt oplysninger om databaseundersøgelser samt oplysninger om salgsselskabernes bruttoavancer og varekøb. Der var således tale om oplysninger, som enten (i) kan genfindes i TP-dokumentationen, som Skattestyrelsen har haft i sin besiddelse under hele forløbet, (ii) som slet ikke findes, eller (iii) som Skattestyrelsen ikke efterspurgte i forbindelse med kontrolsagen. I tillæg til H1s behørige TP-dokumentation for de relevante indkomstår leverede H1 i øvrigt i forbindelse med kontrolsagen - på Skattestyrelsens forespørgsel - en lang række supplerende dokumenter og oplysninger til Skattestyrelsen. De oplysninger, som Kompetent Myndighed efterspurgte, og som ifølge Kompetent Myndighed udgør minimumsoplysninger i Adfærdskodekset, der burde have været leveret i forbindelse med kontrolsagen, er først blevet efterspurgt af Kompetent Myndighed efter H1s indgivelse af voldgiftsanmodningerne. Hvis oplysningerne havde været relevante og nødvendige i forbindelse med skatterevisionen, havde Skattestyrelsen efter officialprincippet været forpligtet til at efterspørge oplysningerne, hvilket Skattestyrelsen ikke gjorde. [...]" Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: "[...] I udtalelsen har Skattestyrelsen - som et nyt synspunkt, der ikke tidligere har været gjort gældende af styrelsen - hævdet, at H1 ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse for arbejde forbundet med besvarelse af Kompetent Myndigheds anmodning om supplerende oplysninger, da H1s transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 2010-2012 skulle være mangelfuld, hvorfor tilvejebringelsen af supplerende oplysninger på den baggrund ifølge Skattestyrelsen er udtryk for en berigtigelse af disse mangler. I Skattestyrelsens udtalelse hedder det (udtalelsens side 2): "Spørgsmålet er efter vores opfattelse ikke, om oplysningerne er en del af minimumsinformationen eller ej, da Store Selskaber - Kompetent Myndighed efter officialprincippet har en selvstændig forpligtigelse til, at sikrer at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det afgørende må efter vores opfattelse være, om det udførte arbejde vedrører sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, hvor der er tale om udarbejdelse af lovpligtig dokumentation for kontrollerede transaktioner eller som her berigtigelsen af mangler ved den lovpligtig TP-dokumentation ." (Min understregning). Det er forkert, når Skattestyrelsen anfører, at H1s transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 2010-2012 er mangelfuld. Selve transfer pricing-sagen indledtes med Skattestyrelsens afgørelse af 8. juli 2016 (bilag 20), der blev påklaget til Landsskatteretten, der traf afgørelse den 28. oktober 2020 (bilag 21). Landsskatteretten fandt, at H1s transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 2010-2012 var fyldestgørende. I Landsskatterettens afgørelse hedder det (bilag 21, side 27): "Selskabet har på SKATs anmodning indsendt TP-dokumentation for indkomstårene 2010-2012, hvori koncernens kontrollerede transaktioner er beskrevet. (…). Det påhviler herefter SKAT at bevise, at priser og vilkår ikke har været i overensstemmelse med armslængdeprincippet, og at en korrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk.1, derfor har været berettiget." Landsskatterettens anerkendelse af H1s transfer pricing-dokumentation som værende fyldestgørende kommer til udtryk ved, at det i transfer pricing-sager har betydning for bevisbyrden, om der er udarbejdet fyldestgørende transfer pricing-dokumentation. Hvor dette er tilfældet, påhviler det skattemyndighederne at løfte bevisbyrden for, at koncernen ikke har handlet på armslængdevilkår. Det er således udtryk for en anerkendelse af, at H1s transfer pricing-dokumentation er fyldestgørende, når Landsskatteretten, med afsæt i konstateringen af, at H1 har indleveret transfer pricing-dokumentation for de relevante indkomstår, konkluderer, at det ''påhviler herefter SKAT at bevise, at (...) ". Skattestyrelsen (dengang SKAT) fremsatte under klagesagen en række specifikke kritikpunkter af H1s transfer pricing-dokumentation, som Landsskatteretten alle afviste. Der henvises i det hele til Landsskatterettens afgørelse (bilag 21), side 27-29. På denne baggrund må det - også i nærværende sag - lægges til grund, at H1s transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 2010-2012 har været fyldestgørende. Tilvejebringelsen af supplerende oplysninger til Kompetent Myndighed kan følgelig ikke udgøre en berigtigelse af ''mangler ved den lovpligtig TP-dokumentation ''. Skattestyrelsens udtalelse giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger." På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gennemgik selskabets repræsentant en PowerPoint præsentation, hvoraf følgende bl.a. fremgår: “ H1 A/S' anbringender H1 gør gældende, at H1 er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter ifm. besvarelsen af Kompetent Myndigheds anmodninger om supplerende oplysninger, jf. SKFL § 55, stk. 1, nr. 6. • Kompetent Myndighed har anerkendt relevansen af de supplerende oplysninger, som H1 har tilvejebragt efter anmodning fra Kompetent Myndighed selv. • Kompetent Myndighed anså nemlig først voldgiftsanmodningerne for " forelagt" i konventionens forstand, da anmodningerne om supplerende oplysninger var blevet besvaret (bilag 19, s. 2n). • Der er ikke holdepunkter for SKTSTs begrundelse, hvorefter der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for minimumsoplysninger, der "burde have været leveret i forbindelse med kontrolsagen, der førte til den danske forhøjelse" (bilag 1, s. 8). • I forarbejderne til SKFL § 55 er det netop forudsat, at der ydes dækning af udgifter afholdt såvel ifm. henvendelse til Skatteforvaltningen, som til den samtidige eller senere " tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen ". • SKTSTs henvisning til SKFL § 54, stk. 1, nr. 4 i sin udtalelse er uden betydning for sagens afgørelse. H1's TP dokumentation forelå på ansættelsestidspunktet, og Højesteret har afgjort, at " der ikke er grundlag for at fastslå, at dokumentationen er mangelfuld …".“ Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: "[...] H1 A/S er enig i alle led af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen, og H1 A/S ønsker af samme årsag ikke retsmøde afholdt i sagen. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse til forslaget giver i øvrigt H1 A/S anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger: 1 SKATTEANKESTYRELSEN FORSLAG TIL AFGØRELSE Skatteankestyrelsen indstiller i sit forslag til afgørelse til, at Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med H1 A/S' påstand i klagen af 23. februar 2023. Herved indstiller Skatteankestyrelsen til, at de ansøgte udgifter til sagkyndig bistand er ydet i en godtgørelsesberettiget sag omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, og at H1 A/S derfor er berettiget til acontogodtgørelse med 50 % af det ansøgte beløb på 72.728,57 kr. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse indeholder - i forslagets første 7 ud af i alt 9 sider - en detaljeret og dækkende beskrivelse af det relevante retsgrundlag, herunder en gengivelse af lovbemærkningerne i lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018, hvorved ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, blev ændret til den i nærværende sag gældende bestemmelse. Skatteankestyrelsen fremhæver blandt andet, at det af de specielle bemærkninger til § 6 i lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018 fremgår, at: "Efter forslaget vil udgifterne til sagkyndig bistand eksempelvis kunne ydes, hvis den sagkyndige retter henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen, herunder ved den sagkyndiges tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen. " (Mine understregninger). I sagens spørgsmål om, hvorvidt de omtvistede udgifter til sagkyndig bistand - som Skattestyrelsen ved afgørelsen af 23. november 2022 har nægtet H1 A/S dækning for - er udgifter, der kan henføres til selskabets sag efter EF-Voldgiftskonventionen, finder Skatteankestyrelsen, at den sagkyndige bistand, der er ydet til H1 A/S med henblik på tilvejebringelse af supplerende oplysninger til Kompetent Myndighed, er ydet i forbindelse med selskabets sag efter EF-Voldgiftskonventionen. Skatteankestyrelsen begrunder dette med, at de ovenfornævnte forarbejder, sammenholdt med begrundelseskravet for iværksættelse af gensidig aftaleprocedure efter EF-Voldgiftskonventionens artikel 6, stk. 2 og kravene for, hvornår en anmodning herom er forelagt den kompetente myndighed, jf. artikel 6, stk. 1, smh. med artikel 7, stk. 1 og Rådets adfærdskodeks (2009/C 322/01) pkt. 5 og 6, fører til, at den sagkyndige bistand ydet til H1 A/S til tilvejebringelse af supplerende oplysninger til Kompetent Myndighed er ydet i forbindelse med selskabets sag efter EF-Voldgiftskonventionen. H1 A/S er derfor også enig med Skatteankestyrelsen i, at de ansøgte udgifter til sagkyndig bistand er fuldt ud godtgørelsesberettigede efter SKFL § 55, stk. 1, nr. 6, og at det i vurderingen heraf desuden bør tillægges vægt, at Kompetent Myndighed, efter modtagelsen af H1 A/S' anmodning om at indlede en gensidig forhandlingsprocedure efter EF-Voldgiftskonventionen, af egen drift indkaldte supplerende oplysninger fra selskabet og efter modtagelsen bekræftede over for selskabet, at de nødvendige minimumsoplysninger herefter var forelagt Kompetent Myndighed. Landsskatteretten bør derfor følge Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. 2 SKATTESTYRELSENS UDTALELSE TIL FORSLAGET Skattestyrelsen fastholder i sin udtalelse af 2. september 2025, at Skattestyrelsens afgørelse af 22. november 2022 skal stadfæstes, dog således at afgørelsen præciseres med en henvisning til SKFL § 54, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen er således uenig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i denne sag. Skattestyrelsen er dog enig med Skatteankestyrelsen - og for den sags skyld H1 A/S - i, at der er tale om en godtgørelsesberettiget sag efter SKFL § 55, stk. 1, nr. 6. Uenigheden består herefter i, at Skattestyrelsen mener, at SKFL § 55, stk. 1, nr. 6, skal sammenholdes med § 54, stk. 1, nr. 4, som bestemmer, at: "Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt: 1) … 4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens kapitel 4 ." (Min understregning). Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til sin tidligere udtalelse af 31. marts 2023, hvor Kompetent Myndighed, Store Selskaber, anfører, at de oplysninger, som Kompetent Myndighed har anmodet selskabet om i sagen efter EF-Voldgiftskonventionen, vedrører forhold, der burde være oplyst i forbindelse med kontrolsagen. Videre henviser Skattestyrelsen til sin afgørelse af 22. november, hvor det - rigtigt nok - også fremgår, at der "… ikke ydes omkostningsgodtgørelse for input, som burde have være leveret i forbindelse med kontrolsagen, der førte til den danske forhøjelse." Skattestyrelsens indsigelse og præcisering i udtalelsen af 2. september 2025 ændrer imidlertid ikke ved, at Skatteankestyrelsen allerede har forholdt sig til Skattestyrelsens argumentation, der, som ovenfor fremhævet, bygger på indholdet af bestemmelsen i SKFL § 54, stk. 1, nr. 4. H1 A/S kan i den forbindelse tilføje, at selskabet, ved sine repræsentanter, på et Teams-møde den 19. juni 2025 med Skatteankestyrelsen, gjorde selvstændigt opmærksom på, at Skattestyrelsens henvisning til, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til input, som burde være leveret i forbindelse med kontrolsagen, måtte forstås således, at Skattestyrelsen henviste til SKFL § 54, stk. 1, nr. 4. Den pågældende bestemmelse og den hertil knyttede argumentation fra Skattestyrelsen har Skatteankestyrelsen ikke fundet anledning til lade indføje i sit forslag til sagens afgørelse. Dette er der ifølge H1 A/S flere gode grunde til. For det første er bestemmelsen ikke relevant for den foreliggende sag. Bestemmelsen undtager, som bekendt, udgifter til udarbejdelse af dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens kapitel 4, fra den godtgørelsesberettige kreds af udgifter og sagstyper i SKFL kapitel 19. Af bestemmelsens forarbejder i lovforslag nr. 173 af 25. april 2012 fremgår det af de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 3.2.2.9.4, at formålet med bestemmelsen i SKFL § 54, stk. 1. nr. 4 er, at skatteydere ikke kan " få udgifterne til den lovpligtige dokumentation dækket ved at henskyde udarbejdelsen af materialet til under en klagesag ." (Min understregning). H1 A/S har ikke henskudt udarbejdelsen af sin lovpligtige transfer pricing dokumentation til under en klagesag. Selskabets transfer pricing dokumentation forelå - sammen med en lang række øvrigt supplerende materiale - på ansættelsestidspunktet. Der kan med andre ord ikke være tale om, at H1 A/S senere, under sagen for EF-Voldgiftskonventionen, har leveret input, som burde være leveret i forbindelse med kontrolsagen, der førte til den danske forhøjelse. For det andet kan der heller ikke være tale om berigtigelsen af mangler ved den lovpligtige transfer pricing dokumentation, som anført af Skattestyrelsen i udtalelsen af 31. marts 2023 til selskabets klage af 23. februar 2023. Som det også er beskrevet i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i nærværende sag, påklagede H1 A/S Skattestyrelsens afgørelse af 8. juli 2016, der førte til den danske forhøjelse for indkomstårene 2010-2012. I tre instanser - først ved Landsskatteretten, derefter ved Østre Landsret og senest i Højesteret ved dom af 21. maj 2025 ( SKM2025.295.HR ) - har H1 A/S fået medhold i, at selskabets transfer pricing dokumentation ikke var mangelfuld, og at Skattestyrelsen derfor ikke var berettiget til at træffe den skønsmæssige afgørelse som sket. Det kan supplerende tilføjes, at Skatteministeriet da også i sit afsluttende processkrift 1 af 4. marts 2025 til Højesteret delvist frafaldt sit anbringende om at H1s TP-dokumentation for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 er mangelfuld i et sådant omfang, at den kan tilsidesættes. Skatteministeriet fastholdt alene sit anbringende for to af H1 A/S' datterselskaber. De oplysninger, som H1 A/S blev foranlediget til at fremsende af Kompetent Myndighed i forlængelse af selskabets anmodning om gensidig aftaleprocedure efter EF-Voldgiftskonvention er omfattet af SKFL § 55, stk. 1, nr. 6. Selskabet er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse for de ansøgte udgifter hertil, jf. SKFL. § 52, stk. 1 og § 52 a. […]" Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om selskabet er berettiget til acontogodtgørelse med 50 % af 72.728,57 kr. for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Landsskatteretten skal herved tage stilling til, om selskabets udgifter til sagkyndig bistand ydet til besvarelse af Kompetent Myndigheds anmodning om supplerende oplysninger er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6. Retsgrundlaget Omkostningsgodtgørelse På tidspunktet for selskabets ansøgning om acontogodtgørelse den 3. juni 2020 fremgik følgende af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, § 52 a, § 54, stk. 1, nr. 1, og § 55, stk. 1, nr. 6: " § 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. [...] § 52 a. Godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter i en sag omfattet af § 52, stk. 2 eller 3, eller § 55, som ikke er afsluttet, ydes den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, jf. § 52, stk. 8, aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling. § 57, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse. [...] § 54. Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt: 1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede. [...] § 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde: [...] 6) I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4." Adgangen til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag omfattet EU-voldgiftskonventionen (tidligere EF-voldgiftskonventionen) blev indsat i den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 5, ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. 267 af 5. april 2000). Bestemmelsen havde ordlyden: "§ 33 D. Godtgørelse ydes [...] 5) I en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen)." Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.: "[...] Efter forslagets nr. 5 kan der ydes godtgørelse til bistandsudgifter i klagesager vedrørende EF-voldgiftskonventionen (90/436/EØF) offentliggjort i EFT nr. L 225 af 20/8 1990. Formålet med voldgiftskonventionen er at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning, som opstår, når et "foretagende" får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en "armslængdejustering", uden at der gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land. Foretagenderne kan påberåbe sig voldgiftskonventionen, når der er foretaget en korrektion af vilkårene for deres kommercielle eller finansielle forbindelser. [...] Hvis staterne ikke er enige om korrektionen, og en løsning på problemet ikke har fundet sted inden to år, nedsættes et rådgivende udvalg (voldgiftsudvalget), der skal tage stilling til fordelingen af indkomsten mellem foretagenderne. Udvalget består af repræsentanter for skattemyndighederne i de involverede stater og af nogle uafhængige medlemmer, der udpeges af de involverede skattemyndigheder. Foretagenderne kan forelægge voldgiftsudvalget alle oplysninger eller dokumenter, som de ønsker at påberåbe sig med henblik på den afgørelse, der skal træffes. Foretagenderne har desuden i visse situationer pligt til at fremlægge en række oplysninger m.v., ligesom de har pligt til at give fremmøde eller lade sig repræsentere for udvalget. Spørgsmål, der omfattes af konventionen, kan efter interne danske regler ikke behandles i et rådgivende udvalg, hvis spørgsmålet indbringes for danske domstole. Hvis armslængdespørgsmålet først er afgjort ved landsretten eller Højesteret, vil der ikke kunne igangsættes en voldgiftsprocedure efter konventionen. Armslængdespørgsmålet kan dog behandles i det administrative rekurssystem, d.v.s. til og med Landsskatteretten, samtidig med at det behandles efter proceduren i voldgiftskonventionen. Da der ved behandlingen af en sag efter EF-voldgiftskonventionen utvivlsomt kan være behov for antagelsen af sagkyndig bistand, ligesom afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem, foreslås det, at der også ydes omkostningsgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor en klage indgives til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatning. [...]" Forud for indførelsen af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D afgav "Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet" betænkning nr. 1382/februar 2000. Af betænkningen fremgår bl.a.: "[...] 9.6.3 Sager, der behandles efter proceduren i EU’s voldgiftskonvention Det kan overvejes, om udgifter, som et foretagende (skatteyderen) afholder til sagkyndig bistand i en sag, der behandles efter proceduren i EU’s voldgiftskonvention, bør dækkes efter reglerne om omkostningsdækning. Konventionen er nærmere omtalt i bilag 8. Skatteyderen vil efter al sandsynlighed have behov for sagkyndig bistand i forbindelse med benyttelsen af proceduren efter konventionen. Hertil kommer, at når sagen behandles ved voldgiftsudvalget, har skatteyderen pligt til at forelægge dokumentation mv. og give møde for udvalget. Disse omstændigheder taler for, at der skal være adgang til omkostningsdækning. [...] 9.6.3.1. Sager, der behandles i første instans […] Da Omkostningsdækningsudvalget anbefaler, at omkostningsdækningsordningen fremover indrettes således, at der kun gives tilskud til klagesager, kunne man parallelt hermed bestemme, at skatteyderen først opnår ret til omkostningsdækning for udgifter afholdt i forbindelse med henvendelsen (klagen) til Told- og Skattestyrelsen. Alternativt kunne det bestemmes, at der kun er adgang til omkostningsdækning for udgifter, der er afholdt i forbindelse med et rådgivende udvalgs behandling af sagen. Da staterne imidlertid kan forhandle i op til to år, før et sådant udvalg nedsættes, taler hensynet til skatteyderen for, at der skal være adgang til omkostningsdækning for udgifter forbundet med klage til Told- og Skattestyrelsen. [...] 9.6.3.2. Sammenfatning - EU’s voldgiftskonvention Omkostningsdækningsudvalget anbefaler, at der ydes omkostningsdækning i sager der behandles efter EU’s voldgiftskonvention, og at tilskud ydes fra tidspunktet for henvendelsen (klagen) til Told- og Skattestyrelsen. Der bør også kunne ydes tilskud, hvis en skatteyder bliver involveret i en konventionssag, fordi det med skatteyderen interesseforbundne foretagende i et andet land, henvender sig til skattemyndighederne dér." Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, overført til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5. Ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, blev ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. 202 af 22. april 2009) ændret til: " § 55 Godtgørelse ydes i følgende tilfælde: [...] 5) I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst." Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår: "[...] En sag efter EF-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder: For det første kan sagen været startet på baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemmehørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen. For det andet kan sagen være startet på baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i den anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen. Endelig kan sagen være startet på baggrund af, at skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemmehørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af sin skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen. Det foreslås, at bestemmelsen i § 55, stk. 1, nr. 5, omformuleres, således at det fremgår, at omkostningsgodtgørelse efter danske regler forudsætter, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst. Herefter er der fortsat adgang til omkostningsgodtgørelse i de to først beskrevne situationer ovenfor, mens der ikke længere er adgang til omkostningsgodtgørelse i den sidst beskrevne situation, hvor det er skattemyndighederne i det andet land, der har taget initiativet. Det er fundet rimeligt, at det i disse tilfælde er reglerne i det pågældende land, der regulerer den skattemæssige behandling af omkostningerne til voldgiftssagen. Det foreslås, at den nye formulering ikke stiller udtrykkeligt krav om, at det godtgørelsesberettigede foretagende skal være part i sagen, idet den omstændighed, at foretagendet er inddraget under en voldgiftssag, efter almindelige partsbegreber også gør foretagendet til part i voldgiftssagen. Ligeledes undgås udtrykket »klagesag« anvendt om selve voldgiftssagen. […]" Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, blev ændret til § 55, stk. 1, nr. 6, ved lov nr. 649 af 12. juni 2013. Bestemmelsens ordlyd blev ved § 6 i lov nr. 1726 af 27. december 2018 (lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018) ændret til den i nærværende sag gældende. Af ændringslovens § 2 og § 9, stk. 1, 3 og 6, fremgår: “ § 2 I lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 21. februar 2006, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union« [...] § 9 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3. [...] Stk. 3. §§ 2 og 6 træder i kraft den 30. juni 2019 [...] Stk. 9 § 6 har virkning for udgifter til sagkyndig bistand m.v. udført i forbindelse med klager omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, selv om disse klager er indgivet før den 1. juli 2019." Af de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 28 fremgår bl.a.: "[...] 2.6. Gennemførelse af Rådets Direktiv om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union Lovforslaget indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv (2017/1852/EU om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union. Direktivet bygger på eksisterende lovgivningsmæssige bestemmelser i EU-voldgiftskonventionen, men har til formål at udvide anvendelsesområdet og forbedre de eksisterende procedurer og mekanismer uden at erstatte dem. EU-voldgiftskonventionen er gennemført i dansk ret i lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen). Idet de lovgivningsmæssige rammer og procedurer for direktivet om skattetvistsbilæggelsesmekanismer og EU-voldgiftskonventionen er sammenfaldende, foreslås det at gennemføre direktivet ved ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen). [...]" Af de specielle bemærkningerne til lovforslag nr. 28 fremgår bl.a.: "[...] Til § 6 [...] Det foreslås således, at der ydes godtgørelse i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1-4. [...] Efter forslaget vil udgifterne til sagkyndig bistand eksempelvis kunne ydes, hvis den sagkyndige retter henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen, herunder ved den sagkyndiges tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen. Også udgifterne til sagkyndiges anmodning til myndigheden om nedsættelse af et rådgivende udvalg eller den sagkyndiges skridt til at få et rådgivende udvalg udpeget ved de danske domstole er omfattet. [...]" Rådets Direktiv og EF-voldgiftskonventionen I lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union fremgår: " EU-voldgiftskonventionen (ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud) § 1: Konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, som ændret senest ved Rådets afgørelse af 9. december 2014 om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, gælder her i landet. [...] Voldgiftsdirektivet (direktiv om skattetvistbilæggelsesmekanismer) § 2: Rådets direktiv 2017/1852/EU af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union gælder her i landet. [...]" Af Rådets Direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union, fremgår om dets anvendelse og ikrafttræden: " Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde Dette direktiv fastsætter regler for en mekanisme til bilæggelse af tvister mellem medlemsstater, når disse tvister opstår i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af aftaler og konventioner, der indeholder bestemmelser om afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og, hvis det er relevant, kapital. Det fastsætter også rettighederne og pligterne for de berørte personer, når sådanne tvister opstår. I dette direktiv benævnes det forhold, der giver anledning til sådanne tvister, et »tvistspørgsmål«. [...] Artikel 23 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Det anvendes på alle klager, der indgives fra den 1. juli 2019 og fremefter, om tvistspørgsmål vedrørende indkomst eller kapital i et skatteår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater kan dog beslutte at anvende dette direktiv på eventuelle klager, der er indgivet før denne dato, eller på tidligere skatteår. [...]" Konventionen af 23. juli 1990 (90/436/EØF) om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagendes overskud (herefter EF-voldsgiftskonventionen) foreskriver den procedure, der skal følges for at ophæve dobbeltbeskatning. Proceduren er opdelt i en aftale- og en voldgiftsprocedure, som er beskrevet i henholdsvis artikel 6 og 7.1, hvoraf fremgår: " Artikel 6 1. Såfremt et foretagende i tilfælde, hvor denne konvention finder anvendelse, mener, at de i artikel 4 anførte principper ikke er blevet overholdt, kan det, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i de berørte kontraherende staters interne lovgivning, indbringe sagen for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor det er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted er beliggende. Sagen skal indbringes inden tre år efter første underretning om den foranstaltning, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1. Foretagendet skal samtidig underrette den kompetente myndighed, hvis andre kontraherende stater kan berøres af sagen. Derefter skal den kompetente myndighed straks underrette de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater. 2. Hvis klagen forekommer den kompetente myndighed begrundet, og denne ikke selv kan tilvejebringe en tilfredsstillende løsning, skal den søge at løse sagen ved en gensidig aftale med de kompetente myndigheder i alle de øvrige berørte kontraherende stater for derved at undgå dobbeltbeskatning på grundlag af de i artikel 4 anførte principper. Enhver sådan aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke frister der er fastsat i de berørte kontraherende staters interne lovgivning. Artikel 7 1. Såfremt det ikke lykkes de pågældende kompetente myndigheder at nå til en aftale om at ophæve dobbeltbeskatningen inden to år fra den dato, på hvilken sagen første gang blev forelagt en af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, nedsætter de et rådgivende udvalg, som de pålægger at afgive udtalelse om, hvordan denne dobbeltbeskatning skal ophæves. [...]" Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog i 2006 et adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af EF-voldgiftskonventionen (2006/C 176/02), som blev revideret i 2009 (2009/C 322/01). Af det revideret adfærdskodeks punkt 5 og 6 fremgår: “5. Starttidspunktet for den toårige periode (artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen) a) Med henblik på artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen anses en sag for at være forelagt i henhold til artikel 6, stk. 1, når den skattepligtige fremlægger følgende: i. identifikation (såsom navn, adresse, skatteidentifikationsnummer) af den virksomhed i den medlemsstat, der indgiver sin anmodning, og af de øvrige parter i de relevante transaktioner ii. detaljerede oplysninger om relevante forhold og omstændigheder ved sagen (inkl. detaljerede oplysninger om forbindelserne mellem virksomheden og de øvrige parter i de relevante transaktioner) iii. identifikation af de relevante beskatningsperioder iv. genparter af meddelelser om skatteansættelse, rapporter om skatterevision eller tilsvarende, som har ført til den påståede dobbeltbeskatning v. detaljerede oplysninger om indsigelser og retssager, som virksomheden eller de øvrige parter i de relevante transaktioner har taget initiativ til, og alle domstolsafgørelser i sagen vi. en redegørelse fra virksomheden for, hvorfor den finder, at principperne i artikel 4 i voldgiftskonventionen ikke er overholdt vii. et tilsagn om, at virksomheden vil svare så komplet og hurtigt som muligt på alle rimelige og relevante anmodninger fra en kompetent myndighed og vil have dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder, og viii. alle specifikke supplerende oplysninger, som den kompetente myndighed anmoder om inden for to måneder efter modtagelsen af den skattepligtiges anmodning. b) Starttidspunktet for den toårige periode er den seneste af følgende datoer: i. datoen for meddelelsen om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende ii. den dato, på hvilken den kompetente myndighed modtager anmodningen og den minimumsinformation, der er omhandlet i litra a)." 6. Mutual agreement-procedurer i henhold til voldgiftskonventionen [...] 6.3. Praktisk funktionsmåde og gennemsigtighed [...] e) Hvis den kompetente myndighed finder, at virksomheden ikke har forelagt den nødvendige minimumsinformation for indledningen af en mutual agreement-procedure som fastsat i punkt 5 a), beder den inden for to måneder efter modtagelsen af anmodningen virksomheden om at give den de specifikke supplerende oplysninger, den behøver. [...]" Praksis Landsskatterettens afgørelse af 12. maj 2025, offentliggjort som SKM2025.378.LSR , angik, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et selskabs anmodning om omkostningsgodtgørelse vedrørende visse udgifter i forbindelse med en sag efter EF-voldgiftskonventionen. Selskabet havde bl.a. anvendt sagkyndig bistand og haft udgifter hertil i forhold til Kompetent Myndighed i en anden stat, og Skattestyrelsen anså ikke dette for omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, om en sag efter EF-voldgiftkonventionen. Landsskatteretten fandt, at en sag efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, måtte forstås på sædvanlig vis som én samlet sag, herunder uanset hvilken del af proceduren efter EF-voldgiftskonventionen, der var tale om, og uanset om der var anvendt sagkyndig bistand under sagen i forhold til andre end Kompetent Myndighed i Danmark. Retten lagde vægt på, at der ikke i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder var holdepunkter for at forstå en sag i bestemmelsens forstand som særskilt afgrænset til noget andet end selve den samlede sag efter EF-voldgiftskonventionen, og at ordet sag samtidig var anvendt både i bestemt form og ental i bestemmelsens ordlyd og i forarbejderne. Der var derfor ikke grundlag for i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, at skelne mellem sagkyndig bistand i forhold til f.eks. Kompetent Myndighed i Danmark, en kompetent myndighed i udlandet eller selve det rådgivende udvalg, når denne sagkyndige bistand og udgifterne hertil vedrørte sagen efter EF-voldgiftskonventionen. Selskabet havde således anvendt sagkyndig bistand i forbindelse med sagen efter EF-voldsgiftskonventionen, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, da sagen var opstået som følge af en forhøjelse fra dansk side af selskabets danske skatteansættelser, og sagen samtidig konkret havde haft væsentlig betydning for selskabets danske skatteansættelser. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på stillingtagen til, hvorvidt de øvrige betingelser for at udbetale omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens kapitel 19 var opfyldt. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet ansøgte den 3. juni 2020 om acontogodtgørelse med 50 % af 72.728,57 kr. for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Den sagkyndige bistand er ud fra det fremlagte udført i perioden 1. januar - 31. december 2019. Der ydes som udgangspunkt acontogodtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som selskabet ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 52 a, § 54, stk. 1, nr. 1, og § 55, stk. 1, nr. 6. Ifølge lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union gælder både EF-voldgiftskonventionen og Rådets direktiv i Danmark, jf. lovens §§ 1 og 2. Rådets direktiv anvendes på klager, der er indgivet fra den 1. juli 2019 og fremefter, om tvistspørgsmål vedrørende indkomst eller kapital i et skatteår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter, jf. Rådets direktiv artikel 23. I nærværende sag, hvor selskabets repræsentant henholdsvis den 6. juli og 13. august 2018 rettede henvendelse til Kompetent Myndighed og anmodede om indledning af gensidig aftaleprocedure om et tvistspørgsmål vedrørende indkomstårene 2010-2012, er det alene EF-voldgiftskonventionen, der anvendes. Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, ydes der godtgørelse i en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder ved afgørelse har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, og hvis denne afgørelse er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i bestemmelsens nr. 1-4. Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det oplyste til grund, at SKAT har forhøjet selskabets danske skatteansættelser baseret på en transfer pricing-korrektion, og at denne korrektion har vedrørt salg mellem selskabet og en række udenlandske koncernforbundne selskaber og armslængdevilkår i den forbindelse. Selskabet har påklaget SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets danske skatteansættelser som følge af transfer pricing-korrektionen, ligesom selskabet har anmodet om indledning af gensidig aftaleprocedure mellem Danmark og de involverede lande efter EF-voldsgiftskonventionen vedrørende denne korrektion. Efter Kompetent Myndigheds bekræftelse af, at minimumsoplysningerne var forelagt, har den videre procedure været berostillet under behandlingen af klagesagen. På denne baggrund har selskabet således haft en sag efter EF-voldsgiftskonventionen, der er omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6. Spørgsmålet i nærværende sag er derfor, om de udgifter, som selskabet har ansøgt om acontogodtgørelse for, er udgifter, der kan henføres til selskabets sag efter EF-voldgiftskonventionen. Det fremgår ikke af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, hvilke udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, der er godtgørelsesberettigede. I bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. 267 af 5. april 2000 fremgår det derimod, at der ydes omkostningsgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor en klage (henvendelse) indgives til de danske skattemyndigheder med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatning. Videre fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018, at udgifterne til sagkyndig bistand eksempelvis vil kunne ydes, hvis den sagkyndige retter henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen, herunder ved den sagkyndiges tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen. Der kan af EF-voldgiftskonventionens artikel 6, stk. 2, udledes et begrundelseskrav for iværksættelse af gensidig aftaleprocedure efter stk. 1, men konventionen indeholder ikke en nærmere angivelse af, hvornår en klage forekommer den kompetente myndighed begrundet. Det reviderede adfærdskodeks til gennemførelsen af EF-voldgiftskonventionen stiller i punkt 5, litra a, udtrykkelige krav til, hvad der i relation til starttidspunktet for konventionens artikel 7, stk. 1, skal fremlægges for, at en sag kan anses for forelagt i henhold til artikel 6, stk. 1. Af adfærdskodeksets punkt 6.3, litra e, fremgår videre, at hvis Kompetent Myndighed efter modtagelse af anmodningen finder, at den nødvendige minimumsinformation for indledning af en gensidig aftaleprocedure efter punkt 5, litra a, ikke er forelagt, beder den om at få de specifikke supplerende oplysninger, som den behøver. Da Kompetent Myndighed efter modtagelse af selskabets anmodning om indledning af gensidig aftaleprocedure efter EF-voldsgiftskonventionen har indkaldt supplerende oplysninger, og ved den efterfølgende modtagelse heraf har bekræftet, at minimumsoplysningerne er forelagt, finder Landsskatteretten på grundlag af det anførte i ovennævnte forarbejder, at den sagkyndige bistand til tilvejebringelse af oplysningerne til Kompetent Myndighed er ydet i forbindelse med selskabets sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Der er således ikke holdepunkter i hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder for, at det ikke skulle være tilfældet. Landsskatteretten finder derfor, at de ansøgte udgifter til sagkyndig bistand er ydet til en godtgørelsesberettiget sag omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, og at selskabet derfor er berettiget til acontogodtgørelse med det ansøgte beløb, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 52 a. Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.