Oprindelse af sømløse rør

Toldstyrelsen har pålagt selskabet at betale 5.943.004 kr. i antidumpingtold og 247.875 kr. i morarenter, i alt 6.190.879 kr., da selskabets import af sømløse rør fra Indien i 2017 og 2018 anses for at have kinesisk oprindelse. Landsskatteretten giver selskabet medhold i, at dets import af sømløse rør skal anses for at have indisk oprindelse, hvorfor Toldstyrelsen skal tilbagebetale selskabet de opkrævede beløb. Faktiske oplysninger H1 A/S (herefter selskabet) driver handel med metalvarer. Selskabet har importeret sømløse rør i rustfrit stål fra de indiske virksomheder G1 Pvt. Ltd. (herefter G1) og G2 Pvt. Ltd. (herefter G2). De rør, denne sag omhandler, er importeret under KN-position 7304 41. KN-position 7304 omfatter "Rør og hule profiler, sømløse, af jern (bortset fra støbejern) og stål." KN-position 7304 41 00 i KN omfatter "- Andre varer, med cirkulært tværsnit, af rustfrit stål. -- Koldtrukket eller koldvalset." KN-position 7304 49 omfatter "- Andre varer, med cirkulært tværsnit, af rustfrit stål. - I andre tilfælde" To lande var involveret i fremstillingen af rørene: Kina og Indien. Sagen drejer sig om, i hvilket af de to lande rørene toldmæssigt skal anses for at have deres oprindelse i. Toldsatsen på de omhandlede rør var 0 %, hvis de havde oprindelse i Indien. Hvis rørene havde oprindelse i Kina, blev de pålagt antidumpingtold med op til 71,9 %. Antidumpingtolden blev indført i december 2011 ved Rådets forordning nr. 1331/2011. Kommissionen har gennemført en undersøgelse af, om antidumpingtolden på import af de sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina skulle udvides til også at omfatte importer af de samme rør fra Indien. Kommissionen besluttede, at det ikke var tilfældet ved forordning 2017/2093 af 15. november 2017. Bl.a. følgende fremgår af forordningen: (…) "(33) Undersøgelsen viste ydermere, at den kolddeformering, som udføres i Indien, ændrer varen i væsentlig grad og uigenkaldeligt ændrer dens væsentlige egenskaber. Under processen ændrer produktet dimensioner samt fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber." (…) I 2019 modtog Toldstyrelsen en rapport fra Det Europæiske kontor for bekæmpelse af svig, OLAF, om, at OLAF havde foretaget en undersøgelse af oprindelsen af sømløse rør i rustfrit stål fra tre forskellige indiske leverandører, bl.a. G1. OLAF fandt, at de undersøgte produkter ikke levede op til kravene for at få oprindelse i Indien og anbefalede medlemslandene at foretage foranstaltninger med henblik på inddrivelse af antidumpingtold. Bl.a. følgende fremgår af OLAF’s rapport: (…) “ 2.8 Summary and analysis of the evidence collected Based on information and documents obtained, it has been established that the three Indian companies concerned by this investigation, in the years 2016-2018, imported Chinese seamless pipes of stainless steel into India. The majority of them were re-exported to the European Union without or with slight transformation. All the products imported from the PRC were classifiable under heading 7304. Moreover, there was no imports of hollow profiles. Consequently, even if the pipes were subject of any processing in India, such processing does not fulfil the rules of origin laid down in Annex 22-01 of the UCC Delegated Act and in the "list rules" published on the DG TAXUD website. The pipes imported from China by all the three (3) Indian companies were described as hot finished. In fact, in accordance with the expertise, substantial part of them were identified as cold finished. Other pipes might be either hot finished or cold finished as given dimensions do not allow for separation between cold and hot finished. Chinese statistics confirm that majority of pipes exported from China to India were cold finished and it appears that the Indian customs authorities were misled by the three Indian companies concerned. Consequently, even if pipes were subject of any processing in India, such processing would be minimal. In addition, OLAF analyses of the data demonstrates that a number of pipes imported from the PRC were merely transshipped via India without any transformation taking place in India. The overall analysis and the findings indicate that all the seamless pipes of stainless steel exported by the three (3) Indian companies originate in the PRC. These pipes were originally brought from China and subsequently re-exported to the EU. Even if any processing took place in India, this processing was not substantial. This processing, in any event, did not fulfil the criteria to confer Indian origin." (…) Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om de rør, selskabet importerede fra G1 og G2 i 2017 og 2018, skal anses for at have oprindelse i Indien eller Kina. Retsgrundlaget Da importerne i denne sag fandt sted, gjaldt EU-parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUTK) og de hertil knyttede forordninger, dvs. Kommissionens delegerede forordning 2015/2446 (DF) og Kommissionens gennemførselsforordning 2015/2447 (GF). EUTK bestemmer bl.a.: "Artikel 15 Oplysninger til toldmyndighederne 1. Enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyl­delsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, skal på toldmyndighedernes forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist stille alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller for denne kontrol. 2. En person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midler­tidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksport meddelelse til toldmyndighederne, eller indgiver en ansøgning om en bevilling eller en anden afgørelse, er ansvarlig for samtlige følgende: a) rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen b) ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle dokumenter til støtte for angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen c) hvor det er relevant, overholdelsen af alle forpligtelser, der gælder i forbindelse med henførsel af varerne under den pågældende toldpro­cedure eller udførelsen af de tilladte transaktioner. Første afsnit gælder også alle oplysninger i enhver anden form, som kræves af eller gives til toldmyndighederne. Hvis det er en toldrepræsentant for den pågældende person, jf. artikel 18, der indgiver angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen eller giver oplysningerne, er den pågældende toldrepræsentant også omfattet af de forpligtelser, der er anført i nærværende artikels første afsnit. Artikel 61 Bevis for oprindelse 1. Hvis der er blevet anført en oprindelse i toldangivelsen i henhold til toldlovgivningen, kan toldmyndighederne kræve, at klarereren beviser varernes oprindelse. 2. Hvis beviset for varernes oprindelse fremlægges i henhold til toldlovgivningen eller andre særlige EU-forskrifter, kan toldmyndighe­derne, når der foreligger begrundet tvivl, kræve yderligere bevis forelagt for at sikre, at oprindelsen er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i EU-forskrifterne herom. 3. (…)" Reglerne om ikke-præferentiel oprindelse anvendes bl.a., når det skal afgøres, om der skal betales antidumpingtold ved importen af en vare i EU. Det fremgår af EUTK artikel 60, stk. 2, at hvis to eller flere lande er involveret i fremstillingen af en vare, skal varen anses for at have oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når den er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen. Af EUTK artikel 62 fremgår: "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284, som fastsætter reglerne for, hvornår varer, for hvilke der kræves fastsættelse af ikke-præferenceoprindelse med henblik på anvendelse af de i artikel 59 omhandlede foranstaltninger, anses for at være fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område eller for at have undergået den sidste, væsentlige, og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i et land eller område, i overensstemmelse med artikel 60." Kommissionen har udnyttet denne beføjelse ved udstedelse af Kommissionens delegerede forordning 2015/2446. Artikel 32 i den delegerede forordning bestemmer: "Varer, der er opført i bilag 22-01, anses for at have undergået deres sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning, som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor reglerne i nævnte bilag er opfyldt, eller som er identificeret i disse regler." Den danske version af bilag 22-01 anses for upræcis, da dens varebeskrivelse afviger fra den engelske, tyske, franske og svenske version. EU-domstolen har fastslået, at alle sproglige versioner er autentiske, hvorfor retsgrundlaget antages at være som beskrevet i disse versioner. Følgende fremgår af bilag 22-01 i den engelske version: HS code Description of goods Primary rules 7304 Tubes, pipes and hollow profiles, seamless, of iron (other than cast iron) or steel As specified for subheadings - Line pipe of a kind used for oil or gas pipelines: 7304 11 -- Of stainless steel CTH 7304 19 -- Other CTH (…) - Other, of circular cross-section, of stainless steel: 7304 41 -- Cold-drawn or cold-rolled (cold-reduced) CTH, or change from hollow profiles of subheading 7304 49 7304 49 -- Other CTH Forkortelsen CTH betyder change of tariff heading (på dansk ÆP/ændret position). Det betyder, at varen opnår oprindelse i bearbejdnings- eller forarbejdningslandet, hvis den ændrer tarifering til den pågældende position fra enhver anden position. Det fremgår af punkt 3 i de indledende bestemmelser. Begrebet "position" henviser til de første fire cifre, mens begrebet "underposition" omfatter seks-og ottecifrede koder, jf. bl.a. Domstolens dom i sagen C-138/18, Estron A/S, præmis 47. Med henblik på at sikre en ensartet fortolkning af reglerne vedrørende ikke-præferentiel oprindelse har Kommissionen i 2022 offentliggjort en vejledning, "Guidance on Non-preferential Rules og Origin". Heraf fremgår bl.a.: “ 2.3. Checking the declared origin and proof of origin The non-preferential origin of the goods is a mandatory element of the declaration for release for free circulation. The declarant is responsible for the correct origin determination and should hold the information on the processing that has taken place in the last country of production of the goods declared for release for free circulation in the EU. This information should enable the origin to be determined and could include details, as the case may be, on the wholly obtained product, on the exact production process and on the tariff classification, value and origin of the input materials. Proof of origin is all evidence submitted to support the declared origin. Except for the certificate of origin for products subject to special non-preferential import arrangements (Annex 22-14 UCC-IA), this evidence is not subject to any specific conditions, in other words the principle of free evidence applies. The evidence is not to be presented automatically at the time of lodging the declaration for release for free circulation, but is to be put at the disposal of the customs authorities at their first request. The operator therefore has an interest in making sure he has all the necessary information in his possession at the time of lodging the declaration for release for free circulation. (…) Certificate of origin issued in third countries: (…) Where a certificate of origin which was issued in third countries is presented with the declaration for release for free circulation in other cases than those referred to in Articles 57 - 59 UCC-IA, it does not prove the origin based on Article 60 UCC. Such a certificate of origin gives no information about the accuracy of the non-preferential origin declared, insofar as third countries could have different rules. Therefore, this kind of certificate merely gives an indication about the place of production or provenance of the goods. In addition, no administrative cooperation is foreseen for this kind of certificate of origin. Furthermore, a proof of origin issued for preferential purposes, even in the context of a preferential trade arrangement between the EU and a third country, is in principle not acceptable as a proof of the non-preferential origin of the goods concerned, since the rules of origin applicable in each case are different. A proof of preferential origin may nevertheless be taken into consideration in the verification of a declared non-preferential origin if the declarant can establish that the goods concerned acquired their preferential originating status in accordance with rules identical to those applicable to determine their country of origin in accordance with Article 60 UCC. 2.3.3. Incorrect declaration of non-preferential origin in the declaration for release for free circulation Where the declared non-preferential origin is found to be incorrect, Article 243(4) UCC-IA states that the origin to be taken into account for the calculation of the amount of import duties shall be established on the basis of the evidence presented by the declarant or, where this is not sufficient or satisfactory, on the basis of any available information." Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten skal følge de EU-retlige regler og den fortolkning heraf, som Domstolen og Retten giver udtryk for i deres domme og kendelser. Afgørelser fra andre staters myndigheder og domstole kan eventuelt være med til at belyse en sag, men de har ikke præjudikatsværdi i Danmark. Sagen angår selskabets bevisbyrde for, at den angivne oprindelse er korrekt, og retten finder derfor ikke, der er grundlag for at forelægge et præjudicielt spørgsmål for Domstolen. Landsskatteretten skal vurdere OLAFs rapport med tilhørende annexer, Kommissionens gennemførselsforordning 2017/2093, der i sagen også omtales som rapporten fra DG Trade, og det for Toldstyrelsen og Landsskatteretten fremlagte materiale. Klarereren er ansvarlig for, at oplysningerne i en toldangivelse er korrekte, og skal på anmodning fra toldmyndighederne kunne bevise den oprindelse, der er anført. Der stilles ikke specifikke krav til, hvilke beviser klarereren skal kunne fremlægge, men der stilles krav om et ganske betydeligt kendskab til varerne og de arbejdsprocesser, der har fundet sted i det sidste land, varen blev forarbejdet i. Informationen kan f.eks. inkludere dokumentation for produktionsprocesserne, værdi, oprindelse og tarifering af de materialer, der er medgået til fremstilling af varen. Oprindelsescertifikater udstedt i tredjelande giver en indikation på oprindelsen af ikke-præferentielle varer og indgår i den samlede vurdering, men de udgør ikke en dokumentation, der kan stå alene. Der henvises til EUTK artikel 15 og 61 samt til Kommissionens vejledning om ikke-præferentiel oprindelse. Fokus for Kommissionens undersøgelser var, om antidumpingforanstaltningerne indført mod Kina ved Rådets forordning nr. 1331/2011 blev omgået via Indien. Undersøgelserne skulle klarlægge, om EU’s antidumpingforanstaltninger mod visse produkter fra Kina skulle udvides til også at omfatte produkter fra Indien. Selv om de undersøgelser, Kommissionen foretog, har fælles træk med de undersøgelser, der skal foretages i forbindelse med vurderingen af en vares oprindelse, kan undersøgelsens konklusioner ikke anvendes til bestemmelse af en specifik vares oprindelse. Fastlæggelsen af en vares oprindelse forudsætter således en undersøgelse af den konkrete vare og anvendelse af de relevante regler til bestemmelse af oprindelse. Kommissionens konklusioner kan derfor ikke alene anvendes som dokumentation for oprindelsen af de i denne sag omhandlede varer. OLAFs rapport redegør for G1 og G2s importer fra Kina. Rapportens annex 3, 5, 8 og 10 indeholder data med oplysninger vedrørende hver enkelt angivelse. Disse data må tillægges væsentlig betydning for bestemmelsen af varerne og deres oprindelse, da de angår de specifikt importerede varer. Ved eksporten til Indien toldangav de kinesiske virksomheder, at de eksporterede koldbearbejdede rør under position 7304. Det fremgår af OLAFs rapport og dennes annex 5 og 10, at G1 ved importen af varerne i 2017 og 2018 toldangav samtlige importer i position 7304. Importernes underposition er i stort set alle tilfælde oplyst til 7304 11. Kun i få tilfælde er underpositionen oplyst til 7304 49. Annex 3 og 8 viser, at G2 i 2017 og 2018 ligeledes angav samtlige sine importer i position 7304. Importernes underpositioner er i de fleste tilfælde oplyst til 7304 11. Der er ingen angivelser i underposition 7304 49. Ifølge varebeskrivelserne omfattede importerne overvejende varmt bearbejdede sømløse rør af rustfrit stål, men der er også en vis mængde "mother hollows". 7304 11 omfatter sømløse rørledninger i rustfrit stål til brug for olie og gas. Det fremgår ikke, om sådanne rør er varm- eller koldbearbejdede. 7304 19 omfatter andre sømløse rørledninger til brug for olie og gas. 7304 49 omfatter runde, varmt bearbejdede rør og hule profiler i rustfrit stål. Kina, Indien og EU er medlemmer af World Customs Organisation (WCO) og dermed alle forpligtede til at anvende tariferingsreglerne i HS. Medlemslandene skal således anvende de seks første cifre i en varekode på samme måde. Uanset dette må det, som sagen er oplyst, lægges til grund, at den indiske toldtarif i de omhandlede år ikke var i overensstemmelse med HS, idet position 7304 11 i den indiske tarif blot angav at omfatte rør af rustfrit stål. G1 og G2 havde begge tilladelse fra de indiske myndigheder til at importere varmbearbejdede rør omfattet af position 7304 11 og eksportere dem under 7304 41. G1 og G2 havde faciliteterne til at koldbearbejde rør. Det er ved kontroller foretaget i 2019 konstateret, at der fandt koldbearbejdning sted på G1s fabrik. Uanset om G1 anvendte HS-position 7304 11 eller 7304 49, fremgår det af toldangivelsernes varebeskrivelser, at importerne omfattede varmbearbejdede sømløse rør af rustfrit stål. En stor del af rørene opfyldte en standard som ASTM A312 ved importen. For så vidt angår G2 viser langt de fleste varebeskrivelser på toldangivelserne ligeledes, at selskabet importerede varmbearbejdede rør i rustfrit stål. Der er dog også nogle, der angiver at være "stainless steel hot finished & ground seamless mother hollow pipes", hvilket tyder på, at der er tale om halvfabrikata. Kun få af importerne har oplyst en ASTM-standard. I 2018 har G2 angivet en mindre mængde varer i underposition 7304 19. Denne position omfatter ikke rør af rustfrit stål og et skifte til underposition 7304 41 er derfor ikke mulig. Baseret på produktbeskrivelserne er der er grund til at antage, at positionen skulle have været 7304 49, da beskrivelserne angiver, at der er tale om "stainless steel seamless pipe hot finished (…)". Hverken G1s eller G2s varebeskrivelser ses at indeholde oplysninger om standarder eller tekniske specifikationer, der ifølge de forklarende bemærkninger til kapitel 73 sædvanligvis anvendes til olie- og gasrørledninger (API-standard 5L, 5LU, 5A, 5AC eller 5AX). Ifølge det materiale, der er fremlagt for Landsskatteretten, er der uklarhed om, hvilke vægtykkelser det er muligt at producere rør med ved varmforarbejdningsmetoden cross roll piercing. Retten ser derfor bort fra rørenes dimensioner. Det betyder, at det ikke ud fra vægtykkelsen er muligt at vurdere, om de rør, G1 og G2 importerede fra Indien, var kold- eller varmforarbejdede. G1 og G2 var begge blandt de virksomheder, der var omfattet af Kommissionens forordning 2017/272, hvoraf fremgår, at de indiske producenter næsten udelukkende havde købt varmdeformerede rør og foretaget kolddeformering af disse i Indien. Ved eksporten til EU toldangav G1 og G2, at eksporterne angik varer omfattet af HS-position 7304 41, som omfatter "andre varer, med cirkulært tværsnit, af rustfrit stål, koldtrukket eller koldvalset". En samlet vurdering af ovenstående fører til, at Landsskatteretten anser det for dokumenteret, at de rør G1 og G2 i denne sag importerede fra Kina, rettelig var rør omfattet af HS-position 7304 49, og at rørene blev koldbearbejdet i G1s og G2s fabrik, før de blev eksporteret til Danmark under position 7304 41. Landsskatteretten vil herefter vurdere, om en sådan bearbejdning var tilstrækkelig til at give rørene ikke-præferentiel oprindelse i Indien. Afgørende for det er reglerne i EUTK artikel 60, stk. 2, DF artikel 32 og bilag 22-01. Efter bilag 22-01 kan en vare omfattet af HS-position 7304 41 opnå oprindelse i forarbejdnings- eller bearbejdningslandet på to måder. Den ene er, hvis varens firecifrede HS-position ændres som følge af forarbejdningen. Den anden er, hvis varen skifter position fra en hul profil i HS-position 7304 49. Den 21. september 2023 traf EU-Domstolen i sagen C-210/22, Stappert Deutschland GmbH, afgørelse om, at den primære regel for varer omfattet af HS-position 7304 41 i bilag 22-01 er ugyldig, for så vidt som reglen udelukker, at det toldpositionsskifte, der følger af forarbejdningen af rør henhørende under HS-position 7304 49 til koldtrukne eller koldvalsede sømløse rør af jern (bortset fra støbejern) eller stål henhørende under HS-position 7304 41, giver disse produkter oprindelse i det land, hvor denne ændring har fundet sted. Det er på den baggrund Landsskatterettens opfattelse, at såvel rør som hule profiler, der koldbearbejdes, skal anses for at have oprindelse i bearbejdningslandet, hvis de før bearbejdningen var omfattet af HS-position 7304 49. Landsskatteretten finder herefter, at selskabet har dokumenteret, at de rør, det importerede fra G1 og G2, skal anses for at have oprindelse i Indien. Retten giver derfor medhold i, at dets import af sømløse rør skal anses for at have indisk oprindelse, hvorfor Toldstyrelsen skal tilbagebetale selskabet de opkrævede beløb. Sagens formalitet Selskabets repræsentant gør gældende, at Toldstyrelsens afgørelse er ugyldig, fordi Toldstyrelsen har forsømt sig mod EUTK artikel 61 og artikel 101, mod retssikkerhedsprincippet, mod artikel 41 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder og mod officialprincippet ved ikke selvstændigt at kontrollere og tage stilling til varernes oprindelse. Det fremgår af sagen, at Toldstyrelsen har indhentet oplysninger om de importerede varer fra selskabet. Herudover har Toldstyrelsen haft OLAFs rapport med annexer og Kommissionens forordning 2017/2093 af 15. september 2017 (DG Trade). Toldstyrelsen har vurderet materialet, og der er under sagsbehandlingen foretaget høring af selskabet. Toldstyrelsen har herefter truffet afgørelse på baggrund af det materiale og de oplysninger, styrelsen havde, og de vurderinger heraf, som styrelsen foretog. Landsskatteretten kan derfor ikke tiltræde det anførte om, at Toldstyrelsen har forbrudt sig mod de regler, repræsentanten har påberåbt sig.