Placering i eller uden for virksomhedsordningen – Beskatning af fri bil

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil, idet Skattestyrelsen har anset en leaset bil for placeret i virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren driver enkeltmandsvirksomheden H1 med CVR-nummer […]. Virksomhedens drift består i ejendomsmæglervirksomhed. Af årsrapporten for indkomståret 2021 fremgår en omsætning i virksomheden på 3.325.783 kr. Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen for indkomståret 2021. Klageren har leaset en Mercedes GLA 220 D med registreringsnummer […]. Kontrakten er indgået den 27. januar 2021 mellem G1 og klageren for en periode på 36 måneder. Klagerens virksomhed eller cvr-nummer fremgår ikke af leasingkontrakten. Der er ikke oplysninger om beskatningsgrundlaget for fri bil i leasingkontrakten. Af årsrapporten for indkomståret 2021 udgør "autodrift" i alt 123.870 kr., som er specificeret i note 5 i regnskabet som nedenfor: Leje og leasing 104.627 kr. Brændstof 14.972 kr. Reparation og vedligeholdelse 8.125 kr. Vægtafgift og forsikring 9.909 kr. Privat andel, 10% -13.763 kr. Autodrift i alt 123.870 kr. Ifølge kontospecifikationerne har klageren løbende bogført faktiske udgifter til leasing, brændstof, reparation og vedligehold, vægtafgift og forsikring vedrørende den leasede bil. Alle udgifter er betalt fra virksomhedens bankkonto. Den 31. december 2021 har klageren bogført privat andel på 10 % svarende til 13.763 kr., som også er posteret som "overført til privat". Under note 13 - "Periodens private andele" fremgår de 13.763 kr. Klagerens revisor har i brev af 12. januar 2023 og 14. september 2023 til Skattestyrelsen skrevet, at bilen ikke er placeret i virksomhedsordningen for indkomståret 2021, hvorfor der ikke skal beregnes fri bil. Der er beregnet en privat andel af bilen i regnskabet. Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår det, at klageren ud over den leasede bil også er registreret med en Mercedes-Benz SLK og en motorcykel, der anvendes til privat kørsel. Klageren har oplyst, at den leasede bil bruges til blandet benyttelse, men anvendes erhvervsmæssigt svarende til 90 %. Der er ikke fremlagt kørselsregnskab for fordelingen mellem erhverv og privat. Skattestyrelsen har ikke efterprøvet klagerens fordeling mellem erhverv og privat. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset bilen for at være placeret i virksomhedsordningen, hvorfor der er beregnet fri bil efter ligningslovens § 16. Afgørelsen er begrundet med følgende: "… 4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har leaset en Mercedes GLA 220 d med registreringsnummer […] pr. 29.01.2021, hvor leasingaftalen er underskrevet af dig. Leasingaftalen er indgået mellem dig som privatperson og leasingselskabet, G1 A/S. Ifølge dit regnskab anvendes bilen både erhvervsmæssigt og privat, idet du ultimo året har tilbageført 10 % af udgifterne på bilen, som privat andel. Da du anvender virksomhedsordningen i 2021, skal det således vurderes, om den blandede bil indgår i virksomhedsordningen, eller holdes ude for denne. Hvis bilen anses for værende indgået i virksomhedsordningen, skal der ske beskatning af fri bil, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, og reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 finder herefter anvendelse ved beregning af værdien af fri bil. Der foreligger ikke et objektivt bevis for, at bilen holdes uden for virksomhedsordningen, og vurderingen kan således kun foretages ud fra, hvordan forholdet optræder i virksomhedens bogføring. Det grundlæggende princip for anvendelse af virksomhedsordningen er, at der sker en opdeling af økonomien i en virksomhedsøkonomi og en privat økonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 2, og bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling i disse 2 økonomier. Det betyder således, at overførsler fra den skattepligtige til virksomheden som hovedregel anses for indskud i virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 3, og overførsler fra virksomheden til privatøkonomien anses som hovedregel for hævninger jf. virksomhedsskattelovens § 5. I stedet for indskud efter virksomhedsskattelovens § 3, kan der dog benyttes en mellemregningskonto, og disse regler beskrives i virksomhedsskattelovens § 4 a. Du har ikke benyttet dig af muligheden for en mellemregningskonto i din bogføring for 2021. Du har i 2021 ladet din virksomhedsøkonomi betale alle udgifter til leasingydelser, brændstof m.v., uden umiddelbart herefter at bogføre en hævning på hævekontoen, og du har således tilkendegivet, at udgifterne hører til i din virksomhedsøkonomi. Biludgifterne er således løbende regnskabsmæssigt behandlet på samme måde, som alle andre 100 % erhvervsmæssige udgifter i virksomheden. Hvis bilen regnskabsmæssigt var holdt uden for virksomhedsordningen, skulle de bilrelaterede udgifter løbende være bogført som hævninger på hævekontoen. På denne baggrund anser Skattestyrelsen den blandede bil for værende indeholdt i virksomhedsordningen for 2021, og der skal således ske beskatning af fri bil, jf. virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3 og ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. Din revisor har bl.a. ved brev af 14. september 2023 anført, at han ikke er enig i, at der skal ske beskatning af fri bil for 2021, idet leasingkontrakt er indgået med dig som privatperson, og ikke med din ejendomsmæglervirksomhed, som var tilfældet i den ikke offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten, journalnr. 18-0005757, som blev afsagt den 18.10.2021. Endvidere mener din revisor ikke, at rækkefølgen i bogføringen og anvendelse af en mellemregning eller ej, giver nogen mening i forhold til beskatning af fri bil eller ej. Skattestyrelsen læser således din revisor kommentarer, som at han er uenig i Landskatterettens afgørelse, og at det vigtigste argument for udfaldet af sagen var, at leasingkontrakten var indgået med virksomhedens cvr.nr, hvilket jo ikke er tilfældet for dig. Skattestyrelsen er ikke enig i denne fortolkning og læsning af afgørelsen fra Landskatteretten, og er af den opfattelse, at det væsentligste argument fra Landskatteretten, i afgørelsen af om den leasede bil er indeholdt i virksomhedsordningen eller ej, netop er hvordan bogføringen er tilrettelagt. Landskatteretten bruger størstedelen af sin argumentation i begrundelsen på netop dette forhold. Skattestyrelsen anerkender at Landskatteretten også skriver, at leasingkontrakten er indgået med virksomhedens cvr.nr., men dette læser Skattestyrelsen udelukkende, som værende et forhold, der understøtter, at bogføringen løbende er tilrettelagt sådan, at bilen anses for værende inde i virksomhedsordningen. Skattestyrelsen anser derfor, trods din revisors indsendte kommentarer, fortsat den blandede bil for værende indeholdt i virksomhedsordningen for 2021, og der skal således ske beskatning af fri bil for 2021. Beskatningsgrundlaget er bilens nyvognspris i de 3 første ejerår, når bilen er købt som ny. De samme regler gælder for leasede biler. Her anses bilens nyvognspris som værende leasingselskabets dokumenterede købspris ved 1. indregistrering, inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger, samt alt normalt registreringsafgiftspligtig tilbehør/ekstraudstyr. Beskatningen udgør 25 % af den del af prisen, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten for perioden 01.01.2021 til 30.06.2021. Dog altid af mindst 160.000 kr. Fra 1. juli 2021 beskattes værdien med 24,5 % af værdien op til 300.000 kr. og 20,5 % af resten, stadig af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg tillagt 50 % for perioden 01.01.2021 til 30.06.2021, og fra 01.07.2021 medregnes et miljøtillæg tillagt 150 % Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for nyvognsprisen fra leasingselskabet. Din revisor har ikke indsendt en sådan. Skattestyrelsen har således anvendt værdien, som kan findes på www.motorregister.skat.dk/dmr-kerne.dk ., hvoraf det fremgår at bilens handelspris pr. 29.01.2021 udgjorde 437.397 kr. Der er betalt miljøtillæg/grøn ejerafgift for perioden 01.01.2021 til 30.06.2021 med 751,56 kr. og 890 kr. for perioden 01.07.2021 til 31.12.2021, ifølge oplysninger indsendt til Skattestyrelsen, ved bilag 91 og 328. Samlet betaling i miljøtillæg udgør 1.641,56 kr. Skattestyrelsen har beregnet beskatningen af fri bil for 2021 således: Beregningsgrundlag Indtil 30.06.2021 Fra 01.07.2021 Nyvognspris for bil 437.397 kr. 437.397 kr. 437.397 kr. Grøn ejerafgift 1.642 kr. årligt 752 kr. 890 kr. 25 % af bilens værdi op til 300.000 kr. 20 % af resten 300.000 kr. (25%) 137.397 kr. (20 %) 37.500 kr. 13.740 kr. 24,5 % af bilens værdi op til 300.000 kr. 20,5 % af resten 300.000 kr. (24,5%) 137.397 kr. (20,5%) 36.750 kr. 14.083 kr. Miljøtillæg * 150 % 1.128 kr. Miljøtillæg * 250 % 2.225 kr. Beskatning af fri bil 52.368 kr. 53.058 kr. Samlede beløb til beskatning af fri bil udgør herefter (52.368 kr. + 53.058 kr.) = 105.426 kr. Skattestyrelsen har læst din revisor indsendte kommentarer til forslag af 21. september 2023, men ser ikke, at der er indkommet nye oplysninger, som kan ændre på Skattestyrelsens opfattelse af, at den blandede bil, anses for værende indeholdt i virksomhedsordningen for 2021, i overensstemmelse med det allerede beskrevne i forslaget samt ovenfor. Ændringen som foreslået i forslag af 21. september 2023 fastholdes derfor. Dit overskud af virksomhed er forhøjet med 105.426 kr. for 2021. Beløbet anses for hævet i virksomhedsordningen. Vedrørende den subsidiære påstand, som revisor skriver i indsigelsen til forslag af 21. september 2023, kan Skattestyrelsen oplyse, at vi ikke er enige i, at der på området er tale om en praksisændring som udgangspunkt. Skattestyrelsen skal dog orientere dig om muligheden for at søge om omvalg: Du har mulighed for at søge Skattestyrelsen om omvalg, i forbindelse med det trufne valg, omhandlende bogføringen af udgifter vedrørende den blandede bil og tilkendegivelsen heri, hvorvidt den blandede bil er holdt uden for ordningen, eller indeholdt i ordningen, jf. skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 og stk. 2. Du kan i den juridiske vejledning afsnit A.A.14.2 . læse mere om mulighederne, og de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse til omvalg. …" Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af fri bil nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2021. Subsidiært, at forhøjelsen af fri bil nedsættes mest muligt for indkomstår 2021. "… ANDBRINGENDER 3.1. Til støtte for påstandene gøres det gældende, at bilen ikke skal indgå i virksomhedsordningen, da leasingaftalen er indgået mellem klageren selv og leasingselskabet, hvorfor der bør lægges afgørende vægt på dette forhold, da det ikke har været meningen, at bilen skal indgå i virksomhedsordningen. 3.2 Den bogføringspraksis, der har været ved anvendelsen af blandet benyttet bil i virksomhedsordningen har været den samme de sidste 36 år siden lovens ikrafttræden. Om bogføringen sker ved, at udgifter til bilen udgiftsføres i virksomheden, og når året er omme, overføres en andel af bilens udgifter til privaten, eller om udgifter til bilen i løbet af året bogføres på hævekonto, og når året er omme, overføres en andel af bilens udgifter til fradrag i virksomheden, giver ingen beløbsmæssig ændring i forhold til fordelingen af bilens udgifter til privaten, og den del, der fratrækkes i virksomheden. …" Klageren har fået ny repræsentant, som på et møde gentog ovenstående om den bogføringspraksis, der havde været i branchen gennem mange år. Den afgørelse, som Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse har truffet, og som Skattestyrelsen henviser til i afgørelsen, vil kræve, at der laves en "foreløbig løbende bogføring" af de enkelte bilag ud fra en forventning til fordeling af erhverv/privat, og at der så laves en efterpostering på baggrund af den endelige kørebog. Dette giver administrativt ekstra arbejde og ender med samme resultat. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: "Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens vurdering af, at bilen må anses for valgt placeret uden for virksomhedsordningen, og at der derfor ikke er grundlag for beskatning af fri bil. Skattestyrelsen er endvidere enig med Skatteankestyrelsen i, at alle biludgifterne, der er betalt fra virksomhedens konto, anses for overført til privatøkonomien, og at virksomheden herefter kan godtgøre den erhvervsmæssige del (forud for hæverækkefølgen). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bogføringen skal foretages i overensstemmelse hermed, og at det ikke altid vil føre til samme overskudsdisponering, som klagerens måde at bogføre udgifterne på. Skattestyrelsen er dog enig med Skatteankestyrelsen så langt, at det i den konkrete situation vil medføre samme overskudsdisponering og skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens indstilling om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres." Indlæg under retsmødet Repræsentanten nedlagde påstand om, at den af klageren leasede bil ikke skulle indgå i virksomhedsordningen, og at der derfor ikke skulle ske beskatning af fri bil. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klageren havde valgt at placere den leasede bil uden for virksomhedsordningen, og havde indgået leasingkontrakten i eget navn. Det var repræsentantens opfattelse, at det vil være urimeligt, hvis Skattestyrelsen i sådan en situation med henvisning til den ikke offentliggjorte afgørelse af 18. oktober 2021 fra Landsskatteretten med sagsnummer 18-0005757 vil kunne sige, at bilen var omfattet af virksomhedsordningen og medføre beskatning af fri bil. Endelig blev det af repræsentanten anført, at han ikke så nogen grund til at hjemvise klagerens skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel til Skattestyrelsen. Repræsentanten henviste til, at klageren havde anvendt samme fordeling alle år, ligesom klageren havde en privat bil og en motorcykel udover den leasede bil. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse af 7. maj 2026, at afgørelsen skulle ændres, således bilen skulle anses for placeret uden for virksomhedsordningen, og at der derfor ikke var grundlag for beskatning af fri bil. I forhold til den anvendte bogføringsmetode blev det anført, at bogføringen var sket i omvendt rækkefølge, men det skulle ikke føre til, at bilen ikke kunne anses for placeret uden for virksomhedsordningen. I den konkrete situation havde det heller ikke betydning for overskudsdisponeringen og den skattepligtige indkomst. Det blev endvidere anført, at det ikke var afgørende, om leasingkontrakten var indgået med en privatperson eller virksomhed, idet valget af, om den leasede bil skulle indgå i virksomhedsordningen eller ej, først træffes i forbindelse med regnskabet. Landsskatterettens afgørelse Der skal tages stilling til, om Skattestyrelsen med rette har beskattet klageren af fri bil i indkomståret 2021, idet bilen anses for at være placeret i virksomhedsordningen, eller om bilen kan anses for at være placeret uden for virksomhedsordningen. Retsgrundlaget Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, fremgår: "Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed.(….) Biler, ladestandere, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse." Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, fremgår: "Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi." Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, fremgår: "Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog stk. 5." Af virksomhedsskattelovens § 3, fremgår: "Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a." Af virksomhedsskattelovens § 4a, stk. 3 og 4, fremgår: "stk. 3. Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativt, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter § 5. Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på mellemregningskontoen." Af virksomhedsskattelovens § 5 fremgår: Overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge: 1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11 , jf. § 13 . 2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11 , jf. § 13 . 3) Overskud i det pågældende år: a) Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11 , jf. § 13 , for indkomståret. b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1. 4) Opsparet overskud. 5) Indestående på indskudskonto. Til betænkning over forlag til lov om ændring af forskellige skattelove, LFB 1992.1.170 fremgår: "(…) Ad stk. 4 Virksomhedens fradragsberettigede refusioner til den skattepligtige (det vil sige værdi af erhvervsmæssig benyttelse af private aktiver og refusion af driftsomkostninger afholdt af private midler) anses efter gældende praksis som hovedregel for personlig indkomst, bortset fra refusion af kørsel i bil efter Ligningsrådets satser. Det samme beløb fradrages igen i den personlige indkomst. Det foreslås, at refusionerne af praktiske grunde kan bogføres på mellemregningskontoen, hvorfra overførsel til privatøkonomien kan ske skattefrit. Den skattepligtige vil derfor heller ikke kunne foretage fradrag for de refunderede udgifter i skatteregnskabet for privatøkonomien." De skattemæssige muligheder for placering af bil, og de skattemæssige konsekvenser heraf, er skitseret i skemaform i Den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9.1 , som følgende: Bilen indgår i virksomheden Bilen holdes uden for virksomheden Bilen holdes uden for virksomheden Den selvstændige beskattes af den private kørsel i virksomhedens bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4 Virksomheden godtgør de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel Virksomheden godtgør omkostninger ved erhvervsmæssig kørsel efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil A) Samtlige omkostninger inklusiv de fulde afskrivninger fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud A) Den del af de samlede driftsomkostninger inklusiv afskrivning, der svarer til den erhvervsmæssige andel af den samlede kørsel, fragår ved opgørelse af virksomhedens overskud A) Et beløb, der svarer til værdien af den erhvervsmæssige kørsel opgjort efter Skatterådets satser for kørsel i egen bil fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud B) Et beløb, der svarer til værdien af fri bil til rådighed opgjort efter reglerne i LL § 16, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud B) Beløbene refunderes den selvstændige. Beløbene overføres på linje med andre udlæg, som han eller hun måtte have for virksomheden* B) Beløbet overføres skattefrit til den selvstændige C) Beløbet anses for overført fra virksomheden til den selvstændige C) Beløbene medregnes ved opgørelse af den selvstændiges personlige indkomst D) Beløbene i A fratrækkes ved opgørelsen af den selvstændiges personlige indkomst *Beløbene der refunderes den selvstændige kan hæves forud for hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Landsskatteretten kom i en ikke offentliggjort afgørelse af 18. oktober 2021 med sagsnummer 18-0005757 frem til, at to leasede biler ud fra en samlet og konkret vurdering skulle anses for at være placeret i virksomhedsordningen. Af Den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9.3 , fremgår: "Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter efter regnskab, eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel. Skattestyrelsen skal kunne se udgifterne, fx i form af bilag. Bilen kan afskrives efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler. Se AL § 11 . Afskrivning på bilen regnes med til de samlede driftsudgifter." Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 , fremgår: "Foreligger der ikke et egentligt kilometerregnskab, er Skattestyrelsen berettiget til konkret at tage stilling til skatteyderens skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Skattestyrelsens skøn kan kun tilsidesættes, hvis det kan godtgøres, at det udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag eller har ført til et for skatteyderen urimeligt resultat. Beregningen af denne erhvervsmæssige andel af kørslen foretages på grundlag af skatteyderens oplysninger om omkostninger og kørselsmønster. Et kørselsregnskab, der udarbejdes efterfølgende kan ikke anvendes som tilstrækkelig dokumentation. Se fx SKM2009.477.VLR , hvor et sådant efterfølgende regnskab ikke kunne tillægges bevisværdi." Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har i indkomståret 2021 leaset en bil. Klageren har betalt alle udgifter vedrørende bilen fra virksomhedens konto, og har løbende bogført alle de faktiske udgifter til bilen i virksomhedens regnskab. Klageren har ved årsafslutningen den 31. december 2021 bogført og oplyst en privat andel af bilen på 13.761 kr., svarende til 10 % af de faktiske udgifter. Den private andel af de afholdte udgifter er indtægtsført i resultatet og hævet til privatøkonomien. Klageren har ikke anvendt mellemregningskonto i indkomståret 2021. Klageren har ikke ladet sig beskatte af fri bil. Placeringen af bilen kan ved leasing ikke konstateres på baggrund af, om bilen er medtaget i virksomhedens balance eller under kapitalafkastgrundlaget. Her må klagerens øvrige forhold indgå i en samlet vurdering. Klageren har ved bogføringen tilkendegivet, at bilen anvendes både privat og erhvervsmæssigt. Der er foretaget en regulering for den private andel af bilen i virksomhedsordningen, både med hensyn til resultatet og private hævninger. Bogføringen er hverken foretaget som, at bilen er placeret i virksomhedsordningen med fradrag for alle driftsudgifter og beskatning af fri bil, eller ved at bilen er placeret uden for virksomhedsordningen med den konsekvens, at udgifterne anses for privat hævet og der beregnes en leje/godtgørelse for den erhvervsmæssige anvendelse af bilen. Klagerens regulering af den private andel i regnskabet ultimo året ville ikke give mening, hvis bilen af klageren var tiltænkt at være placeret i virksomhedsordningen. Leasingkontrakten er indgået med klageren privat uden oplysninger om virksomheden, og uden oplysninger om grundlaget for fri bilbeskatning. Overskudsdisponeringen og klagerens skattepligtige indkomst, med den i regnskabet gennemførte metode, resulterer i den samme overskudsdisponering og skattepligtige indkomst, som hvis alle udgifter havde været bogført løbende som privat hævet med efterfølgende godtgørelse og fradrag for den erhvervsmæssige anvendelse. Klageren har derfor i det konkrete tilfælde ikke opnået en fordel ved den anvendte metode. Når der henses til årets samlede disponering inkl. efterposteringer, er der regnskabsmæssigt opretholdt en adskilt økonomi mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien. Henset til ovenstående, og at udgangspunktet i loven er, at blandet benyttede aktiver ikke kan være i virksomhedsordningen, men at klageren selv kan vælge at placere en blandet benyttet bil i virksomhedsordningen, finder Landsskatteretten ud fra en konkret og samlet vurdering, at klageren anses for at have valgt at placere bilen uden for virksomhedsordningen. Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af fri bil i indkomståret 2021. Konsekvensen af, at bilen anses for placeret uden for virksomhedsordningen er, at alle udgifter til bilen, der er betalt fra virksomhedens konto, anses for overført til privatøkonomien efter virksomhedsskattelovens § 5. Herefter beregnes et erhvervsmæssigt fradrag for den erhvervsmæssige del af bilens anvendelse og en godtgørelse fra virksomheden under virksomhedsordningen. Idet disse reguleringer resulterer i den samme overskudsdisponering og skattepligtig indkomst, som klageren har selvangivet, foretages der ingen ændringer heraf. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse. Da Landsskatteretten ændrer placeringen af bilen, hjemvises sagen til fornyet behandling med henblik på at give Skattestyrelsen mulighed for konkret at tage stilling til klagerens skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.