Fradrag for moms - officialprincippet

Sag BS-14761/2024-VLR (9. afdeling) Parter H1-virksomhed mod Skatteministeriet (v/advokat Marianne Lovring) Retten i Kolding har den 26. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS37012/2023-KOL). Landsdommerne Thomas Jønler, Claus Rohde og Mille Drews Mellbye (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, H1-virksomhed, har nedlagt følgende påstande: 1) H1-virksomhed’s momstilsvar for perioden 1. januar-30. juni 2019 nedsættes med 62.460 kr. 2) Skattestyrelsen har ikke opfyldt sit ansvar og sine forpligtelser i henhold til officialprincippet, inden styrelsen traf afgørelsen af 16. juni 2022 3) Skattestyrelsens afgørelse af 16. juni 2022 skal erklæres ugyldig, og som følge deraf skal også Landsskatterettens afgørelse af 26. april 2023 erklæres ugyldig. Begge afgørelser skal tilsidesættes som ugyldige og dermed udgå af sagen. Indstævnte, Skatteministeriet, har over for H1-virksomhed’s påstand 1 og 3 påstået dommen stadfæstet. Over for H1-virksomhed’s påstand 2 har Skatteministeriet påstået afvisning, subsidiært stadfæstelse af dommen. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt skematiske oversigter vedrørende H1-virksomhed’s regnskabstal for 2018 og 2019, udtog af H1-virksomhed’s og G1-virksomhed’s skattekonti for henholdsvis 2019-2022 og 2019, åbningsskrivelse og afgørelse fra Skattestyrelsen i en anden sag, eksempel på årsrapport og felter til brug for udarbejdelse heraf ved brug af Erhvervsstyrelsens system til indberetning samt mail af 27. september 2024 fra Karnov Group om tilgængeligheden af Revisorhåndbogen for 2019. Der er desuden fremlagt indbydelse til møde med Skatteankestyrelsen den 22. marts 2023 og JB’s svar herpå, hvorved han meddelte, at han ikke ønskede at deltage i mødet, da en reel og objektiv behandling af sagen ikke synes at ville ske. Forklaring JB har afgivet supplerende forklaring. JB har supplerende forklaret, at selskaberne H1-virksomhed, G2-virksomhed og G1-virksomhed alle havde kontor- og lagerfaciliteter på samme adresse. Lageret var opdelt, så varer tilhørende de forskellige selskaber stod placeret forskellige steder på lageret. H1-virksomhed varer var placeret på et loft over kontorfaciliteterne. Da varerne den 30. juni 2019 blev solgt, skete der en fysisk flytning af varerne på lageret til H1-virksomhed’s reoler. Han husker det tydeligt, da det tog 35-40 ture op på loftet at flytte varerne. Underbilaget til faktura 804855 blev også udarbejdet den 30. juni 2019 i forbindelse med, at han udarbejdede fakturaen. Den praktiske fremgangsmåde var således, at han først bestemte, hvilke varer der skulle handles. Disse varer blev ført over i det regneark, som fremgår af underbilaget. På regnearket er anført varenummer, varebeskrivelse og antal. Nederst i regnearket er en sammentælling af antallet af varer - i alt 6.246 varer - som ganget med vareprisen på 40 kr. giver det samlede beløb på 249.840 kr., svarende til 312.300 kr. inkl. moms. Da tallet var regnet ud, udarbejdede han faktura 804855 i bogføringssystemet. Først da fakturaen var udskrevet i bogføringssystemet, blev fakturaen automatisk tildelt et fakturanummer. Han afsluttede herefter underbilaget ved at påføre fakturanummeret øverst på underbilaget. På faktura 804855 er oplistet en lang række varenumre. Cifrene "340" først i varenumrene beskriver, at varen er et cover. De efterfølgende tre cifre beskriver producenten af varen. Eksempelvis er cifrene "100" fra en ikke-original producent, mens cifrene "110" er et originalt cover fremstillet af G3-virksomhed, cifrene "130" er originale covers fremstillet af G4-virksomhed og cifrene "140" er covers fremstillet af G4-virksomhed. De sidste fire cifre - fx "1001" - er fortløbende numre, hvorved det sikres, at der kun er én vare pr. varenummer. Han kunne have indsat en tekst på fakturaen med en henvisning til det underliggende regneark. Han gjorde det imidlertid ikke, og der var heller ikke efter momsbekendtgørelsens § 58 et krav om, at der skulle være en sådan henvisning. Regnearket blev imidlertid lavet samme dag som fakturaen. Varelageret blev solgt fra G1-virksomhed til H1-virksomhed, fordi en udenlandsk kunde var interesseret i at købe varelageret, og denne kunde havde tidligere været kunde i H1-virksomhed. H1-virksomhed solgte af andre årsager aldrig varelageret til den pågældende kunde. G1-virksomhed ville også kunne have solgt varerne til kunden. Han valgte at flytte varelageret over til H1-virksomhed for, at varerne ikke længere skulle fremgå af webshoppen på G1-virksomheds hjemmeside. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. H1-virksomhed har anført yderligere bl.a., at det ikke er en betingelse for fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, at der er sket betaling, og at G1-virksomhed har indberettet salgsmoms for fakturaen. Såvel Skattestyrelsen som Landsskatteretten har ikke iagttaget officialprincippet, herunder ved ikke at svare på, hvilke oplysninger der præcist manglede fra H1-virksomhed’s side. Skatteministeriet har heroverfor anført bl.a., at H1-virksomhed fortsat ikke har godtgjort, at den omhandlede faktura dækker over en reel levering. H1-virksomhed havde forud for Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser mulighed for at fremsende oplysninger til brug for sagens afgørelse, ligesom Skatteankestyrelsen indkaldte H1-virksomhed til et møde med henblik på at give H1-virksomhed mulighed for at søge vejledning om tilvejebringelsen af yderligere dokumentbeviser. Landsrettens begrundelse og resultat Påstand 2 H1-virksomhed’s påstand 2 må anses som et anbringende til støtte for selskabets påstand 1, og påstand 2 kan herefter ikke tages med som en del af påstanden. Påstand 2 afvises derfor. Påstand 1 og 3 Landsskatteretten har ved afgørelse af den 26. april 2023 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om, at Skattestyrelsen ikke har godkendt H1-virksomhed´s fradrag for købsmoms på 62.460 kr. i 1. halvår 2019. Spørgsmålet er, om H1-virksomhed har godtgjort, at selskabet opfylder betingelserne for det pågældende momsfradrag med 62.460 kr. H1-virksomhed har bevisbyrden for, at der er grundlag for et momsfradrag. Da JB er eneejer af H1-virksomhed og G1-virksomhed, og da de to selskaber har kontor- og lagerfaciliteter på samme adresse, må der stilles særlige krav til dokumentationen for, at der er sket levering i henhold til fakturaen, før betingelserne for momsfradrag er opfyldt. Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer. Af lovens § 37, stk. 2, nr. 1, fremgår, at den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Efter momsbekendtgørelsens § 82 skal registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Efter bekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5, skal en faktura bl.a. indeholde mængden og arten af de leverede varer. Det følger af bogføringslovens § 7, stk. 1, at virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger. Af lovens § 9, stk. 1, fremgår desuden, at virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet ved, at registreringer efter § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. H1-virksomhed har som dokumentation for sit momsfradrag henvist til faktura 804855, hvor G1-virksomhed solgte genstande til H1-virksomhed den 30. juni 2019. Faktura 804855 omfatter salget af en vare med varenummer (red.varenummer.nr.1.fjernet) beskrevet som "Diverse varelager". H1-virksomhed fremlagde under sagens behandling for byretten et bilag til fakturaen, hvoraf fremgår en oplistet en række varenumre, der alle er urelaterede til varenummeret (red.varenummer.nr.1.fjernet), en varebeskrivelse samt et antal af den pågældende vare. JB har for landsretten forklaret herom, at disse tal repræsenterer det samlede antal af varer - 6.246 varer - som ganget med vareprisen - 40 kr. pr. vare - giver det samlede beløb på 249.840 kr. ekskl. moms eller 312.300 kr. inkl. moms. Landsretten tiltræder på den baggrund, at fakturaen og underbilaget ikke indeholder sådanne oplysninger om mængden og arten af de leverede varer, at kravene efter momsbekendtgørelsens § 58 kan anses for opfyldt. Af H1-virksomhed’s årsrapport for 2019 fremgår bl.a., at selskabets varebeholdning udgjorde 0 kr. i såvel 2018 som 2019, og at nettoomsætningen udgjorde 250.000 kr., som kun angår H1-virksomhed’s rådgivning til G2-virksomhed. Selskabets gældsforpligtelser udgjorde 934.838 kr. i 2018 og 934.678 kr. i 2019. Det fremgår af G1-virksomhed årsrapport for 2019, at selskabets varebeholdning udgjorde 2.083.938 kr. i 2018 og 2.085.134 kr. i 2019, og at selskabets eksterne omkostninger udgjorde i alt 254.548 kr. Selskabernes årsrapporter for 2019 støtter således ikke, at der skulle være sket et salg eller en reel levering af varer for 249.840 kr. fra G1-virksomhed til H1-virksomhed den 30. juni 2019, ligesom årsrapporterne for 2019 ikke støtter, at H1-virksomhed denne dag betalte for varerne ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for G1-virksomhed eller ved modregning. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at JB for landsretten har oplyst, at denne gældsforpligtelse skulle være omfattet af posten "Tilgodehavender" i G1-virksomhed årsrapport for 2019. Landsretten tiltræder herefter og efter bevisførelsen i øvrigt, at H1-virksomhed ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at selskabet faktisk har fået leveret varer i henhold til fakturaen fra G1-virksomhed. H1-virksomhed havde forud for Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser mulighed for at fremsende oplysninger til brug for sagens afgørelse, og Skatteankestyrelsen indkaldte H1-virksomhed til et møde med henblik på at give selskabet mulighed for bl.a. at forklare de faktiske oplysninger i sagen og at uddybe, hvordan selskabet mente, at sagen skulle afgøres. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at afgørelserne ikke er truffet i strid med officialprincippet. Landsretten finder på den anførte baggrund, at H1-virksomhed’s påstand 1 og påstand 3 ikke skal tages til følge. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald skal H1-virksomhed i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal H1-virksomhed inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.