Direktørs personlige, ubegrænsede og solidariske hæftelse for moms – Selskabets indberetning af fiktive fakturaer

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren, der i den omhandlede periode var registreret som direktør i selskabet, for at hæfte for samlet 254.980 kr. som følge af, at selskabet uretmæssigt har angivet fradrag af indgående moms i 2. kvartal 2024, hvilket tilregnes klageren som mindst grov uagtsom adfærd, jf. opkrævningslovens § 10 d, 1. pkt. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at hæftelsen nedsættes til 239.912 kr. Faktiske oplysninger A (herefter klageren) stiftede den 23. februar 2024 H1 ApS (herefter selskabet), der i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, er registreret med CVR-nr. […] under branchekoden “431200 Forberedende byggepladsarbejder". Videre er selskabet registreret under bibranchen "431100 Nedrivning". Klageren har siden selskabets stiftelse været den ultimative ejer af selskabet. Siden selskabets stiftelse var han ligeledes direktør i selskabet, indtil han fratrådte som direktør som følge af konkursdekretets afsigelse den 17. februar 2025. Af CVR fremgår: "… Selskabet har til formål at […]. …" Selskabet er registreret på adressen Adresse Y1, […], By Y1. Klageren har samme privatadresse. Selskabet er registreret forpligtet til indberetning af ATP, AM-bidrag og A-skat fra den 1. marts 2024. AM-bidrag og A-skat skal indberettes på månedlig basis. Videre er selskabet registreret forpligtet til kvartalsvis indberetning af moms fra den 6. marts 2024. Herudover er selskabet registreret forpligtet til årlig indberetning af selskabsskat fra den 23. februar 2024. Selskabet bogførte den 28. juni 2024 faktura 1667, 1668, 1669 og 1670 fra G1 ApS (herefter selskab1). Kopi af fakturaerne er ikke fremlagt. Selskabet angav den 24. september 2024 momstilsvaret for 2. kvartal 2024. Selskabet angav i overensstemmelse med bogføringen 267.226 kr. i salgsmoms og 624.064 kr. i købsmoms. Momsangivelsen blev udtaget til udbetalingskontrol. Den 25. september 2024 afholdt Skattestyrelsen møde med klageren. Skattestyrelsen modtog materiale fra selskabet den 25. september og den 25. oktober 2024. Skattestyrelsen modtog regnskabsmateriale, kundeliste, samarbejdsaftaler og leverandørliste. Der er i henhold til oplysningerne i CVR afsagt konkursdekret den 23. august 2024 over selskab1. Skattestyrelsen har ved mail af 31. oktober 2024 anmodet kurator i selskab1’s konkursbo om at undersøge, hvorvidt selskab1 har udstedt faktura 1667, 1668, 1669 og 1670 til selskabet. Kurator i selskab1 har ved mail af 8. november 2024 oplyst, at fakturaerne ikke kunne findes i selskab1’s bogføring. Skattestyrelsen har den 3. marts 2025 truffet afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar for 2. kvartal 2024 med samlet 611.818 kr. Ifølge afgørelsen skyldes ændringen, at selskabets købsmoms for perioden nedsættes med samlet 611.818 kr. vedrørende ikke godkendt købsmoms af de fire fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Afgørelsen er ikke påklaget særskilt. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har den 5. marts 2025 truffet afgørelse, hvorefter klageren, som selskabets daværende direktør, hæfter for selskabets momstilsvar på samlet 254.980 kr. for 2. kvartal 2024. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: "… Det fremgår af opkrævningslovens § 10d, at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk. Vi vurderer bogføringen af fakturaerne fra [selskab1] som værende uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser, men alene angivet for at få udbetalt købsmomsen. Der er lagt vægt på at: • Du er stifter, eneaktionær og direktør i [selskabet]. • Du har på selskabets vegne den 24. september 2024 indberettet momstal for 2. kvartal 2024 og derved anmodet om udbetaling af købsmomsen på fakturaer fra [selskab1] på 596.750 kr. • Faktura 1667 + 1668 + 1669 +1670 fra [selskab1] på samlet 2.983.750 kr. er bogført den 28/6 2024. Der er ikke dokumentation for, at der skulle være sket en betaling. • Der indsendes ikke fakturaer eller aftaler med [selskab1] selvom Skattestyrelsen har anmodet om disse i flere omgange. • Du har på møde den 25. september 2024 ikke kunne redegøre for hvilke ydelser, der er modtaget fra [selskab1] eller hvilken byggepladser, der er tale om. • [Selskab1] fremgår ikke af selskabets leverandørliste. Du har desuden oplyst, at selskabet ikke benytter underleverandører. • [Selskabet] har ikke indberettet moms for 3. kvartal 2024. • [Selskabet] har ikke omsætning 1. halvår 2024, der kan stå mål med omkostningen. • [Selskab1] indleder rekonstruktionsbehandling den 12/7 2024 eller 14 dage efter at fakturaerne er bogført. Der er konkursdekret den 23/8 2024. • Kurator i [selskab1], [navn undladt] har den 8. november 2024 oplyst, at det er ikke lykkes at finde nogle af fakturaerne i [selskab1]’s bogføring eller, at fakturaerne skulle være betalt. • [Selskab1] har ikke angivet momsoplysninger i 2024. Skattestyrelsen anser, at du ved sin ledelse i selskabet minimum har handlet groft uagtsomt og derfor hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk efter opkrævningslovens § 10d for selskabets indberetning af de fiktive faktura på i alt 596.750 kr. Da Skattestyrelsen har udtaget momsindberetningen til kontrol, er købsmomsen på 596.750 kr. ikke udbetalt til selskabet. Du hæfter derfor ikke for samtlige de 596.750 kr., men alene for den manglende indbetaling af salgsmomsen på 267.227 kr. minus godkendt købsmoms på 12.247 kr. eller 254.980 kr. …" Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. juni 2025 udtalt: "… 1. Levering Det fremgår af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at der skal være sket levering af en varer eller ydelse for, at der er momsfradrag. Hvis der opkræves betaling inden levering, skal det behandles som en opkrævning af en forudbetaling. Dette skal bogføres på balancen, og der er ikke moms på varen/ydelsen, før det er leveret. Til trods for adskillige forespørgsler har Skattestyrelsen forsat ikke modtaget kopi af de fakturaer fra [selskab1], som der er søgt om udbetaling af negativ moms for. Fakturaerne er heller ikke sendt ind sammen med klagen. Det kan derfor ikke vides, hvad fakturaerne indeholder. Skattestyrelsen kan alene se, at fakturaerne er bogført på konto 6903- indgående moms (bilag 003.1) og klager på selskabets vegne den 24. september 2024 har søgt om udbetaling af den negative moms (bilag 010). Fakturaerne er ikke betalt, men alene postereret på konto 6800 - kreditorer (bilag 003.1). Da Skattestyrelsen fortsat ikke har modtaget de pågældende fakturaer fra [selskab1], kan det hverken be- eller afkræftes, om der er tale om fakturaer med et urigtigt forhold eller ej. At klagers selskab ikke vil udlevere de pågældende fakturaer gør ikke, at opkrævningslovens § 10 d ikke kan anvendes. … 3. Fejl i Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen er enig med rådgiver i, at det er en fejl, at det fremgår i afgørelsen, at der er afsagt konkursdekret den 23. februar 2024. Den korrekte dato er 17. februar 2025. Rådgiver anfører desuden, at Skattestyrelsen ikke har talt de 4 fakturaer fra [selskab1] korrekt sammen, og at fakturaerne tilsammen udgør (593.750+765.000+875.000+750.000) 2.295.250 kr. Skattestyrelsen er ikke enig i, at der er fejl i tallene, da de 4 fakturaer tilsammen udgør de 2.983.750 kr., som også fremgår af afgørelsen. …" Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke ved sin ledelse i selskabet har handlet groft uagtsomt, hvorfor klageren ikke hæfter for selskabets skatter og afgifter. Til støtte herfor er bl.a. anført: "… 2.3 Således har Selskabet bogført 4 stk. fakturaer udstedt af [selskab1] for sammenlagt 2.295.250 kr. inklusive moms. 2.4 [Selskab1] nåede i imidlertid ikke at udfører de opgaver [selskab1] havde faktureret Klagerens Selskab. 2.5 På den baggrund valgte [selskab1] at Kreditere Klagerens Selskab for ovenfor nævnte fakturaer. 2.6 Der blev således af [selskab1] udstedt følgende kreditnotaer: Kreditnota nr. Oprindelige fakturanr. Dato Beløb inklusive moms 1679 1667 10. juli 2024 -593.750,00 kr. 1680 1668 10. juli 2024 -765.000,00 kr. 1681 1669 10. juli 2024 -875.000,00 kr. 1682 1670 10. juli 2024 -750.000 kr. I alt: 2.295.250 kr. 2.7 Kreditnotaerne vedlægges klagen som bilag 2. 2.8 Som det herefter ses, så fremsendes kreditnotaerne pr. 10. juli og dermed er de modtaget efter udløbet af 2. kvartal, og skulle således være bogført i tredje kvartal. 2.9 Indberetningen er således sket korrekt i det faktura skal bogføres og indberettes ved retserhvervelsestidspunktet. Ad. Fejl i Skattestyrelsen opgørelse 2.10 Skattestyrelsen afgørelse lider af flere tastefejl der medvirker at flere tal i Skattestyrelsen afgørelse ikke er korrekte. 2.11 Således fremgår det, at der d. 23. februar er afsagt konkursdekret af Skifteretten […] d. 23. februar 2024, imens det i samme afsnit anføres at Selskabet er stiftet d. 23. februar 2024. 2.12 Derudover bliver det angivet, at Selskabet har bogført 4 fakturaer fra [selskab1] for i alt. 2.983.750 kr. 2.13 Dette talt er ikke korrekt. Således andrager de 4 fakturaer til sammen (593.750+765.000+875.000+750.000) 2.295.250 kr. Ad. Klagerens oplysninger på mødet med Skattestyrelsen 2.14 Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse, at Klageren på et møde med Skattestyrelsen d. 25. september 2024, ikke kunne redegøre hvad der er modtaget fra [selskab1]. 2.15 Skattestyrelsen angiver ikke præcist hvad Klageren skulle have udtalt. 2.16 Det kan oplyses at Klageren oplyste, at der ikke er modtaget noget fra [selskab1], idet aftalen/handlen med [selskab1] aldrig blev gennemført jf. pkt. 2.4 - 2.5. 2.17 Det samme gør sig ligeledes gældende for Skattestyrelsen anførelse vedrørende Klagerens manglende redegørelse af hvilken byggeplads der var tale om. Ad. Manglende fakturaer i [selskab1]’s bogføring 2.18 Skattestyrelsen anfører videre i deres afgørelse, at Kurator i konkursboet for [selskab1], ikke har kunnet finde nogle af de udstedte fakturaer i [selskab1]’s bogføring, ligesom Kurator ligeledes heller har kunne bekræfte at fakturaerne skulle være betalt. 2.19 Kuratoren har ikke kunde bekræfte nogen betaling af fakturaerne, eftersom fakturaen ikke er betalt jf. pkt. 2.4 - 2.5. 2.20 Det findes yderst betænkeligt at Kurator ikke har kunnet finde de udstedte fakturaer og for den sags skyld de efterfølgende udstedte kreditnotaer, idet både fakturaerne og kreditnotaerne er udstedt fra [selskab1]’ faktureringsprogram, jf. bilag 2. Ad. Opkrævningslovens § 10 d. … 2.22 Indledningsvis skal det bemærkes, at nærværende sag ligger uden for bestemmelsens anvendelsesområde. 2.23 Således kræver bestemmelsen at der skal foreligge en faktura med urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation. Det vigtigste i den sammenhæng er, at fakturaen med det urigtige indhold skal vedrøre en ydelse en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret eller aftaget. 2.24 I nærværende sag blev fakturaen udstedt til Klagerens Selskab idet der blev købt en reel ydelse. Da det få dage efter viste sig at ydelsen ikke kunne leveres, blev købet annulleret og der blev derfor udstedt kreditnotaer modsvarende de udstedte faktura. 2.25 Således blev fakturaerne udstedt i 2. kvartal imens kreditnotaerne blev udstedt i 3. kvartal. Klageren skulle derfor retligt indberette købet i 2. kvartal og kreditering i 3. kvartal. 2.26 Det er på den baggrund ikke fremlagt fakturaer som kan siges at have et urigtig indhold. 2.27 Det er herefter Klagerens opfattelse, at bestemmelsen i opkrævningslovens § 10 d, ikke finder anvendelse i nærværende sag. Ad. Skattestyrelsen begrundelse 2.28 Skattestyrelsen har i deres afgørelse lagt vægt på flere momenter, som der skal knyttes nogle kommentar til. 2.29 Skattestyrelsen anfører bl.a. ’’Du har på selskabets vegne d. 24. september 2024 indberettet momstal for 2. kvartal 2024 og derved anmodet om udbetaling af købsmomsen på fakturaer fra [selskab1] på 596.750 kr.’’- min understregning. 2.30 Ovenstående bemærkningers ordlyd kan fortolkes om, at Klageren indberettede momsen med henblik på at få en udbetaling. Dette skal bestrides. 2.31 Klageren indberettede blot hvad der fremgik af Klagerens Selskabs regnskab. 2.32 Klageren har således ikke, ved at indberette moms d. 24. september, gjort noget som ikke allerede følger af Skattestyrelsen egen vejledninger. 2.33 Som bilag 3 fremlægges et skærmprint fra Skattestyrelsen egen hjemmeside med overskriften ’’Få styr på din virksomheds momsregnskab’’. … 2.34 Som det fremgår, så skal man jf. Skattestyrelsen indberette alle bilag også, selvom beløbet på fakturaen endnu ikke er betalt. 2.35 Klageren har på den baggrund hverken handlet groft uagtsomt eller imod hvad Skattestyrelsen selv angiver som den rette måde at indberette moms på. …" Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har blandt andet fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: "… Skattestyrelsen har selv oplyst, at indberetningen blev udtaget til kontrol, og at den pågældende købsmoms/negative moms ikke er udbetalt til selskabet. Der foreligger dermed intet realiseret tab og ingen faktisk påvirkning af momstilsvaret i udbetalingsretning for den relevante periode. § 10 d kræver, at de urigtige oplysninger har haft indflydelse på momstilsvaret; det er netop ikke tilfældet her. … Selv hvis man abstraherer fra punkterne ovenfor, er der intet i sagens materiale, der dokumenterer, at klager /ledelsen forsætligt eller groft uagtsomt medvirkede til at anvende urigtig dokumentation. Tværtimod er der reaktion og korrektion ved kreditnotaer udstedt kort efter den oprindelige bogføring (10.07.2024 ift. 28.06.2024), hvilket taler imod grov uagtsom adfærd. Forarbejderne fastslår, at tilregnelsen skal være forsæt/grov uagtsomhed; denne standard er ikke opfyldt ved en situation, hvor udsteder annullerer det pågældende grundlag inden nogen udbetaling sker. … De pågældende fakturaer blev efterfølgende krediteret af [selskab1] ApS den 10.07.2024 (kreditnota nr. 1679-1681). Kreditnotaerne annullerer de oprindelige posteringer og den tilknyttede købsmoms, og de bekræfter dermed, at der ikke forelå levering i 2. kvartal. Dermed forelå der heller ingen retserhvervelse, der kunne bære et fradrag i Q2. … Vi er enige i, at levering er afgørende for fradrag (ML § 37, stk. 2, nr. 1). Netop derfor er de oprindelige posteringer neutraliseret ved kreditnotaer udstedt 10.07.2024 (nr. 1679-1681), som annullerer de pågældende fakturaer. Dermed er der ikke taget fradrag for ydelser uden levering - tværtimod er forholdet korrigeret i overensstemmelse med momssystemets retserhvervelseslogik. Kreditnotaerne fremgår som Bilag 2 og angiver opr. fakturanumre, datoer og beløb. … Skattestyrelsen forklarer korrekt, at forudbetaling før levering bogføres på balancen og ikke giver fradrag. Det er præcis, hvad kreditnotaerne sikrer i vores sag: de fjerner den købsmoms, der ellers kunne have indgået i Q2-opgørelsen, og dokumenterer, at der ikke forelå levering. At [selskab1]’s adresselinje i layoutet er forkert, ændrer ikke bilagenes materielle retsvirkning; PDF’erne er desuden genereret i e-conomic (se metadata i Bilag 5). …" Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: "… Skattestyrelsen her gennemgået sagen, herunder klagers bemærkninger og fastholder, at klager som direktør i selskabet i den omhandlede periode har handlet mindst groft uagtsomt ved at have opgjort og angivet købsmoms i henhold til de i sagen omhandlede fire fakturaer, idet selskabet herved har afgivet urigtige oplysninger ved momsangivelsen med henblik på at opnå et uberettiget momsfradrag, hvorved selskabets momstilsvar blev angivet 611.818 kr. for lavt. Som følge heraf hæfter klageren for den uretmæssigt angivne købsmoms, jf. opkrævningslovens § 10d, 1. pkt. Ud fra sagens forhold i øvrigt fastsættes hæftelsesbeløbet dog alene til 254.980 kr., se nedenfor. … Selskabets momstilsvar uden de urigtige oplysninger fra de 4 fakturaer havde resulteret i, at selskabet skulle betale et momstilsvar på 254.980 kr. Ved at klager medtog de urigtige oplysninger i indberetningen af momsangivelsen 24. september 2024, angav selskabet i stedet et negativt momstilsvar, som medførte et tilbagebetalingskrav til selskabet på -356.838 kr. Skattestyrelsen fastholder, at de urigtige oplysninger er afgivet til brug for og har haft indflydelse på momstilsvaret, hvor oplysningerne medførte, at momstilsvaret for momsperioden 2. kvartal 2024 blev angivet 611.818 kr. (254.980 kr. + 356.838 kr.) under det korrekte momstilsvar. Et hæftelsesbeløb rettet mod et ledelsesmedlem (her klager) efter opkrævningslovens § 10 d kan dog ikke overstige det krav på et skyldigt beløb, som efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 kan rettes mod selskabet. Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, skal efter momslovens § 56, stk. 1 for hver momsperiode opgøre den udgående afgift (salgsmoms) og den indgående afgift (købsmoms). Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens momstilsvar. Beløbet skal angives efter udløbet af momsperioden, jf. momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt., og opkrævningslovens § 2, stk. 1. 3. pkt. Hvorvidt en uretmæssigt angiven købsmoms resulterer i en udbetaling, afhænger af virksomhedens samlede momstilsvar, dvs. også størrelsen af den for samme momsperiode angivne salgsmoms. Hvis momsperiodens købsmoms er større end salgsmomsen, resulterer dette i et samlet negativt tilsvar, som skal udbetales til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1. En virksomheds momsangivelse er ikke en foreløbig angivelse, som afventer en eventuel kontrol og godkendelse fra Skattestyrelsen, men derimod en endelig angivelse fra virksomhedens side. Hvis Skattestyrelsen efterfølgende regulerer momsangivelsen ved en kontrol, vil der være tale om en efterangivelse i henhold til opkrævningslovens § 5. Når Skattestyrelsen som i nærværende sag har tilbageholdt udbetalingen af det negative tilsvar (-356.838 kr.), og dette negative tilsvar bortfalder ved den af Skattestyrelsen foretagne regulering i afgørelse af 3. marts 2025, opstår der ikke for det tilbageholdte beløb et krav i henhold til opkrævningslovens § 5, da virksomheden ikke har "fået udbetalt for meget i negativt tilsvar". Eftersom der ikke opstår et krav mod selskabet for denne del, er der heller ikke et krav, som et ledelsesmedlem kan hæfte for solidarisk i medfør af opkrævningslovens § 10 d. Dette er årsagen til, at klageren ikke hæfter for den del af momsbeløbene fra de fiktive fakturaer, som udgjorde det negative tilsvar, når de i nærværende sag aldrig blev udbetalt. Da den negative moms aldrig kom til udbetaling, rettes efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 i afgørelse af 3. marts 2025 således alene et krav mod selskabet for den resterende del af momsbeløbene hidrørende fra de fiktive fakturaer omfattet af efterangivelsen for 2. kvartal 2024, dvs. 254.980 kr. Det er dette krav, som Skattestyrelsen fastholder, at klager i den påklagede afgørelse af 5. marts 2025 hæfter solidarisk for i medfør af opkrævningslovens § 10 d, da der er tale om moms, som af selskabet ikke blev angivet d. 24. september 2024 som følge af de urigtige oplysninger. Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager i henhold til opkrævningslovens § 10 d hæfter for 254.980 kr. …" Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse udtalt, at klageren ikke har bemærkninger hertil. Indlæg under retsmødet Repræsentanten nedlagde påstand om, at klageren ikke ved sin deltagelse i ledelsen i selskabet har handlet groft uagtsomt og derfor ikke hæfter personligt for selskabets afgifter og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev særligt fremhævet, at der er sket korrekt indberetning af moms, hvilket dokumenteres ved kreditnotaerne udstedt af G1 ApS, som blev indberettet på retserhvervelsestidspunktet. Klageren har ikke handlet groft uagtsomt, idet klageren har fulgt Skattestyrelsens egen vejledning i forbindelse med klagerens indberetning af moms. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med Skattestyrelsens seneste udtalelse, at afgørelsen stadfæstes, dog med den ændring at klagerens hæftelse nedsættes med 15.068 kr. fra 254.980 kr. til 239.912 kr., idet 15.068 kr. angår godkendt købsmoms. Landsskatterettens afgørelse Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren, der i den omhandlede periode var registreret som direktør i selskabet, for at hæfte for samlet 254.980 kr. som følge af, at selskabet uretmæssigt har angivet fradrag af indgående moms i 2. kvartal 2024, hvilket tilregnes klageren som mindst grov uagtsom adfærd, jf. opkrævningslovens § 10 d, 1. pkt. Retsgrundlaget Af opkrævningslovens (lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024) § 10 d fremgår: "… Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk. …" Opkrævningslovens § 10 d blev indsat i opkrævningsloven ved lov nr. 1795 af 28. december 2023 om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, § 2, nr. 1. Af loven fremgår: "… § 37 Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. § 2, nr. 1, finder anvendelse for skatter og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. januar 2024. …" Af forarbejderne, jf. LFF nr. 52 af 11. oktober 2023 fremgår blandt andet: "… Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det er en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af det danske velfærdssamfund, at borgere og virksomheder betaler de skatter og afgifter, som de er pligtige til at betale. … Derudover vil virksomheder, der ikke følger reglerne, have en urimelig konkurrencefordel i forhold til de lovlydige virksomheder. Det er derfor helt centralt, at Skatteforvaltningen har effektive sanktionsmuligheder, der sikrer, at virksomhedernes betaling af skatter og afgifter sker efter reglerne. … Det foreslås for det tredje at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virksomhed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der er tale om et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. Med forslaget opnås større sikkerhed for de skatter og afgifter, som virksomheden har unddraget ved at anvende fakturaerne. Hæftelsesansvaret vil kunne blive pålagt, så snart der er truffet en skatte- eller afgiftsmæssig afgørelse, hvorved de pågældende vil opleve en hurtig konsekvens. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 2 Til nr. 1 Afgiftspligtige efter momsloven skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til Skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens tilsvar af afgift (moms), jf. momslovens § 57, stk. 1. … Momstilsvaret opgøres som forskellen mellem den udgående og den indgående moms, jf. § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvor den udgående moms udgøres af bl.a. virksomhedens leverancer, jf. stk. 2, mens den indgåede moms udgøres af bl.a. virksomhedens fradragsberettigede indkøb, jf. stk. 3. … Som udgangspunkt skal enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1. … Opkrævningsloven indeholder regler, der fastsætter, at ledelsen i en virksomhed under visse betingelser hæfter for virksomhedens skatter og afgifter m.v. (tilsvaret), i det omfang disse opstår som følge af uregistreret virksomhed. … Det foreslås efter § 10 c at indsætte en ny bestemmelse i opkrævningsloven som § 10 d. Det foreslås i § 10 d, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om virksomheden drives personligt eller i selskabsform. Afgrænsningen af, hvem der i forhold til den foreslåede bestemmelse vil kunne anses for at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, vil være den samme som efter f.eks. opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., og § 10 c, 1. pkt., der omhandler hæftelse ved uregistreret virksomhed og virksomhedsophør, og konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der omhandler konkurskarantæne. … En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation med et urigtigt indhold vil kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret og aftaget, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb). Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditnota. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager, dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af momstilsvaret eller den skattepligtige indkomst. Der vil ikke være krav til, i hvilken form afgivelse af urigtig dokumentation eller oplysningerne er sket. Oplysningerne vil således kunne være givet i forbindelse med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne er afgivet til brug for og har haft indflydelse på momstilsvaret eller skatteansættelsen. …" Momslovens § 56, stk. 1, har følgende ordlyd: "Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. (…)" Momslovens § 57, stk. 1, har følgende ordlyd: "Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden (…)" Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren var i perioden 23. februar 2024 til 17. februar 2025 registreret som direktør i selskabet, jf. CVR. Den 24. september 2024 angav klageren på selskabets vegne et negativt momstilsvar for 2. kvartal 2024 på 356.838 kr. Beløbet fremkommer som forskellen mellem salgsmoms på 267.226 kr. og købsmoms på 624.064 kr. Det er ubestridt, at den angivne salgsmoms på 267.226 kr. er korrekt. Den angivne købsmoms på 624.064 kr. omfatter bl.a. de fire omstridte fakturaer fra selskab1 med en købsmoms på i alt 596.750 kr. De fire fakturaer, der blev bogført i selskabet den 28. juni 2024, er - trods opfordring hertil - ikke fremlagt. Kurator i selskab1 har ikke kunnet bekræfte, at fakturaerne findes i selskab1’s bogføring for perioden. Ved afgørelse af 3. marts 2025 har Skattestyrelsen forhøjet selskabets momstilsvar med 611.818 kr., der bl.a. udgør købsmomsen ifølge de fire fakturaer på 596.750 kr., idet der ikke er sket levering i overensstemmelse med fakturaerne. Skattestyrelsens afgørelse af 3. marts 2025 er ikke påklaget. I overensstemmelse hermed og henset til kreditnotaerne, der blev udstedt den 10. juli 2024, lægges det til grund, at klageren på selskabets vegne ved momsangivelsen for 2. kvartal 2024 den 24. september 2024 angav købsmomsen med 611.818 kr. for meget, hvoraf 596.750 kr. vedrører de fire fakturaer fra selskab1. På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klageren, der var ultimativ ejer af selskabet, i sin egenskab af direktør ved sin deltagelse i ledelsen af selskabet den 24. september 2024 i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at selskabet på baggrund af de fire fakturaer med urigtigt indhold har afgivet urigtige oplysninger ved angivelsen af momstilsvaret for 2. kvartal 2024, jf. opkrævningslovens § 10 d, 1. pkt. Hæftelsen, der efter bestemmelsens 2. pkt. er personlig, ubegrænset og solidarisk, omfatter ifølge 1. pkt. "(…) afgifter (…), der ikke bliver angivet (…) som følge af de urigtige oplysninger". I henhold til momslovens § 56, stk. 1, opgøres momstilsvaret som forskellen mellem den udgående afgift (salgsmoms) og den indgående afgift (købsmoms), som virksomheden efter udløbet af hver afgiftsperiode begge dele skal angive størrelsen af til told- og skatteforvaltningen, jf. momslovens § 57, stk. 1. Herefter og efter en naturlig sproglig forståelse finder Landsskatteretten, at der ved "afgifter (…), der ikke bliver angivet", jf. opkrævningslovens § 10 d, 1. pkt., i momsmæssig henseende må forstås angivelse af et momstilsvar, der stiller virksomheden bedre, end det følger af de materielle momsregler. Skattestyrelsen har under retsmødet af 20. maj 2026 indstillet, at hæftelsesbeløbet skal nedsættes med 15.068 kr. fra 254.980 kr. til 239.912 kr., idet 15.068 kr. angår godkendt købsmoms. Uden købsmomsen på i alt 596.750 kr. ifølge de fire fakturaer fra selskab1, skulle selskabet for 2. kvartal 2024 have angivet et positivt momstilsvar på 239.912 kr. Selskabet angav imidlertid et negativt momstilsvar på 356.838 kr. Landsskatteretten finder, at det er forskellen mellem disse to beløb, 596.750 kr., der i henhold til opkrævningslovens § 10 d, 1. pkt., ikke blev angivet som følge af de urigtige oplysninger og dermed, at klageren som udgangspunkt hæfter for dette beløb. Da det negative momstilsvar på 356.838 kr. imidlertid ikke er blevet udbetalt, skal hæftelsen nedsættes hermed, således at klagerens hæftelse udgør 239.912 kr. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.