Dødsbo – succession – tilkøbt datterselskab – handelsværdi skematisk værdi

Offentliggjort i redigeret form Spørgsmål: Kan Skatterådet bekræfte, at dødsboet efter A kan overdrage anparterne i H1 NewCo ApS til B og C med succession, jf. dødsboskatteloven § 29? Svar: Ja Beskrivelse af de faktiske forhold H1 Holding ApS er stiftet i 2017 af A. A gik bort 11. marts 2023, og anparterne i H1 Holding ApS er en del af boet efter A. Boet efter A har siden A’s død i 2023 skulle afklare forskellige forhold, herunder har der skulle fordeles arv til en enke samt en særdatter til A. A’s enke har modtaget en aconto udlodning og tilsvarende har A’s særdatter. Afslutning af boet afventer nu salg af afdødes bopæl samt en afklaring om, hvorvidt det er muligt at overdrage anparterne i H1 Holding ApS til A’s to sønner, B og C, med succession. Afdødes hustru og særdatteren har i den sammenhæng modtaget deres arv. De tilbageværende værdier i boet, forventes således udlagt til B og C som deres arv. Da boet ikke er afsluttet endnu, er boopgørelsen ikke udarbejdet, og vi har derfor ikke mulighed for at vedlægge denne. De påtænkte transaktioner Boet efter A består af forskellige aktiver. Det største aktiv er anparterne i H1 Holding ApS. H1 Holding ApS har erhvervet H2 ApS med overtagelsesdato den 1. november 2025. Boet efter A ejer dermed H1 Holding ApS, som ejer H2 ApS. Overdragelsesaftale samt dokumentation for betaling af overdragelsessummen er indsendt sammen med anmodningen om bindende svar. Boet påtænker at gennemføre en skattefri anpartsombytning af anparterne i H1 Holding ApS forud for overdragelsen til sønnerne. Dette vil ske, efter modtagelsen af svaret på det bindende svar og inden overdragelsen af anparterne i H1 Holding ApS. Anparterne vil blive udlagt, inden det nye selskab har aflagt første regnskab. Efter erhvervelsen af H2 ApS og gennemførelsen af den skattefri anpartsombytning vil strukturen se ud som følgende: Koncerndiagram udeladt Hvis Skattestyrelsen bekræfter vores spørgsmål, vil boet udlægge anparterne i H1 NewCo ApS til B og C med succession. Boet afventer svaret på det bindende svar, før anparterne bliver udlagt. På baggrund af erhvervelsen af H2 ApS har balancen i H1 Holding ApS ændret sig siden seneste regnskab af H1 Holding ApS. H1 Holding ApS har efter erhvervelsen af H2 ApS en balance på 175 mio. kr. Balancen (aktiver) består af kapitalandelene i H2 ApS, 1 pct. i et udenlandsk ejendomsudlejningsselskab, et tilgodehavende på det pågældende selskab, som der ejes 1 pct. af, en likvid beholdning samt værdipapirer. Om H2 ApS A etablerede H2 ApS i 1976, og i 2020 blev selskabet overdraget til BC Holding ApS, som er ejet af sønnerne B og C. H2 ApS har drevet virksomheder siden 1976. Selskabet sælger et produkt, der anvendes bredt i bl.a. byggebranchen. Opgørelse af overdragelsessum og goodwill Værdi - DCF-beregning 136.754.483 - Ekstraordinært udbytte 21.000.000 115.754.483 Værdi - skematisk værdiansættelse 95.172.752 210.927.235 Overdragelsessum 105.463.618 - Egenkapital, jf. skematisk værdiansættelse 34.451.957 Goodwill 71.011.661 Opgørelse af passiv kapitalanbringelse (pengetank) Total Passiv H1 Holding ApS Udlejningsejendomme - koncerninternt 443.692 Andre tilgodehavender 16.199.121 16.199.121 Værdipapirer 5.519.307 5.519.307 Tilgodehavende skat 8.163 8.163 Likvide beholdninger 39.696.464 39.696.464 H2 ApS Goodwill 71.011.661 Grunde og bygninger 3.839.426 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 6.584.567 Deposita 22.500 22.500 Råvarer 7.833.061 Varedebitorer 13.167.210 Udskudt skat 53.370 53.370 Andre tilgodehavender 7.460.564 7.460.564 Likvide beholdninger 7.408.646 7.406.646 I alt 179.247.751 76.366.135 Passiv kapitalanbringelse i pct. 42,6 pct. Spørgers opfattelse og begrundelse Vi mener, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja". Som det fremgår ovenfor, påtænker boet at gennemføre en anpartsombytning af anparterne i H1 Holding ApS. H1 NewCo ApS ejer herefter anparterne i H1 Holding ApS, som ejer anparterne i H2 ApS. Boet efter A påtænker at udlægge anparterne i H1 NewCo ApS til arvingerne B og C med succession. Boet har mulighed for at overdrage aktier og virksomheder med succession, når visse nærmere betingelser er opfyldt, jf. dødsboskatteloven § 36. I den sammenhæng kan det lægges til grund, at følgende betingelser for udlodning af anparterne i H1 NewCo ApS er opfyldt, jf. dødsboskatteloven § 36: At der sker udlodning af et aktiv i form af anparterne i H1 NewCo ApS, At boet efter afdøde ikke er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6, At der kan konstateres en skattepligtig gevinst ved udlodning af anparterne i H1 NewCo ApS, At modtagerne af udlodningen af anparterne i H1 NewCo ApS er fysiske personer, idet det er afdødes sønner, der modtager anparterne. Udover disse betingelser kan udlodning af anparterne med succession kun ske, hvis virksomheden ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse samt udlodningen til den enkelte modtager skal udgøre mindst 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, jf. dødsboskatteloven § 29, stk. 3. Boet udlægger 100 pct. af anpartskapitalen, og betingelsen i dødsboskatteloven § 29, stk. 3 er således opfyldt. Det er herefter væsentligt, at den overdragne virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Det følger af dødsboskatteloven § 29, stk. 3, at et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. I forhold til vurderingen af pengetankreglen (passiv kapitalanbringelse) svarer lovteksten i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, til lovteksten i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det har været lovgivers intention, at reglerne om passiv kapitalanbringelse i henholdsvis dødsboskatteloven § 29, stk. 3, og aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6, skulle fortolkes på linje med hinanden, da det ikke skulle være afgørende, om generationsskiftet skete ved død eller i levende live, jf. L 36 2000. Det er derfor vores opfattelse, at praksis tilknyttet aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, kan anvendes i forhold til dødsboskattelovens § 29, stk. 3. Det fremgår af lovforarbejderne til lov nr. 1413 af 21/12 2005, i forhold til aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6, at "… Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages bedømmelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret…". Da boet påtænker at gennemføre en skattefri anpartsombytning af anparterne i H1 Holding ApS, skal vurderingen af, hvorvidt H1 NewCo ApS ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, foretages ud fra de antal år, som selskabet har eksisteret. Det vil også sige, at såfremt udlodningen af anparterne i H1 NewCo ApS finder sted inden aflæggelse af den første årsrapport for H1 NewCo ApS, foretages vurderingen med udgangspunkt i aktiverne på udlodningstidspunktet. Ved vurderingen af pengetankreglen er det således jf. praksis, uden betydning, om koncernen før omstruktureringen var en koncern, hvis virksomhed bestod i passiv kapitalanbringelse. Det er på den baggrund vores vurdering, at der alene skal foretages en vurdering af, om H1 NewCo ApS anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse ud fra de regnskabsår, hvor H1 NewCo ApS har eksisteret. Da selskabet ikke har eksisteret i et helt regnskabsår, måler vi på udlægstidspunktet. Vi har udarbejdet en pengetanksopgørelse baseret på, at boet efter A gennemfører en anpartsombytning af H1 Holding ApS. Som nævnt ovenfor har H1 Holding ApS erhvervet 100 pct. af H2 ApS siden seneste regnskabsaflæggelse. Afkastet og værdien af kapitalandele i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., skal ikke medregnes i pengetanksopgørelsen. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. I denne situation skal H1 Holding ApS medregne 100 pct. af H2 ApS’ aktiver ved opgørelse af pengetankbrøken. H1 Holding ApS har erhvervet H2 ApS til en værdi, som er baseret på gennemsnittet af en DCF-beregning og den skematiske værdiansættelse, jf. boafgiftsloven § 12a. Den skematiske værdiansættelse er beregnet på baggrund af regnskabstal for 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025. Baseret på den skematiske værdiansættelse er selskabets værdi 95.172.752 kr., heraf er kapitaliseret merindtjening 77.847.173 kr. Den skematiske værdiansættelse er gennemført med seneste foreløbige regnskabstal for regnskabsåret 1. juli 2024 -30. juni 2025. Den skematiske værdiberegning er gennemført med kapitalafkastsats på 4 pct., da den først er ændret pr. 19. september 2025 ved SKM2025.530.SKTST . Ændringen af kapitalafkastsatsen sker derfor først efter skæringsdatoen for seneste regnskab. Heroverfor er DCF-beregningen. Vores forudsætninger for denne beregning er seneste 4 realiserede regnskabsår og de efterfølgende 5 år. [Tabel udeladt9 H1 Holding ApS valgte at anvende gennemsnittet af de to beregninger, og har derfor erhvervet H2 ApS til en værdi på 105.463.618 kr. Heraf anses 71.011.661 kr. for at vedrøre goodwill. Det er vores opfattelse, at erhvervelsen er sket til en værdi, svarende til handelsværdien. Ved erhvervelsen af H2 ApS sker der således en ændring i H1 Holding ApS’ aktivsammensætning, idet selskabets likvide midler erstattes af kapitalandele. Det forhold, at erhvervelsen sker, ændrer dog ikke på, at det relevante tidspunkt for vurderingen af, om H1 NewCo ApS udgør en pengetank, er overdragelsestidspunktet, jf. SKM2025.66.SR . De største aktiver, opgjort efter pengetanksreglen, i H1 NewCo ApS på konsolideret plan er goodwill på 71.011.661 kr. i H2 ApS, et tilgodehavende i H1 Holding ApS på et udenlandsk selskab på 16.199.121 kr., værdipapirer i H1 Holding ApS i form af en investering i en fond til en værdi af kr. 5.519.307, samlet likvid beholdning på 47.105.110 kr. samt varedebitorer i H2 ApS på kr. 13.167.210. På konsolideret plan viser pengetanksopgørelsen, at koncernen har finansielle aktiver for kr. 76.359.972 ud af en samlet aktivbalance på 179.247.751 kr. Endeligt viser pengetanksopgørelsen, at H1 NewCo ApS’ finansielle aktivers samlede andel af selskabets samlede aktivmasse er 42,60 pct. På det grundlag er det vores vurdering, at H1 NewCo ApS ikke skal anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse. Det er derfor samtidig vores vurdering, at boet efter A vil kunne successionsoverdrage anparterne i H1 NewCo ApS til sønnerne B og C. Afslutning Sammenfattende anses betingelserne for, at boet efter A kan overdrage anparterne i H1 NewCo ApS med succession at være opfyldt. Repræsentantens bemærkninger af 21. maj 2026 til Skattestyrelsens udkast til indstilling Det er vores forståelse, at det er Skattestyrelsens indstilling, at handelsværdien af H2 ApS skal baseres på DCF-beregningen frem for et gennemsnit af DCF-beregningen og den skematiske værdiansættelse. Træffer Skatterådet afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling, er det vores ønske at benytte skatteforbeholdet i overdragelsesaftalen og regulere overdragelsessummen i overensstemmelse med afgørelsen fra Skatterådet. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at dødsboet efter A kan overdrage anparterne i H1 NewCo ApS til B og C med succession, jf. dødsboskatteloven § 29. Begrundelse A afgik ved døden den 11. marts 2023. Arvinger i boet efter A er hans ægtefælle og hans 3 børn. Det er oplyst, at ægtefællen og det ene af de 3 børn har modtaget a conto udlodninger, og derved modtaget deres arv. De tilbageværende aktiver i boet forventes herefter udlagt til A’s to sønner som deres arv. Det er endvidere oplyst, at det største aktiv i boet efter A er anparterne i H1 Holding ApS. Da A afgik ved døden, bestod aktiverne i H1 Holding ApS primært af likvide midler. H1 Holding ApS har under boets behandling erhvervet H2 ApS med overtagelsesdato den 1. november 2025. Erhvervelsen er sket ved overdragelse fra BC Holding ApS, der er ejet af A’s to sønner. Overdragelsessummen er fastsat til 105.463.618 kr., der efter det oplyste udgør gennemsnittet af en DCF-beregning og den skematiske værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a. Boet efter A påtænker at gennemføre en skattefri anpartsombygning af anparterne i H1 Holding ApS, og derved stifte H1 NewCo ApS, der herefter skal udloddes til A’s to sønner. Boet ønsker i den forbindelse afklaret, hvorvidt anparterne i det nystiftede selskab, H1 NewCo ApS kan udloddes med skattemæssig succession. Skattemæssig vurdering Udgangspunktet i dødsboskattelovens § 36 er, at såfremt der ved udlodning af aktiver fra et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, konstateres en gevinst, indtræder udlodningsmodtageren i boets skattemæssige stilling (succession), såfremt udlodningsmodtageren er en fysisk person og der ikke følger andet af dødsboskattelovens §§ 37 og 38. Det er dog ikke muligt at indtræde i boets skattemæssige stilling (succession) i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, eller dødsboskattelovens § 29. Det er oplyst, at boet efter A ikke vil være fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, da værdien af boets aktiver overskrider beløbsgrænsen for skattefritagelse. Dødsboskattelovens § 37 begrænser mulighederne for at succedere, hvis der udloddes værdier, der overstiger udlodningsmodtagerens andel i boet. Begrænsningen i dødsboskattelovens § 37 finder dog kun anvendelse, hvis udlodningsmodtageren ikke er omfattet af en nærmere angivet personkreds, herunder afdødes børn. Da der i nærværende sag er tale om udlodning til A’s to sønner, finder dødsboskattelovens § 37 ikke anvendelse i nærværende sag. Dødsboskattelovens § 38 omhandler mulighederne for udlodning med succession, når udlodningsmodtageren ikke er hjemmehørende i Danmark. Skattestyrelsen lægger til grund, at A’s to sønner er hjemmehørende i Danmark, og dødsboskattelovens § 38 finder derfor ikke anvendelse i nærværende sag. Det skal herefter undersøges om gevinsten ved udlodning skal beskattes i boet efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, eller dødsboskattelovens § 29. Efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, skal der ske beskatning i boet, hvis boet vælger helt eller delvist at lade sig beskatte. Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen til grund, at boet ikke vælger at lade sig beskatte af gevinsten ved udlodning af kapitalandelene i H1 NewCo ApS. Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt., medregnes gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12 eller § 22 ved opgørelsen af boets indkomst, medmindre der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Udover at der ikke må være tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab, hvis virksom ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, skal udlodningen til den enkelte modtager, der udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., beskattes i boet. Det er oplyst, at A’s to sønner hver vil få udlagt 50 pct. af kapitalen i H1 NewCo ApS, hvorfor denne betingelse er opfyldt. Herudover skal der, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 4, ske beskatning af gevinst ved udlodning af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C. Skattestyrelsen lægger til grund, at H1 NewCo ApS ikke vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C, og dødsboskattelovens § 29, stk. 4, er derfor ikke relevant for nærværende sag. Det afgørende for om kapitalandelene i H1 NewCo ApS kan udloddes til de to sønner med skattemæssig succession er herefter, hvorvidt H1 NewCo ApS anses for et selskab, der ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Passiv kapitalanbringelse Det fremgår af dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse for at kunne udlodde kapitalandele med skattemæssig succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Det fremgår af dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 6. pkt., at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 4. pkt., skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen af, hvorvidt H1 NewCo ApS anses for et selskab, der ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, skal der således tages stilling til følgende: Hvilke regnskabsår, der indgår i vurderingen Hvilke aktiver, der indgår i vurderingen Handelsværdien af de aktiver, der indgår i vurderingen Andelen af aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse Reglerne i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, er beskrevet i Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.E.3.3.4.3.4.2 , hvor det fremgår, at bestemmelsen svarer til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, der gælder for succession ved overdragelse i levende live. Der henvises til Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.13.1 , der indeholder en beskrivelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, for vurdering af, hvorvidt et selskabs virksomhed anses for passiv kapitalanbringelse. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at praksis omkring aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse i forhold til dødsboskattelovens § 29, stk. 3. Regnskabsår, der indgår i pengetankvurderingen I nærværende sag påtænkes det under boets behandling at gennemføre en skattefri anpartsombytning, hvorved H1 NewCo ApS stiftes. Det er oplyst, at kapitalandelene i H1 NewCo ApS vil blive udlagt fra dødsboet, inden H1 NewCo ApS har aflagt første regnskab. Det fremgår af SKM2006.627.SR , at Skatterådet fandt det uden betydning for vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, om koncernen kunne anses som en "finansiel" virksomhed før en gennemført skattefri spaltning. På tilsvarende vis bekræftes det i SKM2007.106.SR , at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 efter en gennemført skattefri aktieombytning alene sker ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab har eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning. Følgende fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.13.1 : " Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6. Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR , hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR , at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning." På baggrund af ovenstående praksis kan det udledes, at der skal foretages en vurdering af, om H1 NewCo ApS’ virksomhed i overvejende grad anses for at bestå i passiv kapitalanbringelse ud fra de regnskabsår, hvor selskabet har eksisteret. Skattestyrelsen lægger til grund, at H1 NewCo ApS som oplyst stiftes inden boets afslutning, og kapitalandelene udloddes fra boet inden udløbet af selskabets første regnskabsår. Selskabet vil således ikke have afsluttet sit første regnskabsår på udlodningstidspunktet, og det er derfor alene aktiverne på overdragelsesdagen, der skal indgå i bedømmelsen af pengetankreglen. Aktiver, der indgår i vurderingen Som beskrevet ovenfor skal afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette medfører, at et holdingselskab for et datterselskab, der anses for et reelt erhvervsaktivt driftsselskab i relation til bestemmelsen, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, jf. også de specielle bemærkninger til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, i lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 og de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06. I nærværende sag vil H1 NewCo ApS eje 100 pct. af H1 Holding ApS, der under boets behandling har erhvervet kapitalandelene i H2 ApS fra BC Holding ApS, der er ejet af afdødes to sønner. Det er oplyst, at afdøde i 2020 overdrog H2 ApS til BC Holding ApS. Der er således tale om, at H1 Holding ApS under boets behandling tilbagekøber selskabet H2 ApS fra BC Holding ApS, der ejes af afdødes sønner, med henblik på via holdingkonstruktionen med H1 NewCo ApS som øverste holdingselskab at udlodde H2 ApS til afdødes sønner. Som beskrevet af repræsentanten medfører erhvervelsen af H2 ApS, at der sker en ændring af aktivsammensætningen i H1 Holding ApS, da selskabets likvide midler erstattes af kapitalandele i H2 ApS. Skatterådet tog i SKM2025.66.SR stilling til klassifikationen af driftsaktiverne i nyerhvervede selskab. I sagen ejede spørger 100 pct. af kapitalandelene i H1 ApS, der efter aktieavancebeskatningslovens § 34 var et pengetankselskab og derfor ikke kunne overdrages med succession. Det blev påtænkt, at spørgers holdingselskab skulle erhverve driftsaktive datterselskaber, hvor spørger var arbejdende bestyrelsesmedlem i det ene datterselskab og bestyrelsesmedlem i det andet datterselskab, fra holdingselskaber, der var ejet af spørgers børn, hvorefter spørgers holdingselskab skulle overdrages til spørgers børn, hvorved de driftsaktive datterselskaber igen ville være ejet af spørgers børn. Skatterådet fandt, at der ikke umiddelbart fremgik af aktieavancebeskatningslovens § 34, af forarbejderne hertil eller af praksis, at der kunne stilles krav til, hvornår og hvorfra et holdingselskab havde erhvervet de aktiver, der skulle indgå ved vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består af passivkapitalanbringelse. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at driftsaktiverne i de nyerhvervede selskaber kunne anses som driftsaktiver i H1 ApS. Skatterådet bekræftede herefter, at driftsaktiverne i de tilkøbte datterselskaber skulle indgå som driftsaktiver ved opgørelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattestyrelsen forstår Skatterådets afgørelse i SKM2025.66.SR således, at det som udgangspunkt er uden betydning, om et selskab kort tid forud for en overdragelse med skattemæssig succession har erhvervet driftsaktive datterselskaber fra den personkreds, der skal overtage selskabet med skattemæssig succession. Skattestyrelsen forstår endvidere Skatterådets afgørelse i SKM2025.66.SR således, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt driftsaktiverne i de nyerhvervede datterselskaber ved den efterfølgende overdragelse også anses som driftsaktiver i forhold til det selskab, der skal overdrages. I nærværende sag har H1 Holding ApS under boets behandling erhvervet samtlige kapitalandele i H2 ApS fra BC Holding ApS, der er ejet af afdødes to sønner. Der er sammen med anmodningen om bindende svar indsendt dokumentation for overførsel af købesummen. Derved bliver H2 ApS indirekte ejet af boet efter A. Det er oplyst, at afdødes ægtefælle og ene barn har modtaget a conto udlodninger og derved modtaget deres arv. På baggrund heraf lægger Skattestyrelsen til grund, at såvel afdødes ægtefælle og afdødes tre børn har deltaget i skiftet af boet efter A. Samlet er det efter en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at driftsaktiverne i H2 ApS skal anses som driftsaktiver ved udlodningen af H1 NewCo ApS. Da H1 NewCo ApS vil eje 100 pct. af H1 Holding ApS, der ejer 100 pct. af H2 ApS. Dette indebærer, at indtjeningen og aktiverne i H2 ApS skal indgå i vurderingen. Handelsværdien af aktiverne, der indgår i vurderingen Aktiverne skal i henhold til dødsboskattelovens § 29, stk. 3, indgå til handelsværdi i pengetankvurderingen. I nærværende sag fremgår det af pengetankberegningen, at værdien af goodwill i H2 ApS har afgørende betydning for om H1 NewCo ApS er et selskab, hvis aktivitet i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Ved H1 Holding ApS’s erhvervelse af H2 ApS er værdien af selskabet opgjort til 105.463.618 kr., heraf udgør goodwill 71.011.661 kr. Værdien er efter det oplyste fastsat ved at anvende et gennemsnit af en DCF-beregning og den skematiske værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a. Boafgiftslovens § 12 a blev indført ved lov nr. 369 af 9. april 2025. Det fremgår af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger (L123 af 23. januar 2025), at den skematiske værdiansættelse alene skal gælde ved beregning af bo- og gaveafgift: "Når parterne har valgt at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, vil det kunne indebære, at erhvervsvirksomheden ansættes til en værdi, der objektivt set ligger under handelsværdien. Den skematiske værdiansættelse skal derfor ifølge forslaget alene gælde ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften. Hvis en overdragelse er sket ved arv eller gave, er der en række bestemmelser i skattelovgivningen, hvoraf fremgår, at der som anskaffelsessum eller afståelsessum i disse tilfælde skal anvendes det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller boafgift af den pågældende overdragelse. Det drejer sig om aktieavancebeskatningsloven, afskrivningsloven, dødsboskatteloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Da en værdiansættelse efter den skematiske metode som nævnt i visse tilfælde kan afvige væsentligt fra handelsværdien, foreslås det, at der ikke skal være mulighed for at anvende værdiansættelsen efter boafgiftsloven til brug for avancebeskatning, når den skematiske værdiansættelsesmetode er anvendt ved afgiftsberegningen efter boafgiftsloven. Ved værdiansættelse af aktier eller virksomheder efter andre bestemmelser i skattelovgivningen skal handelsværdien anvendes, hvis de respektive lovbestemmelser kræver handelsværdien lagt til grund. Selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi. […] Skattestyrelsen forstår ovenstående uddrag af bemærkningerne til L123 af 23. januar 2025 således, at det forventes, at den skematiske værdiansættelse kan afvige fra handelsværdien og som følge heraf gælder retskravet på anvendelse af den skematiske værdiansættelse kun ved beregning af bo- og gaveafgift. Det indebærer, at den skematiske værdiansættelsesmodel alene kan anvendes vejledende i forhold til andre bestemmelser i skattelovgivningen, der angiver at handelsværdien skal anvendes. Af SKM2025.127.SKTST fremgår, at den skematiske værdiansættelse vil kunne anvendes vejledende, når der ikke er retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a. I nærværende sag har boet udarbejdet en DCF-beregning, der udviser en værdi af virksomheden på ca. 137 mio. kr. før udlodning af ekstraordinært udbytte og en skematisk værdiansættelse, der udviser en værdi af virksomheden på ca. 95 mio. kr., ligeledes før udlodning af ekstraordinært udbytte. Som anført ovenfor er der ikke retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelse ved opgørelse af handelsværdien i relation til andre bestemmelser i skattelovgivningen, herunder aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven. Den skematiske værdiansættelse vil dog kunne anvendes vejledende. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når der - som i nærværende sag - er udarbejdet en DCF-beregning forud for udlodningen, vil den skematiske værdiansættelse ikke kunne anvendes vejledende, herunder indgå i en gennemsnitsberegning, ved opgørelse af handelsværdien i relation til andre bestemmelser i skattelovgivningen, herunder aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det er den udarbejdede DCF-beregning, der skal danne grundlaget for vurderingen af handelsværdien af goodwill i H2 ApS. Som beskrevet ovenfor har værdien af goodwill i H2 ApS afgørende betydning for om H1 NewCo ApS er et selskab, hvis aktivitet i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Vurdering af, hvorvidt H1 NewCo ApS er et selskab, hvis aktivitet i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, skal ske på udlodningstidspunktet. Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen, at aktivsammensætningen på udlodningstidspunktet svarer til aktivsammensætningen, der er beskrevet i anmodningen om bindende svar. På baggrund af den fremlagte DCF-beregning er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er reel tvivl om, at aktiviteten i H2 ApS ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Opsamling Da boet efter A efter det oplyste ikke vil være fritaget for beskatning, og da udlodning af kapitalandelene i H1 NewCo ApS vil ske til A’s sønner, der er arvinger i boet og som er hjemmehørende i Danmark er de grundlæggende betingelserne for udlodning med succession opfyldt. Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, kan der ske udlodning af aktier m.v., når der er tale om et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Handelsværdien af goodwill i H2 ApS vil være afgørende for vurderingen af, om H1 NewCo ApS er et selskab, hvis aktivitet ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke kan anvendes vejledende til opgørelse af en handelsværdi, når en DCF-beregning viser, at den skønnede handelsværdi er væsentligt højere end værdiansættelsen ved anvendelsen af den skematiske værdiansættelse. Skattestyrelsen finder således, at det er den udarbejdede DCF-beregning, der skal danne grundlaget for vurderingen af handelsværdien af goodwill i H2 ApS. På baggrund af den fremlagte DCF-beregning finder Skattestyrelsen, at der ikke er reel tvivl om, at aktiviteten i H2 ApS ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Skattestyrelsen finder herefter, at kapitalandelene i H1 NewCo ApS kan udloddes til afdødes to sønner med skattemæssig succession. Det bemærkes, at der ikke derved er taget stilling til den fremlagte DCF-beregning, beregningen efter boafgiftslovens § 12 a, den aftalte overdragelsessum mellem H1 Holding ApS og BC Holding ApS samt værdiansættelsen ved udlodningen af H1 NewCo ApS. Der er endvidere ikke taget stilling til eventuel benyttelse af skatteforbeholdet i overdragelsesaftalen mellem H1 Holding ApS og BC Holding ApS. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse. Boafgiftslovens § 12 a Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform. Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer: 1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. 2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8. 3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes. 4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6. 5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes. 6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer: 1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed. 2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed. 3) Ekstraordinære poster elimineres. 4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges. 5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle. 6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15. Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn. Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret eft3 bortset bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint. Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3. Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag. Dødsboskattelovens § 6 Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau). Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet. Stk. 2. Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger grænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves efter § 18. Stk. 3. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer. Stk. 4. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb hverken ved opgørelsen af boets aktiver eller dets nettoformue: 1) Mellemperiodeskat opgjort efter §§ 14 og 15. 2) Dødsboskat opgjort efter §§ 30 og 30 a. 3) Beløb, der tilbagebetales efter § 31. 4) Passivposter efter boafgiftslovens § 13 a. Stk. 5. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb ikke ved opgørelsen af boets aktiver: 1) Værdien af fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. 2) For en blandet benyttet fast ejendom en andel svarende til værdien af stuehus med tilhørende grund og have eller værdien af ejerboligen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. 3) Værdien af fast ejendom som nævnt i § 27, stk. 3. Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20. Dødsboskattelovens § 28 Gevinst ved udlodning med succession efter § 36, stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. For så vidt angår fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, kan der kun ske udlodning med succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker udlodning med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2. Tab ved udlodning behandles skattemæssigt som tab konstateret ved dødsboets salg, jf. § 27. Ved opgørelsen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab, anses aktivernes handelsværdi som afståelsessum. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan dødsboet vælge helt eller delvis at lade sig beskatte som ved salg, jf. § 27. Dette gælder tillige i det omfang gevinst ved afståelse af aktiver, der tilhører en længstlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2. Dødsboskattelovens § 29, stk. 3 Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12 eller § 22 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed og selskabet er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder. Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke i denne forbindelse for passiv kapitalanbringelse. Uanset 1.-4. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter 4. pkt. skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom. Dødsboskattelovens § 36 Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, en gevinst, indtræder modtageren, såfremt denne er en fysisk person, i boets skattemæssige stilling (succederer) medmindre andet følger af §§ 37 og 38. Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29. Stk. 2. Ved den efterfølgende beskatning af modtageren af udlodning med succession anses et udloddet aktiv for erhvervet af modtageren på det tidspunkt, til det beløb og under de omstændigheder, hvorved det i sin tid er erhvervet af afdøde, boet eller, når boet er indtrådt i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen. Er der i afdødes, boets eller ægtefællens ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs status, overtages aktivet af modtageren med hensyntagen til sådanne ændringer. Er der ved udlodningen beregnet passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos modtageren. Stk. 3. Er en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven udloddet med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, og er der ikke sket succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal modtageren ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad dødsboet skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på udlodningstidspunktet. Dødsboskattelovens § 37 Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis modtageren er arveladerens længstlevende ægtefælle, samlever, jf. § 96, stk. 5, barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters barn eller barnebarn, nær medarbejder eller tidligere nær medarbejder, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 og kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, eller en tidligere ejer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 A og kildeskattelovens § 33 C, stk. 13. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis modtageren ikke omfattes af den i 1. og 2. pkt. nævnte personkreds, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, kun ske for så vidt angår værdier, der svarer til modtagerens andel af boet. Overskydende udlodning anses for omfattet af § 27 og § 35. Indgår der i en udlodning aktiver, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktiver, der er erhvervet sidst, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, med hensyn til hvilken der efter 3. pkt. kan succederes. Stk. 2. Ved afgørelsen af, om en afståelse til en arving eller legatar, der ikke omfattes af den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, overstiger vedkommendes andel af boet, skal der tages hensyn til beregnede passivposter efter boafgiftslovens § 13 a. Dødsboskattelovens § 38 En udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun succedere efter § 36, stk. 1, i det omfang, aktiverne efter udlodningen kan beskattes her i landet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Forarbejder Uddrag af afsnit 2.2.2 i almindelige bemærkninger til L123 af 23. januar 2025 Når parterne har valgt at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, vil det kunne indebære, at erhvervsvirksomheden ansættes til en værdi, der objektivt set ligger under handelsværdien. Den skematiske værdiansættelse skal derfor ifølge forslaget alene gælde ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften. Hvis en overdragelse er sket ved arv eller gave, er der en række bestemmelser i skattelovgivningen, hvoraf fremgår, at der som anskaffelsessum eller afståelsessum i disse tilfælde skal anvendes det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller boafgift af den pågældende overdragelse. Det drejer sig om aktieavancebeskatningsloven, afskrivningsloven, dødsboskatteloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Da en værdiansættelse efter den skematiske metode som nævnt i visse tilfælde kan afvige væsentligt fra handelsværdien, foreslås det, at der ikke skal være mulighed for at anvende værdiansættelsen efter boafgiftsloven til brug for avancebeskatning, når den skematiske værdiansættelsesmetode er anvendt ved afgiftsberegningen efter boafgiftsloven. Ved værdiansættelse af aktier eller virksomheder efter andre bestemmelser i skattelovgivningen skal handelsværdien anvendes, hvis de respektive lovbestemmelser kræver handelsværdien lagt til grund. Selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi. I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien. […] Det bemærkes, at pengetankreglen ved lovforslaget foreslås lempet, således at selskaber, der udøver aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, skal ligestilles med andre erhvervsvirksomheder, når det gælder adgang til at kunne overdrage virksomheden med succession, jf. nedenfor i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I det omfang denne lempelse vil indebære, at et selskab med virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom ikke anses for et pengetankselskab, vil det tillige indebære, at den skematiske værdiansættelsesmetode, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, også vil kunne anvendes ved værdiansættelsen af selskabet ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften. Det bemærkes desuden, at parterne i praksis ved vurderingen af pengetankgrænsen også vil kunne tage udgangspunkt i den skematiske metode. En værdiansættelse efter den skematiske metode vil som udgangspunkt medføre, at virksomhedens værdi bliver lavere end den skønnede handelsværdi, ligesom det ofte er åbenbart, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at foretage en yderligere værdiansættelse af virksomheden baseret på den skønnede handelsværdi for at godtgøre, at virksomheden ikke er en pengetank. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne kræve, at der udarbejdes en værdiansættelse baseret på den skønnede handelsværdi, medmindre der på forhånd er reel tvivl om, hvorvidt virksomheden er en pengetank. Uddrag af bemærkninger til § 34 i L78 af 16. november 2005 (aktieavancebeskatningslovens § 34) […] Ved bedømmelsen af, hvorvidt kravet om overvejende grad er opfyldt for selskabets indtægter, tages gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår i selskabet. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages bedømmelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. […] Bemærkninger til § 2 i L36 af 4. oktober 2000 (ændring af dødsboskattelovens § 29) Der foretages tre ændringer af dødsboskattelovens § 29, stk. 3. For det første ændres formuleringen m.h.t. hvilken virksomhed, der udelukker muligheden for succession. Ved at udelukke besiddelse af kontanter, er det tydeliggjort, at der ej heller ved død kan ske succession i »pengetanke«, der ejer kontanter. Bestemmelsen skal fortolkes på linje med lovforslagets formulering af aktieavancebeskatningslovens § 11. For det andet indsættes en tilsvarende objektiv væsentlighedsregel, som den der indsættes i aktieavancebeskatningslovens § 11. I reglen bestemmes det, at såfremt mindst 25 pct. af de samlede aktiver eller indtægterne vedrører passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom, er væsentlighedskravet opfyldt. Væsentlighedsbedømmelsen skal foretages på baggrund af de seneste 3 års virksomhed. For uddybende bemærkninger kan der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. Endelig er henvisningen til vurderingslovens § 33 ændret fra stk. 4 til stk. 1. Ændringen er af redaktionel karakter og uden materiel betydning . […] Praksis SKM2025.66.SR Sagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Spørgers holdingselskab udgjorde et pengetankselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, såfremt der blev taget udgangspunkt i selskabets balance pr. 30. september 2023. Det blev påtænkt, at spørgers holdingselskab skulle erhverve driftsaktive datterselskaber, hvor spørger var arbejdende bestyrelsesmedlem i det ene datterselskab og bestyrelsesmedlem i det andet datterselskab, fra holdingselskaber, der var ejet af spørgers børn, hvorefter spørgers holdingselskab skulle overdrages til spørgers børn, hvorved de driftsaktive datterselskaber igen ville være ejet af spørgers børn. Det fremgik ikke umiddelbart af aktieavancebeskatningslovens § 34, af forarbejderne hertil eller af praksis, at der kunne stilles krav til, hvornår og hvorfra et holdingselskab havde erhvervet de aktiver, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle indgå i pengetankbrøken som henholdsvis driftsaktiver og pengetankaktiver. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at de konkrete selskabers driftsaktiver efter koncernændringen ville kunne indregnes som driftsaktiver ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession. SKM2025.530.SKTST Kapitalafkastsatsen for 2025 er 2 pct. Rentekorrektionssatsen for 2025 er 5 pct. SKM2025.127.SKTST 1. Sammenfatning Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 Cirkulære om værdiansættelse af aktier og anparter og CIR nr 44 af 28/03/2000 Cirkulære om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill. Ophævelsen gælder fra ikrafttrædelsen af L 123 (Folketinget 2024/25) og får virkning for værdiansættelser fra denne dato. 2. Baggrund Med vedtagelsen af L 123 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love fastsættes der en ny skematisk model for værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill. Det fremgår af bemærkningerne til L 123 (Folketinget 2024/25), at den nye skematiske værdiansættelsesmodel skal erstatte de gældende aktie- og goodwillcirkulærer og at skatteforvaltningen vil ophæve de gældende aktie- og goodwillcirkulærer. Den nye vejledende model for skematisk værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill erstatter de vejledende anvisninger i CIR nr 45 af 28/03/2000 og CIR nr 44 af 28/03/2000. I visse situationer vil der være et retskrav på anvendelse af den nye skematiske model. For områder udenfor retskravet, vil den skematiske værdiansættelsesmodel som fastsat i L 123 (Folketinget 2024/25) være vejledende. Den nye skematiske model erstatter derfor CIR nr 45 af 28/03/2000 og CIR nr 44 af 28/03/2000. Cirkulærerne ophæves, da disse ikke længere er relevante. Den nye model for skematisk værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-2. Gyldighed Ophævelsen af CIR nr 45 af 28/03/2000 og CIR nr 44 af 28/03/2000 har virkning fra lovændringen L 123 (Folketinget 2024/25) er trådt i kraft og får virkning for værdiansættelser fra denne dato Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.E.3.3.4.3.4.2 […] Hovedregel Et selskab er omfattet af pengetankreglen (passiv kapitalanbringelse), når mindst 50 pct. af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår, stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter ABL § 34, stk. 1. nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse. Indtægter er i denne sammenhæng defineret som den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af øvrige regnskabsmæssige indtægter. eller handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende, der efter ABL § 34, stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved selskabets indtægter forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning plus summen af øvrige regnskabsførte indtægter. Se DBSL § 29, stk. 3, 6. pkt. Det betyder, at det er selskabets årsregnskab efter årsregnskabsloven, der skal lægges til grund og ikke selskabets skatteregnskab. I selskabets samlede aktiver skal også indgå eventuel oparbejdet goodwill. Se SKM2007.625.LSR . Bestemmelsen svarer til ABL § 34, stk. 6, der gælder for succession ved overdragelse i levende live. Se afsnit C.B.2.13.1 om vurdering af, hvorvidt et selskab er omfattet af pengetankreglen (passiv kapitalanbringelse).