Grænseoverskridende omdannelse - opløsning ved konfusion uden dansk afståelsesbeskatning, tinglysningsafgift eller moms - ikke begrænset skattepligtig af udbytteudlodninger - ikke omfattet af LL § 3

Spørgsmål: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Fonden, med beskrevne karakteristika skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt? Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den påtænkte selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1 til et dansk anpartsselskab som beskrevet i anmodningen ikke udløser afståelsesbeskatning i Danmark, idet selskabet skattemæssigt bevarer sin identitet efter flytningen? Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en overdragelse af Selskab-2’s komplementarforpligtelse til det nu selskabsretlige omdannede selskab, Selskab-4, der medfører, at Selskab-3 opløses ved konfusion og at der sker automatisk overgang af Selskab-3’ aktiver og passiver (ejendomsporteføljen) som følge af konfusionen, hverken udløser dansk afståelsesbeskatning, tingslysningsafgift eller moms? Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Fonden både før og efter den påtænkte selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1, hvor selskabet selskabsretligt omdannes til et dansk anpartsselskab, Selskab-4, ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra henholdsvis Selskab-3 og Selskab-4? Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Fonden efter den påtænkte selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1, hvor selskabet selskabsretligt omdannes til et dansk anpartsselskab, Selskab-4, ikke vil være begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodninger modtaget fra Selskab-4? Kan Skattestyrelsen afslutningsvist bekræfte, at den påtænkte omstrukturering ikke er omfattet af ligningslovens § 3? Svar: Ja Ja Nej - se dog sagsfremstilling og begrundelse Ja Ja Ja Beskrivelse af de faktiske forhold I det følgende beskrives sagens faktiske omstændigheder. Indledningsvist beskrives Fondens (Spørgers) struktur herunder de for nærværende anmodning om bindende svar, involverede selskaber. Dernæst følger en beskrivelse af de påtænkte dispositioner, hvorved blandt andet Selskab-1’s selskabsretligt omdannes til et dansk anpartsselskab. Beskrivelse af strukturen De i sagen involverede selskaber i strukturen startende nedefra er; Selskab-3, Selskab-2 og Fonden. Nedenfor er illustreret den nuværende struktur, der er relevant for nærværende anmodning: Legal struktur Fonden er etableret som en tysk alternativ investeringsfond (AIF) omfattet af GITA-lovgivningen i Tyskland (German Investment Tax Act). Hertil er Fonden etableret som en "Spezial-AIF-Sondervermögen" - en såkaldt Kapitel 3 enhed. Fonden er en tysk ejendomsinvesteringsfond, der er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Fonden ejer 100% af henholdsvis Selskab-1 og Selskab-2, begge hjemmehørende i Luxembourg. Fonden administreres af en AIF forvalter i form af Forvalteren. Forholdet mellem Fonden, Forvalteren, samt dets investorer er reguleret i et sæt generelle og specielle investeringsbetingelser. Forvalteren er underlagt tysk FAIF-lovgivning, hvilket vil sige, at Forvalteren er underlagt tilsyn af det tyske finanstilsyn (Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht, BaFin) i relation til aktiver, der er udpeget til kollektiv investering. Dette indebærer blandt andet, at Forvalteren skal leve op til et ensartet minimumsniveau for så vidt angår ledelse og indretning af virksomheden, drift og oplysning om de forvaltede fonde mv. Dette med henblik på at sikre investorerne tryghed omkring deres investering i en sådan alternativ investeringsfond. Fonden ledes i det hele af Forvalteren. Hertil kan Forvalteren gøre brug af et investeringsudvalg til udvælgelse af fast ejendom og andre aktiver, der skal købes og sælges af Fonden. Forvalteren udpeger en depositar, der agerer uafhængigt af Forvalteren og udelukkende i investorernes interesse. I henhold til FAIF-lovgivningen er depositarens væsentligste opgave at sikre investorbeskyttelse, herunder overvågning af AIF’ens pengestrømme, verificering af ejerskab til aktiver, samt generelt at føre tilsyn med, at AIF’en drives i overensstemmelse med dens vedtægter, investeringsstrategi og gældende lovgivning. Selskab-1 ejer via Selskab-3 en ejendomsportefølje i Danmark. Selskab-1 har ikke fast driftssted i Danmark, men er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til selskabsskattelovens ("SEL") § 2, stk. 1, litra b. Selskab-1 har i henhold til artikel 3 i dets vedtægter følgende formål: [udeladt ifm. anonymisering] Al administration af den danske ejendomsportefølje under Selskab-3 er i henhold til en forvaltningsaftale uddelegeret til " DK administrator", som ejendomsadministrator. I henhold til forvaltningsaftalen er " DK administrator" blandt andet bemyndiget til at foretage indeholdelse af skatte mv. vedrørende den danske ejendomsportefølje. Strukturen har et rentebærende lån (shareholder loan) fra Fonden til Selskab-3, etableret i forbindelse med Fondens erhvervelse af den danske ejendomsportefølje. Erhvervelsen af den danske ejendomsportefølje blev af Selskab-1 finansieret gennem en blanding af egenkapital og gæld, inklusiv såkaldte "Mandatory Redeemable Preference Shares" (MPRS-instrument) til Fonden. MRPS-instrumentet er fastsat på markedsvilkår, og renten er fastsat efter armslængdeprincippet, hvilket Skattestyrelsen således kan lægge til grund. Som uddybet nedenfor, er MRPS-instrumentet ikke relevant for nærværende anmodning om bindende svar. Investeringsaktiver Fonden kan investere i fast ejendom eller ejendomsselskaber, hvilket er nærmere beskrevet i både de generelle og specielle investeringsbetingelser for Fonden. Fonden investerer mere end 60% af sine midler i fast ejendom og ejendomsselskaber. Hertil, er det tilladt at investere op til 100% af midlerne i ejendomsselskaber. Som oftest gøres der brug af et investeringsudvalg til udvælgelse af fast ejendom og andre aktiver, der skal købes og sælges af Fonden. Baseret på Fondens investeringsprofil kan Fondens indtægter kategoriseres som følger: Lejeindtægter fra direkte ejede ejendomme Renteindtægter fra interne lån til ejendomsselskaber Udbytteindtægter fra ejendomsselskaber Realiseret avance ved salg af ejendomme og ejendomsselskaber Indkomsten anvendes overordnet til følgende: Reinvesteringer Betaling af udgifter, herunder administrationsomkostninger til Forvalteren Omkostninger til vedligeholdelse af ejendomsporteføljen, inklusive hensættelser hertil Hensættelser til udjævning af indkomst Administration af bank, konti etc. Erhvervelse af fast ejendom, herunder kapitaltilførsel og interne lån til ejendomsselskaber i henhold til Fondens investeringspolitik Årlig udlodning til bagvedliggende investorer (ikke back-to-back lignende karakter) Foretage indløsning af investorer, der anmoder Fonden herom. Som udgangspunkt har Forvalteren beføjelse til at træffe beslutning om Fondens overskudsdisponering. Forvalteren træffer således, i alle investorers bedste interesse, beslutning om, hvilken andel af det generede overskud der skal anvendes til udbetalinger til investorerne, geninvesteringer, henlægges som likviditetsreserver osv. Fondens overordnede investeringsstrategi er at sikre årlige udbetalinger/udlodninger til investorerne svarende til 5% af den investerede kapital. Fonden foretager én årlig udlodning til investorerne efter afslutningen af regnskabsåret baseret på det resultat, der er realiseret i Fondens egne regnskaber, og efter udarbejdelse af et budget for det følgende regnskabsår, som har til formål at fastlægge likviditetsbehovet for det kommende år. Fonden vil - ligesom det hidtil har været tilfældet - fortsætte med at foretage én årlig udlodning til investorerne. Det er således ikke al Fondens overskudslikviditet, der udbetales til investorerne. I relation til udbetalingerne til de bagvedliggende investorer skal det fremhæves, at tidspunktet for rentebetalingerne fra Fondens danske struktur, som er genstand for nærværende anmodning om bindende svar, ikke tidsmæssigt er sammenfaldende med tidspunktet for udlodningerne til investorerne. Eventuelle modtagne beløb på fondsniveau videreudloddes således ikke automatisk til investorerne (ikke back-to-back lignende karakter). Investorerne Tyske AIF’er anvendes ofte af tyske institutionelle investorer, herunder tyske pensionskasser til at foretage alternative investeringer, hvilket tilsvarende gør sig gældende for Fondens investorbase. Fonden har karakter af en såkaldt "open-ended" fond, som har mulighed for at udstede nye fondsandele og på denne måde udvide antallet af investorer. Dette indebærer, at der løbende sker ind- og udtræden i Fondens investorbase. Aktierne i Fonden må kun erhverves af professionelle investorer eller semiprofessionelle investorer. Fondens investorbase består i dag af institutionelle investorer hjemmehørende i EU; heraf én, der er hjemmehørende i Luxembourg, og resten er hjemmehørende i Tyskland. Det skal bemærkes, at der for så vidt angår investoren i Luxembourg, er tale om en transparent enhed. Bagved den transparente fondsenhed er en tysk institutionel investor i form af et tysk selskab. De facto er samtlige investorer således hjemmehørende i Tyskland. Det kan lægges til grund, at hovedparten af investorerne vil forblive tyske institutionelle investorer. Hverken Fonden, Selskab-1, Selskab-2 eller Selskab-3 har ejermæssig, juridisk, skattemæssig eller anden tilknytning til investorerne i Fonden, ligesom beslutningskompetencen over Fonden ikke ligger hos investorerne, men som nævnt hos Forvalteren. Tysk beskatning Efter tysk ret anses en tysk AIF, som Fonden, som udgangspunkt for generelt selskabsskattepligtig til Tyskland af dets globale indkomst (globalindkomstprincippet). Skattestyrelsen kan for behandling af nærværende anmodning om bindende svar lægge til grund, at de tyske skattemyndigheder vil udstede en hjemstedserklæring for Fonden, idet denne, som nævnt, efter tyske skatteregler anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. En sådan hjemstedserklæring kan indhentes, såfremt Skattestyrelsen måtte ønske det. Fonden har i sin egenskab af en såkaldt "Spezial-AIF" gjort brug af sin adgang til i Tyskland at vælge, at beskatningen sker på investorniveau, således at al beskatning af indkomst fra eventuelle tyske investeringer skal finde sted på investorniveau tilsvarende udenlandske indkomster. Fonden er således alene pligtig til at indeholde tysk skat på vegne af investorerne i det omfang, at der er tale om tysk skattepligtig indkomst. Som nævnt ejer Fonden også tyske ejendomme. I og med at Fonden har valgt beskatning på investorniveau, vil investorerne som udgangspunkt være skattepligtige i Tyskland af eventuelt udbytte. Fondens karakteristika svarer i det hele til karakteristikaene i afgørelserne refereret SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR (uddybet nedenfor). Den påtænkte disposition Baggrunden for den påtænkte omstrukturering er ønsket om at samle holding aktiviteten i Danmark. Hertil kommer, i anden række, et ønske om at forenkle strukturen af administrative årsager, hvor der forventes væsentlige driftsbesparelser ved at fjerne selskaberne i Luxembourg i strukturen. Det forventes også at det ved et fremtidigt salg af ejendomsporteføljen, hvilket forventes om en længere årrække, at det vil være mere attraktivt for en potentiel køber at erhverve et dansk ApS (med en dansk ejendomsportefølje) frem for selskaberne i Luxembourg. I og med at det omtalte MRPS-instrumentet ikke kendes i dansk ret, påtænkes det forud for den selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse, at foretage en kontantfri kapitalforhøjelse af MRPS-instrumentet gennem en kompensation af instrumentet ved udstedelse af aktie samt præmie/overkursfond. Dette vil ske under luxembourgske regler. MRPS-instrumentet vil således blive konverteret og fjernet som kapitalinstrument i strukturen forud for omstruktureringen. Dernæst påtænkes følgende steps: Selskabsretlig grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1 til et dansk anpartsselskab, Selskab-4, jf. selskabsloven § 318 p. Overdragelse af Selskab-2’s komplementarforpligtelse til Selskab-4, hvorved Selskab-3 ophører ved konfusion og dets aktiver og passiver overføres til Selskab-4. Fremadrettet påtænkes der betalt renter og udbytte fra det nu danske ApS, Selskab-4, direkte til Fonden uden indeholdelse af dansk kildeskat, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Tyskland (uddybet nærmere nedenfor). Efter ovennævnte step 1 vil strukturen se ud som følger: Efter omstruktureringen (step 1 og step 2) vil strukturen se ud som følger: Som det fremgår, medfører omstruktureringen i det hele, at Selskab-1 selskabsretligt omdannes til et dansk ApS (Selskab-4). Som konsekvens af overdragelsen af Selskab-2’s komplementarforpligtelse ophører Selskab-3 automatisk ved konfusion. I den forbindelse flyttes aktiverne (ejendomsporteføljen) til det nye selskab, Selskab-4. Efterfølgende påtænktes det at likvidere Selskab-2, da selskabet da ikke længere har en funktion. Dette vil ske efter luxembourgske regler. Omstruktureringen påtænkes gennemført umiddelbart efter, at et positivt bindende svar foreligger. Supplerende faktuelle oplysninger i anmodningens bilag Forvalteren erhverver og forvalter aktiverne i Spørger i eget navn for investorernes fælles regning for de midler som investorerne af deponeret. Ifølge de generelle investeringsbetingelser kan der oprettes aktieklasser i Spørger, hvilket ikke er tilfældet, idet en opdeling i aktieklasser i så fald skulle fremgå af de specielle investeringsbetingelser. Investeringsbetingelserne indeholder ikke bestemmelser om, at Spørgers overskud skal fordeles blandt investorerne i forhold til indskudt kapital. Forvalteren har for investorernes regning ydet to lån til Selskab-3, i alt xx kr. Begge lån forrentes med 5 %. Desuden er der banklån for xx kr. Anskaffelsessummen for fast ejendom i Danmark udgør i alt xx kr. Der deltager x-antal investorer i Spørger. Største delen af investorerne har adresse i Tyskland, hvoraf en investor ejer mere end 10 % af andelene i Spørger, mens de resterende investorers individuelle andele er under 10 %. En investor har adresse i Luxembourg. Spørgers opfattelse og begrundelse Ad spørgsmål 1 - kvalificering af Fonden Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "Ja". Først og fremmest er det relevant at afklare, hvilken type skattesubjekt Fonden skal kvalificeres som efter danske skatteregler, da dette er afgørende ift. et begrænset skattepligtsforhold til Danmark. Indledningsvist kan det konstateres, at Fonden hverken er registreret i Danmark eller er et dansk aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS) i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 1. Den relevante bestemmelse i SEL § 1, ses da at være SEL § 1, stk. 1, nr. 2., da det skal undersøges, om Fonden er sammenlignelig med et dansk aktie- eller anpartsselskab. Bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 2 gælder for udenlandske enheder, der ligner danske aktieselskaber og har følgende ordlyd: "andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, 4 selskaber omfattet af § 2 C5 og registrerede selskaber med begrænset ansvar," Hvorvidt der foreligger et selskab, som omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for vurderingen er særligt selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan øvrige forhold også have betydning for vurderingen. Af Den juridiske vejledning fremgår en række kriterier (ikke udtømmende), som ud fra praksis taler henholdsvis for og imod at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Herom fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.1.1.3 : "Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: ingen af deltagerne hæfter personligt fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse selvstændige vedtægter særskilt regnskab særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen mulighed for udvidelse af medlemskredsen bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital). Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed) én eller flere hæfter personligt ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål." Der er ved vores vurdering blandt andet lagt vægt på følgende: Ingen af investorerne i Fonden hæfter personligt for Fondens gæld. Fonden erhverver og forvalter aktiverne i eget navn for investorernes fælles regning. Investorerne har ikke ejendomsretten eller på anden måde rådighed over Fondens aktiver mv. Aktierne i Fonden må alene erhverves af professionelle investorer eller semiprofessionelle investorer og enhver overdragelse kræver forudgående samtykke. Fonden har ikke vedtægter/fondsbestemmelser som sådan. Derimod er forholdet mellem Fonden, Forvalteren og investorerne reguleret i et sæt almindelige og særlige investeringsbetingelser, som Skatterådet ud fra praksis sidestiller med vedtægter/fondsbestemmelser. Det er muligt at udvide investorkredsen op til 100 investorer. Antallet af udstedte aktier er generelt ikke begrænset. Investorer kan til enhver tid kræve, at Fonden indløser aktierne, forudsat at hverken de særlige investeringsbetingelser eller de til enhver tid aftalte retningslinjer bestemmer andet. Fonden har ikke særskilte foreningsorganer, men Skatterådet har ud fra praksis lagt vægt på, at kravet om særskilte foreningsorganer kan opfyldes ved, at fonden har et uafhængigt kapitalforvaltningsselskab (forvalter som er underlagt FAIF-lovgivningen i Tyskland) tilknyttet, og som agerer på vegne af Fonden og dens investorer, hvilket er tilfældet for Fonden. Der udarbejdes særskilt regnskab for Fonden og følgelig et konsolideret regnskab. Fonden udlodder som udgangspunkt indtægterne, der er opstået i løbet af regnskabsåret, som ikke anvendes til at dække omkostninger. (uddybet nedenfor). Fra praksis kan først og fremmest henvises til afgørelserne refereret som henholdsvis SKM2022.97.SR og SKM2023.255, som begge vedrørte tyske ejendomsfonde, som i det hele havde lignende karakteristika (ovenstående) som Fonden i nærværende sag. Derudover kan henvises til afgørelsen som refereret SKM2019.122.SR , som omhandlede en AIF-værdipapirfond. I afgørelsen fandt Skatterådet, at den i sagen omhandlede AIF-værdipapirfond skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk ret. Skatterådet fandt, at AIF-værdipapirfonden skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 2, idet fonden havde en række selskabslignende karakteristika. Hertil tæller afgørelserne refereret som SKM2020.279.SR og SKM2021.73.SR , hvor Skatterådet også fandt, at de i sagerne omhandlede investeringsfonde skulle anses for selvstændige skattesubjekter, idet de havde sædvanlige karakteristika, der normalt kendetegner et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 2, stk. 1, nr. 2. Sidst kan nævnes afgørelsen som refereret SKM2019.191.SR , hvor Skatterådet fandt, at tre tyske AIF’er skulle anses for selvstændige skattesubjekter. I SKM2019.191 og SKM2022.97.SR var investorkredsen blandt andet også begrænset til 100, men Skatterådet fandt under alle omstændigheder, at investeringsfondene skulle anses som selvstændige skattesubjekter. Sammenfatning Samlet gøres det gældende, at Fonden skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt som omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Af ovennævnte grunde er det derfor vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "Ja". Ad spørgsmål 2 - selskabsretlig grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1 til Selskab-4 Det er vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et "Ja". Det ønskes med spørgsmål 2 bekræftet, at den selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1 ikke udløser afståelsesbeskatning i Danmark, idet selskabet skattemæssigt bevarer sin identitet efter omdannelsen. Som nævnt ovenfor medfører omstruktureringen i det hele, at Selskab-1 selskabsretligt omdannes til Selskab-4. Selskabsretligt anses flytningen af Selskab-1 fra Luxembourg til Danmark for en grænseoverskridende omdannelse til et kapitalselskab (her et ApS), jf. selskabslovens ("SL") § 318 p. Reglerne herom i SL § 318 p giver mulighed for, at kapitalselskaber ved en omdannelse kan foretage grænseoverskridende flytning af hjemsted inden for EU/EØS. I henhold til bestemmelsen kan et kapitalselskab med registreret hjemsted i et andet EU/EØS-land således flytte deres hjemsted til Danmark. SEL § 318 p, stk. 1 har følgende ordlyd: "Et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land kan omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret, til et dansk kapitalselskab. Med henblik på registreringen af omdannelsen skal der indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, samt den af generalforsamlingen godkendte omdannelsesplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2." Ved en flytning af hjemsted er der tale om, at et eksisterende selskab flytter fra et EU/EØS-land til et andet. Det er således det samme selskab, der eksisterer før og efter flytningen. Skattemæssigt bevarer selskabet sin identitet. Som følge heraf bestemmes det i SL § 318 p, stk. 4, at reglerne i SL’s kapitel 3 om stiftelse ikke finder anvendelse, når et selskab foretager en grænseoverskridende flytning af hjemsted fra et andet EU/EØS-land til Danmark. Der er således ikke tale om en stiftelse. I forbindelse med omdannelsen skal der udarbejdes en række selskabsretlige dokumenter i form af blandt andet en godkendt attest og omdannelsesplan, som både skal godkendes af de kompetente myndigheder i Danmark og Luxembourg. Det kan lægges til grund, at de relevante dokumenter udarbejdes på behørig vis og lever op til forskrifterne, både i Danmark og Luxembourg. Hertil, at betingelserne for flytning af hjemsted indenfor EU/EØS i øvrigt opfyldes og flytningen ikke medfører en stiftelse af et nyt selskab i Danmark, jf. ovenstående. Det skal fremhæves, at flytningen ikke skattemæssigt anses for en omdannelse. Der er derimod alene tale om en registrering af Selskab-1 som et anpartsselskab i Danmark. Nærmere bestemt er der tale om en omregistrering, hvor Selskab-1 afregistreres i Luxembourg mod at blive registreret ved Erhvervsstyrelsen i Danmark. Civilretligt ophører selskabet ikke i Luxembourg, men afregistreres ved de kompetente myndigheder. Ved den selskabsretlige omdannelse bevarer Selskab-1 sin identitet og bliver registreret som et dansk ApS, jf. blandt andet afgørelsen som refereret SKM2018.93.SR . Selskabets vedtægter forventes at forblive uændret med de tilpasninger der kræves for danske vedtægter i henhold til SL. Som følge heraf bliver Selskab-1 (nu Selskab-4) fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 1 (som nævnt, i dag begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra b). I den forbindelse skal Selskab-1 (nu Selskab-4) opgøre skattemæssige indgangsværdier for dets aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, jf. SEL § 4 A. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Selskab-1 ikke har andre aktiviteter end ejerskab af ejendomme i Danmark qua dets ejerskab af Selskab-3. Sammenfatning Samlet gøres det gældende, at den påtænkte selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1 ikke udløser skattepligt i Danmark, idet selskabet ved registrering i Danmark i det hele bevarer sin identitet. Hertil, at den selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse ikke påvirker fradragskontoen i Selskab-3, som således henstår upåvirket i Selskab-4 efter omdannelsen. Af ovennævnte grunde er det derfor vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et "Ja". Ad spørgsmål 3 - overdragelse af Selskab-2’s komplementarforpligtelse Det er vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et "Ja". Der ønskes med spørgsmålet bekræftet, at en overdragelse af Selskab-2’s komplementarforpligtelse til det nu selskabsretlige omdannede selskab, Selskab-4, der medfører, at Selskab-3 opløses ved konfusion og at der sker automatisk overgang af Selskab-3’ aktiver og passiver (ejendomsporteføljen) som følge af konfusionen, hverken udløser dansk afståelsesbeskatning, tingslysningsafgift eller moms. Som nævnt er baggrunden for den påtænkte omstrukturering først og fremmest ønsket om at samle holding aktiviteten i Danmark. Hertil kommer, i anden række et ønske om at forenkle strukturen af administrative årsager. Efter omdannelsen af Selskab-1 til Selskab-4, som behandlet ovenfor under spørgsmål 2, vil Selskab-2 og Selskab-3 imidlertid fortsat være en del af strukturen. Det ønskes derfor at fjerne disse to enheder i strukturen, så alene Selskab-4 og Fonden, tilbagestår. Konfusion ved overdragelse af komplementarforpligtelse Når overdragelsen af Selskab-2’s komplementarforpligtelse til Selskab-4 er gennemført, vil både kommanditist og komplementarforpligtelsen ligge hos Selskab-4. Et kommanditselskab (K/S) er kendetegnet ved, at mindst én af deltagerne (komplementaren) hæfter personligt, dvs. uden begrænsning, for virksomhedens forpligtelser, og en eller flere deltagere (kommanditisterne) hæfter begrænset, det vil sige med deres indskud, for virksomhedens forpligtelser. Den relevante bestemmelse herom findes i erhvervsvirksomhedslovens ("EL") § 2, hvor § 2, stk. 2 har følgende ordlyd: "Stk. 2. Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser." Som det fremgår, er det således et krav, at kommanditselskabet har en eller flere henholdsvis komplementarer og kommanditister. Når Selskab-4 både er kommanditist og komplementar, opfylder Selskab-3 ikke længere ovennævnte krav efter EL § 2. Dette medfører i henhold til selskabsretlig praksis, at kommanditselskabet uden videre betragtes som opløst. I den forbindelse kan henvises til kapitel 9 i Erhvervsstyrelsens vejledning om " Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber)", hvoraf følgende fremgår herom: "Hvis komplementaren og kommanditisterne i et kommanditselskab bliver den samme juridiske eller fysiske person, betragtes kommanditselskabet som opløst uden videre." Dette sammenfald mellem komplementaren og kommanditisten benævnes som en "konfusion". I den forbindelse sker der såkaldt "universalsuccession", således at samtlige af selskabets aktiver og passiver automatisk overgår til den sidste selskabsdeltager. I den forbindelse kan henvises til SPO.2003.1, hvori professor Søren Friis Hansen udtaler følgende herom: "I selskabsretlig henseende er det en absolut forudsætning for at anerkende et kommanditselskab, at der stedse består mindst to selskabsdeltagere, idet der mindst skal være en komplementar og en kommanditist i et samvirke, for at dette kan anses som et kommanditselskab. Såfremt antallet af selskabsdeltagere i et kommanditselskab falder til under to, bliver kommanditselskabet derved automatisk opløst ved konfusion, således at samtlige selskabets aktiver og passiver ved universalsuccession overgår til den sidste selskabsdeltager…" Universalsuccessionen sker umiddelbart og uden videre i det øjeblik, hvor der kun er én deltager tilbage i selskabet/forpligtelserne er samlet i ét selskab. I den foreliggende sag opløses Selskab-3 således automatisk som følge af konfusionen. Dette indebærer nærmere, at Selskab-3 ophører som juridisk person, mens Selskab-4 som den eneste tilbageværende selskabsdeltager indtræder i K/S’ets rettigheder og pligter, samt aktiver og passiver. Der er således Selskab-4, der viderefører virksomheden. Som følge heraf skifter K/S’et (blot) identitet til Selskab-4, og der er ikke tale om en egentlig overdragelse, jf. dommen som refereret U.2001.1553V. Yderligere kan i det hele henvises til afgørelsen som refereret SKM2023.255.SR . Tinglysningsafgift Hovedreglen om, at en tinglysning (adkomstændring til en fast ejendom) udløser en afgift, følger af tinglysningsafgiftslovens § 4. Loven indeholder dog en række undtagelser, hvorefter en adkomstændring til en fast ejendom undtagelsesvist ikke anses som tinglysning af ejerskifte, men som en anden tinglysning. Særligt om interessenter og interessentskaber, fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit E.B.3.1.1.2 : "Ophører interessentskabet, fordi en interessent overtager samtlige interessentskabsandele, er der fremover identitet mellem interessenten og interessentskabet (konfusion). Registreringen i tingbogen af adkomstændringen fra interessentskab til interessent udløser ikke afgift efter tinglysningsafgiftsloven." På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at der ved overdragelsen af Selskab-2’s komplementarforpligtelse, som resulterer i, at Selskab-3 ophører og at ejendomsporteføljen flyttes til Selskab-4, ikke udløses tinglysningsafgift, idet der fremover vil være identitet mellem Selskab-3 og Selskab-4. Repræsentantens høringssvar vedrørende tinglysningsafgift Indledningsvist noterer vi os, at Skattestyrelsen er enig i vores besvarelse af samtlige spørgsmål, der er genstand for det bindende svar, bortset fra delspørgsmålet vedrørende tinglysningsafgift under spørgsmål 3. Vi noterer, at Skattestyrelsen i sin indstilling alene har adresseret tinglysningsafgiften på DKK 1.850 for navneændring per bygning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3. På baggrund af besvarelsen går vi ud fra, at Skattestyrelsen samtidig har taget stilling til den variable tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4. Vi kunne godt tænke os, at det af begrundelsen fremgik, at Skattestyrelsen qua henvisning til tinglysningsafgiften for navneændringer efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, positivt angiver, at den variable tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, ikke vil finde anvendelse. Alternativt, såfremt dette ikke kan indarbejdes i begrundelsen, vil vi gerne præcisere, at det nuværende spørgsmål 3 vedrører den variable tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, samt at Skattestyrelsen forholder sig hertil. Moms Som behandlet ovenfor opløses Selskab-3 automatisk som følge af konfusionen. Nærmere bestemt ophører Selskab-3 som juridisk person, mens Selskab-4 som den eneste tilbageværende selskabsdeltager indtræder i K/S’ets rettigheder og pligter, samt aktiver og passiver. Fremover er det således Selskab-4, der viderefører den danske aktivitet. Det er en grundlæggende betingelse for, at en transaktion er omfattet af momslovens anvendelsesområde, at der sker levering af varer eller ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1. Med henvisning til afgørelserne U.2001.1553VLK og SKM2023.255.SR , som også er nævnt ovenfor, er det vores opfattelse, at den i sagen omhandlede konfusion slet ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Dette skyldes, at der i forbindelse med konfusionen ikke sker en overdragelse af aktiver, men derimod blot, at Selskab-3 skifter identitet til et anpartsselskab. På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at konfusionen i nærværende sag ikke udgør en leverance mod vederlag, som kan undergives momspligt, jf. momslovens § 4. Selskab-4 vil udøve momspligtige aktiviteter med udlejning af fast ejendom i samme omfang som Selskab-3. På dette grundlag er det vores opfattelse, at konfusionen ej heller kan sidestilles med levering mod vederlag ifølge reglerne om udtagningsmoms efter momslovens § 5. Sammenfatning Samlet gøres det gældende, at en overdragelse af Selskab-2’s komplementarforpligtelse til det nu selskabsretlige omdannede selskab, Selskab-4, der medfører, at Selskab-3 opløses ved konfusion og at der sker automatisk overgang af Selskab-3’s aktiver og passiver (ejendomsporteføljen) som følge af konfusionen, hverken udløser dansk afståelsesbeskatning, tingslysningsafgift eller moms. Af ovennævnte grunde er det derfor vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et "Ja". Ad spørgsmål 4 - beskatning af renter Det er vores opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med et "Ja". Det ønskes med spørgsmålet bekræftet, at Fonden både før og efter den påtænkte omstrukturering kvalificerer sig til at være fritaget for dansk begrænset skattepligt efter SEL § 2, stk. 1, litra d i forhold til renteindtægter fra den danske ejendomsportefølje. Indledningsvist skal det nævnes, at Fonden med L 194, der trådte i kraft den 1. juli 2025, kan underlægges begrænset skattepligtig til Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra d. Dette skyldes, at bestemmelsens ordlyd er ændret således, at der i bestemmelsen også henvises til skattepligt efter SEL § 2, stk. 1, litra b (skattepligt af kontrolleret gæld allokeret til fast ejendom). SEL § 2, stk. 1, litra d I henhold til SEL § 2, stk. 1, litra d, er udenlandske selskaber som udgangspunkt begrænset skattepligtige af renter, der er betalt fra Danmark af kontrolleret gæld. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter rente- /royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) ("RRD") eller en DBO med det land, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, jf. SEL § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt. I nærværende sag betaler Selskab-3 renter til Fonden, der ikke er omfattet af RRD, idet Fonden ikke er en juridisk person som oplistet i direktivets Bilag, over de selskaber, der er omfattet af direktivets artikel 3, litra a. Fonden er derimod omfattet af den dansk-tyske DBO, jf. ovenstående argumentation under spørgsmål 1 og uddybet i det følgende. DBO’en mellem Danmark og Tyskland Artikel 3 Den relevante bestemmelse i den dansk-tyske DBO er først og fremmest artikel 11, stk. 1, som har følgende ordlyd: "Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat." I den forbindelse skal Danmark give afkald på beskatningsretten af renter, hvis modtageren anses for at være retmæssig ejer (uddybet nedenfor). En forudsætning for lempelse efter DBO’en er først og fremmest, at modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i overenskomstens forstand og i det hele taget kan påberåbe sig DBO’en. For at kunne påberåbe sig DBO’en, skal der for det første være tale om en "person" i overenskomstens forstand. En person er i DBO’ens artikel 3, stk. 1, litra d defineret som følger: "udtrykket "person" omfatter en fysisk person og et selskab;" Videre er et "selskab" i artikel 3, stk. 1, litra e defineret som: "udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;" Fonden behandles i skattemæssig henseende som en juridisk person i Tyskland. Som nævnt kan det lægges til grund, at de tyske skattemyndigheder vil udstede en hjemstedserklæring, og denne kan indhentes såfremt Skattestyrelsen måtte ønske det. Der stilles i DBO’ens artikel 3, stk. 1, litra e ikke noget krav om selskabets objektive skattepligt, herunder om at selskabet rent faktisk betaler skat for at opfylde betingelsen. Det forhold, at Fonden, som nævnt, har valgt transparentbeskatning, ændrer ikke herpå, jf. ovennævnte afgørelse som refereret SKM2022.97.SR . Det kan således konstateres, at Fonden udgør en "person" som omfattet af den dansk-tyske DBO, jf. DBO’ens artikel 3, stk. 1, litra e-d. Artikel 4 For at kunne påberåbe sig DBO’en er det dernæst et krav, at det pågældende selskab er hjemmehørende i en af de kontraherede stater. Det følger af artikel 4, stk. 1, litra a, at der er tale om en person hjemmehørende i en kontraheret stat: "for så vidt angår indkomst- og formueskatter, enhver person som efter lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af formue beroende dér;" Der stilles således krav om, at Fonden, i henhold til tysk lovgivning, skal være skattepligtig i Tyskland for at kunne påberåbe sig DBO’en. Vi henviser i det hele til vores argumentation ovenfor. Af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst til artikel 4, stk. 1, litra a fremgår dog ikke noget krav om både subjektiv og objektiv skattepligt, og mange lande anser derfor en "person" for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherede stat rent faktisk ikke påligner skat. Hertil er det op til det enkelte land, om begrebet "skattepligt" også skal indeholde et krav om objektiv skattepligt uden fritagelse. Herom fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.F.8.2.2.4.2.1 om den danske fortolkning: "Enkelte lande har stillet spørgsmålstegn ved status for en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men er fritaget for beskatning i dette land. Er den juridiske person i så fald hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand? Se punkt 8.11-8.13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4. Det er den danske opfattelse, at den juridiske person også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand. Nyere danske DBO'er indeholder en særlig bestemmelse i artikel 4, stk. 2, som sikrer dette." Samlet, og med henvisning til ovennævnte praksis vedr. tyske AIF’er ( SKM2021.73.SR , SKM2019.191 og SKM2022.97.SR ), gøres det gældende, at Fonden er "en person, der er hjemmehørende i en kontraherede stat", som omfattet af DBO’ens artikel 4 og derfor kan påberåbe sig den dansk-tyske DBO. Retmæssig ejer Selskab-3 betaler i dag renter af det rentebærende lån til Fonden. Det er også hensigten, at Fonden efter gennemførelsen af den påtænkte omstrukturering, skal modtage renter fra den danske del af strukturen (efter omstruktureringen fra Selskab-4). Som nævnt er reglerne om beskatning af renter reguleret i DBO’ens artikel 11. I den forbindelse skal Danmark give afkald på beskatningsretten, såfremt Fonden er retmæssig ejer, jf. SEL § 2, stk. 1, litra d. Der har de seneste år været et betydeligt fokus på begrebet "beneficial owner" (retmæssig ejer), som har affødt en række afgørelser og domme fra Højesteret og domme fra EU-Domstolen om fortolkning af begrebet. Der er tale om en transaktionsbaseret vurdering. Ud fra Højesterets domme i beneficial owner-sagerne som refereret: SKM2023.251.HR (NetApp Denmark ApS og TDC A/S) af den 9. januar 2023, SKM2023.456.HR (Heavy Transport Holding Denmark ApS) af den 30. juni 2023 og senest U.2024.5235 (Cook Denmark International Holdings ApS) af den 16. september 2024 kan udledes en række holdepunkter for, hvornår det modtagende selskab anses for at være retmæssig ejer. Dette er tilfældet, såfremt selskabet: Hverken kontraktuelt, juridiske eller på anden måde er forpligtet til at videreudlodde beløbet Modtager beløbet til "egen brug og nydelse" (reel råderet) - så vil selskabet anses for at have dispositionsretten Ikke er et "gennemstrømningsselskab", som reelt har snævre beføjelser og som alene gør selskabet til en administrator Ovenstående beneficial owner-sager har som sådan ikke nogen direkte kildeværdi for nærværende anmodning om bindende svar, henset til: (i) samtlige selskaber i strukturen er EU- eller DBO hjemmehørende selskaber, og (ii) der er ikke påtænkt nogen gennemstrømning af renter ud af Fonden. Ud fra praksis kan udledes, at såfremt renterne ikke er ført videre fra det umiddelbart modtagende selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en DBO, vil det umiddelbart modtagende selskab blive anset for retmæssig ejer. Ej misbrug Indledningsvist skal det fremhæves, at de bagvedliggende tyske institutionelle investorer, ved direkte investering i den danske ejendomsportefølje vil kvalificere sig til at være fritaget for dansk kildeskat. Hertil, at reglerne om retmæssig ejer, herunder særligt begrebet i sig selv, er udtryk for en misbrugsdoktrin, som alene er relevant i tilfælde af misbrug. I den forbindelse kan først og fremmest henvises til lovforslagsteksten til L 28, hvor der blandt andet på side 25 er anført følgende om begrebet: "Formålet med betingelsen om retmæssig ejer af udbyttebetalingen er at forhindre misbrug af skattefriheden for udbyttebetalinger, der følger af etablering af danske holdingselskaber, hvor et af hovedformålene er at omgå beskatningen i Danmark. Betingelsen vil ikke have betydning uden for misbrugstilfælde. " (vores understregning). Dette er også fremhævet gentagende gange af Skatteministeriet i de forskellige høringssvar til L 28. Her kan f.eks. nævnes et svar til FSR, hvor Skatteministeriet svarede følgende i forhold til relationen til bagvedliggende modtagere: "Retmæssig ejer anvendes dog ikke, hvis de bagvedliggende modtagere af udbytterne, der er strømmet igennem til dem, kan påvise, at de ikke opnår en (skatte)fordel ved arrangementet." jf. side 36 i høringsskemaet. I øvrigt kan henvises til EU-Domstolens udtalelse i beneficial owner-sagerne, hvor EU-Domstolen også udtalte følgende herom, som blev særligt afgørende i NetApp-Sagen i forhold til den anden udbytteudlodning: "Når dette er sagt, kan det heller ikke udelukkes, såfremt der foreligger en situation, hvor udbyttet ville have været fritaget, hvis det var blevet udloddet direkte til det selskab, som har sit hjemsted i en tredjestat, at målet med koncernstrukturen ikke er udtryk for retsmisbrug. I et sådant tilfælde kan koncernens valg af en sådan struktur i stedet for direkte udlodning af udbyttet til nævnte selskab ikke nægtes." jf. Udbyttedommen præmis 110, og Rentedommen præmis 137. Ifølge EU-Domstolen skyldes dette, at der ikke opnås en skattefordel, da en direkte udlodning af udbyttet under alle omstændigheder ville være skattefri. Det samme gælder for direkte betaling af renter. Det er netop dette, der er tilfældet i nærværende sag, hvor de bagvedliggende investorer ville være fritaget for dansk kildeskat, såfremt de havde modtaget direkte. Der ses således ikke at foreligge nogen form for misbrug. Vi henviser i den forbindelse i det hele til vores behandling af LL § 3 nedenfor. Allerede fordi investorerne vil kvalificere sig til at være fritaget for dansk kildeskat, og der derfor ikke foreligger misbrug i strukturen, ses det umiddelbart ikke relevant at foretage en vurdering af beneficial ownership for de øvrige selskaber i strukturen, jf. også det for nyligt bindende svar, refereret som SKM2025.426.SR . Fonden som retmæssig ejer I anden række, og såfremt Skattestyrelsen - til trods for ovenstående - måtte finde det relevant at tage stilling til, hvem der er beneficial owner i strukturen, gøres det gældende, at Fonden må anses som beneficial owner. Det kan i den forbindelse oplyses, at Fonden driver selvstændig økonomisk virksomhed i form af drift af egne ejendomsinvesteringer, herunder at opnå overskud af de foretagne investeringer. Hertil, at Fondens hovedformål er at investere i ejendomme og eje aktiver i selskaber, der investerer direkte eller indirekte i fast ejendom. Fondens aktiviteter består af at pulje en række aktiver, der forvaltes af Forvalteren, der repræsenterer Fonden og dens investorer, og handler på vegne af Fonden og udøver de rettigheder, der vedrører aktiverne i Fonden på vegne af Fonden. Som beskrevet påtænkes det ikke, at Fonden skal viderebetale renterne. Det er derimod meningen, at renterne skal anvendes på linje med andre indkomster til dækning af Fondens omkostninger, reinvesteringer, vedligeholdelse af eksisterende ejendomme, indkomstudligning mv. i overensstemmelse med de generelle og særlige investeringsbetingelser. Dertil kommer én årlig udbetaling til investorerne. Der er dog ikke tale om back-to-back lignende forhold, og således ikke nogen form for gennemstrømning. Det skal igen fremhæves, at der ikke er noget tidsmæssigt sammenfald mellem rentebetalingerne i strukturen og eventuelle udlodninger til investorerne. På den baggrund, samt de faktiske forhold i det hele taget i betragtning, og med henvisning til ovennævnte praksis, er det vores opfattelse, at Fonden skal anerkendes som retmæssig ejer af renterne. Sammenfatning Samlet gøres det gældende, at Fonden kvalificerer sig til at være fritaget for dansk begrænset skattepligt efter SEL § 2, stk. 1, litra d, og både før og efter den påtænkte omstrukturering vil kunne modtage renter skattefrit fra den danske ejendomsportefølje. Af ovennævnte grunde er det derfor vores opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med et "Ja". Ad spørgsmål 5 - beskatning af udbytte Det er vores opfattelse, at spørgsmål 5 skal besvares med et "Ja". Det ønskes med spørgsmålet bekræftet, at Fonden efter den påtænkte omstrukturering kvalificerer sig til at være fritaget for dansk begrænset skattepligt efter SEL § 2, stk. 1, litra c i forhold til eventuelle fremtidige udbytteudlodninger fra Selskab-4. SEL § 2, stk. 1, litra c I henhold til SEL § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber som udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytte, der er betalt fra Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EF) ("MDD") eller en DBO med det land, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt. I nærværende sag vil der eventuelt være tale om udbytte til Fonden, der ikke er omfattet af MDD, idet Fonden ikke er en juridisk person som oplistet i direktivets Bilag I, Del A, over de selskaber, der er omfattet af direktivets artikel 2, litra a), nr. i. Fonden er derimod omfattet af den dansk-tyske DBO, jf. ovenstående argumentation under spørgsmål 1 og spørgsmål 4. Reglerne om beskatning af udbytte er reguleret i DBO’ens artikel 10, hvoraf artikel 10, stk. 1-3 har følgende ordlyd: "Stk. 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt. Stk. 3. Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab." Det følger således af artikel 10, stk. 3 i den dansk-tyske DBO, at Danmark skal nedsætte udbytteskatten til 5%, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10% af kapitalen i det udbytteudloddende danske selskab. I nærværende sag skal Danmark give afkald på retten til at beskatte udbytte, såfremt Fonden anses for den retmæssige ejer af udbyttet. Der henvises i denne forbindelse til argumentationen under spørgsmål 1 vedrørende Fondens skattemæssige status. Derudover til spørgsmål 4 for anvendelsen af den dansk-tyske DBO, samt spørgsmålet om Fonden som værende retmæssig ejer, da argumentationen er tilsvarende for udbytteudlodninger. Det skal igen fremhæves, at tidspunktet for rentebetalingerne fra den danske ejendomsportefølje ikke tidsmæssigt er forbundet med tidspunktet for eventuelle udlodninger til de bagvedliggende investorer. Modtagne beløb videreudloddes således ikke automatisk til de bagvedliggende investorer. Dette vil også være tilfældet, såfremt Fonden i stedet modtager udbytte fra Selskab-4. Det skal igen fremhæves, at de bagvedliggende investorer (tyske institutionelle investorer), ved direkte investering i den danske ejendomsportefølje ville kvalificere sig til at være fritaget for dansk kildeskat (både renter og udbytte), jf. vores argumentation ovenfor. L 28 Vi bemærker, at der med L 28 (som fremsat den 2. oktober 2024 og vedtaget den 19. december 2024) med virkning fra den 1. januar 2025 er indført et retmæssig ejer-krav i dansk ret, jf. SEL §§ 13, stk. 1, nr. 2 (datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier) og SEL § 13, stk. 1, nr. 3 (skattefrie porteføljeaktier). De nye regler medfører, at et dansk selskab kan blive skattepligtig af modtagne udbytter fra et datterselskab, hvis udbyttet videreudloddes og der er en kildeskattefordel (i datterselskabslandet) ved at lade udbyttet passere det danske selskab. Det bemærkes, at L 28 ikke yderligere bidrager til forståelsen af begrebet "retmæssig ejer". Derfor, og i og med, at der ikke påtænkes udlodning "igennem" Danmark (her i givet fald direkte udbytteudlodning fra Selskab-4 til Fonden efter omstruktureringen), er L 28 ikke nærmere relevant for nærværende anmodning om bindende svar og er derfor ikke yderligere behandlet. Sammenfatning Samlet gøres det gældende, at Fonden kvalificerer sig til at være fritaget for dansk begrænset skattepligt efter SEL § 2, stk. 1, litra c, og at Fonden efter den påtænkte omstrukturering vil kunne modtage eventuelle udbytteudlodninger fra Selskab-4, skattefrit. Af ovennævnte grunde er det derfor vores opfattelse, at spørgsmål 5 skal besvares med et "Ja". Ad spørgsmål 6 - LL § 3 Det er vores opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med et "Ja". Det ønskes med spørgsmål 6 bekræftet, at den ovenfor beskrevne påtænkte omstrukturering ikke er omfattet af ligningslovens ("LL") § 3. Det følger af omgåelsesklausulen i LL § 3, stk. 1-3, at: "Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1." Ud fra bestemmelsen skal der således være tale om et arrangement eller en serie af arrangementer, der: Er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og Ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Hertil skal det fremhæves, at skattepligtige i henhold til LL § 3 kan nægtes skattefordele efter skatteretten for så vidt angår rent danske forhold, samt også efter MDD, RRD eller Fusionsskattedirektivet. Samtidigt fremgår dog følgende af Den juridiske vejledning, 2025-2, afsnit C.I.4.1.7 : "Efter omgåelsesklausulen kan Skattestyrelsen kun tilsidesætte/nægte en skatteyder en fordel, der opnås i Danmark, da andre stater har mulighed for at tilsidesætte/nægte en skatteyder en fordel i den pågældende anden stat." Ved behandlingen af LL § 3 skal det således blandt andet vurderes, om et af hovedformålene med omstruktureringen er at opnå en skattefordel. Dette kunne være tilfældet, hvis Fonden ville opnå en åbenlys mere fordelagtig skattemæssig position ved omstruktureringen, end hvis Selskab-1 fortsat var skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg, i forhold til beskatning af f.eks. fremtidige rentebetalinger og/eller udbytteudlodninger. Med henvisning til ovenstående spørgsmål 1 og spørgsmål 4 skal det fremhæves, at Fonden i dag kan modtage renter skattefrit, jf. SEL § 2, stk. 1, litra d. Hertil vil Fonden kunne modtage udbytte skattefrit fra Selskab-4, jf. vores argumentation under spørgsmål 5. Selv de bagvedliggende investorer (tyske institutionelle investorer), vil ved direkte investering i den danske ejendomsportefølje kvalificere sig til at være fritaget for dansk kildeskat (både renter og udbytte). Der ses således ikke nogen skattefordel ved at foretage den påtænkte flytningen (selskabsretlige omdannelse), eller omstrukturering i det hele taget. Sidst skal det fremhæves, at baggrunden for den påtænkte omstrukturering først og fremmest er ønsket om at samle holding aktiviteten i Danmark. Hertil kommer, i anden række et ønske om at forenkle strukturen af administrative og omkostningsmæssige årsager. Det gøres således samlet gældende, at den påtænkte omstrukturering er dikteret af kommercielle formål, som anses for forretningsmæssigt begrundede. Af disse grunde er det vores opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med et "Ja". Repræsentantens høringssvar Vi har endvidere følgende kommentar ift. Skattestyrelsens argumentation og ræsonnement ved besvarelsen af spørgsmål 6 vedrørende LL § 3. Skattestyrelsen anfører blandt andet, at den påtænkte omstrukturering giver en skattefordel for så vidt angår 90% af investorerne. Skattestyrelsen anfører, at 90 % af investorerne opnår en skattefordel vedrørende udbytte, idet disse investorer ved direkte ejerskab ikke kan anses for at eje datterselskabsaktier. Opnåelsen af skattefordelen anses for det væsentligste formål. Vi er imidlertid ikke enige i, at den påtænkte omstrukturering medfører en skattefordel for investorerne. Vi henleder i den forbindelse til L 28 (som fremsat den 2. oktober 2024 og vedtaget den 19. december 2024) med virkning fra den 1. januar 2025 ophævede beskatningen af udbytter, som selskaber mv. modtager af skattefrie porteføljeaktier. Vi har på side 23 i det bindende svar også redegjort kort for L 28. Vi er enige med Skattestyrelsen i, at for så vidt angår 90% af investorbasen, som hver ejer under 10% ikke vil have en datterselskabsaktie, jf. ABL § 4 A. 3 Det skal dog understreges, at for så vidt angår denne del af investorbasen (de 90%), i stedet vil eje en skattefri porteføljeaktie, jf. ABL § 4 C, hvoraf investorerne qua L 28 med virkning fra den 1. januar 2025, under alle omstændigheder vil kunne modtage udbytte skattefrit. Udover ovenstående mener vi også, at da der ikke er nogen dansk udbytteskat i strukturen i dag, kan det ikke være en fordel at der ej heller er en udbytteskat i strukturen fremadrettet. Investorerne har ikke opnået en skattefordel ift. den eksisterende struktur. Til trods for at vi er enige i Skattestyrelsens konklusion på spørgsmålet, er vi således ikke helt enige i argumentationen herfor. Repræsentanten har supplerende anført, at udenlandske selskaber beskattes med 0 % af udbytte af skattefrie porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. som ændret ved lov nr. 1691 af 30 december 2024. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørger, Fonden, med beskrevne karakteristika skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. Begrundelse Det er oplyst, at Spørger er en tysk alternativ investeringsfond (AIF) af typen "Spezial-AIF-Sondervermögen" efter tysk lovgivning. Spørger bliver som alternativ investeringsfond administreret og ledet af et kapitalforvaltningsselskab, forvalteren. Retsforholdet mellem Spørger, forvalteren og investorerne reguleres af generelle og specielle investeringsbetingelser. Forvalteren er efter det oplyste underlagt tilsyn fra tyske myndigheder efter tysk lovgivning om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), der har til formål af beskytte investorerne. Investorerne har efter det oplyste som udgangspunkt ikke indflydelse på driften af Spørger, idet Spørger ledes af forvalteren. Investorerne er efter det oplyste institutionelle investorer, hvor flertallet er hjemmehørende i Tyskland, mens en enkelt er hjemmehørende i Luxembourg. Sidstnævnte er ejet af et tysk selskab. Forvalteren erhverver og forvalter aktiver i eget navn for investorernes indskud og deres fælles regning, jf. investeringsbetingelserne. Forvalteren kan efter det oplyste gøre brug af en investeringskomité bestående af investorer ved Spørgers køb og salg af fast ejendom. Der er udpeget en depositar, der skal varetage investorernes interesser i Spørger. Depositaren skal bl.a. overvåge betalingsstrømme i Spørger og sikre ejerskabet til Spørgers aktiver, dvs. fast ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber, som forvalteren erhverver til Spørger for investorernes indskud. Forvalteren disponerer over Spørgers indtægter til udlodning til investorerne en gang årligt i forbindelse med aflæggelse af regnskab for Spørger. Ved udlodningen tages der hensyn til årets omkostninger og det kommende års budgetterede omkostninger, herunder geninvesteringer. Det er repræsentantens opfattelse, at Spørger efter en samlet vurdering baseret på de kriterier, der følger af Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3 , kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen er enig i, at Spørger kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen har henset til, at de faktiske forhold som oplyst i anmodningen om bindende svar er sammenlignelige med de tyske alternative investeringsfonde, der efter Skatterådets særlige praksis for tyske alternative investeringsfonde anses for selvstændige skattesubjekter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen har henset til det oplyste om 1) investorernes hæftelsesbegrænsning, hvor investorerne ikke hæfter for Spørgers gæld, 2) at forvalteren disponerer over Spørgers aktiver og drift i overensstemmelse med investeringsbetingelserne, 3) at forvalteren disponerer over Spørgers indtægter på baggrund af regnskab og budget, herunder i hvilket omfang, der skal udloddes overskud til investorerne, 4) at investorerne ikke har indflydelse på driften af Spørger og 5) at investorerne ikke har ejendomsretten til eller råderet over Spørgers aktiver. Skattestyrelsen forudsætter, at overskuddet i Spørger fordeles blandt investorerne i forhold til indskudt kapital henholdsvis ejerandele. Skattestyrelsen henviser til SKM2023.255.SR , SKM2022.97.SR og SKM2026.115.SR . Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at den påtænkte selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1 til et dansk anpartsselskab som beskrevet i anmodningen ikke udløser afståelsesbeskatning i Danmark, idet selskabet skattemæssigt bevarer sin identitet efter flytningen. Begrundelse Det er oplyst, at Selskab-1 før den påtænkte omdannelse er et selskab, der er hjemmehørende i Luxembourg. Selskab-1 deltager som kommanditist i Selskab-3, og ejer samtlige andele i Selskab-3, jf. de i anmodningen oplyste ejerstrukturer. Selskab-3 ejer en ejendomsportefølje i Danmark. Det er oplyst, at Selskab-1 er begrænset skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b), idet det ejer fast ejendom i Danmark via ovennævnte kommanditselskab. Et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land kan selskabsretligt omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret til, et dansk kapitalselskab, hvis betingelserne herfor opfyldes i det pågældende land, jf. selskabslovens § 318 p, stk. 1. Det følger af selskabslovens § 318 p, stk. 3, at en grænseoverskridende omdannelse har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrer omdannelsen. Selskabslovens kapitel 3 om stiftelse af selskaber finder ikke anvendelse ved grænseoverskridende omdannelse, jf. selskabslovens § 318 p, stk. 4. Dvs. der skal ved den grænseoverskridende omdannelse ikke selskabsretligt stiftes et nyt dansk kapitalselskab. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber er skattepligtige her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. For selskaber og foreninger mv., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet bliver hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet mv. bliver hjemmehørende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 4, stk. 3. Et udenlandsk selskabs skattepligt vedrørende fast ejendom, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b), fortsætter indtil selskabets opløsning eller ophør med at drive skattepligtig virksomhed her i landet, jf. selskabsskattelovens § 7. Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner mv. har fundet sted, jf. selskabsskattelovens § 7 A. Hvis et selskab mv. bliver fuldt skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1, 1. pkt. Dog anses afskrivningsberettigede aktiver for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til den faktiske anskaffelsessum, jf. selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2. Skattestyrelsen lægger til grund som oplyst, at samtlige selskabsretlige betingelser for den påtænkte grænseoverskridende omdannelse, jf. selskabslovens § 318 p, opfyldes, så det luxembourgske Selskab-1 selskabsretligt ved grænseoverskridende omdannelse kan omdannes til et danske anpartsselskab, Selskab-4, som oplyst. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den retlige form for Selskab-1 som følge af den grænseoverskridende omdannelse selskabsretligt skifter til et dansk anpartsselskab, uden at der sker opløsning af Selskab-1 og stiftelse af et nyt anpartsselskab. Henset hertil ophører Selskab-1 ikke med at være begrænset skattepligtig her til landet, jf. selskabsskattelovens § 7, som følge af opløsning. Selskab-1’s virksomhed her i landet kan efter det oplyste heller ikke anses for ophørt, jf. selskabsskattelovens § 7 A, idet fast ejendom, ejet via kommanditselskabet Selskab-3, ikke anses for afstået, idet Selskab-1 ved omdannelsen ikke skal anses for opløst, og dermed ikke anses for at have afstået sine andele i Selskab-3. Skattestyrelsen lægger til grund, at Selskab-3 ikke har andre aktiviteter end at eje fast ejendom i Danmark, og at samtlige aktiver og passiver i Selskab-3, derfor er omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b). Omdannelsen af Selskab-1 til et dansk anpartsselskab medfører således ikke, at der skal fastsættes indgangsværdier, jf. selskabsskattelovens § 4 A, idet der ikke er aktiver eller passiver, som bliver omfattet af dansk skattepligt. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at en overdragelse af Selskab-2’s komplementarforpligtelse til det nu selskabsretlige omdannede selskab, Selskab-4, der medfører, at Selskab-3 opløses ved konfusion og at der sker automatisk overgang af Selskab-3’ aktiver og passiver (ejendomsporteføljen) som følge af konfusionen, hverken udløser a) dansk afståelsesbeskatning, b) tingslysningsafgift eller c) moms? Begrundelse Ad a) afståelsesbeskatning Der er spurgt til en påtænkt disposition, hvor komplementaren i Selskab-3, Selskab-2, overdrager sine forpligtelser som komplementar til kommanditselskabets eneste kommanditist, der på tidspunktet for overdragelsen er Selskab-4. Selskab-4 ejer efter det oplyste samtlige andele i kommanditselskabet, og er dermed - indirekte - eneejer til kommanditselskabets formuemasse. Komplementaren har ingen ejerandel. Det følger af den selskabsretlige litteratur, bl.a. det af Spørger citerede, at kommanditselskabet ved overdragelsen ophører med at eksistere, og selskabets aktiver overgår til den sidste selskabsdeltager, dvs. Selskab-4. I en skatteretlig sammenhæng er kommanditselskaber transparente. Beskatningen af kommanditselskabets indtægter og udgifter foretages hos kommanditisterne, der ligeledes anses som ejere af (en ideel andel af) kommanditselskabets aktiver og passiver jf. bl.a. U.1983.318H. Ved ophør af kommanditselskabet overgår aktiver og passiver til direkte ejerskab. I den beskrevne situation vil Selskab-4 både før og efter ophør af kommanditselskabet være eneejer af de aktiver og passiver, der indgik i kommanditselskabet. Kommanditselskabets ophør vil derfor ikke udløse afståelsesbeskatning. Ad b) tingslysningsafgift Det lægges til grund som oplyst, at Selskab-1 både før og efter den omhandlede omdannelse til et dansk ApS, ejer samtlige ideelle andele af kommanditselskabet og dermed dets aktiver og passiver. Dette er også gældende efter overtagelse af komplementarforpligtelsen og dermed efter bortfald af kommanditselskabet. Det fremgår, at Selskab-3 er tinglyst adkomsthaver til de omhandlede danske ejendomme. Der påtænkes efter det beskrevne at tinglyse ændring af adkomst fra Selskab-3 til det danske anpartsselskab Selskab-4. Da den tinglyste adkomsthaver Selskab-3, som anført under pkt. a) ovenfor er ophørt som juridisk person, og ejerforholdet til ejendommene dermed automatisk er overgået til Selskab-4, vil der skulle tinglyses adkomstændring til Selskab-4. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den beskrevne situation ikke er tale om et ejerskifte omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4, men alene tinglysning af navneændring, jf. § 7, stk. 3. Da der er sket identitetsskifte fra den tinglyste adkomsthaver, Selskab-3, til en anden juridisk person, Selskab-4, vil en sådan ændring efter Skattestyrelsens opfattelse skulle tinglyses med betaling af den faste afgift på 1.850 kr., efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., sidste led modsætningsvis. Ad c) moms Spørgers helejede datterselskab, Selskab-4 ejer som eneste kommanditist 100 pct. af kapitalen i Selskab-3. Komplementar i Selskab-3 er Selskab-2, som er hjemmehørende i Luxembourg. Selskab-3 ejer en række faste ejendomme i Danmark. Selskab-2 påtænker at overdrage sin komplementarforpligtelse i Selskab-3 til Selskab-4. Herefter vil Selskab-4 være både komplementar og den eneste kommanditist i Selskab-3. Det fremgår af erhvervsvirksomhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021 om visse erhvervsdrivende virksomheder) § 2, stk. 2, at ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. Det følger heraf, at et kommanditselskab skal have mindst 2 deltagere; mindst en komplementar og mindst en kommanditist. Når Selskab-4 både er komplementar og den eneste kommanditist, opfylder kommanditselskabet ikke længere dette krav. Det medfører ifølge selskabsretlig praksis, at kommanditselskabet uden videre betragtes som opløst. Det selskabsretlige sammenfald mellem komplementar og kommanditist benævnes "konfusion". Vestre Landsret har i U.2001.1553VLK taget stilling til, om opløsning af et kommanditselskab ved konfusion skal anses som en overdragelse af kommanditselskabets aktiver til det fortsættende selskab. Sagen vedrørte et kommanditselskab, hvor komplementaren havde erhvervet alle selskabets kommanditanparter. Spørgsmålet var, om der kunne ske tinglysning af adkomst til komplementarselskabet uden et overdragelsesdokument. Vestre Landsret udtalte, at det efter selskabsretlige regler må antages, at et kommanditselskab kan skifte identitet til et anpartsselskab, uden at der sker en overdragelse af kommanditselskabets aktiver til anpartsselskabet. Skatterådet har endvidere i SKM2023.254.SR fastslået, at der ved en konfusion momsretligt ikke sker en overdragelse af aktiver fra kommanditselskabet til det selskab, som bliver både komplementar og kommanditist. Sagen omhandlede et kommanditselskab, der ejede og drev to nyopførte udlejningsejendomme. Samtlige kommanditanparter var ejet af et anpartsselskab (H2 Holding ApS), mens et andet anpartsselskab var komplementar. Den selskabsretlige struktur blev påtænkt ændret, således at H2 Holding ApS skulle overtage funktionen som komplementar, hvilket medførte en selskabsretlig konfusion, hvorved kommanditselskabet ophørte og fik identitet som H2 Holding ApS. Skatterådet bekræftede, at konfusionen af kommanditselskabet og H2 Holding ApS ikke kunne anses som en momsfri virksomhedsoverdragelse, idet der ved konfusionen ikke skete overdragelse af aktiver fra kommanditselskabet til H2 Holding ApS mod vederlag. Det er på baggrund af denne praksis Skattestyrelsens opfattelse, at der momsretligt ikke sker nogen overdragelse af ejendomsporteføljen i Selskab-3, når Selskab-3 ophører med at eksistere ved konfusionen, og ejendomsporteføljen i konsekvens heraf overgår til Selskab-4. Betingelsen for momspligt i momslovens § 4, stk. 1, om, at der skal ske en levering, er derfor ikke opfyldt, og overførslen af ejendomsporteføljen ved konfusionen er derfor ikke momspligtig. Sammenfatning Skattestyrelsens indstiller, at delspørgsmålene skal besvares således: om afståelsesbeskatning skal besvares med "Ja" om tinglysningsafgift skal besvares med "Nej" om moms skal besvares med "Ja" Skattestyrelsens indstilling angår alene de skattemæssige konsekvenser af opløsningen af Selskab-3 som juridisk person. Skattestyrelsen har derfor ikke taget stilling til eventuelle aftaler, hvor Selskab-3, som juridisk person, er aftalepart, fx lån, skattemæssigt skal anses for ophørte mv. som følge af væsentlige vilkårsændringer, herunder fx debitorskifte. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse." Spørgsmål 4 Det ønskes bekræftet, at Spørger, Fonden, både før og efter den påtænkte selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1, hvor selskabet selskabsretligt omdannes til et dansk anpartsselskab, Selskab-4, ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra henholdsvis Selskab-3 og Selskab-4. Begrundelse Faktiske forhold Spørgsmålet angår efter Skattestyrelsens opfattelse de skattemæssige konsekvenser mht. Spørgers begrænsede skattepligt af renter fra Danmark både før og som følge af, at kommanditistselskabet, Selskab-1, omdannes til et dansk anpartsselskab. Spørgsmålet angår ikke de skattemæssige konsekvenser af, at Selskab-3 påtænkes opløst efter omdannelsen, som følge af overførsel af komplementarselskabets forpligtelser til kommanditistselskabet. Skattestyrelsens indstillede ved besvarelsen af spørgsmål 1, at Spørger kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og dermed et selskab eller forening mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Det er oplyst, at forvalteren for investorernes regning har ydet et lån (shareholder loan) til Selskab-3 via Spørger, hvorfor Skattestyrelsen forudsætter, at Spørger er kreditor på lånet. Det er oplyst, at Spørger deltager i Selskab-3 ved at eje samtlige kapitalandele i såvel komplementarselskabet, Selskab-2, som kommanditistselskabet, Selskab-1. Selskab-1 ejer samtlige andele i Selskab-3, og anses derfor for ejer af de faste ejendomme i Danmark, da Selskab-3 er skattemæssigt transparent. Selskab-1 påtænkes omdannet til dansk anpartsselskab, jf. spørgsmål 2. Det er oplyst, at Selskab-1 før den påtænkte omdannelse er begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b), som ejer af fast ejendom via Selskab-3. Skattestyrelsen antager derfor, at lånet (shareholderloan) kan anses for allokeret til de faste ejendomme i Danmark som Selskab-3 ejer. Spørgers indtægter, herunder renteindtægter og udbytter fra kapitalandele i ejendomsselskaber, anvendes efter det oplyste til bl.a. reinvesteringer, administrationsomkostninger til forvalteren, og omkostninger ved ejendomsdrift samt udlodning til og indløsning af investorerne. Det er forvalteren, der disponerer over Spørgers indtægter med udgangspunkt i regnskab og budget for det kommende år. Repræsentanten anfører, at det ikke er al overskudslikviditet, der udbetales til investorerne, og at der ikke automatisk videreudloddes til investorerne. Det er oplyst, at forvalteren en gang årligt disponerer mht. udbytteudlodning, hvorfor, der som oplyst, er en tidsmæssig forskydning mellem, at Spørger modtager udbytte- og rentebetalinger og eventuelt foretager udlodning til investorerne. Skattestyrelsen forudsætter, at forvalteren efter omdannelsen Selskab-1 og opløsningen af Selskab-3 fortsat disponerer over Spørgers aktiver mv. som beskrevet ovenfor. Efter det oplyste er der for tiden x-antal investorer, der har indskudt kapital i Spørger. En investor er hjemmehørende i Luxembourg, mens de øvrige er hjemmehørende i Tyskland. En investor har efter det oplyste indskudt over 10 % af andelene i Spørger, mens de resterende andele er indskudt af de øvrige investorer, hvor ingen andel er på 10 % eller derover. Henset hertil antager Skattestyrelsen, at ingen af investorerne har bestemmende indflydelse over Spørger. Skattestyrelsen lægger til grund som oplyst, at Spørger pga. sin retlige form ikke er omfattet rente-royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF). Skattestyrelsen lægger endvidere til grund som oplyst, at Spørger i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland er hjemmehørende i Tyskland og omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Lovgrundlag mv. Selskaber nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige for så vidt de oppebærer renter fra kilder her i landet af kontrolleret gæld, hvor debitor er fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig vedrørende fast driftssted eller fast ejendom, til Danmark, jf. henholdsvis selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a) eller b). Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), 1. pkt. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal bortfalde eller nedsættes efter rente-royaltydirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forudsat af, at det betalende selskab og det modtagende selskab er associerede, som nævnte i direktivet ovenfor, i mindst en sammenhængende periode på 1 år, inden for hvilken periode betalingen skal ligge, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b), 3. og 4. pkt. Ved associerede selskaber forstås bl.a. selskaber, hvor det ene selskab ejer mindst 25 % af det andet selskabs kapital. Den begrænsede skattepligt vedrørende renter af kontrolleret gæld allokeret til fast ejendom i Danmark blev indført ved lov nr. 750 ad 20. juni 2025 § 2. Det følger af bemærkningerne i lovforslaget til ovennævnte lov, at " Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at der i overensstemmelse med formålet med den begrænsede skattepligt af renter af kontrolleret gæld sker beskatning af koncerninterne renter, når renterne af debitor er fratrukket ved den danske indkomstopgørelse, men ikke beskattes - eller alene undergives en lav beskatning - af det koncernforbundne udenlandske kreditorselskab." (lovforslagets afsnit 2.10.3). Det følger af artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at "Renter, der hidrører fra en kontraherende (her konkret Danmark) stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (her konkret Tyskland), kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat." (Skattestyrelsens tilføjelser i (…)). Det følger af Højesterets dom, SKM2024.530.HR , at der ved vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer foretages en transaktionsmæssig vurdering, hvor det tillægges betydning, om den umiddelbare modtager af rentebetalingen kan disponere frit herover og om den umiddelbare modtager kan anses for at have substans eller blot er et gennemstrømningsselskab, hvis eneste aktivitet er at modtage og videreføre renter. Dette følger af Den juridiske vejledning afsnit C.D.8.10.6 , hvor der i afgørelsesskemaet henvises til bl.a. det bindende svar SKM2025.428.SR . I SKM2025.428.SR blev en forvaltet alternativ investeringsfond ikke anset for begrænset skattepligtig af renter fra et dansk selskab. Forvalteren disponerede over fondens indtægter, herunder renteindtægter. Fonden blev anset for retmæssig ejer i henhold til den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er fastlagt i praksis, at begrebet "retmæssig ejer" i en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal fortolkes med udgangspunkt i OECD’s modeloverenskomst og bemærkninger hertil, jf. SKM2023.251.HR . Begrebet retmæssig ejer skal hindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved gennemstrømning af fx udbytte til en person, der ikke selv kan modtage udbyttet skattefrit eller til nedsat beskatning efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se eksempelvis Skattestyrelsens indstilling til spørgsmål 1 og 3 i SKM2026.115.SR . Skattestyrelsens vurdering Henset til de foreliggende oplysninger lægger Skattestyrelsen til grund, at de pågældende renter angår lån som, via Selskab-3, er allokeret til fast ejendom i Danmark. Kommanditistselskabet, Selskab-1, er efter det oplyste hjemmehørende i Luxembourg, og ejer via Selskab-3 fast ejendom i Danmark. Skattestyrelsen er derfor enig med repræsentanten i, at Selskab-1 er begrænset skattepligtig vedrørende fast ejendom i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b). Skattestyrelsen lægger til grund som oplyst, at der er tale om kontrolleret gæld. Spørger anses derfor som udgangspunkt for skattepligtig af renterne, der er allokeret til de nævnte faste ejendomme i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), 1. pkt. Spørger er ikke omfattet af rente-royaltydirektivet, hvorfor det skal vurderes om Spørger i relation til artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland kan anses for retmæssig ejer. I så fald bortfalder beskatningen i Danmark som følge dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), 3. pkt. Henset til de foreliggende oplysninger om Spørgers påtænkte anvendelse af renteindtægter mv. til geninvestering mv. samt udlodning til investorerne, efter forvalterens disposition en gang årligt, er det Skattestyrelsen opfattelse, at Spørger kan anses for at disponere over renteindtægterne som ejer. Skattestyrelsen anser derfor Spørger som retmæssig ejer af renteindtægterne, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11. Skattestyrelsen henviser til ovennævnte retspraksis og administrativ praksis. Selskab-1, der ifølge Spørgers oplysninger er hjemmehørende i Luxembourg, påtænkes selskabsretligt omdannet til et dansk anpartsselskab (omdannelse af den retlige form). Som følge af omdannelsen bliver Selskab-1 (fuldt) skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1. Den begrænsede skattepligt for Spørger omfatter også renter af kontrolleret gæld, hvor debitor fuldt er skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d). Spørger anses for retmæssig ejer som nævnt ovenfor. Se Skattestyrelsens indstilling vedrørende ligningslovens § 3 i spørgsmål 6 nedenfor. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja". Spørgsmål 5 Det ønskes bekræftet, at Spørger, Fonden, efter den påtænkte selskabsretlige grænseoverskridende omdannelse af Selskab-1, hvor selskabet selskabsretligt omdannes til et dansk anpartsselskab, Selskab-4, ikke vil være begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodninger modtaget fra Selskab-4. Begrundelse Skattestyrelsen indstillede vedrørende spørgsmål 1, at Spørger kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og dermed et selskab mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Som følge af den påtænkte selskabsretlige omdannelse af Selskab-1 til et dansk anpartsselskab, bliver Selskab-1, som dansk indregistreret anpartsselskab fuldt skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1 (stk. 1, nr. 1), jf. Skattestyrelsens indstilling til besvarelse af spørgsmål 2. Spørger ejer efter det oplyste samtlige kapitalandele i det danske anpartsselskab, der er kommanditist i Selskab-3. Skattestyrelsen antager derfor, at Spørgers kapitalandele i det danske anpartsselskab skal anses for datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Det er oplyst, at Spørger anvender udbytteindtægter til geninvesteringer mv. samt til udlodninger til investorerne, på samme måde som andre indtægter. Det er forvalteren af Spørger, der disponerer over Spørgers indtægter og aktiver på baggrund af regnskab og budget. Se Skattestyrelsens beskrivelse i indstillingen til besvarelsen af spørgsmål 4. Spørger er efter det oplyste pga. sin retlige form ikke omfattet af moder-datterselskabsdirektivet. Spørger er efter det oplyste i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, og der vil kunne udstedes en hjemstedserklæring om skattemæssigt hjemsted i Tyskland. Selskaber mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er som udgangspunkt skattepligtige af udbytter, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fra kilder i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 1. pkt. Skattepligten omfatter ikke udbytter af datterselskabsaktier, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter moder-datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 4. pkt. Artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland angår beskatning af udbytter. Udbytte kan beskattes i den stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende med en skat, der ikke overstiger 15 % af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt modtageren er retmæssig ejer af udbyttet. Hvis den retmæssige ejer direkte ejer mindst 10 % af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, må skatten ikke overstige 5 % af bruttobeløbet af udbyttet. Da Spørger efter det oplyste pga. sin selskabsretlige form ikke er omfattet af moder-datterselskabsdirektivet, skal det vurderes om Spørger i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan anses for retmæssig ejer. Vurderingen af om det udbyttemodtagende selskab er retmæssig ejer er en konkret transaktionsbaseret vurdering af om det udbyttemodtagende selskab kan anses for at disponere eller kunne disponere over det modtagende udbytte som ejer til egne formål, samt om der er substans i det udbyttemodtagende selskab, eller om det på forhånd er fastlagt om udbyttet skal videreudloddes eller gennemstrømme til de bagvedliggende ultimative ejere, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.D.8.10.5 , hvor der henvises til SKM2023.251.HR og SKM2023.404.ØLR . Begrebet retmæssig ejer i en dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes med udgangspunkt i OECD’s modeloverenskomst artikel 10 og kommentarer hertil, jf. SKM2023.251.HR . I SKM2023.255.SR blev det bekræftet, at en tysk alternativ investeringsfond, forvaltet af et forvaltningsselskab, ikke var skattepligtig af udbytte fra danske kilder, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). Fonden blev konkret anset som retmæssig ejer i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvor der bl.a. blev henset til, at fonden (forvalteren på fondens vegne) årligt disponerede over fondens overskud (indtægter) til geninvestering mv. og fonden var derfor ikke forpligtet til at udlodde sit overskud til investorerne. Forvalteren var uafhængig og investorerne havde ikke indflydelse på udlodningerne. Se desuden SKM2022.97.SR hvor en lignende forvaltet tysk alternativ investeringsfond blev anset for retmæssig ejer af udbytte. I SKM2026.115.SR blev en alternativ investeringsfond (AIF) hjemmehørende i et nordisk land anset for retmæssig ejer, hvor AIF’ens indtægter, bl.a. udbytter fra et dansk ejendomsselskab, også efter forvalterens disposition kunne videreføres til investorerne. Skattestyrelsens vurdering Henset til de foreliggende oplysninger om Spørgers anvendelse af udbytteindtægter, anses Spørger for at kunne disponere over påtænkte udbytteudlodninger fra det danske anpartsselskab som ejer, herunder anvende udbyttet som påtænkt til geninvesteringer, betaling af omkostninger og eventuelt som udlodning til investorerne, jf. investeringsbetingelserne. Skattestyrelsen vurderer derfor, at det ikke forhånd er fastlagt, at det pågældende påtænkte udbytte skal strømme videre til Spørgers investorer, og Spørger kan derfor anses for retmæssig ejer. Spørger er derfor ikke er begrænset skattepligtig af udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) og praksis nævnt ovenfor. Se Skattestyrelsens indstilling vedrørende ligningslovens § 3 i spørgsmål 6 nedenfor. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja". Spørgsmål 6 Det ønskes bekræftet, at den påtænkte omstrukturering ikke er omfattet af ligningslovens § 3. Begrundelse Skattestyrelsen indstillede til besvarelsen af spørgsmål 4 og 5, at Spørger i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland skulle anses for retmæssig ejer, og som følge heraf ikke var begrænset skattepligtig vedrørende de påtænkte rentebetalinger og udbytteudlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) og d), både før og efter den påtænkte omdannelse af kommanditistselskabet, Selskab-1, i Selskab-3 til et dansk anpartsselskab og opløsning af Selskab-3. Det følger af Skattestyrelsens indstilling til spørgsmål 2, at Selskab-1 som følge af den påtænkte selskabsretlige omdannelse til et dansk anpartsselskab bliver fuldt skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1. Den erhvervsmæssige virksomhed i Danmark vedrørende fast ejendom skifter således fra at være omfattet af begrænset skattepligt til at være omfattet af fuld skattepligt. Repræsentanten fremhæver, at de bagvedliggende investorer (tyske institutionelle investorer) ved direkte investering i den danske ejendomsportefølje ville kvalificere sig til at være fritaget for dansk kildeskat på renter og udbytter. Der henvises til Spørgers opfattelse vedrørende spørgsmål 4 og 5. Faktiske forhold Det er oplyst, at der for tiden er x-antal investorer i Spørger. En investor ejer mere end 10 % af ejerandelene i Spørger. De resterende ejerandele i Spørger ejes af investorer, hvor ingen ejer 10 % eller mere af ejerandelene. Alle ultimative investorer er hjemmehørende i Tyskland. Spørger har endvidere ydet lån til det danske kommanditselskab. Lovgrundlag mv. Rente-royaltydirektivet og moder-datterselskabsdirektivet finder ikke anvendelse på henholdsvis renter og udbytter fra danske kilder til Spørger, idet Spørger pga. sin retlige form ikke er omfattet af de to direktiver. Skattestyrelsen henviser til sin indstilling vedrørende spørgsmål 4 og 5. I relation til ligningslovens § 3 skal det derfor vurderes, om den skattepligtige, Spørger, har fordel af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, jf. ligningslovens § 3, stk. 5, der er misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved videreudlodning til investorerne. Den begrænsede skattepligt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se nærmere spørgsmål 5 ovenfor. Den begrænsede skattepligt af udbytter omfatter som udgangspunkt udbytte af skattefrie porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, men kildeskattesatsen er dog nedsat til 0 %, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i en stat, der skal udveksle oplysninger de danske skattemyndigheder. Udbytte af skattefri porteføljeaktier kan således modtages skattefrit, hvis modtageren er retmæssig ejer og der udveksles oplysninger som nævnt ovenfor. Den begrænsede skattepligt af renter fra danske kilder angår kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d). Det følger af ligningslovens § 3, stk. 5, at den skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller transaktion, der direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre den skattepligtige godtgør, at indrømmelsen af fordelen vil være i overensstemmelse med indholdet og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Ligningslovens § 3, stk. 5, finder anvendelse, hvis tre kumulative betingelser i misbrugsvurderingen opfyldes, herunder at der er en skattefordel. Se SKM2022.99.SR , Ved "skattefordel" forstås alle fordele forbundet med overenskomsten, fx skattefritagelse, hvor den skattepligtige opnår en gunstigere skattemæssig position og hvor opnåelsen af den gunstigere skattemæssige position vil være i strid med formålet med de relevante bestemmelser. Dette følger af bemærkninger i lovforslaget til indførelsen af ligningslovens § 3 (afsnit 3.3.5 og bemærkninger til lovforslagets § 1). I SKM2026.115.SR blev en forvaltet alternativ investeringsfond hjemmehørende i Norden anset for retmæssig ejer af renter og udbytter fra danske kilder. Fondens forvalter disponerede over fondens rente- og udbytteindtægter til betaling af fondens omkostninger og udlodning til fondens investorer. Da fonden blev anset for retmæssig ejer af renter og udbytter, fandt ligningslovens § 3 ikke anvendelse. SKM2023.255.SR angik en tysk alternativ investeringsfond, der påtænkte at investere i fast ejendom i Danmark via et dansk ejendomsselskab. Investorerne i fonden var tyske pensionskasser. Skatterådet fandt, at fonden var retmæssig ejer af renter og udbytter fra investeringen. Skatterådet fandt endvidere ikke, at den konkrete investering via et dansk anpartsselskab havde som væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, og derfor fandt ligningslovens § 3 ikke anvendelse. Skattestyrelsens vurdering Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ved den påtænkte omstrukturering ikke opnås en skattefordel mht. kildeskat på udbytter fra danske kilder. Henset til de foreliggende oplysninger, er det Skattestyrelsens vurdering, at den ene investor i Spørger ved direkte investering i det omdannede selskab vil kunne anses for at eje datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, mens den øvrige del af investorerne i Spørger ved direkte ejerskab vil kunne anses for at eje skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Investorerne ville derfor ved direkte ejerskab kunne modtage udbytte skattefrit eller uden beskatning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) eller stk. 8, 4. pkt. Allerede fordi hverken Spørger eller Spørgers investorer, som indirekte ejere, opnår en skattefordel ved den påtænkte omstrukturering, finder ligningslovens § 3, stk. 5, ikke anvendelse. Investorerne opnår efter omstruktureringen ingen skattefordel vedrørende kildeskat på renter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), idet gælden ved investorernes direkte långivning ikke kan anses for kontrolleret gæld. Der henvises til spørgsmål 4. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Selskabsskatteloven "§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet: … 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar," Forarbejder Praksis SKM2022.97.SR Tysk alternativ investeringsfond ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter og renter Resumé: Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab). I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet. I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab. SKM2023.255.SR Tysk alternativ investeringsfond ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter og renter. Overdragelse af kommanditanparter og efterfølgende konfusion ikke momsfri virksomhedsoverdragelse Resumé: Sagen omhandlede en tysk open-ended Alternative Investment Fund (AIF) der havde erhvervet kommanditanparterne i et kommanditselskab, der ejede en dansk udlejningsejendom. Komplementaren var et dansk ApS. Fonden var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra b, men overvejede at simplificere strukturen ved at overdrage kommanditanparterne til komplementarselskabet med den civilretlige konsekvens, at kommanditselskabet ophørte ved konfusion. Dette indebar både, at den begrænsede skattepligt efter litra b ophørte, samt at ejendommen blev ejet af et fuldt skattepligtigt dansk selskab. Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet fra det danske ApS. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at Fonden ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra det danske ApS. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en efterfølgende opløsning af kommanditselskabet ved konfusion, hvor det danske ApS blev 100% ejer af den underliggende ejendom, momsmæssigt skulle anses for at være en momsfri transfer of going concern. Hverken overdragelsen af kommanditanparterne eller den deraf følgende selskabsretlige konfusion kunne anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse, idet der ikke skete overdragelse af virksomhedens aktiver. SKM2026.115.SR X-landsk selskab ikke begrænset skattepligtigt af udbytte og af renter af kontrolleret gæld fra dansk ejendomsselskab og ikke omfattet af LL § 3 Resumé: Spørger var en alternativ investeringsfond (AIF), som var et x-landsk selskab (herefter Fonden), som investerede i fast ejendom beliggende i bl.a. Danmark. Fonden ejede - via et luxembourgsk selskab - et dansk og et x-landsk holdingselskab, som ejede en række danske ejendomsselskaber med fokus på ejendomsinvesteringer. Fonden modtog udbytter og renter fra det luxembourgske selskab samt tilbagebetaling af koncerninterne lån ydet til selskaber i koncernen. Holdingselskaberne modtog udbytter fra de danske ejendomsselskaber og renter af og tilbagebetaling af aktionærlån ydet til de danske ejendomsselskaber. De modtagne udbytter ville blive anvendt til egenkapitalinvestering i holdingselskaberne og koncerninterne lån til de danske ejendomsselskaber med henblik på investering i fast ejendom i henhold til investeringspolitikken. De modtagne renter ville bl.a. blive anvendt til tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden og til at betale renter på lån ydet af Fonden. Skatterådet bekræftede, at der ikke var begrænset skattepligt af modtagne udbytter og renter fra de danske ejendomsselskaber i henhold til henholdsvis selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c og litra d, samt at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3 Spørgsmål 2 Lovgrundlag Selskabsskatteloven "§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet: 1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber," "§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de … b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21" "§ 4. Skattepligten for her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. dog stk. 3, 4 og 5. Stk. 2. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder, medmindre andet følger af § 10, stk. 5. Stk. 3. For selskaber og foreninger m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet." " § 4 A. Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet selv, medmindre flytningen af skattemæssigt hjemsted har medført udenlandsk beskatning af eventuelle afskrivninger, gevinster og tab. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning." Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt., eller flytningen af skattemæssigt hjemsted har medført udenlandsk beskatning af eventuelle afskrivninger, gevinster og tab." "§ 7. Når udenlandske selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. § 7 A. Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted." Spørgsmål 3, ad a) afståelsesbeskatning Praksis Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.3.3.1 "Indhold Dette afsnit beskriver kommanditselskabet generelt. Afsnittet indeholder: Deltagere og hæftelse Deltagerbeskatning. Transparens. Deltagere og hæftelse I et kommanditselskab hæfter mindst en af deltagerne (komplementaren) personligt, dvs. uden begrænsning, for virksomhedens forpligtelser, og en eller flere deltagere (kommanditisterne) hæfter begrænset, det vil sige med deres indskud, for virksomhedens forpligtelser. Kommanditisternes hæftelse er solidarisk, dvs., at de hæfter en for alle og alle for en. Komplementaren kan være et selskab med begrænset ansvar, det kan være et A/S eller et ApS. Et kommanditselskab kan bestå af en komplementar, der fx kan være et A/S eller et ApS, og en kommanditist. Dette kan lade sig gøre, også selvom kommanditisten ejer komplementaren. Efter langvarig praksis stilles der ikke i skattemæssig henseende krav om, at komplementaren skal have en ejerandel i kommanditselskabet. Se TfS 1998, 742 DEP. Se også Se afsnit C.C.3.3.7 om komplementaren. Deltagerbeskatning. Transparens Kommanditselskabet er ikke et selskab i selskabsskatteretlig forstand, fordi der er mindst en selskabsdeltager, komplementaren, der hæfter ubegrænset. I skatteretlig forstand er kommanditselskabet et deltagerbeskattet selskab, dvs. at kommanditselskabets indkomst beskattes hos hver enkelt selskabsdeltager. Den enkelte deltager beskattes af sin anpart i kommanditselskabet på samme måde som interessenter i et interessentskab. Når beskatning sker hos den enkelte deltager kaldes det, at selskabet er transparent (gennemsigtigt). En skattemæssigt transparent enhed er en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke er et selvstændigt skattesubjekt. I nogle lande beskattes kommanditselskaber som selskaber. Se afsnit C.C.3.3.2 om beskatning af kommanditselskaber som selskaber i nogle særlige tilfælde. U.1983.318H Et interessentskab, som havde drevet forretningsmæssig virksomhed, blev i 1962 opdelt i to interessentskaber, hvoraf det ene I/S I, hvis interessenter var seks søskende, havde til formål at videreføre og videreudvikle den halvpart i det oprindelige interessentskab, som var tilfaldet familien. Kontrakten indeholdt bestemmelser om fortrinsret og forkøbsret for interessenter, ægtefæller og livsarvinger. De forretningsmæssige aktiviteter blev successivt etableret i aktieselskabsform, navnlig i A/S A. I 1975 udskiltes I/S II, der alene vedrørte administrationen af I/S I's aktier i A. Senere besluttedes det at udlodde 100.000 kr. aktier i A af I/S II's beholdning til hver interessent. Det fandtes uden betydning, at udlodning var sket fra I/S II og ikke fra I/S I. Da hver enkelt interessent ved udlodningen var blevet eneejer af og - med de begrænsninger, der fulgte af interessentskabskontrakten - havde fået rådighed over de ham udlagte aktier, fandtes udlodningen - uanset at der ikke var sket nogen regnskabsmæssig forskydning mellem interessenterne - at indebære en afståelse af aktierne. Beskatning måtte ske hos de enkelte interessenter, og der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige den i fast administrativ praksis benyttede opgørelsesmåde, hvorefter de enkelte interessenter ansås som ejere af en ideel anpart i hvert aktiv og i konsekvens heraf for at købe og sælge anparter i vedkommende aktiv. Spørgsmål 3, ad b) tinglysningsafgift Lovgrundlag Lovbekendtgørelse 2025-03-13 nr. 307 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) "§ 7 For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, udgør afgiften 1.850 kr., jf. dog § 8. [...] Stk. 3 "Udløser anmeldelsen tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.850 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne eller den, som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift." Praksis Den juridiske vejledning 2026-1 E.B.5.5 Navne - og adresseændringer på skøder og pantebreve Indhold Afsnittet handler om beregning af tinglysningsafgiften i de tilfælde, hvor der tinglyses en påtegning om ændring af navn og/eller adresse i et allerede tinglyst dokument. Afsnittet indeholder: Tinglysning af navne/adresseændring uden skift af identitet Tinglysning af navne/adresseændring med skift af identitet. Oversigt over kendelser, domme, afgørelser, SKM-meddelelser mv. Tinglysning af navne/adresseændring uden skift af identitet Er pantekreditor den samme (samme retssubjekt), men har fået nyt navn og/eller ny adresse, er tinglysningen heraf afgiftsfri. Se TAL § 7, stk. 3 , sidste pkt. Bestemmelsen anvendes især ved tinglysning om, at meddelelsesændringer skal gives til ny pantekreditor ifølge pantebrev. Tinglysning af en ændringspåtegning, hvorefter meddelelser efter retsplejeloven mv. ikke længere skal sendes til fx BANK A/S, filial x, men i stedet til BANK A/S, filial Y, anses ikke som et identitetsskift og udløser derfor ikke tinglysningsafgift. Ved fusion af selskaber er der efter praksis ej heller tale om identitetsskift. Fortsættende selskab kan derfor noteres som adkomsthaver uden betaling af tinglysningsafgift. Se også SKM2006.339.LSR. Tinglysning af navne/adresseændring med skift af identitet Tinglysning af en navneændring og/eller adresseændring til et andet retssubjekt, er tinglysning af et identitetsskift og udløser afgift på 1.850 kr. Se TAL § 7. Tinglysning af en ændringspåtegning, hvorefter meddelelser efter retsplejeloven mv. ikke længere skal sendes til fx BANK A/S, men i stedet til Sparekassen A/S, anses som et identitetsskift og udløser derfor en tinglysningsafgift på 1.850 kr. Oversigt over kendelser, domme, afgørelser, SKM-meddelelser mv. Skemaet viser relevante afgørelser på området: Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer Landsskatteretten ► SKM2025.547.LSR ◄ ►Landsskatteretten fandt, at der i sagen var tinglyst et ejerskifte ved tinglysningen af en ejendom, omfattet af TAL § 4, stk. 1, idet transaktionen var en adkomstændring, og ikke en navneændring. Landsskatteretten fandt ikke, at fremlagte tinglysningsdokumenter fra registreringsmyndigheden var relevante, da de ikke var var udtryk for Skattestyrelsens praksis. Overdragelsen af ejendommen skete ikke ved fusion i overensstemmelse med undtagelsesreglen i TAL § 6 a.◄ SKM2006.339.LSR Tinglysning af et kommanditselskab som adkomsthaver til en ejendom i stedet for et interessentselskab med samme ejerkreds ansås ikke for tinglysning af et ejerskifte, men alene for notering af navneændring. Spørgsmål 3, ad c) moms Lovgrundlag Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende: "Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering." Af § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fremgår følgende: "Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser." Praksis U.2001.1553V Et kommanditselskab M K/S, hvis komplementar var et anpartsselskab M ApS, var tinglyst ejer af nogle ejendomme. Efter at M ApS var blevet ejer af samtlige kommanditistanparter, blev M K/S slettet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register. M ApS anmodede derefter om, at ejerbetegnelsen i adkomstrubrikken berigtigedes som følge af selskabsretlige forhold. Tinglysningskontoret afviste anmodningen, da der ikke forelå overdragelsesdokument udstedt af M K/S. Landsretten ændrede afgørelsen og anførte i den forbindelse, at det efter selskabsretlige regler må antages, at et kommanditselskab kan skifte identitet til et anpartsselskab, uden at der sker overdragelse af kommanditselskabets aktiver til anpartsselskabet. Det fulgte heraf, at der i så fald ikke tinglysningsmæssigt kunne stilles krav om et overdragelsesdokument for at ændre ejerbetegnelsen i tingbogens adkomstrubrik SKM2023.254.SR Spørger var et kommanditselskab, der ejede og drev to nyopførte udlejningsejendomme. Samtlige kommanditanparter var ejet af et anpartsselskab (H2 Holding ApS), mens et andet anpartsselskab var komplementar. Den selskabsretlige struktur påtænktes ændret, således at H2 Holding ApS skulle overtage funktionen som komplementar, hvilket medførte en selskabsretlig konfusion, hvorved kommanditselskabet ophørte og fik identitet som H2 Holding ApS. Efterfølgende ville H2 Holding ApS stifte to datterselskaber, hvor de to udlejningsejendomme skulle overdrages til hver sit datterselskab. Skatterådet bekræftede, at konfusionen af kommanditselskabet og H2 Holding ApS ikke kunne anses som en momsfri virksomhedsoverdragelse, idet der ved konfusionen ikke skete overdragelse af aktiver fra kommanditselskabet til H2 Holding ApS mod vederlag. Spørgsmål 4 Lovgrundlag "§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de … d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning" Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland "Art. 11 Renter Stk. 1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat." Forarbejder Lovforslag til lov nr. 750 af 20. juni 2025 "2.10.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., ændres, således at den begrænsede skattepligt af renter fra kilder her i landet også omfatter gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Den foreslåede ændring vil medføre, at udenlandske selskaber, der modtager renter fra et koncernforbundet selskab, der er begrænset skattepligtigt af indtægter fra fast ejendom her i landet, som udgangspunkt vil være begrænset skattepligtige af renter, der af debitorselskabet er allokeret til den faste ejendom. De almindelige undtagelser fra den begrænsede skattepligt af renter af kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 2.-7. pkt., vil dog kunne medføre, at skattepligten bortfalder. Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at der i overensstemmelse med formålet med den begrænsede skattepligt af renter af kontrolleret gæld sker beskatning af koncerninterne renter, når renterne af debitor er fratrukket ved den danske indkomstopgørelse, men ikke beskattes - eller alene undergives en lav beskatning - af det koncernforbundne udenlandske kreditorselskab. Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. skulle finde anvendelse, hvis et selskab, der skattemæssigt er hjemmehørende i et EU-land, er begrænset skattepligtigt af indtægter fra en fast ejendom i Danmark og ved indkomstopgørelsen fratrækker renter på gæld til et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i et land uden for EU, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og hvor renterne ikke beskattes eller kun undergives en meget lav beskatning." " Til § 2 Det foreslås, at i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., og litra h, 1. pkt., ændres, »litra a« til »litra a eller b«. Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., vil medføre, at udenlandske selskaber, der modtager renter fra et koncernforbundet selskab, der er begrænset skattepligtigt af indtægter fra fast ejendom her i landet, som udgangspunkt vil være begrænset skattepligtige af renter, der af debitorselskabet er allokeret til den faste ejendom. De almindelige undtagelser fra den begrænsede skattepligt af renter af kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 2.-7. pkt., vil dog kunne medføre, at skattepligten bortfalder." Praksis SKM2023.251.HR Kildeskat - beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - moder-datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1 - forrentning Resumé: Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt. En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat. SKM2024.530.HR Kildeskat af renter - beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d Resumé: Sagen angik, om et dansk selskab havde pligt til at indeholde skat af renter, som i 2005-2007 var betalt eller tilskrevet vedrørende to gældsbreve udstedt til selskabets svenske moderselskab. Som Landsretten fandt Højesteret efter en konkret vurdering, at det svenske moderselskab i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, var skattepligtig af renter, som selskabet havde oppebåret på et lån ydet til dets danske datterselskab. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi moderselskabet og dette selskabs eget svenske moderselskab var gennemstrømningsselskaber, der ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomstens forstand. Med hensyn til det danske selskabs påberåbelse af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst udtalte Højesteret, at den betaling, som koncernens ultimative moderselskab i USA modtog fra sit datterselskab i (red.øgruppe.nr.1.fjernet), ikke var betaling af rente, men måtte anses for betaling af udbytte i kraft af ejerforholdet. På den baggrund fandt Højesteret, at det amerikanske selskab ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer af renter som anført i artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Allerede af den grund skulle beskatningen af renterne i Danmark ikke frafaldes efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom. Højesteret fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen. SKM2025.428.SR Udenlandsk selskab ikke begrænset skattepligtigt af modtaget udbytte og renter fra danske selskaber Resumé: Spørger var et selskab i X-land, hvis hovedformål var at besidde og forvalte kapitalandele i selskaber, bl.a. i danske driftsselskaber. Spørger var ejet af en alternativ investeringsfond (AIF), der ligeledes var et selskab i X-land. Spørger modtog bl.a. udbytter fra de danske driftsselskaber og renter af aktionærlån ydet til de danske driftsselskaber. De modtagne udbytter kunne blive videreudloddet til investeringsfonden, men Spørger kunne også anvende udlodningerne til geninvestering i andre investeringer/projekter. De modtagne renter blev bl.a. anvendt til at tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden. Skatterådet bekræftede, at der ikke ville være begrænset skattepligt af modtagne udbytter og renter fra de danske driftsselskaber i henhold til henholdsvis selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og litra d, samt at ligningslovens § 3 ikke ville finde anvendelse. SKM2026.115.SR X-landsk selskab ikke begrænset skattepligtigt af udbytte og af renter af kontrolleret gæld fra dansk ejendomsselskab og ikke omfattet af LL § 3 Resumé: Spørger var en alternativ investeringsfond (AIF), som var et x-landsk selskab (herefter Fonden), som investerede i fast ejendom beliggende i bl.a. Danmark. Fonden ejede - via et luxembourgsk selskab - et dansk og et x-landsk holdingselskab, som ejede en række danske ejendomsselskaber med fokus på ejendomsinvesteringer. Fonden modtog udbytter og renter fra det luxembourgske selskab samt tilbagebetaling af koncerninterne lån ydet til selskaber i koncernen. Holdingselskaberne modtog udbytter fra de danske ejendomsselskaber og renter af og tilbagebetaling af aktionærlån ydet til de danske ejendomsselskaber. De modtagne udbytter ville blive anvendt til egenkapitalinvestering i holdingselskaberne og koncerninterne lån til de danske ejendomsselskaber med henblik på investering i fast ejendom i henhold til investeringspolitikken. De modtagne renter ville bl.a. blive anvendt til tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden og til at betale renter på lån ydet af Fonden. Skatterådet bekræftede, at der ikke var begrænset skattepligt af modtagne udbytter og renter fra de danske ejendomsselskaber i henhold til henholdsvis selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c og litra d, samt at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Den juridiske vejledning afsnit C.D.8.10.6 Spørgsmål 5 Lovgrundlag Selskabsskatteloven "§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de … c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål" Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland "Art. 10 Udbytte Stk. 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt. Stk. 3. Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab." Praksis SKM2022.97.SR Tysk alternativ investeringsfond ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter og renter Resumé: Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab). I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet. I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab. SKM2023.251.HR Kildeskat - beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - moder-datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1 - forrentning Resumé: Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt. En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat. SKM2023.255.SR Tysk alternativ investeringsfond ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter og renter. Overdragelse af kommanditanparter og efterfølgende konfusion ikke momsfri virksomhedsoverdragelse Resumé: Sagen omhandlede en tysk open-ended Alternative Investment Fund (AIF) der havde erhvervet kommanditanparterne i et kommanditselskab, der ejede en dansk udlejningsejendom. Komplementaren var et dansk ApS. Fonden var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra b, men overvejede at simplificere strukturen ved at overdrage kommanditanparterne til komplementarselskabet med den civilretlige konsekvens, at kommanditselskabet ophørte ved konfusion. Dette indebar både, at den begrænsede skattepligt efter litra b ophørte, samt at ejendommen blev ejet af et fuldt skattepligtigt dansk selskab. Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet fra det danske ApS. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at Fonden ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra det danske ApS. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en efterfølgende opløsning af kommanditselskabet ved konfusion, hvor det danske ApS blev 100% ejer af den underliggende ejendom, momsmæssigt skulle anses for at være en momsfri transfer of going concern. Hverken overdragelsen af kommanditanparterne eller den deraf følgende selskabsretlige konfusion kunne anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse, idet der ikke skete overdragelse af virksomhedens aktiver. SKM2023.404.ØLR Kildeskat af udbytter og renter, beneficial owner, misbrug, gennemstrømningsselskaber, moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet, dobbeltbeskatningsoverenskomster, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og litra d, kontrolleret gæld Resumé: Et moderselskab hjemmehørende i Y1-land var skattepligtig af renter og udbytter, som det havde oppebåret fra sit danske datterselskab. Der skulle hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da hverken moderselskabet eller dette selskabs eget Y1-landske moderselskab kunne anses for retmæssig ejer af udbytterne og renterne i direktivernes og overenskomstens forstand, og da der forelå misbrug. Landsretten fandt således, at de Y1-landske selskaber var gennemstrømningsselskaber for renterne og udbytterne, der blev ført videre til bagvedliggende selskaber i skattelyene Y2-ø og Y3-ø. Landsretten fandt, at der ikke var ført sikkert bevis for, at selskaberne på Y2-ø også var gennemstrømningsselskaber, og at den retmæssige ejer af renterne og udbytterne var en bagvedliggende trust eller investorer hjemmehørende i Y4-land. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y4-land kunne derfor ikke give grundlag for nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten af renterne og udbytterne. Landsretten fandt heller ikke, at der var ført bevis for, at der var grundlag for at foretage en delvis nedsættelse af kildeskattekravet som følge af, at en af investorerne i selskabet på Y3-ø var hjemmehørende i Y5-land, hvormed Danmark også havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst. I forhold til en indsigelse om, at renterne for en del af den omhandlede periode ikke vedrørte kontrolleret gæld i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d’s forstand, fandt landsretten, at en aktionæroverenskomst indgået mellem ejerne af det øverste y-landske moderselskab indeholdt så detaljerede regler for parternes udøvelse af deres ejerskab af selskabet, at de gennem aktionæroverenskomsten måtte anses for at have haft en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse på selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, med den følge at den omhandlede gæld måtte anses for kontrolleret gæld. Landsretten afviste desuden en indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse. Endvidere fandt landsretten, at det danske datterselskab var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat og renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Landsretten fandt, at det offentliges krav mod det danske datterselskab vedrørende manglende indeholdelse af renteskat og udbytteskat for det ene af de omhandlede år (2008) ikke var forældet, idet SKAT først på et tidspunkt, der lå mindre end 5 år før SKATs afgørelser, fik kendskab til eller burde have fået kendskab til fordringen mod selskabet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Endelig fandt landsretten, at kravet på betaling af den ikke indeholdte udbytteskat skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. Den juridiske vejledning afsnit C.D.8.10.5 Spørgsmål 6 Lovgrundlag Ligningsloven "§ 3. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. …" Selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. som ændret ved lov nr. 1691 30. december 2024 "Indkomstskatten udgør 15 pct. af udbytter, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, dog nedsættes satsen til 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § ‍4 C. " Forarbejder Lovforslag til lov nr. 540 af 29. april 2015 "3.3.5. Lovforslaget Det foreslås, at der i dansk skattelovgivning indføres en international omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet. Omgåelsesklausulen er en gennemførsel af en ændring af direktivet, der er vedtaget på EU-rådsmødet den 27. januar 2015. Det foreslås ligeledes, at denne omgåelsesklausul også indføres som omgåelsesklausul i Danmark, for så vidt angår rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Disse direktiver giver således mulighed for at afskære skatteyderne fra at opnå skattelempelser efter direktiverne, hvis transaktionerne er i modstrid med nationale eller aftalebaserede omgåelsesklausuler. Omgåelsesklausulen vil finde anvendelse, hvad enten den grænseoverskridende omstrukturering er foretaget med eller uden tilladelse. Det foreslås endvidere, at der indføres en omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er som nævnt enighed i OECD om, at stater ikke er forpligtet til at indrømme fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ved deltagelse i arrangementer, der indebærer misbrug af overenskomstens bestemmelser. Ved misbrug forstås tilfælde, hvor deltagelse i arrangementer har været for at sikre en gunstigere skattemæssig position, og hvor det at opnå en gunstigere behandling vil være i strid med formålet og hensigten med de relevante bestemmelser i en overenskomst, jf. kommentarerne til OECDs modeloverenskomsts art. 1, pkt. 9.5. I overensstemmelse hermed er det muligt for lande at håndhæve nationale misbrugsklausuler med dette sigte, uagtet at der ikke i selve dobbeltbeskatningsaftalen udtrykkeligt er indført en misbrugsklausul. Denne forståelse ligger inden for rammerne af Wienerkonventionens artikel 31, hvorefter en traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål. Tilsvarende betragtninger findes i kommentarerne til FN-modellen. Den foreslåede misbrugsklausul reflekterer nøje de almindelige principper for, i hvilket omfang et land kan imødegå misbrug af de allerede eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det foreslås, at klausulen vil finde anvendelse på fordele i dobbeltbeskatningsoverenskomster, uanset hvornår disse er indgået og med hvem. Den vil således både finde anvendelse på alle eksisterende og fremtidige danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Endelig foreslås det, at ikrafttræden skal ske før den tidsfrist, der er fastsat i moder-/datterselskabsdirektivet. Det foreslås, at begge omgåelsesklausuler får virkning for transaktioner, arrangementer eller serier af arrangementer fra og med den 1. maj 2015. Indførelsen af en omgåelsesklausul begrænser ikke de gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere på andet grundlag." "Til § 1 (gældende § 3, stk. 5, i ligningsloven) Det foreslås desuden i stk. 3, at fordelene ved en dobbeltbeskatningsoverenskomst bortfalder, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelse af fordelen er et af de væsentligste formål med arrangementet eller transaktionen, som direkte eller indirekte medfører fordelen. Skulle dette være tilfældet påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at indrømmelsen af fordelen er i overensstemmelse med indholdet og formålet med overenskomsten. De nævnte "fordele" omfatter alle fordele forbundet med overenskomsten, såsom skattefritagelse, skatteudskydelse eller andre godtgørelser. Vendingen "ethvert arrangement eller enhver transaktion" skal fortolkes bredt og omfatter enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter særligt enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen. Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation." Praksis SKM2022.99.SR Salg af aktier efterfulgt af likvidation, ej omgåelse Resumé: A og B, var hjemmehørende i DBO-land 2. A var B’s far. A og B ejede i fællesskab anparterne i et dansk selskab, H1. A ejede indirekte alle anparterne i det danske selskab H2, og B ejede indirekte alle anparterne i det danske selskab H3. Det ønskedes at likvidere H1. Ved likvidation af H1 ville A og B blive udbyttebeskattet af likvidationsprovenuet, da DBO-land 2 hverken var medlem af EU eller EØS. Forud for likvidationen overdrog A og B deres anparter i H1 til henholdsvis H2 og H3 mod vederlag i en fordring, hvorefter H1 blev likvideret. Skatterådet bekræftede, at A og B ikke skulle udbyttebeskattes efter kildeskatteloven § 2. stk. 1, nr. 6 af overdragelsessummen for anparterne i H1, eftersom A og B var hjemmehørende i DBO-land 2, der både har en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse på arrangementet. A og B skulle derfor ikke udbyttebeskattes af likvidationsprovenuet, uanset at H2 og H3 var skattefri af likvidationsprovenuet, idet arrangementet ikke fandtes at være i strid med formålet med skattelovgivningen, fordi lovgiver i intern dansk ret specifikt har undtaget personer fra udbyttebeskatning af overdragelsessummer for aktier, hvis personen er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark. SKM2023.255.SR Tysk alternativ investeringsfond ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter og renter. Overdragelse af kommanditanparter og efterfølgende konfusion ikke momsfri virksomhedsoverdragelse Resumé: Sagen omhandlede en tysk open-ended Alternative Investment Fund (AIF) der havde erhvervet kommanditanparterne i et kommanditselskab, der ejede en dansk udlejningsejendom. Komplementaren var et dansk ApS. Fonden var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra b, men overvejede at simplificere strukturen ved at overdrage kommanditanparterne til komplementarselskabet med den civilretlige konsekvens, at kommanditselskabet ophørte ved konfusion. Dette indebar både, at den begrænsede skattepligt efter litra b ophørte, samt at ejendommen blev ejet af et fuldt skattepligtigt dansk selskab. Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet fra det danske ApS. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at Fonden ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra det danske ApS. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en efterfølgende opløsning af kommanditselskabet ved konfusion, hvor det danske ApS blev 100% ejer af den underliggende ejendom, momsmæssigt skulle anses for at være en momsfri transfer of going concern. Hverken overdragelsen af kommanditanparterne eller den deraf følgende selskabsretlige konfusion kunne anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse, idet der ikke skete overdragelse af virksomhedens aktiver. SKM2026.115.SR X-landsk selskab ikke begrænset skattepligtigt af udbytte og af renter af kontrolleret gæld fra dansk ejendomsselskab og ikke omfattet af LL § 3 Resumé: Spørger var en alternativ investeringsfond (AIF), som var et x-landsk selskab (herefter Fonden), som investerede i fast ejendom beliggende i bl.a. Danmark. Fonden ejede - via et luxembourgsk selskab - et dansk og et x-landsk holdingselskab, som ejede en række danske ejendomsselskaber med fokus på ejendomsinvesteringer. Fonden modtog udbytter og renter fra det luxembourgske selskab samt tilbagebetaling af koncerninterne lån ydet til selskaber i koncernen. Holdingselskaberne modtog udbytter fra de danske ejendomsselskaber og renter af og tilbagebetaling af aktionærlån ydet til de danske ejendomsselskaber. De modtagne udbytter ville blive anvendt til egenkapitalinvestering i holdingselskaberne og koncerninterne lån til de danske ejendomsselskaber med henblik på investering i fast ejendom i henhold til investeringspolitikken. De modtagne renter ville bl.a. blive anvendt til tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden og til at betale renter på lån ydet af Fonden. Skatterådet bekræftede, at der ikke var begrænset skattepligt af modtagne udbytter og renter fra de danske ejendomsselskaber i henhold til henholdsvis selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c og litra d, samt at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.