Uregistreret virksomhed – maskeret udlodning – fradrag

Sag BS-29545/2024-VLR (7. afdeling) Parter A (v/ advokat René Bjerre) mod Skatteministeriet (v/ advokat Daniel Rosenthal Plon) Retten i Randers har den 23. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS36593/2022-RAN). Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Ida Skouvig og Julie Bloch Vingaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med 737.484 kr., at hans skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med 146.813 kr., og at hans skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med 168.680 kr., samt at hans momstilsvar for perioden 1.-4. kvartal 2015 nedsættes med 225.352 kr., momstilsvaret for perioden 1., 2. og 4. kvartal 2016 nedsættes med 1.015 kr., og momstilsvaret for perioden 1.-3. kvartal for 2017 nedsættes med 19.511 kr., subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag, herunder faktura af 31. december 2014 fra G1-virksomhed til G2-virksomhed, udskrift af G3-virksomhed kundekonto hos G4-virksomhed for perioden 1.31. marts 2015, kreditnota af 10. marts 2015 fra G4-virksomhed, købsafregning af 31. maj 2015 mellem G5-virksomhed og G1-virksomhed og købsfaktura nr. 1879 af 30. juni og nr. 1955 af 30. november 2015 fra G6-virksomhed til G1-virksomhed. Forklaring A har supplerende forklaret, at det ikke er rigtigt, at han som anført i byrettens gengivelse af hans forklaring, har forklaret, at han måtte stoppe med at drive virksomhed i selskabsform. Fakturaerne blev udstedt af virksomhederne og ikke af ham personligt. JH lavede oprindeligt regnskaberne. På et tidspunkt rejste skattemyndighederne imidlertid kritik af den måde, regnskaberne og bogføringen var lavet på, og skattemyndighederne anbefalede ham at bruge en autoriseret revisor i stedet for JH. Han fik derfor R1-revision til at hjælpe sig. Det var i forbindelse med skattesagen for årene 2012-2014. Når han har forklaret, at han ikke talte med R1-revision om virksomhedens fradrag, mente han, at han ikke som sådan talte med R1-revision om muligheden for fradrag, men han afleverede med jævne mellemrum sine bilag til en ansat hos R1-revision, der bogførte bilagene og ringede til ham, hvis der manglede noget i forhold til kontoudtoget fra banken. Han har i den forbindelse drøftet med den pågældende, om fx bilag vedrørende overnatning var virksomhedsrelaterede eller private. Når aktiviteterne på et tidspunkt blev flyttet fra G1-virksomhed til G3-virksomhed, skyldtes det, at han som følge af en længere sygdomsperiode ikke havde fået lavet det papirarbejde, der skulle laves i G1-virksomhed, og derfor blev G1-virksomhed sendt til tvangsopløsning. Der blev ikke indgivet en konkursbegæring af kreditorerne. G1-virksomhed’s leasingaftale med G7-virksomhed blev flyttet over i G3-virksomhed, men en lastbil, som var leaset hos G8-virksomhed, blev solgt. Fakturaen af 31. december 2014 fra G1-virksomhed til G2-virksomhed på 108.125 kr. vedrørte rydning af træer omkring en sø, som tilhørte en dyreklinik. Fakturaen forfaldt til betaling den 15. januar 2015. Beløbet blev betalt af to omgange, dels med 36.750 kr. den 2. februar 2015, dels med 62.500 kr. den 14. april 2015. Det er de to betalinger, der fremgår som nr. 2 og 9 af Skattestyrelsens oversigt over de 30 bankindsætninger. Når der kun blev betalt i alt 99.250 kr., skyldtes det, at G2-virksomhed havde et krav, der blev modregnet. Det er ikke almindeligt, at der bliver betalt så sent, men G2-virksomhed havde vist en stram økonomi på det tidspunkt. G4-virksomhed’s kundekontoudtog vedrørende G3-virksomhed med posteringer for perioden fra den 1. til den 31. marts 2015 viser betaling af en gammel flishugger, som blev solgt til G4-virksomhed for ca. 350.000 kr. Det var en flishugger, som han selv havde bygget, og som han havde indskudt i G3-virksomhed, da tanken oprindeligt var, at dette selskab skulle producere flis. Han går ud fra, at det dengang blev ordnet ved en mellemregning. Det var således G3-virksomhed, der ejede flishuggeren. Han ved ikke, hvorfor han i byretten forklarede, at maskinen tilhørte G1-virksomhed. Betalingen fra G4-virksomhed skete af tre omgange. Disse betalinger udgør betaling nr. 4-6 i Skattestyrelsens oversigt. Når han i byretten har forklaret, at de tre beløb fra G4-virksomhed vedrørte køb af nye maskiner, og at de gamle maskiner blev brugt som udbetaling, skyldtes det nok, at beløbene for salget skulle bruges til udskiftningen. Flishuggeren blev hverken vurderet, da han indskød den i G3-virksomhed, eller da den blev solgt til G4-virksomhed. Det var ikke nødvendigt, da markedsværdien er kendt lige som for brugte biler. En ny flishugger koster i dag ca. 7 mio. kr. Den flishugger, som han skød ind i G3-virksomhed i 2015, havde ikke noget at gøre med den flishugger, der indgik i 2014-årsrapporten for G3-virksomhed. Købsfakturaen af 30. juni 2015 fra G6-virksomhed til G1-virksomhed, som udgør betaling nr. 18 i Skattestyrelsens oversigt, vedrørte flis, som han havde solgt til G6-virksomhed. Som køber af flisen udstedte G6-virksomhed en købsfaktura, der betød, at G6-virksomhed skyldte G1-virksomhed det beløb, som fakturaen lød på. G6-virksomhed videresolgte derefter flisen til et kraftvarmeværk. Når han ikke selv solgte direkte til varmeværket, skyldtes det, at han ikke selv havde kontrakt med varmeværket. En sådan aftale er forbundet med en leveringsforpligtelse, og den kunne han ikke leve op til, da han ikke havde faste aftaler om produktion af flis. Det er den samme form for aftale, der ligger bag betaling nr. 29 og nr. 30 på Skattestyrelsens oversigt, men her mangler købsfakturaerne. Det havde altid været G1-virksomhed, der stod for disse aftaler, og han går ud fra, at det var derfor købsfakturaerne også i april og august 2017 blev stilet dertil. Købsafregningen af 31. maj 2015 fra G5-virksomhed for et beløb på 69.062,50 kr., der er betaling nr. 15 i Skattestyrelsens oversigt, vedrørte nogle naturopgaver, som han havde udført for F1-kommune på vegne af G5-virksomhed. Han var underentreprenør for G5-virksomhed på sådanne opgaver. Han havde og har fortsat en del opgaver for G5-virksomhed. Efter nedlukningen af G1-virksomhed udføres opgaverne nu af G3-virksomhed. Hans mellemregning med G3-virksomhed fremgår af R1-revision’s kontospecifikation for konto X1-konto "Mellemregning A". Han har altid haft en mellemregning med G3-virksomhed. Når han få udbetalt beløb, fratrækkes de på mellemregningen. Kontoen omfatter de udgifter, som han har bilag på fra køb på kort eller kontantkøb. Han har vist ikke det bilagsmateriale, der ligger til grund for opgørelsen af mellemregningen, da det ligger mange år tilbage i tiden. Den færgebillet til 600,39 kr., som fremgår af mellemregningskontoen den 21. januar 2016 med bilagsnummer 356, er trukket på hans konto i F1-bank den 21. januar 2016, som det fremgår af udskrift nr. 133 af 29. januar 2016 vedrørende hans konto i F1-bank. Beløbet på 200.000 kr., som er godskrevet ham den 10. februar 2016 på mellemregningskontoen, vedrører hans salg af en traktor til G3-virksomhed. Der var tale om en gammel traktor fra 1999, som han oprindeligt havde leaset, og som han mange år forinden havde frikøbt privat. G3-virksomhed videresolgte den efterfølgende som følge af nye miljøkrav. En ny traktor koster 2,5 mio. kr., og den brugte traktor havde med sikkerhed en værdi af 200.000 kr. Der foreligger ikke noget skriftligt materiale herom. På samme måde videresolgte han den 15. februar 2016 en trailer til G3-virksomhed for 150.000 kr. Dette beløb blev også godskrevet ham på mellemregningskontoen. Grunden til, at G1-virksomhed ikke havde sin egen bankkonto, var dels en dårlig likviditet, dels at stiftelsespapirerne vedrørende selskabet var forsvundet. Han fik afslag på at få oprettet en konto både af F1-bank og af F2-bank. Begge steder var det med den begrundelse, at han ikke havde stiftelsespapirerne. Han tænkte ikke på at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen for at få en kopi af stiftelsespapirerne udleveret. Ingen af bankerne fortalte ham, at det var en mulighed. I en periode fra omkring 2014 og 1½ år frem var han syg, og derfor kunne han ikke arbejde mere end 5 timer om ugen. Når han alligevel kunne skabe en omsætning på ca. 1,4 mio. kr. i 2015, skyldtes det, at han benyttede sig af underentreprenører. Han vil mene, at betalingen herfor fremgår af hans kontoudtog. Der er korrekt, at han ikke selvangav personlig indtægt i årene 2012 til 2017. Det skyldtes, at han ikke havde nogen indtægt, men kun havde de penge til rådighed, som han trak ud via mellemregningskontoen. Han ved ikke, hvorfor de nye bilag, der er fremlagt for landsretten, ikke er fremkommet tidligere. De har, som han husker det, været tilgængelige hele tiden. Når han ikke reagerede på henvendelserne fra Skattestyrelsen i anledning af sagen, skyldtes det, at han var syg. Han havde taget fat i JH, men de blev uvenner og derfor skulle han finde en, der kunne tage over. Kreditnotaen af 9. februar 2015 fra G9-virksomhed til ham personligt hænger sammen med fakturaen af 12. januar 2015 fra G9-virksomhed til G10-virksomhed. Konstruktionen var den, at G9-virksomhed havde en leveringsaftale med G10-virksomhed. Han var underleverandør til G9-virksomhed. Kreditnotaen opstod ved, at han udstedte en faktura til G9-virksomhed, der derefter lavede en faktura til G10-virksomhed. Han fik imidlertid betalingen direkte fra G10-virksomhed, idet G9-virksomhed havde betalingsvanskeligheder. Der blev derfor udstedt en kreditnota til G9-virksomhed for at udligne den tidligere faktura. Han tror, at han selv lavede en faktura til G10-virksomhed. Det er dem, der optræder som faktura nr. 1 og nr. 3 til G10-virksomhed. i Skattestyrelsens oversigt. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, idet A dog anerkender, at han er momspligtig, såfremt landsretten finder, at han har drevet uregistreret virksomhed. Skatteministeriet har yderligere anført, at Landsskatterettens afgørelser beror på et skøn, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2. A har bevisbyrden for, at skønnet kan tilsidesættes, og den bevisbyrde er ikke løftet. Domstolene er desuden tilbageholdende med at prøve skønsudøvelsen. A har heroverfor anført, at afgørelserne ikke beror på et skøn, og at det i øvrigt ikke giver grundlag for en lempeligere prøvelse af afgørelsen. Landsrettens begrundelse og resultat A indgav ikke selvangivelse for årene 2015-2017, og sagen drejer sig om beskatning af en række indsættelser i disse år på hans personlige konti i F1-bank og F3-bank. Af Landsskatterettens kendelse af 30. juni 2022 fremgår, at det vedrørende kontoen i F1-bank drejer sig om 30 indsætninger, der vedrører betaling af fakturaer på i alt 1.504.143 kr., og at det vedrørende kontoen i F3-bank drejer sig dels om indsætninger på i alt 205.000 kr. i 2016-2017 med teksten "mellemregning", dels om indsætninger på i alt 13.218 kr. for 2015, i alt 27.753 kr. for 2016 og 640 kr. for 2017. Beskatning af indsætninger på kontoen i F1-bank Spørgsmålet er i første række, om A i indkomstårene 2015-2017 har drevet uregistreret virksomhed, således at han personligt er skattesubjektet for de 30 indsætninger på kontoen i F1-bank, eller om han alene har stillet sin konto til rådighed for G1-virksomhed og G3-virksomhed, således at selskaberne er skattesubjektet for disse indsætninger. A indgav som ovenfor anført ikke selvangivelse for 2015-2017. De 30 indsætninger på A’s personlige konto i F1-bank i 2015-2017 angår betaling af betydelige beløb, og det fremgår af de fremlagte bilag, at de angår erhvervsmæssige forhold. Der foreligger ikke oplysninger om, at beløbene er videreført til A’s selskaber og beskattet der. Under hensyn hertil, og da A ikke alene med sin egen forklaring om, at han udlånte sin konto i F1-bank til G1-virksomhed, har godtgjort, at beløbene ikke angår hans skatteansættelse, tiltræder landsretten, at disse beløb er anset som indtægter for A ved uregistreret virksomhed, og at hans skattepligtig indkomst for årene 2015-2017 derfor skønsmæssigt er forhøjet med disse beløb, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Det, som A har anført om skattemyndighedernes afgørelse vedrørende indkomstårene 2012-2014, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes særligt vedrørende indsætningen af 18.600 kr. den 6. marts 2017 med teksten "Diesel G3-virksomhed", at det af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes, at dette beløb - i lighed med de øvrige indsætninger - er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten har godkendt, at der i den personlige indkomst er sket fradrag for driftsudgifter med i alt 396.948 kr. Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for yderligere fradrag for driftsudgifter. Af de grunde, som byretten har anført, og da bevisførelsen for landsretten ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at hævninger på i alt 128.098 kr. på As konto er anset for private udgifter, der ikke kan fratrækkes i indkomsten. Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anført, at der ikke er givet fradrag for en række kontante betalinger på under 8.000 kr. ekskl. moms. Leasingaftalen med G7-virksomhed er ifølge det fremlagte tillæg til leasingaftale indgået mellem G3-virksomhed og G7-virksomhed og er således den uregistrerede virksomhed uvedkommende. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført tiltrædes det, at der ikke skal ske fradrag i A’s indkomst for betalingerne til G7-virksomhed eller til JH. Det tiltrædes derfor, at overskuddet af den uregistrerede virksomhed som anført i Landsskatterettens afgørelse for 2015 er opgjort til 724.266 kr., for 2016 til 4.060 kr. og for 2017 til 78.040 kr. Beskatning af indsætninger på kontoen i F3-bank Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at der er sket udlodning til A fra G3-virksomhed i 2016 med 115.000 kr. og i 2017 med 90.000 kr., idet den forklaring, som A har afgivet for landsretten om værdien af aktiver, som han har overdraget til G3-virksomhed, ikke understøttes af yderligere oplysninger og derfor ikke giver grundlag for at antage, at disse overdragelser har ført til et tilgodehavende af den anførte størrelse. Det tiltrædes derfor, at beløbene på 115.000 kr. og 90.000 kr. som anført i Landsskatterettens afgørelse er anset for aktieindkomst i henholdsvis 2016 og 2017. Landsskatteretten har anset indsætninger i 2015 på 13.218 kr., i 2016 på 27.753 kr. og i 2017 på 640 kr. for skattepligtig indkomst, idet der ikke er fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at antage, at disse indsætninger allerede er beskattet eller i øvrigt er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der er ikke fremkommet oplysninger, der giver landsretten grundlag for at foretage en anden vurdering. Landsretten tiltræder derfor, at indsætningerne er anset for skattepligtig indkomst hos A som anført i Landsskatterettens afgørelse med 13.218 kr. i 2015, med 27.753 kr. i 2016 og med 640 kr. i 2017. Moms Landsretten har som ovenfor anført tiltrådt, at A har drevet uregistreret virksomhed. A har ikke bestridt, at han i så fald er momspligtig. Det tiltrædes derfor, at A skal betale moms som anført i Landsskatterettens afgørelse herom. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 75.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.