SKM2026.401.ØLR
Indsætninger på bankkonto – handel med kryptovaluta – skøn
- Myndighed
- Østre Landsret
- Dokumenttype
- Dom
- Afsagt
- 16. marts 2026
- Offentliggjort
- 21. august 2026
- Emneord
- Personlig indkomst, bankindsætninger, kryptovaluta
- Kilde
- Åbn original på info.skat.dk ↗
Lovhenvisninger
Resumé
En skattepligtig havde fået forhøjet sin personlige indkomst på baggrund af bankindsætninger fra en vekslingstjeneste, der primært tilbød handel med kryptovaluta. Landsretten konstaterede indledningsvist, at den skattepligtige heller ikke for landsretten havde fremlagt nogen form for dokumentation for, at bankindsætningerne stammede fra handel med kryptovaluta, eller at hans indbetalinger i året forinden til samme vekslingstjeneste havde relation til de påståede handler. Landsretten tiltrådte derfor af de grunde, som byretten havde anført, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra handel med kryptovaluta, eller at hans indbetalinger til vekslingstjenesten i året forinden udgjorde anskaffelsessummer hertil. Herefter og af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at indsætningerne udgjorde skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at indbetalingerne til vekslingstjenesten udgjorde fradragsberettigede udgifter hertil. Desuden fandt landsretten, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst ikke var udtryk for, at skattemyndighederne havde foretaget et skøn. Endvidere fandt landsretten, at der i en situation som den foreliggende, hvor det ikke er godtgjort, hvorfra en skattepligtig indkomst hidrører, ikke er noget grundlag for skattemyndighederne til at skønne over mulige fradragsberettigede udgifter, som den skattepligtige kunne have haft i forbindelse med indkomstens erhvervelse. Landsretten tiltrådte derfor, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Med denne begrundelse stadfæstede landsretten byrettens dom.
Henviser til
Fuldtekst
Sag BS-37917/2024-OLR (1. afdeling) Parter A (v/ advokat Henrik Rahbek v/advokat Mette Vedsted på proceduretilladelse) mod Skatteministeriet (v/ advokat Steffen Sværke) Retten på Bornholm har den 19. juli 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS102/2024-BOR). Landsdommerne Kim Holst, Michael de Thurah og Claus Peter Hansen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at opgørelsen af hans personlige indkomst for indkomståret 2018 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Anbringender Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat A har heller ikke for landsretten fremlagt nogen form for dokumentation for, at indbetalingerne på i alt 4.792.127 kr. fra vekslingstjenesten F1-vekselerer på hans bankkonto i F1-bank i 2018 stammer fra handel med kryptovaluta, eller at hans indbetalinger i 2017 til F1-vekselerer på i alt 1.302.185,38 kr. har relation til de påståede handler. Landsretten tiltræder derfor af de grunde, som byretten har anført, at A ikke har godtgjort, at indbetalingerne på hans konto i indkomståret 2018 stammer fra handel med kryptovaluta, eller at hans overførsler til F1-vekselerer i indkomståret 2017 udgør anskaffelsessummer hertil. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at indbetalingerne på 4.792.127 kr. i indkomståret 2018 udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og at A ikke har godtgjort, at indbetalingerne på i alt 1.302.185,38 kr. til F1-vekselerer i 2017 udgør fradragsberettigede udgifter hertil. Forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 er alene sket på baggrund af objektivt konstaterbare forhold i form af oplysninger om indsætninger på hans konto og er således ikke udtryk for, at skattemyndighederne har foretaget et skøn. Landsretten finder endvidere, at der i en situation som den foreliggende, hvor det ikke er godtgjort, hvorfra en skattepligtig indkomst hidrører, ikke er noget grundlag for skattemyndighederne til at skønne over mulige fradragsberettigede udgifter, som A kan have haft i forbindelse med indkomstens erhvervelse. Landsretten tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom. Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 80.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til hovedforhandlingens varighed, at der i sagen for landsretten ikke har være fremlagt nye bilag, og at skriftvekslingen har været begrænset. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 80.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.