Fradrag for driftsudgifter til licensbetalinger

Sag BS-45535/2024-KBH Parter H1-virksomhed (v/ advokat Kasper Bech Pilgård ved advokatfuldmægtig Kristoffer Thrane) mod Skatteministeriet (v/ advokat Sebastian Knop Reventlow ved advokatfuldmægtig Thilde Malmberg) Denne afgørelse er truffet af dommer Mathias Eike. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 17. september 2024, angår, om selskabet H1-virksomhed er berettiget til fradrag for driftsudgifter på 3.273.089 kr. i indkomståret 2019 og 5.238.465 kr. i indkomståret 2020 eller en del heraf, og om der som følge heraf er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. H1-virksomhed har nedlagt påstand, om at selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2019 og 2020 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Af Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2024, der er til prøvelse, fremgår følgende bl.a.: "… Faktiske oplysninger Det fremgår af indberetninger til Virksomhedsregisteret, at selskabet blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) under navnet H1. Selskabets anpartskapital udgjorde på stiftelsestidspunktet 50.000 kr. Selskabets første regnskabsår omfattede perioden (red.dato.nr.1.fjernet) til den 31. december 2017. Den 12. juli 2016 blev selskabets navn i Virksomhedsregisteret ændret til "H1-virksomhed" og selskabets formål er registreret som "Investering i aktiver samt eje kapitalandele". I forbindelse hermed er JS, bosiddende i Y1-land, registreret som eneste medlem af direktionen. Selskabet blev den 1. august 2016 registreret som pligtig til at afregne moms. Den 22. september 2016 indberettede selskabet en forhøjelse af anpartskapitalen med 14.900.000 kr., samtidig med at selskabets anpartskapital blev opdelt i A og B anparter. Erhvervsstyrelsen traf den 18. december 2017 afgørelse om, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret kapitalforhøjelsen på 14.900.000 kr., hvorfor registreringen blev tilbageført, således at selskabskapitalen fortsat er 50.000 kr. Den 5. december 2017 blev GB registreret med 99% af kapitalandele og 25% af stemmerettighederne med tilbagevirkende kraft fra den 1. september 2016. Den 22. august 2018 blev der registreret en række ændringer i ejerkredsen. G1-virksomhed og G2-virksomhed har solgt deres andele til G3-virksomhed er herefter registreret med en ejerandel på 95 % af kapitalandele og 25 % af stemmerettighederne i H1-virksomhed. Det fremgår af Det Centrale Virksomheds Register, at den 1. december 2020 ejede G4-virksomhed 100% af anparterne i H1-virksomhed. Det fremgår af en mail til Erhvervsstyrelsen (fremsendt ved registreringen af ejerskabet) at G4-virksomhed er ejet af følgende: JS, KC, GB og KB. Den 11. marts 2022 blev selskabets navn ændret til sit nugældende navn: H1-virksomhed. Samtidig blev selskabets formål ændret til: "handel med (red.produkt.nr.1.fjernet) produkter". Den 20. december 2022 bliver ejerskabets ejerstruktur ændret, idet G5-virksomhed overtog 100% af selskabets anparter. De reelle ejere er uændrede. Beskrivelse af øvrige selskaber G6-virksomhed Det fremgår af det Y1-nationalitet virksomhedsregister "Gemeinsames Registerportal der Länder" at G1-virksomhed blev stiftet af det danske selskab H1-virksomhed, som på stiftelsestidspunktet hed H1-virksomhed. Det fremgår af de officielle regnskaber for G1-virksomhed for blandt andet 2019 og 2020, at selskabet er moderselskab for G1-virksomhed. G1-virksomhed Det fremgår af det Y1-nationalitet virksomhedsregister "Gemeinsames Registerportal der Länder" at selskabet er ophørt med at eksistere den 14. oktober 2016. Der er ikke yderligere informationer om det Y1-nationalitet selskab i det Y1-nationalitet virksomhedsregister. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister i Danmark at selskabet G1-virksomhed har været registreret som ejer af H1-virksomhed i perioden 1. september 2016 - 22. august 2018. Skattestyrelsen har den 3. januar 2022 forgæves anmodet selskabet om at indsende selskabets regnskabsgrundlag herunder selskabets bogføring med tilhørende bilag, samt specifikation af den skattepligtige indkomst, opgørelse over mellemregninger med interesseforbundne parter, herunder dattervirksomheder. Endvidere anmodede Skattestyrelsen selskabet om oplysninger om de Y1-nationalitet koncernforbundne selskaber G1-virksomhed og G1-virksomhed, dokumentation for bogføring, gældsbreve og dokumentation for afregning af interne mellemregninger mv. Selskabets repræsentant, GB kvitterede den 30. januar 2022 for modtagelsen af Skattestyrelsens skrivelse, hvor han også anmodede om aktindsigt og stillede en række spørgsmål til Skattestyrelsens anmodning. Skattestyrelsen besvarede den 7. og 8. februar 2022 repræsentantens anmodning om aktindsigt. Da selskabet fortsat ikke har fremlagt det ønskede materiale, fremsendte Skattestyrelsen den 21. februar 2022 endnu engang en anmodning om fremlæggelse af det ønskede materiale. Da selskabet fortsat ikke har fremlagt det ønskede materiale, fremsendte Skattestyrelsen den 20. februar 2023 et forslag om ændring af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020. Selskabets repræsentant fremsendte ikke bemærkninger til forslaget, hvorefter Skattestyrelsen traf afgørelse den 11. juli 2023. I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt: Licensaftale mellem H1-virksomhed og G7-virksomhed. Aftalen er indgået i 2015. Der er endvidere fremlagt fakturaer for henholdsvis 2019 og 2020, hvoraf det fremgår, at G7-virksomhed har udskrevet fakturaer til G1-virksomhed på med i alt 141.686,42 euro i 2019. I 2020 er fakturaerne udskrevet til G1-virksomhed med i alt 8.800 $ og 294.463,27 euro. Endvidere har repræsentanten fremlagt bankkontoudtog for H1-virksomhed´s bankkonto i F1-bank for 2019 og 2020. Der er også fremlagt kopi af selskabets årsrapporter for 2019 og 2020. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for driftsudgifter med 3.273.089 kr. for indkomståret 2019 og 5.238.465 kr. for indkomståret 2020, da selskabet ikke har fremlagt den fornødne dokumentation. Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende: "(…) 1. Manglende dokumentation for udgifter i indkomstårene 2019 og 2020 … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradragsret for driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Dette følger blandt andet af Højesteretsdom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR . Skattestyrelsen har efter reglerne i skattekontrollovens § 53, stk. 1 den 3. januar 2022 og den 21. februar 2022 anmodet selskabet om at fremsende bogføring og regnskabsmateriale samt opgørelser af selskabets skattepligtige indkomster. Yderligere har Skattestyrelsen detaljeret oplyst selskabet om baggrunden for henvendelsen den 7. februar 2022. Selskabet har undladt at besvare Skattestyrelsens anmodning om oplysninger, hvorved selskabet ikke har dokumenteret sine udgifter. Udokumenterede udgifter i indkomståret 2019 For så vidt angår indkomståret 2019, er det Skattestyrelsens opfattelse, at hele det selvangivne underskud på 3.273.089 kr. stammer fra ikke dokumenterede udgifter, da selskabet har oplyst at omsætningen er under 500.000 kr. Ligeledes har selskabet angivet at den momspligtige omsætning udgør 0 kr. Det påhviler, som anført i Højesterets dom af 19. marts 2004 ( SKM2004.162.HR ) skatteyder at dokumentere, at de i den skattepligtige indkomst modregnet udgifter er fradragsberettiget. Selskabet har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor Skattestyrelsen ikke anser udgifterne som fradragsberettet efter statsskattelovens § 6, litra a. På denne baggrund foreslår Skattestyrelsen at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 med 3.273.089 kr. Udokumenterede udgifter i indkomståret 2020 For så vidt angår indkomståret 2020 har selskabet oplyst, at selskabet har et vareforbrug på 5.218.230 kr. og derudover har selskabet taget fradrag for andre omkostninger på 20.235 kr. (beregnet som forskellen mellem omsætning - vareforbrug - bruttotab). Derved har selskabet taget fradrag for udgifter på 5.238.465 kr., som selskabet har undladt at dokumentere. Det påhviler, som anført i Højesterets dom af 19. marts 2004 ( SKM2004.162.HR ), skatteyder at dokumentere, at de i den skattepligtige indkomst modregnet udgifter er fradragsberettiget. Selskabet har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor Skattestyrelsen ikke anser udgifterne som fradragsberettet efter statsskattelovens § 6, litra a. På denne baggrund foreslår Skattestyrelsen at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 med 5.238.465 kr. 1.5. Endelig afgørelse Skattestyrelsen fastholder de i forslaget af den 20. februar 2023 anførte reguleringer af skatteansættelserne for indkomstårene 2019 og 2020, idet hverken selskabet eller selskabets repræsentanter er fremkommet med en begrundet indsigelse imod reguleringerne. (…)" I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger: "(…) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Indledningsvis skal det bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken selskabet eller selskabets advokat har fremsendt den af Skattestyrelsen tidligere ønskede dokumentation for selskabets udgifter. Der er således fortsat ikke fremlagt dokumentation for de selvangivne driftsudgifter. Alene af den grund kan der ikke anerkendes fradrag for disse udgifter. I tilfældet af at selskabet i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagebehandling fremsender det af Skattestyrelsen tidligere ønskede materiale, er det Skattestyrelsens opfattelse, at sagsbehandlingen bør hjemvises til Skattestyrelsen, idet Skattestyrelsen ikke tidligere har haft mulighed for at foretage en gennemgang af materialet, således at denne førstegangsbehandling af selskabets fradragsret ikke bliver omfattet af en eventuel omkostningsgodtgørelse. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at advokatens bemærkninger til praksis omkring fradragsretten for driftsudgifter ikke er relevant i nærværende situation, idet Skattestyrelsen i sin afgørelse ikke har behandlet dette spørgsmål, men udelukkende har nægtet fradrag for selskabets udgifter, som følge af at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne. Skattestyrelsen har således ikke taget stilling til fradragsretten for det enkelte bilag. I tilfældet af at selskabet ikke fremsender det materiale, som Skattestyrelsen tidligere har anmodet om, til Skatteankestyrelsen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteankestyrelsen bør tage hen- syn til følgende forhold. 1. Selskabet har ikke dokumenteret driftsudgifterne 2. Selskabets formål indeholder ikke en løbende drift af en handelsvirksomhed 3. Fakturaerne vedrørende licensbetalingerne er udstedt til det Y1-nationalitet datterselskab 4. Selskabet har en stor mellemregning med datterselskabet 5. Selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2019 og 2020 er ikke revideret. Ad 1: Som anført ovenfor bør der ikke anerkendes fradragsret for selskabets driftsudgifter, idet selskabet ikke har besvaret Skattestyrelsens anmodninger om fremsendelsen af selskabets regnskabsmaterialer (herunder udgiftsbilagene) til Skattestyrelsen. Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at de af advokaten til klagen medsendte udgiftsbilag, som følge af at selskabet ikke har fremsendt sin bogføring, ikke kan henføres til de selvangivne fradrag. Det er således ikke muligt at kunne konstatere, hvorvidt disse bilag er bogført som driftsudgifter eller som en del af selskabets mellemregning med det Y1-nationalitet datterselskab. Alene af den grund bør der ikke anerkendes fradragsret for udgifterne. Ad 2, 3 og 4: Det fremgår af punkt 1.13 i licensaftalen (klagens bilag 3) imellem selskabet og G7-virksomhed, at aftalen indebærer, at selskabet selv kan bestemme om selskabet eller om et datterselskab skal være den erhvervsmæssige part i aftalen. Denne rettighed har selskabet tilsyneladende benyttet til at overføre aktiviteten til det Y1-nationalitet datterselskab, idet G7-virksomhed efterfølgende udsteder sine fakturaer til det Y1-nationalitet datterselskab. Denne opfattelse ses, uden at det har en afgørende betydning for fradragsretten, at være i overensstemmelse med selskabets formål. På dette grundlag må det, da selskabet ikke har dokumenteret sine driftsudgifter og ikke har dokumenteret hvorledes disse er bogført, konstateres, at selskabet ikke har dokumenteret, at de på selskabets bankkonto anførte hævninger dækker over selskabets driftsudgifter. Der skal i forbindelse hermed henses til, at selskabet har en stor mellemregning med det Y1-nationalitet datterselskab, hvor hævningerne og indsætningerne på selskabets bankkonto kunne være bogført. På dette grundlag er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke bør anerkendes fradragsret for de selvangivne driftsudgifter, idet selskabet ikke har dokumenteret udgifterne og hvorledes disse udgifter er bogført i selskabets årsregnskaber. Ad 5: Det fremgår af selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2019 og 2020, at årsregnskaberne ikke er revideret. Endvidere fremgår det ikke af årsrapporterne, hvorvidt årsrapporterne er opstillet af en statsautoriseret eller registreret revisor. Der er således i forbindelse med regnskabsopstillingen ikke foretaget en revision af selskabets udgiftsposter, hvorved der ikke er taget stilling til, hvorvidt selskabet opfylder dokumentationspligten for sine udgifter. Skatteankestyrelsen bør således ikke - med udgangspunkt i selskabets årsrapporter - anerkende fradragsret for de i årsrapporterne anførte udgifter, idet udgifternes afholdelse ikke er underbygget af en revision. (…)" Skatteankestyrelsen indstilling har været sendt til udtalelse hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger: "(…) Skattestyrelsens begrundelse Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en stadfæstelse af vores afgørelse af den 11. juli 2023. Faktiske forhold Skattestyrelsen har nægtet fradrag for fratrukne driftsudgifter for 2019 med 3.273.089 kr. og 2020 med 5.238.465 kr. på grund af manglende dokumentation og herefter reduceret selskabets fremførselsberettigede underskud med 3.273.089 kr. 2019 og 6.283.184 kr. for 2020. Derfor er selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2019 og 2020 er blevet ændret med i alt 8.511.554 kr. Skattestyrelsen har anmodet H1-virksomhed om fremsendelse af selskabets regnskabsmaterialer for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020 den 3. januar 2022. Hverken selskabet eller selskabets advokat har fremsendt den af Skattestyrelsens tidligere ønskede dokumentation for selskabets udgifter. Selskabet har påklaget dette med påstand om, at forhøjelsen af selskabets skatteansættelse nedsættes til det selvangive. Materielt Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at selskabet ved beregningen af deres skattepligtige indkomst kan fratrække de udgifter, som er med til at sikre og vedligeholde indkomsten. Dog kan private udgifter ikke fradrages, jf. stk. 2. Efter en konkret gennemgang af sagens oplysninger sammenholdt med det materiale som selskabet har fremsendt under klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen bemærker Skattestyrelsen, at selskabet ikke har dokumenteret driftsudgifterne, og bemærker ligeledes, at fakturaerne vedrørende licensbetalingerne er udstedt til det Y1-nationalitet datterselskab (G1-virksomhed), hvor selskabet har en stor mellemregning med datterselskabet. Under henvisning til den manglende dokumentation, skal Skattestyrelsen henvise til at selskabet i første omgang ikke har fremsendt regnskabsmateriale, herunder udgiftsbilagene til Skattestyrelsen, men har på et senere tidspunkt fremsendt udgiftsbilag til Skatteankestyrelsen, dog uden bogførings- materiale, der kan henføres til de selvangivne fradrag. Det har derfor ikke været muligt at fastslå, hvorvidt disse bilag er bogført som driftsudgifter eller som en del af selskabets mellemregning med det Y1-nationalitet datterselskab. Hertil skal Skattestyrelsen henvise licensaftalen imellem selskabet og G7-virksomhed, hvor sidstnævnte har faktureret til det Y1-nationalitet datterselskab, men da selskabet ikke har dokumenteret sine driftsudgifter, samt undladt at dokumentere hvorledes disse er bogført, finder Skattestyrelsen, at selskabet ikke har dokumenteret, at de på selskabets bankkonto anførte hævninger, dækker over selskabets driftsudgifter. Hævningerne og indsætningerne på selskabets bankkonto kunne være bogført, men det er de ikke. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til pkt. 1.13 i licensaftalen mellem selskabet og G7-virksomhed, hvor det fremgår, at selskabet selv kan bestemme hvem af de Y1-nationalitet koncernselskaber, der skal stå som den erhvervsmæssige part i aftalen. Da Skattestyrelsen som anført ovenfor ikke har modtaget dokumentation for udgifterne i datterselskabernes regnskaber, lægger Skattestyrelsen fortsat til grund, at selskabet ikke har dokumenteret sine driftsudgifter. Slutteligt skal Skattestyrelsen henvise til, at der for selskabets årsrapporter 2019 og 2020 ikke er foretaget en revision af selskabets udgiftsposter. Da udgifternes afholdelse ikke er underbygget af en revision, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder dokumentationspligten for sine udgifter. Skattestyrelsen finder dermed, at der ikke bør anerkendes fradragsret for udgifterne. (…)" Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansætte for indkomstårene 2019 og 2020 skal nedsættes med henholdsvis 3.273.089 kr. og 5.238.465 kr. idet selskabet har dokumenteret at have afholdt fradragsberettigede driftsudgifter i de omtvistede indkomstår. Klageren har anført følgende: SAGSFREMSTILLING H1-virksomhed er en del af en koncern, der sælger solceller mv. af mærket G7-virksomhed og G8-virksomhed i en lang række lande. Selskabet har bl.a. i de omtvistede indkomstår ejet 100 pct. af kapitalen i G1-virksomhed, der er hjemmehørende i Y1-by. Til belysning af dette selskabs drift fremlægges som bilag 2 kopi af udskrift fra hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), hvoraf data for Y1-nationalitet kapitalselskaber bl.a. fremgår. Heraf fremgår, at selskabet har været i drift i de respektive år, ligesom det fremgår, at der bl.a. i 2019/2020 har været et væsentligt overskud på ca. 1 mio. euro. H1-virksomhed indgik i 2015 en licensaftale med G7-virksomhed vedrørende salg af G7-virksomhed-produkter i form af solceller mv. Kopi af licensaftalen fremlægges som bilag 3. Af aftalen fremgår bl.a., at H1-virksomhed forpligtede sig til at betale årlige royalties til G7-virksomhed mod at få licens til at sælge produkter i en lang række lande. Det fremgår ligeledes af kontraktens punkt 1.14, at der var aftalt minimumsbetalinger i relation til royalties i størrelsesordenen EUR 120/240 t. om året. Kontrakten vedrørte, jf. punkt 1.11, perioden fra 2018 til 2022. I henhold til kontrakten skulle H1-virksomhed således betale en række beløb til G7-virksomhed mod at få licens til at sælge solcelleprodukter mv. Til belysning af de konkrete udgifter, som selskabet har afholdt i 2019 og 2020 i relation til licenskontrakten, fremlægges som bilag 4 kopi af fakturaer fra G7-virksomhed vedrørende 2019, og som bilag 5 kopi af fakturaer for 2020. Herudover fremlægges som bilag 6 kopi af bankkontoudtog for H1-virksomhed’s bankkonto i F1-bank for 2019 og 2020. Af bankkontoudtoget fremgår posteringer vedrørende selskabets drift for de pågældende år. Eksempelvis er der den 2. januar 2020 foretaget en indsætning på EUR 20.000 fra datterselskabet, G1-virksomhed. Indsætningen vedrører lån/mellemregning fra datterselskabet. Samme dag er der hævet EUR 5.000 vedrørende konsulent- faktura fra selskabet G9-virksomhed. På samme måde fremgår der en række hævninger vedrørende royaltybetalinger til G7-virksomhed, jf. også det ovenfor anførte. Selskabet vil i et senere indlæg ligeledes fremlægge kopi af de fakturaer, der fremgår som hævninger på bankkontoudtoget. For fuldstændighedens skyld fremlægges som bilag 7 og 8 ligeledes kopi af selskabets årsrapporter for 2019 og 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at selskabet ejer datterselskabet G1-virksomhed, hvorfra koncernen har solgt sine produkter. Idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at redegøre fyldestgørende for sagens faktiske forhold, tager jeg forbehold for at fremkomme med en uddybende sagsfremstilling i et supplerende indlæg. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er tale om sædvanlige driftsomkostninger i relation til den indgåede licensaftale med G7-virksomhed, hvorfor selskabet har fradrag herfor ved indkomstopgørelsen. Af statsskattelovens § 6 fremgår bl.a.; "Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; […]" Det helt centrale ved afgrænsningen af de fradragsberettigede driftsomkostninger er, at disse udgør udgifter med indkomstvirkning og derved udgør en forudsætning for skabelsen af indtægterne. De fradragsberettigede driftsomkostninger er udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der krav om, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne. Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR.2004.1516H, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå et skattemæssigt fradrag er opfyldt. Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed. Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter: "Krav til dokumentation for skattefradrag. I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse. […] Bevis for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke fx en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det pågældende indkomstår. Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod, hvad udgiften reelt dækker over." (mine fremhævninger) Dette er tillige omtalt af Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 7. udgave, side 248, hvoraf følgende fremgår: "Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse." (min fremhævning). Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften. På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor. Der skal i denne forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af den 4. april 2013, j.nr. 12-0189675. Sagen drejede sig om, hvorvidt klager kunne få fradrag for udgifter til et Y2-nationalitet selskab. Klager drev virksomhed inden for reklamebranchen og havde i den forbindelse indgået aftale med et Y2-nationalitet selskab, der som underleverandør for klager angiveligt havde udført et varesammenligningsprojekt og en billeddatabase. Både SKAT og skatteankenævnet havde nægtet at godkende fradrag for udgifterne til selskabet, idet klager ikke fandtes at have løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at fradrage udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt. Fradrag blev bl.a. nægtet, på baggrund af at der var indgået mundtlige aftaler mellem parterne om det arbejde, der skulle udføres. Der forelå intet skriftligt aftalegrundlag for det udførte arbejde, på trods af at klager og selskabet havde samarbejdet i over to år. Herudover var de mundtlige aftaler ikke understøttet af skriftlig korrespondance, specifikationer og følgeskrivelser mv., hvilket fandtes besynderligt henset til parternes flerårige samarbejde. Klager havde ligeledes foretaget uregelmæssige overførsler til selskabet for det udførte arbejde, og de udstedte fakturaer fra selskabet var ikke specificerede, og det var ikke objektivt dokumenteret, at selskabet reelt havde udført et stykke arbejde for klager. SKAT havde sågar modtaget oplysninger fra selskabets revisor om, at der ikke var erhvervsmæssig aktivitet i det Y2-nationalitet selskab. Herudover havde klager henholdsvis klagers samlever ikke afgivet samstemmende forklaringer vedrørende selskabets arbejdsresultat. Imidlertid fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt dokumenteret, at klagerens virksomhed havde afholdt udgifterne til varesammenligningsprojektet og billeddatabasen, idet der - på trods af ovenstående - forelå tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, og idet modydelsen var tilstrækkeligt sandsynliggjort. På denne baggrund blev klager tilkendt fradrag for udgifterne til selskabet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatterettens kendelse fastslår på denne baggrund, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor. Det gøres overordnet gældende, at H1-virksomhed i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, opfylder betingelserne for at fradrage omkostningerne til bl.a. licensbetalinger til G7-virksomhed samt konsulentudgifter mv., da udgifterne har den fornødne nære tilknytning til indkomsterhvervelsen. Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringender i et supplerende indlæg. (…)" Der er afholdt møde mellem repræsentanten PK fra G10-virksomhed, og virksomhedens repræsentant GB og sagsbehandleren, hvor følgende blev oplyst: "(…) Repræsentanten oplyste om baggrunden for det manglende bogføringsmateriale. I september 2019 afgik selskabets revisor ved døden. Herefter blev KR revision valgt som revisor. Der har i 2019 været anvendt to bogføringsprogrammer, henholdsvis E-conomic og Dinero. Selskabet har pt. ikke adgang til bogføringen, da man har valgt andet bogføringsprogram. Selskabet arbejder på en løsning, så vi kan modtage det ønskede bogføringsmateriale. Selskabet har oplevet, at Skattestyrelsen har været på "fisketur", hvor de har anmodet om unødigt meget materiale hos selskabet, klagerens ægtefælle og deres børn. Ligeledes har Skattestyrelsen udleveret fortroligt materiale til uvedkommende. Derfor har klageren været meget tilbageholdende med at fremlægge materiale for Skattestyrelsen. Om selskabet oplyser klageren at man havde en licensaftale med G7-virksomhed, i forhold til salg af solceller og invertere. Omsætninger er på mellem 300 - og 400 millioner kr. om året. Klageren ville fremsende det ønskede materiale i henhold til brev af 9. november 2023 senest den 31. januar 2024. Jeg oplyste om, at da Skattestyrelsen alene havde truffet afgørelse med udgangspunkt i, at der ikke var fremsendt den fornødne dokumentation, vil jeg indstille sagen hjemvist til fornyet behandling, såfremt der fremsendes materiale, som kan begrunde hjemvisning. (…)" Repræsentanten har den 31. januar 2024 ved mail fremlagt følgende materiale: Saldobalance for H1-virksomhed for 2022: • grafisk oversigt over ejerskab i selskabskonstruktionen, • grafisk oversigt over ejerskab mellem H1-virksomhed og G4-virksomhed • ikke underskrevet erklæring fra PA, F1-bank om hvem der har online adgang til konto X1-bank, og hvoraf det fremgår at WD har haft dette frem til den 26. oktober 2018 og GB har haft adgang i perioden 24. april 2018 til 7. juni 2021 • Resultatopgørelse og balance pr. 31. december 2019 for G1-virksomhed. Det fremgår ikke, at regnskabet er revideret. • Kontokort for H1-virksomhed for indkomstårene 2021 og 2022. Saldobalance pr. 31. december 2021 for H1-virksomhed. …" Retsmøde Selskabets repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender til støtte herfor. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at der ikke foreligger til strækkelig dokumentation for, at selskabet har afholdt driftsudgifter og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for driftsudgifter for indkomståret 2019 med 3.273.089 kr. og med 5.238.465 kr. for indkomståret 2020 på grund af manglende dokumentation og herefter reduceret selskabets fremførselsberettigede underskud med henholdsvis 3.273.089 kr. 2019 og 6.283.184 kr. for 2020. Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2 Der påhviler selskabet en pligt til mod begæring at dokumentere de udgifter, som det har fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har ikke modtaget de oplysninger, som de har bedt om. Skattestyrelsen har forgæves anmodet selskabet om at fremlægge selskabets regnskabsgrundlag herunder selskabets bogføring med tilhørende bilag, samt specifikation af den skattepligtige indkomst, opgørelse over mellemregninger med interesseforbundne parter, herunder dattervirksomheder. Desuden har Skattestyrelsen forgæves anmodet selskabet om at fremlægge oplysninger om de Y1-nationalitet koncernforbundne selskaber G1-virksomhed og G1-virksomhed regnskaber, i form af dokumentation for bogføring, gældsbreve og dokumentation for afregning af interne mellemregninger mv. Den fremlagte dokumentation i form af fakturaer udstedt af G7-virksomhed til G1-virksomhed anses ikke for fyldestgørende. Der er fortsat ikke fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale i form af diverse bogføringsmateriale. Det er således ikke dokumenteret at udgiften ikke er bogført i G1-virksomhed eller G1-virksomhed regnskaber. Det skal her bemærkes, at det fremgår af punkt 1.13 i licensaftalen mellem selskabet og G7-virksomhed at selskabet kan selv bestemme om det er selskabet, eller om det er et datterselskab, der skal være den erhvervsmæssige part i aftalen. På dette grundlag må det, da selskabet ikke har dokumenteret sine driftsudgifter og ikke har dokumenteret hvorledes disse er bogført, konstateres, at selskabet ikke har dokumenteret, at de på selskabets bankkonto anførte hævninger dækker over selskabets driftsudgifter. Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradragsret for de selvangivne driftsudgifter. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. …" Forklaringer Der er afgivet forklaringer af JS og GB. JS har forklaret bl.a., at han er en af selskabets fire anpartshavere, der alle har forskellige roller i forhold til selskabet. Han er selskabets administrerende direktør. Han er den ældste af de fire anpartshavere. Han skulle via hans erfaring indenfor industrien åbne døre og stå for kontakten til G7-virksomhed. Han er den ældste af de fire anpartshavere, og det var derfor passende, at det var den rolle, han fik i selskabet. GB var selskabets CFO, og den der organiserede og stod for selskabets og den samlede koncerns økonomi. Det Y1-nationalitet datterselskab, G1-virksomhed, var salgsenheden, mens det danske holdingselskab, H1-virksomhed, besad de intellektuelle rettigheder til de forskellige produkter, som det Y1-nationalitet datterselskab markedsførte. Samarbejdet med G7-virksomhed begyndte på et tidspunkt, hvor de havde et selskab i Y2-by, hvor de også havde en anden ejerstruktur. Senere kom GB til, og det var efter instruks af GB, at de fik sat et selskab op i Danmark. Han var administrerende direktør for det danske selskab i perioden fra 2016 til 2020. Hans hovedopgave var at bibeholde kontakten og bidrage til forholdet med G7-virksomhed, da det var G7-virksomhed, der havde licenserne til de produkter, som det Y1-nationalitet selskab markedsførte. Han er ikke bekendt med den præcise formulering af selskabets formål i det danske register. Han kan ikke dansk og var ikke inde i detaljerne herom. GB er den rette at spørge herom. Det var tanken, at selskabet over tid skulle udvikle sig, og det skulle ekspandere og eje aktiver. Han ved ikke, om det at markedsføre solceller stemmer overens med det oplyste registrerede formål. Den kommercielle licens med G7-virksomhed blev indgået over en periode på 2 eller 3 år. Det var en løbende licens, som skulle fornys. Det var derfor, at de forlængende licensen i 2018, da det var tid til at forny den. Han underskrev årsrapporterne for 2019 og 2020 for H1-virksomhed i samarbejde med GB. Han ydede konsulentydelser til selskabet, og han fakturerede også selskabet herfor. Der blev således udstedt fakturaer til selskabet for hans konsulentbistand. Han ved ikke, hvorfor de fakturaer ikke er fremlagt i sagen. Han kan ikke huske, om der blev indgået en skriftlig aftale mellem ham og selskabet vedrørende konsulentydelserne. Det må GB kunne svare på. Hans opgaver som direktør var det samme, som når han var konsulent. Hans hovedopgave var at stå for kontakten til G7-virksomhed, sørge for at forny licensen og udvide deres arbejdsområder, hvilket bl.a. indebar deltagelse i møder i Y2-land og Y3-land. GB har forklaret bl.a., at koncernstrukturen er bygget op efter forbillede af G11-virksomhed. Formålet med at have et dansk moderselskab og et Y1-nationalitet datterselskab var, at det danske moderselskab skulle have licensen uden kreditorer, og at det Y1-nationalitet datterselskab skulle fungere som driftsselskab og håndtere den daglige drift og kreditorerne. Selskaberne var adskilte, og der var ikke nogen sammenblanding mellem dem. Den formålsbeskrivelse, der er registreret i forhold til det danske selskab i perioden fra den 14. juli 2016 til den 10. marts 2022, stammer fra da, de stiftede selskabet i sin tid. "investering i aktiver" omfattede investering i solpaneler for ca. 2 mio. euro, og "at eje kapitalandele" omfattede selskabets kapitalandele i det Y1-nationalitet datterselskab. I efteråret 2019 afviste Erhvervsstyrelsen en planlagt kapitalforhøjelse, hvor formålet var at konvertere gæld til aktiekapital. Det var også derfor, at de indhentede en vurderingsrapport, som Erhvervsstyrelsen dog ikke ville godkende. De valgte herefter bare at fortsætte med en kapital på 50.000 kr. Der er også et tredje selskab i koncernen, der hedder G1-virksomhed. Dette selskab valgte på et tidspunkt at indskyde aktiver for 2 mio. euro samt kontrakten med G7-virksomhed i det danske moderselskab. Det var således oprindeligt G1-virksomhed, der købte solpanelerne for 2 mio. euro. Det var det Y1-nationalitet datterselskab, G1-virksomhed, der oprettede kontoen i F1-bank, da det Y1-nationalitet selskab havde bankaftalen med banken, men det danske moderselskab fik sin egen konto. Det er derfor, at det danske selskab står anført som "Auftraggeber". Hvis det var ham selv, der havde oprettet kontoen og ikke det Y1-nationalitet datterselskab, ville hans navn have fremgået af alle transaktioner i stedet for det Y1-nationalitet datterselskab. H1-virksomhed valgte ret tidligt i forløbet at overdrage sine aktiver på ca. 2 mio. euro til det Y1-nationalitet datterselskab, hvorved der opstod en mellemregning mellem det danske moderselskab og det Y1-nationalitet datterselskab. Der blev løbende afdraget på gælden, typisk kvartalsvis når H1-virksomhed skulle betale i henhold til licensaftalen med G7-virksomhed. Denne fremgangsmåde har de anvendt i snart 40 kvartaler. Beløbet på 75.000 euro, der indbetales den 22. juli 2019, er et eksempel på sådan en overførsel forud for betalingen af G7-virksomhed. Mellemregningen er mellem H1-virksomhed og det Y1-nationalitet. Det er det Y1-nationalitet selskab, der fakturerer kunderne. Det Y1-nationalitet selskab havde en omsætning på ca. 144 mio. kr. i 2019. H1-virksomhed havde ikke nogen indtægter udover den skattefrie mellemregning. Selskabet havde derimod udgifter til G7-virksomhed og til konsulentbistand. Det var derfor, at der ikke var nogen skattepligtig indkomst i selskabet. Han forelagde selskabets årsrapporter for bestyrelsen og selskabets administrerende direktør JS, der underskrev selskabets årsrapporter. JS er meget regnskabskyndig og stiller mange spørgsmål til selskabernes finansielle forhold. Det var JS, der i sidste ende godkendte H1-virksomheds bruttotab i 2019 og 2020. Tabet i 2019 på ca. 3,27 mio. kr. omfatter udgifter til G7-virksomhed og konsulentydelser til fire konsulenter, der alle arbejdede for selskabet dengang. I 2022 ændrede de formålsbeskrivelsen for det danske selskab, H1-virksomhed, da kontrakten med G7-virksomhed overgik til et selskab i et andet land. De ville dog bevare muligheden for at have et salgsselskab i Danmark, der kunne afsætte G7-virksomhed-produkter i Danmark. Det var derfor, at de ændrede formålsbeskrivelsen hos Erhvervsstyrelsen. Det er korrekt, at selskabet den 21. marts 2023 skrev, at man ikke ønskede at sende regnskabsmateriale til Skattestyrelsen. Selskabet havde lige været igennem et forløb, hvor Skattestyrelsen på baggrund af bl.a. kontooplysninger, som selskabet havde fremsendt til Skattestyrelsen, forhøjede selskabets momstilsvar med ca. 10 mio. kr. Skattestyrelsen havde bare taget alle indbetalingerne på kontoen og lagt dem sammen og forhøjet selskabets momstilsvar med et tilsvarende beløb. Det var helt uberettiget, og styrelsen tabte også sagen med et brag. Det var derfor, at selskabet var tilbageholdende med at sende yderligere dokumentation til Skattestyrelsen. Derudover var det også et alt for omfattende materiale, som Skattestyrelsen udbad sig med en kort frist på kun 14 dage. De skulle således indhente oplysninger fra 12 juridiske personer og fem år tilbage i tid, hvilket samlet set ville være 60 regnskaber i alt. Det havde de slet ikke mulighed for at håndtere indenfor fristen, hvorfor de bare skrev, at styrelsen måtte lave en afgørelse, som man så efterfølgende kunne forholde sig til. Man var simpelthen træt af Skattestyrelsen, der efter hans opfattelse var på fisketur. De har revisorcertificerede dokumenter vedrørende mellemregningen mellem H1-virksomhed og det Y1-nationalitet datterselskab. Regnskaberne i det Y1-nationalitet selskab er også godkendt og revideret af en revisor. Det er et Y1-nationalitet lovkrav, når et selskab har en omsætning i den størrelsesorden. Det tal, som den Y1-nationalitet revisor kom frem til i forhold til mellemregningen med det danske moderselskab, blev overført til regnskabet i H1-virksomhed. Han ved ikke, hvorfor de påtegnede regnskaber for det Y1-nationalitet selskab ikke er fremlagt i sagen. Det er korrekt, at selskabets revisor døde på et tidspunkt, og at der derfor var en periode, hvor de ikke havde adgang til deres bogføringsmateriale. De har imidlertid fået systemet op at køre igen og materialet er nu genskabt. Det var et kæmpe arbejde. Materialet kunne også have været fremlagt i sagen, men det kom dog for sent i forhold til rettens frister for, hvornår materialet kunne fremsendes rettidigt. H1-virksomheds advokat er i besiddelse af de Y1-nationalitet regnskaber. Det er en fejl, at der i nogle af fakturaer fra G7-virksomhed står G1-virksomhed og ikke H1-virksomhed. Det er G7-virksomhed, der har lavet fejlen. De må ikke have fået opdateret deres faktureringsgrundlag i forbindelse med, at licensaftalen blev fornyet. De har dog angivet den rette adresse i Dragør. Pengestrømmene følger også fuldstændig aftalen. Det er således det danske selskab, der betaler G7-virksomhed i overensstemmelse med aftalen. H1-virksomhed er en af de største licensaftagere i verden. Det var også derfor, at der blev indgået en ny og anden licensaftale med Y3-land som område. Den anden er aftale er fra 2018, og den blev også indgået med det danske selskab. De faktura, der er udstedt af det Y3-nationalitet G7-virksomhed, vedrører således det Y3-nationalitet marked. Parternes synspunkter H1-virksomhed har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 9. marts 2026, hvoraf fremgår bl.a.: "… Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det overordnet gældende, at H1-virksomhed i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, opfylder betingelserne for at fradrage omkostningerne til bl.a. licensbetalinger til G7-virksomhed samt konsulentudgifter mv., da udgifterne har den fornødne nære tilknytning til indkomsterhvervelsen. RETSGRUNDLAGET OG DOKUMENTATIONSKRAV 5. Af statsskattelovens § 6 fremgår bl.a.; "Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; […]" Det afgørende ved fradragsberettigede driftsomkostninger er, at der er tale om udgifter, som har betydning for virksomhedens indtjening og derfor er en forudsætning for at skabe indtægter. Driftsomkostninger, der kan trækkes fra, er udgifter som bruges til at opnå, sikre eller opretholde virksomhedens indkomst. For at en udgift kan betragtes som en driftsomkostning, skal den have en tilstrækkelig og relevant forbindelse til virksomhedens drift og dermed til de indtægter, virksomheden skaber. Det følger af retspraksis, herunder Højesterets dom gengivet i UfR.2004.1516H, at det som udgangspunkt er skatteyderen, der bærer bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå skattemæssigt fradrag er opfyldt. Det er ubestridt, at bevisbyrden for, at udgifterne afholdt i forhold til licensbetalinger og konsulentydelser relaterer sig til driften af virksomheden, påhviler H1-virksomhed. I forlængelse heraf følger det af den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.1 "Introduktion vedrørende fradrag for udgifter" "Krav til dokumentation for skattefradrag. I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse." […] Bevis for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke fx en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det pågældende indkomstår. Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod, hvad udgiften reelt dækker over." (mine fremhævninger). Dette er endvidere omtalt af Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 7. udgave, side 248, hvoraf følgende fremgår: "Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse." (min fremhævning). Som det fremgår heraf, kan skattemyndighederne ikke opstille særlige formelle krav til bevisførelsen. Det er derfor tilstrækkeligt, at skatteyderen sandsynliggør, at udgiften er afholdt, og at den har en tilknytning til virksomhedens drift. På baggrund af det ovenstående kan det overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan endvidere udledes, at skatteyderen alene skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der ikke stilles egentlige formelle krav til dokumentationen. AD DRIFTSUDGIFTER OG KONSULENTUDGIFTER FOR INDKOMSTÅRENE 2019 - 2020 Med henvisning til afsnittet "Retsgrundlaget og dokumentationskrav" ovenfor, gøres det gældende, at H1-virksomhed opfylder dokumentationskravene, samt betingelserne for at få fradrag for driftsomkostninger i indkomstårene 2019 - 2020. Det er ubestridt under sagen, at licensaftalen fremlagt som bilag 2, giver ret til at H1-virksomhed kan bestemme, hvem der er part i aftalen. Der må således foretages en helhedsbedømmelse af, hvorledes det er sandsynligt, at eksempelvis indsætninger fra datterselskabet G1-virksomhed, betalinger til datterselskabet og hævninger vedrørende konsulentudgifter fra G9-virksomhed. er udtryk for driftsmæssige omkostninger. Indkomståret 2019 Det gøres for indkomståret 2019 gældende, at de fremlagte fakturaer i bilag 3, tydeligt dokumenterer, at H1-virksomhed har afholdt driftsmæssige omkostninger, når fakturaerne holdes op imod H1-virksomhed’s bankkontoudtog i bilag 5. Det følger således på side 3 og 4 i bilag 3, at der er udstedt fakturaer på EUR 9.134,99 vedrørende "2019 Minimum Guarantee q1" og EUR 33.365,01 vedrørende "Q1 2019". På side 4 i bilag 5, kan det ses, at betalinger på samme beløb og posteringstekst er foretaget til G1-virksomhed, hvormed saldoen blev formindsket fra EUR 45.567,87 til EUR 3.067,87.18. Side 2 og 1 af bilag 3 viser udstedte fakturaer på EUR 44.820,57 (q2 2019) og EUR 54.365,85 (q3 2019). Ligeledes følger det af side 6 og side 9 i bilag 5, at der er foretaget betalinger med tilsvarende beløb. Indkomståret 2020 I forhold til indkomståret 2020 gøres det gældende, at driftsomkostningerne er dokumenteret i bilag 4. Det følger således af side 1 og 2 i bilag 4, at der er udstedt en faktura til H1-virksomhed og G1-virksomhed på 3.600 USD. På side 17 i Bilag 5 fremgår det, at denne faktura er blevet betalt den 17. april 2020. Ligeledes følger det eksempelvis af side 10 i bilag 4, at der er udstedt en faktura til H1-virksomhed på EUR 47.822,28. På side 17 i bilag 5, fremgår det, at fakturaen er blevet betalt den 16. april 2020 og at saldoen er blevet formindsket med dette beløb. Gennemgående for bilag 5, kan det konstateres, at bilaget viser, at der løbende er afholdt driftsomkostninger i forhold til licensaftalen, samt betaling af eksempelvis konsulentydelser. Yderligere bemærkninger Det forhold, at bogføringsmaterialet ikke er fremlagt eller anses som mangelfuldt bør ikke medføre, at driftsomkostningerne ikke kan anses som dokumenteret. Det følger af den indbragte afgørelse, at skattestyrelsen i forbindelse med klagesagen har fremsat bemærkninger om, at driftsudgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, da årsrapporterne for 2019 og 2020 ikke er revideret. Det bestrides, at et afgørende punkt i forhold til dokumentation for driftsudgifter er, hvorvidt der er foretaget revision heraf. Det følger eksempelvis af årsregnskabslovens § 135, stk. 1, at en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B, kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) en balancesum på 4. mio. kr., 2) en nettoomsætning på 8. mio. kr., og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Et krav om, at der skal foretages revision af årsrapporter, for at driftsudgifter kan anses, som værende tilstrækkeligt dokumenteret, vil dermed - sat på spidsen - betyde, at virksomheder af sådan en størrelse ikke kan tilkendes fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, litra a. På baggrund af ovenstående gøres det slutteligt gældende, at aftalefriheden i licensaftalen omkring hvem der er part, de fremlagte fakturaer samt kontoudtoget fra F1-bank for 2019 og 2020 sandsynliggøre, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter i en sådan grad, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. …" Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 9. marts 2026, hvoraf fremgår bl.a. (bilagshenvisninger udeladt): "… Til støtte for Skatteministeriets påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte fradrag for tab på underskud på 3.273.089 kr. og de selvangivne udgifter på 5.238.465 kr., idet der ikke er tale om driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages i den skattepligtige indkomst. Bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, jf. eksempelvis UfR 2002.2633 H, UfR 2004.1516 H og UfR 2016.3592 H. Selskabet har således bevisbyrden for, dels at udgifterne er blevet afholdt, dels at udgifterne er fradragsberettigede, dvs. opfylder fradragsbetingelserne. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at det er sandsynligt, at der er afholdt en udgift. Skatteyder skal kunne dokumentere, hvad udgiften konkret har været, selv for det tilfælde, at udgiftsafholdelsen måtte "være nærliggende", jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H, SKM2024.593.ØLR og TfS 1998.447 V. Selskabet har ikke løftet denne bevisbyrde. 3.1 H1-virksomhed har ikke fremlagt bagvedliggende bogføringsmateriale Selskabet har ikke fremlagt den af Skattestyrelsen efterspurgte dokumentation for udgifterne, som Skattestyrelsen af flere omgange har anmodet om, jf. bilag E og G, eller dokumenteret, at selskabet har afholdt de pågældende udgifter, hverken for de administrative myndigheder eller i forbindelse med stævningen. At selskabet til Skatteankestyrelsen har fremsendt udgiftsbilag i form af enkelte fakturaer udstedt af G7-virksomhed (bilag 3 og bilag 4) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation, når det bagvedliggende bogføringsmateriale ikke er fremlagt, og fakturaerne derved ikke kan henføres til det selvangivne fradrag. Da selskabet ikke har ulejliget sig med at fremlægge bogføringsmateriale, kontospecifikationer eller anden underliggende dokumentation for retten, der kan sammenholdes med de selvangivne fradrag og dermed godtgøre, at udgifterne er afholdt som led i selskabets indkomsterhvervelse, har selskabet ikke løftet bevisbyrden for, at fradragsbetingelserne er opfyldt. De selvangivne fradrag kan derfor allerede af denne grund ikke anses som fradragsberettigede. 3.2 Udgifterne kan ikke henføres til H1-virksomhed Ud over, at det fremlagte materiale ikke godtgør, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, er hovedparten af de fremlagte fakturaer udstedt til selskabets Y1-nationalitet datterselskab, G1-virksomhed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af licensaftalen mellem selskabet og G7-virksomhed, pkt. 1.13, fremgår, at selskabet selv kan bestemme, om det er selskabet eller et datterselskab, der skal være part i aftalen, jf. bilag 2, side 4. Licensaftalen tillader altså, at selskabet lader et datterselskab overtage den faktiske aktivitet, hvilket henset til indholdet af fakturaerne synes at være tilfældet. Selskabet har imidlertid selvangivet fradrag for udgifterne i Danmark uden at have dokumenteret, at udgifterne reelt påhviler selskabet fremfor datterselskabet. Derudover er der ikke overensstemmelse mellem fakturabeløbene og det selvangivne underskud. Der er for indkomståret 2019 fremlagt fakturaer på i alt 141.686,42 EUR svarende til ca. 1.062.648,15 kr. (ved en kurs på 7,5), mens der for indkomståret 2020 er fremlagt fakturaer på i alt 294.463,27 EUR og 8.800 USD svarende til ca. 2.262.083,25 kr. (ved en kurs på henholdsvis 7,5 og 6,0919). Selskabet havde imidlertid oplyst, at det havde driftsomkostninger på henholdsvis 3.273.089 kr. i indkomståret 2019 og 5.238.465 kr. i indkomståret 2020, hvilket overstiger de fremlagte fakturabeløb med ca. 2.210.441 kr. i 2019 og ca. 2.976.382 kr. i 2020. Da de fremlagte fakturaer hovedsageligt ikke er udstedt til selskabet, og da fakturabeløbene i øvrigt ikke stemmer overens med de påberåbte driftsomkostninger, kan fakturaerne ikke udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.9 Det fremlagte kontoudtog (bilag 5) dokumenterer i øvrigt heller ikke, om de pågældende posteringer er bogført hos selskabet eller datterselskaberne. 3.3 Ingen revision af årsrapporterne for 2019 og 2020 Der er ikke foretaget revision af selskabets årsrapporter for 2019 og 2020 (bilag 6 og 7). Der er i øvrigt heller ikke fremlagt bogføringsmateriale, kontospecifikationer eller lignende, som kan henføres til årsrapporterne og dermed dokumentere de i årsrapporterne indregnede omkostninger. Der er således hverken sket en uafhængig efterprøvning af de indregnede udgifter eller fremlagt underliggende bogføringsmateriale, der kan underbygge de regnskabsmæssige poster. Årsrapporterne kan derfor ikke tillægges bevismæssig vægt og dokumenterer derfor heller ikke, at selskabet har afholdt fradragsberettigede udgifter. Sammenfattende er det således med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets fradrag for driftsomkostninger med 3.723.089 kr. og 5.238.465 kr. i indkomstårene 2019 og 2020 og som følge heraf reduceret selskabets fremførelsesberettigede underskud med henholdsvis 3.723.089 kr. for 2019 og 6.283.184 kr. for 2020. Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. …" Rettens begrundelse og resultat Det er H1-virksomhed, der bærer bevisbyrden for, om selskabet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er berettiget til fradrag for de selvangivne driftsudgifter på 3.273.089 kr. i indkomståret 2019 og 5.238.465 kr. i indkomståret 2020. Retten finder efter en samlet vurdering, at H1-virksomhed ikke med de afgivne forklaringer, de ikke-reviderede oplysninger i selskabets årsrapporter samt de i øvrigt fremlagte bilag, der blandt andet vedrører et Y1-nationalitet koncernselskab, har løftet denne bevisbyrde. Retten har herved også tillagt det betydning, at selskabet som anført af Landsskatteretten ikke har fremlagt det bagvedliggende bogføringsmateriale eller oplysninger om de Y1-nationalitet koncernforbundne selskabers regnskaber i form af dokumentation for bogføring, gældsbreve og dokumentation for afregning af interne mellemregninger. Retten finder endvidere på den anførte baggrund, at H1-virksomhed heller ikke har påvist et grundlag for, at skattemyndighederne kan fastsætte fradraget for driftsudgifter skønsmæssigt. Retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal H1-virksomhed betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningerne er efter sagens værdi, omfang og forløb, herunder at hovedforhandlingen varede en halv retsdag, fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. H1-virksomhed skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 80.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a.