Spring til indhold
skattewiki.dk

SKM2026.391.LSR

Fradrag for formueforvaltningsomkostninger efter PAL § 9, stk. 2

Myndighed
Landsskatteretten
Dokumenttype
Afgørelse
Offentliggjort
19. august 2026
Emneord
Fradrag, formueforvaltningsomkostninger
Kilde
Åbn original på info.skat.dk ↗

Lovhenvisninger

Resumé

Sagen angik, i hvilket omfang en pensionskasse havde fradrag for formueforvaltningsomkostninger efter pensionsbeskatningslovens § 9, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at det var den del af omkostningerne, som pensionskassen havde afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde pensionskassens investering af medlemmernes opsparing, der var fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven. Vurderingen heraf skulle foretages efter en konkret skattemæssig - og ikke regnskabsmæssig - vurdering af hver enkelt omkostning med henblik på at afgøre, om der var tale om 1) fradragsberettigede direkte investeringsomkostninger, 2) ikke fradragsberettigede omkostninger vedrørende administration af pensionsordningerne eller 3) generelle omkostninger, der skulle fordeles skønsmæssigt eller efter en fordelingsnøgle. Landsskatteretten fandt herefter, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde nedsat pensionskassens fradrag for formueforvaltningsomkostninger, og Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Henviser til

  • SKM2004.162.HR

Fuldtekst

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 nedsat pensionskassens indberettede fradrag for formueforvaltningsomkostninger. Landsskatteretten stadfæster det påklagede punkt i Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Indledning […] Der er tale om en arbejdsmarkedspensionskasse, hvor både arbejdsgivere og medarbejdere indbetaler til medlemmernes pension. Indbetalingerne investeres på vegne af medlemmerne og forvaltes af pensionskassens investeringsteam. Investeringerne er spredte, langsigtede og over tid tilpasset den økonomiske udvikling. Pensionskassen er ejet af medlemmerne, og pensionsordningen er etableret af overenskomstparterne G1 og G2. Overenskomsten mellem G2 og G1 forpligter […] omfattet heraf til at være medlem. Medlemmerne har derfor ikke mulighed for at flytte deres pensionsordning til et andet pensionsinstitut. Det fremgår af pensionskassens pensionsregulativ […], at overenskomstens parter bestemmer størrelsen af indbetalingerne, som arbejdsgiveren skal indbetale som pensionsbidrag på vegne af medlemmet. […] Ifølge pensionskassens vedtægter […] anbringes pensionskassens midler efter de retningslinjer, der fastsættes af bestyrelsen. Medlemmet har således ikke indflydelse på anbringelse af midlerne. […] Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om pensionskassens fradrag for formueforvaltningsomkostninger for indkomståret 2018 skal nedsættes. Retsgrundlaget Det fremgår af dagældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 1: "De pensionskasser m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, jf. dog stk. 2 og 3." Det fremgår af dagældende pensionsafkastbeskatningslovs § 9, stk. 2: "Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, fradrages, jf. dog 2. pkt. For forsikringer uden ret til rentebonus fradrages i beskatningsgrundlaget efter §§ 4 eller 4 a de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af forsikringen. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler finder dog ikke anvendelse." Om pensionsafkastbeskatningslovens § 9 fremgår det af lovforslag nr. 10 af 28. november 2007, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007 (omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut - til individniveau): “Til § 9 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 samt § 5 a, stk. 1." Af lovforslag nr. 71 af 1. november 2000, jf. lov nr. 1294 af 20. december 2000 (den tidligere pensionsafkastbeskatningslov), fremgår: “Til nr. 5 Til stk. 1 Det foreslås at indføre et generelt fradrag for omkostninger ved formueforvaltning. Efter de gældende regler er beskatningen efter pensionsbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil sige, at der som hovedregel ikke er fradrag for omkostninger ved erhvervelsen af det skattepligtige formueafkast ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der gælder dog undtagelser, idet driftsresultatet af fast ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og pensionskassevirksomhed bortset fra afskrivninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 2, der er omtalt i forbindelse med ændringen under nr. 9, ligesom handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv. Efter forslaget indføres der fradrag for omkostninger, der i årets løb er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue. Det vil sige, at der ikke er fradrag for omkostninger til forvaltning af formue som omtalt i § 2, stk. 3, hvis afkast ikke er omfattet af skattepligten, f.eks. fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 12-15, (der efter forslaget bliver § 2, stk. 3, nr. 7-10). I tvivlstilfælde må omkostningerne til formueforvaltning fordeles skønsmæssigt. Efter forslaget opgøres omkostningerne til formueforvaltning efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst. Dog skal reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, ikke finde anvendelse. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 13, stk. 2, om opgørelse af overskud og underskud af anden virksomhed end livsforsikrings- eller pensionskassevirksomhed. Forslaget om fradrag for formueforvaltning skal gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som nævnt i § 1, stk. 1, som indehavere af pensionskonti i pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 2." Af spørgsmål nr. 9 og svaret herpå af 29. november 2000 (L 71 - bilag 16) til lovforslag nr. 71 af 1. november 2000 fremgår: "Spørgsmål 9: Ministeren bedes kommentere nedenstående uddrag af en henvendelse om den i lovforslaget foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven: "Ad lovforslag L 71, § 5 a, fremgår det: De omkostninger, der er afholdt i indkomståret, til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om af skrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse". Jeg vil gerne spørge, om bestemmelsen i § 5 a også vedrører personligt skattepligtige, der har udgifter til administration ved almindelig formuepleje omkring rate- & kapitalpension. Af sådanne udgifter kan jeg f.eks. nævne udgifter til: internet, computer, Børsen, porto og tlf. Når skatteministeren vil til at beskatte indtægterne fra pensionsordningerne bør han naturligvis tillade fradrag for omkostningerne ved indtægtserhvervelsen. (...) Svar: 1. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om fradrag for formueforvaltning skal gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, som indehavere af pensions konti i pengeinstitutter som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2. De udgifter, som ejeren af en pensionskonto i et pengeinstitut vil kunne fradrage er udgifter, der afholdes til administration og porteføljepleje af pensionsformuen, herunder administrationsgebyr vedrørende puljeordninger. Der vil være sammenfald mellem de udgifter, der kan fradrages efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 1, og de udgifter, der kan hæves af en pensionskonto i et pengeinstitut før det aftalte udbetalingstidspunkt, uden at udbetalingen belægges med afgift på 60 pct. Jeg skal i den forbindelse tillade mig at henvise til min kommentar af 15. oktober 1999 (Alm. del bilag 27) til henvendelsen af 20 september 1999 fra Torben Møller Poulsen, Investering & Tryghed A/S (Alm. del - bilag 702), der er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999,862. Kommentaren vedlægges. Pensionsopsparerens udgifter til f.eks. internet, computer, avis, porto og tlf. falder uden for, hvad der er fradragsret for efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 1. (...)" Ved lov nr. 1339 af 19. december 2008 om ophævelse af 1. punktum og indsættelse af nyt 1. og 2. punktum i § 9, stk. 2, i pensionsafkastbeskatningsloven blev der indført fradrag for omkostninger afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue for forsikringer uden ret til rentebonus, en såkaldt markedsrenteordning. Det følger herom af lovforslag nr. 41 af 30. oktober 2008, § 1, nr. 13: “… For markedsrenteprodukter foreslås fradragsretten i institutbeskatningen erstattet af en individuel fradragsret i beskatningsgrundlaget efter § 4 eller § 4 a for den enkelte pensionskunde. Der er ikke tilsigtet nogen udvidelse af fradragsretten, men blot en omplacering af fradragsretten fra institutniveau til individniveau. Der er med andre ord ikke tilsigtet nogen ændring i, hvilke typer formueforvaltningsomkostninger, der er fradragsberettigede efter gældende regler og efter den nye pensionsafkastbeskatningslov på henholdsvis institut- og individniveau. Efter gældende regler bliver pensionsinstituttet beskattet af årets formueafkast, dvs. både den del, der henføres til egenkapitalen, ufordelte bonusreserver og til pensionsopsparerne. Pensionsinstituttet kan således udnytte hele fradraget for formueforvaltningsomkostninger. Efter omlægningen af pensionsafkastskatten til individniveau er pensionskunden skattepligtig af den del af formueafkastet, der tilskrives depotet. Pensionskassen er skattepligtig af resten af formueafkastet efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvorimod skattepligten af denne del for livsforsikringsselskaber er fordelt mellem en midlertidig pensionsafkastbeskatning af tilvæksten i de ufordelte bonusreserver og selskabsbeskatning af egenkapitalen. Markedsrenteprodukter (bemærkningerne til forslaget anvender generelt de populære betegnelser for forsikringer med og uden ret til rentebonus - nemlig henholdsvis gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter. I selve lovteksten anvendes betegnelserne forsikring med ret til rentebonus og forsikring uden ret til rentebonus) er f.eks. unit-linked ordninger, der tegnes i forsikringsselskaber og pensionskasser, hvor pensionsopspareren har direkte indflydelse på investeringen af pensionsmidlerne, og hvor pensionsopsparerens afkast i den rene udgave følger de faktisk foretagne investeringer. For markedsrenteprodukter er såvel formueforvaltningsomkostninger som afkast individuelle størrelser, der afhænger af den enkelte kundes investeringsstrategi m.v. Der er desuden ingen ufordelte bonusreserver tilknyttet markedsrenteprodukter, der kan bruges til at afholde kundens formueforvaltningsomkostninger. Pensionsopsparere med markedsrenteprodukter skal således betale deres egne investeringsomkostninger, hvorfor en fradragsret på institutniveau ikke er anvendelig efter omlægningen af pensionsafkastbeskatningen." Af fremsat lovforslag nr. 28 af 21. november 2011 om bl.a. afskaffelse af fradrag for formueforvaltningsomkostninger fremgår det om pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 2: “2.1 Afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger i pensionsafkastbeskatningsloven (…) Der er efter gældende regler ikke fradragsret for generelle omkostninger til pensionsvirksomheden ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der er derimod efter gældende regler fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. … 2.1.1 Gældende ret "Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven er der fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. De omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige pensionsopsparing (pensionsformue), kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. … Det betyder, at der reelt var og fortsat er fradrag for direkte handelsomkostninger (f.eks. kurtage og handelsgebyr), der knytter sig direkte til handel med et skattepligtigt aktiv, idet den skattepligtige avance bliver mindre. … 2.1.1.1. Fradrag for formueforvaltningsomkostninger for skattepligtige institutioner (institutniveau) Fradragsretten for omkostninger til formueforvaltning gælder bl.a. for pensionsinstitutter, der er skattepligtige på institutniveau. Det gælder således for pensionsinstitutter, hvor skattepligten udelukkende er på institutniveau, f.eks. Den Sociale Pensionsfond, ATP og LD. I pensionskasser m.v., hvor medlemmerne m.v. beskattes på individniveau af afkastet på deres individuelle pensionsordninger, sker der endvidere en tillægsbeskatning af pensionskassen m.v. på institutniveau. Pensionskasserne m.v., der beskattes på institutniveau, har også fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. De omkostninger, der kan fradrages som formueforvaltningsomkostninger, er omkostninger i forbindelse med forvaltningen af pensionsformuen. Det drejer sig om omkostninger, der afholdes i forbindelse med pensionsinstituttets investeringsvirksomhed, dvs. omkostninger forbundet med at investere de pensionsberettigedes opsparing. Det kræver en konkret vurdering af de enkelte omkostninger og deres sammenhæng for at afgøre, hvorvidt der er fradragsret for en given omkostning som formueforvaltnings-omkostning. Omkostningerne kan være såvel interne som eksterne. Eksterne formueforvaltningsomkostninger kan være betalinger til eksterne formueforvaltere, der varetager investeringer i danske eller udenlandske værdipapirer. Der kan i denne forbindelse både være tale om faste forvaltningsgebyrer og mere resultatafhængige bonusbetalinger til eksterne formueforvaltere. Eksterne formueforvaltningsomkostninger kan endvidere være depotgebyrer til depotbanker. De eksterne formueforvaltningsomkostninger kan desuden være omkostninger til anden ekstern investeringsrådgivning og drift af særlige it-systemer til overvågning af investeringer og til handel med værdipapirer, såfremt pensionsinstituttet har besluttet at uddelegere denne opgave. De interne formueforvaltningsomkostninger knytter sig til de funktioner, der vedrører formueadministration internt i pensionsinstitutterne. Det vil navnlig være omkostningerne til en intern investeringsfunktion, der selv aktivt foretager porteføljeplejen og overvåger eksterne formueforvaltere. Der er derimod ikke fradragsret ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for omkostninger vedrørende pensionsvirksomheden i pensionskasser m.v., LD og ATP. Det drejer sig om omkostninger, der ikke knytter sig til investeringsvirksomheden, men som er medgået til pensionsinstituttets administration af pensionsordningerne. Det kan eksempelvis være omkostninger til drift og vedligeholdelse af it-systemer, lønninger, husleje, omkostninger til at opkræve pensionsbidrag, udbetaling af pensioner, behandling af henvendelser fra opsparere og virksomheder, informationsmateriale m.m. Det kan imidlertid i praksis være vanskeligt at skelne helt præcist mellem investeringsvirksomheden og pensionsvirksomheden i et pensionsinstitut. Disse funktioner kan på flere måder være tæt integreret i et pensionsinstitut, og eksempelvis kan de samme personer og administrative systemer varetage begge funktioner. Der foretages derfor også fradrag som formueforvaltningsomkostning for mere generelle omkostninger i pensionsinstitutterne. Disse mere generelle omkostninger er fordelt mellem pensionsvirksomheden og investeringsvirksomheden efter en fordelingsnøgle eller et konkret skøn. Der foretages således fradrag for formueforvaltningsomkostninger svarende til en forholdsmæssig andel af generelle omkostninger som f.eks. revisorudgifter, regnskabsmæssig assistance, lønomkostninger, honorar til bestyrelse, repræsentationsudgifter, edb-omkostninger, inventar og husleje. …" Det fremgår af betænkningen af 15. december 2011 til ovennævnte lovforslag: "… Ad. nr. 1 Det foreslås i ændringsforslag nr. 2, at afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger i det fremsatte lovforslag udgår og i stedet erstattes af en beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger, der udmøntes i en generel forhøjelse af satsen for pensionsafkastskatten fra 15 pct. til 15,3 pct. … Ad. nr. 2 I det fremsatte lovforslag er det i forslagets § 1 foreslået at afskaffe fradraget for formueforvaltningsomkostninger ved opgørelsen af grundlaget for pensionsafkastskatten. Det har i forbindelse med den eksterne høring og under behandlingen af lovforslaget imidlertid vist sig, at det fremsatte lovforslag ikke kan gennemføres i sin nuværende form med det forudsatte ikrafttrædelsestidspunkt. Da de indeholdelsespligtige penge- og pensionsinstitutter beregner, opkræver og indbetaler skatten, er det nødvendigt, at forslaget implementeres korrekt, således at penge- og pensionsinstitutterne kan anvende de nye regler allerede fra den 1. januar 2012. Høringssvarene har påpeget, at implementeringen af forslaget i penge- og pensionsinstitutterne vanskeligt kan gennemføres i 2012. Implementeringen er også kompliceret af, at beskatningen af pensionsafkast i 2007 blev omlagt fra en ren institutbeskatning til en kombination af individbeskatning på personniveau og institutbeskatning. Det foreslås derfor, at forslaget om en direkte afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger udgår. (…) Det foreslås i stedet, at afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger gennemføres på en mere indirekte måde, der er lettere og hurtigere for penge- og pensionsinstitutterne at implementere. Afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger foreslås gennemført ved en beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger, der udmøntes ved en generel forhøjelse af pensionsafkastskattesatsen på 0,3 pct. enhed fra 15 pct. til 15,3 pct. i pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Den standardiserede sats for formueforvaltningsomkostninger indebærer, at alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven antages at have lige mange formueforvaltningsomkostninger relativt set i forhold til det skattepligtige afkast. Ved at beskatte en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger frem for at afskaffe fradraget for de faktiske formueforvaltningsomkostninger skal der ikke udarbejdes en eksakt opgørelse af formueforvaltningsomkostningerne for hver enkelt skattepligtig. Penge- og pensionsinstitutterne skal således ikke foretage større systemtilpasninger, som Finansrådet i deres høringssvar har estimeret til at tage 6-9 måneder. Med ændringsforslaget imødekommes pensionsbranchens indvendinger imod forslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Med ændringsforslaget imødekommes det i høringssvarene fra Finansrådet og Forsikring & Pension udtrykte ønske om, at forslaget om en afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger gennemføres på en mindre teknisk krævende og indgribende metode." Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår: "Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; " Af Den juridiske vejledning, 2018 - 2, afsnit C.G.2.6.3 , fremgår om formueforvaltningsomkostninger (PAL § 9, stk. 2): " Regel Den skattepligtige kan fradrage omkostninger, der i indkomståret er afholdt til at forvalte den skattepligtige formue, i beskatningsgrundlaget. For forsikringer uden ret til rentebonus fradrages de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af forsikringen i beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 4 eller 4 a. Livsforsikringsselskabet kan ikke fratrække de omkostninger, som pensionsopspareren kan fratrække i beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 4 og 4 a. Se PAL § 9, stk. 2, 2. pkt. Den skattepligtige skal opgøre omkostningerne efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger kan dog kun bruges ved afskrivning på driftsmidler. Se PAL § 9, stk. 2. Baggrund Bestemmelsen er en videreførelse af § 5a, i Lov om beskatning af visse pensionskapitaler, som blev indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Af bemærkningerne til denne lov fremgår blandt andet, · at der ikke er fradrag for omkostninger til forvaltning af formue, hvis afkastet af formuen ikke er skattepligtigt efter PAL, og · at omkostningerne til formueforvaltning i tvivlstilfælde må fordeles skønsmæssigt. Se bemærkningerne til L 71 af 1. november 2000. Forvaltningsomkostninger Forvaltningsomkostninger omfatter de faktiske omkostninger, den skattepligtige har til administration og porteføljepleje af pensionsformuen, herunder administrationsgebyr vedrørende puljeordninger. Desuden er gebyr til pensionsrådgivning omfattet i det omfang det har virkning på den enkelte pensionskonto. Se afsnit C.A.10.2.2.4.4 . Ikke omfattet Den skattepligtiges udgifter til fx internet, computer, avis, porto og telefon falder uden for, hvad der er fradragsret for efter PAL § 9, stk. 2. Se bemærkningerne til L71 af 1. november 2000 og TfS1999.862SKM. Der vil ofte være sammenfald mellem de udgifter, der kan fradrages efter PAL § 9, stk. 2 og de udgifter, der kan hæves af en pensionskonto i et pengeinstitut før det aftalte udbetalingstidspunkt, uden en afgift på 60 procent efter PBL. Se afsnit C.A.10.2.2.4.4 . Under visse forudsætninger, kan omkostninger til formueforvaltning trækkes fra i PAL beskatningsgrundlaget. Det kræver dog en konkret vurdering af de enkelte omkostninger og deres sammenhæng for at afgøre, om der er fradrag for netop denne type omkostning. …" Landsskatterettens begrundelse og resultat Det er oplyst og lægges til grund af Landsskatteretten, at pensionskassen er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 7, hvor det af stk. 1 fremgår, at pensionskassen skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, og som kan nedsættes bl.a. efter lovens § 9, stk. 2, om formueforvaltningsomkostninger. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR . Det fremgår af pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 2, og forarbejderne hertil, herunder om gældende ret i lovforslag nr. 28 af 21. november 2011, og som er gengivet i retsgrundlaget ovenfor, at der kan opnås fradrag for de omkostninger, der er afholdt til forvaltning af den PAL-skattepligtige formue, og at omkostningerne opgøres efter de almindelige regler i skattelovgivningen, dvs. herunder også statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder således, at det er den del af omkostningerne, som har været afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde pensionskassens investering af medlemmernes opsparing, der er PAL-fradragsberettigede. Retten finder, at gældende ret efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 2, er uændret efter lovforslag nr. 28 af 21. november 2011, idet nettobeskatningen blev fastholdt, og da alene beskatningsprocenten blev ændret fra 15 % til 15,3 %. Det er således ikke korrekt, at omkostningerne ikke skal opgøres eksakt, eller at de kan opgøres unøjagtigt. Lovbemærkningerne herom angår værnsregler for transparente enheder, som imidlertid bortfaldt. Det betyder, at der i denne sammenhæng skal foretages en konkret skattemæssig - og ikke regnskabsmæssig - vurdering af hver enkelt omkostning med henblik på at afgøre, om der er tale om 1) fradragsberettigede direkte investeringsomkostninger, 2) ikke fradragsberettigede omkostninger vedrørende administration af pensionsordningerne eller 3) generelle omkostninger, der skal fordeles skønsmæssigt eller efter en fordelingsnøgle. Landsskatteretten finder i overensstemmelse hermed, at det er med rette, at Skattestyrelsen for indkomståret 2018 sammenholdt med pensionskassens opgørelse endeligt har opgjort formueforvaltningsomkostningerne til […]. Landsskatteretten finder ud fra en samlet, konkret vurdering, at informationsmateriale og behandling af henvendelser fra medlemmerne alene vedrører pensionsvirksomhed. Det gælder pensionskassens omkostninger til markedsføring, administration af medlemmernes pensionsordninger, medlemskommunikation, rådgivning og anvendelse af den digitale dialogplatform og hjemmeside, herunder om produkter, investerings - og ESG strategi samt rapportering. Det forhold, at der hovedsageligt måtte være tale om markedsrenteordninger uden garantier med mulighed for et højere afkast men en øget risiko, og at pensionskassen - efter pensionskassens opfattelse - derfor har en større etisk forpligtelse for pensionskassen til at informere herom, ændrer efter rettens opfattelse ikke, at det stadig er omkostninger tilknyttet pensionsvirksomheden. Landsskatteretten finder endvidere, at pensionskassens medlemsforhold er grundlæggende forskellige fra en investeringsforening eller - selskab og ikke kan sidestilles hermed. Der henvises til den pågældende overenskomst mellem […] og […] og pensionskassens vedtægter bl.a. om krav til uddannelse, arbejdsgiver, udtræden og medlemmernes manglende direkte indflydelse eller valgfrihed, og hvor pensionskassens formål er at livsforsikre dens medlemmer og forvalte pensionsopsparingen fastsat af overenskomstens parter. Skattestyrelsen har gennemført en grundig individuel og konkret bedømmelse af omkostningsposterne med afsæt i det af pensionskassen fremlagte dokumentationsmateriale og gennemgang på udgående kontrolbesøg, hvorfor retten finder, at der ikke er udøvet skøn under regel og tiltræder Skattestyrelsens opgørelsesmetode. Herefter, og idet der i øvrigt henvises til Skattestyrelsens begrundelse og efterfølgende udtalelser, stadfæstes det påklagede punkt.

SKM2026.391.LSR — Fradrag for formueforvaltningsomkostninger efter PAL § 9, stk. 2 · skattewiki.dk