Straf – skattesvig – vilkår om samfundstjeneste – arbejde i udlandet

Byrettens dom afsagt den 30. maj 2022 Rettens nr. 7-9045/2021 Politiets nr. Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer (red.cpr.nr.1.fjernet) Y1-adresse Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. november 2021. T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4 jf. stk. 1, jf. den tidligere skattekontrollov § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2010 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2011 at meddele det tidligere SKAT, at hans skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 733.756. kr. idet udenlandsk lønindkomst ikke var medtaget. Det offentlige blev herved unddraget i alt 258.375,85 kr. i skat. 2. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den tidligere skattekontrollov § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2011 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2012 at meddele det tidligere SKAT, at hans skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 616.981 kr., idet udenlandsk lønindkomst ikke var medtaget. Det offentlige blev herved unddraget i alt 271.293,31 kr. i skat. 3. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den tidligere skattekontrollov § 16 stk. 3, jf. stk. 1 , ved for indkomståret 2012 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden for 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2013 at meddele tidligere SKAT, at hans skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 541.841 kr., idet udenlandsk lønindkomst ikke var medtaget. Det offentlige blev herved unddraget i alt 210.007,88 kr. i skat. 4. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den tidligere skattekontrollov § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2013 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2014 at meddele det tidligere SKAT, at hans skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 425.135 kr., idet udenlandsk lønindkomst ikke var medtaget. Det offentlige blev herved unddraget i alt 144.576,27 kr. i skat. 5. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den tidligere skattekontrollov § 16, stk. 3, jf. stk. 1 , ved for indkomståret 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden for 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2015 at meddele det tidligere SKAT, at hans skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 430.189 kr., idet udenlandsk lønindkomst ikke var medtaget. Det offentlige blev herved unddraget i alt 145.916,84 kr. i skat. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået sig frifundet. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnet JV. Tiltalte T har forklaret, at han er uddannet på (red.uddannelsessted.nr.1.fjernet), han er specialist i pasteurisering. Pasteurisering er vigtig for mange levende mennesker. Han har arbejdet meget med babyfood. Han har arbejdet med dette felt i 40 år. Han er pt. uden arbejde, delvis grundet denne sag. Da han er uden arbejde, henvendte han sig i 2019 til arbejdsformidlingen. I 2015 var der sket noget på arbejdet i Y1-land, der medførte, at han stoppede med at arbejde der, og rejste hjem til Danmark. Der, hvor han var ansat, hed oprindeligt G1-virksomhed , senere kom virksomheden til at hedde G1-virksomhed. Virksomhedens hovedkontor er hjemhørende i Y1-by. De arbejdede med pasteuriseringsanlæg. Han havde været ansat i virksomheden fra oktober 1994 og frem til 2015. Han har altid haft bopæl i Danmark, og han har aldrig været fraflyttet Danmark. I perioden 2010-2015 arbejdede han i Y1-land. Da havde været mange i samme firma, der havde arbejdet i Y1-land, helt siden 1950'erne. Han havde aldrig været selvstændig, men altid været ansat. Han er enig i Anklagemyndighedens opgørelse af hans indkomst for årene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014. Han har sammen med sin forsvarer gennemgået tallene fra den digitale sags bilag 911. Han har altid haft F1-bank. Virksomheden som han var ansat hos i Y1-land, hed på et tidspunkt G2-virksomhed. Han arbejdede med projekter. I forbindelse med et projekt udfyldte han en timeseddel hver uge. Når et projekt var færdig, fik han lønnen afregnet. Han arbejdede typisk 60-80 timer pr. uge. Derfor kunne beløbene, som han fik udbetalt, variere. Hans timeløn var 350 kr. pr. time. Alle lønudbetalinger er gået direkte fra firmaet og til hans konto i F1-bank i Danmark. Han ved ikke, hvad tekstfelterne på kontoudtogene refererer til. Hans arbejdsgiver hed på et tidspunkt også G3-virksomhed. Firmaet G4-virksomhed havde han haft en opgave for, idet JH, der oprindeligt skulle have udført opgaven, blev syg. Han arbejdede derfor for G4-virksomhed i en periode, og fik løn direkte derfra. Funktionen her var en anden, og han fik derfor en højere timeløn for denne opgave. Siden 1997 har han hele tiden haft mere end 300.000 kr. stående på sin konto. Han holdt øje med, at han fik sin løn udbetalt, og at beløbet passede. I 2009 havde han tegnet en ny kontrakt med sin arbejdsgiver. I kontrakten stod der, at man skulle henvende sig til skattevæsnet. Han ringede til SKAT og talte med en kvinde. Han faxede derefter sin kontrakt til SKAT. Kvinden meddelte ham, at hun skulle afgøre, om han kunne blive skattefri, som han viste var en mulighed i Y1-land. Han havde tidligere i 1996/1997 arbejdet i Y1-land, og da fik han i 1998 skattefrihed. Dette var sket efter, at han havde henvist SKAT til en af eksperterne i arbejdsgiverens firmaet. 2-3 måneder efter, at han havde faxet kontrakten i 2009, ringede damen fra SKAT omkring noget arbejdsmarkedsbidrag, da SKAT var i tvivl om, hvorvidt der kunne blive tale om skattefrihed. Han begyndte at arbejde og hørte ikke mere fra skattemyndighederne. Han så ikke nogen afgørelse fra skattemyndighederne. Han havde ikke mere kommunikation med skattemyndighederne. Han havde haft skattefrihed fra februar 1996 til juli 1998. I 1998 begyndte han at arbejde i Y2-land og var naturligvis fuld skattepligtig. Da han i 2009 igen skulle arbejde i Y1-land, havde han kontaktet SKAT. Han har ikke selvangivet den løn, som han tjente i Y1-land for 2009 og frem til 2015. Men på et tidspunkt havde han dog betalt 25.000 kr. i restskat, så nogle må have set på et eller andet. Han regnede med, at hvis han gjorde noget forkert, ville han blive "prikket på skuldrene" af de danske myndigheder, så mange er der jo heller ikke, der arbejder i Y1-land. Han modtog brevet af 21. november 2016 fra skattemyndighederne (den digitale sags bilag 19/330). Han sendte ikke de oplysninger til skattemyndighederne, som de bad om. Han så også rykkeren fra SKAT (den digitale sags bilag 21/330). I 2015 havde F1-bank henvendt sig til ham og bedt ham om at komme til et møde for første gang i 14 år. De tog billeder af hans pas med mere. Han bekræftede da, at han havde arbejdet i Y1-land. Bankmedarbejderen fortalte der om ny lov, der krævede yderligere dokumentation om, hvor pengene kom fra. Banken havde i den anledning spurgt til hans lønsedler. På det tidspunkt i 2017, hvor SKAT kontaktede ham, sad han mest og kiggede ind i væggen. Han holdt sig dog godt orienteret, idet han fra SKATs første henvendelse tænkte på, "om der var ugler i mosen". I Y1-land er der ikke ret meget der forelægger digitalt, og han har normalt opbevaret tingene fra projekterne i 3-4 år. Han havde derfor ikke noget på skrift der kunne vises til skattevæsnet. Han havde det svært. Der var jo en grund til, at han var stoppet i Y1-land, og det tog ham cirka to et halvt år at komme tilbage igen. Han tog på intet tidspunkt kontakt til skattemyndighederne. Han modtog SKATs forslag til en afgørelse og reagerede heller ikke på denne. Han blev indkaldt til et møde med Skattestyrelsen i København, hvilket han kan bekræfte er identisk med den digitale sags bilag 287/330. Han mødte ikke op til dette møde. Han havde forud spurgt en juraprofessor, han har glemt hvem, men en han plejer at spille badminton med, om han skulle komme til mødet. Dette havde professoren sagt, at han ikke skulle. Han blev på mødedagen ringet op af en medarbejder fra SKAT, han sagde til denne medarbejder, at han ikke ville møde, og at han godt viste, at sagen gik til politiet. Han kan ikke erindre, at politiet har ringet til ham. Foreholdt den digitale sags side 6/330, hvoraf fremgår, at betjenten kontaktede ham, husker han dog, at han blev ringet op af en betjent og sigtet i sagen. Det er korrekt, at han ikke ville udtale sig til politiet. Før 2009 havde han, som sagt, tidligere arbejdet i Y1-land med skattefrihed. Han har også været udsendt andre steder i verden. Han har aldrig haft problemer med SKAT. Han har i alle årene været ansat i ét firma kontinuerlig i én funktion. Han var sikker på, at firmaet havde styr på skattebetalingerne. Han tog hjem i 2015, idet medarbejdernes sikkerhed ikke var god nok, men firmaet ville ikke reagere herpå. Han havde boet i en camp tæt på verdens største anlæg med LP-gas. En dag havde en lastbil med gas ramt deres mur, så lastbilen væltede. Betjentene havde afspærret området i en kilometers rundkreds, men virksomheden ville ikke flytte dem til en ny camp. Han havde givet virksomheden en frist hertil, da de ikke ville det, stoppede han samarbejdet og rejste hjem til Danmark. Han havde det ret dårligt. Han levede af sin opsparing, indtil pengene slap op, og han i stedet modtog kontanthjælp. I den periode reagerede han ikke på noget, det gjaldt brevene fra SKAT, men det gjaldt også alt andet. Han rejste i perioder 300 dage om året, og selv da betalte han fuld SKAT, selvom banken ofte foreslog ham skattereducerende løsninger. Han troede derfor, at han i hele perioden fra 2009-2015 betalte SKAT som han skulle. Da han arbejdede i Y1-land, var han som regel væk i 9 måneder om året, sådan hvis han skal anslå det. JV har som vidne forklaret, at Money Transfer er et projekt, hvor skattemyndighederne bad et antal banker sende dem oplysninger om ind- og udbetalinger fra udlandet. Herudfra udtog de nogle sager. Tiltaltes sag blev udtaget i forbindelse med dette projekt. Da hun fik kontooplysningerne fra F1-bank gennemgik hun dem, og tjekkede om der var selvangivet en indtægt svarende til de beløb, som var indsat fra udlandet. De skrev til tiltalte, men fik aldrig kontakt til ham. Til sidst havde de udarbejdet et forslag, således at alt det indsatte fra udlandet blev betragtet som lønindkomst og dermed skattepligtig indkomst. Dette var også lagt til grund, dels for forslaget, dels i den senere beregning af det unddragne beløb. Det unddragne beløb blev dog ikke beregnet i hendes enhed, men hos straffeenheden. Hun så også på de øvrige oplysninger, som de havde om tiltalte. Tiltalte havde dansk bopæl. Tiltalte var registeret som lønmodtager. Tiltalte havde ikke en registeret lønindtægt fra 2008-2014. Tiltaltes årsopgørelse for den periode havde været sendt ud med et nul. Det var derfor nemt at se, at der var et mitch match imellem tiltaltes udbetalinger og hans SKAT. I afgørelsen er der ikke taget stilling til, hvorvidt tiltalte kunne have været skattefrihedsgivet. Når en person ikke reagerer på SKATs breve, og når der har været sendt et brev ud med forslag til fastsættelse af den skattepligtige indkomst, fastsættes denne, som i dette tilfælde, som udenlandsk skattepligtig indkomst. Hvis der havde været betalt skat i udlandet, ville de kunne have fået dokumentation fra skatteyderen selv, og dette ville da i givet fald have fremgået af selvangivelsen. Der var ingen oplysninger om udenlandsk skattepligt. Hun har ingen oplysninger om, at der var afregnet skat i Y1-land, da tiltalte ikke har oplyst herom. Skatteyderen har pligt til at selvangive sin udenlandske indkomst. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt i perioden selvangivet sin udenlandske indkomst. Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold, jf. retsplejelovens § 808, og har i erklæringen af 9. marts 2022 anført følgende konklusion: "Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han pt. er uden arbejde, og at han i øvrigt er enig i det af Kriminalforsorgen oplyste om ham. Han har haft en svær periode i sit liv, og denne afgørelse har betydning for hans fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Rettens begrundelse og afgørelse Da tiltalte ikke på noget tidspunkt har bestridt skattemyndighedernes skatteansættelse og selv har oplyst, at han var bosiddende i Danmark i hele perioden fra 2009 til 2015, men at han befandt sig i Y1-land skønnet 9 måneder om året, hvor han arbejdede, lægger retten til grund, at skatten med rette er opkrævet ham. Efter tiltaltes egen forklaring må retten lægge til grund, at tiltalte i hele den i tiltalen omhandlede periode arbejdede i Y1-land, men var bosat i Danmark. Det må ligeledes lægges til grund, at tiltalte i sin kontrakt blev gjort opmærksom på, at han selv skulle kontakte skattemyndighederne, hvilket han efter eget udsagn telefonisk gjorde, uden på noget tidspunkt at modtage en afgørelse om skattefrihed. Endeligt må det lægges til grund, at tiltalte selv udarbejdede timesedler, og fik en fast timeløn, for hvilket han blev aflønnet, og som han holdt øje med. På trods af dette reagerede tiltalte ikke på, at han fik sin bruttoløn udbetalt, ligesom han ikke inden 4 uger efter henholdsvis den 1. juli 2011, 1. juli 2012, 1. juli 2013, 1. juli 2014 og 1. juli 2015 selvangav sin skattepligtige indkomst optjent i Y1-land. Tiltalte ses derfor forsætligt, og i hvert fald med dolus eventualis forsæt, at have begået skatteunddragelse i alle fem forhold, som i tiltalen nærmere beskrevet. Da der er tale om skatteunddragelse for godt 1 million kroner fastsættes straffen til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den tidligere skattekontrollov § 16, stk. 3, jf. stk. 1. Da den lange sagsbehandlingstid, navnlig i perioden fra maj 2017 til januar 2021 ikke på nogen måde skyldes tiltalte, ses tiltalte, der er ustraffet, nu at skulle idømmes en betinget dom. Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Da lovændringen til straffelovens § 82 er sket efter denne periode, ses denne lovændring ikke at have betydning for sagens afgørelse. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. straffelovens § 289, stk. 3. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Der er ved fastsættelse af bøden lagt vægt på retspraksis, samt at der er tale om fem tilfælde af skatteunddragelse med et samlet unddraget beløb på 1.030.170 kr. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 8 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse: - Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.000.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. _________________________________________________________________________________________________________________ Østre Landsrets dom Afsagt den 9. marts 2023 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Nina Boserup (kst.), Bloch Andersen og Joachim Kromann med domsmænd). 12. afd. nr. S-1933-22: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr. (red.cpr.nr.1.fjernet)) (advokat Bo Møller Jensen, besk.) Odense Rets dom af 30. maj 2022 (7-9045/2021) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, mere subsidiært stadfæstelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at tiltalte idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet JV. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i 2009 skulle have fået noget tilsendt fra SKAT, men han rykkede ikke for det. Han henviste også dengang til en skatteekspert i firmaet. Firmaet er meget erfarent i forhold til at have medarbejdere i udlandet. Han gik ud fra, at forholdene var i orden. Han husker ikke, om han fik tilsendt en afgørelse om skattefrihed fra SKAT. Han mener, at han i øvrigt havde styr på sine skatteforhold. Der var ikke forskel på hans situation i 2009 i forhold til tidligere, hvor han havde haft skattefrihed. Ved samtalen med skattemedarbejderen fik han indtryk af, at der ikke ville være problemer med skattefrihed. Han gik ud fra, at han havde adgang til skattefrihed, da han var i Y1-land mere end grænsen på 183 dage. Da SKAT tog kontakt til ham efterfølgende, havde han det skidt, og han reagerede derfor ikke på det. Han gik ud fra, at det blot drejede sig om dokumentation, som han jo var i besiddelse af. Hans familie reagerede for ham og hjalp med at få en afdragsordning med SKAT, i hvert fald vedrørende ejendomsskat. KL skrev også den 9. november 2018 til SKAT om genoptagelse af skattesagen. Hun havde også skrevet til Gældsstyrelsen. Han ved ikke, om SKAT genoptog skattesagen. Han læste årsopgørelserne og tjekkede, at der ikke var angivet lønindkomst, idet han jo ikke skulle betale skat. Vidnet JV har supplerende forklaret blandt andet, at man ikke har undersøgt, om tiltalte i 2009 rettede henvendelse til SKAT om skattefrihed. Der er visse muligheder for skattefritagelse eller nedsættelse under forskellige betingelser i den foreliggende situation, hvis man dokumenterer sine arbejds- og lønforhold. Der har været behandlet en genoptagelsessag, men skattesagen er ikke blevet genoptaget. Der fandtes hende bekendt ikke hjemmel hertil. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han siden den 3. oktober 2022 har haft fuldtidsarbejde inden for fødevarer. Han har ikke indgået nogen afdragsordning med SKAT. Han ville afvente den foreliggende sag. Han vil stadig samarbejde med kriminalforsorgen ved en betinget dom. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmålet Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte altid har haft bopæl i Danmark og som følge heraf i hele den periode, tiltalen vedrører, har været skattepligtig her i landet. Det lægges endvidere til grund, at han i perioden fra 2009 til 2015 var ansat i udenlandske selskaber, og at han i den periode, tiltalen vedrører, arbejdede i Y1-land. Efter tiltaltes forklaring fremgik det af hans ansættelseskontrakt fra 2009, at han selv skulle rette henvendelse til skattemyndighederne, og af hans lønsedler fremgik, at der ikke var trukket skat af de lønudbetalinger, som han modtog, og som blev overført til hans konto i F1-bank. Efter sin forklaring holdt han vedvarende øje med, at hans løn blev udbetalt, og at lønbeløbene stemte overens med hans timesedler. Da tiltalte i november 2016 modtog en henvendelse fra SKAT med spørgsmål til de overførsler, som han havde modtaget, reagerede han ikke herpå, ligesom han ikke reagerede på senere henvendelser fra SKAT. Landsretten finder ikke at kunne lægge til grund, at tiltalte uden nogen form for indberetning, dokumentation eller afgørelse fra SKAT har antaget, at han havde skattefrihed. Landsretten tiltræder, at tiltalte under disse omstændigheder, og idet han i øvrigt har erklæret sig enig i anklagemyndighedens opgørelse af hans indkomst i skatteårene 2010-2014, har haft forsæt til skatteunddragelse og herved har gjort sig skyldig efter anklageskriftet i forhold 1-5. Straffastsættelsen Fængselsstraffen findes passende. Det tiltrædes, at tiltalte er idømt en tillægsbøde på 1 mio. kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage. Henset til forholdenes karakter og tiltaltes personlige forhold tiltrædes det, at straffen kan gøres betinget. Ved bedømmelsen af sagsbehandlingstidens længde bemærkes, at SKAT den 26. september 2019 anmodede Fyns Politi om tiltalerejsning, og at SKAT’s straffesagsenhed i perioden inden foretog en vurdering af om tiltalte havde begået strafbart forhold ved unddragelserne, og at politiet og anklagemyndigheden derefter foretog en vurdering af, om tiltalte forsætligt havde begået strafbart forhold, og om der skulle rejses en straffesag mod tiltalte. Uanset den lange sagsbehandlingstid, navnlig i perioden fra den 2. maj 2017, hvor SKAT traf afgørelse om forhøjelse af tiltaltes skattepligtige indkomst for skatteårene 2010-2014, til den 12. november 2021, hvor anklagemyndigheden rejste tiltale ved indgivelse af anklageskrift til byretten, findes fængselsstraffen efter sagens karakter og størrelsen af det unddragne beløb at burde gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod tiltalte, T, stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af straffen på fængsel i 8 måneder udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 150 timer inden for en længstetid på 1 år. Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom. Byrettens bestemmelse om tillægsbøde og forvandlingsstraf stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.