Aktieskat ved fraflytning – ekstraordinær genoptagelse og afslag på henstand

Sag BS-54634/2024-OLR (3. afdeling) Parter A (v/ advokat René Bjerre) mod Skatteministeriet (v/ advokat Sune Riisgaard) og Sag BS-54630/2024-OLR (3. afdeling) Parter A (v/ advokat René Bjerre) mod Skatteministeriet (v/ advokat Sune Riisgaard) Københavns Byret har den 22. oktober 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS21948/2023-KBH og sag BS-12114/2023-KBH). Landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Berit Holmelund og Andreas Emdal (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt udskrift af vejledningen "Flyt til udlandet" fra www.borger.dk, som henviser til SKAT’s hjemmeside, samt SKAT’s hjemmeside, hvoraf vejledningen "Skatten - når du flytter til udlandet" fremgår. Det er oplyst, at disse vejledninger er hentet via (red.arkiv.nr.1.fjernet), og det er ubestridt, at udskrifterne viser, hvordan de pågældende hjemmesider så ud omkring 2012, hvor A flyttede til Tyskland. Forklaringer A har afgivet supplerende forklaring. A har forklaret, at det i byrettens dom fejlagtigt er anført, at hun ejer 40 udlejningsejendomme. Der er alene tale om, at hun har 40-50 udlejningslejemål. For så vidt angår det kontorarbejde, hun foretager, er der alene tale om, at hun opkræver husleje og udarbejder lejekontrakter. Det er hendes samlever, der er enerådig direktør for selskabet. Ved flytningen fik hun job på den tyske side af grænsen. Hendes mand, JF, tjente derimod stadig sine penge i Danmark og var dermed grænsegænger. De undersøgte i den forbindelse, hvad dette havde af betydning for deres situation. Det var ikke bevidst, at hun i forbindelse med flytningen ikke undersøgte skatteforholdene. Hverken firmaets eller hendes private revisor nævnte noget om avancebeskatning i forbindelse med flytningen. Firmaet benyttede sig af et større revisionsfirma, F1-revision, mens hun i privat regi brugte et lille bogholderfirma. Firmaets revisor kom endda ned til dem i Tyskland og gennemgik regnskaberne, men ingen af revisorerne sagde, at hun skulle huske at selvangive sin avance. Der blev indgivet selvangivelser hvert år. Da det i 2017 gik op for hende, at hun burde have foretaget sig noget, tog hun fat i firmaets revisor hos F1-revision og spurgte, hvorfor revisor ikke havde oplyst herom. Hun fik ingen nærmere redegørelse herfor. Hun har ikke mulighed for at rejse en erstatningssag mod F1-revision, som jo var firmaets revisor, eller mod det lille bogholderfirma, som ingen penge har. Det er planen, at hun og hendes mand skal flytte tilbage til Danmark inden 4 år. Børnene er flyttet hjemmefra. De har ingen omgangskreds i Tyskland. Hele deres omgangskreds bor på Y1-landsdel og i Y2-landsdel. Hendes mor døde sidste år, og hun besøger sin far i Y1-by hver anden uge. Hun er (red.profession.nr.1.fjernet) i en 2. klasse, og når eleverne afslutter 6. klasse, går hun på pension. Hendes sidste arbejdsdag vil være den 8. juli 2030. Hun vil ikke kunne betale den opkrævede skat, da pengene er bundet i selskaberne. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. A har yderligere anført, at byrettens begrundelse og resultat beror på den fejlagtige vurdering, at A ikke overvejede, at en fraflytning kunne have skattemæssige konsekvenser. A undersøgte konsekvenserne ved fraflytning, men blev ikke opmærksom på bestemmelserne om fraflytningsbeskatning; dette uanset de eksempler på hvilke oplysninger, der kunne findes ved en Google-søgning på fraflytningstidspunktet. Det bestrides, at A, som anført af byretten, havde "undladt at orientere sig om sin retsstilling i forbindelse med fraflytningen", og der er intet grundlag for en sådan konklusion. Det fastholdes, at A alene har udvist simpel uagtsomhed, hvilket underbygges af, at hun selv rettede henvendelse til skattemyndighederne i 2017, da hun opdagede fejlen. Skatteministeriet har yderligere anført bl.a., at en flytning til et andet land er en aktiv handling, der medfører en række forpligtelser, som burde have øget A’s agtpågivenhed i forhold til hendes skattemæssige forhold. Man skal f.eks. anmelde flytning i medfør af CPR-loven og forholde sig til sygesikring, og typisk er man også aftaleretligt forpligtet til at orientere sin arbejdsgiver, forsikringsselskaber, bank mv. På samme vis er man forpligtet til at forholde sig til sine skatteforhold, hvilket eksplicit er angivet i vejledningen ved flytning på www.borger.dk, hvor der henvises til SKAT’s hjemmeside. Skatteministeriet har endvidere anført, at det faktum, at A selv rettede henvendelse til skattemyndighederne, ikke viser, at hun alene handlede simpelt uagtsomt ved at undlade at selvangive sin aktieindkomst. Tværtimod viser henvendelsen netop, at A har erkendt, at hun ikke har levet op til sine pligter om selvangivelse, og henvendelsen til skattemyndighederne kan højst være udtryk for manglende forsæt. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at A på fraflytningstidspunktet var eneanpartshaver i selskaberne, mens hendes mand var direktør. A har forklaret, at hun i et vist omfang deltog i driften med opkrævning af husleje og udarbejdelse af lejekontrakter, og at selskaberne efter hendes flytning fortsat havde 40-50 udlejningslejemål i Danmark. Landsretten lægger efter A’s forklaring videre til grund, at hun i forbindelse med fraflytningen foretog en række undersøgelser, hvorved hun blandt andet konstaterede, at hun ved flytningen ville blive udenlandsdansker, mens hendes mand ville blive grænsegænger, men at hun til trods herfor ikke foretog nærmere undersøgelser om de skattemæssige forhold ved fraflytningen. Landsretten finder, at indretningen af A’s forhold og flytningen til Tyskland åbenbart måtte give hende anledning til at overveje, hvilke skattemæssige konsekvenser en fraflytning fra Danmark kunne have. På denne baggrund, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at A groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen for 2012 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen dermed er opfyldt. Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse om afslag på henstand. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat, og landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 150.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb og hovedforhandlingens varighed. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 150.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.