Skattefri fusion – nedsat gaveafgift – ejertidskrav – kapitalforhøjelse – udvanding af ejerandel

Offentliggøres i redigeret form Spørgsmål: Kan Skatterådet bekræfte, at den beskrevne fusion mellem H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS opfylder betingelserne for at kunne gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven? Kan Skatterådet bekræfte, at det treårige holdingkrav, hvorefter ejerskabet af H1 Holding ApS skal opretholdes i tre år, efter generationsskiftet til Spørgers to børn, for at opretholde den nedsatte gaveafgift på 10 pct. ikke anses for brudt, såfremt den påtænkte fusion i spørgsmål 1 gennemføres? Kan Skatterådet bekræfte, at det treårige holdingkrav, hvorefter ejerskabet af H1 Holding ApS skal opretholdes i tre år, efter generationsskiftet til Spørgers to børn, for at opretholde den nedsatte gaveafgift på 10 pct. ikke anses for brudt, såfremt en medaktionær i H1 Holding ApS’ datterselskab, H2 A/S, gennemfører en kapitalforhøjelse i H2 A/S til brug for yderligere investeringer, hvorved H1 Holding ApS’ ejerskab bliver udvandet? Svar: Ja Ja Nej Beskrivelse af de faktiske forhold H1 Holding ApS blev stiftet den 15. februar 2010 af Spørger. Selskabets formål er at drive virksomhed med at eje og handle aktier og anparter i andre selskaber. Spørger ejede 100 pct. af anparterne i H1 Holding ApS indtil den 28. april 2025, hvor han overdrog 90 pct. af anparterne til hans to børn, A og B som led i et generationsskifte, således at A og B nu hver ejer 45 pct. B-anparter i H1 Holding ApS (0 pct. af stemmerne), mens Spørger ejer 10 pct. A-anparter i H1 Holding ApS (100 pct. af stemmerne). B Holding ApS blev stiftet den 7. juni 2018 af Spørger. Selskabets formål er at eje kapitalandele i andre selskaber, investeringer, formueadministration samt hermed beslægtet virksomhed. I dag ejes B Holding ApS 10 pct. af H1 Holding ApS og 90 pct. af B personligt. A Holding ApS blev stiftet den 7. juni 2018 af Spørger. Selskabets formål er at eje kapitalandele i andre selskaber, investeringer, formueadministration samt hermed beslægtet virksomhed. I dag ejes A Holding ApS 10 pct. af H1 Holding ApS og 90 pct. af A personligt. H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS som alle ejer aktier i H2 A/S, ejer herved ejerandele i et holdingselskab, der ejer en række datterselskaber, som beskæftiger sig med ejendoms- og projektudvikling, herunder udvikling og udlejning af både bolig- og erhvervsejendomme i Danmark. Som led i en forsimpling af koncernstrukturen ønskes det nu at gennemføre fusionen for derved at samle H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS i ét selskab. Dette ønskes gennemført ved en skattefri fusion med H1 Holding ApS som det modtagende selskab og henholdsvis B Holding ApS og A Holding ApS som de indskydende selskaber. I forbindelse med beregning af ombytningsforholdet er der taget udgangspunkt i værdiansættelsen, der ligger til grund for de indsendte gaveanmeldelser til Skattestyrelsen i forbindelse med det for nyligt gennemførte generationsskifte. Gaveanmeldelserne blev indsendt den 5. maj 2025, og Skattestyrelsen godkendte gaveanmeldelserne, og dermed værdiansættelsen, den 9. oktober 2025. Ledelsen påtænker at gennemføre fusionen med skattemæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025. De fusionerende selskaber indgår alle i en sambeskatning med H1 Holding ApS som administrationsselskab og alle selskaberne har indkomst- og regnskabsår fra 1. januar til 31. december. Ejerstrukturen H1 Holding ApS ejes i dag 10 pct. af Spørger personligt (A-anparter med 100 pct. af stemmerne), 45 pct. af A personligt (B-anparter med 0 pct. af stemmerne), og 45 pct. af B personligt (B-anparter med 0 pct. af stemmerne). Eneste forskel på A- og B-anparterne er, at B-anparterne er stemmeløse. B Holding ApS ejes 90 pct. af B personligt (B-anparter) og 10 pct. af H1 Holding ApS (A-anparter med stemmemajoriteten). Eneste forskel på A- og B-anparterne er, at B-anparterne er stemmeløse. A Holding ApS ejes 90 pct. af A personligt (B-anparter) og 10 pct. af H1 Holding ApS (A-anparter med stemmemajoriteten). Eneste forskel på A- og B-anparterne er, at B-anparterne er stemmeløse. Ejerstrukturen før den påtænkte omstrukturering (forsimplet): Koncerndiagram udeladt Som tidligere anført, ønskes det at fusionere H1 Holding ApS med henholdsvis B Holding ApS og A Holding ApS, ved en skattefri fusion med H1 Holding ApS som det modtagende selskab og B Holding ApS og A Holding ApS som de indskydende selskaber. Ejerstrukturen efter den påtænkte omstrukturering (forsimplet): Koncerndiagram udeladt Spørgers opfattelse og begrundelse Spørgsmål 1 Det er Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med "Ja". For at anvende fusionsskattelovens regler i kapitel 1 om skattefri fusioner, skal en række objektive betingelser være opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, bliver fusionen i stedet skattepligtig. Derfor anmodes der om bindende svar på, at betingelserne er opfyldt, således at fusionen kan gennemføres skattefrit. For at reglerne i fusionsskatteloven om skattefri fusioner kan benyttes, skal følgende objektive betingelser være opfyldt: De involverede selskaber skal være omfattet af fusionsskatteloven. Der skal selskabsretligt være tale om en fusion. Fusionsdatoen skal være den første dag і det modtagende selskabs regnskabsår. Aktionærerne i det indskydende selskab må alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra de fusionerende selskabers handеlsværdier, medmindre der ikke er risiko for formueforrykkelse eller utilsigtede skattemæssige fordele. Ad 1 - de involverede selskaber skal være omfattet af fusionsskatteloven. I henhold til fusionsskattelovens § 1, finder reglerne om skattefri fusioner blandt andet anvendelse ved fusioner mellem dansk registrerede aktieselskaber og anpartsselskaber. Da både H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS er registrerede anpartsselskaber i Danmark, er selskaberne omfattet af fusionsskatteloven. Betingelse nr. 1 er således opfyldt. Ad 2 - der skal selskabsretligt være tale om en fusion. I henhold til fusionsskattelovens § 1, stk. 3, foreligger der en fusion når: "Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette." Det skatteretlige fusionsbegreb bygger på det selskabsretlige fusionsbegreb, hvorefter en fusion grundlæggende omfatter, at det indskydende selskab uden likvidation opløses ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet selskab (såkaldt "uegentlig fusion"), eller at to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab (såkaldt "egentlig fusion"). Aktionærerne i det eller de indskydende selskaber skal modtage vederlag i form af aktier i det modtagende selskab (og eventuelt en kontant udligningssum). Derudover er det et ubetinget krav, at omstruktureringen ikke indebærer en selskabsretlig likvidation af det indskydende selskab. Bestemmelsen i fusionsskattelovens § 1, stk. 3, fortolkes endvidere i overensstemmelse med artikel 2, litra a, i fusionsskattedirektivet. Fusionen af H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS vil selskabsretligt gennemføres som en fusion, hvorefter B Holding ApS og A Holding ApS uden likvidation opløses ved, at selskabets aktiver og gæld som helhed overdrages til H1 Holding ApS, og aktionærerne i B Holding ApS og A Holding ApS vil udelukkende blive vederlagt med nye anparter i H1 Holding ApS. Fusionen vil derfor både selskabsretligt og skatteretligt anses som en fusion. Fusionen opfylder således betingelse nr. 2. Ad 3 - fusionsdatoen skal være den første dag і det modtagende selskabs regnskabsår. I henhold til fusionsskattelovens § 5, stk. 1, anses: "Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår." Hovedreglen i fusionsskattelovens § 5, stk. 1 kræver således, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Dette medmindre fusionen er omfattet af fusionsskattelovens § 5, stk. 2, vedrørende nystiftede selskaber, eller fusionsskattelovens § 5, stk. 3, vedrørende ind-/udtræden af sambeskatning inden eller i forbindelse med fusionen. Skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, H1 Holding ApS, er 1. januar. Hverken H1 Holding ApS, B Holding ApS eller A Holding ApS er nystiftede selskaber. Selskaberne er sambeskattede og der sker ikke ophør eller etablering af koncernforbindelse inden eller i forbindelse med fusionen. Fusionsdatoen skal derfor fastsættes som skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår efter hovedreglen i fusionsskattelovens § 5, stk. 1. Det påtænkes, at fastsætte skæringsdatoen for H1 Holding ApS’s regnskabsår, den 1. januar 2025, som fusionsdato. Fusionen opfylder således betingelse nr. 3. Ad 4 - aktionærerne i det indskydende selskab må alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum (ombytningsforholdet fastsættes til markedsværdi). Vederlagskravet Det er et krav efter fusionsskattelovens § 2, at aktionærerne i det indskydende selskab, alene modtager vederlag i form af aktier eller anparter i det modtagende selskab, og eventuelt en kontant udligningssum. Dette af hensyn til skattemæssig succession på deltagersiden, og der er alene krav om, at mindst én aktionær i det indskydende selskab vederlægges med mindst én aktie i det modtagende selskab. Kravet finder ikke anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, som i forvejen ejes af det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 2, stk. 2. Det ved fusionen modtagende selskab modtager ikke noget vederlag for de aktier, som selskabet inden fusionen ejede i det indskydende selskab. Ifølge Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.5.2.3.2 , bliver det modtagende selskab ved fusionen "betalt" for aktierne i dets datterselskab via de aktiver og passiver, som ved fusionen overføres til det modtagende selskab fra det indskydende selskab. Dette gælder også tilfælde, hvor moderselskabet ikke ejer samtlige aktier eller anparter i datterselskabet. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.5.2.3.2 , indeholder følgende eksempel: "Selskabet A ejes 90 pct. af moderselskabet M og 10 pct. af personen F. M og A fusioneres med M som modtagende selskab. Personen F vederlægges med aktier i M jf. FUL § 2, stk. 1. M modtager jf. FUL § 2, stk. 2 ikke vederlag i form af aktier i selskabet selv som "betaling" for de annullerede aktier i A. M er "betalt" via de modtagne aktiver og passiver." I den påtænkte fusion vil aktionærerne i B Holding ApS og A Holding ApS alene modtage anparter i H1 Holding ApS som vederlag i fusionen (udstedes forholdsmæssigt på baggrund af ejerandel). Ingen af aktionærerne vil modtage andre vederlag eller kontante udligningssummer som vederlag i fusionen. H1 Holding ApS vil ikke modtage vederlag for den beholdning anparter, som H1 Holding ApS selv ejede i B Holding ApS og A Holding ApS forud for fusionen, jf. fusionsskattelovens § 2, stk. 2. Ombytningsforholdet Det vederlag som aktionærerne i det indskydende selskab hver modtager i det modtagende selskab, skal basere sig på aktionærernes individuelle handelsværdi af deres aktier/anparter i det indskydende selskab. Efter praksis i f.eks. SKM2003.574.LSR må der således ikke ske en formueforskydning mellem aktionærerne i forbindelse med fusionen, ligesom der ikke må opnås utilsigtede skattemæssige fordele. Da aktionærerne i H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS ikke har samme ejerandele i begge selskaber, skal ombytningsforholdet fastsættes på baggrund af selskabernes handelsværdier, på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato, for at undgå risiko for formueforskydning eller utilsigtede skattemæssige fordele. Udgangspunktet ved værdiansættelse af unoterede aktier er, at værdien fastsættes til handelsværdien, hvis denne kendes, f.eks. ved at aktierne har været omsat. Aktierne i H1 Holding ApS har ikke tidligere været omsat, men aktierne er imidlertid blevet værdiansat i forbindelse med et nyligt gennemført generationsskifte med succession, hvor den samlede værdi af H1 Holding ApS blev opgjort til 103.051.297 kr. Ved et generationsskifte med succession har parterne som udgangspunkt retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmodel til opgørelse af bo- og gaveafgift, såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder at i) betingelserne for succession er opfyldt, ii) overdrageren skal have ejet selskabet i mindst ét år forud for overdragelsen og iii) overdrageren eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i selskabets ledelse i mindst ét år af ejertiden. Da det var Spørgernes samlede vurdering, at den skematiske værdiansættelsesmodel kunne bruges ved det for nyligt gennemførte generationsskifte, bør værdiansættelsen på 103.051.297 kr. af H1 Holding ApS kunne lægges til grund ved beregning af ombytningsforholdet (se dog en regulering nedenfor i forhold til beregning af ombytningsforholdet). Heri indgår en værdiansættelse af B Holding ApS (indgår med 10 pct. = 2.468.133 kr.), som er værdiansat til samlet 24.681.326 kr. og A Holding ApS (indgår med 10 pct. = 2.542.983 kr.), som er værdiansat til samlet 25.429.830 kr. Spørgerne gør opmærksom på, at de indsendte gaveanmeldelser til Skattestyrelsen i forbindelse med det for nyligt gennemførte generationsskifte blev indsendt den 5. maj 2025, og at Skattestyrelsen godkendte gaveanmeldelserne, og dermed værdiansættelsen, den 9. oktober 2025. Værdiansættelse af selskaberne efter den skematiske værdiansættelsesmodel er forelagt for Skattestyrelsen. På baggrund af værdiansættelsen af selskaberne, er der beregnet en kapitaludvidelse på nominelt 189.784 kr. i H1 Holding ApS. Dette svarer forholdsmæssigt til forøgelsen af værdien af selskabet ved indskud af aktiver og gæld som helhed fra B Holding ApS og A Holding ApS, opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmodel (se yderligere ovenover samt den beskrevne regulering nedenunder). Aktionærerne i B Holding ApS og A Holding ApS vederlægges forholdsmæssigt med de nyudstedte anparter i H1 Holding ApS, svarende til aktionærernes ejerandele i henholdsvis B Holding ApS og A Holding ApS, hvorved det sikres, at der ikke sker formueforrykkelser mellem aktionærerne. H1 Holding ApS vederlægges ikke for den beholdning anparter, som H1 Holding ApS selv ejede i B Holding ApS og A Holding ApS forud for fusionen, jf. fusionsskattelovens § 2, stk. 2, og der er ved beregning af ombytningsforholdet reguleret for værdien af H1 Holding ApS´s aktier i B Holding ApS og A Holding ApS, der indgik i den samlede beregning af H1 Holding ApS, som blev udarbejdet efter den skematiske værdiansættelsesmodel til brug for det for nyligt gennemførte generationsskifte. I forbindelse med beregning af ombytningsforholdet har Spørgerne reguleret ovenstående værdiansættelse på 103.051.297 kr., for udloddet udbytte, vedtaget på ordinære generalforsamlinger den 7. februar 2025, på 2.950.000 kr. i B Holding ApS og på 3.700.000 kr. i A Holding ApS. Som tidligere nævnt ønskes fusionen gennemført med skattemæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025, hvorfor det vedtagne udbytte i B Holding ApS og A Holding ApS er udbetalt i mellemperioden, altså mellem fusionsdatoen den 1. januar 2025 og vedtagelsesdatoen, forventeligt inden selskabernes regnskabsaflæggelse for 2025 i 2026. I henhold til SKM2010.22.SR , også gengivet i Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.5.2.4.5 , skal udbytte udloddet i mellemperioden tilgå de aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet, ligesom der skal reguleres for det vedtagne udbytte i forbindelse med beregning af ombytningsforholdet, herunder værdiansættelsen tilbage i tid. Spørgerne har af den grund reguleret værdiansættelsen, der lå til grund for det gennemførte generationsskifte, i forbindelse med beregningen af ombytningsforholdet. Reguleringen udgør det vedtagne udbytte i B Holding ApS, hvor B modtog 90 pct. af udbyttet og H1 Holding ApS modtog 10 pct. af udbyttet, ligesom Spørgerne har reguleret for det vedtagne udbytte i A Holding ApS, hvor A modtog 90 pct. af udbyttet og H1 Holding ApS modtog 10 pct. af udbyttet. Den del af udbyttet, der tilgår H1 Holding ApS, går netto i 0, da H1 Holding ApS´s værdi af kapitalandelene i B Holding ApS og A Holding ApS falder i forbindelse med udbytteudlodningerne, men den værdi kapitalandelene falder med, vil i stedet tilgå H1 Holding ApS som likvider, og dermed netto ikke ændre værdiansættelsen af H1 Holding ApS. Beregning af ombytningsforholdet er forelagt for Skattestyrelsen. Samlet set er det Spørgernes vurdering, at betingelse nr. 4 er opfyldt, da der alene sker vederlæggelse med kapitalandele i det modtagende selskab, og ombytningsforholdet er opgjort og fastsat på baggrund af den skematiske værdiansættelsesmodel (som Skattestyrelsen godkendte den 9. oktober 2025), der blev brugt til at udregne værdien af H1 Holding ApS (inkl. B Holding ApS og A Holding ApS) ved gennemførelse af det for nyligt gennemførte generationsskifte med regulering for udbetalt udbytte i mellemperioden. Derved sker der ikke formueforrykkelser mellem aktionærerne, ligesom der ikke opnås utilsigtede skattemæssige fordele. Spørgsmål 2 Det er Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares med "Ja". Ved generationsskifte med succession har parterne som udgangspunkt retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmodel til opgørelse af bo- og gaveafgift, såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder at i) betingelserne for succession er opfyldt, ii) overdrageren skal have ejet selskabet i mindst ét forud for overdragelsen og iii) overdrageren eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i selskabets ledelse i mindst ét år af ejertiden. Gaveafgiftssatsen for generationsskifte med succession er for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere nedsat til 10 pct. modsat de oprindelige 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23 a, stk. 4. Det følger imidlertid af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften til 15 pct. idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift beregnes af handelsværdien af det overdragne. En sådan regel er fundet nødvendig for at undgå dispositioner, hvor en virksomhed - alene for at opnå afgiftsnedsættelse - gaveoverdrages til et barn, som kort tid efter videresælger virksomheden til f.eks. en investor. Hvis det i stedet havde været gavegiver, der havde solgt virksomheden direkte til investor og herefter gaveoverdraget salgsprovenuet til barnet, ville der ikke kunne opnås afgiftsnedsættelse. Den 28. april 2025 overdrog Spørger 90 pct. af anparterne i H1 Holding ApS til Spørgers børn, A og B, som led i et generationsskifte med succession, til 10 pct. gaveafgift, således at A og B nu hver ejer 45 pct. B-anparter i H1 Holding ApS (0 pct. af stemmerne) mens Spørger ejer 10 pct. A-anparter i H1 Holding ApS (100 pct. af stemmerne). Det påtænkes nu at gennemføre en skattefri fusion af H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS i henhold til spørgsmål 1, hvorfor det ønskes sikret, at en sådan skattefri fusion ikke vil anses som en direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden i henhold til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1. Efter Spørgernes vurdering bør den planlagte skattefri fusion, som redegjort for i spørgsmål 1, ikke anses som en direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, da en fusion, hvorved selskaberne sammensmeltes med H1 Holding ApS som det fortsættende selskab, ikke bør sidestilles med en overdragelse. Selskaberne er både inden og efter fusionen ejet af den samme aktionærkreds, alle aktionærer vederlægges ud fra deres forholdsmæssige ejerandele inden fusionen og ingen af aktionærerne afstår ejerandele eller udtræder i forbindelse med fusionen. Spørgsmål 3 Det er Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 3 kan besvares med "Ja". Spørgerne henviser til en gennemgang af reglerne i spørgsmål 2. Den 28. april 2025 overdrog Spørger 90 pct. af anparterne i H1 Holding ApS til Spørgers børn, A og B, som led i et generationsskifte med succession, til 10 pct. gaveafgift, således A og B nu hver ejer 45 pct. B-anparter i H1 Holding ApS (0 pct. af stemmerne) mens Spørger ejer 10 pct. A-anparter i H1 Holding ApS (100 pct. af stemmerne). H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS ejer alle aktier direkte i blandt andet H2 A/S, der foruden de tre aktionærer, har G1 ApS og G2 ApS i ejerkredsen. Ledelsen i H2 A/S har drøftet muligheden for at modtage et indskud af yderligere kapital fra H2 A/S’s nuværende aktionærer, for at gennemføre yderligere investeringer. Dette påtænkes gennemført ved en kapitalforhøjelse direkte i H2 A/S. Såfremt H1 Holding ApS ikke indskyder kapital i H2 A/S i forbindelse med den påtænkte kapitalforhøjelse, vil H1 Holding ApS´s ejerandel udvandes. Hvis dispositionen tidsmæssigt gennemføres efter fusionen, som beskrevet i spørgsmål 1, vil kapitalforhøjelsen forventeligt medføre en udvanding af H1 Holding ApS´s ejerandel fra 51,5 pct. (H1 Holding ApS´s ejerandel på 21,5 pct. inklusive B Holding ApS og A Holding ApS´s ejerandel på hver 15 pct. i H2 A/S, samlet 51,5 pct.) til under 50 pct. (ikke majoritetsaktionær). Størrelsen på en eventuel kapitalforhøjelse er dog endnu ikke fastlagt, hvorfor det ikke er sikkert, at en eventuel kapitalforhøjelse vil medføre, at H1 Holding ApS mister status som majoritetsaktionær i H2 A/S, hvis dispositionen besluttes gennemført. Derfor ønskes det sikret, at en sådan disposition ikke vil anses som en direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden i henhold til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1. Efter Spørgernes vurdering bør denne disposition ikke anses som en direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, da dispositionen ikke bør sidestilles med en overdragelse. H1 Holding ApS er både inden og efter dispositionen ejet af den samme aktionærkreds og ingen af aktionærerne afstår ejerandele eller udtræder i forbindelse med dispositionen. Bestemmelsen er i øvrigt ordlydsmæssigt næsten enslydende med den tidligere bestemmelse, fremsat i L 183, Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love, boafgiftsloven § 23 b, stk. 1, 1. pkt. I lovforslaget til L183 fremgår en række fortolkningsbidrag til den dengang indførte bestemmelse i boafgiftsloven § 23 b, stk. 1. Den nuværende bestemmelse i boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, 1. pkt.: "Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen." Den tidligere bestemmelse, fremsat i L 183, Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love, boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, 1. pkt.: "Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter stk. 1 til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen." Af lovforslaget, fremsat den 29. marts 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen), til L183 fremgår blandt andet, at: "Med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det i lovforslagets § 23 b, stk. 1, som en betingelse for nedsat gaveafgift, at gavemodtageren ikke overdrager virksomheden inden for en periode på 3 år fra modtagelsen. Dette svarer til ejertidskravet i forbindelse med skattefri omstrukturering. Et salg inden 3-års periodens udløb indebærer, at afgiftsnedsættelsen bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af virksomheden som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet." [Spørgernes understregning]. Spørgerne gør i den forbindelse opmærksom på, at det tre-årige holdingkrav, der opstår f.eks. i forbindelse med en skattefri aktieombytning, ligeledes ikke anses for brudt, i en situation, hvor der efterfølgende sker en kapitalforhøjelse i det erhvervede selskab, ved at tredjemand indskyder kapital, da det erhvervende selskab netop ikke afstår aktier i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Dette følger af SKM2009.646.SR , der ligeledes vedrørte en situation, hvor den tidligere eneaktionær, før kapitalforhøjelsen, var majoritetsaktionær, og efter kapitalforhøjelsen fra tredjemand ejede selskabet 50/50 pct. sammen med tredjemand (ikke længere majoritetsaktionær). Derudover fremgår det af L183, at: "Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at afgiftsforhøjelsen indtræder både ved en direkte og indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden og omfatter både hel og delvis overdragelse. Det omfatter først og fremmest en overdragelse af de erhvervede aktier eller den erhvervede virksomhed. Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften." [Spørgernes understregninger]. Som anført i spørgsmål 3, vil dispositionen, hvis den foretages, ske i forbindelse med, at ledelsen i H2 A/S har drøftet muligheden for at modtage et indskud af yderligere kapital fra H2 A/S´s nuværende aktionærer, for at gennemføre yderligere investeringer. Efter Spørgernes vurdering vil dette i) ikke anses for et "salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab" og ii) det må anses som et udtryk for sædvanlig virksomhedsdrift, at aktionærerne indskyder yderligere midler for at foretage yderligere investeringer, specielt i en koncern der beskæftiger sig med ejendoms- og projektudvikling, herunder udvikling og udlejning af både bolig- og erhvervsejendomme. Sammenfatning Det er Spørgernes vurdering, at den opgjorte værdi af H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS kan anses som et retvisende udtryk, der kan danne grundlag for beregning af ombytningsforhold som led i fusionen. Da de øvrige betingelser ligeledes vurderes opfyldt, idet det er Spørgers vurdering, at den påtænkte fusion mellem H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS opfylder betingelserne for at kunne gennemføres som en skattefri fusion. Det er ligeledes Spørgers vurdering, at dispositionerne som redegjort for i spørgsmål 2 og 3 ikke bør være at anse for direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, såfremt de gennemføres, hvorfor dispositionerne ikke bør forhøje gaveafgiften. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at den beskrevne fusion mellem H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS opfylder betingelserne for at kunne gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven. Begrundelse Spørger er far til A og B. Den 28. april 2025 overdrog Spørger 90 pct. af anparterne i H1 Holding ApS til A og B med succession og nedsat afgift. Der er den 5. maj 2025 indsendt gaveanmeldelser og Skattestyrelsen har den 9. oktober 2025 godkendt de indsendte gaveanmeldelser. Skattestyrelsen har derved taget stilling til værdiansættelsen af de overdragne anparter i H1 Holding ApS i forhold til boafgiftslovens regler. Eftersom H1 Holding ApS på overdragelsestidspunktet ejede 10 pct. af både B Holding ApS og A Holding ApS har Skattestyrelsen tillige taget stilling til værdiansættelsen af disse to selskaber efter boafgiftslovens regler. Nuværende ejerstruktur: Spørger ejer 10 pct. af anparterne i H1 Holding ApS, A ejer 45 pct. af anparterne i H1 Holding ApS og 90 pct. af anparterne i A Holding ApS, B ejer 45 pct. af anparterne i H1 Holding ApS og 90 pct. af anparterne i B Holding ApS, H1 Holding ApS ejer: 100 pct. af anparterne i H3 ApS, 10 pct. af anparterne i A Holding ApS, 10 pct. af anparterne i B Holding ApS, 21,5 pct. af aktierne i H2 A/S, 33,33 pct. af aktierne i H4 A/S, der ejer 10 pct. af anparterne i H5 ApS, 20 pct. af aktierne i H6 A/S, der ejer 90 pct. af anparterne i H5 ApS. A Holding ApS ejer 15 pct. af aktierne i H2 A/S, B Holding ApS ejer 15 pct. af aktierne i H2 A/S, H2 A/S ejer 100 pct. af: H7 A/S, H8 A/S, H9 ApS, H10 A/S Det påtænkes at gennemføre en skattefri fusion med H1 Holding ApS som det modtagende (fortsættende) selskab og henholdsvis B Holding ApS og A Holding ApS som de indskydende (ophørende) selskaber. Fusionen påtænkes gennemført med skattemæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025. Den skattefrie fusion indebærer følgende transaktioner: A overdrager 90 pct. af anparterne i A Holding ApS mod at blive vederlagt med nominelt 94.889 kr. nyudstedte anparter i H1 Holding ApS. B overdrager 90 pct. af anparterne i B Holding ApS mod at blive vederlagt med nominelt 94.895 kr. nyudstedte anparter i H1 Holding ApS. A Holding ApS’s ejerandel på 15 pct. af anparterne i H2 A/S overdrages til H1 Holding ApS. B Holding ApS´s ejerandel på 15 pct. af anparterne i H2 A/S overdrages til H1 Holding ApS. Efter den påtænkte fusion vil der være følgende ejerstruktur: Spørger ejer 7,25 pct. af anparterne i H1 Holding ApS, A ejer 46,38 pct. af anparterne i H1 Holding ApS, B ejer 46,38 pct. af anparterne i H1 Holding ApS, H1 Holding ApS ejer: 100 pct. af anparterne i H3 ApS, 51,5 pct. af aktierne i H2 A/S, 33,33 pct. af aktierne i H4 A/S, der ejer 10 pct. af anparterne i H5 ApS, 20 pct. af aktierne i H6 A/S, der ejer 90 pct. af anparterne i H5 ApS. H2 A/S ejer 100 pct. af: H7 A/S, H8 A/S, H9 ApS, H10 A/S. Det ønskes afklaret, om den påtænkte fusion opfylder betingelserne i fusionsskatteloven for at kunne gennemføres skattefrit. Ombytningsforholdet Fusionen indebærer, at der sker transaktioner mellem Spørgers børn og selskaber, der er ejet af de tre personlige anpartshavere. Såfremt værdien af de involverede selskaber ikke fastsættes korrekt, vil bytteforholdet indebære, at der vil ske en indirekte formueoverførsel mellem Spørger og hans børn. Det fremgår af SKM2003.574.LSR , at udgangspunktet er, at ombytningsforholdet ved en skattefri fusion skal fastsættes ud fra handelsværdier, idet følgende anføres "En fortolkning af bestemmelsen, hvorefter handelsværdien i relation til ombytningsforholdet anses at være uden betydning, kan ikke anses at være i overensstemmelse med successionsprincippet ved skattefri fusion." I den konkrete sag fandt Landsskatteretten dog, at den konkrete fusion ikke kunne medføre nogen formueforskydning, idet der var tale om søsterselskaber. Videre anførte Landsskatteretten, at de skattemæssige konsekvenser som følge af det forkerte successionsgrundlag i det konkrete tilfælde måtte anses at være af mindre betydning, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fusionen var skattefri. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.5.2.3.1 , at en skattefri fusion ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne, at ombytningsforholdet derfor skal fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato, og at såfremt ombytningsforholdet ikke fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier, medfører administrativ praksis, at der udløses skattemæssige virkninger i form af beskatning af selskabsdeltagerne ud fra udlodnings- eller gavebetragtninger. Videre fremgår det af afsnit C.D.5.2.3.1 i Den juridiske vejledning 2026-1, at såfremt ombytningsforholdet ikke fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier, har det den meget væsentlige konsekvens, at fusionen ikke anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, fraviges dog, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele. Endvidere fremgår det af afsnit C.D.5.2.3.1 i Den juridiske vejledning 2026-1, at ombytningsforholdet i skattefrie fusioner ikke er direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er nævnt i forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet udtaler følgende: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. (…)" Nærværende sag omhandler en fusion mellem selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der er omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kan vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a. Spørgerne har derfor ved gennemførelse af den påtænkte fusion ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af de involverede selskaber efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet er derfor, at værdiansættelsen af de involverede selskaber skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato. Ved handelsværdien forstås det beløb, som kapitalandelene i de involverede selskaber vil kunne indbringe ved et salg i fri handel. Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet i Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.3 , jf. afsnit C.J.1 , hvori det anføres, at den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.2 , at der grundlæggende skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller, en indkomstbaseret/kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodel, der er baseret på fremtidig indkomst, en markedsbaseret værdiansættelsesmodel, og en omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel. Endvidere fremgår det af afsnittet, at i nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a. Det skal herefter undersøges, om Spørgerne ved den påtænkte fusion kan finde handelsværdien af de involverede selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a. Generel mulighed for anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode Muligheden for at kunne vælge at fastsætte en gaves værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, blev vedtaget ved lov nr. 369 af 9. april 2025, jf. L 123, folketingsåret 2024/25. Det fremgår af afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke kan udelukkes, at den skematiske værdiansættelse efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien. Videre fremgår det af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi. I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien. Det fremgår af kommentarer fra ministeren i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det i lovforslaget forudsættes, at aktie- og goodwillcirkulærerne ophæves i forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget. Videre fremgår det af kommentarerne fra ministeren i høringsskemaet, at uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftsloven, er det forventningen, at den skematiske værdi vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien i mindst samme omfang som de gældende aktie- og goodwillcirkulærer, og der vurderes derfor ikke at være noget behov for at opretholde cirkulærerne. Endvidere fremgår af kommentarerne fra ministeren i høringsskemaet, at selv om der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske metode uden for opgørelsen af bo- og gaveafgift, forventes den skematiske værdiansættelsesmetode dog i mange tilfælde efter en konkret vurdering at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien. Det fremgår af styresignalet SKM2025.127.SKTST , at den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtidige aktie- og goodwillcirkulærer. I styresignalet anføres det, at Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato. SKM2026.69.SR omhandlede værdiansættelse af anparterne i et holdingselskab, der ejede 100 pct. af anparterne i et ejendomsselskab, idet der var gennemført en overdragelse af anparterne i holdingselskabet mellem selskaber, der var ejet af henholdsvis en forælder og vedkommendes børn. Skatterådet fandt, at udgangspunktet var, at værdiansættelsen af anparterne i Holdingselskabet skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af overdragelsen. Koncernens aktiver bestod næsten udelukkende af investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi, og koncernen havde ikke anden erhvervsmæssig drift. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse, at den anvendte købesum var udtryk for markedsværdien af de overdragne anparter, idet det kunne lægges til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene. SKM2026.68.SR omhandlede værdiansættelse af anparterne i henholdsvis et holdingselskab og et ejendomsselskab, idet spørgerne påtænkte at gennemføre transaktioner med de pågældende selskaber. Skatterådet fandt, at udgangspunktet var, at de pågældende anparter skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for de påtænkte overdragelser. Holdingselskabet ejede bl.a. et ejendomsselskab, der bl.a. ejede et jordstykke, der var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket. Det fremgik af koncernens årsrapporter, at jordstykket siden 2021 havde været fastsat til handelsværdien på baggrund af en tidligere betinget købsaftale. Skatterådet kunne hverken i spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 bekræfte, at anparterne i henholdsvis holdingselskabet eller i ejendomsselskabet kunne værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi. Skatterådet lagde særlig vægt på, at jordstykket ikke var optaget i årsrapporten for ejendomsselskabet til en aktuel dagsværdi, der tog højde for, at jordstykket var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket. SKM2026.59.SR omhandlede værdiansættelse af selskaber til brug for fastsættelse af bytteforholdet i forbindelse med en påtænkte fusion. Såfremt værdien af de involverede selskaber ikke blev fastsat korrekt, ville bytteforholdet indebære, at der ville ske en indirekte formueoverførsel mellem de personlige anpartshavere, der bestod af en forælder og vedkommendes børn. Skatterådet fandt, at udgangspunktet var, at værdiansættelsen af de involverede selskaber skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato. I spørgsmål 3 bekræftede Skatterådet efter en konkret individuel vurdering, at ejendommene kunne værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det blev lagt til grund, at de anførte mæglervurderinger svarede til handelsværdien af ejendommene. SKM2026.5.SR omhandlede værdiansættelse af selskaber til brug for fastsættelse af et korrekt bytteforhold i forbindelse med en påtænkt kapitalforhøjelse. Såfremt værdien af de involverede selskaber ikke blev fastsat korrekt, ville bytteforholdet indebære, at der ville ske en indirekte formueoverførsel mellem de personlige anpartshavere, der bestod af en forælder og vedkommendes børn. Skatterådet fandt, at udgangspunktet var, at værdiansættelsen af selskaberne skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af kapitalforhøjelsen. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at for de selskaber i de to koncerner, der ejede investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi og som ikke havde anden erhvervsmæssig drift, kunne disse selskaber værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode, idet det blev lagt til grund, at disse selskabers ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene. SKM2026.69.SR , SKM2026.68.SR , SKM2026.59.SR og SKM2026.5.SR omhandlede værdiansættelser efter den skematiske værdiansættelsesmetode, hvor der ikke gælder et retskrav på anvendelsen af den skematiske metode. Afgørelserne viser, at udgangspunktet er, at værdiansættelse uden for retskravet skal ske til handelsværdien. Skatterådet har dog i nogle af de anførte afgørelser efter en konkret individuel vurdering fundet, at den skematiske værdiansættelse i visse tilfælde kan anvendes som udtryk for handelsværdien. Det fremgår således af ovenstående, at det ikke er udelukket, at Spørgerne ved den påtænkte fusion kan finde handelsværdien af de involverede selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a. Det skal herefter undersøges, om den skematiske værdiansættelsesmetode konkret kan finde anvendelse for de involverede selskaber. Konkret anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode H1 Holding ApS´s aktiviteter består primært i at eje aktier og anparter i andre selskaber, handel, investering og anden hermed beslægtet virksomhed og selskabets væsentligste aktiver består af kapitalandele, tilgodehavender, andre værdipapirer og likvide midler. Udover nedenfor omtalte kapitalandele ejer selskabet 1,05 pct. af et selskab, der er nedskrevet til dagsværdi. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. H3 ApS´s formål er at eje kapitalandele i andre selskaber, investeringer, formueadministration samt dermed beslægtet virksomhed og selskabets væsentligste aktiver består af investeringsejendomme, der er optaget til dagsværdi, samt en ejerandel på 0,32 pct. af et holdingselskab, der er nedskrevet til dagsværdi. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. A Holding ApS’s formål er at eje kapitalandele i andre selskaber, investeringer, formueadministration samt dermed beslægtet virksomhed og selskabets væsentligste aktiver består af ejerandelen på 15 pct. af aktierne i H2 A/S, der er optaget efter indre værdis metode. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. B Holding ApS’s formål er at eje kapitalandele i andre selskaber, investeringer, formueadministration samt dermed beslægtet virksomhed og selskabets væsentligste aktiver består af ejerandelen på 15 pct. af aktierne i H2 A/S, der er optaget efter indre værdis metode. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. H4 A/S´s primære formål er at drive professionel sport. Selskabets underskud for 2024/25 udgør -6,1 mio. kr. og for 2023/24 udgør underskuddet -3,7 mio.kr. Selskabet ejer 10 pct. af H5 ApS, der er optaget efter indre værdis metode. H6 A/S’s hovedaktivitet er at eje kapitalandele i andre selskaber og anden hermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejer 90 pct. af H5 ApS, der er optaget efter indre værdis metode. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. H5 ApS´s hovedaktivitet er at investere i ejendomme og anden hermed beslægtet virksomhed og selskabets væsentligste aktiver består af en grund til videresalg, der er nedskrevet til nettorealisationsværdi. Det er oplyst, at selskabet ikke kan få tilladelse til at bebygge grunden. Kopi af korrespondance mellem selskabet og Y Kommune er forelagt for Skattestyrelsen. Det fremgår heraf, at det er kommunens vurdering, at det ikke er muligt at udnytte byggegrunden med et byggeri af en kvalitet, som kan godkendes af Y Kommune. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. H2 A/S’s væsentligste aktivitet er at være moderselskab for virksomheder, der beskæftiger sig med investering, udvikling, udlejning og administration af investeringsejendomme. Selskabet ejer ikke selv ejendomme, men koncernens ejendomme er optaget til dagsværdi. Selskabet ejer 100 pct. af kapitalen i H7 A/S, H8 A/S, H9 ApS og H10 A/S. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. H7 A/S’s væsentligste aktivitet består i investering i og udlejning af ejendomme, der er optaget til dagsværdi. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. H8 A/S´s væsentligste aktivitet består i investering i og udlejning af ejendomme, der er optaget til dagsværdi. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. H9 ApS´s væsentligste aktivitet består i byggeri, køb, salg og administration er ejendomme og hermed beslægtet virksomhed og selskabets ejendomme er optaget til dagsværdi. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. H10 A/S´s væsentligste aktivitet består i erhvervelse, udlejning og administration af fast ejendom, der er optaget til dagsværdi. Selskabet har ikke anden erhvervsmæssig drift. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end tre år på overdragelsestidspunktet. Det fremgår af de involverede selskabers årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at de ovenfor anførte holdingselskaber ikke har anden aktivitet end at eje kapitalandele og at de ovenfor anførte ejendomsselskaber ikke har anden aktivitet end drift og udlejning af investeringsejendomme. Når disse investeringsejendomme er værdiansat efter en afkastbaseret værdiansættelsesmodel, er ovenstående i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt., ikke relevant for de anførte holdingselskaber og ejendomsselskaber. Det fremgår af årsrapporter for H4 A/S, at selskabets aktivitet har medført kommercielle salg i mere end tre år. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke gælder, hvis virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Det fremgår af de involverede selskabers årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at selskabernes aktivitet ikke omfatter udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, hvorfor ovenstående i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt. ikke er relevant i nærværende sag. SKM2004.174.LR omhandlede bl.a. værdiansættelse af et selskab, der ikke havde nogen aktivitet udover at eje andele i associerede selskaber. Ligningsrådet fandt, at værdien af goodwill knytter sig til det enkelte selskab, og da selskabet ingen selvstændig driftsmæssig aktivitet havde og dermed heller ingen kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, fandtes der ikke at være forhold i selskabet, der kunne begrunde eksistensen af skattemæssig goodwill, som herefter blev fastsat til 0 kr. Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.6.4.1 , at hvis et selskabs eneste aktivitet er at eje andele i associerede selskaber, og selskabet dermed ikke har nogen selvstændig driftsaktivitet, kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de ovenfor anførte holdingselskaber ikke giver anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke kan finde anvendelse, idet der efter praksis ikke anses at kunne være en goodwill tilknyttet holdingselskaber, der ikke har anden erhvervsmæssig drift udover at eje kapitalandele. Det fremgår af de specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a, til L 123 (folketingsåret 2024/25), at såfremt ejendommen i virksomhedens regnskab er optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. Det fremgår af kommentarer fra Skatteministeriet i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at bemærkningerne i lovforslaget skal forstås på den måde, at når en udlejningsejendom i regnskabet er opført til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen, skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede skematiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive medregnet to gange. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de ovenfor anførte ejendomsselskaber, der ejer investeringsejendomme, der er optaget til dagsværdi og ikke har anden erhvervsmæssig drift, ikke umiddelbart giver anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke kan finde anvendelse, idet det lægges til grund, at de anførte investeringsejendomme er medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarer til handelsværdien af ejendommene. De ovenfor anførte selskabers aktiver består, samlet set, hovedsageligt af investeringsejendomme, der er optaget til dagsværdi, og det er alene H4 A/S, der har anden erhvervsmæssig drift. På baggrund af en konkret individuel vurdering, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de ovenfor anførte ejendomsselskaber, hvor ejendommene er optaget til dagsværdi, kan værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode, idet det lægges til grund, at disse ejendomme er medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarer til handelsværdien af ejendommene. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, at aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. Reguleret egenkapital Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer: 1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. 2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8. 3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes. 4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6 . 5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes. 6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Skattestyrelsen har gennemgået de af Spørgerne fremsendte værdiansættelser i forhold til opgørelse af egenkapitalen efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3. Det fremgår af selskabernes årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at selskabernes investeringsejendomme er optaget til dagsværdi, samt at denne værdi indgår i Spørgernes værdiansættelse efter den skematiske metode for samtlige af koncernens investeringsejendomme. Herudover fremgår det, at den indirekte ejerandel på 21,33 pct. af H5 ApS´s beholdning af grund til videresalg er nedskrevet til nettorealisationsværdi. Den indirekte ejerandel af disse grunde udgør 0,8 mio. kr. Der er forelagt dokumentation for, at selskabet ikke kan opnå tilladelse til at bebygge den pågældende grund. Kapitaliseret merindtjening Som anført ovenfor har hverken de ovenfor anførte holdingselskaber eller ejendomsselskaber nogen aktiviteter, der indebærer, at der skal beregnes tillæg af merindtjening opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmodel. I forhold til H4 A/S fremgår det af årsrapporterne for selskabet, at driften er underskudsgivende. Skattestyrelsen er enig i, at tillæg af merindtjening kan opgøres til 0 kr. Opsamling ombytningsforholdet Spørgerne har opgjort den skematiske værdiansættelse af anparterne i H1 Holding ApS til 103,1 mio. kr. Spørgerne har opgjort den skematiske værdiansættelse af anparterne i B Holding ApS til 21,7 mio. kr., der er beregnet som indre værdi pr. 31. december 2024 på 24,7 mio. kr. med fradrag af udloddet udbytte i mellemperioden på 3,0 mio. kr. Spørgerne har opgjort den skematiske værdiansættelse af anparterne i A Holding ApS til 21,7 mio. kr., der er beregnet som indre værdi pr. 31. december 2024 på 25,4 mio. kr. med fradrag af udloddet udbytte i mellemperioden på 3,7 mio. kr. Skattestyrelsen har gennemgået de indsendte opgørelser. Skattestyrelsen har ikke nogen bemærkninger til gennemgangen af de af Spørgerne fremsendte værdiansættelser efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgerne har opgjort de skematiske værdier af de involverede selskaber på en måde, der efter en konkret individuel vurdering, kan anses som udtryk for selskabernes handelsværdier, idet det lægges til grund, at langt hovedparten af selskabernes aktiver består af investeringsejendomme, der er medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarer til handelsværdien af ejendommene. Det er endvidere lagt til grund, at den påtænkte fusion sker med skattemæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025, samt at der ikke er sket væsentlige ændringer, herunder køb, salg eller andre forhold, der kan give anledning til regulering af den skematiske værdiansættelse. Øvrige betingelser i fusionsskatteloven Det fremgår af fusionsskattelovens § 1, stk. 1, at ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i dette kapitel. Eftersom både det modtagende (fortsættende) selskab og de indskydende (ophørende) selskaber er danske indregistrerede anpartsselskaber, der ikke er omfattet af hverken selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 eller selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, opfyldes betingelserne i fusionsskattelovens § 1, stk. 1. Det fremgår af fusionsskattelovens § 1, stk. 3, at en fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette. Denne bestemmelse anses for opfyldt, idet fusionen gennemføres ved, at de indskydende selskaber opløses overførsel af de indskydende selskabers aktiver og gæld til det modtagende selskab uden likvidation af de indskydende selskaber. Det fremgår af fusionsskattelovens § 2, stk. 1, at det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Det fremgår videre af fusionsskattelovens § 2, stk. 2, at fusionsskattelovens § 2, stk. 1, ikke finder anvendelse for den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab. Det modtagende selskab H1 Holding ApS ejer 10 pct. hver af de indskydende selskaber, henholdsvis A Holding ApS og B Holding ApS. Der skal derved ikke udstedes vederlagsaktier for disse ejerandele i de indskydende selskaber. A ejer før fusionen 90 pct. af anparterne i det indskydende selskab A Holding ApS. Ved fusionen vederlægges A med nominelt 94.889 kr. nyudstedte anparter i H1 Holding ApS. B ejer før fusionen 90 pct. af anparterne i det indskydende selskab B Holding ApS. Ved fusionen vederlægges B med nominelt 94.895 kr. nyudstedte anparter i H1 Holding ApS. Bestemmelsen i fusionsskattelovens § 2, anses herefter for opfyldt. Det fremgår af fusionsskattelovens § 5, stk. 1, at datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab i skattemæssig henseende, anses for fusionsdato. Videre fremgår det af fusionsskattelovens § 5, at det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Skæringsdatoen for det modtagende selskab H1 Holding ApS´s regnskabsår er den 1. januar, og det er oplyst, at fusionen påtænkes gennemført med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025, hvorved denne bestemmelse anses for opfyldt. Det fremgår af fusionsskattelovens § 6, stk. 3, at det er en betingelse for, at fusionsskattelovens regler kan finde anvendelse, at der indsendes oplysninger som nævnt i fusionsskattelovens § 6, stk. 1 og 2 senest en måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle fusionerende selskaber. Det lægges til grund, at der sker rettidig afgivelse af disse oplysninger. Opsamling På baggrund af ovenstående gennemgang og de anførte forudsætninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for at kunne gennemføre en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskatteloven er opfyldt. Det indstilles derfor, at det kan bekræftes, at den påtænkte fusion mellem H1 Holding ApS, B Holding ApS og A Holding ApS opfylder betingelserne i fusionsskattelovens regler for at kunne gennemføres skattefrit, idet det dog i sagens natur forudsættes, at fusionen gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft til 1. januar 2025. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at det treårige holdingkrav, hvorefter ejerskabet af H1 Holding ApS skal opretholdes i tre år, efter generationsskiftet til Spørgers to børn, for at opretholde den nedsatte gaveafgift på 10 pct. ikke anses for brudt, såfremt den planlagte fusion i spørgsmål 1 gennemføres. Begrundelse Den 28. april 2025 overdrog Spørger 90 pct. af anparterne i H1 Holding ApS til sine to døtre, A og B. Den 5. maj 2025 blev der indsendt gaveanmeldelser vedrørende overdragelserne af anparterne i H1 Holding ApS, hvor gaveafgiften blev beregnet med 10 pct., jf. boafgiftslovens § 23 a, stk. 4. Boafgiftslovens § 23 a indeholder en række forudsætninger for at beregne gaveafgiften med 10 pct. Stillingtagen til, hvorvidt betingelserne i boafgiftslovens § 23 a er opfyldt, sker i forbindelse med behandlingen af den indsendte gaveanmeldelse. Herudover tages der i forbindelse med behandlingen af gaveanmeldelsen stilling til værdiansættelsen af de overdragne anparter. Skattestyrelsen har godkendt gaveanmeldelserne den 9. oktober 2025, og nærværende besvarelse omfatter derfor hverken betingelserne i boafgiftslovens § 23 a eller værdiansættelsen af anparterne. Forud for overdragelserne ejede A 90 pct. af selskabet A Holding ApS og B ejede 90 pct. af selskabet B Holding ApS. Det er i spørgsmål 1 beskrevet, at det efter overdragelsen af 90 pct. af anparterne i H1 Holding ApS til A og B påtænkes at gennemføre en skattefri fusion med H1 Holding ApS som det modtagende selskab. Indskydende selskaber vil være A Holding ApS og B Holding ApS. Spørgerne ønsker afklaret, hvorvidt den påtænkte fusion vil blive anset som en afståelse, der vil udløse regulering af gaveafgiften, jf. boafgiftslovens § 23 b. Regulering af nedsat gaveafgift i forbindelse med efterfølgende afståelse, jf. boafgiftslovens § 23 b Boafgiftslovens § 23 b, stk. 1 og 2, indeholder følgende bestemmelser om regulering af nedsat gaveafgift i forbindelse med en efterfølgende afståelse: "Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink." Det følger således af ordlyden af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at gaveafgiften forhøjes til 15 pct. og beregningsgrundlaget ændres til handelsværdien af de overdragne aktier, hvis gavemodtager indenfor en 3-årig periode direkte eller indirekte helt eller delvis afstår aktierne eller virksomheden. Det fremgår af boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at der ikke skal ske forhøjelse af den nedsatte gaveafgift mv., såfremt overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. Boafgiftslovens § 23 b blev indført ved lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende: "Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at der ud over ejertidskravet i forhold til gavegiver desuden stilles krav om, at gavemodtager opretholder ejerskabet af virksomheden i 3 år. Hvis virksomheden f.eks. overdrages til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af gaven sælger virksomheden videre til en anden investor, vil der således - uden særlige regler herom - kunne opnås en afgiftsbesparelse sammenlignet med den situation, hvor gavegiver sælger virksomheden direkte til den pågældende investor og herefter gaveoverdrager salgsprovenuet til arvingen. Med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det i lovforslagets § 23 b, stk. 1, som en betingelse for nedsat gaveafgift, at gavemodtageren ikke overdrager virksomheden inden for en periode på 3 år fra modtagelsen. Dette svarer til ejertidskravet i forbindelse med skattefri omstrukturering. Et salg inden 3-års periodens udløb indebærer, at afgiftsnedsættelsen bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af virksomheden som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet. […] Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at afgiftsforhøjelsen indtræder både ved en direkte og indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden og omfatter både hel og delvis overdragelse. Det omfatter først og fremmest en overdragelse af de erhvervede aktier eller den erhvervede virksomhed. Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften. […] Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. Dette svarer til reglerne ved skattefri omstrukturering af selskaber i fusionsskatteloven, der tillige foreslås at gælde ved skattefri omdannelse af en virksomhed, der er erhvervet til nedsat afgift." Det fremgår således af forarbejderne (L183 af 29. marts 2017) til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at hvis virksomheden overdrages til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af gave sælger virksomheden videre til en anden investor, vil der således - uden særlige regler herom - kunne opnås en afgiftsbesparelse sammenlignet med den situation, hvor gavegiver sælger virksomheden direkte til den pågældende investor og herefter gaveoverdrager salgsprovenuet til arvingen. Det fremgår videre af forarbejderne, at med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det som en betingelse for nedsat gaveafgift, at gavemodtageren ikke overdrager virksomheden inden for en 3 års periode fra modtagelsen. Herudover fremgår det, at det kan ske skattefrie omstruktureringer, uden at dette medfører en afgiftsforhøjelse, når der ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. SKM2021.470.LSR SKM2021.470.LSR omhandlede klage over et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen ikke kunne bekræfte, at spaltningen af H1 ikke medførte en forhøjelse af gaveafgiften fra 6 procent til 15 procent. Landsskatteretten stadfæstede det bindende svar. Landsskatteretten bemærkede, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt. Imidlertid fremgår det af § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden. Landsskatteretten bemærkede videre, at den skattefri omstrukturering indirekte havde som konsekvens, at gavemodtager ikke længere fortsat var indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender. Det var derfor med rette, at virksomheden indirekte blev anset for afstået i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden. SKM2026.268.SR Spørgerne havde den 17. november 2025 gennemført et generationsskifte af H1 Holding ApS. I forbindelse med generationsskiftet var der betalt gaveafgift med nedsat sats på 10 pct. H1 Holding ApS ejede indirekte udlejningsejendommen Ejendom 1, udlejningsejendommen Ejendom 2 og en række udlejede ejerlejligheder i Ejendom 3. Spørgerne påtænkte derefter at foretage renovering og forbedring af de to udlejningsejendomme. Til finansiering heraf påtænktes det at sælge en ejerlejlighed i Ejendom 3. Spørgerne ønskede bekræftet, at frasalget af ejerlejligheden kunne ske uden, at dette udløste forhøjelse af gaveafgiften efter boafgiftslovens § 23 b. Skatterådet fandt, at udlejningsejendommene og de udlejede ejerlejligheder udgjorde én samlet udlejningsvirksomhed, og salg af en ejerlejlighed ville derfor være salg af et enkeltaktiv fra udlejningsvirksomheden. Skatterådet fandt, at det påtænkte salg af en ejerlejlighed ikke ville reducere virksomhedens indtægtsgrundlag i væsentligt omfang. Skatterådet bekræftede herefter, at den påtænkte salg af ejerlejligheden ikke udløste forhøjelse af gaveafgiften. SKM2026.16.SR SKM2026.16.SR omhandlede overdragelse af aktier i H1 med succession og nedsat gaveafgift. Spørgsmål 7 i SKM2026.16.SR omhandlede, hvorvidt en efterfølgende skattefri fusion ville medføre en forhøjelse af den nedsatte gaveafgift. Den påtænkte skattefri fusion omfattede bl.a. en fusion med et koncerneksternt selskab, hvis balance bestod af væsentlige pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse). Ved fusionen skete der således en udvidelse af ejerkredsen med henholdsvis spørgernes mor og ægtefælle, og fusionen indebar dermed en indirekte delvis afståelse af kapitalandelene i H1. Skatterådet fandt, at den påtænkte fusion ville udløse regulering af gaveafgiften, dels på grund af, at den påtænkte fusion ikke var forretningsmæssigt begrundet og dels på grund af, der som følge af fusionen opstod en pengetank. Nærværende sag omhandler ikke en fusion med et koncerneksternt selskab. Den påtænkte fusion udvider ikke ejerkredsen og der opstår heller ikke efter det oplyste en pengetank. Vurdering af den påtænkte fusion I nærværende sag påtænkes det at gennemføre en fusion af selskaberne H1 Holding ApS, A Holding ApS og B Holding ApS med H1 Holding ApS som fortsættende selskab. Spørger, A og B er alle en del af ejerkredsen af de tre selskaber, men har ikke de samme ejerandele. Som beskrevet under spørgsmål 1 fastsættes ombytningsforholdet i forbindelse med fusionen på baggrund af selskabernes handelsværdi for at undgå risiko for formueforskydning. De respektive ejerandele efter fusionen skal således sikre, at værdien af hver enkelt aktionærs ejerandel er uændret efter fusionen. Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 fundet, at den påtænkte fusion ikke indebærer en ændring af formueforholdet mellem aktionærerne. Der sker efter det oplyste ikke vederlæggelse med andet end aktier. Dette taler for, at der ikke er tale om en afståelse efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2’s forstand. Det skal dog fortsat vurderes, jf. boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, og den ovenfor anførte praksis, hvorvidt der i forbindelse med fusionen sker en direkte eller indirekte afståelse af de overdragne aktier eller virksomheder. Som anført ovenfor kan salg af enkeltaktiver, herunder aktier i et datterselskab, udløse en afgiftsforhøjelse. Spørger gaveoverdrog i 2025 90 pct. af aktierne i H1 Holding ApS til A og B med nedsat boafgift. Der består herefter et ejertidskrav på disse gaveoverdragne aktier efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1. Det skal derfor vurderes om fusionen mellem H1 Holding ApS, A Holding ApS og B Holding ApS kan anses for en indirekte overdragelse af H1 Holding ApS, herunder enkeltaktiver og datterselskaber, i strid med ejertidskravet i boafgiftslovens § 23 b, stk. 1. Efter gaveoverdragelsen og inden fusionen ejer Spørger personligt 10 pct. af H1 Holding ApS, A ejer 45 pct. af H1 Holding ApS, mens B ejer de resterende 45 pct. B Holding ApS ejes inden fusionen 90 pct. af B personligt (B-anparter) og 10 pct. af H1 Holding ApS (A-anparter med stemmemajoriteten). A Holding ApS ejes inden fusionen 90 pct. af A personligt (B-anparter) og 10 pct. af H1 Holding ApS (A-anparter med stemmemajoriteten). H1 Holding ApS, A Holding ApS og B Holding ApS ejer inden fusionen tilsammen diverse datterselskabsvirksomheder med aktiv virksomhed. Det forudsættes med nærværende besvarelse, at den skattefrie fusion ikke medfører, at gavemodtagernes indirekte andel af de virksomheder, der drives af H1 Holding ApS reduceres. Herudover gør Skattestyrelsen opmærksom på, at ejertidskravet efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, overføres til de aktier, der modtages som vederlag. Herefter finder Skattestyrelsen, at den påtænkte fusion ikke vil udløse regulering af gaveafgiften, da den påtænkte fusion ikke indebærer en indirekte afståelse af den overdragede virksomhed. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at det treårige holdingkrav, hvorefter ejerskabet af H1 Holding ApS skal opretholdes i tre år, efter generationsskiftet til Spørgers to børn, for at opretholde den nedsatte gaveafgift på 10 pct. ikke anses for brudt, såfremt en medaktionær i H1 Holding ApS’ datterselskab, H2 A/S, gennemfører en kapitalforhøjelse i H2 A/S til brug for yderligere investeringer, hvorved H1 Holding ApS’ ejerskab bliver udvandet. Begrundelse Den 28. april 2025 overdrog Spørger 90 pct. af anparterne i H1 Holding ApS til sine to døtre, A og B med skattemæssig succession. På tidspunktet for overdragelserne udgjorde Spørger, A og B’s indirekte ejerandele af H2 A/S tilsammen 51,5 pct. Øvrige aktionærer er G1 ApS og G2 ApS. Det påtænkes at gennemføre en kapitalforhøjelse i H2 A/S. Kapitalforhøjelsen påtænkes gennemført efter den påtænkte fusion, der er beskrevet i spørgsmål 1. Det forventes, at kapitalforhøjelsen vil medføre en udvanding af H1 Holding ApS´s ejerandel af H2 A/S fra 51,5 pct. til under 50 pct. Det er oplyst, at størrelsen på kapitalforhøjelsen endnu ikke er fastlagt, hvorfor det ikke er sikkert, at kapitalforhøjelsen vil medføre, at H1 Holding ApS´s ejerandel reduceres, så den udgør mindre end 50 pct. Spørgerne ønsker bekræftet, at den påtænkte kapitalforhøjelse kan gennemføres uden, at der skal ske efterregulering af gaveafgiften i henhold til boafgiftslovens § 23 b. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit A.A.3.9.1 , at en anmodning om bindende svar efter en konkret anmodning kan afvises, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning. Det er således ikke muligt at besvare spørgsmål med et alternativt faktum. I nærværende sag er det oplyst, at det forventes, at H1 Holding ApS´s ejerandel af H2 A/S udvandes, således at ejerandelen vil være under 50 pct., men at dette ikke er sikkert. Da der som anført ovenfor, ikke kan ske besvarelse af spørgsmål med alternativt faktum, forudsætter Skattestyrelsen derfor ved besvarelsen af spørgsmålet, at H1 Holding ApS´s ejerandel af H2 A/S forventes udvandet til under 50 pct. Regulering af nedsat gaveafgift i forbindelse med efterfølgende afståelse, jf. boafgiftslovens § 23 b Som beskrevet under spørgsmål 2 fremgår det af boafgiftslovens § 23 b, at såfremt gavemodtager inden udløbet af en på periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, skal gaveafgiften forhøjes til 15 pct. for den del af 3 års perioden, der ikke er udløbet ved overdragelsen. Forhøjelsen beregnes af handelsværdien. Boafgiftslovens § 23 b blev indført ved lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår: "Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at afgiftsforhøjelsen indtræder både ved en direkte og indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden og omfatter både hel og delvis overdragelse. Det omfatter først og fremmest en overdragelse af de erhvervede aktier eller den erhvervede virksomhed. Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften." I nærværende sag påtænkes det at gennemføre en kapitalforhøjelse i H2 A/S, hvor H1 Holding ApS ejer 51,5 pct. Kapitalforhøjelsen skal ske ved, at de øvrige aktionærer i H2 A/S foretager et kapitalindskud, hvorved H1 Holding ApS´s ejerandel bliver udvandet. Under behandlingen af forslaget til boafgiftslovens § 23 b (L183 af 29. marts 2017) stillede FSR spørgsmål til, hvorvidt en kapitalforhøjelse foretaget inden for 3 års perioden med udvanding af gavemodtagerens ejerandel medfører, at gaveafgiften skal forhøjes. Skatteministeriets svar fremgår af spørgsmål 27: "Det anmodes bekræftet, at følgende situation ikke anses for en overdragelse indenfor 3 års perioden: En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader sig efter 1 års ejertid udvande, idet en ny investor indtræder ved nytegning af aktier, i alt 60 pct. Kommentar Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel kan aktionæren eventuelt anses for indirekte at have afstået 60 pct. af virksomheden. Hvis den nye investor indskyder anden aktiv virksomhed, skal de 40 pct. heraf, som kan henføres til den hidtidige ejer, anses for at substituere den afståede virksomhedsandel, hvorfor der i så fald ikke indtræder afgiftsforhøjelse." Skattestyrelsen forstår ovenstående svar således, at en kapitalforhøjelse, hvor arvingen, legataren eller gavemodtageren lader sig udvande vil være en være en overdragelse, der udløser forhøjelse af gaveafgiften. Undtaget herfra er situationer, hvor kapitalforhøjelsen sker ved, at der indskydes anden aktiv virksomhed, som anses at substituere den afståede virksomhedsandel. I nærværende sag er det oplyst, at de øvrige aktionærer foretager et kapitalindskud i H2 A/S til brug for investeringer. Der er således ikke tale om, at kapitalforhøjelsen sker ved indskud af en anden aktiv virksomhed. På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte kapitalforhøjelse udløser forhøjelse af gaveafgiften. Hertil kommer, at den påtænkte kapitalforhøjelse vil medføre, at H1 Holding ApS bliver en pengetank. I forbindelse med anmeldelsen af gaveoverdragelserne fra Spørger til A og B blev der indsendt opgørelse af pengetankbrøken. Det fremgår heraf, at indtægter og aktiver i H2 A/S og tilhørende datterselskaber ved opgørelse af pengetankbrøken i overvejende grad henføres til ikke passiv kapitalanbringelse, og at dette er afgørende for, at H1 Holding ApS ikke anses for en pengetank. Aktiviteten i H2 A/S består efter det oplyste af en række datterselskaber, som beskæftiger sig med ejendoms- og projektudvikling, herunder udvikling og udlejning af både bolig- og erhvervsejendomme. Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, er en af forudsætningerne for, at udlejningsvirksomhed med fast ejendom kan anses for aktiv, at overdrageren enten direkte eller indirekte ejerandel på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom. Forud for kapitalforhøjelsen kunne Spørger, A og B’s samlede indirekte ejerandel af H2 A/S opgøres til 51,5 pct. Ejerandelen af H2 A/S opfyldte derfor betingelsen om en ejer- eller stemmeandel på mere end 50 pct., og ejerandelen blev ikke anset for passiv kapitalanbringelse. Ved den påtænkte kapitalforhøjelse vil H1 Holding ApS’s ejerandel i H2 A/S blive udvandet, således, at ejerandelen reduceres til under 50 pct. Efter kapitalforhøjelsen vil ejerandelene i H2 A/S herefter blive anset for passiv kapitalanbringelse, hvilket medfører, at H1 Holding ApS herefter anses for en pengetank. Opsamlende er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte kapitalforhøjelse skal anses for en overdragelse, der udløser forhøjelse af gaveafgiften, jf. besvarelsen af spørgsmål 27. Hertil kommer, at H1 Holding ApS som følge af den påtænkte kapitalforhøjelse bliver en pengetank, hvilket efter bemærkningerne til boafgiftslovens § 23 b også vil medføre, at der skal ske forhøjelse af gaveafgiften. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Aktieavancebeskatningslovens § 19 "Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås: 1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1. 2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret." Boafgiftslovens § 12 a "Stk. 1. Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform. Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer: 1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. 2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8. 3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes. 4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6. 5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes. 6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer: 1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed. 2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed. 3) Ekstraordinære poster elimineres. 4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges. 5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle. 6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15. Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn. Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint. Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3. Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening ). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag." Boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3 "Stk. 1. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn. Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1: 1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet. 2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds. Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1." Fusionsskattelovens § 1 "Stk. 1. Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Benytter selskaberne den i stk. 1 nævnte adgang, skal beskatningen af selskabsdeltagerne ske efter reglerne i §§ 9 og 11. Stk. 3. Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette." Fusionsskattelovens § 2 "Stk. 1. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab." Fusionsskattelovens § 5 "Stk. 1. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Stk. 2. Hvor det modtagende selskab allerede er registreret og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for fusionsdatoen og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter fusionsdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato. Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato." Fusionsskattelovens § 6, stk. 3 "Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Indsendelsen af de nævnte oplysninger er en betingelse for, at lovens regler kan finde anvendelse." Fusionsskattelovens § 11 "Stk. 1. Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse. Stk. 2. Er ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, eller er nogle erhvervet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses de af den enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier i det modtagende selskab. Andelen beregnes efter de ombyttede aktiers kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier." Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 "2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar," Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 "19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets administrationsselskab, udbytte fra et andet investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Endvidere beskattes et selskab, der er omfattet af 1. pkt., af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringsselskabet. Tilsvarende gælder kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 4. og 5. pkt. finder dog kun anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det danske debitorselskab." Årsregnskabsloven - Bilag 1, B, nr. 5 "5. Associeret virksomhed: En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne." Årsregnskabsloven - Bilag 1, B, nr. 7 "7. Tilknyttet virksomhed: En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed." Årsregnskabsloven - Bilag 1, D, nr. 2 "2. Dagsværdien: Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter." Forarbejder Lovforslag L123, FT 2024/25, boafgiftsloven (lov nr. 369 af 9. april 2025) Almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2: "(…) For at sikre tryghed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til reglerne for værdiansættelse af virksomheden i forbindelse med generationsskifte foreslås det, at de familieejede virksomheder skal have et retskrav på at anvende en skematisk metode til opgørelse af virksomhedens værdi. Der er dog enkelte tilfælde, hvor det på forhånd må antages, at den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kan anvendes til at skønne over virksomhedens værdi, og hvor det derfor foreslås, at der ikke skal gælde et retskrav på at anvende den skematiske metode. Helt nystartede virksomheder er ofte kendetegnet ved, at der i opstartsfasen foretages betydelige investeringer, men at disse investeringer kun i begrænset omfang giver sig udslag i, at der oppebæres indtægter fra virksomheden. Det vil ofte gælde, selv om den nystartede virksomhed principielt udvikler sig i overensstemmelse med - eller endda bedre end - hvad der med rimelighed kan forventes af en kommercielt succesrig virksomhed. Da den skematiske værdiansættelsesmetode baserer sig på historiske regnskabsresultater, er det vurderingen, at metoden ikke i almindelighed meningsfuldt kan anvendes til at fastsætte værdien af helt nystartede virksomheder. Det gælder, selv om den skematiske metode til en vis grad tager hensyn til udviklingen i virksomhedens regnskabsresultater, bl.a. således at yngre regnskabsår som omtalt nedenfor vægter tungere end ældre ved opgørelsen af det vægtede gennemsnitlige regnskabsresultat. Det foreslås derfor, at der ikke skal være et retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, hvis den væsentligste del af virksomheden består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet. Da formålet med den foreslåede undtagelse udelukkende er at undgå, at der er et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode i tilfælde, hvor det ikke er meningsfuldt, vil undtagelsen ikke skulle finde anvendelse, hvor de nystartede aktiviteter udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed. Den foreslåede undtagelse vil derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden som led i en ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler eller udvidet sit produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind på et eller flere nye produktmarkeder. Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse. Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at udgøre en integreret del af den øvrige virksomhed, kunne lægges vægt på, om aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand for en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c. Der kan om begrebet "gren af en virksomhed" henvises til pkt. C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning. Det vurderes ikke muligt på forhånd at fastsætte en præcis grænse for, hvornår virksomheden "i det væsentligste" består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet. Det skyldes navnlig, at bedømmelsen af, om dette er tilfældet, nødvendigvis må foretages, inden der er foretaget en værdiansættelse af den samlede virksomhed. Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt, vil der imidlertid skulle lægges vægt på formålet med den foreslåede undtagelse, idet udgangspunktet efter forslaget er, at der vil skulle gælde et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode. Den foreslåede undtagelse fra dette retskrav vil derfor kun skulle gælde, hvor en anvendelse af metoden specifikt som følge af de nystartede aktiviteter må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi. I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en værdiansættelse efter boafgiftslovens §§ 12 eller 27, dvs. baseret på almindelige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af afsnit C. J. i Den Juridiske Vejledning, jf. ovenfor i pkt. 2.2.1. Hvis det på baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opdeling af den samlede virksomhed, forudsættes det i øvrigt, at den skematiske værdiansættelsesmetode fortsat vil kunne kræves anvendt med henblik på værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede aktiviteter. Der foreslås endvidere en undtagelse fra retskravet på anvendelse af den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Ligesom det er tilfældet med hensyn til den foreslåede undtagelse i tilfælde, hvor virksomheden i det væsentligste består i nystartede aktiviteter, er baggrunden for den foreslåede undtagelse i tilfælde, hvor udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, udgør den væsentligste del af virksomheden, at en anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode - der baserer sig på historiske regnskabsresultater - ikke i almindelighed meningsfuldt vil kunne anvendes til at skønne over virksomhedens værdi. Heller ikke for denne undtagelses vedkommende vurderes det muligt på forhånd at fastsætte en præcis grænse for, hvornår virksomheden "i det væsentligste" består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt, vil der imidlertid på tilsvarende vis skulle lægges vægt på, at udgangspunktet efter forslaget er, at der vil skulle gælde et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode. Den foreslåede undtagelse fra dette retskrav vil derfor kun skulle gælde, hvor den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, er uegnet til at skønne virksomhedens værdi. Bortset fra de to særlige undtagelser vil de familieejede virksomheder efter forslaget skulle have et retskrav på at anvende den skematiske metode ved opgørelsen af virksomhedens værdi. (…) Modellen går i hovedtræk ud på, at virksomhedens værdi anses for at svare til virksomhedens bogførte egenkapital med tillæg af en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening. Merindtjeningen opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat efter de 5 seneste årsregnskaber forud for overdragelsen med visse reguleringer. Levetiden af merindtjeningen fastsættes skematisk ud fra væksten i virksomhedens omsætning i 5-årsperioden i kombination med afkastet af virksomhedens driftsrelaterede aktiver, hvilket er i overensstemmelsen med anbefalingerne i rapport af 17. november 2021 fra Ekspertgruppen om værdiansættelse ved generationsskifte, dog med den ændring, at levetiden ikke kan overstige 15 år . (…) Det indgår i den foreslåede skematiske metode, at der vil skulle foretages en række reguleringer af regnskaberne. (…) For så vidt angår den egenkapital, der er bogført ifølge det seneste årsregnskab før overdragelsen, foreslås det således i overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwill-cirkulærerne, at fast ejendom skal ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, at unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, skal ansættes til en værdi opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode, at den bogførte værdi af immaterielle aktiver og eventuelle egne aktier fratrækkes, samt at udskudt skat medregnes for virksomheder i selskabsform, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer i forhold til årsregnskabet. Særligt hvad angår fast ejendom bemærkes, at den regnskabsmæssige post for ejendomme efter aktiecirkulæret skal erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Når det foreslås, at den regnskabsmæssige post for fast ejendom i stedet skal erstattes af fast ejendoms handelsværdi, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, skyldes det, at der efter ejendomsvurderingslovens § 10 ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme. Hvad angår reguleringen i form af fratrækning af immaterielle aktiver har den sammenhæng med, at den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode anses for at være knyttet til de immaterielle aktiver, herunder goodwill, og at disse aktiver derfor ikke bør medregnes dobbelt. (…) Derudover foreslås det, at den bogførte egenkapital skal reguleres, når det er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode på et korrekt grundlag. Det foreslåede retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i virksomhedernes årsregnskaber, herunder den bogførte egenkapital i det seneste årsregnskab før overdragelsen, vil indebære, at en sådan regulering udelukkende kan foretages, hvor dette er nødvendigt for at sikre et korrekt grundlag for den samlede beregning. Der vil derfor efter forslaget kunne foretages reguleringer, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet, og at egenkapitalen derfor vil skulle korrigeres inden den skematiske værdiansættelsesmetode anvendes. Der vil eksempelvis kunne reguleres for kapitalændringer indtruffet efter udløbet af det seneste regnskabsår. Det kan f.eks. være kapitaltilførsler eller udbytteudlodninger, der væsentligt påvirker størrelsen af den bogførte egenkapital, der fremgår af årsregnskabet. Bestemmelsen giver således mulighed for at foretage reguleringer af egenkapitalen, uanset om der er tale om reguleringer i opad- eller nedadgående retning, og parterne i generationsskiftet vil selv kunne angive, hvilke reguleringer der vurderes at være påkrævede. Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der ikke er tale om en adgang til skønsmæssigt at regulere størrelsen af den egenkapital, der fremgår af et revideret årsregnskab, der af revisor er anset for at være "retvisende". Bortset fra, hvis der undtagelsesvist måtte være tale om helt åbenbare og utvivlsomme fejl og mangler i forhold til, hvordan egenkapitalen skal opgøres efter årsregnskabslovens regler, vil den bogførte egenkapital - og de underliggende poster, der indgår heri - i et sådant årsregnskab således ikke kunne reguleres med henvisning til den foreslåede bestemmelse. Hensigten med reguleringsmuligheden er således udelukkende at sikre, at den bogførte egenkapital, der indgår som en faktor ved anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode, ikke skal være baseret på det egenkapitalbeløb, der fremgår af det seneste årsregnskab, når dette objektivt set ville være åbenbart misvisende. Som yderligere eksempel herpå kan også nævnes helt særlige tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål kunstigt at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode. Er der f.eks. forud for overdragelsen etableret 10 sideordnede holdingselskaber, der hver ejer en forholdsmæssig andel af aktiekapitalen i et unoteret driftsselskab, vil det enkelte holdingselskab ikke have en så stor andel af aktierne i driftsselskabet, at der er tale om aktier i associerede eller tilknyttede selskaber. Udgangspunktet vil derfor være, at de unoterede aktier i driftsselskabet ved opgørelsen af værdien af de aktier i holdingselskaberne, der overdrages, vil skulle opgøres til den bogførte værdi, dvs. at aktierne ikke - som det er tilfældet for unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber - værdiansættes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode. Da opsplitningen af aktiekapitalen mellem 10 forskellige holdingselskaber udgør en klar indikation på, at det er forsøgt kunstigt at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode, vil der i et sådant tilfælde kunne ske en regulering af det enkelte holdingselskabs bogførte egenkapital, således at de unoterede aktier i driftsselskabet værdiansættes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode. Også i relation til de resultater, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber, og som danner grundlag for fastlæggelsen af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening, vil der skulle ske reguleringer, der svarer til de reguleringer, der skal foretages efter aktie- og goodwillcirkulærerne. I overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwill-cirkulærerne foreslås det således, at resultaterne i 5-årsperioden vil skulle reguleres ved, at finansielle indtægter og udgifter henholdsvis fratrækkes og tillægges bortset fra indtægter og udgifter vedrørende næring med finansieringsvirksomhed, at ekstraordinære poster elimineres, at afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges, og at der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle. Derudover foreslås det, at resultaterne ifølge årsregnskaberne i de 5 seneste regnskabsår forud for overdragelsen skal kunne reguleres, når det er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode. Det foreslåede retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil indebære, at en sådan regulering - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler, jf. dog ovenfor om korrektion af helt åbenbare og utvivlsomme fejl og mangler - udelukkende kan foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber. Resultaterne vil derfor skulle korrigeres, inden den skematiske værdiansættelsesmetode anvendes. Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne - så vidt muligt - er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er der f.eks. 2 år før overdragelsen foretaget et frasalg (eller tilkøb) af væsentlige aktiviteter, således at der i de 3 første årsregnskaber i forhold til den faktisk overdragne virksomhed indgår (eller mangler) resultaterne af disse aktiviteter, vil årsregnskaberne i de første 3 regnskabsår skulle reguleres, så resultaterne fra de pågældende aktiviteter udelades (eller medregnes). Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter. (…) Selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi. I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien. (…) Dette udelukker som nævnt ikke, at den skematiske værdiansættelse efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien. (…)" Specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a: "(…) Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6. Der vil være tale om det årsregnskab, som eventuelt først efterfølgende godkendes og offentliggøres. Har et selskab f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen den 1. januar 2025 umiddelbart efter regnskabsperioden udløb, vil den skematiske værdiansættelse skulle ske på grundlag af det regnskab, der senere godkendes og offentliggøres i foråret 2025 med eventuelle reguleringer, jf. forslaget til nr. 6. (…) Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9. Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi. (…) I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill. (…) Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9. Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet. Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger. Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode. Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret. (…) Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at virksomhedens merindtjening udgør gennemsnittet af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening vil skulle tages udgangspunkt i det resultat, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber for den virksomhed, der indgår i overdragelsen. (…) Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at alle beløb i et eventuelt årsregnskab, der ikke dækker en 12-måneders periode, vil skulle omregnes til en 12-måneders periode. Dette vil skulle ske ved, at alle beløb nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, f.eks. således at alle beløb fordobles, hvis der er tale om et årsregnskab, der kun dækker en periode på 6 måneder. (…) Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret. Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber. Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter. Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode. (…) Foreligger der f.eks. kun årsregnskaber for en 4-årig periode, fordi virksomheden først blev etableret 4 år før overdragelsen, forudsættes bestemmelsen anvendt således, at der bortses fra regnskabet i år 1 - som ikke eksisterer - hvilket samtidig vil indebære, at det vægtede gennemsnit opgøres ved, at de vægtede resultater efter regnskaberne for år 2-5 divideres med 14. (…) , og at der hertil lægges den kapitaliserede merindtjening, der anses at udgøre værdien af alle immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, patenter og varemærker m.v. (…)" Kommentarer fra ministeren i høringsskema - L 123 - bilag 1: "(…) Lovforslaget er tilrettet, så en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien efter årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, kan anvendes som alternativ til at anvende ejendommens handelsværdi. (…) Det bemærkes, at også undtagelsen vedrørende virksomheder, hvis aktiviteter i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, forventes kun at finde anvendelse i forholdsvis få, særlige tilfælde. (…) Bemærkningerne skal forstås på den måde, at er en landbrugsejendom eller udlejningsejendom i regnskabet opført til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen, skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede skematiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive medregnet to gange. (…) Det forudsættes i lovforslaget, at aktie- og goodwillcirkulærerne ophæves i forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget. Uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftsloven, er det forventningen, at den skematiske værdi vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien i mindst samme omfang som de gældende aktie- og goodwillcirkulærer, og der vurderes derfor ikke at være noget behov for at opretholde cirkulærerne. (…) Der vil som overvejende udgangspunkt ikke skulle foretages regulering for resultatet i perioden frem til overdragelsen, uanset om det er positivt eller negativt, medmindre der er indtruffet sådanne væsentlige ændringer i perioden siden udløbet af seneste regnskabsår, at det er påkrævet at foretage reguleringer for at afspejle dette, jf. bemærkningerne om sådanne reguleringer. (…) Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra advokat Michael Serup, hvoraf fremgår, at mulighederne for at foretage fravigelser i forhold til de tal, der fremgår af årsregnskaberne, alle har et snævert anvendelsesområde. (…) Det fremgår af lovforslagets bemærkninger pkt. 2.2.2, at selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi. (…) Driftsejendomme medtages til bogført værdi. Den investerede kapital i forhold til beregning af levetiden af goodwill opgøres uden investeringsejendommene, som anses for at udgøre et selvstændigt aktiv, der ikke påvirker levetiden af virksomhedens goodwill. (…) Uden for den anførte opgørelse af bo- og gaveafgift vil der ikke gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske metode, men denne metode forventes dog i mange tilfælde efter en konkret vurdering at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien. (…) Det er dog ikke forventningen, at der vil være behov for to sæt værdiansættelser i et stort antal sager. I mange sager vil overdragelsen ske med succession, ligesom den skematiske værdi i mange tilfælde må antages at være udtryk for handelsværdien. (…) Lovforslaget er ændret, således at der kan foretages andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne. Den foreslåede bestemmelse har et begrænset anvendelsesområde, hvilket fremgår af bemærkningerne, hvorfor der ikke er tale om, at Skattestyrelsen tillægges en adgang til at foretage skønsmæssige reguleringer af den regnskabsmæssige egenkapital. Det er således også anført i bemærkningerne, at hvis den bogførte egenkapital er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet. Som beskrevet i bemærkningerne vil en eventuel regulering fx kunne foretages, hvor der efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, er indtruffet væsentlige ændringer i virksomhedens forhold, som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, fx væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger. (…) Der henvises til kommentaren ovenfor. Det fremgår af de specielle bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse har et begrænset anvendelsesområde, hvorfor der ikke er tale om, at Skattestyrelsen tillægges en generel adgang til at foretage reguleringer af det regnskabsmæssige resultat. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at da der er et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber. (…)" Endeligt svar på spørgsmål 6 SAU L123: "(…) Uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftslovens regler om nedsat bo- og gaveafgift, er det forventningen, at denne metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien, hvorfor der ikke vurderes at være behov for at opretholde aktie- og goodwillcirkulærerne. (…) 5. Skæring ved regnskabsår DAHL henviser til, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at regnskabet for 2024 skal anvendes ved en overdragelse af kapitalandele den 1. januar 2025. DAHL spørger, om dette også gælder, hvis overdragelsen fx skal ske 5. december 2025, næsten et år efter skæringsdatoen for regnskabet, således at man ved overdragelse på en hvilken som helst dato i 2025 skal bruge regnskabet for 2024, når selskabet har kalenderåret som regnskabsår. Kommentar Det pågældende afsnit i lovforslagets bemærkninger omhandler opgørelsen af selskabets egenkapital, der efter lovforslaget udgør virksomhedens egenkapital opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen. Årsregnskabet for 2024 vil således skulle danne grundlag for opgørelsen af egenkapitalen ved overdragelser i 2025. Udover de specifikke reguleringer, der fremgår forslaget til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1-5, vil der efter nr. 6 skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9. Der er i lovforslagets bemærkninger nærmere redegjort for, at muligheden for reguleringer efter nr. 6 vil være begrænset til situationer, hvor det ville være åbenbart misvisende at anvende det egenkapitalbeløb, der fremgår af det seneste årsregnskab. (…)" Praksis SKM2003.574.LSR En fusion mellem to søsterselskaber - et aktieselskab og et anpartsselskab, hvor aktieselskabet var det modtagende selskab, var ikke godkendt af skattemyndighederne som en skattefri fusion, idet værdien af aktierne, som selskabsdeltagerne i det indskydende selskab blev vederlagt med, var lavere end værdien af anparterne i det indskydende selskab. Da forholdet ikke medførte nogen formueforskydning mellem selskabsdeltagerne, og da de skattemæssige konsekvenser af de forkerte successionsgrundlag i det konkrete tilfælde var af mindre betydning, godkendte Landsskatteretten fusionen som skattefri. SKM2026.69.SR Spørgerne havde gennemført en overdragelse af 100 procent af anparterne i et holdingselskab, der ejede 100 procent af anparterne i et ejendomsselskab. Overdragelsen var sket mellem et selskab, der var ejet af A, der var forælder til B og C, og selskaber, der var ejet af henholdsvis B og C. Spørgerne ønskede bekræftet, at den anvendte købesum var udtryk for markedsværdien af de overdragne anparter. Spørgerne havde anvendt den skematiske værdiansættelsesmetode til at værdiansætte anparterne i både holdingselskabet og ejendomsselskabet. Holdingselskabets væsentligste aktiviteter var at eje kapitalandele og selskabets væsentligste aktiv var ejerandelen på 100 procent af Ejendomsselskabet. Holdingselskabet havde ikke anden erhvervsmæssig drift. Ejendomsselskabets væsentligste aktiviteter var drift og udlejning af investeringsejendomme og selskabets væsentligste aktiv var investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi i årsrapporten for 2024. Ejendomsselskabet havde ikke anden erhvervsmæssig drift. Dermed bestod koncernens aktiver næsten udelukkende af investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi, og koncernen havde ikke anden erhvervsmæssig drift. Efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse bekræftede Skatterådet, at den anvendte købesum var udtryk for markedsværdien af de overdragne anparter, idet det kunne lægges til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene. SKM2026.68.SR Spørgerne påtænkte at gennemføre to transaktioner, hvor de overdragne anparter ønskedes værdiansat til den regnskabsmæssige indre værdi. I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at anparterne i et holdingselskab, der bl.a. ejede et ejendomsselskab, der bl.a. ejede et jordstykke, der var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket, kunne overdrages til den regnskabsmæssige indre værdi. I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at anparterne i ejendomsselskabet, der bl.a. ejede et jordstykke, der var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket, kunne overdrages til den regnskabsmæssige indre værdi. Det fremgik af koncernens årsrapporter, at jordstykket siden 2021 havde været fastsat til handelsværdien på baggrund af en tidligere betinget købsaftale. Skatterådet kunne hverken i spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 bekræfte, at anparterne i henholdsvis holdingselskabet eller i ejendomsselskabet kunne værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi. Skatterådet lagde særlig vægt på, at jordstykket ikke var optaget i årsrapporten for ejendomsselskabet til en aktuel dagsværdi, der tog højde for, at jordstykket var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket. Der blev gjort opmærksom på, at der ikke var taget stilling til holdingselskabets eller ejendomsselskabets øvrige aktiver og passiver, ligesom der ikke var taget stilling til øvrige omtalte gennemførte eller påtænkte transaktioner i nærværende sag. SKM2026.59.SR Spørgerne påtænkte at gennemføre en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS med Holding A ApS som det ophørende selskab og Holding B ApS som det fortsættende selskab. Fusionen forventedes gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025. I spørgsmål 1 ønskede spørgerne bekræftet, at spørgerne kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, når handelsværdien af goodwill i Drift A A/S skulle findes i forbindelse med fastsættelse af bytteforholdet i fusionen. Skatterådet bekræftede efter en konkret individuel vurdering af den indsendte værdiansættelse af goodwill for Drift A A/S, at goodwill i Drift A A/S kunne værdiansættes til xx kr., jf. værdiansættelsesmodellen i boafgiftslovens § 12 a, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det dog i sagens natur blev forudsat, at fusionen blev vedtaget senest den 30. juni 2026. I spørgsmål 3 ønskede spørgerne bekræftet, at spørgerne kunne anvende de forelagte mæglervurderinger for ejendommene beliggende i X-by, når handelsværdien af ejendommene skulle findes i forbindelse med fastsættelse af bytteforholdet i fusionen. Skatterådet bekræftede efter en konkret individuel vurdering, at ejendommene kunne værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det blev lagt til grund, at de anførte mæglervurderinger svarede til handelsværdien af ejendommene. I spørgsmål 5 ønskede Spørgerne bekræftet, at en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS gennemførtes til handelsværdier, og at der dermed ikke skete nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen, når bytteforholdet blev baseret på forudsætningerne om, at goodwill i Drift A A/S kunne værdiansættes til xx kr., jf. spørgsmål 1, at ejendommene beliggende i X-by kunne værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., jf. spørgsmål 3 og at alle øvrige aktiver og passiver kunne værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025. Koncernens øvrige aktiver bestod hovedsageligt af driftsmidler, lejedepositum, varebeholdninger, tilgodehavender og likvide beholdninger. Skatterådet bekræftede efter en konkret individuel vurdering, at en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS, hvor goodwill i Drift A A/S blev værdiansat efter svaret på spørgsmål 1, hvor ejendommene beliggende i X-by blev værdiansat efter svaret på spørgsmål 3 og hvor alle øvrige aktiver og passiver blev værdiansat til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025, kunne gennemføres til handelsværdier, og at der dermed ikke skete nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen. Skattestyrelsen havde bl.a. lagt vægt på, at det kunne lægges til grund, at de anførte mæglervurderinger svarede til handelsværdien af ejendommene, jf. spørgsmål 3. Spørgsmål 2, 4 og 6 omhandlede konsekvenser, såfremt Skatterådet ikke svarede bekræftende på spørgsmål 1, 3 og 5. Spørgsmålene var stillet på et sådan måde, at de ikke kunne besvares med et ja eller et nej, hvorfor spørgsmålene i spørgsmål 2, 4 og 6 blev afvist af Skatterådet. SKM2026.5.SR Spørgerne påtænkte at gennemføre en kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S. Kapitalforhøjelsen indebar, at H3 ApS og H4 ApS hver overdrog nominelt xx kr. aktier i H2 A/S til H1 A/S mod at de hver ville blive vederlagt med nominelt xx kr. B-aktier i H1 A/S. H1 A/S var ejet af A. H3 ApS var ejet af B. H4 ApS var ejet af C. A var far til B og C. Den påtænkte kapitalforhøjelse udgjorde således en overdragelse af aktier mellem et selskab, der var ejet af A, der var far til B og C, og selskaber, der var ejet af B og C. Såfremt værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S ikke blev fastsat korrekt, ville bytteforholdet indebære, at der ville ske en indirekte formueoverførsel mellem A og As børn B og C. Spørgerne havde med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H1 A/S til xx, og med fradrag af forlods udbytteret på xx kr., en værdi af aktierne i H1 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr. Spørgerne havde endvidere med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H2 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr. Baseret på disse værdiansættelser ønskede spørgerne bekræftet, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for spørgerne. Eftersom at der var tale om en transaktion mellem selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der var omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kunne vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a, havde spørgerne ved gennemførelse af den påtænkte kapitalforhøjelse ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet var derfor, at værdiansættelsen af aktierne skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af kapitalforhøjelsen. Det fremgik dog af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke var udelukket, at spørgerne ved den påtænkte kapitalforhøjelse kunne finde værdien af aktierne i de to selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a. Koncernen H2 A/S bestod alene af selskaber, der ejede investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi og som ikke havde anden erhvervsmæssig drift. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H2 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode, idet det blev lagt til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene. Spørgerne havde opgjort den skematiske værdiansættelse af koncernen H1 A/S til xx kr. (før forlods udbytteret). Værdien af selskaber med investeringsejendomme og værdipapirer, holdingselskabers egne aktiver og likviderede selskaber udgjorde i alt xx kr. svarende til ca. 66 procent af den samlede opgjorte værdi. Den skematiske værdi af selskaber med anden erhvervsmæssig drift var opgjort til xx. Heraf udgjorde driftsselskabet H5 A/S xx kr. Dette selskab beskæftigede sig med drift vedrørende softwareudviklingsteam og IT-specialister. Værdien af 3 selskaber med drift af salgsvirksomhed var opgjort til xx kr. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H1 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Der var ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det blev lagt til grund, at 66 procent af koncernens midler bestod af aktiver, herunder investerings-ejendomme og værdipapirer, der var medtaget i årsrapporten til en værdi, der svarede til handelsværdien af de anførte aktiver. Endvidere var der lagt vægt på, at den drift, der fandt sted i de fire driftsselskaber ikke umiddelbart gav anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kunne anvendes til at skønne over virksomhedens værdi i de pågældende selskaber. Herudover fremgik det tillige af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at den skematiske metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering forventes at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse af dels de to koncerner henholdsvis H1 A/S og H2 A/S samt dels de enkelte selskaber, der indgik i de to koncerner, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for Spørgerne, idet det dog i sagens natur blev forudsat, at kapitalforhøjelsen fandt sted senest den 31. december 2025. SKM2010.22.SR Skatterådet bekræftede, at den beskrevne spaltning af X A/S kunne ske som en skattefri spaltning uden tilladelse, samt hvorledes værdiansættelsen kunne foretages i det konkrete tilfælde. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at spaltningsdatoen er 1. januar 2009. Endvidere bekræftede Skatterådet, hvem der var udbyttemodtager af udloddet udbytte i mellemperioden både for udbytte udloddet fra X A/S samt udbytte udloddet fra Y A/S (datterselskab). Skatterådet bekræftede ligeledes, at en gennemført vedtægtsændring ikke udløste avancebeskatning, når spaltningsdatoen er 1. januar 2009. SKM2004.174.LR Ligningsrådet fandt, at den skattepligtige avance i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13 a for anparterne i A ApS i forbindelse med B´s ophør af fuld dansk skattepligt kunne opgøres med udgangspunkt i en værdiansættelse af goodwill til kr. 800.000. B var ejer af hele anpartskapitalen i A ApS, hvis aktivitet var at eje 1/3 af C ApS og 1/3 af K K/S. A ApS havde ingen aktivitet udover at eje andele i associerede selskaber. Værdien af Bs anparter i A ApS var værdien af selskabets andel af C ApS og K K/S. Værdien af goodwill knytter sig til det enkelte selskab, og da A ApS ingen selvstændig driftsmæssig aktivitet havde og dermed heller ingen kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, fandtes der ikke at være forhold i selskabet, der kunne begrunde eksistensen af skattemæssig goodwill, som herefter fastsattes til kr. 0, uden hensyntagen til K K/S. Værdien af goodwill i K K/S blev umiddelbart fastsat til kr. 3 mio., og da A ApS havde en andel på 1/3 af den virksomhed, der foregik i K K/S, kunne værdien af anparterne i A ApS opgøres med udgangspunkt i en værdiansættelse af goodwill til kr. 0 tillagt 1/3 af kr. 3 mio., TfS 1997, 447 LR En fader og hans 3 børn, der alle var aktionærer i et selskab, der drev produktion og salg af flishuggere og lignende produkter, ansøgte om tilladelse til skattefri ombytning med aktier i et nystiftet holdingselskab, samt om tilladelse til ombytning af aktierne i et af faderen helejet selskab, der udlejede bygninger til produktionsselskabet. I begge selskaber var aktiekapitalen opdelt i A- og B-aktier, ligesom aktierne i holdingselskabet skulle opdeles i A- og B-aktie: Aktieombytningen var begrundet med at sikre den allerede optjente formue samt at skabe finansielt grundlag for at etablere nye aktiviteter i selvstændige datterselskaber Ligningsrådet gav tilladelse til skattefri aktieombytning på vilkår af at holdingselskabets helejerskab af de fremtidige datterselskaber blev bevaret i mindst 3 år. Ved ombytningen måtte der endvidere ikke ske forskydning i rettigheder og formueforhold mellem de involverede aktionærer. SKM2025.127.SKTST Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.6.4.1.1 "Hvad er skatteretlig goodwill? (…) Definition af goodwill Ved goodwill forstås: "Den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende". Dette er fastslået ved flere domme. Vestre Landsret har udtalt, at goodwill i skattemæssig henseende siden 1939 har været knyttet til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Se TfS 1992, 431 VLR og kommenteret i TfS 1992, 537 DEP. Denne fastlæggelse af det skattemæssige goodwillbegreb har været fulgt i praksis, både efter at goodwillbeskatningen blev ophævet i 1982, men også efter genindførslen i 1993. I præmisserne i TfS 1998, 459 VLR, lagde retten til grund, at goodwill i skattemæssig henseende i overensstemmelse med praksis er knyttet til værdien af en virksomheds kundekreds. (…) Indtjening og kundekreds skal begrunde eksistensen af goodwill Det er en betingelse, at virksomhedens indtjening skal kunne begrunde eksistensen af goodwill. Dette er ofte tilfældet, når der er knyttet en særlig kundekreds til virksomheden. (…) Hvis et selskabs eneste aktivitet er at eje andele i associerede selskaber, og selskabet dermed ikke har nogen selvstændig driftsaktivitet, kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden. Se SKM2004.174.LR . (…)" Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.5.2.3.1 "Fusionsvederlaget - FUL § 2, stk. 1 (…) Ombytningsforholdet Det antages i administrativ praksis, at en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning efter reglen i ABL § 36, ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne. Ombytningsforholdet skal derfor fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato. Se FUL § 5, stk. 1. Sker dette ikke, medfører administrativ praksis, at der udløses skattemæssige virkninger i form af beskatning af selskabsdeltagerne ud fra udlodnings- eller gavebetragtninger. Endvidere har det den meget væsentlige konsekvens, at fusionen ikke anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, fraviges dog, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele. Se afgørelserne nedenfor i dette afsnit om ombytningsforholdet. Ombytningsforholdet i skattefrie fusioner er ikke direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er nævnt i forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet udtaler følgende: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold". Kravet om, at der ikke må ske formueforskydning, fremgår også af administrativ praksis, eksempelvis afgørelsen SKM2003.574.LSR . Sagen drejede sig om en fusion mellem 2 søsterselskaber. Skattemyndighederne fandt ikke, at fusionen var omfattet af fusionsskattelovens regler, idet værdien af de anparter i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne i det indskydende selskab modtog som vederlag, var lavere end værdien af anparterne i det indskydende selskab. Landsskatteretten var enig i, at fusionen var gennemført med et urigtigt ombytningsforhold. I den forbindelse udtalte Landsskatteretten, at "en fortolkning...., hvorefter handelsværdien i relation til ombytningsforholdet anses at være uden betydning, kan ikke anses at være i overensstemmelse med successionsprincippet ved skattefri fusion". Landsskatteretten godkendte imidlertid fusionen som skattefri ud fra en samlet vurdering, idet forholdet i den konkrete sag ikke medførte nogen formueforskydning mellem selskabsdeltagerne. Se samme problemstilling i afgørelserne SKM2007.820.SR og SKM2009.645.SR . I disse afgørelser fandtes det ligeledes, at fusionerne opfyldte FUL § 2. Der var i ingen af sagerne nogen risiko for, at der skete værdiforskydninger mellem "gamle" og "nye" aktier. Skatterådet har i en række bindende svar konkret taget stilling til værdiansættelsen/ombytningsforholdet i forbindelse med nogle påtænkte skattefrie fusioner. Generelt er det Skattestyrelsens opfattelse, at kravet til ombytningsforholdet kan fraviges, hvis der ikke er mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Se bl.a. afgørelserne SKM2007.487.SR , SKM2007.488.SR , SKM2007.553.SR , SKM2008.289.SR , SKM2008.609.SR , SKM2009.42.SR , SKM2009.58.SR , SKM2010.53.SR , SKM2010.412.SR , SKM2011.43.SR og SKM2011.287.SR . SKM2011.43.SR . Selskabet X Aps var 100% ejet af udlandsdanskeren A. X Aps ejede 18,75% af selskabet Z A/S og 40% af interessentskabet Y der ejede en ejendom. X Aps ønskedes fusioneret med det modtagende selskab NewCo, der også var 100% ejet af udlandsdanskeren A. Ombytningsforholdet ved fusionen ville ikke blive fastsat ud fra handelsværdier, men blot således at modtagende selskab NewCo fik en passende rund aktiekapital. Skatterådet fandt at kravet om ombytning til handelsværdi kunne fraviges henset til, at der ikke blev opnået utilsigtede fordele. SKM2010.412.SR . I sagen ønskedes der gennemført en skattefri fusion af 3 danske datterselskaber, nærmere de 2 indskydende selskaber S2 og S3 og det modtagende selskab S1. Alle selskaber var ejet af samme udenlandske moderselskab. Spørger ønskede oplyst, om ombytningsforholdet ved fusionen kunne fastsættes ud fra de nominelle aktiekapitaler, henholdsvis de regnskabsmæssige indre værdier. Henset til at et salg af aktierne ikke ville udløse beskatning i Danmark, svarede SR bekræftende på begge spørgsmål. SKM2010.53.SR . I sagen svarede ombytningsforholdet ikke til handelsværdien, men dette indebar ikke, at der blev opnået utilsigtede skattemæssige virkninger. Skatterådet udtalte følgende: "I nærværende sag sker der ikke ombytning af aktierne til handelsværdi. I den konkrete fusion sker der fusion mellem 2 søsterselskaber med samme ejer. Efter de nye regler i aktieavancebeskatningsloven skelnes der ikke mellem aktier ejet i over eller under 3 år fsva. beregning af aktieavance. Der er således ikke mulighed for at trække værdier fra yngre aktier over på ældre ved fusionen, for derved at forøge avancen ved et skattefrit salg. Aktierne vil derimod kunne afstås skattefrit både før og efter fusionen, da det lægges til grund, at aktierne i både det indskydende og modtagende selskab både før og efter fusionen er koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B. Alle aktierne vil derfor som udgangspunkt kunne afstås skattefrit. På den baggrund, og med henvisning til praksis, herunder afgørelserne SKM2007.487.SR , SKM2007.553.SR og SKM2008.609.SR , finder SKAT efter en samlet konkret vurdering ikke anledning til at anfægte det ønskede ombytningsforhold, idet der ikke findes at være mulighed for med fusionen at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Det bemærkes herved, at SKAT ikke har taget stilling til, hvad de korrekte handelsværdier måtte være." SKM2008.609.SR . I afgørelsen bekræftede Skatterådet, at en fusion mellem søsterselskaberne B A/S og C A/S kunne gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, hvis ombytningsforholdet i fusionen fastsattes som nærmere beskrevet. Det var oplyst, at moderselskabet A A/S ikke havde til hensigt at afstå aktierne i selskabet, inden alle aktier havde været ejet i mere end tre år. Særlig henset til denne oplysning fandtes det efter en samlet konkret vurdering, at der i den foreliggende situation ikke ville være mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele med fusionen. SKM2009.42.SR . Afgørelsen tager stilling til det forhold, om det er nødvendigt, at værdien af de aktier, der modtages af det indskydende selskabs aktionærer, svarer til værdien af de aktier i det indskydende selskab, der annulleres ved fusionen. I sagen ønskedes der kun udstedt 1 vederlagsaktie i det modtagende selskab. SKAT bemærkede i svaret, at det er det absolutte udgangspunkt, at ombytningsforholdet fastsættes ud fra handelsværdier. Dette fremgår bl.a. af forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23. Ud fra en samlet konkret vurdering blev kravet dog fraveget, idet begge de fusionerede selskaber havde været ejet i mere end 3 år, ligesom begge var ejet 100 pct. af samme aktionær. Se tilsvarende problemstilling i afgørelsen SKM2009.58.SR . I denne sag tillod Skatterådet, at kravet i relation til ombytningsforholdet kunne fraviges, idet der efter en samlet konkret vurdering ikke fandtes, at der ville være mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. (…)" Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.5.2.3.2 "Fusionsvederlaget for aktier i det indskydende selskab som det modtagende selskab besidder - FUL § 2, stk. 2 Indhold Dette afsnit beskriver, hvordan der skal forholdes i relation til vederlæggelse af det indskydende selskabs aktionærer, når et moderselskab fusioneres med dets datterselskab. (…) Som udgangspunkt er det en betingelse, at der ydes vederlag til selskabsdeltagerne i det indskydende selskab i form af aktier eller anparter i det modtagende selskab. Kravet om udstedelse af aktier eller anparter i det modtagende selskab, gælder imidlertid ikke ved fusion af moder- og datterselskaber. Se FUL § 2, stk. 2. Det ved fusionen modtagende selskab modtager således ikke noget vederlag for den beholdning af aktier, som selskabet forud for fusionen ejede i det indskydende selskab. Det modtagende selskab er ved fusionen "betalt" for aktierne i datterselskabet via de aktiver og passiver, der ved fusionen overføres til det modtagende selskab fra det indskydende selskab. Dette gælder ikke kun tilfælde, hvor moderselskabet ejer samtlige aktier eller anparter i datterselskabet, men også de tilfælde, hvor moderselskabet kun ejer en vis mindre del af andelene i det andet selskab. Eksempel Selskabet A ejes 90 pct. af moderselskabet M og 10 pct. af personen F. M og A fusioneres med M som modtagende selskab. Personen F vederlægges med aktier i M jf. FUL § 2, stk. 1. M modtager jf. FUL § 2, stk. 2 ikke vederlag i form af aktier i selskabet selv som "betaling" for de annullerede aktier i A. M er "betalt" via de modtagne aktiver og passiver." Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.5.2.4.5 " Udbytter udloddet mellem fusionsdagen og vedtagelsesdagen Indhold Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af udbytter, der er udloddet mellem vedtagelsen af omstruktureringen og det skattemæssige virkningstidspunkt. (…) Omstrukturering på selskabsniveau eller aktionærniveau? Der er forskel på, hvordan udbyttet behandles, hvis der efter udlodningen sker en omstrukturering af det udloddende selskab med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt forud for udlodningen udbyttemodtageren ændres i forbindelse med en omstrukturering med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt forud for udlodningen. Det udloddende selskab omstruktureres - selskabsniveauet Ændringen sker her på selskabsniveau. Aktionæren derimod forbliver den samme i både det indskydende og det modtagende selskab. I en sådan situation vil udbytte udloddet i mellemperioden som udgangspunkt anses for modtaget af de hidtidige aktionærer. SKM2006.335.SR . I sagen gennemførtes der en fusion, hvorved det udloddende selskab blev bortfusioneret. Udlodninger i perioden fra fusionsdatoen til vedtagelsen af fusionen (mellemperioden) fra det bortfusionerede selskab ansås at tilkomme de aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet, dvs. på det tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget. SKM2010.22.SR . Forældrene A og B ejede selskabet X A/S, der var 100 pct. moderselskab til datterselskabet Y A/S. Den 12.3.09 blev der i X A/S besluttet at udlodde 22,1 mio. kr. til forældrene A og B. Samme dag, men efter vedtagelsen af denne beslutning, overdrog forældrene A og B en større aktiepost i X A/S til hvert af børnene C og D. Ejerne A, B, C og D ønskede nu at ophørsspalte X A/S med tilbagevirkende kraft til den 1.1.09, således at aktiver og passiver i X A/S udspaltedes til 3 selskaber, og således at forældrene samt hvert af børnene blev eneejer af hver sit holdingselskab. Det ønskedes oplyst, om en spaltning af X A/S vedtaget efter udlodningen af de 22,1 mio. kr., men med virkning før udlodningen, ville medføre, at udbyttet ville blive omkvalificeret til kontantvederlag, henholdsvis om andre end forældrene skulle anses for at være berettiget til udbyttet. Skatterådet fandt ikke grundlag for at omkvalificere udlodningen. Skatterådet fandt endvidere, at kun forældrene A og B var berettiget til at modtage udbyttet, idet kun de var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet for udbyttet (vedtagelsestidspunktet den 12.3.09.). Dette uanset X A/S efterfølgende blev spaltet med tilbagevirkende kraft. Se modsat SKM2007.919.SR . Skatterådet fandt endvidere, at der ved fastsættelsen af ombytningsforholdet pr. den 1.1.09, nærmere "svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver" jf. FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt., skulle tages hensyn til udbytte der var faktisk var udloddet i mellemperioden. Fordelingen mellem aktionærerne skulle altså ske på baggrund af værdierne pr. 1.1.09 reduceret med den pr. 12.3.09 foretagne udlodning. Se Skatterådets svar på spørgsmål 2. Det udbyttemodtagende selskab omstruktureres - aktionærniveauet Ændringen sker her på aktionærniveau. Det udloddende selskab består uforandret, mens udbyttemodtageren bliver en anden grundet en omstrukturering, eksempelvis en spaltning med tilbagevirkende kraft. Den aktionær, der faktisk modtog udbyttet, eksisterer altså ikke længere. Aktionæren var eksempelvis før ophørsspaltningen det indskydende selskab, mens aktionæren efter ophørsspaltningen er de modtagende selskaber. I en sådan situation vil udbytte udloddet i mellemperioden ikke anses for modtaget af den hidtidige aktionær. SKM2004.520.LR . I sagen gennemførtes der en spaltning med tilbagevirkende kraft, hvorved aktionæren på vedtagelsestidspunktet, nemlig det spaltede selskab, så at sige blev udskiftet af nogle nye aktionærer med tilbagevirkende kraft. I spaltningsbalancen var medtaget aktivposten "tilgodehavende udbytte". Dette uanset at det "tilgodehavende udbytte" først var vedtaget i det spaltede selskabs datterselskab i perioden mellem spaltningsdagen og vedtagelsesdagen. Ligningsrådet fandt, at "tilgodehavende udbytte" kunne indgå i spaltningsbalancen og dermed også i åbningsbalancerne for de modtagende selskaber. Udbyttet skulle ikke anses for at tilfalde det spaltede selskab, men derimod de ved spaltningen modtagende selskaber. Ligningsrådsafgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten. Se SKM2006.179.LSR . Landsskatteretten kom modsat Ligningsrådet frem til, at aktivposten "tilgodehavende udbytte" ikke kunne indgå i spaltningsbalancen, da der først var erhvervet ret til udbyttet på datoen for vedtagelsen af udbyttet, og denne dato lå efter spaltningsdatoen. "Tilgodehavende udbytte" kunne derfor ikke indgå i åbningsbalancen for de modtagende selskaber. Spaltningen skulle derfor ske på baggrund af værdien af aktierne i det spaltede selskabs datterselskab pr. spaltningsdagen, altså uden aktivet "tilgodehavende udbytte", idet dette beløb skulle indgå i aktiernes værdi. Udbytte skal altså være vedtaget forud for spaltningsdatoen for at det kan indgå i spaltningsbalancen. (Konsekvensen heraf må være, at eventuelt skyldigt udbytte der ikke er vedtaget på spaltningsdatoen, heller ikke kan indgå i spaltningsbalancen. Men se ovenfor under SKM2010.22.SR om udbytte der faktisk er udloddet i mellemperioden, i relation til ombytningsforholdet.) Hvis udbyttet er videreudloddet af den hidtidige aktionær, anses de overliggende aktionærer for at være modtagere af udbyttet. SKM2009.645.SR . I sagen var de hidtidige aktionærer ophørt med at eksistere via en omvendt lodret fusion. Skatterådet fandt, at da de hidtidige aktionærer ikke eksisterede regnskabsmæssigt på tidspunktet for udbytteudlodningens vedtagelse, kunne der ikke ske udbytteudlodning til disse i mellemperioden. De i mellemperioden udloddede beløb måtte derfor i skattemæssig henseende anses for tilgået de overliggende aktionærer. Se samme problemstilling og samme konklusion i SKM2007.919.SR . (…)" Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.1 " Introduktion Indhold Dette afsnit handler om værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver, der overdrages mellem interesseforbundne parter. (…) Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet nedenfor i afsnit C.J.3 . Den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation." Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.2 "Grundlæggende værdiansættelsesmodeller Indhold Grundlæggende skelnes der mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller: En indkomstbaseret/kapitalværdibaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i den fremtidige indkomst, som værdiansættelsessubjektet forventes at give anledning til. En markedsbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i sammenlignelige uafhængige transaktioner/virksomheder. En omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes på baggrund af de omkostninger, der er medgået til opbyggelse af aktivet eller de omkostninger, der ville medgå til opbyggelse af tilsvarende aktiv (substitutionsomkostninger). (…) I nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. BAL § 12 a. Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtidige aktie- og goodwillcirkulærer og beskrives i afsnit C.J.3.3 . (…)" Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.3.3 " Den skematiske værdiansættelsesmetode (…) Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtil gældende aktie- og goodwillcirkulærer. (…)" Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.3.3.1 "Introduktion til den skematiske værdiansættelsesmetode Ved virksomhedsoverdragelser, der er omfattes af boafgiftsloven, kan der med virkning fra 1. oktober 2024 bruges en skematisk værdiansættelsesmetode, jf. BAL § 12 a. Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtil gældende aktie- og goodwillcirkulærer, som er ophævet med virkning fra den 11. april 2025. Den skematiske værdiansættelsesmetode kan ikke anvendes, hvis virksomheden, der overdrages, i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. I visse situationer vil der være et retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode. (…) For områder uden for retskravet, vil metoden være vejledende. Bemærk Selvom der er retskrav på at tilvælge og anvende den skematiske værdiansættelsesmetode i BAL § 12 a ved beregning af bo- eller gaveafgift, så kan en skematisk værdiansættelse heller ikke her uden videre lægges til grund ved opgørelsen af en eventuel avancebeskatning, der måtte blive udløst i forbindelse med overdragelsen, jf. AL § 49, stk. 3, ABL § 31, stk. 1, og EBL § 3, stk. 1, og KGL § 34, stk. 3." Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.3.3.2 "Opgørelse af virksomhedens værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode Den skematiske værdiansættelsesmetode er baseret på to hovedelementer: Reguleret egenkapital (skematisk værdi eksklusiv immaterielle aktiver/goodwill) Udgangspunktet for den skematiske værdiansættelsesmetode er virksomhedens bogførte egenkapital i det senest afsluttede regnskabsår. Den bogførte egenkapital reguleres med henblik på at opgøre den skematiske værdi af virksomhedens egenkapital eksklusiv immaterielle aktiver/goodwill. Se herom nedenfor i afsnit C.J.3.3.2.1 . Kapitaliseret merindtjening (skematisk værdi af immaterielle aktiver/goodwill) Der foretages en analyse af selskabets historiske indtjeningsevne over de seneste fem indkomstår. På grundlag heraf opgøres en standardiseret forventet fremtidig merindtjening, som kapitaliseres ved anvendelse af en estimeret levetid og en kapitaliseringsfaktor. Herved ansættes nutidsværdien af virksomhedens forventede fremtidige merindtjening, som udgør den skematiske værdi af virksomhedens immaterielle aktiver/goodwill. Se herom nedenfor i afsnit C.J.3.3.2.2 . Den skematiske værdi af virksomheden udgøres af summen af disse to elementer. For selskaber kan den samlede skematiske værdi ikke fastsættes til et beløb under 0 kr. (…)" Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.3.3.2.1 "Opgørelse af den regulerede egenkapital Ved opgørelsen af den regulerede egenkapital tages der udgangspunkt i den regnskabsmæssige egenkapital pr. balancedagen i det senest afsluttede regnskabsår forud for overdragelsen. Hertil foretages en række reguleringer, der skal justere for forskelle mellem de regnskabsmæssige/bogførte værdier og de skematiske værdier af virksomhedens aktiver, jf. BAL § 12 a, stk. 3. Reguleringerne til den regnskabsmæssige egenkapital omfatter følgende poster: Fast ejendom Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber Bogført værdi af immaterielle aktiver Udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode Værdi af egne aktier Andre reguleringer. De enkelte reguleringer beskrives nedenfor. Fast ejendom Handelsværdien af fast ejendom, der indgår i virksomhedens balance, skal fastsættes. Der er tre alternative metoder hertil. Handelsværdien Ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 Dagsværdi, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. Den bogførte værdi af fast ejendom i regnskabet erstattes med værdien opgjort efter en af de tre metoder ovenfor. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber Hvis virksomheden ejer aktier/kapitalandele i andre ikke-børsnoterede selskaber, skal disse aktier værdiansættes særskilt efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Den bogførte værdi af de unoterede aktier i virksomhedens regnskab erstattes med værdien af aktierne opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Bogført værdi af immaterielle aktiver Hvis virksomheden har bogført værdi af immaterielle aktiver, såsom goodwill, patenter, varemærker og udviklingsprojekter, skal disse fratrækkes. Udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode Nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, herunder udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode, skal medregnes. En udskudt skatteforpligtelse skal dog ikke medregnes, hvis det må anses for usandsynligt, at den faktisk vil blive udløst. (fx ved aktiv udlejning af fast ejendom i selskab, hvor overdragelse af aktierne er mere sandsynlig end salg af ejendommen). Værdi af egne aktier Hvis virksomheden er et selskab og besidder egne aktier, skal den bogførte værdi heraf fratrækkes, og den nominelle aktiekapital i virksomheden skal reduceres med den andel, de egne aktier repræsenterer, ved beregning af kursen pr. aktie. Andre reguleringer Andre reguleringer skal foretages, hvis virksomhedens regnskabsmæssige egenkapital ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold efter regnskabsårets udløb, men inden værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelsesmodel. Sådanne væsentlige ændringer kan fx være kapitalændringer, udbytteudlodninger eller andre transaktioner, der ikke er afspejlet i virksomhedens seneste regnskabsmæssige balance." Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.3.3.2.2 "Opgørelse af den kapitaliserede merindtjening Den kapitaliserede merindtjening udgør den skematiske værdi af virksomhedens immaterielle aktiver/goodwill og opgøres på baggrund af et vægtet gennemsnit af de seneste fem års regulerede driftsresultater. Beregningen sker i følgende trin, jf. BAL § 12 a, stk. 4 - 8: Regulering af driftsresultatet Vægtet gennemsnit af de regulerede resultater Fradrag for driftsherreløn (kun personligt drevet virksomheder) Fradrag for normal forretning Fastsættelse af levetiden for virksomhedens merindtjening Kapitalisering af merindtjeningen. De enkelte reguleringer beskrives nedenfor. Regulering af driftsresultatet Resultat før skat i virksomhedens årsrapport for hvert af de seneste fem regnskabsår reguleres for følgende poster, jf. BAL § 12 a, stk. 4: Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed (næring med pengeudlån eller handel med fordringer, jf. KGL §13) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed (næring med pengeudlån eller handel med fordringer, jf. KGL §13) Ekstraordinære poster elimineres (indtægts- eller omkostningsposter, der er særlige på grund af deres størrelse eller art, jf. årsregnskabsloven) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle. Afskrivninger på bogførte immaterielle aktiver tillægges Andre reguleringer. Særligt om andre reguleringer Andre reguleringer skal foretages, hvis det regnskabsmæssige resultat ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold forud for værdiansættelsen. Det kan fx være væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller ved nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. Der reguleres for sådanne forhold, da de historiske resultater i virksomheden ellers ikke afspejler de forventede fremtidige resultater i virksomheden. Mere uddybende kan følgende nævnes: Ved salg af en væsentlig aktivitet skal de historiske resultater justeres ved at udskille de indtægter og omkostninger, der direkte kan henføres til den solgte aktivitet. Ligeledes skal egenkapital og øvrige balanceposter opdateres for at afspejle justeringerne. Ved tilkøb af en aktivitet er det relevant at inkludere de historiske resultater fra den tilkøbte aktivitet i de eksisterende regnskabstal. Ved fusion af virksomheder inden for de seneste fem år skal der ske udarbejdelse af sammenlignelighedstal for foregående år, således at der er 5 års historiske data, hvor både den tilkøbte og købende aktivitet indgår. Ved spaltning af en virksomhed inden for de seneste fem år skal der ske udarbejdelse af sammenlignelighedstal for foregående år, således at der er 5 års historiske data, hvor kun den overdragne aktivitet indgår. Formålet med disse reguleringer er at skabe et sammenligneligt historisk grundlag for beregningen af den forventede fremtidige merindtjening i den virksomhed, der skal værdiansættes. En regulering er også nødvendig, hvis virksomheden har aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed (fx udlejningsejendom, landbrugsejendom), og hvor aktivets værdi er ansat ud fra dets indtjeningspotentiale. I så fald skal indtjeningen fra aktivet korrigeres for at undgå dobbelt indregning (i aktivets værdi og i nutidsværdien af virksomhedens merindtjening). Samtidig skal aktivet ikke indgå i de driftsrelaterede aktiver ved beregning af normal forrentning og opgørelsen af afkast på den investerede kapital i relation til fastsættelse af levetiden, men udelukkende i regulering af egenkapitalen. Vægtet gennemsnit af de regulerede resultater Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater opgøres ved, at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4 og resultatet for det seneste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15. Er der tale om en kortere virksomhedshistorik foretages en tilsvarende justering af vægtningen og divisionen. En fireårig periode divideres således med 14. Se herom jf. BAL § 12 a, stk. 5. (…) Fradrag for normalforrentning Fra det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater fratrækkes et beløb svarende til en normal forrentning af virksomhedens driftsaktiver, jf. BAL § 12 a, stk. 7. Normalforrentningen opgøres som produktet af de bogførte driftsaktiver pr. balancedagen i det seneste afsluttede regnskabsår og kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 med tillæg af 3 procentpoint. Ved opgørelsen af driftsaktiver elimineres finansielle aktiver samt aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed (som specificeret under reguleringen af egenkapitalen og reguleringen af driftsresultatet). Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater fratrukket driftsherreløn og normalforrentning udgør herefter virksomhedens merindtjening. Fastsættelse af levetiden for virksomhedens merindtjening Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste fem års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens driftsaktiver i samme periode. Beregning af den annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning Den annualiserede vækst i virksomhedens omsætning fastsættes for de fem regnskabsperioder efter følgende formel. Hvis der i reguleringen af egenkapital og driftsresultat har været reguleringer, som også ville påvirke omsætningen, foretages der i denne beregning regulering af virksomhedens omsætning. Har der fx været frasalg eller tilkøb af aktivitet, justeres omsætningen herfor. Er der tale om en kortere virksomhedshistorik og derfor kun en fire års regnskabshistorik, foretages en tilsvarende justering af opløftningen, således denne kun er 1/3. Beregning af afkast efter skat af virksomhedens driftsaktiver Som afkast af driftsaktiver anvendes gennemsnittet af afkastberegningerne for de fem regnskabsårs regulerede driftsresultat med fradrag af skat, hvor skatten ansættes til selskabsskatteprocenten for det pågældende år. For personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, anvendes selskabsskattesatsen. For udenlandske selskaber anvendes det pågældende lands skattesats. Som mål for investeret kapital anvendes driftsaktiver ligesom ved beregningen af normalforrentningen det pågældende år, dvs. selskabets aktiver reduceret med driftsfremmede aktiver (aktiver, der ikke er relateret til driften) som f.eks. obligationer, pantebreve og investeringsejendomme. Der reduceres også med eventuel bogført værdi af immaterielle aktiver mv. Levetid Når omsætningsvækst og afkast af driftsaktiver er beregnet, findes merindtjeningens levetid ved opslag i nedenstående tabel. Kapitalisering af merindtjeningen Merindtjeningen kapitaliseres herefter til en nutidsværdi ved at gange den med en kapitaliseringsfaktor, jf. BAL § 12 a, stk. 8. Kapitaliseringsfaktoren afhænger af den netop fastlagte levetid og en diskonteringsrente, som udgøres af kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 med tillæg af 8 procentpoint. Den konkrete faktor findes ved hjælp af følgende formel eller ved opslag i nedenstående tabel. " Spørgsmål 2 og 3 Lovgrundlag Aktieavancebeskatningslovens § 34 "Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5: 1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. 2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse. 4) Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C. Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til. Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier. Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder. Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse. Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år." Boafgiftslovens § 23 a "Stk. 1. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn. Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1: 1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet. 2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds. Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1. Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere." Boafgiftslovens § 23 b "Stk. 1. Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Stk. 3. Har gavemodtageren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af § 23 a, stk. 1, betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed over for told- og skatteforvaltningen for en eventuel afgiftsforhøjelse til 15 pct. efter stk. 1. § 1 b, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Procentsatsen, jf. 1. pkt., udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018, 9 pct. for gaver ydet i 2019 og 5 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne." Forarbejder L 183, folketingsåret 2016/17 De specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 23 b (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017): "Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at der ud over ejertidskravet i forhold til gavegiver desuden stilles krav om, at gavemodtager opretholder ejerskabet af virksomheden i 3 år. Hvis virksomheden f.eks. overdrages til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af gaven sælger virksomheden videre til en anden investor, vil der således - uden særlige regler herom - kunne opnås en afgiftsbesparelse sammenlignet med den situation, hvor gavegiver sælger virksomheden direkte til den pågældende investor og herefter gaveoverdrager salgsprovenuet til arvingen. Med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det i lovforslagets § 23 b, stk. 1, som en betingelse for nedsat gaveafgift, at gavemodtageren ikke overdrager virksomheden inden for en periode på 3 år fra modtagelsen. Dette svarer til ejertidskravet i forbindelse med skattefri omstrukturering. Et salg inden 3-års periodens udløb indebærer, at afgiftsnedsættelsen bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af virksomheden som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet. Et helt eller delvist salg af virksomheden i den anførte periode vil indebære, at gaveafgiften for denne del forhøjes til den almindeligt gældende sats på 15 pct. Forhøjelsen reduceres forholdsmæssigt svarende til den del af ejertidskravet, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. (…) Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, at afgiftsforhøjelsen indtræder både ved en direkte og indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden og omfatter både hel og delvis overdragelse. Det omfatter først og fremmest en overdragelse af de erhvervede aktier eller den erhvervede virksomhed. Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften. Ejertidskravet i § 23 b, stk. 1, indebærer desuden, at ejeren ikke må foretage dispositioner, som eliminerer den almindelige risiko, der er forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed. Indgåelse af en optionsaftale inden for 3-årsperioden med afvikling efter periodens udløb kan ligeledes efter en konkret vurdering anses for en overdragelse i strid med ejertidskravet. I tilfælde, hvor 3-års kravet ikke kan opretholdes som følge af kreditorforfølgning, skal overdragelsen som udgangspunkt ikke medføre en forhøjelse af afgiften. Der skal dog foretages en konkret vurdering af, om afgiftsnedsættelsen bortfalder. Der kan f.eks. være tale om en overdragelse, der er konstrueret som et udlæg, overtagelse af pant eller lignende, som reelt kan sidestilles med en frivillig overdragelse, hvor afgiftsnedsættelsen bortfalder. Det foreslås med lovforslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at salg af virksomheden som følge af erhververens død eller alvorlige sygdom kan ske, uden at der indtræder forhøjelse af afgiften. Om der foreligger alvorlig sygdom, vurderes efter samme kriterier som i pensionsbeskatningslovens § 10. Endvidere foreslås det, at overdragelse kan ske uden afgiftsforhøjelse, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-f. Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. Dette svarer til reglerne ved skattefri omstrukturering af selskaber i fusionsskatteloven, der tillige foreslås at gælde ved skattefri omdannelse af en virksomhed, der er erhvervet til nedsat afgift." Spørgsmål 11 til L183 af 29. marts 2017 "(…) Ændring af koncern L&F og SEGES anmoder om, at det bekræftes, at der kan gennemføres omstruktureringer, likvidationer af datterselskaber, stiftelse af datterselskaber, tilkøb eller frasalg af datterselskaber i en bestående koncern, både indenfor ejertidskravet forud samt efter overdragelsen, så længe koncernen samlet set ikke kan anses for en pengetank på overdragelsestidspunktet samt i den efterfølgende periode med ejertidskrav. Kommentar I relation til kravet om forudgående ejertid skal der foretages en konkret vurdering af, om overdrageren direkte eller indirekte kan anses for at have ejet den virksomhed, der overdrages, i mindst 1 år forud for overdragelsen. Da afgiftsnedsættelse kun omfatter overdragelse af erhvervsvirksomhed og ikke formue i almindelighed, skal det i vurderingen indgå, om en disposition er forretningsmæssigt begrundet eller foretaget med det formål at overføre almindelig formue til virksomheden. Med hensyn til kravet om efterfølgende ejertid på mindst 3 år skal der ligeledes foretages en konkret vurdering af, om de nævnte transaktioner er udtryk for en direkte eller indirekte afståelse af virksomheden. Må dispositionerne anses for forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden, kan de anførte dispositioner gennemføres, uden at dette anses for en hel eller delvis overdragelse af virksomheden i strid med ejertidskravet. Der kan således ikke uden en konkret forretningsmæssig begrundelse ske delvis overdragelse af virksomheden i et selskab uden bortfald af afgiftsnedsættelsen, selv om selskabet ikke rammer 50 pct.-grænsen om passiv kapitalanbringelse i den såkaldte pengetankregel i 3-årsperioden. (…)" Spørgsmål 27 til L183 af 29. marts 2017 (uddrag) "Efterfølgende overdragelser inden for de første 3 år FSR finder det uhensigtsmæssigt, at det ikke klart fremgår af lovforslaget, hvornår en efterfølgende overdragelse inden for de første 3 år af enkelte aktiver, virksomhedsandele mv. medfører en forhøjelse af den betalte bo- eller gaveafgift, som skal anmeldes af arving, legatar eller gavemodtager Det anføres, at hvis formålet med værnsreglen er, at midlertidig omlægning af passiv formue ikke skal give en reduceret afgiftssats, så bør overdragelser være mulige, såfremt disse ikke medfører, at formuen efter overdragelsen ikke er passiv formue. FSR anbefaler endvidere, at værnsreglen indsnævres til at omfatte direkte overdragelser samt alene sådanne indirekte overdragelser, som medfører, at arvingen, legataren eller gavemodtageren ejer aktier i selskab, hvis virksomhed i overvejende grad anses for passiv kapitalanbringelse. FSR anfører, at såfremt reglerne om forhøjelse af bo- og gaveafgift ved efterfølgende overdragelser ikke alene skal være en værnsregel, men tillige være gældende ved efterfølgende overdragelser, uanset at der ikke er opnået afgiftsmæssige fordele, anmoder FSR om, at dette uddybes yderligere, idet det skal være fuldstændig klart for en arving, legatar eller gavemodtager, hvornår vedkommende er pligtig til at anmelde en overdragelse, således at vedkommende ikke senere pålægges renter mv. ved manglende eller for sent anmeldelse. Kommentar Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil frasalg af selskabets aktiver efter omstændighederne udløse en afgiftsforhøjelse, hvis der er tale om et salg, der medfører en reduktion af virksomhedens indtægtsgrundlag af et ikke uvæsentligt omfang. Hvis selskabets virksomhed efter overdragelsen til nedsat afgift på grund af efterfølgende overdragelser udvikler sig til overvejende - 50 pct. eller mere - at være passiv kapitalanbringelse, vil der være en formodning for, at der er foretaget overdragelser, der medfører helt eller delvist bortfald af afgiftsnedsættelsen. Det findes at være i strid med baggrunden for afgiftsnedsættelsen og kravet om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden i 3 år efter generationsskiftet, hvis arvingen/gavemodtager generelt havde mulighed for at overdrage op mod 50 pct. af en virksomhed uden bortfald af afgiftsnedsættelsen. Ejertidskrav og virksomhedsomdannelse FSR anmoder om en afklaring af, om både en skattefri og en skattepligtig virksomhedsomdannelse ikke anses for en overdragelse, og at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier. Kommentar Undtagelsen for så vidt angår omstrukturering, hvor den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier, omfatter kun skattefri omstruktureringer. Undtagelsen svarer til holdingkravet ved skattefri omstrukturering efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven. Ejertidskrav og omstrukturering FSR anmoder om en afklaring af, om både en skattefri og en skattepligtig omstrukturering (aktieombytning, fusion og spaltning) ikke anses for en overdragelse, og at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier. Det anmodes bekræftet, at den resterende ejerperiode overføres på de modtagne aktier i følgende situation: Eksempel 8: En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader efter 1 års ejertid selskabet indfusionere med et fremmed fortsættende selskab som led i et joint venture (udvikling/ekspansion). Som vederlag modtager arving, legatar eller gavemodtager udelukkende nyudstedte aktier (10 pct.) i det fortsættende selskab. Kommentar Der skal foretages en konkret vurdering af dispositionen. Uanset om ejertidskravet overføres på de modtagne aktier, må der heller ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheder. Hvis det må lægges til grund, at fusionen er forretningsmæssigt begrundet, herunder at aktievederlaget ikke blot er proformadisposition, vil der ikke være tale om en indirekte overdragelse af virksomheden, jf. også kommentaren til eksempel 9. Eksempel 9 Det anmodes bekræftet, at følgende situation ikke anses for en overdragelse indenfor 3 års perioden: En arving, legatar eller gavemodtager af aktier lader sig efter 1 års ejertid udvande, idet en ny investor indtræder ved nytegning af aktier, i alt 60 pct. Kommentar Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel kan aktionæren eventuelt anses for indirekte at have afstået 60 pct. af virksomheden. Hvis den nye investor indskyder anden aktiv virksomhed, skal de 40 pct. heraf, som kan henføres til den hidtidige ejer, anses for at substituere den afståede virksomhedsandel, hvorfor der i så fald ikke indtræder afgiftsforhøjelse." Praksis SKM2021.470.LSR Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens besvarelse af et spørgsmål om forhøjelse af gaveafgiften fra 6 pct. til 15 pct. Skattestyrelsen kunne i svaret ikke bekræfte, at spaltningen af et selskab ikke ville medføre en forhøjelse af gaveafgiften fra 6 pct. til 15 pct. på gaven fra far til søn, som var ydet i juli 2019. Den skattefri ophørsspaltning af selskabet havde den konsekvens, at faren og sønnen hver fik et holdingselskab, hvor farens holdingselskab efter spaltningen ejede datterselskaberne, mens sønnens holdingselskab efter spaltningen ejede likvider og tilgodehavender. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt., men at det fremgår af § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden. Da den skattefrie ophørsspaltning af selskabet indirekte havde som konsekvens, at sønnen ikke længere fortsat var indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender, var det med rette, at virksomheden indirekte blev anset for afstået i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten anførte endvidere, at den påtænkte ophørsspaltning af selskabet, der skattemæssigt skulle have virkning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2019, måtte ses i sammenhæng med gaveoverdragelsen, der fandt sted i juli 2019. Ved det samlede arrangement blev således opnået, at sønnen modtog en gave i form af en passiv formue til en nedsat gaveafgift, som efter lovgivers hensigt alene er tiltænkt overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder. SKM2026.16.SR Spørgerne havde gennemført et delvist generationsskifte af H1. Spørgerne ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet bekræftede at overdragelserne kan ske med skattemæssig succession samt at der var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a i forbindelse med overdragelsen. De almindelige bevisbyrderegler var gældende for ændring af værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a. Da der var sket tilkøb og ombygning af fast ejendom samt væsentlig udvidelse af aktiviteten i et af koncernens forretningsområder, skulle der ske regulering af de regnskabsmæssige tal ved anvendelse af den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt. Spørgerne ønskede herudover bekræftet, at en påtænkt fusion kunne gennemføres efterfølgende uden at der skal ske korrektion af den nedsatte gaveafgift. Ved fusionen skete der udvidelse af ejerkredsen med henholdsvis Spørgernes mor og ægtefælle, og fusionen indebærer dermed en indirekte delvis afståelse af kapitalandelene i H1. En afståelse i forbindelse med en fusion udløste korrektion af den nedsatte gaveafgift, medmindre fusionen var forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden eller der ikke i forbindelse med fusionen opstod en pengetank. Aktiviteten i det selskab, der påtænktes indfusioneret, bestod i tilgodehavender mod H1. Fusionen skete således ikke med henblik på udvikling af virksomheden, og fusionen var derfor ikke forretningsmæssigt begrundet. Herudover var det oplyst, at det forventedes, at fusionen medfører, at H1 blev en pengetank. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at den påtænkte fusion kunne gennemføres uden regulering af den nedsatte gaveafgift. SKM2025.480.SR Spørgerne var dels et selskab, der var udlagt fra et dødsbo og dels arvingerne, der havde fået selskabet udlagt fra dødsboet. Spørgerne ønskede at etablere en selskabsstruktur, der gjorde det muligt, at arvingerne hver for sig kunne gennemføre et generationsskifte af det udlagte selskab. Denne selskabsstruktur skulle etableres ved en anpartsombytning, hvorved der opstod et nyt holdingselskab, og herefter en ophørsspaltning af det nyopståede holdingselskab, således at de to arvinger herefter havde hver deres holdingselskab. Den ene arving påtænkte herefter at overdrage en del af sit holdingselskab til sine to børn med skattemæssig succession. Overdragelsen skulle finansieres dels med en gave og dels med et gældsbrev. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det nyopståede holdingselskab kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen og uden beskatning af arvingerne. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning kunne ske uden betaling af tillægsboafgift. Skatterådet bekræftede herudover, at den ene arving kunne overdrage sit nyetablerede holdingselskab til sine børn med skattemæssig succession. Skatterådet bekræftede endvidere, at der efter overdragelsen til arvingens børn kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse fra Skatterådet, og uden beskatning af anpartshaverne. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte ophørsspaltning af den ene arvings nyetablerede holdingselskab ikke udløste betaling af tillægsboafgift. Skatterådet bekræftede endvidere, at den ene arvings påtænkte overdragelse af en del af sit nyetablerede holdingselskab ikke udløste betaling af tillægsboafgift for den anden arving. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at den ene arvings påtænkte overdragelse af sit nyetablerede holdingselskab til sine børn ikke udløste betaling af tillægsboafgift. Skatterådet fandt, at der skulle betales tillægsboafgift for den del af overdragelsen, der blev finansieret med et gældsbrev. SKM2020.334.SR Spørgerne ønskede Skatterådets stillingtagen til, om det ville medføre forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, såfremt der blev foretaget en omstrukturering i det selskab, hvori parterne havde modtaget aktier med nedsat gaveafgift. Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, skulle gaveafgiften af en gave, der var overdraget med nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a, forhøjes til 15 pct., såfremt der blev foretaget en afståelse inden udløbet af en periode på tre år fra gavemodtagelsen. Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, skulle der ikke ske en forhøjelse af gaveafgiften, hvis overdragelsen skete ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke skete vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. Spørgerne var af den opfattelse, at det ikke ville medføre forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev foretaget en skattefri omstrukturering. Skatterådet kunne bekræfte, at aktierne der var ejet af E, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ikke ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Herudover var omstruktureringen, for så vidt angår E, forretningsmæssigt begrundet. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at aktierne der var ejet af F, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Det gjorde ingen forskel, for så vidt angik F, at der var tale om en forretningsmæssig begrundet omstrukturering. Der måtte efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2 ikke være tale om en pengetank, hverken før eller efter omstruktureringen. SKM2009.646.SR Skatterådet kunne bekræfte, at en netop gennemført anpartsombytning, efter de objektive regler i dagældende aktieavancebeskatningslovs § 36 A, fortsat vil være skattefri, selvom der efterfølgende gennemføres en kapitalforhøjelse, hvor tredjemand indskyder kapital, således at selskabet ejes af to anpartshavere med 50 procent ejerandel. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit A.A.3.9.1 "Afvisning af spørgsmål om alternative dispositioner Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 23, at en anmodning om bindende svar efter en konkret vurdering kan afvises, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning. Eksempel (afvisning af anmodning om belysning af 5 modeller om samme forhold) Med udgangspunkt i anskaffelse af en sommerbolig i Italien anmodede ledelsen i det danske ejerselskab om bindende svar om de skattemæssige virkninger af 5 alternative modeller om organiseringen af brugsretten. Skatterådet afviste anmodningen med den begrundelse, at den omhandlede egentlig rådgivning om, hvilken af de 5 modeller, der ville være mindst indgribende og samtidig den billigste rent skattemæssigt. Se SKM2014.397.SR . Eksempel (afvisning af spørgsmål til 4 alternative dispositioner) Der var stillet spørgsmål til 4 forskellige alternative dispositioner, hvorfor der skete afvisning med den begrundelse, at anmodningen var at sidestille med rådgivning, som falder uden for rammerne af ordningen om bindende svar. Se SKM2014.248.SR . Eksempel (afvisning af spørgsmål 2-4, idet der var tale om alternative dispositioner til spørgsmål 1.) Spørgerne ønskede det bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor en anpartshaver opgav sin bestemmende indflydelse, ikke medførte afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Det fremgik videre af anmodningen, at "I det omfang Skatterådet ikke kan bekræfte Selskabets vurdering af ovenstående, har ejerkredsen identificeret en række alternative fremgangsmåder, som potentielt kunne implementeres med henblik på at sikre en (delvis) normalisering af ejerforholdet." Skatterådet svarede på det første spørgsmål, men afviste at besvare spørgsmål 2-4, jf. SFL § 24, stk. 2, idet en besvarelse af disse spørgsmål ville have karakter af rådgivning. Det blev i begrundelsen tilføjet, at det ikke ville gøre nogen forskel, hvis spørgeren foretog en opdeling i 4 separate anmodninger og sendte disse ind samtidigt. Se SKM2019.31.SR . Eksempel (afvisning af spørgsmål, idet der var tale om alternative dispositioner til spørgsmål 1.) Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2, idet spørgsmålet var udtryk for, at spørger ønskede en alternativ måde at gennemføre dispositionen i spørgsmål 1 på. Spørgsmål 3 bortfaldt. Se SKM2019.518.SR . (…)" Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.6.2.2 "Nedsat gaveafgift og betingelser for værdiansættelse efter BAL § 12 a ved overdragelse af aktier og virksomheder (…) Efterfølgende afståelse Efter BAL § 23 b, stk. 1, gælder et krav om, at gavemodtager opretholder ejerskabet af aktierne eller virksomheden i 3 år. En hel eller delvis direkte eller indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen vil indebære, at gaveafgiften efter BAL § 23 a, stk. 1, forhøjes til 15 pct eller en eventuel anvendelse af BAL § 23 a, stk. 1, 2. pkt. bortfalder. Forhøjelsen reduceres dog forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter BAL § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Som aktivets handelsværdi vil der normalt kunne tages udgangspunkt i salgsprisen, medmindre det kan godtgøres, at handelsværdien var lavere på det tidspunkt, hvor afgiften oprindeligt er beregnet. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager. Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser en afgiftsforhøjelse. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre afgiftsforhøjelse. Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre forhøjelse af afgiften. Ejertidskravet i BAL § 23 b, stk. 1, indebærer desuden, at ejeren ikke må foretage dispositioner, som eliminerer den almindelige risiko, der er forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed. Indgåelse af en optionsaftale indenfor 3-årsperioden med afvikling efter periodens udløb kan ligeledes efter en konkret vurdering anses for en overdragelse i strid med ejertidskravet. I tilfælde, hvor 3 års kravet ikke kan opretholdes som følge af kreditorforfølgning, skal overdragelsen som udgangspunkt ikke medføre en forhøjelse af afgiften. Der skal dog foretages en konkret vurdering af, om afgiftsnedsættelsen bortfalder. Der kan f.eks. være tale om en overdragelse, der er konstrueret som et udlæg, overtagelse af pant eller lignende, som reelt kan sidestilles med en frivillig overdragelse, hvor afgiftsnedsættelsen bortfalder. Efter BAL § 23 b, stk. 2 kan salg af virksomheden som følge af erhververens død eller livstruende sygdom ske, uden at der indtræder forhøjelse af afgiften. Om der foreligger livstruende sygdom, vurderes efter samme kriterier som i PBL § 10. Endvidere kan overdragelse ske uden afgiftsforhøjelse, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af personkredsen i BAL § 22, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. (…)"