Straf – skat – moms - sagsbehandlingstid

Byrettens Dom afsagt den 31. oktober 2024 Rettens nr. 4193/2023 Politiets nr. Anklagemyndigheden mod T CPR. Nr. (red.cpr.nr.1.fjernet) Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet uden domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 1. maj 2023. T er tiltalt for 1. Overtrædelse af skattekontrollovens 82, stk. l, jf. tidligere skattekontrollovs 13, stk. 1, ved for indkomståret 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet hun via TastSelv den 2. september 2015 indberettede et overskud af virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR ...12, på 119.250 kr., hvor det rettelig skulle have været ikke under 389.273 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 108.348 kr. i skat. 2. overtrædelse af skattekontrollovens 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs 13, stk. 1, ved for indkomståret 2015 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet hun via TastSelv den 2. maj 2016 indberettede et overskud af virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR ...12, på 446.472 kr., hvor det rettelig skulle have været ikke under 702.052 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 139.1O1 kr. i skat. 3. Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, Ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2016 som indehaver og fuldt ansvarlig deltager i virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse. CVR …12 med forsæt til unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T (nu T) angav et momstilsvar på 22.211 kr., selvom momstilsvaret rettelig var 220.555 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms for 198.344 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. T har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af T. Oplysningerne i sagen Der er under sagen dokumenteret bl.a. fra Skattestyrelsens anmodning om tiltalerejsning og fra diverse fakturaer og regnskaber Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen, herunder T’s egen forklaring for retten, finder retten ikke med den fornødne grad af sikkerhed til domfældelse i en straffesag at kunne fastslå, at T har handlet forsætligt i forbindelse med de omhandlede utilstrækkeligt indberettede beløb. T frifindes derfor for tiltalen. Retten finder imidlertid anledning til at bemærke, at sagen - hvis der havde været grundlag for domsfældelse - under de i øvrigt foreliggende omstændigheder ville være afgjort med strafbortfald. Retten bemærker herved, at strafudmålingen i givet fald under de foreliggende omstændigheder skulle foretages i medfør af de for den 1. januar 2022 gældende regler i straffelovens § 82, nr. 13 og 14, og den nugældende regel i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13. Herudover måtte T’s krav på at få sagen behandlet inden for rimelig tid, jf. herved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, og de nugældende regler i straffelovens § 82, stk. 2, og § 83 tages i betragtning. Retten bemærker i tilknytning hertil, at der er tale om en ukompliceret sag (hvor de faktiske forhold er erkendt, og hvor hovedforhandlingens varighed ikke har oversteget 1,5 timer). Sagens forhold 1 er begået for mere end 9 år siden. Sagens forhold 2 og 3 er begået for mere end 8 år siden. Sagen var reelt færdigefterforsket med Skattestyrelsens politianmeldelse for 5 år og 9 måneder siden, og T blev formelt sigtet for forholdene for mere end 4 år siden, i øvrigt kort tid inden sagens forhold 1 ville være forældet. T har fra starten erkendt de faktiske forhold, men nægtet at have begået disse forsætligt. Det beror ikke på T’s forhold, at sagen således har ligget stille hos politi- og anklagemyndighed i en samlet periode på flere år, og at anklageskriftet er modtaget ved retten for 1,5 år siden, og at sagen herefter alene har afventet berammelse. Der er i forarbejderne til den siden den 1. januar 2022 gældende bestemmelse i straffelovens 82, stk. 2, (lovforslag nr. L 14 af 10. juni 2021), bl.a. anført følgende om det krav til en rimelig sagsbehandlingstid, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6: "Det fremgår bl.a. af EMRK artikel 6, stk. l, at enhver har ret til en retfærdig rettergang inden en rimelig tid i bl.a. straffesager. Det følger desuden af EMRK artikel 13, at enhver, hvis rettigheder og friheder efter EMRK er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler. Beregningen af den relevante periode, der skal tages i betragtning ved bedømmelsen af sagsbehandlingstiden i straffesager efter EMRK, begynder på det tidspunkt, hvor der foreligger en anklage for en forbrydelse. […] Ud fra EMD’s praksis kan der ikke opstilles faste grænser for, hvad der forstås ved en »rimelig frist« efter EMRK-artikel 6. Det vil afhænge af en samlet bedømmelse af sagens konkrete omstændigheder, hvorvidt sagsbehandlingstiden må anses for at være rimelig […]. Der kan være sager af kortere varighed, hvor der er blevet statueret en krænkelse, hvorimod der i andre sager af længere varighed ikke er blevet statueret en krænkelse. Domstolen har bl.a. i Hutchison Reid mod Storbritannien, dom af 20. februar 2003, præmis 79, og Khudoyorov mod Rusland, dom af 8. november 2005, præmis 193, udtalt, at en sagsbehandlingstid på 1 år for hver instans kan være en grov tommelfingerregel i sager om retten til en rettergang inden en rimelig frist. Domstolen har endvidere i bl.a. Satakunnan Markkinapörssi Oy og Satamedia Oy mod Finland, dom af 27. juni 2017, præmis 210 udtalt, at 1 år og 6 måneder i én instans ikke i sig selv kunne anses for uforholdsmæssig. […] I de straffesager, hvor der i forbindelse med domsafsigelsen konstateres en krænkelse af EMRK artikel 6 som følge af lang sagsbehandlingstid, er medlemsstaterne forpligtede til at kompensere for krænkelsen, herunder ved straffens udmåling. […] Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, hvornår den tidsmæssige udstrækning af en sag vil udgøre en krænkelse af artikel 6. Ved vurderingen af sagsbehandlingstidens rimelighed inddrages kriterierne sagens kompleksitet, parternes adfærd og de relevante myndigheders adfærd. Ved vurderingen af myndighedernes adfærd lægges vægt på sagens betydning for sigtede eller tiltalte. Endelig beror vurderingen på en helhedsbedømmelse af sagen […]. Det følger i øvrigt af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der ved vurderingen af myndighedernes adfærd bl.a. skal lægges vægt på, om der har været "døde perioder". Sagens betydning for T har bl.a. bestået i, at hun ikke har kunnet opnå den gældssanering og det danske statsborgerskab, som hun efter det, hun har oplyst for retten, ellers stod til at få. Det er i øvrigt bekræftet ved den seneste trykte danske retspraksis, jf. herved TfK 2024.273 V, om betydningen af lang sagsbehandlingstid og anvendelsen af straffelovens 83, at urimelig lang sagsbehandlingstid i yderste konsekvens fører til strafbortfald. Thi kendes for ret: Tiltalte T frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. _________________________________________________________________________________________________________________ Østre Landsret Dom Afsagt den 10. marts 2026 af Østre Landsrets 27. afdeling (landsdommerne Alex Puggaard, Bloch Andersen og Katja Beck (kst.)). 27. afd. nr. S-3252-24: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr. (red.cpr.nr.1.fjernet)) (advokat Betina Hald Engmark, besk.) Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 31. oktober 2024 (4193/2023) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale. Anklagemyndigheden har endvidere påstået tiltalte idømt en bøde på principalt 415.000 kr. (forsæt), subsidiært 200.000 kr. (grov uagtsomhed), der bør halveres som følge af lang sagsbehandlingstid. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun vedkender sig tallene, fordi hun ikke havde styr på tingene. Hun gennemgik tallene med SKAT og kunne godt se det, når SKAT sagde det. Hun ville ikke gå nærmere ind i det. Hun lagde sig fladt ned. G2-virksomhed er et konsulenthus, som hun arbejdede for. Hun udstedte fakturaer til G2-virksomhed. Der var ikke store variationer i hendes arbejde. Hun fakturerede løbende og fik også betalinger løbende. Det kan godt passe, at hun fakturerede månedligt. Efter sagen kom op, og hun kunne se, hvor galt det var gået for hende, opsagde hun samarbejdet G2-virksomhed. Hun blev kort efter fastansat hos den kunde, hun havde arbejdet hos. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun har betalt hele gælden til SKAT. Hun er fortsat fastansat hos den pågældende i en fuldtidsstilling. Sagen har hindret, at hun kunne få statsborgerskab. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger til grund, at tiltalte havde én kunde, som hun fakturerede månedligt. Hun havde i virksomheden kun meget begrænsede udgifter, og indtjeningen hvilede på hendes egen arbejdsindsats. Landsretten finder under hensyn hertil samt beløbenes størrelse og fordeling, at tiltalte må have indset, at hendes indberetninger var alt for lave, og at hun havde det fornødne forsæt i forhold til de skete unddragelser. Landsretten finder herefter tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovens § 13, stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til en bøde på 200.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Bøden er fastsat under hensyn til anklagemyndighedens strafpåstand og den tid, der er medgået til sagens behandling. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod T ændres således, at T straffes med en bøde på 200.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.