Pengeoverførselsvirksomhed, identitetstyveri, indsætninger på bankkonto, bevisbyrde

Sag BS-36390/2023-ROS Parter A (v/ advokat JM) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Anne Laursen) Denne afgørelse er truffet af dommer Anna Lindgren. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører en prøvelse af Skatteankenævnets afgørelse af 21. april 2023. Spørgsmålet i sagen angår, om sagsøger har godtgjort, at pengeoverførsler til udlandet på samlet 125.527 kr. og indsætninger på sagsøgers bankkonto på samlet 26.400 kr. i indkomståret 2019 ikke er skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4. A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 skal nedsætte med 125.527 kr. og 26.400 kr. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Retten har modtaget sagen den 20. juli 2023. Oplysningerne i sagen Af Skatteankenævnets afgørelse af 21. april 2023 fremgår bl.a.: "… Faktiske oplysninger Overførsler til udlandet Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at klageren i indkomståret 2019 har overført 169.433 kr. til udlandet via pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse: I mail af 3. februar 2022 rettede Skattestyrelsen henvendelse til G1-virksomhed: "Skattestyrelsen har brug for verificering af kontroloplysninger, modtaget af dig (G1-virksomhed) på en bruger, som har foretaget pengeoverførsler. Skattestyrelsen har således brug for at få at vide, om det er korrekt, at personen har foretaget disse pengeoverførsler og har han foretaget alle disse pengeoverførsler. Se venligst vedhæftet dokument. (Denne mail sendes engang til, da det ser ud som om pengeoverførslerne ikke var vedhæftet). Skattestyrelsen vil også meget gerne have tilsendt kopi af kontrolbilag, kvitteringer og fx billede ID på A. Har du andet, der kan oplyse sagen på bedst mulig måde, ønsker vi også gerne disse oplysninger." I brev af 13. februar 2022 svarede G1-virksomhed: "Vi har modtaget skattestyrelsens forespørgsel vedr. A. G1-virksomhed har kontrolleret at A har foretaget alle disse pengeoverførsler sm er på vedhæftet dokument. Så det er korrekt, at han har foretaget alle disse pengeoverførsler. Alle de beviser vi har på A er hermed vedhæftet i dette dokument. Håber at disse beviser er nok til at han har foretaget alle disse pengeoverførsler." Skattestyrelsen modtog hertil billede-ID, i form af klagerens pas og sundhedskort, der blev brugt ved pengeoverførslerne. Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han ikke har foretaget alle overførslerne via G1-virksomhed, og at hans identitet er blevet misbrugt. Ifølge klageren har han alene foretaget overførsler svarende til 25.000 kr. - 30.000 kr., og disse beløb var hævet kontant på klagerens bankkonto X1-konti. Skattestyrelsen har oplyst, at de den 26. januar 2022 opfordrede klageren til at anmelde identitetstyveri til Politiet, såfremt han mente at være udsat for dette. Til Skattestyrelsen blev der fremlagt følgende Politianmeldelse: "Kære Københavns Politi Jeg fremsender hermed på vegne af min far, A, følgende anmeldelse af G1-virksomhed, Y1-adresse. A er blevet kontaktet af Skattestyrelsen den 18. januar 2022, hvori Skattestyrelsen oplyser at A i indkomståret 2019 angiveligt har overført 169.433 kr. til udlandet via pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse. Skattestyrelsen har vedlagt bilag 1, som viser de overførsler som er blevet foretaget i A’s navn. Vi har oplyst Skattestyrelsen, at A’s personlige oplysninger er blevet misbrugt, og at vi vil skrivelse en anmeldelse til politiet da A ikke har overført 169.433 kr. til udlandet i 2019. A har været nede og tale med virksomheden G1-virksomhed den 24. januar 2022 forfor bede et fuldstændigt udskrift og kvitteringer for de reelle overførsler han har lavet i 2019 som bevis til Skattestyrelsen om, at han ikke har overført samlet 169.433 kr. Virksomheden G1-virksomhed har nægtet A adgang til udskrifter og kvitteringer for de reelle overførsler han har foretaget i 2019. A måtte altså ikke få oplysninger om sig selv, som han er berettet til jf. loven. Vi har derfor kontaktet virksomheden G2-virksomhed I Danmark, som er det selskab G1-virksomhed sender pengene igennem - og de har sendt A en opgørelse (bilag 2) som viser et mere nøjagtigt billede af hvad A har overført i 2019 til familiestøtte - og det beløb ligger snarere på ca. 30.000 kr. Vi håber, at Politiet vil undersøge G1-virksomhed, Y1-adresse nærmere, idet de tydeligvis misbruger personers identitet til at foretage overførsler til udlandet. Til ovenstående skal vi tilføje, at A har været en retskaffen borger, og har arbejdet hele sit liv i Danmark." Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt en e-mail af 30. november 2022 fra Midt- og Vestsjællands Politi hvoraf fremgår: "Hej JM. Efter aftale får du lige på skrift, at vi på baggrund af din henvendelse den 17. oktober 2022, har genoptaget sagen til foranstaltning for Københavns politi. Københavns politi vil dog ikke modtage sagen i øjeblikket, men vil rekvirere den herfra, når en eventuel efterforskning mod G1-virksomhed indledes. Til orientering så er journalnummeret ændret fra (…) (Hvidvask)." Skattestyrelsen sendte følgende forespørgsel til G2-virksomhed: "I forbindelse med en sag her hos Skattestyrelsen har vi brug for verificering af nogle kontroloplysninger. Skattestyrelsen har fået tilsendt nogle oplysninger om pengeoverførsler fra en A. Han oplyser, at han har pengeoverført gennem G1-virksomhed - men at G1-virksomhed sender pengene via G2-virksomhed. Den tilsendte fil er modtaget fra A . Er det pengeoverførsler foretaget hos Jer , dvs. G2-virksomhed eller samarbejder I med G1-virksomhed - og er det så pengeoverførsler foretaget hos G1-virksomhed, men hvor pengene er sendt igennem Jer?" G2-virksomhed har besvaret henvendelsen således: "Det nævnte pengeoverførsel er foretaget hos G1-virksomhed som samarbejder med G2-virksomhed." Af opgørelsen fra G2-virksomhed fremgik bl.a.: Klageren oplyste til Skattestyrelsen, at han ikke kunne erindre at have overført beløbet markeret med rødt i opgørelsen fra G2-virksomhed (01-10-2019, 5.947,70 kr.). Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af klagerens bankkontoudtog, og har konkluderet, at der ikke er pengestrømme fra klagerens konto til G1-virksomhed og G2-virksomhed. … Indsætninger Skattestyrelsen anmodede klageren om dokumentation for de foretagne pengeoverførsler, herunder kontoudskrifter, samt redegørelse for hvordan overførslerne er foretaget. I de tilfælde, hvor pengeoverførslerne er foretaget med kontant betaling, blev klageren bedt om at redegøre for og dokumentere, hvorledes han var kommet i besiddelse af beløbet til pengeoverførslerne. Skattestyrelsen modtog klagerens kontoudtog fra konto X1-konti og X2-konti i F1-bank, og anmodede om redegørelse for følgende indsætninger på konto X1-konti: Klageren har til Skattestyrelsen forklaret, at det formentlig er tilbagebetaling af mindre lån fra flere år tilbage, og at han i starten af 2019 fik nogle penge i gave i forbindelse med en bryllupsfest. … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1. Du har, som beskrevet ovenfor, overført penge via pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse for 169.433 kr. i 2019 til udlandet. Dine pengeoverførsler er vedlagt som bilag 1 . I 2019 har du således foretaget i alt 62 pengeoverførsler til udlandet via G1-virksomhed. Skattestyrelsen har anmodet dig om en redegørelse for, hvorledes du er kommet i besiddelse af de overførte beløb, således at du over for Skattestyrelsen kan godtgøre, at midlerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. 1.4.1 Dine bemærkninger Du har over for Skattestyrelsen forklaret, at du er uenig i de tilsendte kontroloplysninger om pengeoverførsler, foretaget via G1-virksomhed. Du oplyser, at du tog ned i pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed den 24. januar 2022 for at bede om en fuldstændig udskrift samt kvitteringer for de reelle pengeoverførsler, du havde foretaget i 2019. Du oplyser, at de nægtede dig adgang til udskrifter og kvitteringer, og at du dermed ikke kunne få oplysninger om dig selv. G1-virksomhed oplyste desuden til dig, at de havde sendt penge til udlandet under dit navn, og du mener, de har brugt dine personlige oplysninger som cover for de ulovligheder, de foretager. Herudover oplyser du, at du aldrig har skrevet under på eller godkendt "disse overførsler", og at du ikke har foretaget alle disse pengeoverførsler. Du garanterer, at G1-virksomhed ikke besidder din underskrift eller kvitteringer for alle disse overførsler. Du erklærer at have foretaget pengeoverførsler i 2019 hos G1-virksomhed, men at beløbet skal ligge på 25.000 - 30.000 kr. Pengene til disse pengeoverførsler stammer fra din bankkonto X1-konti i F1-bank, hvor du har foretaget kontante hævninger i en pengeautomat. Du har indsendt en opgørelse over pengeoverførsler for 2019 fra pengeoverførselsvirksomheden G2-virksomhed i Danmark. Du skriver, at det er det, selskab G1-virksomhed sender pengene igennem. Du mener, det viser et mere nøjagtigt billede af, hvad du har pengeoverført for i 2019 til familiestøtte, og at det beløb ligger på ca. 30.000 kr. Du har dog markeret en transaktion med rødt, og som er en transaktion, du ikke kan mindes at have foretaget. De andre transaktioner ser rimelige ud i forhold til beløbene samt de familiemedlemmer, du har pengeoverført til. Du har ligeledes indsendt en kopi af din politianmeldelse mod G1-virksomhed. 1.4.2 Indsendt opgørelse over pengeoverførsler - G2-virksomhed Du har indsendt en opgørelse over pengeoverførsler fra pengeoverførselsvirksomheden G2-virksomhed. Skattestyrelsen har sammenholdt disse oplysninger fra G2-virksomhed med kontroloplysningerne fra G1-virksomhed. Der er ikke i alle tilfælde "ens datoer" og beløbene, der pengeoverføres, ses ikke at være identiske. Der ses fx flere pengeoverførsler foretaget fra G2-virksomhed (bl.a. den 02-05-2019) end på oversigten fra G1-virksomhed. Skattestyrelsen kan dermed ikke se en tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng i alle tilfælde. Skattestyrelsen vurderer, at du ligeledes har foretaget pengeoverførsler i 2019 hos pengeoverførselsvirksomheden G2-virksomhed. Skattestyrelsen har således ikke været vidende om disse pengeoverførsler, inden du indsendte oplysningerne fra G2-virksomhed den 6. februar 2022. Grunden til, vi mener, du ligeledes har anvendt pengeoverførselsvirksomheden G2-virksomhed, Y2-adresse til yderligere pengeoverførsler i 2019, er som følger: • Pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed har overfor Skattestyrelsen verificeret og erklæret, at du har foretaget alle de nævnte pengeoverførsler omtalt i bilag 1 , samt indsendt kopi af billede-ID. (Billede-ID er kopi af dit pas samt sundhedskort) • Pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed fik selv tilladelse den 8. august 2017 til at drive pengeoverførselsvirksomhed. Skattestyrelsen har oplysninger om, at de inden denne dato brugte tilladelsen fra G2-virksomhed. Skattestyrelsen har ikke oplysninger om, at G1-virksomhed efter den 8. august 2017 sender penge igennem G2-virksomhed. • Angående ID der er fremvist på bilag 1 og 6 fremgår det, at der hos G1-virksomhed er fremvist (red.tekst.nr.1.fjernet) fx den 1. februar 2019, mens der hos G2-virksomhed den 1. februar 2019 er fremvist (red.tekst.nr.2.fjernet), • Der ses ikke beløbsmæssig sammenhæng på de datoer, hvor der er pengeoverført hos G1-virksomhed og G2-virksomhed. Skattestyrelsen vurderer herefter, at du har foretaget pengeoverførsler i G1-virksomhed for 169.433 kr. i 2019 og pengeoverførsler for 36.602 kr. i 2019 hos G2-virksomhed. Du har hos G2-virksomhed foretaget 69 pengeoverførsler. Som tidligere nævnt har du foretaget 62 pengeoverførsler hos G1-virksomhed. 1.4.3 Identitetsmisbrug. Du har indsendt en kopi af din politianmeldelse om identitetstyveri. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en politianmeldelse for identitetstyveri alene er udtryk for din opfattelse af situationen, og at anmeldelsen derfor ikke i sig selv beviser, at der er sket misbrug af din identitet. For at vi kan tillægge en anmeldelse og dine oplysninger vægt, kræver det, at politiet har foretaget en undersøgelse af anmeldelsen, der samtidig dokumenterer, at dine oplysninger er korrekte. Vi har ikke modtaget oplysninger om resultatet af politiets efterforskning af din anmeldelse. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er sket identitetsmisbrug ved de omhandlende pengeoverførsler i indkomståret 2019. 1.4.4 Dine pengeoverførsler hos G1-virksomhed og G2-virksomhed. Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af dine bankkontoudtog fra F1-bank. Vi har undersøgt, om der er direkte overførsler til pengeoverførselsvirksomhederne G1-virksomhed og G2-virksomhed, og om du har brugt et betalingskort hos pengeoverførselsvirksomhederne. Du ses ikke at have brugt et betalingskort hos de to pengeoverførselsvirksomheder, og du ses ikke at have direkte overførsler til G1-virksomhed eller G2-virksomhed. Du har selv oplyst, at pengene til dine pengeoverførsler hos G1-virksomhed stammer fra din bankkonto og at du har foretaget kontanthævninger. Vi har derfor undersøgt, om du har foretaget kontante hævninger med beløbs- og tidsmæssig sammenhæng sammenholdt med dine pengeoverførsler. Skattestyrelsen har ved gennemgangen af dine bankkontoudtog konstateret, at du har foretaget en række kontante hævninger i indkomståret 2019. Dine kontante hævninger er specificeret i bilag 3. Skattestyrelsen har efterfølgende sammenholdt dine kontante hævninger i indkomståret 2019 med tidspunkterne for dine pengeoverførsler til udlandet foretaget i samme periode. Der henvises til bilag 4 og 7. Skattestyrelsen har hertil følgende bemærkninger: Tilfælde hvor de kontante hævninger beløbsmæssigt er større end pengeoverførslerne Af bilag 4 fremgår det, at Skattestyrelsen har konstateret, at der i de oplistede tilfælde er sammenhæng mellem dine kontante hævninger og dine pengeoverførsler foretaget via pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed. I visse af de oplistede tilfælde i bilag 4 udgør dine kontante hævninger tilsammen et større beløb end dine pengeoverførsler. I disse tilfælde kan Skattestyrelsen følge pengestrømmen for det fulde beløb, som du har anvendt til betaling af den eller de pågældende pengeoverførsler. Skattestyrelsen anser det således for sandsynliggjort, at det fulde beløb er betalt med allerede beskattede eller skattefrie midler. Tilfælde hvor de kontante hævninger beløbsmæssigt er mindre end pengeoverførslerne Af bilag 4 og 7 fremgår det, at Skattestyrelsen har konstateret, at der i de oplistede tilfælde er sammenhæng mellem dine kontante hævninger og dine pengeoverførsler foretaget via pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed og G2-virksomhed. I visse af de oplistede tilfælde i bilag 4 og 7 udgør dine kontante hævninger tilsammen et mindre beløb end dine pengeoverførsler. I disse tilfælde anser Skattestyrelsen det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den del af pengeoverførslen, der udgøres af de samlede kontante hævninger, er betalt med allerede beskattede eller skattefrie midler. For dine øvrige kontante hævninger i 2019 viser vores gennemgang, at der hverken er tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med de pengeoverførsler, du har foretaget i samme periode. Skattestyrelsen kan således ikke følge pengestrømmen for disse beløb. Herudover er der en pengeoverførsel hos G1-virksomhed med ukendt dato. Af denne grund har Skattestyrelsen ladet denne pengeoverførsel bortfalde. Skattestyrelsen finder herefter, at du har sandsynliggjort betaling af dine pengeoverførsler for 43.906 kr. hos G1-virksomhed og 5.000 kr. hos G2-virksomhed. Da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at betaling af samtlige af dine pengeoverførsler er foretaget med allerede beskattede eller skattefrie midler, forhøjer Skattestyrelsen din indkomst for 2019 med det udokumenterede beløb på 157.129 kr. (125.527 kr. + 31.602 kr.). Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. …" Forklaringer Der er afgivet partsforklaring af A. A har forklaret, at han i 2019 boede i Y1-by og arbejdede som (red.stilling.nr.1.fjernet) hos G3-virksomhed. Hans mor og søster boede i udlandet og var syge. Han sendte derfor penge til dem til brug for deres køb af medicin. I dag er de begge afgået ved døden. Han har ikke sendt penge til udlandet efter 2022, hvor hans mor døde. Han sendte 500-1.000 kr. hver måned via G1-virksomhed, som anvendte G2-virksomhed til at sende pengene. Han fremviste sit kørekort som identifikation. Det skete 9-10 gange. Han udfyldte ikke en blanket, men oplyste sin mors navn, som blev registreret i G1-virksomheds computer sammen med det beløb han sendte i dollar, som så blev omregnet til danske kroner. Nogle gange sendte han penge både til sin mor og søster. Mange udlændinge anvendte G2-virksomhed, da de havde mange afdelinger. Han modtog et brev fra SKAT om, at han havde sendt et stort beløb til udlandet, men han har aldrig sendt beløb i den størrelsesorden, som SKAT påstår. Han talte med sin datter, som med det samme kontaktede politiet, da de begge havde en mistanke om, at G1-virksomhed havde snydt. G1-virksomheds liste over overførsler er helt forkert. Politiet vejledte ham om at kontakte en advokat, og han kontaktede advokat JM, som anbefalede ham at indlede skattesagen. SKAT har rykket for betalingen af beløbet, men han har gjort gældende, at han ikke har sendt pengene. Medarbejderen i G1-virksomhed har til ham oplyst, at de oplysninger, som G1-virksomhed har videregivet til SKAT er forkerte. Den pågældende medarbejder har dog nægtet at oplyse det til SKAT. Han bad ikke medarbejderen om dokumentation, men han gik til G2-virksomhed og bad om dokumentation for de beløb han har sendt, og han sendte denne opgørelse til SKAT, men det fik ikke SKAT til at ændre på deres afgørelse. Han har permanent opholdstilladelse i Danmark og har søgt dansk statsborgerskab. Han har været i Danmark i 25 år. SKAT har ikke kontaktet ham om overførsler i andre år. De beløb han har modtaget på Mobile Pay er gaver fra venner til ham og hans kone. Det er normalt for ham at hjælpe venner og familie med små lån, hvis han har pengene. Han sendte penge til sin mor og søster og mindre beløb til andre personer, hvis hans mor bad ham om det. Det var personer, som hans mor kendte, men som han ikke kendte selv. Navnene på listen fra G2-virksomhed er korrekt. G1-virksomhed har overført penge til en virksomhed der hedder G4-virksomhed. Han kender ikke dette firma. Politiet kontaktede ham for to år siden, og han er blevet afhørt to gange. Afhøringerne varede ca. 30 minutter. Han forklarede til politiet, at han ikke har sendt de penge og at G1-virksomhed uretmæssigt havde anvendt hans identitet. Første gang han var i G1-virksomhed skulle han fremvise et legitimationskort, som medarbejderen tog et foto af. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… 2. Sagsfremstilling 2.1. Skatteankenævnet i Roskilde traf afgørelse den 21. april 2023 vedr. Sagsøgerens indkomstår for 2019. Skatteankenævnet fastholdt Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2022, hvortil Sagsøgers indkomstår for 2019 blev forhøjet med 157.129 kr. hvad angår pengeoverførsler til udlandet. 2.2. Indkomståret 2019 blev ligeledes forhøjet med 26.400 kr. som vedrører indsætninger på bankkonto. 2.3. Nærværende sag er anlagt, idet politiet skal efterforske sagen. Sagsøger har en forventning om at politiets efterforskning vil tilføje nye bilag til sagen, som taler Sagsøgerens sag. Da der gælder en 3-måneders frist til at anlægge sagen for domstolene - er det nødvendigt at anlægge sagen inden fristens udløb for at undgå forældelse. 2.4. Politiet er i forbindelse med efterforskningen kommet frem til, at de nævnte vekselbureauer, som efter Sagsøgers opfattelse har misbrugt hans identitet er netop blevet sigtet i sådanne forhold jf. bilag 10 2.5. Politiet kontaktede undertegnede og oplyste, at der er flere borgere hvis identitet er blevet stjålet, og anvendt til pengeoverførsler til udlandet, herunder til særlig hvidvask. 2.6. Sagsøger har ikke kunne opnå genoptagelsestilsagn, hvorfor nærværende sag har været nødvendig indtil politiet har efterforsket færdig. 3. Anbringender 3.1. Til beløbet på 125.157 gøres det gældende, at Sagsøger ikke skal beskattes af beløbet, idet han er blevet udsat for identitetstyveri, som politiet er i gang med at efterforske. 3.2. Til beløbet på 26.400 kr. som er indsætninger på Sagsøgers konto gøres det gældende, at der ikke skal ske beskatning idet beløbene kunne stamme fra bilag 7. Det forhold vil blive bekræftet, når politiet er færdigt med sin efterforskning …" Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "… 3. ANBRINGENDER Til støtte for Skatteministeriets påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at A er skattepligtig af de beløb, der er anvendt til at foretage overførsler til udlandet med i alt 125.527,17 kr., samt indsætninger på hans bankkonto med i alt 26.400 kr. i indkomståret 2019. A har ikke løftet bevisbyrden for, at pengeoverførslerne ikke er foretaget af ham, endsige at pengene anvendt til overførslerne og indsætningerne på hans konto stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler. A er derfor - i overensstemmelse med Skatteankenævnets afgørelse af 21. april 2023 (bilag 1) - skattepligtig af beløbene anvendt til at foretage pengeoverførslerne og indsætningerne på hans konto, jf. statsskattelovens § 4. Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og det påhviler den skattepligtige at selvangive og dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, jf. skattekontrollovens § 55, stk. 1. Konstateres en indtægtskilde, eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. fx UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H. A har via pengeoverførselsvirksomheder i 2019 foretaget en lang række overførsler til udlandet (bilag 1, s. 3-5 og s. 7-8). Overførslerne er sket med kontante indbetalinger til pengeoverførselsvirksomhederne (bilag 1, fx s. 8, s. 21 og s. 29). Skattestyrelsen har, trods der er efterspurgt en redegørelse for, hvorledes A er kommet i besiddelse af beløbene, der er anvendt til overførslerne, ikke modtaget nogen form for dokumentation for, at pengeoverførslerne er foretaget med allerede, beskattede eller skattefrie midler (bilag 1, s. 22, afsnit 6-7), ligesom beløbene ikke stemmer med den selvangivne indkomst. Dertil kommer, at A samme år har modtaget indbetalinger på sin bankkonto, som Skattestyrelsen ligeledes, trods anmodning herom, ikke har modtaget en redegørelse for, hvad vedrører, ligesom indbetalingerne heller ikke stemmer med den selvangivne indkomst. I tilfælde som det foreliggende, hvor der over en periode er foretaget pengeoverførsler til udlandet af en vis størrelse, og indsat beløb på bankkontoen, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. fx UfR 2011.1599 H, UfR 2009.163 H. Det påhviler således A at godtgøre, at indtægterne ikke udgør skattepligtig indkomst, og en forklaring herom skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. fx UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H, UfR 2009.163 H, SKM2016.327.ØLR , SKM2015.737.VLR og SKM2013.389.ØLR . Således påhviler det A at godtgøre, at kontanterne anvendt til overførsel til udlandet og de kontante indsætninger på hans bankkonto stammer fra beskattede midler, jf. fx SKM2019.225.ØLR og SKM2013.274.BR . Praksis på området er streng, og eventuelle parts- og vidneforklaringer, der ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, jf. fx UfR 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR . Det følger desuden af fast retspraksis, at private lån, herunder familielån, skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. fx SKM 2009.37.HR, SKM2011.208.HR og UfR 2011.1599 H. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv., påvisning af pengestrømme eller tilsvarende, jf. fx UfR 2009.476/2 H. Et lånedokuments indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen i form af f.eks. bankoverførsler, jf. fx UfR 2011.1599 H, SKM2011.493.ØL og SKM2007.90.HR . Pengestrømmen skal således kunne følges fra långiver til låntager. 3.1 Pengeoverførslerne til udlandet i 2019 A er skattepligtig af de beløb, som han via selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed anvendte til overførsler til udlandet i 2019 (bilag 1, s. 3-5 og s. 7-8). A har ved pengeoverførslerne identificeret sig på forskellig vis hos de to selskaber, idet han ved overførslerne via G2-virksomhed fremviste kørekort, mens han ved overførslerne via G1-virksomhed fremviste pas og sygesikringsbevis, jf. bilag 1, s. 5, smh. bilag 1, s, 7-8. Det bemærkes, at Finanstilsynet ikke i sin rapport har angivet problematiske forhold vedrørende legitimationsoplysninger hos G1-virksomheds kunder (bilag 1, 17). Ved hver af pengeoverførslerne ved de to pengeoverførselsvirksomheder har der således været forevist fysisk legitimation. Det er ikke godtgjort, at A ikke har foretaget pengeoverførslerne, ligesom det ikke er godtgjort, at beløbene anvendt til pengeoverførslerne er A’s skatteansættelse uvedkommende, herunder at han som påstået har været udsat for identitetstyveri, og at der hos G1-virksomhed skulle være foretaget overførsler i hans navn uden hans vidende, jf. stævningen s. 3, og bilag 1, fx s. 6. Ved G1-virksomheds besvarelse af Skattestyrelsens henvendelse til pengeoverførselsvirksomheden den 13. februar 2022, blev det af G1-virksomhed bekræftet, at A havde foretaget de angivne pengeoverførsler, ligesom G1-virksomhed med besvarelsen vedhæftede billede-ID af A i form af både pas og sygesikringsbevis, som A havde benyttet ved overførslerne (bilag 1, s. 5). Ved G2-virksomheds besvarelse af Skattestyrelsens henvendelse til pengeoverførselsvirksomheden, blev det ved mail af 29. juli 2022 oplyst, at "Det nævnte pengeoverførsel er foretaget hos G1-virksomhed som samarbejder med G2-virksomhed" , (bilag 1, s. 7). Skattestyrelsen undersøgte på den baggrund, om der skulle være et sammenfald mellem de foretagne overførsler igennem G1-virksomhed og G2-virksomhed, for at sikre, at der ikke var tale om de samme penge, der blot blev ført igennem begge selskaber. Skattestyrelsen fandt imidlertid ikke nogen sammenfald, jf. bilag 1, s. 13-16 og 22-23. Flere af overførslerne via G2-virksomhed var således foretaget før i tid end overførslerne via G1-virksomhed, ligesom datoerne og beløbene er helt forskellige. I andre tilfælde figurerer overførslerne kun på oversigten fra G2-virksomhed. Dertil kommer, at der, jf. ovenfor, ved overførslerne via G2-virksomhed blev fremvist kørekort, mens der ved overførslerne via G1-virksomhed blev fremvist pas og sygesikringsbevis, jf. bilag 1, s. 5, smh. bilag 1, s, 7-8. Desuden er der flere af navnene på den opgørelse over pengeoverførsler via G2-virksomhed, som A indsendte til Skattestyrelsen den 6. februar 2022 (bilag 1, s. 7-8 og s. 19), og som han anerkender at have overført til sine familiemedlemmer (stævningen s. 2, pkt. 2.12), der går igen på den liste over overførsler, der sker via G1-virksomhed (bilag 1, s. 3-5), men som A ikke anerkender at have overført. Det følger således af bilag 1, s. 13-16, at der ved at sammenholde overførsler hos G1-virksomhed og G2-virksomhed ses, at der i begge pengeoverførselsvirksomheder sker overførsler fra A til personerne KJ, MI, KA, KB, KF, KL, KN, KM, KS, JS og LA, jf. opgørelserne bilag 1, s. 13-16. Dette understøtter klart, at A’s identitet ikke er blevet misbrugt, som ellers påstået af ham. Det savner grundlæggende mening, at hans identitet skulle misbruges til at sende penge til hans egne familiemedlemmer. Skattestyrelsen opfordrede den 26. januar 2022 A til at anmelde et eventuelt identitetstyveri til politiet, hvilket han senere gjorde, jf. bilag 5. I politianmeldelsen (bilag 5) anfører A, at han har kontaktet virksomheden G2-virksomhed, "som er det selskab G1-virksomhed sender pengene igennem" , og henvist til, at dette selskab har tilsendt ham en opgørelse over overførsler, som han har foretaget gennem G2-virksomhed, i alt 36.602,45 kr., jf. oversigten i bilag 1, s. 7-9. Midt- og Vestsjællands Politi oplyste på A’s foranledning den 30. november 2022, at Københavns Politi ville rekvirere sagen fra Midt- og Vestsjællands Politi, "når en eventuel efterforskning mod G1-virksomhed indledes" , jf. bilag 6. Hverken anmeldelsen til politiet (bilag 5) eller politiets meddelelse af 30. november 2022 (bilag 6) godtgør, at der rent faktisk er sket identitetstyveri, endsige at det ikke er A, der har foretaget pengeoverførslerne til udlandet via G1-virksomhed. Heller ikke mail fra UA ved Københavns Politi af 6. oktober 2023 (bilag A), om at politiet har en igangværende efterforskning vedrørende selskabet G1-virksomhed, eller artiklen fra G5-virksomhed fremlagt af A ved meddelelse af 23. maj 2024, hvoraf det fremgår, at 12 mænd er an holdt i en større hvidvaskssag, herunder at politiet igen denne dato skulle have oplyst A’s advokat om, at G1-virksomhed er en del af hvidvaskkomplekset, understøtter dette. Det er hverken dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem efterforskningen af G1-virksomhed, artiklen fra G5-virksomhed eller den foreliggende sag. Det forhold, at G1-virksomhed er omfattet af en politimæssig efterforskning, godtgør ikke, eller er udtryk for, at A er udsat for identitetstyveri. Der er desuden ingen raison i, at der skulle være sket identitetstyveri, når A anerkender at have foretaget pengeoverførsler hos G1-virksomhed, og anerkender oversigten over overførsler via G2-virksomhed. Dette indebærer nødvendigvis, at han har overført penge hos begge selskaber, idet der ikke er overensstemmelse mellem de to oversigter, jf. ovenfor og bilag 1, s. 13-16 og 22-23. Det understøtter samtidigt rigtigheden i, at han rent faktisk har foretaget overførslerne. Heller ikke det af A under den administrative behandling af sagen anførte om, at han var på arbejde (nogle af) de dage, der er foretaget pengeoverførsler til udlandet, og at han derfor ikke har kunne stå bag de pågældende overførsler (bilag 1, s. 17), understøtter påstanden om identitetstyveri. G1-virksomheds åbningstider er fra 10-19 i hverdagene, og det er oplyst, at A i 2019 arbejdede i Y2-by, hvorfra der var op til én times transport med enten tog eller bil fra Y2-by St. til G1-virksomhed. Skattestyrelsen har sammenholdt A’s arbejdstider med de konkrete overførsler, jf. bilag 1, s. 3-5 og s. 27, og A’s arbejdstider var således ikke til hinder for, at han kunne foretage de pågældende overførsler. Således har A efter det oplyste senest været på arbejde til kl. 19:25, men til gengæld denne dag først mødt kl. 11:49. De dage, hvor A mødte tidligere end kl. 11, var han på arbejde til senest kl. 17:45 (bilag 1, s. 3-5). Der er derfor intet der godtgør, at de beløb, der er overført til udlandet via G1-virksomhed ved fremvisning af A’s pas og sygesikringsbevis, er foretaget af andre end ham selv, ligesom det ikke er dokumenteret, at pengene der er anvendt stammer fra skattefri eller allerede beskattede midler. A er derfor skattepligtig af de omhandlede overførsler, jf. statsskattelovens § 4. 3.2 Indsætningerne på A’s bankkonto i 2019 A har i indkomståret 2019 modtaget 26.400 kr. (bilag 1, s. 17-18) på sin bankkonto, der ikke er selvangivet, og som ikke kan afstemmes med indkomstforholdene i øvrigt. Derfor påhviler det A efter praksis at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler, jf. fx UfR 2011.1599 H, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR . A har ikke godtgjort, at indsætningerne er hans skatteansættelse uvedkommende. A har anført (bilag 1, s. 23, og stævningen s. 4-5), at indsætningerne stammer fra lån og gaver, og at "beløbene kunne stamme fra bilag 7", som er Skattestyrelsens oversigt over kontanthævninger på A’s konto, gengivet i bilag 1, s. 8-9. A anfører således, at indsætningerne på hans konto " kunne" stamme fra kontanthævninger, der af ham er genindsat på hans konto (stævningen s. 4, pkt. 2.31). En sådan sammenhæng er ikke dokumenteret, jf. straks nedenfor. Indsætningerne (bilag 1, s. 17-18) består af 21 MobilePay-overførsler, og fem overførsler, hvoraf kontoteksten på de to er "Overførsel", mens kontoteksten på de sidste tre er navne. Såfremt A’s kontanthævninger - som anført af ham - skulle være genindsat på hans konto af ham selv, måtte de nødvendigvis være genindsat ved hjælp af banken, og ikke som overførsler fra tredjemands konti. Det er ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at indsætninger fra tredjemand har relation til A’s kontanthævninger. Skattestyrelsen har desuden vurderet, at A har anvendt hele kontanthævningen på 4.000 kr. den 1. februar 2019 til de pengeoverførsler, som han har foretaget den 1. februar 2019, jf. bilag 1, s. 10. Beløbet kan selvsagt ikke være anvendt til begge dele, jf. også bilag 1, s. 27, afsnit 6. For så vidt angår det anførte om, at indsætningerne skulle stamme fra lån og gaver, har A end ikke forsøgt at fremlægge dokumentation - endsige objektiv dokumentation - i form af lånedokumenter og underbilag fra banken mv., hvorfor det ikke er muligt at følge pengestrømmen, og allerede af den grund har han ikke løftet sin bevisbyrde. A har således ikke godtgjort, at indsætningerne er hans skatteansættelse uvedkommende, hvorfor indsætningerne udgør skattepligtig indkomst for ham, jf. statsskatteloven § 4.…" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter den skete bevisførelse, herunder navnlig, at der iblandt de 62 omstridte overførsler via G1-virksomhed er overført betaling til 32 personer, som genfindes på listen fra G2-virksomhed, som sagsøger erkender, og da sagsøger ikke har dokumenteret, at indsætningerne på hans konto er gaver eller tilbagebetalinger af lån, finder retten, at sagsøger ikke har godtgjort, at pengeoverførslerne ikke skulle være foretaget af sagsøger eller at overførslerne og indsætningerne stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler. A er således skattepligtig af de beløb, der er anvendt til at foretage overførsler til udlandet med i alt 125.527,17 kr., samt indsætninger på hans bankkonto med i alt 26.400 kr. i indkomståret 2019, jf. statsskattelovens § 4. Den omstændighed, at sagsøger har politianmeldt G1-virksomhed, og at Københavns Politi efterforsker sagen, kan ikke føre til en anden vurdering. Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet. Omkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til 25.000 kr. til dækning af udgift til advokat. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet Departementet frifindes. A skal til Skatteministeriet Departementet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 25.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a.