Arvings klageberettigelse - Dødsbobeskatning - Bobestyrerbo

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at boet efter B skal indbetale en skat på 6.886.777 kr. vedrørende bobeskatningsperioden fra 1. januar 2018 til 1. juni 2025. Landsskatteretten afviser klagen. Faktiske oplysninger B afgik ved døden den 1. marts 2018. B har to arvinger, som er klageren [A] og klagerens bror [C]. Boet efter B er udleveret til bobestyrerbehandling. Boets bobestyrer er advokat X fra Advokatfirmaet R1. Skattestyrelsen har den 30. september 2025 truffet afgørelse om, at boet skal indbetale en skat på 6.886.777 kr. vedrørende bobeskatningsperioden fra 1. januar 2018 til 1. juni 2025. Afgørelsen er sendt til Advokatfirmaet R1. Skattestyrelsen har samme dag oplyst, at styrelsen godkender værdiansættelsen af boets aktiver og passiver i boopgørelsen. Brevet er ligeledes sendt til Advokatfirmaet R1. Skifteretten har den 14. november 2025 afsluttet boet. Klageren har den 29. december 2025 indgivet en klage til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2025. Skatteankestyrelsen har den 8. januar 2026 anmodet klageren om at fremsende en dateret og underskrevet fuldmagt, der giver klageren ret til at føre klagesagen. Klageren har den 3. februar 2026 oplyst, at han ikke kan sende en fuldmagt fra boet, og at bobestyreren har oplyst, at boet er afsluttet. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at boet efter B skal indbetale en skat på 6.886.777 kr. svarende til boets nettoformue vedrørende bobeskatningsperioden fra 1. januar 2018 til 1. juni 2025. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført følgende: "(…) DØDSBOSKAT efter dødsboskattelovens § 30 og § 30 a Skatteberegningen viser, at boet skal indbetale skat 6.886.777 (…) Oplysninger til brug for skatteberegningen Dødsdag: 1. marts 2018 Skæringsdag: 1. juni 2025 Skatteberegningen vedrører bobeskatningsperioden 1. januar 2018 - 1. juni 2025 Periodens skattepligtige indkomst udgør 28.252.442 Aktieindkomst udgør 632.539 Ved skatteberegningen er satser og beløbsgrænser for indkomståret 2018 brugt Skatteberegning Dødsboskat 50 pct. af 28.252.442 14.126.221 Skat af aktieindkomst + 257.731 Bofradrag 12 måneder á 5.700 68.400 Fradrag 3 måneder á 2.100 6.300 Bofradrag og fradrag for mellemperiode tilsammen 74.700 - 74.700 Beregnet dødsboskat = 14.309.252 Foreløbige skatter Betalt A-skat 17.782 Betalt dansk udbytteskat i alt 16.295 Samlede foreløbige skatter - 34.077 Restskat = 14.275.175 Restskatten nedsættes i henhold til dødsboskattelovens § 30 a, stk. 6 -7.388.398 Skat at indbetale 6.886.777 Skat af aktieindkomst 27 pct. af 52.900 14.283 42 pct. af 579.639 243.448 Skat af aktieindkomst 257.731 (…) Bemærkninger til skatteberegningen Der er ved den samlede opgørelse af skattepligtig indkomst på 28.064.624 kr. i H1 Gmbh & Co KG for perioden 2013 til 2024 medregnet et overskud i 2019 på 39.883.642 kr. Dette overskud indeholder beskatning af en gældseftergivelse. Gældseftergivelsen er beskattet i henhold til Højesterets dom af 8. marts 2023 ( SKM2023.146.HR ). Skattestyrelse er enig i denne betragtning, og der er anført følgende i boopgørelsen af bobestyrer X: Jeg har ved mail af 14. april og 22. april 2025 modtaget en opgørelse fra R2, der viser, at boets skattepligtige resultat alene som følge af gældseftergivelsen for H1 Gmbh & Co i 2019 - i bedste fald - vil blive minimum dkr. 28.064.617,00, hvoraf skatten udgør 50% eller dkr. 14.032.308,00, se § 45 meddelelser. Dette forudsætter endog at underskud for 2015 medtages, hvilket Skat efter det oplyste ikke vil anerkende, idet underskuddet for 2015 ikke er oplyst for det danske skattevæsen. Såvel Skat som boets revisor R2 er af den opfattelse at boets andel af det nævnte selskab er omfattet af resultatet i dommen U2023.2294H (SKM2023.146). Min gennemgang heraf efterlader desværre heller ikke tvivl hos mig som bobestyrer. På den baggrund har jeg ikke andet valg end at udarbejde udkast til boopgørelse med udgangspunkt heri, hvilket derfor er sket, jf. den talmæssige opgørelse På baggrund heraf er det åbenlyst at boskatten vil overstige boets nettobeholdning. Det skal bemærkes, at vi ikke har taget stilling til en eventuel anvendelse af underskud i K/S for indkomstårene 2015 og 2016. Revisor har i henhold til tidligere udtalelse fra Skattestyrelsen nævnt i indkomstopgørelsen, at der sandsynligvis ikke kan godkendes fradrag for disse underskud. En evt. ændring vil resultere i en højere indkomst, men skattebetalingen vil i henhold til dødsboskattelovens 30 a, stk. 6 begrænses til boets nettoformue på 6.886.777 kr. Derfor gennemføres der ikke en ændring, og vi har dermed ikke principielt godkendt anvendelsen af underskud for 2015 og 2016. Bemærkninger til As anfægtelse af boopgørelsen A har den 28. maj 2025 anfægtet boopgørelsen med hovedvægt på den skattemæssige opgørelse af boets indkomst. Skifteretten […] har den 7. august 2025 afvist klagen, da skifteretten er af den opfattelse, at der er tale om en klage af boets skattemæssige forhold. Vi anser As anfægtelse som en uenighed med bobestyrer Xs opfattelse af beskatning af gældseftergivelsen i boets indkomstopgørelse. Der er tale om et bobestyrer bo, og der fremgår følgende af dødsboskiftelovens § 49 og § 50: (…) Ud fra ovenstående er det bobestyrer X, som tegner boet, og han kan antage revisorbistand. Dette er netop tilfældet i dette bo, da statsautoriseret revisor [navn udeladt] har udarbejdet opgørelsen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomst. Som nævnt under afsnittet "bemærkninger til skatteberegningen", har bobestyrer tilsluttet sig revisors konklusion vedr. gældseftergivelsen. En klage over skatteberegningen kan kun foretages af bobestyrer, da han i henhold til dødsboskiftelovens § 49 stk. 1 tegner boet og repræsenterer dette. Skattestyrelsen kan dermed ikke i relation til skatteberegningen tage hensyn til As anfægtelse af skatteberegningen, da det kun er bobestyrer, som kan klage over skatteberegningen. (…)" Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. februar 2026 udtalt følgende: "(…) Supplerende oplysninger Arvingen A har anfægtet boopgørelsen over for bobestyrer X. Der er tale om tilsvarende bemærkninger, som nu er fremsendt til Skatteankestyrelsen. Vores bemærkninger til As anfægtelse fremgår af skatteberegningen (afgørelse). Det er oplyst fra skifteretten […] den 19. februar 2026, at boet er afsluttet i skifteretten den 14. november 2025. Dermed er boet ikke mere eksisterende. Vi kan blandt andet henvise til SKM2025.687.LSR . Afvisning af klagen - afsluttet bo på tidspunktet for klagens indgivelse og ikke efterfølgende genåbnet. Afgørelsen har følgende resumé: Sagen angik, om klagen over en afgørelse af 22. november 2023 skulle afvises som følge af, at skifteretten havde afsluttet boet efter A på tidspunktet for klagens indgivelse, og at boet heller ikke efterfølgende var blevet genåbnet af skifteretten. Skattestyrelsens afgørelse af 22. november 2023 vedrørte boet efter A og var stilet til H1 ApS, der havde skiftefuldmagt i boet efter A. Det var således boet efter A, der var adressat for Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor det fandtes at være boet, der havde partsstatus og dermed var den klageberettigede part. Skifteretten afsluttede den 8. januar 2024 boet efter A. Landsskatteretten bemærkede, at boet efter A således ikke eksisterede som retssubjekt den 22. februar 2024, hvor klagen blev indgivet, og at boet heller ikke efterfølgende var blevet genoptaget af skifteretten. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at der ikke længere forelå et bo, der kunne optræde som part i klagesagen. Det forhold, at Skattestyrelsen ved brev af 22. november 2023 godkendte værdiansættelsen i boopgørelsen ændrede ikke herved. Hertil bemærkedes bl.a., at en ændret skatteansættelse ikke er et værdiansættelsesspørgsmål. Landsskatteretten afviste derfor klagen. Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. pkt. Vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven (…)" Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt, at Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling. Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at boet ikke skal beskattes af en gældseftergivelse for H1 Gmbh & Co. KG. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: "Jeg er søn af afdøde B, og sammen med min bror, C, arving til boet. Jeg vil derfor mene jeg er berettiget til at klage over skattemyndighedernes ansættelse af dødsboskat, fordi denne ansættelse medfører at boet bliver insolvent, og jeg derfor ikke arver noget. Jeg vil klage over den skattemæssige opgørelse af min fars bo for perioden 1.3.2018- 01.06.2025, idet SKAT fastholder at boet som følge af skattepligtigt skal betale dansk skat af en gældseftergivelse i 2019 i det tyske selskab H1 GmbH und Co. KG. Der anfægtes følgende: 1) Gældseftergivelsen er faktisk sket tidligere (2013) og skal dermed ikke indgå i boopgørelsen. 2) Gældseftergivelsen er blevet underlagt tysk beskatning og skal derfor ikke beskattes i Danmark jf. R2, subsidiært skal der ske en modregning af det et beløb der i Tyskland er betalt (i Tyskland er gældseftergivelse modregnet i fremført underskud). 3) Skærpelse af skattepligt efter gældseftergivelse er efter Højesterets dom (U2023.2294H) blevet fastslået. Dommen vil i dette tilfælde have tilbagevirkende kraft fordi det vedrører et dødsfald 4 år før dommen. Skal alle gældseftergivelser dermed genoptages skattemæssigt? 4) Der er i afgørelsen fra SKAT varetaget en meget restriktiv fortolkning , hvor skatteyderens forhold ikke er talt med, hvorved jeg mener at SKAT’s fremførsel er et meget tydeligt eksempel på et partsindlæg og ikke en offentlig myndighed med forpligtelse til også at inddrage borgerens forhold i afgørelsen endsige forklare afgørelsen (uanset arvingerne kommer efter "boet"). Med andre ord en ringe retssikkerhed båret af administrativt tunnelsyn. 5) Der er ikke taget hensyn til at skatteyderen i perioden 2013-2017 har haft skattemæssige indtægter, der evt. burde være beskattet i Danmark, og som ville kunne bidrage til at boets formue fra 2018-2025 måske kunne komme under den grænse der afgør om et bo er skattepligtigt. Fx er der sket udbetaling af livsforsikring på 598.174,46 Euro den 30.3.2017 (G1), 68.320,88 Euro den 27.9.2016 (G2) og 102.481,26 Euro den 27.9.2016 (G3). Ligesom der er opnået aktieindtægter ved salg i perioden 2013-2017 på ca. 473.000 kr. Dermed er det også en anke over at det ikke er fuldt sandsynliggjort, at der er skattepligt for boet, da boets revisor og SKAT har været hurtige til at tage den nemme løsning (gældseftergivelsen). Der foreligger masser af materiale i dødsboet til yderligere at udbygge økonomioversigten (dansk skattepligt i perioden 2013-2017). Baggrund: B (B) døde den 1. marts 2018 med en formue bestående af ca. 7,5 mio. kr. hvortil kom andele i et tysk selskab " H1 GmbH und Co. KG". Tidsforløb: 1996 Flytter fra By Y1 til By Y2 (Ved By Y3, Tyskland) 2002 Hans kone dør (familie til H1), og han arver andel i H1 GmbH und Co. KG m.fl. et selskabskompleks opbygget efter 2. verdenskrig i Tyskland med fokus på udlejningsejendomme) 2012 Saneringshåndfæstning fra F1-Bank der er bank for H1 GmbH und Co. KG og tilknyttede selskaber 12.12.2012 G4 GmbH, By Y5 fremlægger et “Sanierungsgutachten nach IDW S 6“. Saneringsplanen / rekonstruktion anbefaler en rolig likvidation, forstået som et hurtigt frasalg af alle selskaber og ejendomme med henblik på en lukning af selskabet 2016-2017. 14.2.2013 Referat generalforsamling H1 GmbH & Co. KG. Der forventes samlet tab på 28 mio. Euro for långiver, F1-Bank, ved en likvidation og 39 mio. Euro ved en insolvens. Der er fattet følgende beslutning (punkt C): 1) Depotværdi af H2 Nachlass GBR II på ca. 10 mio. Euro indskydes i H1 GmbH & Co. KG 2) F1-Bank yder Rangrücktritt på op til 19 Mio. Euro til H1 GmbH & Co. KG 21.3.2013+ 26.2.2013 BILAG Årsregnskab 2015 (31.10.2016) - Anlage II side 5: F1-Bank yder Rangrücktritt på op til 19 Mio. Euro til H1 GmbH & Co. KG. 12.9.2013 B lider af tiltagende [sygdom], […] og bliver flyttet hjem til By Y1 (DK) af hans 2 sønner. B bliver straks visiteret til massiv hjemmepleje. 1.11.2015 B flytter på plejehjem i By Y4 1.3.2018 B dør Sønnen A sørger for det administrative ved privat skifte 02.2019 Det private skifte overgår til advokat (1 års regel) 01.2020 Formel gældseftergivelse af H1 GmbH und Co. KG 02.2024 H1 GmbH und Co. KG er under konkurs i Tyskland 01.06.2025 Skæringsdag Ad 1) Den primære grund til at boet lander i et underskud er en gældseftergivelse i det tyske selskab H1 GmbH und Co. KG i 2019. Denne eftergivelse skete regnskabsmæssigt i 2019 for at tilgodese de tyske interessenter i selskabet. A. Selskabet H1 GmbH und Co. KG m.fl. tilknyttede selskaber var i 2010-2012 presset økonomisk, og selskabernes bankforbindelse havde iværksat en saneringsplan i "samråd" med selskabet (Sanierungsgutachten 12.12.2012). Dette resulterede i en rekonstruktion / sanering ("Stille liquidation"), hvor selskabets bank, F1-Bank i februar 2013 lavede en tilbagetræden vedr. gælden (Rangrücktritt) se bilag 1. Ellers var selskabet gået konkurs, og så havde boet i sidste ende været solvent. Det er derfor spørgsmålet om gælden var tilstede i skatteretlig forstand? Dvs. gældseftergivelsen i 2019 var regnskabsteknisk (gældseftergivelse 6 år efter de facto)? Ad 2) Der er sket en fortsat beskatning af B’s tyske andel i Tyskland (indskud 10.000.000 Euro), og da disse oparbejdede et stort underskud i årene op til 2013, er der skattemæssigt foretaget modregning i dette på ca. 2,2 mio. Euro for 2019. Der er således "betalt" i Tyskland, specielt hvis SKAT ikke anerkender de i Tyskland oparbejdede underskud (for sen indmelding) er modregningen at betragte som en betaling (der er transparens for skatteyderen). Opgjort modregning ved udgangen af 2018 i Euro (Verrechenbarer Verlust) [Billede udeladt] Opgjorte skattemæssige tab 2009-2018 Euro (ausgleichs- abzugfähige Verluste)) [Billede udeladt] Ad 3) Resultatet af flytningen fra Tyskland til Danmark har betydet en meget betydelig skattemæssig asymmetri. På trods af anstrengelser blev der ikke etableret en åbningsstatus ved tilflytning af Danmark i 2013. Der blev fokuseret på at indberette indtægter og udgifter fra "reelle" indtægtskilder i Tyskland (tyske pensioner og egne udlejningsejendomme). Derudover skete der jo en løbende beskatning i Tyskland af de ejede andele i H1 …KG komplekset. Bs fraflytning fra Tyskland i september 2013 skete af helbredsmæssige årsager, han var ramt af [sygdom], og alle rådgav om at han skulle til Danmark da pleje i Tyskland ikke kunne anbefales. B fik ved flytning til Danmark omfattende pleje og kom efter små 2 år på plejehjem. Jeg anfægter at der i opgørelsen ikke tages hensyn til betalte skatter i Tyskland, dvs. der er sket en skatteafregning i Tyskland og med SKAT afgørelse på tilsvarende vis i Danmark. Dette skulle dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland undgå eller mildne. I dette tilfælde er der tale om en meget påfaldende asymmetri, fordi der som sådan ikke er betalt skat i Tyskland i fx 2019, men en ganske betydelig nedskrivning af fradragsretten, dvs. i fremtidige skattebetalinger. Man kan kalde det hvad man vil, men en reduktion i en fradragsret er penge værd og kan dermed ligestilles med en betaling (økonomen taler - ikke revisoren). Herudover bidrager Tyskland og Danmarks blandingsvise anvendelse af Credit metode og exemptions-metode til yderligere forskelsbehandling. Det nævnte selskab er under insolvens, og insolvensadvokaten har tilkendegivet at der evt. udestår retssager mod andre involverede i komplekset. Det kan trække ud og en endelig lukning af insolvensen kan trække ud til 2028 / 2029. Det forventes ikke at tilføre selskabet yderligere midler, herunder kommanditisterne. Der kommer følgelig ingen årsregnskaber for årene 2023-2024, medmindre kommanditisterne selv betaler herfor. Tilsvarende må gælde for evt. insolvens år 2024-2029. Ad 5) Skal der efterbetales 4 mio. kr. for perioden 2013-2017 vil det vel betyde at boet ikke er skattepligtigt?" Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 9. marts 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: "(…) Jeg er ikke blevet oplyst tilstrækkeligt om at en klage over skatteansættelsen for boet ikke kan foregå når boet som sådan er godkendt. Det må jeg tage med boets advokat, og det ender selvfølgelig ingen steder. Boets advokat har ytret at han varetager det offentliges interesser, dvs. en ordentlig proces. Men selvsamme bemærkning modsiger at forfølge en rimelig men dyr retslig proces. Problematikken er at boets advokat og jeg som arving har forskelligt syn på de skattemæssige konsekvenser, og derned har boet ikke været interesseret i at fortsætte, og jeg har ikke uanede midler til at anfægte det. Jeg er landet i en "Catch 22". Ydermere er min stærke forventning, at fortolkningen af lovgivningen og især beskatningen af en gældseftergivelse næppe vil holde til en granskning ved en international domstol. Men det tager år og koster mange penge, igen, Skatteforvaltningen har en kæmpe fordel. I forventning om at Skatteankestyrelsen følger gamle afgørelser slavisk vil jeg blot erindre om, at en for mig åbenlys urimelig fortolkning vil betyde, at min tiltro til Skatteforvaltningen vil dale yderligere. Dette sagt med personlig erfaring fra ejendomsbeskatning og vurderingerne heraf." Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren som arving er klageberettiget over Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2025 vedrørende boet efter B, der er udleveret til behandling som bobestyrerbo. Retsgrundlaget Følgende fremgår af dødsboskattelovens § 30 a, stk. 6, 1. pkt.: "Hvis boet bliver insolvent som følge af dødsboskatten opgjort efter stk. 1-4, nedsættes skatten efter stk. 1-4 til et beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen dødsboskatten." Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. pkt.: "En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over." Følgende fremgår af dødsboskiftelovens § 49, stk. 1, 1. pkt.: "Bobestyreren tegner boet og repræsenterer dette i retssager." Ombudsmanden har i sin udtalelse, offentliggjort som FOB2003.345, forholdt sig til en arvings status som part i en skattesag vedrørende et bobestyrerbo. Uanset at arvingen havde en betydelig interesse i sagen, var det ombudsmandens vurdering, at interessen var indirekte og afledet og ikke væsentlig i en sådan grad, at arvingen kunne anses for part i forvaltningslovens forstand. Landsskatterettens begrundelse og resultat Boet efter B skal ifølge boopgørelsen beskattes af en gældseftergivelse for H1 Gmbh & Co. KG, hvilket Skattestyrelsen er enig i. Da boskatten herefter overstiger boets nettoformue, har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at boets formue skal gå til dækning af skatten. Klageren er arving til B, som afgik ved døden den 1. marts 2018. Boet efter B har indtil boets afslutning den 14. november 2025 været repræsenteret af advokat X, der som bobestyrer har tegnet boet i bobehandlingsperioden. Klageren har oplyst, at han ikke kan fremlægge en fuldmagt fra boet, der giver ham ret til at føre sagen vedrørende boskatten. Uanset at klageren er arving efter B, og derved har en økonomisk interesse i skattesagen og dens udfald, kan interessen ikke anses for at være en sådan væsentlig, direkte og individuel retlig interesse, at klageren har partsstatus i klagesagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. pkt., og FOB2003.345. Der er herved lagt vægt på, at det er boet, der skal betale boskatten, og at det kun er en afledt virkning og dermed en afledt økonomisk interesse, at der ikke foreligger nogen arv. Landsskatteretten bemærker herved tillige, at boet har eksisteret som et selvstændig retssubjekt under bobehandlingsperioden, og at retten til at klage over afgørelsen derved tilkom boet og herved bobestyreren, ligesom det også er bobestyreren, der er adressat for den påklagede afgørelse. Klageren kan herefter ikke anses for klageberettiget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. pkt., over afgørelsen. Landsskatteretten afviser derfor klagen.