Arbejdsudleje – malerarbejde på skibsværft – EU-ret – hæftelse – opgørelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag

Sag BS.6559/2023-HJO Parter H1 (v/ advokat Thomas Rønfeldt) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Simon Lindkær Andersen) Denne afgørelse er truffet af dommer Jeanette Thørholm Andersen. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, men de afgivne forklaringer er gengivet. Indledning samt parternes påstande og hovedanbringender Den 7. november 2022 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at der havde været tale om arbejdsudleje, når sagsøgeren, H1 (herefter kaldet H1), havde anvendt arbejdskraft stillet til rådighed af de Y1-land virksomheder GI-virksomhed og G2-virksomhed (herefter samlet kaldet G2-virksomhed). Skattestyrelsen fandt derfor, at der havde været pligt til indeholdelse af arbejdsudlejeskat med 30% og arbejdsmarkedsbidrag med 8% ved betaling af vederlag for arbejdskraft. Skattestyrelsen fandt også, at H1 havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsudlejeskat mv. i forbindelse med betaling af vederlag til G2-virksomhed i perioden fra 1. januar 2019 til 30. juni 2021, og Skattestyrelsen ville gøre H1 ansvarlig for betaling af manglende indeholdt arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag opgjort til henholdsvis 4.563.673 kr. og 1.322.803 kr. H1 mener, at der ikke var tale om arbejdsudleje, men underentreprise, og har herefter den 7. februar 2023 anlagt denne sag, hvorunder H1 har nedlagt endelig påstand om principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet Departementet (herefter kaldet SKAT), tilpligtes at anerkende, at ansatte og ejere i virksomhederne GI -virksomhed og G2-virksomhed ikke anses for arbejdsudlejet til H1, hvorfor H1's indeholdelsespligt for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 nedsættes med i alt 4.563.673 kr. vedrørende arbejdsudlejeskat og i alt 1.322.803 kr. vedrørende AM-bidrag. H1 har subsidiært nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at H1 ikke hæfter for manglende indeholdelse af 4.563.673 kr. vedrørende arbejdsudlejeskat og i alt 1.322.803 kr. vedrørende AM-bidrag for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021. H1 har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. H1 har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at de to Y1-land virksomheder er selvstændig virkende tredjemand, og at H1 derfor ikke er pligtigt at indberette, indeholde og hæfte for A-skat og AM-bidrag. H1 har endvidere gjort gældende, at de Y1-land virksomheder har fast driftssted i Danmark, og at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, derfor ikke finder anvendelse. H1 har endvidere gjort gældende, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, er i strid med EU-retten for så vidt angår etableringsretten og tjenesteydelsernes frie bevægelighed. H1 har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at H1 ikke hæfter for arbejdsudlejeskat og AM-bidrag, selvom retten måtte nå frem til, at de to Y1-land virksomheder ikke er selvstændige virksomheder, og at de ansatte kan anses som arbejdsudlejet til H1, idet H1 ikke har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69. H1 har til støtte for sin mere subsidiære påstand gjort gældende, at der skal ske hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen til fastsættelse af en retvisende opgørelse over lønudgifterne. Den nuværende beregning er foretaget på grundlag af fakturaer og betalinger, og det er ikke underbygget, at alle disse betalinger er løn. SKAT har nedlagt påstand om frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at H1 's anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 fra G2virksomhed udgør arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og at H1 derfor er indeholdelsespligtigt af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og § 48 b, samt arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1, 2, stk. 1, nr. 3, og 7, ligesom H1 hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Enkelte oplysninger i sagen H1 er i Erhvervsstyrelsen registreret med formålet at drive skibsværft samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Der er fremlagt materiale fra H1's hjemmeside med beskrivelse af blandt andet: "... Today our total number of employees is approx. 350, made up by ship carpenters, joiners, fitters, shipbuilders, welders, painters, electricians and unskilled labourers. ... HI is situated at the western part of Y2-by and covers a large area (please see situation plan no 1). Our shipyard has all the facilities required to successfully perform all kinds of shipbuilding and repairs of vessels, up to approx. 135 m in length, as well as an indoor painting shed for surface treatment of vessels up to approx. 42 m in length. ... In 1995 HI bought the painting shed which is situated by the seaward approach to Y2-by Harbour. In this large, closed shed, our shipyard offers environmentally sound repair, sand blasting and painting operations on vessels up to 42 m in length and 14 m in breadth. This is the only shed in Denmark that meets the strictest environmental requirements with respect to sand blasting and painting. ... HI can perform any kind of surface treatment of vessels in our heated painting shed. Our employees have long experience within this field, and so maximum protection against wear, tear and corrosion is guaranteed. ... Under beskrivelsen af H1’s organisation er anført 2 medarbejdere som "Foreman, Painting Departmen€', herunder NP. Der er sket fremlæggelse af kontraktmaterialet mellem HI og G2-virksomhed, herunder en kontrakt af 1. juni 2021, hvori G2-virksomheds ydelse er beskrevet som undertakes to make material protection — paint work order no (red.fjemet.nummer) according to following paint specification Wash down bottom paint of wheelhouse parts." Der er fremlagt eksempler på fakturaer fra G2-virksomhed til HI. Nogle fremtræder som baseret på timeforbrug, andre ikke. Der er fremlagt eksempler på maling-tegninger og tekniske specifikationer. Der er fremlagt eksempler på jobopslag fra HI med angivelse af, at der er malere ansat. Der er fremlagt erklæringer af 11. november 2023 fra G1-virksomhed og G2-virksomhed om blandt andet, at G2-virksomhed efter Y1-land lov ikke må give oplysning til HI om de Y1-land medarbejderes løn og andre forhold. Forklaringer Der er afgivet forklaring af direktør NK som partsrepræsentant for H1 og af vidnerne KM, KT, NP og NM. NK har forklaret, at han har 50 års erfaring med at drive værft og har været medejer af H1 siden (red.fjernet.år). H1 består af flere forskellige firmaer. Der er H1 i Y2-by, der har 600 ansatte. Så er der et firma i Y1-land, som laver stål, et firma som laver strøm og installation af el og en mindre virksomhed i Y3-land. 60-70 procent af H1 's aktivitet er bygning af nye skibe. De bygger ca. 6 om året af forskellig størrelse. Stålet laves i Y1-land og slæbes derefter til Y2-by. Skroget er malet i Y1-land, men denne maling tager skade under færdiggørelsesprocessen, og derfor skal skibet males igen inden aflevering. Der er tale om færdiggørelsesmaling med karakter af en reparation af den foreløbige maling, som blev lavet i Y1-land. Skibet skal sandblæses og have påført 3-4 lag maling. H1 har gennem 25 år haft underentreprenører til at udføre færdiggørelsesmalerarbejdet. Underentreprenørerne har arbejdet på entreprisekontrakter. Det har hovedsageligt været YI land firmaer. H1's egne 30 arbejdsfolk er beskæftiget med andet arbejde. Den afsluttende malerproces skal gerne foregå på 8 uger, og ofte er der 60 malere i gang på et skib ad gangen. H1 lærte G2-virksomhed at kende i 2019, men H1 har også brugt andre firmaer som underentreprenører til malerarbejde. H1 samarbejdede tidligere med et andet Y1-land firma, men efter et generationsskifte nedprioriterede dette firma malerdelen. Samtidig spurgte G2virksomhed, om de måtte give en pris på arbejdet i Danmark. G2-virksomhed består af 2 Y1-land virksomheder. H1 har bygget 125 skibe siden (red.fjemet.år1), og det har i alle tilfælde været med en entreprisekontrakt på malersiden. Samarbejdet med G2-virksomhed er foregået sådan, at G2-virksomhed har set på det arbejde, der har skullet udføres, og derefter givet en fast pris på det efter kalkulation. Der er blevet forhandlet om prisen, for H1 har også ud fra tidligere projekter et erfaringsgrundlag for den rette pris ud fra skibets størrelse, og hvor ødelagt den foreløbige maling er blevet. På hvert projekt er malingspecifikationen blevet overgivet til G2-virksomhed. Han ved ikke, om det er sket på mail eller på anden vis, idet det er H1's medarbejdere, der har stået for det. G2-virksomhed har ikke fået alle opgaver. Nogle gange har de kun kunnet stille med 40 medarbejdere, og så er der blevet kaldt andre firmaer ind. Ud af H1's egne ca. 35 arbejdsfolk er det kun 3-4 personer, der ikke laver andet end at male. De maler "bagved", det vil sige bag skabe rør mv., mens monteringsarbejdet udføres. De øvrige arbejdsfolk er beddingsfolk, kranførere mv. Når de store monteringsarbejdere er færdige, går den egentlige maling i gang via G2virksomhed. Han mener, at det er åbenbart, at H1's egne folk ikke kan male et skib, for 5 malere kan måske levere 8.000 timer på et år, mens der let kan medgå 20.000 timer til et enkelt projekt. Der er ofte behov for 50 malere, og det er det, G2-virksomhed kommer med. Et skib kan være for stort til et firma. Så opdeles malerarbejdet eksempelvis i indenbords og udenbords, og der sættes to entreprenører på opgaven. Tegningen i den samlede fil side 300 er et eksempel på den beskrivelse, de Y1-land virksomheder har fået sammen med malerspecifikationen. Entreprisekontrakten, tegningen og specifikationen er hoveddokumenterne ved produktionen. På side 152 ses et eksempel på en kontrakt og på side 315 et eksempel på en specifikation. På side 303 ses et eksempel på et test-dokument. Det foregår sådan, at man godkender underområder. Godkendelsen består således af flere syn, for eksempel af en tank den ene dag og af en anden tank en anden dag. Først godkendes rengøringen, så godkendes mal ingen. Det er formanden, der godkender. G3-virksomhed godkender også. G3-virksomhed udarbejder til sidst et certifikat på malingen, og som grundlag herfor foretager G3-virksomhed stikprøvekontrol af de vigtige områder, eksempelvis bunden. G2-virksomhed kommer typisk med 3040 malere, som taler Y1-land. H1 har fra starten af sagt, at der skal være en Y1-land formand, som kan instruere dem. Den Y1-land formand får informationer fra H1's formand, som melder et rum klart i den forstand, at han giver besked til G2-virksomhed, at de kan gå i gang der nu. H1's formand har ikke adgang til eksempelvis at sige, at 10 af G2-virksomheds folk skal køre truck i stedet for at male. Hvis det regner, og de ikke kan male, kommer de dagen efter i stedet. H1 betaler ikke sygedagpenge til dem, og det Y1-land firma står selv for forsikring af medarbejderne. De Y1-land folk kommer ikke til H1 og beder om mere i løn eller om tilladelse, hvis de ønsker at tage hjem. I forhold til fejl og mangler har det været sådan, at hvis de Y1-land malere har lavet en fejl, eksempelvis blandet malingen forkert, står de selv for udbedringen uden beregning. Hvis H1 's håndværkere har ødelagt noget, som giver ekstra arbejde for de Y1-land malere, bliver det ekstraarbejde, som skal honoreres ekstra. Hvis skibet kommer på søen og ruster hurtigt, og kunden kommer tilbage med reklamation, vil der blive ringet til leverandøren af malingen. Hvis det viser sig, at det er G2-virksomheds fejl, vil G2-virksomhed rette arbejdet uden beregning. Det er erfarne malere, og det er ikke ofte, at der har været behov for reparationer, men vejret kan selvfølgelig gøre noget. Der var ikke tale om, at H1 lejede G2-virksomheds folk. Kontrakten på side 152 angår et meget lille stykke arbejde, og det er formentlig anvist fysisk uden yderligere skriftlig specifikation. Kontrakten på side 256-257 angår en stor opgave. Der er tale om et delarbejde af en større sag. De Y1-land malere er gået til kvalitetsmanden og spurgt, hvordan de skulle male. I forhold til kontrakten på side 301 er han enig i, at specifikationsdokumenterne ikke er nævnt i kontrakten. Han er gået ud fra, at specifikationen fra kontraktgrundlaget med kunden er givet til G2-virksomhed. Når der har været fejl, har H1 og G2-virksomhed kigget på det sammen og er blevet enige om, hvis fejl det er. Det har selvfølgelig kunnet give anledning til drøftelse, men de er altid blevet enige. Hvis det har nødvendiggjort arbejde, som G2-virksomhed skulle have betaling for, er der blevet lavet en kontrakt om det. Det er de små beløb, der indgår i sagen. Kunden skal også godkende det færdige resultat. Der er garantisyn inden for 1 år efter afleveringen. Som han husker det, har der ikke været klager om rustskader på G2virksomheds arbejde. Han mener, at der aldrig har været reklamation over for G2-virksomhed på grund af henvendelse fra en kunde. I forhold til organisationsbeskrivelsen på side 489 bestod de to formænds arbejde i forhold til G2-virksomhed i kontrol og præsentation for kunden af, at G2-virksomhed nu havde meldt færdig. Han har ikke haft nogen betænkelighed ved at indgå kontrakt med begge selskaber på samme tid. Det har aldrig givet problemer, at de to firmaer fik opgaven sammen. Det var to brødre, der arbejdede sammen, og H1 blandede sig ikke i, om det var ene eller andet af firmaerne, som udførte arbejdet på det enkelte skib. Det stod brødrene selv for at afklare. H1 har ikke selv udført det afsluttende malerarbejde. Alle større H1 har malere, der ikke taler dansk. Han mener, at de to formænd hver især er formand for 35-40 folk, herunder truckførere og stilladsfolk. Det må være en forkert beskrivelse, når der står, at de er formand for "Painting Department". De kontroller kun malerarbejdet, og så har de ansvar for de 4-5 malere, der indgår i gruppen af arbejdsfolk på 35-40 personer. Da G2-virksomhed begyndte at udføre entreprise for H1, kom de med færre folk Nu er det 3540 personer. KM har forklaret, at hans navn indgår i hans virksomhed, mens hans brors navn indgår i dennes virksomhed. Begge virksomheder er nævnt i kontrakten på side 152. Han og hans bror har begge underskrevet kontrakten, som det ses på side 153. Han har underskrevet erklæringen på side 419-420, og han kan stå inde for oplysningerne heri. Det er rigtigt, at hans virksomhed ikke må oplyse om medarbejdernes løn til H1. Han har ikke bedt medarbejderne om tilladelse hertil. Han har drevet virksomhed siden (red.fjernet.år2), malervirksomhed siden (red.fjernet.år1). Hans virksomhed har udført arbejde for H1 siden august 2019 tillige med hans brors virksomhed. Arbejdet består i, at de sandblæser, maler og metalliserer. Virksomhederne har en række ansatte, der udfører arbejdet. Han og hans bror bestemmer, hvem der skal ansættes i deres virksomhed, og hvem der skal til Danmark. Hvis en ansat, der er i Danmark, gerne vil hjem til Y1-land, spørger han arbejdslederen KT, hvis vidnet eller hans bror ikke er til stede. KT var først ansat i vidnets virksomhed, senere i hans brors. Hvis en medarbejder er utilfreds med lønnen, går han til sin leder, som så går til vidnet og hans bror. Det var KT, der bestemte, hvad folkene skulle lave på H1 i Danmark. Det var altid ham, der instruerede dem. Hvis der var noget fra H1's side, kontaktede de KT. Virksomhederne har ikke haft andre kunder i Danmark end H1. De har flere kunder i Y1-land, nok 2-3 andre kunder i 2019-2021. De udførte samme type arbejde for kunderne i Y1-land, det vil sige sandblæsning og maling. Samarbejdet begyndte med, at han i Y1-land blev spurgt, om de kunne påtage sig en opgave for H1. De kiggede på skibet sammen med KT for at vurdere, hvor ødelagt grundmalingen var. Derefter satte han sin bror til at forhandle prisen. Tegningerne, som den der ses på side 300, lå fremme, når de forhandlede og også under arbejdets udførelse, så de kunne se, hvad de skulle lave. Han husker ikke, om han så specifikationerne, som den der ses på side 315, men han mener, at de fik dem for hvert projekt. Hvis de lavede fejl, for eksempel hvis der kom snavs og støv på et skib, der lå ved siden af det skib, de arbejdede på, skulle de selv udbedre skaden for egen regning. Han og hans bror havde 25-27 ansatte i hvert firma. De har ikke haft underleverandører. Det var 5-6 personer fra hvert firma, der blev sendt til Danmark. Virksomhederne betalte løn til dem i Y1-land og betalte skat i Y1-land. De havde folkene forsikret i Y1-land. Det var vidnet og hans bror, der kunne afskedige folk. De har haft kontrol fra skattemyndigheder i Y1-land efter ønske fra Danmark. Myndighederne bad dem aflevere alle papirer til sagen, dokumentation, fakturaer mv. De afleverede ikke lønpapirer til myndighederne. De fik at vide, at der blev sendt besked til de danske skattemyndigheder om, at der ikke var fundet noget forkert. Det foregik vist i 2023. Han husker ikke, hvad dokumentet på side 366 angår. Han kan se, at det vedrører hans virksomhed. Han har ikke haft kontor i Danmark. Der skete ikke noget nyt i januar 2022. Hvis der skete skade på det malerarbejde, deres virksomheder havde udført på grund af de ansatte på H1, kontrollerede KT det og sagde, hvor meget de skulle have for reparationsarbejdet, og det skulle H1 så betale. Det blev de ikke uenige om. Hvis ejeren af skibet efter aflevering ønskede flere ting lavet, aftalte de, hvad det skulle koste. De skelnede ikke mellem, om arbejdet var udført af folk fra vidnets virksomhed eller folk fra hans brors virksomhed. Hvis der var en fejl, blev det bare repareret. Det var forskelligt, om det var vidnets virksomhed eller hans brors virksomhed, der sendte fakturaen. De regulerede det indbyrdes i forhold til hinanden efter, hvor mange folk de havde af sted. De afregnede indbyrdes time for time. Den, der havde leveret flest timer, sendte den største faktura. Vidnet og hans bror har aldrig haft tvist om noget indbyrdes. De har arbejdet sammen siden 1995. KT fik tegninger som den, der ses på side 300, ved arbejdets start. Specifikationerne som den, der ses på side 315, var tilgængelige i et plastik chateque. Når der blev forhandlet priser, deltog KT og en leder fra H1. Han husker ikke, at det er sket, at en opgave tog meget længere tid end forudsat ved aftalen. Nu har virksomhederne hver især 40 mand i Danmark, i 2019-2021 8-12 personer. De havde en termin inden for hvilken, de skulle nå arbejdet. Hvis de ikke kunne det, sendte de flere folk til Danmark. Det var ikke noget, de blev bedt om. Det gjorde de selv for at kunne nå at opfylde kontrakten. KT har forklaret, at han er ansat i G2-virksomhed som arbejdende leder i begge virksomheder. Han har snart været ansat i 7 år. Han har set tegninger som den på side 300 og specifikationer som den på side 315 før. Det var sådanne specifikationer, de arbejdede ud fra. Han havde indsigt i dem, så han var klar over, hvordan arbejdet skulle udføres, og han vejledte de ansatte malere om at udføre deres arbejde i overensstemmelse hermed. Han så dette materiale fra starten af en opgave. Hvert skib havde sin egen specifikation. Hvis en maler var i tvivl om, hvordan hans opgave skulle udføres, spurgte maleren vidnet som den bestemmende person. Det var ham, der bestemte, hvor og hvordan G2-virksomheds folk skulle udføre arbejdet. Hvis en ansat blev ked af at være i Danmark, gik han til vidnet, som så efter en konsultation med brødrene, som ejede de Y1-land virksomheder, bestemte, om den pågældende kunne tage hjem. Hvis virksomhederne ikke kunne nå arbejdet med det antal mænd, der blev der sendt flere folk fra Y1-land til Danmark. Det var brødrene, der betalte vidnets løn. Hvis en ansat var syg, ringede han til vidnet. H1 kunne ikke bestemme eksempelvis, at 4 af vidnets mænd skulle køre truck en dag. De folk, han var chef for, var alle ansat hos brødrene. I kontrakterne angav "Time Schedule" som regel den periode, inden for hvilken de skulle være færdige med arbejdet, som det eksempelvis ses på side 302. Der kunne ske ting, som gjorde, at perioden blev forlænget. Ham bekendt er der aldrig betalt bod for forsinkelse. Der er aldrig sket forsinkelse på grund af malernes forhold, men det er nogle gange sket på grund af H1's forhold. Det er også flere gange sket, at der er aftalt ekstra arbejde mod ekstra betaling. Vidnet havde ikke med prisfastsættelsen at gøre. Han så på skibet og vurderede, hvor lang tid de Y1-land virksomheder skulle bruge på arbejdet. Han gav besked herom til brødrene, og så var det dem, der forhandlede med H1. Han har talt med SKAT på H1. Han mener, at det er sket flere gange. Der har været kontrol, men der har aldrig været nogen bemærkninger. Han ved ikke, om kontrollen kom fra SKAT. Det er ikke rigtigt, at han sagde til SKAT, at de Y1-land virksomheder fik betaling pr. time, som det fremgår af side 348. Han mente, at medarbejderne fik betaling pr. time. Samtalen med SKAT foregik på engelsk. Han taler og forstår engelsk godt. NP har forklaret, at han er ansat på H1. 1 2019-2021 havde han med kvalitetskontrol og arbejdsfolkene at gøre. I dag varetager han underentreprenører i forhold til maling. Han har også med arbejdsfolkene at gøre og de få malere, 5-6 stk., som H1 selv har ansat. Der er stor forskel på det arbejde, som H1's få malere udfører, og det malerarbejde, som underentreprenørerne udfører, og sådan har det altid været. Underentreprenørerne står for den afsluttende maling af skibet, som foregår til allersidst i byggeprocessen, men undervejs i byggeprocesessen er der nogle steder, man er nødt til at male, fordi man ikke komme til der længere henne i montagen. Det kan eksempelvis være, hvis der skal sættes et el-skab op ad en væg eller foretages en omfattende rørføring. Så er man nødt til at male væggen forinden. Dette malerarbejde står H1's egne malere for, og det bliver udført op til et halvt år før, underentreprenøren kommer til. Han udfører kvalitetskontrol på underentreprenørens arbejde for at sikre, at H1 får det for pengene, som det skal. Leverandøren af maling, G3-virksomhed, udfører også kvalitetskontrol af hensyn til den garanti, de giver. Kvalitetskontrollen angår eksempelvis rengøring som klargøring for malerarbejdet, og at malingen udføres med alle lag. Han og G3-virksomhed kontrollerer både sammen og uafhængigt af hinanden. Han kan ikke bestemme, hvad G2-virksomheds folk skal lave. Han kan ikke foreskrive, at de en dag skal køre truck i stedet for at male. Han bestemmer ikke, hvordan deres arbejde skal udføres, herunder hvor mange de skal være på en opgave, men han fører kontrol med deres arbejde. Han har ingen instruktionsbeføjelse over for dem. Han sikrer, at H1's egne folk er færdige med deres arbejde, inden underentreprenøren går i gang. Underentreprenørens opgave er så at slibe og gøre rent. Han tjekker, at dette arbejde er udført godt nok. Han sikrer sig, at underentreprenøren har materialer. H1 leverer højtryksrensere til dem. Så skal underentreprenøren dække af inden maling, og der kan han godt finde på at påtale det, hvis det ikke er gjort ordentligt, men det er ikke hans ansvar. Når det i Skats forslag af 31. maj 2022 er refereret, at han skulle have sagt, at H1 overtager garantiforpligtelsen over for kunden, når han har godkendt arbejdet, skal det ikke forstås sådan, at underentreprenøren ikke har noget ansvar mere. De bærer stadig ansvaret for eget arbejde over for H1. Han ved ikke, hvad der menes med, at fejl og mangler udbedres af H1's egne ansatte. Hvis underentreprenøren laver fejl, udbedrer de det selv. Det er rigtigt, at der var 30 ansatte, der kunne udføre malerarbejde, men det var i den forstand, at arbejdsfolkene godt kunne svinge en pensel. De var imidlertid ikke malere og kunne ikke arbejde med sprøjtepistol. Det er ham, der ses med foto og beskrivelse i den samlede fil side 488-489. Han ved ikke, hvorfor det er angivet, at der var en "Painting Department". H1 havde ikke en egentlig malerafdeling. Nu indgår det i hans stilling at stå for driften af det malerarbejde, der foretages af H1's egne folk, indkøb af maling og grej og de danske arbejdere. Dengang var han også formand for stilladsfolkene og de folk, der arbejdede med truck og kran. Senere blev arbejdet mere opdelt, efterhånden som H1 voksede. Arbejdsfolkene kan godt have opgaver vedrørende malerarbejdet, f.eks. angående grej, som skal leveres til underentreprenøren. De står for at finde tingene frem og reparere dem om nødvendigt. Det kan være affugtere, varmekanoner og metalliseringsapparater. I forhold til beskrivelsen af opgavefordelingen i den samlede fil side 301 var det sådan, at H1 skulle levere en del af udstyret, navnlig de større ting. Personlige værnemidler og sprøjtepistoler leverede de Y1-land firmaer selv til deres medarbejdere. I forbindelse med kvalitetskontrollen stod han sammen med det Y1-land firmas formand og påpegede det, hvis kvaliteten af arbejdet ikke var i orden. Nogle gange skrev han et lille notat til sig selv om det. Nogle gange fremkom der et skriftligt materiale om reklamationen, men 9 ud af 10 gange var han der selv resten af dagen og gik blot tilbage og tjekkede, at det var blevet ordnet. Hovedreglen var, at det arbejde, de Y1-land firmaer udførte, var i orden. Det er rigtigt, at det nogle gange har været nødvendigt at honorere de Y1-land firmer ekstra på grund af H1's forhold. Det kunne godt give anledning til diskussion, om det ekstra arbejde skyldtes G2-virksomheds forhold eller H1's forhold og dermed, om det skulle udføres som en del af den oprindeligt aftalte ydelse, eller der skulle betales ekstra. Der blev imidlertid altid fundet en løsning. Der var tale om faglighed. Det skete ikke ofte, at der var grund til reklamation over arbejdet. Som regel blev det grebet i forbindelse med de løbende syn. I begyndelsen af samarbejdet var der sprøjteopgaver, der ikke var udført tilfredsstillende, og hvor han sagde, at det arbejde ville H1 ikke betale for, og så blev det udbedret uden beregning. Lige nu har H1 3 underentreprenører, der står for malerarbejdet. Han var ikke tidligere klar over, at G2-virksomhed bestod af 2 virksomheden. Der var ingen afgrænsning mellem dem i det daglige. Han tror, at det var noget administrativt i Y1-land, der gjorde, at der var en opdeling i 2 virksomheden. Han behandlede dem som en samlet virksomhed. I dag har H1 ansat 7 malere, men de indgår også som arbejdsfolk. Kun 3-4 af dem kan sprøjtemale og er egentlige malere. De udfører fortsat kun forberedende malerarbejde under montagen. De egentlige malere udfører hovedsageligt malerarbejde, men laver også andet arbejde. De udfører ikke noget af det arbejde, der indgår i underentreprisen med G2virksomhed. NM har forklaret, at han er produktionsdirektør på H1, som både har en reparationsafdeling og en nybygningsafdeling. H1 beskæftiger ca. 600 mand i Y2-by og ca. 600 mand på H1 i Y1-land. Der er tale om en stor arbejdskraft og en stor volumen for køb og lager, og der er behov for overordnet koordination mellem driften i de forskellige afdelinger. Det forestår han med hjælp fra afdelingschefer, arbejdsledere, inspektører, kontrollører, indkøbere, lagerchefer mv. Der er tale om en flad organisation, og han deltager en del i opfølgningen på fremdriften. Han har indblik i de økonomiske forhold, timeregnskaber, omkostninger og indkøb og indgår i forhandlingerne med leverandører og underleverandører. Herunder har han deltaget i forhandlingerne med G2-virksomhed om kontrakter. H1 har 2-3 mulige maler-underleverandører. Ved nybygning følger det allerede af kontrakten med kunden, hvordan skibet skal males. Det varer ca. 2 år at bygge et skib. I løbet af det første halve år fastlægges de forskellige specifikationer, herunder angående malingen. På side 300 ses en specifikation af, hvordan der skal males i hvert enkelt område. Det er et nøgledokument angående malerprocessen. Det følges op med tekniske specifikationer fra leverandøren af maling-produktet. På side 315 ses en sådan teknisk specifikation. Malingen kommer overvejende fra G3virksomhed. Ved levering af et produkt til overfladebehandling til maritimt brug giver producenten garanti, hvis produktet bruges på korrekt vis, og der foreligger derfor en specifikation af, hvad producenten foreskriver angående temperatur, lagtykkelse, hærdningstid mv. for, at producenten indestår for, at rustbeskyttelsen er som lovet. Tegningen og specifikationen er to væsentlige dokumenter i forbindelse med H1's indgåelse af aftale med underleverandør. H1's bærende salgsargument er, at hvert enkelt skib bygges som unikt. Første del af byggefasen foregår på H1 i Y1-land, og hertil går det første år. Skibet bliver malet her første gang. Den efterfølgende maling i Y2-by er en slags reparationsopgave, og man er nødt til at gå ombord for at vurdere omfanget af opgaven. Det sker sammen med de virksomheder, der er udvalgt til at give bud på opgaven. H1 har selv erfaring ud fra historik og en stor database over tidligere byggeopgaver og vurderer, hvad malerarbejdet må koste. Underleverandøren kommer også med en erfaring, og så sker der en forhandling om prisen. Aftalen bliver udmøntet i en kontrakt med en fast pris og beskrivelse af den periode, hvor arbejdet skal udføres. Tegningen og specifikationen indgår som de to bærende dokumenter, arbejdet skal leve op til kvalitetsmæssigt. Malerfasen ligger, når skibet er ved at være færdigt. Den samlede byggetid er ca. 2 år, og malerfasen ligger nok 1 år og 10 måneder henne i perioden. Først på det tidspunkt kan man vurdere omfanget af reparationsopgaven angående maling efter montagen, og først på det tidspunkt kommer underleverandøren og giver tilbud. H1 har også brugt virksomheden G4-virksomhed som underleverandør, nogenlunde lige så meget som G2-virksomhed. På nuværende tidspunkt er H1 ved at starte en tredje virksomhed op som underleverandør. G4-virksomhed og G2-virksomhed har også givet tilbud på samme opgave, og opgaven er så gået til den af virksomhederne, der har været mest konkurrencedygtig. I valget af underentreprenør indgår også, om virksomheden kan stille med det nødvendige antal folk. H1 har aldrig haft en malerafdeling, men alene en afdeling for arbejdsfolkene, der kører truck, kran, bygger stillads, gør rent, rydder op og i øvrigt udfører forefaldende arbejde. Herunder er der 5 ansatte, der udfører malerarbejde i byggefasen under kabler, eltavler, rør mv., hvor man ikke kan komme til at male, når montagen er afsluttet. Der er så 5 gutter, der forestår at male på små afgrænsede områder, og det er H1's eneste kapacitet angående maling. Der er en formand for rør, smede, tømrer og interne fagfolk. Det er valgt at kalde kontrolløren angående maling for arbejdsleder for malere, fordi det er en stor opgave at styre kvalitetskontrol, men det er på ingen måde udtryk for, at H1 kan male et skib med egne folk. Når en underleverandør udfører en opgave med at male et skib til afslutning, er der 40-50 mand i gang, og de mestrer alle at sprøjtemale, metallisere mv. Det er en helt anden opgave end lidt pletmaling bag en eltavle. Det er en vigtig koordineringsopgave, hvor malerne kan arbejde i forhold til, hvor H1's egne folk arbejder med montage til slut, og det forestår malerformanden. Han koordinerer, hvor malerne kan komme til, men det er underleverandøren, der afgør, hvor mange folk der skal på opgaven, hvem der skal hjem til rotation mv. I forhold til dokumenterne side 257 og 424 og angivelsen af "Extra works" sker det ofte, at kunden sent i forløbet beder om ændringer, eller at der opdages fejl, hvor der skal rettes på noget, som allerede er færdigmalet. Hvis der derved sker ødelæggelse af det arbejde, underleverandøren allerede har udført, skal det ikke komme underleverandøren til last. Underleverandøren har mulighed for at kræve ekstra betaling for det. Så diskuteres forholdet, og der indgås en aftale. H1 er altid fleksibel over for kundens ønsker om forandringer som et salgsparameter. Der er en slutinspektion, når et rum er færdigt. Der er 4 deltagere, en ledelsesrepræsentant for underleverandøren, her KT, en inspektør fra G3-virksomhed, en repræsentant for H1, NP, og slutkunden af kosmetiske grunde. Det gælder alle rum, og her fanges de fleste problemer. Det sker dog, at kunden ved 1 års besigtigelsen påtaler et forhold, for eksempel maling der er løbet, og så indgår man en aftale. Det er rigtigt, at antallet af G2-virksomheds folk steg fra 2019 og fremad. H1 kunne ikke bestemme over G2-virksomheds folk og bestemme, at de eksempelvis skulle køre truck. H1 kunne alene påvirke rækkefølgen på arbejdet, ikke hvad de enkelte folk skulle lave. H1 havde intet med sygeløn, hjemmedage mv. at gøre, kun projektstyring. I forhold til beskrivelsen på side 485 af H1's ydelser handler det om underleverandørens arbejde. Beskrivelsen er nok en "forflottelse", idet H1 aldrig har haft kapacitet og egne folk med kompetence til en maleropgave af denne karakter. I forhold til beskrivelsen på side 483-484 af en malerhal var det en bygning, der var mere relevant i gamle dage, hvor skibene var mindre. De skibe, der bygges i dag, kan ikke være i hallen, og den bruges ikke af underleverandøren. Dokken bruges i forbindelse med maling af bunden. I forhold til dokumentet om slutinspektion på side 303-305 er initialerne SOD 12/4-2021 udtryk for, at redderen har kvitteret for, at han har modtaget det beskrevne område fuldstændigt. Det kan ikke ses, om H1 var tilfreds, men det har H1 været ved kontrollerne undervejs. Både H1 og G3-virksomhed har godkendt arbejdet og vurderet, at skibet er klart til syn med redderen, inden dette syn foretages. Der er tale om redderens inspektion med deltagelse af 4 parter. De forudgående delinspektioner foretages af H1's kontrollør og underleverandøren. Det sker ikke skriftligt. G3-virksomheds løbende godkendelser kan fremskaffes. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor der ikke henvises til tegning og specifikationer i kontrakterne med underentreprenøren, men de har helt sikkert modtaget begge dele. Ofte er det vidnet selv, der har udleveret dokumenterne i forbindelse med indhentelse af tilbud. G2-virksomhed kom med noget udstyr, men ikke dok, kran, lift mv. Maling blev leveret af H1. G2-virksomhed kom med personligt værnegrej, sprøjtepistol og mindre grej. Baggrunden for, at afleveringstidspunktet er angivet som en periode, se side 302, er, at der altid sker ændringer, fordi kunden kommer med nye ønsker. Der fastsættes først en nøjagtig leveringsdato længere fremme i forløbet. Der udfærdiges her en malerplan, og for den vil der være en slutdato. Der har aldrig været tale om en dagbodsaftale med en malerleverandør. Så ville H1 ikke kunne få malerleverandører. Det er heller ikke sædvanligt, at der indgås en dagsbodsaftale med kunden. Sædvanligvis gælder det også tidspunktet for levering til redderen, at det er aftalt som ca. Malerprocessen er den sidste del af byggeprocessen. G2-virksomhed består reelt af to virksomheder. Det er to brødre, der samlet tilbyder deres forretning på den måde. De agerer som en virksomhed, og H1 holder ikke styr på hvilken af de to virksomheder, der er i gang. Det er sket, at H1 har sagt, at noget skal males om for G2-virksomheds egen regning, for eksempel hvor sandblæsningsstøv er røget ud og har forårsaget skade. Denne udbedring har G2-virksomhed foretaget for egen regning. De har også brugt H1's grej til dette. H1 udsteder ikke en regning herfor. Procedure H1 har indleveret et påstandsdokument dateret 3. december 2024. SKAT har indleveret et påstandsdokument dateret 3. december 2024. Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler en person, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. I lovforslag nr. 195 af 14. august 2012, der førte til lov nr. 921 af 18. september 2012, hedder det blandt andet: 1. Indledning Beskatning af arbejdsudleje Parterne er enige om at stramme reglerne for arbejdsudleje, således at udenlandsk arbejdskraft i større omfang kommer til at betale skat i Danmark. Hvis udenlandsk arbejdskraft med en udenlandsk arbejdsgiver udfører arbejde, der indgår som en integreret del af arbejdet i en dansk virksomhed, skal vederlaget herfor beskattes i Danmark efter reglerne om arbejdsudleje. OECD anviser dette princip som grundlæggende for en afgrænsning af de tilfælde, der kan anses for arbejdsudleje. ... 3.4.2. Lovforslaget Lovforslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af vi rksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. Forslaget skal ses som et led i, at Danmark tilnærmer sig internationale standarder for, hvad der skattemæssigt skal anses for arbejdsudleje. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selvom en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. Det skal f.eks. ikke tillægges betydning, om betalingen til den udenlandske virksomhed er fastsat med et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer i den danske virksomhed, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. I den hidtidige praksis har det ofte været tillagt stor vægt, at den udenlandske virksomhed i en entreprisekontrakt har påtaget sig forskellige former for ansvar over for den danske virksomhed. Der kan være tale om ansvar for fejl og mangler eller for forsinkelser i arbejdet. Den form for afledet ansvar over for den danske virksomhed har efter forslaget ikke betydning, hvis opgaven er en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet arbejdsopgaven til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er integreret i den danske virksomhed. Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktproducent, uden at dette samarbejde anses for omfattet af arbejdsudleje. Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt af den danske virksomhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retslige aspekter. ... Til § 2 Til nr. 1. ... Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område. I så fald kan det være relevant at se på: Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres? Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres? Om den formelle arbejdsgiver direkte har afkrævet den virksomhed, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen? Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen? Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer? Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet? Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til arbejdet? Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier. ... Hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt efter de gældende regler indeholdes skat af det samlede vederlag. SKAT præciserede reglerne om arbejdsudleje i styresignalet SKM2014.478, og spørgsmålet om arbejdsudleje er tillige behandlet i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning med en udførlig beskrivelse af de kriterier, der indgår i arbejdsudlejevurderingen. Af vejledning 2024-2 af 202407-32, pkt. C.F.3.1.4.1, der er gengivet i parternes fælles materialesamling, fremgår blandt andet: Arbejdsudlejevurderingen Der foreligger ikke arbejdsudleje blot fordi, at udenlandske virksomheders medarbejdere arbejder inden for en dansk virksomheds forretningsområde. Arbejdet skal være integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Se fx SKM2021.639HR. I forhold til hidtidig praksis betyder det, at Skattestyrelsen fremover i højere grad vil anerkende, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge underleverandører herunder inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje Det beror på en konkret vurdering, om en udenlandsk medarbejder anses som arbejdsudlejet til en dansk virksomhed, eller om arbejdet udføres af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Arbejdsudlejereglerne bygger på en "substance over form"-vurdering. Det er derfor et spørgsmål om, hvem der ud fra en samlet vurdering må anses for den reelle arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske arbejdsgiver formelt opfylder betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser mv., som den udenlandske arbejdsgiver har påtaget sig. Det er væsentligt at fastslå, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed, eller arbejdet ligger uden for det område, som virksomheden beskæftiger sig med, eller på anden måde er udskilt fra virksomheden. Den udenlandske arbejdstager er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når arbejdet b) ikke er integreret i virksomhedens forretningsområde, eller b) er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Det fremgår af Højesterets dom af 29. november 2021, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 483, at der i den samlede vurdering af, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed, således at der er tale om arbejdsudleje, eller er tilstrækkeligt udskilt, må lægges vægt på karakteren af arbejdet og på, om det er den danske virksomhed eller den udenlandske kontraktpart, som bærer den væsentligste del af ansvaret og af den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Herudover kan det afhængigt af de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage de supplerende kriterier, som er opregnet i bemærkningerne til lovforslaget fra 2012, og som bygger på pkt. 8.14 i OEDC's kommentarer til modeloverenskomsten. Retten finder, at det malerarbejde, der er beskrevet i det fremlagte kontraktmateriale, må anses for at indgå i den sædvanlige og nødvendige proces i arbejdet på et skibsværft, og at der er tale om rutinepræget arbejde. I kontrakterne mellem H1 og G2-virksomhed er G2-virksomheds ydelse alene beskrevet overordnet og generelt, og der er ikke angivet kvalitetskrav, herunder antal lag af maling, eller sket henvisning til maling-tegninger eller tekniske specifikationer. H1's kontraktpart er to forskellige firmaer, hvilket giver et indtryk af, at det ikke har været væsentligt for H1 at kunne rette et mangelsansvar for det udførte arbejde over for G2virksomhed, og der er heller ikke fremlagt eksempler på, at H1 har fremført kvalitetsindsigelser over for G2-virksomhed. Arbejdet blev udført på H1 's lokation og under brug af H1's grej bortset fra personlige værnemidler og sprøjtepistol, og H1 leverede den væsentligste materialedel i form af maling. Disse omstændigheder peger i retning af, at arbejdet var integreret i H1's virksomhed, og at G2-virksomhed ikke i realiteten bar den væsentligste del af ansvaret og af den økonomiske risiko for det udførte arbejde. H1 har markedsført sig med malerafdeling og lokaliteter til maling, og der er fremlagt flere eksempler på jobopslag fra H1 med angivelse af, at der er malere ansat. Der foreligger endvidere en række fakturaer fra G2-virksomhed til H1, der fremtræder som baseret på timeforbrug. Det må efter vidneforklaringen fra NP lægges til grund, at H1 løbende førte kontrol med det arbejde, der blev udført af folkene fra G2-virksomhed. Retten finder på den baggrund efter en samlet konkret vurdering, at det ikke er godtgjort, at det pågældende arbejde har været tilstrækkeligt udskilt fra H1's virksomhed, og der foreligger derfor arbejdsudleje omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Forklaringerne om, at H1 's egne malere kun udførte begrænset malerarbejde, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er ikke grundlag for at anse G2-virksomhed for at have haft et fast driftssted i Danmark i den omhandlede periode. Der er ikke grundlag for at anse kildeskattelovens § 2, stk. I, nr. 3, eller Ska€s fortolkning af bestemmelsen i denne sag for at udgøre en restriktion i strid med EU-rettens regler om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser. H1 var bekendt med de faktiske forhold, der fører til, at kontraktforholdet mellem G2virksomhed og H1 må anses for arbejdsudleje, og har ikke haft føje til at tro, at H1 ikke skulle indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag. H1 har ikke heroverfor godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra H1's side. H1 hæfter derfor for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Retten finder, at der ikke er grundlag for at fravige fra udgangspunktet om, at det er det samlede vederlag, der danner grundlag for beregningen af skatten og arbejdsmarkedsbidraget, hvis den indeholdelsespligtige ikke kan oplyse andet, og der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til skattemyndighederne til yderligere oplysning eller skøn. Erklæringerne af 11. november 2023 fra GI-virksomhed og G2-virksomhed kan ikke føre til en anden vurdering. SKAT’s påstand om frifindelse tages herefter til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 225.000 kr. inkl. moms. Det bemærkes herved, at hovedforhandlingen varede halvanden retsdag. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes. Sagsøgeren, H1, skal inden 14 dage betale 225.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.