Beskatning af afkast af pensionsordning i FN’s pensionsfond

Spørgsmål Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal beskattes af afkast på disablity benefits fra UNJSPF efter pensions-beskatningslovens § 53 A, stk. 3, idet der kun kan ske beskatning af reelt tilskrevet afkast, som tilskrives et pensionsdepot, og ikke en beregnet forrentning af en pensionskapital, der ikke er opgjort under UNJSPF-ordningen? Kan Skatterådet bekræfte, at den metode til beregning af afkastet, som fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 ikke skal anvendes på Spørgers pensionsordning, da metoden ikke passer til ordningens faktiske struktur? Svar Nej Nej Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger har været medlem af United Nations Joint Staff Pension Fund (UNJSPF) siden år xxxx gennem sin ansættelse i FN‑systemet. UNJSPF er FN’s Pensionsfond, hvor alle ansatte i de berørte medlemsorganisationer er obligatoriske medlemmer under ansættelsen. Der sker indbetalinger fra såvel arbejdstager som fra arbejdsgiverorganisationen. Pensionsordningen er en tilsagnsordning (en defined benefit plan), hvor udbetalingerne beregnes ud fra objektive faktorer herunder, hvor mange år medlemmet har indbetalt til pensionsfonden, om udbetalingen sker ved den normale pensionsudbetalingsalder, det gennemsnitlige "pensionsvederlag" (det beløb som pensionsindbetalingerne beregnes af) for en given periode mv. UNJSPF opererer derfor ikke med en individuel pensionskapital, der kan forrentes. Ordningen tilskriver alene et teknisk afkast på 3,25 % af egen opsparing, og dette afkast har kun relevans i forbindelse med en engangsudbetaling efter Article 31 (withdrawal settlement). Afkastet er ikke investeringsafkast, og det tilskrives ikke som indkomst. Der er således ikke tale om en bidragsbaseret ordning (defined contribution plan), hvor pensionsudbetalingerne er beregnet ud fra de akkumulerede pensionsindbetalinger og det akkumulerede afkast heraf. Efter regulativet for UNJSPF fastsættes de normale pensionsudbetalinger, som en procentdel (maksimalt 70%) af et konkret beregnet beløb kaldet "Final average remuneration", som er fastsat ud fra pensionsvederlaget, jf. art. 28 smh. art. 1(i) og art. 51 i regulativet for UNJSPF. Der sker dermed en fastsættelse af udbetalingsbeløbet som i store træk svarer til en dansk tjenestemandspension. Der findes forskellige former for udbetalingsforløb. Udbetalingsalderen for de forskellige udbetalingsformer kan variere afhængig af, hvornår personen er blevet medlem af UNJSPF, da ordningen er justeret undervejs. Da Spørger er ansat i år xxxx, er der i nedenstående anført de aldersgrænser, som gælder for personer ansat i perioden 1. januar 1990 til 31. december 2013. Et medlem ansat i den nævnte periode kan opnå følgende former for udbetalinger fra UNJSPF: Normal pension ved alder 62 år. Sådanne pensionsudbetalinger er månedlige, løbende og livsvarige udbetalinger, som løbende reguleres i forhold til inflationen. Fra alder 55 år til alder 62 år kunne medlemmet vælge en " Early retirement ". Denne udbetaling er den normale udbetaling, som strækkes over en længere periode, hvorfor udbetalingerne reduceres forholdsmæssigt. Fratræder medlemmet sin stilling før alder 62 år, og har medlemmet indbetalt til UNJSPF i minimum 5 år kan medlemmet vælge en " Deferred retirement ". I dette tilfælde afventer udbetaling af pensionen, at medlemmet når den normale pensionsudbetalingsalder hhv. alderen for Early retirement. Dvs. der er i realiteten tale om enten den normale pension eller Early retirement. Ved fratræden før alder 62 år kan medlemmet vælge en " Withdrawal Settlement ", som kan udbetales uanset om der er sket indbetalinger til UNJSPF i 5 år eller ej. Her sker der udbetaling af et engangsbeløb, der består af medlemmets egne indbetalinger tillagt den akkumulerede årlige rente på 3,25 pct. Herudover udbetales yderligere 10 pct. af dette beløb for hver år medlemmet har indbetalt til UNJSFP ud over 5 år - dog maksimalt 100 pct. Herudover er der tilknyttet forskellige sideløbende dækninger i form af invalidepension (disability benefit) (art. 33), ægtefællepension (art. 34), børnepension (art. 36), og udbetalinger til sekundært begunstigede (art. 37) samt "Residual Settlement" i tilfælde, hvor der ikke er efterlevende efter det afdøde medlem (art. 38). UNJSPF’s årlige pensionsopgørelser for år xxxx - år xxxx (vedlagt som bilag) viser konsekvent, at: afkastet er et fast teknisk beregningstal på 3,25 %, afkastet kun beregnes af egen opsparing, afkastet ikke tilskrives arbejdsgiverbidraget, afkastet ikke er investeringsafkast, afkastet ikke tilfalder Spørger som indkomst, afkastet kun har relevans ved Article 31. Spørger fratrådte fra tjenesten den [dato]. UNJSPF’s brev af [dato] bekræfter, at rentetilskrivningen ophørte ved ansættelsens ophør, og at Spørger er tildelt disability benefit efter Article 33. Disability benefit består udelukkende af: Spørgers egne indbetalinger (USD xxx.xxx,xx), organisationens indbetalinger (det dobbelte heraf), ingen afkast, ingen kapital, ingen rente, ingen saldo. Brevet indeholder ingen reference til afkast, og afkastet indgår ikke i beregningen af disability benefit. Da Article 31 ikke kan anvendes, når man er tildelt disability benefit, kan afkastet aldrig tilskrives Spørger, aldrig udbetales og aldrig komme Spørger til gode. Som bilag 6 til anmodningen om bindende svar er der indsendt et brev fra UNJSPF af den [dato], angående tilkendelse af Disability benefit, hvoraf det fremgår, at "…Following your separation, you have become entitled to a disability benefit under Article 33 of the Pensions Fund Regulations, Your benefit will be subject to cost-of-living adjustment in accordance with the Pension Adjustment System. […] Arrangements have been made to remit your periodic benefit at the end of each month in accordance with your payment instructions…" . Det følger heraf, at invalidepensionen udbetales som månedlige løbende udbetalinger, som inflationsreguleres. Ifølge bilag 2 til anmodningen om bindende svar reguleres pensionsudbetalingen ud fra det såkaldte Two-Track system, som er beskrevet nedenfor under Skattestyrelsens supplerende faktum. Spørger anfører følgende: "Regnearket på næste side indeholder en månedsopdelt opgørelse over mine faktiske pensionsudbetalinger fra UNJSPF i år xxxx. […] Opgørelsen afspejler naturlige udsving som følge af valutakursændringer og COLA-reguleringer, herunder min overgang til "two-track"-ordningen i x måned år xxxx…" Bilag 2 til Spørgers høringssvar er et brev fra UNJSPF, dateret den [dato]. I bilaget til brevet er den foreløbige pensionsudbetaling ved at forblive på dollar-track’et opstillet overfor udbetalingen, hvis der overgås til "Local track" (Two-Track-ordningen). Der er tale om et foreløbigt tal, som fastsættes endeligt, når den fornødne dokumentation for bopælslandet er indsendt. Der fremgår følgende af bilaget: "LOCAL TRACK A1. Monthly US dollar base amount under UNJSPF Regulations (Date of separation [dato]) USD 9,085.00 A2. Average exchange rate on the date of separation (or higher *Floor* ration if applicable) DKK 6.940 A3. Local currency base amount as of date of separation (increased by cost-of-living differential factor if applicable) DKK 63,049.90 A4. Local currency amount in (A.3.) above adjusted by cost-of-living increases through [dato] DKK 63,302.10 B. DOLLAR TRACK B1. Monthly US dollar base amount under UNJSPF Regulations (Date of separation [dato]) USD 9,085.00 B2. US dollar base amount in (B1) above adjusted by cost-of-living increases through [dato] USD 9,121.34 B3. Quarterly exchange rate for July 2025 (used to caompre (A4) above with (B4) below) DKK 6.569 B4. Local currency equivalent of adjusted US dollar amount (B2) X (B3) above as of [dato] DKK 59,918.08 C. DETERMINE BENEFIT PAYABLE (Comparison Local track/Dollar track) C1. Maximum benefit: Local currency amount in (A4) above plus 10% margin (CAP) DKK 69,632.31 C2. Minimum benefit: Greater of monthly base amount in (B1) above, or 80% af adjusted US dollar amount in (B2) above, multiplied by the exchange rate in (B3) above DKK 59,679.36 C3. AMOUNT PAYABLE: Greater of (A4) or (B4), subject to a maximum of (C1) and a minimum of (C2) above DKK 63,302.10" Bilag 6 til Spørgers høringssvar indeholder en opgørelse, hvorefter der i x måned år xxxx sker en Cost-of-living justering af pensionsudbetalingen for personer på dollar-track’et med 2,70 pct., mens der ikke sker en justering for personer på det lokale track, hvor inflationsreguleringssatsen lokalt udgør 0,00%. “IN ACCORDANCE WITH THE UNJSPF PENSION ADJUSTMENT SYSTEM, AS AMMENDED BY THE GENERAL ASSEMBLY OF THE UNITED NATIONS IN DECEMBER 2006, YOUR BEENFIT IS ESTABLISHED AS DETAILED BELOW. EFFECTIVE DATE: [dato] (PAYABLE MONTHLY IN ARREASRS) COL DATE COL % ADJUSTMENT AMT EXCHANGE RATE LOCAL EQUIVALENT LOC COL% LOC ADJUSTEMT AMT 04/26 2.70 9,367.62 6.3270 59,268.93 0.00 63,302.10 AMOUNT PAYABLE (Local Track)… 63,302.10 …" Spørger har som bilag 8 til sit høringssvar indsendt en præsentation fra UNJSPF om "The Pension Adjustment System", dateret 14. november 2024. Præsentationen giver et overblik The Pension Adjustment Systemet, herunder Dollar-track-systemet og den pensionsberettigedes mulighed for via Two-track-systemet, at vælge at pensionsudbetalingerne skal reguleres efter Local Track i stedet for Dollar-track’et. Af side 5 i bilag 8 fremgår følgende: "The Pensions Adjustment System… WHAT is the purpose? To preserve the purchasing power of a pension from inflation and, where applicable, from currency fluctuations." Af side 20 i denne præsentation fremgår følgende: "The Two-Track or Local Track Intended To preserve the purchasing power of a pension from inflation and, where applicable, from currency fluctuations in your country of residence." Af side 47 i det nævnte bilag 8 fremgår følgende uddrag af forskellen på, om pensionsudbetalingerne reguleres efter dollar track eller efter local track: "USD TRACK LOCAL TRACK (=TWO TRACK) · COST OF LIVING OF USA · COST OF LIVING IN COUNTRY OF RESIDENCE · ENTITLEMENT IN USD · ENTITLEMENT IN LOCAL CURRENCY" Skattestyrelsen skal supplerende oplyse følgende vedr. opgørelsen af pensioner fra UNJSPF: Det fremgår, af Spørgers oplysninger, at han modtager udbetalinger fra en invalidepension (disability benefits). Det fremgår af regulativet for UNJSPF, artikel 33 om Disability Benefit, at "… (c) The benefit shall, if the participant on entitlement is the normal retirement age or more, be payable at the standard or minimum annual rate for a retirement benefit as the case may be; if the age of the participant is less than the normal retirement age, the benefit shall be payable at the rate of the retirement benefit which would have been payable had the participant remained in service until the normal retirement age and had the final average remuneration remained unchanged ." (Skattestyrelsens understregning) Det fremgår således, at invalidepensionen udgør det beløb som medlemmet ville have modtaget, som normal pensionsudbetaling, hvis medlemmet var forblevet ansat på de samme vilkår indtil den normale pensionsudbetalingsalder. Af pensionsfondens hjemmeside fremgår det, at: "Provided that your disability benefit has been deemed permanent upon final review (see above), the fact that you reach your normal retirement age has no impact on your disability benefit, which will continue being paid to you for the rest of your life…" Det fremgår dermed, at hvis medlemmet tilkendes varig invalidepension, så vil disse udbetalinger fortsætte livsvarigt. Det fremgår videre af UNJSPF’s hjemmeside, at: "Cost-of Living Adjustment (COLA) Your initial benefit is adjusted over time for movements of the consumer price index in the United States or for your country of residence. If your benefit is on the dollar track, it will be adjusted periodically in accordance with the movement of the United States consumer price index (CPI). I you have opted for the two-track system, your pension amount will be adjusted by the movement of the CPI of your country of residence…" Og “Normally benefits are adjusted once a year, provided that the relevant consumer price index has moved by at least 2% since the date of the last adjustment. […] However, in high-inflation situation, i.e. where the consumer price index has moved by 10% or more since the date of the last adjustment, benefits are adjusted semi-annually- on 1 st April and 1 st October." Pensionsfonden oplyser dermed på sin hjemmeside, at pensionsudbetalingerne inflationsreguleres, og at reguleringen under Two-Track sker på baggrund af forbrugerprisindekset i bopælslandet. I bilag 2 til anmodningen om bindende svar har Spørger fremsendt en opgørelse over de faktiske pensionsudbetalinger fra UNJSPF. Det fremgår af bilaget, at Spørger i x måned år xxxx er overgået til den såkaldte "Two-track"-ordning, hvor inflationsreguleringen sker på baggrund af forbrugerprisindekset i bopælslandet. Der fremgår bl.a. følgende af bilag 2 til anmodningen (samme bilag er fremsendt som bilag 14 til høringssvaret): "Regnearket på næste side indeholder en månedsopdelt opgørelse over mine faktiske pensionsudbetalinger fra UNJSPF i år xxxx. […] Opgørelsen afspejler naturlige udsving som følge af valutakursændringer og COLA-reguleringer, herunder min overgang til "two-track"-ordningen i x måned xxxx. På denne baggrund er det beløb, der skal anvendes i Skattestyrelsens formular for år xxxx, opgjort til xxx.xxx,xx USD..." På UNJSPFs hjemmeside fremgår der følgende om Two-Track-ordningen: "Two-Track Pension Adjustment System Two-Track is an option made available by the Fund so that beneficiaries living in high cost of living countries can receive a periodic benefit that can adapt to the local cost-of-living changes…" Og “What about future adjustments? Your pension will evolve over time based on inflation and shall be adjusted generally on an annual basis, provided that the Consumer Price Index (CPI) has moved by at least 2% since the last adjustment. The dollar track pension is adjusted by the movement of the United States CPI, while the local track pension is adjusted by the movement of the CPI of the country of residence." Det fremgår dermed af oplysninger fra pensionsfonden, at alle pensioner med løbende udbetalinger reguleres for Cost-of-living (COLA) på baggrund af forbrugerprisindekset i USA hhv. i bopælslandet. Det indebærer, at der sker en årlig inflationsregulering af de oprindeligt fastlagte pensionsudbetalinger, hvis forbrugerprisindekset er ændret med minimum 2 pct. siden sidste justering. Hvis der er høj inflation, hvor forbrugerprisindekset er ændret med 10 pct. eller mere justeres ydelserne halvårligt. Som det fremgår af Spørgers oplysninger ovenfor gælder det også for Spørgers invalidepension. Spørgers opfattelse og begrundelse I forbindelse med udarbejdelse af opgørelserne efter Den Juridiske Vejledning C.A.10.4.3.7 blev det tydeligt, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem UNJSPF‑ordningens faktiske konstruktion og den metode, Skattestyrelsen foreskriver for beregning af afkast efter PBL § 53 A, stk. 3. I forbindelse med skatteberegningen for år xxxx til år xxxx (bilag 3) blev det tydeligt, at Skattestyrelsens metode i C.A.10.4.3.7 - hvor afkast beregnes som 3,25 % af hele årsultimo‑indeståendet - ikke afspejler UNJSPF‑ordningens faktiske struktur. Når denne metode anvendes, sker følgende: afkastet tredobles fra år xxxx til år xxxx, afkastet stiger markant, selvom jeg er gået på pension, afkastet stiger, selvom UNJSPF ikke længere tilskriver renter, afkastet stiger, selvom jeg ikke længere har nogen opsparing, der kan forrentes. Dette står i direkte kontrast til UNJSPF’s faktiske konstruktion, hvor rentetilskrivning ophører ved ansættelsens ophør, og hvor disability benefit ikke indeholder nogen form for afkastkomponent. Der er udarbejdet en fuld krone‑for‑krone‑opgørelse af arbejdsgiverbidragene for perioden år xxxx - år xxxx (bilag 1). Det samlede beløb udgør x.xxx.xxx,xxkr., og dette beløb danner grundlag for beskatning efter PBL § 53 A, stk. 5. For perioden år xxxx - år xxxx foreligger der ikke årsspecifikke opgørelser, og de kumulative beløb fra xxxx‑opgørelsen er derfor fordelt forholdsmæssigt over årene for at etablere et retvisende beregningsgrundlag. UNJSPF’s vedtægter (Article 31) bekræfter, at afkastet på 3,25 % kun er relevant i forbindelse med en engangsudbetaling, hvor en livsvarig pension konverteres til kapital. Da Spørger er tildelt disability benefit, kan Article 31 ikke anvendes, og afkastet kan derfor aldrig udbetales til Spørger eller anses som indkomst. På denne baggrund er der en klar uoverensstemmelse mellem UNJSPF’s faktiske forhold og Skattestyrelsens beregningsmetode, som forudsætter en pensionskapital og en forrentning, der ikke eksisterer i Spørgers ordning. Det skal bemærkes, at Spørger indberetter og betaler skat af sine løbende udbetalinger fra UNJSPF i overensstemmelse med Skattestyrelsens gældende juridiske vejledning på trods af indsendelse af dette bindende svar. Spørger mener, at begge de stillede spørgsmål burde besvares med "ja", idet både lovgivning, praksis og de faktiske forhold i UNJSPF‑ordningen entydigt taler for, at der kun kan ske beskatning af reelt tilskrevet afkast, og at Skattestyrelsens generelle beregningsmodel i C.A.10.4.3.7 ikke kan anvendes på en ordning, der ikke opererer med en pensionskapital. 1. Afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, kan kun beskattes, hvis det faktisk tilskrives Spørger. Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, beskatter alene reelt afkast, dvs. afkast der: faktisk tilskrives ordningen, faktisk tilfalder spørgeren, faktisk kan udbetales. UNJSPF tilskriver kun afkast (3,25 %) af egen opsparing, og dette afkast ophører ved ansættelsens ophør. Afkastet har alene relevans ved Article 31 (engangsudbetaling), som Spørger ikke kan vælge, da Spørger er tildelt disability benefit. Afkastet tilfalder derfor aldrig Spørger. Der eksisterer således intet afkast, der kan beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. 2. Skattestyrelsens metode i C.A.10.4.3.7 forudsætter en pensionskapital, som UNJSPF ikke har eller opgør. Den Juridiske Vejledning C.A.10.4.3.7 beskriver en generel model, hvor afkast beregnes som 3,25 % af årsultimo‑indeståendet. Denne metode forudsætter: at der eksisterer en individuel pensionskapital, at denne kapital forrentes, at afkastet tilskrives spørgeren. UNJSPF er en defined‑benefit‑ordning, ikke en kapitalpension. Der findes ingen pensionskapital, der kan forrentes. Ordningen fungerer på samme måde som en tjenestemandspension eller en livsvarig tjenestemandspensionslignende ydelse: Pensionen beregnes ud fra tjenesteår og løn, ikke ud fra opsparingens størrelse. Jf. PBL § 53 A, stk. 5 er opgørelse mulig af hvad organisationen har indbetalt og beskatning er også mulig på faktuelt grundlag såfremt landsretten stadfæster at Staff assistent reelt er en skat. Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 er dog problematisk, da faktuelt grundlag for beskatning ikke eksisterer, da UNJSPFs vedtægter tilsiger, at disse reelt ikke tilskrives. Ved tildeling af disability ydelse, opgøres disse ikke engang. Derfor kan C.A.10.4.3.7 ikke anvendes på Spørgers ordning. 3. Skattestyrelsens metode skaber et fiktivt afkast, som ikke eksisterer i virkeligheden. Når Skattestyrelsens model anvendes, sker der følgende: afkastet tredobles fra år xxx til år xxx, afkastet stiger, selvom UNJSPF ikke længere tilskriver renter, afkastet stiger, selvom Spørger ikke længere har nogen opsparing, afkastet stiger, selvom disability benefit ikke indeholder nogen afkastkomponent. Dette viser, at metoden skaber en fiktiv værdiforøgelse, som ikke fremgår af nogen UNJSPF‑opgørelse, og som ikke eksisterer i ordningens faktiske konstruktion. Det er ikke foreneligt med pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, som kun beskatter reelt afkast. 4. UNJSPF’s egne dokumenter bekræfter, at afkast ikke tilfalder Spørger. Brevet af [dato] viser, at Spørgers pension består af: Egne indbetalinger, arbejdsgiverindbetalinger, ingen afkast, ingen kapital, ingen rente. Pensionsopgørelserne år xxxx - år xxxx viser, at: afkastet kun beregnes af egen opsparing, afkastet ophører ved fratræden, afkastet kun har relevans ved Article 31, disability benefit ikke indeholder afkast. Der er derfor ingen hjemmel til at beskatte et afkast, der ikke eksisterer. Spørger ønsker et klart og utvetydigt svar, der tager stilling til: om der kan beskattes afkast, der ikke eksisterer, og om C.A.10.4.3.7 kan anvendes på en defined‑benefit‑ordning, Afsluttende bemærkninger og observationer UNJSPF er i sin kerne en "Defined Benefit"-ordning, der i sin struktur svarer til en dansk tjenestemandspension. Selvom ordningen under visse omstændigheder tillader hel eller delvis kapitalisering (Article 31) ved frivillig fratræden eller overgang til alderspension, gælder dette ikke ved overgang til disability benefit (Article 33). Da Spørgers fratræden er helbredsbetinget, har Spørger ingen valgret, men er tvunget over i en løbende ydelse, og kan aldrig opnå den kapitalisering, som Skattestyrelsens nuværende beregningsmodel forudsætter. Da al rentetilskrivning desuden er ophørt definitivt ved Spørgers fratræden fra tjenesten, beskattes Spørger p.t. af et fiktivt afkast af en kapital, som Spørger hverken har rådighed over, eller nogensinde kan få udbetalt. Skattestyrelsens egen Juridiske Vejledning (afsnit C.A.10.4.3.7 ) underbygger reelt dette synspunkt, da det her anføres: " Pensionsopsparere, der fortsat er i ansættelse, modtager årligt en opgørelse fra FN's Pensionsfond, hvor den årlige rentetilskrivning (ordningens afkast) fremgår. [...] Når medlemmer går på pension, modtages ikke længere en sådan årlig opgørelse." Uoverensstemmelserne mellem vejledningen og de faktiske forhold bliver tydelige ved en analyse af ordningens implementering: 1. Afkastets ophør: Under Spørgers aktive ansættelse blev Spørger tilskrevet 3,25 % i rente af egne indbetalinger i overensstemmelse med UNJSPF’s vedtægter. Dette er faktuelt dokumenteret i Spørgers årlige opgørelser. Ved overgangen til disability benefit modtog Spørger imidlertid en slutopgørelse (bilag 6), som fastslår pensionsordningens størrelse ved fratræden: Spørgers egne bidrag udgør USD xxx.xxx,xx, og arbejdsgiverens bidrag udgør det dobbelte heraf. Som det fremgår, er enhver henvisning til renter nu fjernet. De eksisterer ikke længere, hvilket er i komplet overensstemmelse med UNJSPF’s regler for denne ydelsestype. 2. Fiktiv værdiansættelse: Al logik tilsiger, at pensionsordningens værdi (jf. bilag 6) udgør USD xxx.xxx,xx x 3, svarende til USD xxx.xxx,xx. Ikke desto mindre fører anvendelsen af Den Juridiske Vejledning til en fiktiv tilskrivning af renter, der bringer den skattepligtige værdi op på USD xxx.xxx,xx (jf. Erklæring L og bilag 3). Dette sker til trods for, at renterne beviseligt ikke længere eksisterer i regi af UNJSPF. 3. Juridisk tredobling af beskatningsgrundlaget: Under ansættelse beregnes renter kun af egne indbetalinger opgjort af UNJSPF. Ved overgang til disability benefit sker der imidlertid en voldsom stigning i afkastbeskatningen, fordi Skattestyrelsens model foreskriver beskatning af renter af det samlede årsultimo-indestående (inklusive arbejdsgiverandelen). UNJSPFs vedtægter og praksis tilsiger dog, at renter kun er relevante ved en kapitalisering efter Article 31 (som ikke er en mulighed her), og da der ikke opgøres et indestående eller en rentetilskrivning efter pensionering, skaber modellen et kunstigt beskatningsgrundlag. I Spørgers specifikke tilfælde opgøres renter end ikke ved tildeling af ydelse (renterne er væk), men værditilvækst 3 dobles. Dette er illustreret i Spørgers vedhæftede pensionsopgørelser sammenholdt med de beregninger, som Spørger har fremsendt i forbindelse med Erklæring L. Det dokumenterer, at man forsøger at anvende en beregningsmetode på en "Defined Benefit"-ordning, som metoden ikke er skabt til at håndtere. Spørger har i forbindelse med høringen udtalt følgende: Indledning Jeg må på det kraftigste afvise Skattestyrelsens foreløbige indstilling. Indstillingen hviler efter min opfattelse på den række faktuelle og retlige forudsætninger, som ikke er korrekte, og som derfor fører til en fejlagtig anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Skattestyrelsen baserer sin vurdering på SKM2005.51.TSS og Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 , som begge forudsætter, at der foreligger en kapitalværdi i ordningen. Denne forudsætning er ikke opfyldt for FN’s pensionsordning, der er en tilsagnsordning uden et individuelt depot, uden kapitalværdi og uden tilskrevet afkast, hvilket fremgår direkte af UNJSPF’s egne retningslinjer (jf. Bilag 7). Det bemærkes i den forbindelse, at jeg aldrig har oplyst, at min disability benefit består af egne og arbejdsgiverens indbetalinger i den betydning, Skattestyrelsen lægger til grund. Mine oplysninger vedrører udelukkende de poster, som UNJSPF opgør i slutopgørelsen, netop fordi ordningen ikke indeholder et depot eller en kapitalværdi. Som dokumenteret i UNJSPF’s regler slettes ethvert afkast ved aktivering af disability, da renter alene tilskrives i forbindelse med en frivillig fratrædelsesudbetaling efter Article 31 og bortfalder fuldstændigt ved tildeling af disability (jf. bilag 7). Dette er et centralt faktum, som Skattestyrelsen ikke har inddraget i sin vurdering. Da der hverken foreligger et individuelt depot, en kapitalværdi eller et reelt afkast, er betingelserne for at anvende pensionsafkastbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 ikke opfyldt. Den fortsatte anvendelse af en skønsmæssig afkastbeskatning - herunder brugen af 3,25 % som afkast - indebærer derfor beskatning af et ikke-indestående afkast uden hjemmel. Retligt grundlag Skattestyrelsens retlige vurdering hviler på en forudsætning om, at FN’s pensionsordning kan sidestilles med en udenlandsk livsforsikringsordning med depot og kapitalværdi. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 , baserer afkastbeskatningen på SKM2005.51.TSS , hvoraf det fremgår, at kapitalværdien skal opgøres efter principperne for udenlandske livsforsikringsselskaber, og at Skattestyrelsen kan fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt, hvis selskabet ikke opgør den årligt. Disse udtalelser forudsætter imidlertid, at der eksisterer en kapitalværdi, som kan udvikle sig over tid. Dette er ikke tilfældet for FN’s Pensionsordning. UNJSPF er en tilsagnsordning (defined benefit), hvilket fremgår af både Den juridiske vejledning og UNJSPF’s egne dokumenter (jf. bilag 7). Ordningen indeholder ingen individuel konto, ingen kapitalværdi og intet depot, der kan forrentes. Ved aktivering af rettigheden ophører enhver kapitalopgørelse, og der eksisterer dermed intet aktiv, som kan danne grundlag for en kapitalværdi eller værditilvækst. Dette understøttes af Two-Track-systemet, hvor ydelsen fastsættes ud fra købekraft, CAP-loft og minimumsgrænser, ikke ud fra nogen form for kapitalforrentning (jf. bilag 8) Reguleringerne i ordningen er således købekraftreguleringer, ikke afkast. Det er derfor ikke korrekt at kvalificere UNJSPF som en forsikringsordning med depot, hvilket en grundlæggende forudsætning for anvendelsen af § 53 A, stk. 3 og afsnit C.A.10.4.3.7 Skattestyrelsen henviser til forarbejderne til lovforslag nr. 229 af 18. februar 1992 Lovforslag nr. 229 vedrører kapitalforsikringer med depot og bonus, og det er netop denne type ordninger, som § 53 A oprindeligt blev udformet til at regulere. Det relevante spørgsmål er derfor, om FNs pensionsordning overhovedet falder ind under denne kategori, eller om det korrekte fortolkningsgrundlag derimod er lov nr. 596 af 24. juni 1992, hvor § 53 A blev indført som en restkategori for ordninger uden fradragsret og uden depot, herunder internationale tjenestemandspensionsordninger. At Skattestyrelsen i praksis har placeret FN-pensioner under principperne fra lovforslag nr. 229, må derfor forstås som en administrativ praksis der ikke tidligere har været prøvet ved domstolene. Denne praksisplacering bør efter min opfattelse vurderes i lyset af ordningens faktiske karakter og den dokumentation, der foreligger for at UNJSPF ikke indeholder nogen kapital, der kan opgøres eller forrentes, og at reguleringerne i ordningen alene vedrører købekraft og ikke afkast (jf. Bilag 7 og 8). Østre Landsrets dom Østre Landsrets dom af 20. marts 2026 blev afsagt efter indsendelsen af min anmodning om bindende svar, men dommen har betydning for forståelsen af pensionsbeskatningslovens § 53 A og dermed for den praksis, der er gengivet i Den juridiske vejledning. Landsretten fastslår, at § 53 A, stk. 5, ikke kan finde anvendelse i situationer, hvor der ikke har været bortseelsesret ved indbetalingerne. Den hidtidige "krone for krone"-nedskrivning, som fremgår af afsnit C.A.10.4.3.7 ., kan derfor ikke anvendes på FN’s pensionsordning. Landsretsdommen har betydning for C.A.10.4.3.7 , da en "krone-for-krone" nedskrivning ikke kan finde sted. Når nedskrivning ikke kan finde sted og § 53 A, stk. 3 står alene, vil årsultimo nødvendigvis vokse med 3,25 % årligt baseret på COLA, dvs. inflation, da inflationsregulering i Skattestyrelsens indstilling er basis for værdiforøgelse. Konsekvensen af denne model er, at den beregnede kapital er evigt voksende, selv om ordningen ikke indeholder nogen kapital, og selv om der ikke tilskrives noget afkast. Jeg er opmærksom på at dommen er ny og endnu ikke indarbejdet i Skattestyrelsens juridiske vejledning, men den ændrer forudsætningerne for den praksisplacering, der er lagt til grund i nærværende sag. Manglende behandling af fraværende afkast og årsultimo-opgørelser Skattestyrelsens indstilling forholder sig ikke til det centrale forhold, at ethvert afkast ophører og slettes i det øjeblik, rettigheden til disability benefit aktiveres. Dette fremgår direkte af UNJSPF’s regler, hvorefter renter alene tilskrives i forbindelse med en frivillig fratrædelsesudbetaling efter Article 31 og bortfalder ved tildeling af disability (jf. Bilag 7). UNJSPF’s opgørelse for år xxxx viser et akkumuleret afkast på USD xx.xxx,xx (jf. Bilag 10), og den manuelle beregning for år xxxx viser et tilsvarende afkast på xx.xxx,xx (jf. Bilag 11). Alligevel fremgår det af disablity-brevet af [dato], at saldoen alene består af egne og arbejdsgiverens bidrag "your own contributions… amounted to US$ xxx.xxx,xx. Twice this amount was received as your employer’s contributions." (jf. Bilag 9). Afkastet indgår således ikke i årsultimo efter UNJSPF’s regler. Skattestyrelsen behandler ikke det forhold, selv om det er afgørende for vurderingen af, om der eksisterer et afkast, der kan beskattes efter § 53 A, stk. 3. I stedet fastholdes en skønnet værdiforøgelse på 3,25 % og købekraftregulerende mekanismer som COLA og Two-Track. Disse mekanismer er imidlertid inflationsreguleringer svarende til almindelig dyrtids- eller overenskomstregulering og kan ikke anses som afkast eller værdistigning i en kapital (jf. Bilag 1-6 og Bilag 8). Skattestyrelsen forholder sig heller ikke på nogen substantiel måde til, hvordan en afkastbeskatning, der er forsvundet i slutopgørelsen Bilag 9 i forhold til Bilag 10 og 11. Det er bemærkelsesværdigt, at afkast kan 3 dobles fra det ene år under ansættelse til det efterfølgende år efter pensionering, specielt når afkastet forsvinder? Kan COLA og Two-Track anses som afkast efter § 53 A, stk. 3? Den anvendte sats på 3,25% udgør ikke et afkast men en teknisk beregningsfaktor knyttet til en betinget frikøbelsesmulighed efter Article 31, som ikke finder anvendelse ved disability (jf. Bilag 7). Rentesatsen er således ikke udtryk for nogen værdistigning i en kapital, men en intern beregningsmekanisme, der alene har relevans ved en frivillig fratrædelsesudbetaling. Da Article 31 ikke kan anvendes ved disability, bortfalder rentetilskrivning, og afkastet slettes fuldstændig ved rettighedens aktivering (jf. Bilag 9). Skattestyrelsens indstilling bygger desuden på en antagelse om, at COLA- og Two-Track-reguleringerne udgør en værdiforøgelse eller et afkast. Dette er ikke korrekt. Som det fremgår af mine COLA-breve (bilag 1-6) og af UNJSPF’s egne beskrivelser af systemets formål (jf. Bilag 8), er disse reguleringer købekraftsregulerende mekanismer, der svarer til almindelige dyrtids- eller overenskomstregulering af offentlige ydelser. Dette fremgår tydeligt af mine COLA-breve, hvor ydelsen forbliver uændret på xx.xxx,xx DKK uanset COLA-reguleringens størrelse. Eksempelvis viser COLA-brevet af [dato], at selv en COLA-regulering på 2,7% ikke medfører nogen stigning i den faktiske udbetaling, fordi Two-Track-systemet neutraliserer reguleringen (jf. Bilag 6). Tilsvarende viser brevene af [dato] og [dato], at selv ved COLA = 0% forbliver ydelsen uændret (jf. Bilag 4 og 5). Disse reguleringsmekanismer kan derfor ikke anses som afkast eller værdistigning i en kapital. En beskatning på disse forhold indebærer således en beskatning af et ikke-eksisterende afkast. Min slutopgørelse dokumenterer, at ethvert afkast bortfalder ved aktivering af disability benefit (jf. Bilag 9). Der eksisterer således ingen kapital, ingen rente og ingen værditilvækst, som kan danne grundlag for en skønsmæssig afkastbeskatning. Skattestyrelsens model hviler derfor på en forudsætning om et afkast der ikke eksisterer i ordningens faktiske konstruktion, og en fortsættelse af denne procentsats som udtryk for værdistigning alene på grundlag af købekraftregulering er direkte forkert. Købekraftsregulering er ikke afkast, men en almindelig reguleringsmekanisme, som ikke kan sidestilles med værdistigning i et depot og derfor ikke kan danne grundlag for afkastbeskatning. Erklæring L Bilag 2 dokumenterer ikke værdistigning, men valutakursensretning Skattestyrelsens antagelse om at bilag 14 (tidligere bilag 2 som henvist i Skattestyrelsens indstilling) dokumenterer en bagvedliggende værdistigning i min pensionsordning er ikke korrekt. De udsving, der fremgår af bilag 14, skyldes udelukkende den valutaomregning, som jeg var nødt til at foretage for at kunne gennemføre den krone-for-krone-nedskrivning, der kræves efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, og som beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.4.3.7 . Formålet med bilag 14 var således ikke at omregne de månedlige USD-betalinger til DKK som udtryk for værdistigning, men at ensrette alle beløb i én valuta, så Skattestyrelsens egen model kunne anvendes korrekt og præcist. Denne metodik blev detaljeret forklaret i følgedokumentationen indsendt sammen med Erklæring L (bilag 12-15), hvor nødvendigheden af valutaomregningen blev gennemgået. Tværtimod dokumenterer min udbetalingsoversigt bilag 14 - og de nu indsendte COLA-breve (bilag 1-6) - at fra den dag, jeg overgik til Two-track-ordningen, har det danske udbetalte beløb ligget fast på DKK 63.302,10 hver måned, uanset COLA-reguleringens størrelse. Dette viser klart, at der ikke foreligger nogen værdistigning, men alene købekraftregulering, som neutraliseres af Two-Track-systemet. Bilag 2 (Two-Track-beregningen) viser, at min pension på separationstidspunktet 24. november 2024 var USD 9,085, og den 36-måneders gennemsnitskurs, der danner grundlag for Local Track, var DKK 6,94 , hvilket gave en lokal ydelse på DKK 63.049,90 . Som dokumenteret i COLA-brevet af [dato] (Bilag 16), hvor jeg stadig var på USD-track, blev der gennemført en COLA-regulering på 0,4 %, hvilket forhøjede ydelsen fra USD 9,085,00 til USD 9,121,34 . Dette medførte en ny fastsat Local Track-ydelse på DKK 63.302,10 . Denne ydelse har ligget fast siden. Dette understreges yderligere af COLA-brevet af [dato] (Bilag 6), hvor COLA-reguleringen udgjorde 2,7 % og UDS-ydelsen steg til USD 9,367.62 . Alligevel forblev den udbetalte ydelse DKK 63.302,10 , da Two-Track-systemet har neutraliseret COLA-stigningen. Dette viser: At COLA ikke skaber nogen værdistigning At Two-Track neutraliserer enhver regulering. At den faktiske udbetaling er fastlåst . Og at der ikke eksisterer nogen kapital , der kan forrentes eller vokse. Derfor kan COLA-reguleringer og valutakursudsving ikke anvendes som belæg for en påstået værdistigning eller et afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Min nedskrivningsmodel efter C.A.10.4.3.7 blev udarbejdet i USD i bilag 15, mens det beløb der beskattes krone-for-krone, blev separat og præcist fastlagt i bilag 13 . Dette bilag etablerede det eksakte beløb til krone-for-krone beskatning til x.xxx.xxx,xx kr. , baseret på UNJSPF’s officielle opgørelser og årsultimo-valutakurser. Bilag 14 dokumenterer derfor ikke nogen bagvedliggende værdistigning, men alene den tekniske valutaensretning, som Skattestyrelsens egen beregningsmetode forudsætter. At anvende disse valutakursudsving som argument for en "kapitalværdi" eller "afkastudvikling" er ikke i overensstemmelse med bilagets indhold, det formål eller den metodiske forklaring, som Skattestyrelsen allerede havde modtaget. Konklusion På baggrund af ovenstående rejser jeg spørgsmålet, om henvisningen til lovforslag nr. 229 af 18. februar 1992 er den mest hensigtsmæssige kvalifikation af en tilsagnsordning som UNJSPF’s. Lovforslag nr. 229 omhandler kapitalforsikringer med depot og bonus, mens lovforslag nr. 569 af 24. juni 1992 introducerede § 53 A som en restkategori for ordninger uden fradragsret og uden depot, herunder internationale tjenestemandspensionsordninger. Det kan derfor overvejes, om sidstnævnte lovgrundlag i højere grad afspejler ordningens faktiske konstruktion. På baggrund af de faktiske forhold, UNJSPF’s egne regler og den dokumenterede bortfaldelse af ethvert afkast ved aktivering af disability benefit, kan Skattestyrelsens anvendelse af § 53 A, stk. 3 og afsnit C.A.10.4.3.7 efter min opfattelse ikke lægges til grund. Ordningen indeholder ingen kapital, igen rente og ingen værditilvækst, og de anvendte reguleringsmekanismer udgør købekraftregulering ikke afkast. Den skønsmæssige afkastbeskatning hviler derfor på en forudsætning om et afkast, der ikke eksisterer. Disse reguleringer er ikke udtryk for nogen bagvedliggende værdistigning, som Skattestyrelsen lægger til grund i sin indstilling, men almindelige købekraftsregulerende mekanismer, som kendes fra alle tilsagnsordninger og sociale ydelser - herunder den danske førtidspension - hvor det aldrig har været udtryk for eller på tale at sådanne reguleringer skulle anses som et depots værdistigning, der kan skønnes og afkastbeskattes. Uanset lovgrundlaget, som jeg mener er forkert, da brugen af et lovgrundlag for en forsikringsordning på en rettighedsbaseret tjenestemandspension, og at dette er rod årsagen til de tvisterne fastholder jeg følgende. Det understreges, at Skattestyrelsen fejlfortolker formålet og betydningen af udbetalingsoversigten , når den anvendes som belæg for påstået værdiforøgelse i UNJSPF-ordningen. De udsving, der fremgår af Bilag 2 skyldes udelukkende valutakursomregning , hvilket fremgår direkte af bilaget og af den metodiske forklaring i følgebrevet indsendt med Erklæring L. Oversigten dokumenterer ikke afkast, værdistigning eller nogen form for kapitaltilvækst i ordningen. Skattestyrelsen lægger derudover lægt på COLA-reguleringer og Two-Track-mekanismen som indicier for værdiforøgelse. Dette er en grundlæggende misforståelse. COLA og Two-Track er købekraftsregulerende mekanismer , ikke afkast. Dette dokumenteres i Bilag 1-6 (COLA-brevene), hvor ydelsen - trods COLA-ændringer - forbliver uændret, netop fordi Two-Track fastlåser ydelsen på et CAP/Minimumsniveau. Der forligger derfor ingen værdistigning, som kan danne grundlag for beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Samtidig undlader Skattestyrelsen at adressere det centrale forhold, som er dokumenteret i Bilag 9 (Disability-brevet) og Bilag 19 (Annual Statement år xxxx): afkast ophører fuldstændigt ved overgang til disability benefit, og saldoen består herefter alene af egne og arbejdsgiverens bidrag. Afkastkomponenten forsvinder - og kan derfor ikke beskattes. Når Skattestyrelsen både: Misforstår valutakursudsving som værdistigning, Fejlanvender COLA og Two-Track som indikatorer for afkast, Og samtidig ignorerer dokumentationen for, at afkast ophører ved separation, Falder præmisserne for Skattestyrelsens indstilling bort. Der er ikke påvist nogen faktisk værditilvækst, og der foreligger ingen hjemmel til at opretholde en beskatning baseret på en fiktiv rente på 3,25% som UNJSPF ikke tilskriver ved separation. På denne baggrund kan Skattestyrelsens indstilling efter min opfattelse ikke lægges til grund for fortsat afkastbeskatning , da de faktiske forhold i ordningen ikke understøtter eksistensen af et afkast efter pensionsafkastbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, hverken skønnet eller fiktivt! Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal beskattes af afkast på disability benefit fra UNJSPF efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, idet der kun skal ske beskatning af reelt tilskrevet afkast som tilskrives et pensionsdepot, og ikke en beregnet forrentning af en pensionskapital, der ikke er opgjort under UNJSPF-ordningen. Begrundelse Spørger anfører, at der ikke kan ske beskatning af en beregnet forrentning af en pensionskapital, idet der ikke foreligger et pensionsdepot, hvoraf der beregnes og tilskrives et afkast under UNJSFP-ordningen. Der skal derfor tages stilling til, om der skal være tale om et konstateret og tilskrevet afkast for, at der kan ske beskatning, eller om en løbende værdiudvikling i pensionsordningens værdi også medfører en beskatning af afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Det følger af SKM2005.51.TSS , at pensionsordninger i UNJSPF er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og at ordninger oprettet før 18. februar 1992 kan vælges beskattet efter denne bestemmelse, jf. reglen herom i § 6, stk. 12 i lov nr. 429 af 26. juni 1998 som indsat ved lov nr. 1388 af 20. december 2005, § 5, nr. 2. Pensionsbeskatningslovens § 53 A, blev nyaffattet ved lov nr. 1534 af 19. december 2007, hvorefter afkastet på § 53 A-ordninger skulle opgøres efter pensionsafkastbeskatningslovens § 3-5. Ved nyaffattelsen blev det imidlertid ikke taget i betragtning, at denne opgørelsesmetode kun ville være anvendelig for udenlandske ordninger, som er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C. Da udenlandske ordninger som udgangspunkt ikke vil være godkendt efter denne bestemmelse, var det derfor nødvendigt at genindføre muligheden for at opgøre afkastet efter den forenklede metode, som var gældende ret til og med 2009. Dette skete ved lov nr. 1278 af 16. december 2009. Se forarbejderne i lovforslag nr. 22 af den 7. oktober 2009, bemærkningerne til § 2, nr. 8-10, hvoraf det fremgår, at det er den forenklede metode, som var gældende til og med 2009, der er videreført. Spørgers oplysninger om grundlaget for den udbetalte invalidepension: Henset til de supplerende faktiske oplysninger, som Skattestyrelsen har anført, er Skattestyrelsen ikke enig i det af Spørger oplyste faktum, hvorefter hans Disability benefit alene består af hans egne indbetalinger, og arbejdsgivers indbetalinger. Skattestyrelsens opfattelse af at Spørgers oplysninger ikke er korrekte understøttes af de af Spørger indsendte bilag. Det fremgår af Spørgers begrundelse, og af det indsendte bilag 6, at de samlede indbetalinger til Spørgers pensionsordning i UNJSPF udgør xxx.xxx,xx USD. Hertil kommer, at det fremgår af bilag 3, at Spørger alene i år xxxx har fået udbetalt xxx.xxx,xx USD. Skulle Spørgers disability benefits alene bestå af egne indbetalinger og arbejdsgiversindbetalinger, så ville midlerne være opbrugt efter ca. 5 år, med en årlig udbetaling af denne størrelse. Når Spørger har ret til en potentiel livsvarig udbetaling fra invalidepensionen, må der dermed nødvendigvis indgå andre midler end indbetalingerne til Spørgers ordning i beregningen af hans invalidepension. Henset til de regler i regulativet fra UNJSPF, der fremgår under sagens faktum udgøres invalidepensionen (hvis arbejdsevnen ikke genvindes) af livsvarige månedlige udbetalinger fra en tilsagnsordning, og udbetalingernes størrelse er opgjort på samme måde som pensionsudbetalingerne ved en normal pensionering. Dette lægges derfor til grund for nedenstående besvarelse. Spørger har i forbindelse med høringen anført, at han ikke har oplyst, at hans disability benefits består af egne og arbejdsgivers indbetalinger i den betydning, Skattestyrelsen lægger til grund. Skattestyrelsen skal henvise ovenstående, hvoraf det ses, at oplysningen fremgår af såvel Spørgers faktum, som af Spørgers begrundelse. Spørger har ikke oplyst, hvorvidt han er enig i Skattestyrelsens beskrivelse af grundlaget for hans Disability benefits, og har ikke oplyst, hvordan ordningen efter hans opfattelse er sammensat, hvis ikke som efter hans oprindelige faktum. Derfor lægger Skattestyrelsen forsat ovenstående fra regulativet for UNJSPF til grund for indstillingen, og Spørgers bemærkning fører dermed ikke til et andet resultat. Afkastet består af ændringer i kapitalværdien: For ordninger i UNJSPF opgøres det afkast, der skal beskattes efter den såkaldte forenklede metode i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt., idet der ikke er tale om en ordning, hvor pensionsudbyderen opgør afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Efter den forenklede metode opgøres afkastet, ifølge ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt., som forskellen mellem Ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb, og Ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Den forenklede metode, som blev genindsat i § 53 A, stk. 3, 6. pkt., var som nævnt den gældende metode frem til og med 2009. Denne forenklede metode blev oprindeligt indsat i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, ved lov nr. 569 af 24. juni 1992, § 1, nr. 11. Det fremgår af forarbejderne i lovforslag nr. 229 af den 18. februar 1992, at "… Ved forsikringens kapitalværdi forstås forskellen mellem på den ene side nutidsværdien af selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for forsikringstageren inklusive fordelt bonus , og på den anden side nutidsværdien af de præmier, som forsikringstageren skal betale i fremtiden.". Tilsvarende fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.4.2.3.5 . (Skattestyrelsens understregning). Da ordningen løbende reguleres på baggrund af forbrugerprisindekset (inflationsreguleres), vil der løbende være en udvikling i kapitalværdien, idet UNJSPF’s forpligtelser over for det enkelte medlem stiger, og denne stigning skal, jf. ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt., beskattes som afkast. Denne udvikling i selskabets forpligtelser over for den enkelte pensionsberettigede finder sted uanset, at der ikke efter ansættelsens ophør tilskrives en egentlig rente, og selv om der ikke findes et egentligt depot tilhørende det enkelte medlem. Hertil kommer, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslag nr. 229 af den 18. februar 1992, at "Afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Det skattemæssigt opgjorte afkast efter bestemmelsens stk. 3 er ikke sammenfaldende med det afkast, som forsikringsselskabet tilskriver ordningen . Det skyldes at ind- og udbetalinger indgår i opgørelsen af det skattemæssige afkast…" (Skattestyrelsens understregning). Når der henses til ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, og forarbejderne hertil, fremgår det således tydeligt, at det der skal beskattes, ikke er en faktisk tilskrevet forrentning, men i stedet udviklingen i pensionsordningens kapitalværdi. Lige som det fremgår, at lovgiver, har vidst, at den værditilvækst som beskattes efter den forenklede metode, ikke altid nødvendigvis udgør det reelt konstaterede/tilskrevne afkast. Skattestyrelsen er herefter ikke enig med Spørger i, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, kun beskatter reelt afkast der faktisk tilskrives ordningen. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.2.3.5 , at "Er forsikringen tegnet i et udenlandsk livsforsikringsselskab, skal kapitalværdien opgøres på samme måde. Se SKL §§ 16-21. Opgør det udenlandske selskab ikke hvert år kapitalværdien, fx fordi det ikke årligt tilskriver bonus, er Skattestyrelsen berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt…" Teksten har baggrund i forarbejderne i lovforslag nr. 229 af den 18. februar 1992, hvor det anføres: " Ved forsikringens kapitalværdi forstås forskellen mellem på den ene side nutidsværdien af selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for forsikringstageren inklusive fordelt bonus, og på den anden side nutidsværdien af de præmier, som forsikringstageren skal betale i fremtiden. Summen af samtlige selskabets forpligtelser skal afsættes i årsregnskabet som livsforsikringshensættelser. Er pensionsordningen tegnet i et udenlandsk livsforsikringsselskab, skal kapitalværdien opgøres på samme måde som for ordninger i danske livsforsikringsselskaber. Opgør det udenlandske selskab ikke hvert år kapitalværdien som ovenfor anført, f.eks. fordi det ikke årligt tilskriver bonus (hvilket kendes fra visse engelske forsikringsordninger), er skattemyndigheden berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt …". (Skattestyrelsens understregning). Spørger anfører flere gange i sit høringssvar, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, ikke kan anvendes på UNJSPF-ordningen, fordi forarbejderne i lovforslag nr. 229 af 18. februar 1992 forudsætter, at der er tale om en forsikringsordning, og at det skal tages i betragtning at UNJSPF-ordningen ikke indeholder en kapital, der kan opgøres eller forrentes. Lige som det anføres, at Skattestyrelsens fejlagtige faktuelle og retlige slutninger fører til en fejlagtig anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Spørger synes derfor at være af den opfattelse, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, skulle være uanvendelig på en ordning som fx Spørgers UNJSPF-ordning. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der ikke er modifikationer eller undtagelser til reglen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, som kan føre til at bestemmelsen ikke finder anvendelse på Spørgers ordning. Af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, fremgår det, at hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5 kan dette i stedet opgøres efter § 53 A, stk. 3, 6. pkt. Der er ikke i § 53 A, stk. 3, gjort undtagelse, således at bestemmelsen ikke finder anvendelse for visse ordningstyper. Da ordninger i UNJSPF er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. SKM2005.51.TSS , skal stk. 3, dermed finde anvendelse. Reglen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, indeholder konkrete undtagelser til stk. 3, dog ikke for så vidt angår tilsagnsordninger, som fx Spørgers ordning i UNJSPF. Der er således ikke holdepunkter for, at metoden alene er tiltænkt anvendt på pensionsordninger med en opsparet kapital/et depot således, at fx tilsagnsordninger skulle være undtaget. Dette understøttes af historikken i bestemmelsens udvikling. Det er korrekt, som anført af Spørger, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, da den blev indført i 1992 alene omfattede forsikringsordninger. I 1998 blev bestemmelsen dog nyaffattet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998, hvor bestemmelsen blev udvidet til også at omfatte pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1. Efter nyaffattelsen i 1998 omfatter pensionsbeskatningslovens § 53 A, således også pensionskasseordninger, herunder ordninger i UNJSPF, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 429 fra 1998, jf. LF 98 1997/2, at "Ordningens afkast opgøres på tilsvarende måde, som man hidtil har opgjort afkastet for forsikringer omfattet af den gældende § 53 A, jf. dennes stk. 2. Det vil sige, at afkastet som udgangspunkt udgøres af forskellen mellem ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang og ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse…" Det fremgår således eksplicit af forarbejderne, at den forenklede metode også skal finde anvendelse ved opgørelsen af afkastet også efter at bestemmelsen er udvidet til at omfatte mere end kun forsikringsordninger. Bestemmelsen blev nyaffattet igen ved lov nr. 1535 af 19. december 2007, hvor lovgiver dog ikke fik indsat den forenklede metode i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Derfor blev denne metode genindsat i § 53 A, stk. 3, 6. pkt., ved lov nr. 1278 af 16. december 2009, med virkning fra indkomståret 2010. Som anført indledningsvist var det den metode, som var gældende til og med indkomståret 2009 som blev genindført. Da den forenklede metode blev genindsat i 2009 omfattede pensionsbeskatningslovens § 53 A, både forsikringsordninger, pensionskasseordninger, syge- og ulykkesforsikringer, ordninger stillet til sikkerhed for pensionstilsagn overfor direktører mv., pengeinstitutordninger og § 15 D-godkendte ordninger. På trods heraf fandt lovgiver ikke anledning til at modificere den forenklede metode således, at den alene fandt anvendelse for pensionsordninger med et depot eller en opsparet kapital. Havde lovgiver ment, at andre typer af § 53 A-ordninger end de som eksplicit fremgår af stk. 4, skulle fritages for afkastbeskatning må det lægges til grund, at disse ville være blevet tilføjet i undtagelsesbestemmelsen i § 53 A, stk. 4. På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen ikke, at den forenklede metode er begrænset til at angå forsikringsordninger eller andre ordninger med et depot/opsparet kapital. Som et led i denne vurdering indgår også nedenstående om, hvordan kapitalværdien opgøres, hvorefter begrebet "kapitalværdi" ikke dækker over en opsparet kapital, således som Spørger synes at lægge til grund. Derfor kan det heller ikke anses for korrekt, når Spørger i høringssvaret anfører, at det er udtryk for en forkert praksisplacering, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, anvendes på pensionsordninger i UNJSPF i tilfælde, hvor disse ordninger er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Skattestyrelsen finder herefter ikke, at Spørgers bemærkninger fører til et andet resultat og fastholder dermed, at den forenklede metode i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt., også er anvendelig på tilsagnsordninger, som fx pensionsordninger i UNJSPF, herunder Spørgers Disability Benefits. Hvordan fastsættes kapitalværdien: Efter ansættelsens ophør udsender UNJSPF ikke en årlig opgørelse til medlemmerne, som viser ordningens værdi. På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen er berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt, jf. også forarbejderne til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Da alle pensionsordninger i UNJSPF er underlagt samme vilkår og beregnes på samme måde, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det omhandlede skøn over kapitalværdien kan foretages ved, at der etableres en generel metode til fastsættelse af kapitalværdien, som skal anvendes på alle ordninger i UNJSPF, herunder også for invalidepensioner i form af Disability benefits. Den metode, som fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 skal anses for at være en metode til et skøn over kapitalværdien og dermed til fastsættelsen af det årlige afkast til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Metoden er fastlagt ved Told- og Skattestyrelsens meddelelse i SKM2005.51.TSS . Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 ., beskriver hvordan det årlige afkast og indestående ved indkomstårets udgang skal fastsættes, når medlemmer ikke længere er ansat, og derfor ikke længere modtager en årlig opgørelse fra UNJSPF: "Meddelelsen i SKM2005.51.TSS beskriver, hvordan det årlige afkast og indestående ved årets udgang beregnes, når medlemmet ikke længere modtager den årlige opgørelse heraf fra FN's pensionsfond. Det fremgår af meddelelsen, at der skal foretages en manuel beregning af renten for deltagere, der går på pension, og ikke længere modtager den nævnte årlige opgørelse. Denne beregning skal tage sit udgangspunkt i den seneste ultimosaldo før pensioneringen. Ved beregningen af den årlige rente anvendes en renteprocent svarende til gennemsnittet af renteprocenten i de seneste tre år før pensioneringen. Det fremgår af oplysninger fra FN's Pensionsfond, at den anvendte rente fortsat er på 3,25 pct. Renten tillægges den seneste ultimosaldo, der reduceres med årets pensionsudbetalinger, hvorved næste ultimosaldo, der skal danne grundlag for næste års renteberegning fremkommer. Ved renteberegningen for de efterfølgende år anvendes fortsat en rente svarende til gennemsnittet af renteprocenten i de seneste tre år før pensioneringen, medmindre der er en indikation for, at en anden rente skal anvendes. Pt. udgør satsen 3,25 pct." Efter bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, er det forskellen mellem den skønsmæssigt fastsatte ultimoværdi og primoværdi, der beskattes. For efterfølgende år vil primoværdien være lig med den skønsmæssigt fastsatte ultimoværdi for det forudgående år. Metoden i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 skal dermed anses for at være en metode til et skøn over kapitalværdien for de ensartede ordninger i UNJSPF. Efter metoden skønnes kapitalværdien til at være de samlede akkumulerede indbetalinger (både egne indbetalinger og indbetalinger fra arbejdsgiver) samt det løbende akkumulerende afkast, regulereret for udbetalinger i årets løb. Spørger anfører, at der under ansættelsesforholdets beståen (i indbetalingsperioden) kun sker forrentning af den ansattes egne indbetalinger og at afkastet aldrig tilfalder den ansatte, bortset fra hvis denne får en engangsudbetaling efter art. 31 i pensionsregulativet. Skattestyrelsen forstår argumentet derhen, at dette efter Spørgers opfattelse taler for, at der efter pensioneringen ikke skal beregnes afkast også af arbejdsgivers indbetalinger, hvis der overhovedet skal beregnes et afkast. Skattestyrelsen skal, med henvisning til ovenstående anføre, at da metoden i Den juridiske vejledning udgør et skøn over ordningens samlede kapitalværdi, og denne skal afspejle nutidsværdien af pensionsfondens øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser overfor Spørger, så er det efter Skattestyrelsens opfattelse korrekt, at metoden ved fastsættelsen af ordningens kapitalværdi ultimo medtager både egne indbetalinger, arbejdsgivers indbetalinger og det akkumulerede afkast. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der ikke holdepunkter i bestemmelsens ordlyd eller i forarbejderne dertil for, at alene en delmængde af pensionsordningens kapitalværdi skal indgå i afkastberegningen. Store dele af Spørgers høringssvar er centreret om, at der ikke er en opsparet kapital/et depot i Spørgers pensionsordning, som kan forrentes, og at forretningen "forsvinder" ved fratrædelse (separation). Spørger synes dermed at være af den opfattelse, at der ikke kan ske beskatning af ordningens værditilvækst efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, når der ikke er et individuelt depot eller en indestående kapital, der udvikler sig over tid. Spørgers bemærkninger synes at bero på en, efter Skattestyrelsens opfattelse, forkert forståelse af, hvad ordningens "kapitalværdi" er udtryk for ved anvendelsen af den forenklede metode. Som beskrevet ovenfor, så er ordningens "kapitalværdi" i relation til den forenklede metode i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt., ikke udtryk for en opsparet kapital eller lignende. Kapitalværdien er netop ikke (nødvendigvis) udtryk for en opsparet kapital, men er i stedet det beløb, som svarer til UNJSPF’s øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for Spørger. Vedrørende dette henvises i det hele til ovenstående begrundelse. Det er således ikke korrekt, når Spørger anfører, at Skattestyrelsens beskatning af afkast på tilsagnsordninger i UNJSPF er udtryk for en beskatning af et ikke-indestående afkast uden hjemmel, og at det er en grundlæggende forudsætning for anvendelsen af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, at der er tale om en forsikringsordning med et depot. Den af Skattestyrelsen anvendte metode følger fuldt ud lovgivers anvisninger i forarbejderne til den forenklede metode. At der indgår et skønselement i beskatningen, beror alene på det forhold, at UNJSPF ikke opgør kapitalværdien løbende, og at Skattestyrelsen derfor er berettiget til, at skønne over ordningens kapitalværdi, og dermed udviklingen af denne værdi over tid. Af disse årsager kan Spørgers bemærkninger herom ikke føre til et andet resultat. Hvorfor skal der tillægges værdistigning/afkast efter ansættelsens ophør: Spørgsmålet er herefter, hvorfor det ikke kun er den akkumulerede rente på tidspunktet for ansættelsens ophør, der indgår i beregningen, men at der fortsat skal ske en forrentning også efter ansættelsens ophør. Svaret herpå skal findes i ovenstående, hvorefter det er ændringen i ordningens kapitalværdi, der skal beskattes, og hvor kapitalværdien er udtryk for "forskellen mellem nutidsværdien af selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for forsikringstageren inkl. fordelt bonus" og "nutidsværdien af de præmier som forsikringstageren skal betale i fremtiden ". Efter ansættelsens ophør skal "forsikringstageren" ikke længere betale præmier til UNJSPF, men der sker fortsat en ændring i nutidsværdien af selskabets forpligtelser over for den pensionsberettigede henset til, at pensionstilsagnet reguleres ud fra forbrugerprisindekset i USA (eller i bopælslandet), således at pensionsudbetalingerne inflationssikres. Dette fører til en højere forpligtelse for UNJSPF og dermed en løbende værdistigning. Der er således reelt en udvikling i værdien af Spørgers invalidepension. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der heller ikke holdepunkter i bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne dertil for, at afkastberegningen efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, så at sige bortfalder efter ansættelsens ophør. Herefter er spørgsmålet, hvor stor denne værdistigning er. Da UNJSPF ikke foretager opgørelser over ordningens kapitalværdi ud fra det stillede - og inflationsregulerede - pensionstilsagn er det nødvendigt, at foretage et skøn over denne udvikling, jf. også ovenfor. Det blev i SKM2005.51.TSS vurderet, at den løbende udvikling kunne anses for at svare til den årlige forretning på 3,25 pct., som sker under ansættelsen. Det vil altid være en konkret vurdering, hvorvidt denne sats er korrekt, eller om en anden stats havde været et bedre skøn. Samtidig må det dog også tages i betragtning, at Skattestyrelsens beregningsmetode tager udgangspunkt i den seneste ultimosaldo før pensioneringen, som er de akkumulerede indbetalinger tillagt den akkumulerede rentetilskrivning. Denne værdi vil formentlig i langt de fleste tilfælde være et mindre beløb end den reelle kapitalværdi af ordningen. Den reelle kapitalværdi rummer livsvarige og inflationsregulerede udbetalinger, som formentlig vil overstige de akkumulerede indbetalinger. Fx vil de akkumulerede indbetalinger i Spørgers tilfælde være opbrugt efter ca. 5 år, jf. ovenstående beregning. Det betyder, at selv i en situation, hvor der kunne argumenteres for, at der ikke har været en årlig udvikling i forbrugerprisindekset på 3,25 pct., så vil de 3,25 pct. dog samtidig (formentlig) være beregnet af en mindre værdi end den reelle kapitalværdi af ordningen. Disse to forhold må i et vist omfang opveje hinanden i vurderingen af, hvorvidt et skønnet årligt afkast på 3,25 pct. vil være retvisende i forhold til den reelle værdiudvikling i pensionstilsagnet. Henset til at UNJSPF ikke opgør kapitalværdien eller udviklingen heri for det enkelte medlem, må den i SKM2005.51.TSS fastlagte metode til opgørelsen af kapitalværdien såvel som anvendelsen af rentesatsen på 3,25 pct. til fastlæggelse af den årlige udvikling heri, anses for at være det bedst mulige skøn ved opgørelsen af ordningens værdi og afkastet heraf. Afslutningsvist bemærkes, at der også for bidragsbaserede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, vil ske en beskatning af et afkast beregnet ud fra udviklingen i kapitalværdien. Tilsvarende gælder også for pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, herunder tilsagnsordninger, hvor der også efter pensioneringen (eller start af invalidepension) sker beskatning af løbende afkast på ordningen efter pensionsafkastbeskatningsloven. Spørger har i sit høringssvar gentagne gange givet udtryk for at Skattestyrelsen fejlagtigt misfortolker COLA-reguleringerne (Cost-of-living adjustments) som værende en værdistigning, og at reguleringerne i stedet er udtryk for købekraftreguleringer, ikke et afkast. Det er ikke korrekt, at Skattestyrelsen anser COLA-reguleringerne for at være en værdistigning i form af et konstateret afkast. Som det fremgår af begrundelsen, bliver inflationsreguleringen/købekraftreguleringen relevant for beskatningen efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt., fordi den medfører, at UNJSPF’s øjeblikkelige og fremtidige forpligtelse overfor Spørger stiger. Derfor vil der også være tale om en stigning i UNJSPF øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for Spørger, hvorfor der skal ske beskatning af værditilvæksten. Skattestyrelsen finder dermed ikke, at det af Spørger anførte om, COLA-reguleringer, Two-Track-systemet og købekraftsreguleringer kan føre til et andet resultat. Disse reguleringer vil føre til en øget pensionsudbetaling, og dermed at UNJSPF’s forpligtelse over for Spørger stiger. Spørger anfører videre, at Skattestyrelsen har anført, at bilag 2 til anmodningen om bindende svar skulle dokumentere en bagvedliggende værdistigning i pensionsordningen, og at bilaget ikke dokumenterer en sådan værdistigning, men i stedet en valutakursomregning. Det anføres videre af Spørger, at Skattestyrelsen misforstår valutakursudsving som værende værdistigninger. Ingen af disse påstande er korrekte. Skattestyrelsens henvisning til bilag 2 (bilag 14 til høringssvaret) angår hverken Erklæring L, valutakursomregningen eller spørgsmålet om en bagvedliggende værdistigning. Skattestyrelsens henvisning til bilaget angår kun to oplysninger som Spørger har anført i bilaget; at Spørger er overgået til Two-Track-ordningen, og at der udbetales xxx.xxx,xx USD til Spørger i år xxxx. Skattestyrelsen anvender dermed ikke de anførte valutakurser i bilaget, som et argument for en bagvedliggende værdistigning. Herudover anfører Spørger, at det fremgår tydeligt, at de fremsendte "COLA-breve" (Cost-Of-Living Adjustments), at den månedlige udbetaling forbliver uændret på 63.302,10 kr. uanset reguleringens størrelse. Skattestyrelsen skal bemærke, at det af Spørger anførte ikke er en loyal beskrivelse af det underliggende faktum. Spørger vælger i x måned år xxxx at overgå til Two-Track-ordningen, hvor inflationsreguleringen af pensionsudbetalingerne følger det lokale forbrugerprisindeks fremfor det amerikanske forbrugerprisindeks. Det fremgår af bilag 2 til Spørger høringssvar, at Spørgers pensionsudbetalinger på 63.302,10 kr. ér reguleret for de lokale COLA-reguleringer (se det indsatte uddrag herfra under sagens faktiske forhold). Det fremgår af bilaget, at pensionsudbetalingen på Two-trak-ordningen pr. fratrædelsesdagen udgjorde 63.049,90 (mod 59.918,08 kr. hvis Spørger var forblevet på dollar-track’et). Det fremgår også, at "A.3. Local currency base amount as of date of separation" udgør 63.049,90 kr. som justeres til 63.302,10 med teksten “ Local currency amount in A.3. adjusted by cost-of-living increases through [dato]" . (Skattestyrelsens understregning). Spørger har således i x måned år xxxx fået tildelt en større pensionsudbetaling på baggrund af inflationsreguleringen (COLA). Det er dermed ikke korrekt, når spørger anfører, at udbetalingen forbliver uændret uanset inflationsreguleringens størrelse. Spørger anfører videre, at det fremgår af COLA-brevet fra [dato], at selv en COLA-regulering på 2,7% ikke medfører nogen stigning i den faktiske udbetaling, fordi Two-Track neutraliserer reguleringen, jf. bilag 6 til høringssvaret. Skattestyrelsen skal dertil bemærke, at det fremgår af det bilag 6 som Spørger henviser til, at COLA-procenten på U.S. Dollar Track er 2,70, mens den på Local Track udgør 0,00%. Bilagets indhold på dette punkt er indsat under de sagens faktiske forhold. Det fremgår således, at COLA-reguleringen på de 2,7% er en regulering i dollar-tracket, som er fastsat på baggrund af det amerikanske forbrugerprisindeks. Spørger har dog valgt Two-Track-ordningen, hvor reguleringer af pensionsudbetalinger sker på baggrund af det lokale forbrugerprisindeks. Det er dermed ikke udtryk for, at Two-Track-ordningen eliminerer den inflationsregulering der sker. Men er derimod udtryk for, at Spørger ikke er berettiget til en ændring i pensionsudbetalingen på baggrund af en stigning i det amerikanske forbrugerprisindeks. At Spørgers månedlige pensionsudbetaling ikke er reguleret efter den ovenfor nævnte regulering pr. [dato], skyldes dermed ikke, at Two-Track-ordningen eliminerer reguleringen, men skyldes i stedet, at den reguleringssats som Spørger er omfattet af qua hans valg af Two-track-ordningen, siden x måned år xxxx har udgjort 0%. I forlængelse heraf bemærkes, at der ikke kan udledes af det forhold, at Spørger har modtaget flere meddelelser om, at der sker en regulering på 0%, at der ikke generelt set sker stigninger i pensionsudbetalingerne på baggrund af de omhandlede inflationsstigninger. Det kan alene udledes heraf, at Spørger i den konkrete 6-måneders periode ([dato] til [dato]) ikke har været berettiget til en regulering. Der kan endvidere henvises til UNJSPF’s hjemmeside, hvor der står: "… Two-Track is an option made available by the Fund so that beneficiaries living in high cost of living countries can receive a periodic benefit that can adapt to the local cost-of-living changes …". Spørgers bemærkninger om, at Two-Track-reguleringerne ikke fører til en ændret pensionsudbetaling kan derfor ikke føre til et andet resultat. Spørgers bemærkninger om, at Skattestyrelsen forveksler valutakursændringer med værdistigning og om, at inflationsreguleringerne ikke fører til en ændret pensionsudbetaling, kan således ikke føre til et andet resultat. Gør det en forskel, at der er tale om en invalidepension, og ikke en normal UNJSPF-pension: Det fremgår af de faktiske forhold, at invalidepensionen i det store og hele svarer til, hvad Spørger ville have fået udbetalt ved en normal pensionering, hvis han var forblevet i arbejde på samme niveau og løntrin frem til den normale pensionsudbetalingsalder. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når pensionsfonden skal beregne en udbetaling, som svarer den pensionsudbetaling som Spørger ville have opnået, hvis han havde været ansat indtil den normale pensionsudbetalingsalder, så foretages denne beregning ud fra de samme metoder og med anvendelse af de samme kriterier for beregningen som den normale pensionsudbetaling. Hertil kommer at det fremgår af det indsendte brev fra UNJSPF af den [dato], at Spørgers invalidepension, på samme måde som den normale pension, også reguleres i forhold til inflationen. Der sker således også ved Spørgers invalidepension en løbende udvikling i nutidsværdien af UNJSPF øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for Spørger. Spørgers invalidepension udgør således hverken en ren risikoforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, der hjemler skattefrihed af afkastet på sådanne forsikringer. På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske beregning af en løbende værditilvækst/afkast af spørgers invalidepension fra UNJSPF, på samme måde som det skal ske ved en løbende udbetaling fra en normal pension eller en Early retirement. Vedr. Spørgers bemærkninger om Østre Landsrets dom af 20. marts 2026 Spørger henviser i sit høringssvar til Østre Landsrets dom af den 20. marts 2026, hvorefter der ikke er grundlag for at beskatte pensionsudbetalinger fra UNJSPF. Landsrettens dom indebærer, at udbetalinger fra ordningen ikke kan beskattes, fordi dette forudsætter, at der har været fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af en skattepligtig indkomst. Da landsretten ikke finder, at det beløb som de ansatte betaler til FN i "staff assessment" (som efter praksis har været anset for en skattebetaling), kan anses for en skat i relation til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, er der ikke en skattepligtig indkomst at bortse fra. På baggrund af denne dom anfører Spørger, at når der ikke kan ske den krone-for-krone nedskrivning, som fremgår af afsnit C.A.10.4.3.7 . i Den juridiske vejledning, og pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, derfor står alene, så vil årsultimo nødvendigvis vokse med 3,25% årligt, og at den beregnede kapital derfor vil være evigt voksende, selv om ordningen ikke indeholder en kapital, og ikke tilskrives et afkast. Skattestyrelsen skal bemærke, at dette ikke er en korrekt konklusion vedrørende konsekvensen af Østre Landsrets dom i forhold til afkastbeskatningen. Dommen angår alene beskatning af udbetalinger fra UNJSPF, og ikke opgørelse eller beskatning af afkastet. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke kan beskatte den del af udbetalingerne, som svarer til arbejdsgivers indbetalinger betyder ikke, at ordningens værdi ikke nedskrives løbende, så kapitalværdien ultimo reduceres med udbetalinger i året. Metoden til beregning af afkastet i afsnit C.A.10.4.3.7 i Den juridiske vejledning, vil dermed fortsat finde anvendelse på samme måde som hidtil, og vil ikke føre til en evigt voksende kapital på baggrund af landsrettens dom. Østre Landsrets dom får dermed ingen betydning for den årlige beregning af afkastet, hvorfor metoden hertil i C.A.10.4.3.7 . fortsat vil være anvendelig i denne henseende. Den juridiske vejledning vil for så vidt angår beskatning af udbetalinger blive tilrettet i overensstemmelse med dommen ved næste opdatering. Øvrige bemærkninger til Spørgers høringssvar Spørger anfører, at Skattestyrelsens indstilling hviler på en række fejlagtige faktuelle og retlige forudsætninger, som fører til en forkert retsanvendelse. Det skyldes, at Spørger er af den opfattelse, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, alene kan anvendes på pensionsordninger, der har et depot eller en opsparet kapital, idet Spørger har en forkert antagelse af, hvad begrebet "kapitalværdi" dækker over i relation til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt. Skattestyrelsen har kommenteret på Spørges bemærkninger til indstillingen på de relevante steder ovenfor. Skattestyrelsen skal bemærke, at Spørger fremsætter en række udsagn om Skattestyrelsens behandling af sagen. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skattestyrelsen ikke har ignoreret den dokumentation, som er indsendt af Spørger. Skattestyrelsen finder blot, at det indsendte ikke har den af Spørger hævdede betydning. I forlængelse heraf bemærkes, at Skattestyrelsen naturligvis har forholdt sig til den omhandlede pensionsordnings faktiske karakter, og den dokumentation, der foreligger for, at UNJSPF er en tilsagnsordning uden et depot eller en opsparet kapital, samt at reguleringerne i ordningen er købekraftsreguleringer. Skattestyrelsen er blot ikke enig med Spørger i betydningen heraf i forhold til beskatningen af ordningens afkast/værditilvækst efter bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt. Der henvises i det hele til ovenstående begrundelse. Hertil kommer, at Spørger, efter Skattestyrelsens opfattelse, i sit høringssvar undlader at forholde sig til, at begrebet "kapitalværdi" i relation til den forenklede metode i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt., har en definition som fremgår af lovens forarbejder, og som ikke er det samme som et indestående på et depot eller en opsparet kapital. I stedet fastholder Spørger, at der ikke kan ske beskatning af et afkast som ikke findes, idet der ikke er en kapital at forrente. Samlet vurdering af Spørgers anbringender i høringssvaret Af de ovenfor anførte årsager kan Spørgers bemærkninger om, at afkastet er "bortfaldet" ved fratrædelsen, at der ikke tilskrives et afkast til Spørgers ordning, at der ikke er en kapital at beregne et afkast af, og at COLA-reguleringen ikke har betydning for det udbetalte beløb, ikke føre til et andet resultat. Det skyldes, at den forenklede metode foreskriver, at afkastet i form af værditilvæksten på ordningen, skal beregnes som forskellen i kapitalværdien primo og ultimo, hvor kapitalværdien skal forstås som selskabets (her: UNJSPF’s) øjeblikkelige og fremtidige forpligtelse overfor den pensionsberettigede. Dette gør endvidere metoden anvendelig også på fx tilsagnsordninger, som ikke har et depot eller en opsparet kapital, der kan beregnes et afkast af. Efter en samlet vurdering af Spørgers høringssvar kan det af Spørger anførte således ikke føre til et andet resultat. Konklusion: Af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, fremgår det, at hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, kan dette i stedet opgøres efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt. Der er ikke i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, gjort undtagelse, således at bestemmelsen ikke finder anvendelse for visse ordningstyper ud over dem, som er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4. Ud fra en samlet vurdering af de ovenstående forhold er det Skattestyrelsens opfattelse, at der for pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvor afkastet opgøres efter den forenklede metode, skal ske beskatning af den løbende udvikling i ordningens kapitalværdi, jf. ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt. Det gælder uanset om der er tale om en bidragsbaseret ordning, hvor der foreligger et reelt og til depotet tilskrevet afkast, eller om der er tale om en tilsagnsordning, hvor der ikke tilskrives et afkast til ordningen. Der henvises til ovenstående gennemgang af reglerne. Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske en årlig beregning af (skøn over) ændringen i kapitalværdien af Spørgers invalidepension (disability benefits) fra UNJSPF, og at ændringen heri skal beskattes som afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Det gælder uanset, at Spørger ikke har et egentligt pensionsdepot bestående af de akkumulerede indbetalinger til ordningen og den akkumulerede rentetilskrivning. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at den metode til beregning af afkastet, som fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 ikke skal anvendes på Spørgers pensionsordning, da metoden ikke passer til ordningens faktiske struktur. Begrundelse Det følger af begrundelsen for spørgsmål 1, at Spørger skal beskattes af afkastet af hans invalidepension fra UNJSPF, i form af den løbende ændring i kapitalværdien, jf. ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt. Det fremgår ligeledes, at denne beskatning svarer til, hvad der gælder for ordinære pensioner fra UNJSPF, og der skal dermed foretages et skøn over ordningens kapitalværdi på samme måde som for sådanne ordinære pensioner. Skønnet over kapitalværdien sker efter den metode, som er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 , som også gennemgået under spørgsmål 1. Skattestyrelsen finder derfor at metoden til beregning af afkastet, som fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.3.7 også skal finde anvendelse på Spørgers invalidepension fra UNJSPF. For så vidt angår Spørgers høringsbemærkninger henvises i det hele til Spørgsmål 1. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "nej". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 3: " Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog 6. pkt. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent." Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4: Syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 5, og garantiforsikringer eller lignende omfattet af stk. 1, nr. 6, er undtaget fra beskatningen efter stk. 3. Det samme gælder livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død, invaliditet eller livstruende sygdom inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Forarbejder LF 229 af 18. februar 1992, bemærkningerne til § 1, nr. 11: "… Afkastet opgøres efter § 53 A, stk. 3, som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalinger i årets løb. Det skattemæssigt opgjorte afkast efter bestemmelsen i stk. 3 er ikke sammenfaldende med det afkast, som forsikringsselskabet tilskriver ordningen. Det skyldes, at ind- og udbetalinger indgår i opgørelsen af det skattemæssige afkast. Afkastberegningen indebærer, at i en ordning, der omfatter både opsparing og et risikoelement, bliver udbetalinger, der udløses ved forsikringsbegivenhedens indtræden, fra ordningen indkomstbeskattet. Er der ingen kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb f.eks. ved udløb eller ophævelse, opgøres afkastet som forskellen mellem udbetalinger og indbetalinger. Ved forsikringens kapitalværdi forstås forskellen mellem på den ene side nutidsværdien af selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for forsikringstageren inklusive fordelt bonus, og på den anden side nutidsværdien af de præmier, som forsikringstageren skal betale i fremtiden. Summen af samtlige selskabets forpligtelser skal afsættes i årsregnskabet som livsforsikringshensættelser. Er pensionsordningen tegnet i et udenlandsk livsforsikringsselskab, skal kapitalværdien opgøres på samme måde som for ordninger i danske livsforsikringsselskaber. Opgør det udenlandske selskab ikke hvert år kapitalværdien som ovenfor anført, f.eks. fordi det ikke årligt tilskriver bonus (hvilket kendes fra visse engelske forsikringsordninger), er skattemyndigheden berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt…" LF 22 af 7. oktober 2009, bemærkningerne til § 2, nr. 8-10: " For pensionsordninger uden fradragsret foretages den løbende afkastbeskatning på individniveau efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Til og med 2009 foretages beskatningen af tilvæksten i pensionsordningens kapitalværdi fra primo til ultimo året og medregnes i personens kapitalindkomst. Ved pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007 er pensionsafkastbeskatningen omlagt fra og med 2010, således at det ikke længere er forsikringsselskabet m.v., der er skattepligtigt efter loven, men de enkelte pensionsopsparere. Pensionsbeskatningslovens § 53 A blev i den forbindelse ændret, således at beskatningsgrundlaget efter lovens § 53 A, stk. 3, med enkelte modifikationer opgøres efter de samme regler som for fradragsberettigede pensionsordninger i øvrigt, dvs. efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Når det er muligt at anvende samme beskatningsgrundlag både for ordninger med fradragsret og ordninger uden fradragsret, skønnedes det at ville være enklere for udenlandske forsikringsselskaber m.v. at administrere pensionsordninger godkendt efter den nye bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 15 C om fradragsret for udenlandske pensionsordninger. Ændringen har virkning fra 2010. Et dansk såvel som et udenlandsk pensionsinstitut vil dermed kunne anvende samme beskatningsgrundlag på både ikke-fradragsberettigede ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og fradragsberettigede pensionsordninger. Det blev ved lovændringen ikke taget i betragtning, at udenlandske pensionsinstitutter som udgangspunkt ikke udbyder pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, og dermed heller ikke har en forpligtelse til at beregne og indeholde pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningsloven. Derfor vil instituttet ikke kunne forventes at have systemer, der understøtter en opgørelse af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, som instituttet vil kunne foretage for pensionskunder med ikke-fradragsberettigede ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Derfor vil kunden selv skulle beregne beskatningsgrundlaget. Det er der ikke noget nyt i i forhold til gældende ret til og med 2009, men den gældende opgørelsesmetode, hvorefter beskatningen opgøres på baggrund af tilvæksten i pensionsordningens kapitalværdi fra primo til ultimo året, er umiddelbart enklere for pensionskunden at foretage selv end en opgørelse af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. For at sikre størst mulig fleksibilitet for de pågældende pensionskunder foreslås det derfor, at den nugældende opgørelsesmetode videreføres som en valgmulighed, såfremt pensionsudbyderen ikke foretager en opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Valget er bindende. Derved sikres det, at der ikke løbende kan spekuleres i valg af opgørelsesmetode..." Praksis Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.10.4.2.3.5 : " Hvad er kapitalværdien? Ved forsikringens kapitalværdi forstås forskellen mellem på den ene side nutidsværdien af selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for forsikringstageren inklusive fordelt bonus, og på den anden side nutidsværdien af de præmier, som forsikringstageren skal betale i fremtiden. Hvem opgør kapitalværdien? For danske pensionsordninger opgør pensionskassen eller forsikringsselskabet kapitalværdien og indberetter til Skattestyrelsen efter SIL § 9. Se bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. (SIB) § 18. Er forsikringen tegnet i et udenlandsk livsforsikringsselskab, skal kapitalværdien opgøres på samme måde. Se SKL §§ 16 - 21. Opgør det udenlandske selskab ikke hvert år kapitalværdien, fx fordi det ikke årligt tilskriver bonus, er Skattestyrelsen berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt. Skattestyrelsen kan dog også pålægge den, der råder over ordningen i forhold til det udenlandske selskab, at opsige ordningen." Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.10.4.3.7 : "… Opgørelse af den årlige forretning efter pensioneringen Meddelelsen i SKM2005.51.TSS beskriver, hvordan det årlige afkast og indestående ved årets udgang beregnes, når medlemmet ikke længere modtager den årlige opgørelse heraf fra FN's pensionsfond. Det fremgår af meddelelsen, at der skal foretages en manuel beregning af renten for deltagere, der går på pension, og ikke længere modtager den nævnte årlige opgørelse. Denne beregning skal tage sit udgangspunkt i den seneste ultimosaldo før pensioneringen. Ved beregningen af den årlige rente anvendes en renteprocent svarende til gennemsnittet af renteprocenten i de seneste tre år før pensioneringen. Det fremgår af oplysninger fra FN's Pensionsfond, at den anvendte rente fortsat er på 3,25 pct. Renten tillægges den seneste ultimosaldo, der reduceres med årets pensionsudbetalinger, hvorved næste ultimosaldo, der skal danne grundlag for næste års renteberegning fremkommer. Ved renteberegningen for de efterfølgende år anvendes fortsat en rente svarende til gennemsnittet af renteprocenten i de seneste tre år før pensioneringen, medmindre der er en indikation for, at en anden rente skal anvendes. Pt. udgør satsen 3,25 pct. Hvis skatteyderen er gået på pension på det tidspunkt, hvor valget af beskatning efter PBL § 53 A sker, skal der foretages renteberegning med udgangspunkt i ultimosaldoen forud for det år, hvori valget foretages. Denne ultimosaldo findes ved at tillægge årets rentetilskrivning og fratrække årets pensionsudbetalinger i den oplyste ultimosaldo i året før pensioneringen, hvorved næste års ultimo saldo fremkommer. For efterfølgende år foretages tilsvarende beregning frem til året før valg af beskatning. Renteberegningen foretages som beskrevet ovenfor. Se SKM2005.51.TSS . Går en FN-ansat omfattet af værtsoverenskomsterne på pension i løbet af året, er det efter Skatteministeriets opfattelse kun det forholdsmæssige afkast fra pensioneringstidspunktet og til indkomstårets udgang, der skal beskattes efter PBL § 53 A, stk. 3 i pensioneringsåret. Eksempel på opgørelse af afkastet efter pensioneringen Beregning af årets afkast og ultimosaldo År 1 Pensionering 1/10 År 2 År 3 År 4 Primosaldo 5.108.493,49 5.000.000 4.562.500 4.110.781,25 + beregnet rente (3,25 pct) 41.506,51 162.500 148.281,25 133.600,39 - Årets udbetalinger 150.000 600.000 600.000 600.000 Ultimsaldo 5.000.000 4.562.500 4.110.781,25 3.644.381,64 Skattepligtig andel af årets afkast Skattepligtigt afkast År 1 - pensioneringsåret Pension pr. 1/10 År 2 År 3 År 4 Ansat ved kontor i Danmark ved pensionering 3,25% af 5.108.493,49 = 166.026,03 Skattepligtigt afkast 3/12 af 166.026,03 = 41.506,51 162.500 148.281,25 133.600,39 Ikke ansat på kontor i Danmark ved pensionering 3,25% af 5.108.493,49 = 166.026,03. Skattepligtigt afkast 12/12 af 166.026,03 162.500 148.281,25 133.600,39 Eksemplet her viser hvordan årets skattepligtige afkast efter PBL § 53 A, stk. 3 beregnes, og indgår i ordningens værdi. Nedenfor under afsnittet om beskatning af udbetalinger fra FN's Pensionsfond ses et samlet taleksempel, hvor årets afkast indgår ved beregningen af den skattepligtige andel af årets udbetalinger og ordningens ultimoværdi. Det fremgår af oplysninger fra FN's Pensionsfond, at en efterlevende ægtefælle kan modtage en form for ægtefællepension. Størrelsen af denne afhænger af om ægteskabet bestod ved dødsfaldet, samt hvornår medlemmets ansættelsesforhold er ophørt. I nogle situationer udgør ægtefællepensionen halvdelen af pensionstilsagnet til medlemmet, i andre tilfælde et fast udbetalt beløb. Andre kan også være berettigede til en udbetaling, hvis der ikke forefindes en udbetalingsberettiget ægtefælle/fraskilt ægtefælle. For nærmere information omkring disse situationer og størrelsen af udbetalinger kan henvises til hjemmesiden for FN's Pensionsfond UNJSPF Udgør pensionstilsagnet for en efterlevende ægtefælle fx 50 pct. af pensionstilsagnet, skal beregningsgrundlaget for den rente, som den efterlevende skal medregne til den skattepligtige indkomst ligeledes nedsættes med 50 pct." SKM2005.51.TSS : " …Det fremgår af det tilsendte materiale, at UNJSPF-pensionernes størrelse fastsættes efter reglerne i Part V i Regulations of the United Nations Joint Staff Pension Fund. Pensionerne finansieres ifølge Part III af deltagernes bidrag, medlemsorganisationernes bidrag, afkast af fondens investeringer, ekstraordinære medlemsbidrag samt bidrag fra andre kilder. Det fremgår videre, at der for hver deltager opgøres en årlig balance, der viser det forudgående års indestående, årets rente, der beregnes på baggrund af dette indestående, årets bidrag samt den ny balance ultimo året tilligemed den samlede tilskrevne rente. I det forelagte tilfælde, som vedrører årene 1994, 1995 og 1996 for samme person, har renten i de pågældende år tilsyneladende andraget 3,34 %, 3,39 % og 3,44 %. Det er oplyst, at deltagerne under deres ansættelse årligt modtager en sådan opgørelse, hvoraf rentetilskrivningen fremgår, men at dette ophører, når deltageren pensioneres. På dette grundlag meddelte Told- og Skattestyrelsen følgende, at de årligt indbetalte bidrag sammen med den årligt tilskrevne rente samt eventuelle ekstraordinære bidrag, medvirker til den samlede finansiering af deltagerens pension at den årligt tilskrevne rente således er et afkast omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, som skal medregnes i deltagerens skattepligtige indkomst. Deltagerne skal følgeligt årligt medregne den oplyste tilskrevne rente på deres selvangivelse samt vedlægge dokumentation for denne rente at der skal foretages en manuel beregning af renten for deltagere, der går på pension og ikke længere modtager den nævnte årlige opgørelse. Denne beregning skal tage sit udgangspunkt i den seneste ultimosaldo før pensioneringen, samtidig med der anvendes en renteprocent svarende til gennemsnittet af renteprocenten i de seneste tre år før pensioneringen. Den udregnede rente medregnes i deltagerens skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Renten tillægges den seneste ultimosaldo, der reduceres med årets pensionsudbetalinger, hvorved næste ultimosaldo, der skal danne grundlag for næste års renteberegning fremkommer. Ved renteberegningen for de efterfølgende år anvendes fortsat gennemsnittet af renteprocenten i de seneste tre år før pensioneringen, medmindre der er indikation for, at en anden rente skal anvendes. Er skatteyderen gået på pension på det tidspunkt, hvor valget af beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A foretages, skal der foretages renteberegning med udgangspunkt i ultimosaldoen forud for det år, hvori valget foretages. Denne ultimosaldo findes ved i den oplyste ultimosaldo i året før pensioneringen at tillægge årets rentetilskrivning og fratrække årets pensionsudbetalinger, hvorved næste års ultimosaldo fremkommer. For efterfølgende år foretages tilsvarende beregning frem til året før valget. Ved renteberegningen anvendes gennemsnittet af de seneste 3 års rente før pensioneringen både for hvert af årene frem til valget og de efterfølgende år, medmindre der er indikation for, at en anden rente skal anvendes. I mangel af tilstrækkelige oplysninger ansættes renten efter et skøn."