Panama Papers – maskeret udbytte og ekstraordinær skatteansættelse

Sag BS-33803/2024-LYN Parter A (v/ advokat Søren Aagaard) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Daniel Rosenthal Plon) Denne afgørelse er truffet af dommer Seerup. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 3. juli 2024, angår en anfægtelse af Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2023, hvorved Landsskatteretten i det væsentlige stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse af 8. august 2018 om forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst i form af maskeret udbytte på i alt 9.223.163 kr. i indkomstårene 2010 og 2011 samt af et skønnet afkast på i alt 3.219.402 kr. i indkomstårene 2011-2015. Sagen udspringer af de oplysninger, som de danske skattemyndigheder kom i besiddelse af, da en anonym kilde i 2015 lækkede en stor mængde data fra advokatfirmaet R1-advokat i Panama. Lækagen blev omtalt som »Panama Papers«. A har nedlagt følgende påstande: Principalt sideordnet: 1. Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 4.231.694 kr. 2. Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 4.991.469 kr. 3. Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at den af Skattestyrelsen skønnede forhøjelse vedrørende afkast for indkomståret 2011 på 385.549 kr. nedsættes med 385.549 kr. 4. Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at den af Skattestyrelsen skønnede forhøjelse vedrørende afkast for indkomståret 2012 nedsættes med 1.006.888 kr. 5. Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den af Skattestyrelsen skønnede forhøjelse vedrørende afkast for indkomståret 2013 nedsættes med 201.852 kr. 6. Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at den af Skattestyrelsen skønnede forhøjelse vedrørende afkast for indkomståret 2014 nedsættes med 1.406.135 kr. 7. Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at den af Skattestyrelsen skønnede forhøjelse vedrørende afkast for indkomståret 2015 nedsættes med 220.193 kr. Subsidiært sideordnet: 1. Sagen vedrørende sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2010 hjemvises til fornyet behandling ved Skattemyndighederne 2. Sagen vedrørende sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattemyndighederne. 3. Sagen vedrørende Skattestyrelsens skønnede afkast for indkomståret 2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattemyndighederne. 4. Sagen vedrørende Skattestyrelsens skønnede afkast for indkomståret 2012 hjemvises til fornyet behandling ved Skattemyndighederne. 5. Sagen vedrørende Skattestyrelsens skønnede afkast for indkomståret 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattemyndighederne. 6. Sagen vedrørende Skattestyrelsens skønnede afkast for indkomståret 2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattemyndighederne. 7. Sagen vedrørende Skattestyrelsens skønnede afkast for indkomståret 2015 hjemvises til fornyet behandling ved Skattemyndighederne Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Parterne er enige om det faktum, der fremgår af Landsskatterettens afgørelse, hvortil der henvises. Forklaringer A har forklaret blandt andet, at hun i dag beskæftiger sig som (red.beskæftigelse.nr.1.fjernet). I 2010 arbejdede hun på en restaurant, der var ejet af hendes samlever, IN. Det var ham, der udelukkende stod for økonomien, mens hun stod for den daglige drift i restauranten, herunder spørgsmål om personale og bevillinger. Hun havde intet med investeringer at gøre. Det var sædvanligt, at hun skrev under på dokumenter, som hun fik forelagt af IN. Hun ved ikke, hvad det var for dokumenter, som IN bad hende underskrive. Det er med sikkerhed IN, som har bedt hende underskrive dokumenterne. Hun ved ikke, hvorfor hun skulle underskrive dem. I 2010 vidste hun ikke, at IN og KC var i gang med at snyde det danske skattevæsen. I givet fald ville hun ikke have skrevet under. De havde fælles økonomi. Hun var medhjælpende samlever. Hun har mødt KC en enkelt gang og kender ham ikke og har ikke talt i telefon med ham. Hun har aldrig interesseret sig for økonomi og ved ikke noget om offshore-selskaber. Hun har aldrig været på Y1-område. Hun kendte ikke til G1-virksomhed før denne sag. Hun hørte første gang om sagen, da hun fik brevet fra SKAT i 2016. Hun gik til sin revisor, der i dag er en del af R1-revision. Revisor kendte heller intet til selskabet. Hun havde ingen advokat på daværende tidspunkt. Hun og revisor antog, at der var tale om en fejl. Hun har underskrevet dokumenterne i februar 2010. Hun skrev bare under uden at læse dem. Hun har ikke sat sig ind i, hvad der stod i dem. Hun har aldrig haft kontakt til banken i Luxembourg. Hun har ikke købt eller solgt værdipapirer. Hun har ikke igangsat overførelser. Hun har ikke deltaget i bestyrelsesmøder. Hun har ikke givet instruktioner. Hun kendte ikke R1-advokat eller dette firmas rolle. Hun har aldrig modtaget post om selskabet. Hun har aldrig ledet selskabet fra Danmark eller andre steder. Hun ved intet om "hold mail"-ordningen. Hun vidste ikke noget om KC’s rolle, G2-virksomhed, F1-bank, G3-virksomhed eller F1-finans. Hun har ikke modtaget noget som helst fra G1-virksomhed. Overførslen af penge fra G1-virksomhed til G3-virksomhed siger hende intet. Hun har ikke talt med nogen om at skjule midler. Det var slet ikke, sådan IN var. Det kan ikke have været meningen. Hun selv har på intet tidspunkt forsøgt at skjule oplysninger for skattemyndighederne. Hun kender kun de oplysninger, som skattevæsenet har fremskaffet, eller som hendes advokat har indhentet. Parternes anbringender A har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender (overflødige linjeskift udeladt: " Anbringender til støtte for sagsøgers principale påstande Sagsøger er ikke kapitalejer i G1-virksomhed - ingen hjemmel i LL § 16 A Det gøres gældende, at sagsøger ikke er og aldrig har været kapitalejer i G1-virksomhed, og at der dermed helt savnes hjemmel til at beskatte hende af udbytte eller maskeret udbytte efter Ligningslovens § 16 A. Hun er heller ikke reel "beneficial owner", da hun ikke har rettigheder som en sådan. Efter G1-virksomhed’s vedtægter … er “shareholder" den, hvis navn er indført i register of members (…, definition, og art. 10-11). Kun registrerede aktier kan udstedes og bearer shares er forbudt (art. 10.1-10.2). Overdragelse af aktier kræver registrering i ejerbogen (art. 11.1 og art. 6.2), hvilket aldrig er sket. Register of Members … viser entydigt, at G4-virksomhed - ikke sagsøger - er registreret som ejer af de to udstedte aktier dvs. samtlige aktier. Der er ingen ændringer vedrørende noget senere ejerskifte. Heller ikke Fiduciary Agreement … eller Undertaking … etablerer nogen overdragelse. Dokumentationen bekræfter blot, at G4-virksomhed skal være registreret ejer (“holder") af aktierne og opbevare dem “in trust". Ligningslovens § 16 A omfatter alene udlodninger til “aktionærer". Efter Skattestyrelsens egen Juridiske Vejledning 2024-2, afsnit C.B.3.1 (“Det skattemæssige udbyttebegreb"), forstås dette således, at det kun er beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer, der anses som skattepligtigt udbytte. Afgørende er, om den pågældende formelt og reelt er aktionær - dvs. har ejendomsret til aktierne - på deklarationstidspunktet. Beskatning sker som hovedregel hos alle aktionærer i forhold til deres registrerede udbytteret. Kapitalejerskab er en grundlæggende betingelse for udbyttebeskatning, jf. UfR 2008.1199 H, SKM2024.69.HR og UfR 2024.4206 H. I dommen UfR 2024.4206 H var det ubestridt, at skatteyderen var ejer af ihændehaveraktierne og dermed kapitalejer efter selskabsretten. I nærværende sag er situationen netop ikke således og det er ubestridt - også jf. Skatteministeriet (svarskrift, s. 2-3) - at det er G4-virksomhed, der er (og forbliver) registreret eneaktionær i G1-virksomhed Sagsøgte forsøger at basere udbyttebeskatningen på, at sagsøger er “reel ejer", … og på hendes fuldmagt … som udløb i 2014 herunder SEB-dokumenterne … Hverken ordlyden af LL § 16 A, forarbejderne hertil, praksis eller Den Juridiske Vejledning giver holdepunkter for at udvide personkredsen omfattet af bestemmelsen til andre end faktiske kapitalejere med reelle rettigheder og reel råden i forhold til selskabets egenkapital. Det er derfor i strid med legalitetsprincippet at udskifte det formelle selskabsretlige kapitalejerskab med et bredt “reelt ejer" begreb som beskatningsgrundlag. Når BVI-retten og selskabets egne vedtægter … entydigt udpeger G4-virksomhed som ene ejer af selskabskapitalen, skal dette lægges til grund også i skattemæssig henseende. Hvis nogen har krav på udbytte fra G1-virksomhed, er det G4-virksomhed, ikke sagsøger. Allerede fordi sagsøger ikke er aktionær, savnes der hjemmel til at beskatte hende efter LL § 16 A - hverken for deklareret eller maskeret udbytte. Staten kunne i givet fald have rejst krav om udbytteskat hos G4-virksomhed efter reglerne om udbetalinger til udenlandske kapitalejere. Dette har sagsøgte imidlertid aldrig forsøgt og sagsøgte har herudover undladt at besvare sagsøgers opfordringer herom …, hvilket bør komme sagsøgte til skade i forhold til opretholdelse af de, krav der er rettet mod sagsøger. G1-virksomhed har herudover siden den 3. juni 2014, fremgået af den såkaldte "Strike Off List". Selskabet er den 28. juni 2018 blevet søgt frem i BVI’s selskabsregister. Det fremgår heraf, at selskabet er angivet som "struck off" pr. 1. maj 2014 … Sagsøgte har ubestridt ikke søgt selskabets status på BVI ændret. Da SKAT den 12. april 2018 fremsendte de to agterskrivelser …, var selskabet således uden retsevne, hvorfor SKAT, som tillige allerede anført af advokat PB den 7. juni 2018 … ikke med rette kunne foretage forhøjelserne af hverken selskabet eller af sagsøger. Intet økonomisk udbytte til sagsøger - intet maskeret udbytte Selv hvis retten måtte lægge til grund, at LL § 16 A kunne udstrækkes til ikke-kapitalejere, eller at selskabets status er uden betydning, må det fortsat kræves, at der faktisk foreligger en reel ejerbeføjelse herunder reel økonomisk udlodning til den person, der beskattes. Herudover skal udlodningen ske på bekostning af selskabet, hvilket heller ikke er opfyldt. I nærværende sag er det ubestridt, at: • de beløb, som Skattestyrelsen og Landsskatteretten betegner som maskeret udbytte - 4.231.694 kr. i 2010 og 4.991.469,17 kr. i 2011 - er overført fra G1-virksomhed’s konto til andre modtagere, navnlig G3-virksomhed (KC), G2-virksomhed, F1-bank. og en Generali-lifepolice tilhørende IN … • der ikke er registreret nogen overførsel fra G1-virksomhed’s konti til konti tilhørende sagsøger, hverken i Danmark eller i udlandet, • der ikke er påvist nogen formue, ejendom, bankkonto, depot eller andet aktiv i sagsøgers navn, der kan knyttes til provenuet fra G1-virksomhed’s konto. Skattestyrelsen erkender i sin afgørelse …, at man ikke kan følge pengestrømmene til sagsøgers konti. Man baserer i stedet beskatningen på en “formodning" om, at midlerne “må" være geninvesteret i udlandet i samarbejde med KC og “i sagsøgers interesse", og at det har “formodningen imod sig", at så store beløb ikke er forsøgt geninvesteret … En sådan ikke underbygget formodning kan naturligvis aldrig erstatte kravet til sagsøgte om at tilvejebringe om konkret bevis. Det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at beløbene enten er tilgået sagsøger eller afholdt i hendes personlige interesse på bekostning af selskabet. Det er ikke tilstrækkeligt, at midlerne har passeret selskabet, som ministeriet - bevismæssigt fejlagtigt - anser for “reelt hendes" … Særligt når andre identificerbare personer (IN og KC) og ikke sagsøger har haft reel og praktisk kontrol over kontoen og har modtaget de konkrete overførsler (G3-virksomhed, G2-virksomhed, forsikringspolicen), er det ikke korrekt at anse sagsøger som økonomisk begunstiget og som det korrekte skattesubjekt. Sagsøger har siden den første henvendelse fra SKAT … konsekvent forklaret, at hun ikke kendte til G1-virksomhed’s eksistens og dispositioner, at hun alene har medunderskrevet dokumenter, IN lagde foran hende, og at hun ikke har modtaget nogen midler. Skattestyrelsen har gennem bistand fra Luxembourg og SEB … fået fuld indsigt i kontobevægelserne og har ikke fundet en eneste overførsel til sagsøger. Uagtet dette vælger myndighederne at lade hendes påståede “reelle ejerkabs status" træde i stedet for det faktum, at hun aldrig har modtaget en krone fra selskabet. Sagsøger gør derfor gældende, at: • der ikke foreligger nogen faktisk udlodning eller anden gevinst til hende i LL § 16 A’s forstand, • der ikke er påvist nogen berigelse eller bånd mellem de kontante hævninger og hendes privatøkonomi, • der dermed ikke er grundlag for at karakterisere transaktionerne som maskeret udbytte til hende. Det er alene G3-virksomhed, G2-virksomhed og/eller IN via Generali-policen som har modtaget midler ikke til sagsøger. Disse parter har sagsøgte heller ikke rette krav imod. Konto-til-konto overførsel fra IN er lån/mellemregning - ikke tilskud eller udbytte Sagsøger vil ikke anerkende, at hun hverken reelt eller formelt er aktionær i selskabet, men selv hvis retten lagde til grund, at hun ejede aktierne i G1-virksomhed, kan tilførslen på bl.a. 1.220.477,48 kr. fra IN’s konto (X1-konto) til G1-virksomhed’s konto (X2-konto) ikke anses som skattepligtigt tilskud eller udbytte. Der er tale om en ren konto-til-konto-overførsel mellem en privatkonto og et selskabs konto … I praksis er sådanne transaktioner anerkendt som låneforhold/mellemregninger (fx LSR 14-3133653 og 11-03519, …) og herefter er der alene foretaget rentefiksering. Heller ikke de øvrige tilførsler til selskabet er andet end udtryk for lån/mellemregninger. I praksis er det i en række sager fastslået, at udgangspunktet i sådanne situationer er, at der foreligger et lån, og at det påhviler skattemyndighederne at bevise, at lånet aldrig var tiltænkt tilbagebetalt, eller at selskabet fra starten objektivt ikke kunne tilbagebetale, for at omkvalificere til tilskud. Der er i nærværende sag intet bevis for, at beløbet ikke var eller ikke kunne være tilbagebetalingspligtigt, og ingen tegn på kapitalforhøjelse, gave eller anden selskabsretlig tilpasning. At Skattestyrelsen vælger at karakterisere det som tilskud, alene fordi det passer ind i en konstruktion, hvor alt, der går ind på G1-virksomhed’s konto, anses for at være sagsøgers midler, savner hjemmel. Tilsvarende gælder at hævninger på en mellemregningskonto ikke i sig selv kan karakteriseres som maskeret udbytte. Hævningerne udgør blot tilbagebetaling af lån. Ekstraordinær ansættelse - ingen grov uagtsomhed og fristoverskridelse Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kræves, at sagsøger forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har ansat hendes skatteansættelse for lavt. Sagsøger har aldrig vidst, at hun var eller anset sig for ejer af G1-virksomhed herunder som modtager af midler fra selskabet. Grov uagtsomhed skal foreligge for de indkomstår, der kræves skat for, og på disse tidspunkter kendte sagsøger ikke til beløbenes tilstedeværelse. Hun har derfor - så snart SKAT henvendte sig - åbent redegjort for sit manglende kendskab til sagen og peget på og dokumenteret IN’s og KC’s roller … En eventuel manglende gennemgang af dokumenter inden underskrivelsen af komplekse offshore-dokumenter for en mangeårig samlever, er ikke udtryk for grov uagtsomhed i skatteretlig forstand, allerede fordi det ikke var muligt for sagsøger dengang at forudse, at hendes tidligere og nu afdøde samlever tilsyneladende havde oprettet selskaberne for at udeholde midler fra dansk beskatning. Det er alene i bagklogskabens altid klare lys, at dette er muligt at konstatere. Skattestyrelsen har heller ikke iagttaget 6-månedersfristen i SFL § 27, stk. 2. Myndighederne hævder, at kundskabstidspunktet først indtrådte 12. december 2017 … og at agterskrivelsen 12. april 2018 derfor er rettidig. Men allerede med modtagelsen af Panama materialet og særligt med Luxemburg svaret af 18. maj 2017 … havde Skattestyrelsen faktuelt kendskab til: • at sagsøger fremstod som legal representative i SEB, • at G1-virksomhed’s konto X2-konto var åbnet i 2010 og lukket i 2011, • de overordnede transaktionsmønstre og beløbsstørrelser. Efter praksis løber 6-månedersfristen fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har fornødent grundlag til at varsle en korrekt ansættelse, ikke fra det tidspunkt, hvor man måtte ønske at have alle tænkelige bilag. Kundskabstidspunktet indtrådte allerede i maj/juni 2017, og varslingen i april 2018 er derfor for sen for indkomstårene 2010-2013. CFC-reglerne - subsidiære påstande Det gøres subsidiært gældende, at hvis retten anser sagsøger for ejer af selskabet, således at hun har kontrolleret et udenlandsk selskab (G1-virksomhed), skulle beskatning af hende være sket efter CFC-reglerne i Ligningslovens § 16 H og ikke som maskeret udbytte efter § 16 A. Skattestyrelsen har anvendt CFC-reglerne i tilsvarende sager om udenlandske selskaber og konti (jf. evalueringen af “selvanmeldelsesloven" 2012, bl.a. refereret i stævningen). Da CFC-reglerne ikke er anvendt og ikke er en del af det varslede grundlag, må sagen hjemvises til fornyet behandling, jf. de subsidiære påstande. Det gøres på den baggrund gældende, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst og skønnede afkast for årene 2010-2015 nedsættes i overensstemmelse med de principale påstande, subsidiært at ansættelserne hjemvises til fornyet behandling med respekt af de anførte retlige rammer." Skatteministeriet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende hovedanbringender: "Det gøres overordnet gældende, at G1-virksomhed havde ledelsens sæde i Danmark, at A ejede selskabet …, og at A er skattepligtig af maskeret udbytte og skønnet afkast … I relation til A’s indsigelser mod gyldigheden af Skattestyrelsens afgørelse gøres det gældende, at betingelserne for ordinær og ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og stk. 5 … og § 27, stk. 1, nr. 5 …, og at varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt … Endelig gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Maskeret udlodning - indkomstårene 2010 og 2011 G1-virksomhed var et på Y1-område lovligt stiftet og registreret selskab med begrænset hæftelse. Selskabets bestyrelse udstyrede den 3. november 2009 A med fuldmagt, der gav hende uindskrænket ret til at tegne og lede G1-virksomhed frem til den 3. november 2014. A var således den formelt udpegede leder af selskabet i den nævnte periode. A har ved blanket, som hun underskrev i Y1-by den 11. februar 2010 i egenskab af "Legal Representative" og "Beneficial Owner på selskabets vegne, åbnet bankkonto i F2-bank. A har således gennemført faktiske dispositioner, der bekræfter de formelle oplysninger om hendes tilhørsforhold til G1-virksomhed. Heroverfor står alene A’s mundtlige forklaring om, at hun ikke kender noget til selskabet, og at hun har underskrevet de omhandlede dokumenter uden at vide, hvad der stod i dem. Den omstændighed, at selskabet G4-virksomhed har været registreret som ejer af aktierne i G1-virksomhed, tillægger retten ingen vægt, idet konstruktionen må anses at have et pro forma-formål. Retten henviser herved til, at den pågældende ejerregistrering i medfør af en såkaldt fiduciary agreement mellem A og G4-virksomhed ville overgå til A, hvis betaling af et årligt gebyr på 1.100 US dollar til selskabet G4-virksomhed måtte udeblive. A’s forklaring, kan derfor ikke anses for at være bestyrket af faktiske omstændigheder, og udgør herefter ikke et tilstrækkeligt grundlag til at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering, hvorefter A var ultimativ ejer af G1-virksomhed og forestod den daglige ledelse af selskabet i perioden 2010 - 2014 fra sit bopælsland, Danmark. Det er i sagen ubestridt, at et beløb på i alt 4.231.694,25 kr. ved et antal transaktioner i 2010 blev udbetalt fra G1-virksomhed’s konto hos F2-bank, og at kontoens restindestående på 4.991.469,17 kr. blev overført til G3-virksomhed den 11. august 2011. Når det lægges til grund, at A var ultimativ ejer af G1-virksomhed og forestod den daglige ledelse af selskabet samt havde dispositionsadgang til selskabets konto hos F2-bank i den pågældende periode, tiltræder retten Landsskatterettens vurdering, hvorefter de nævnte dispositioner er foretaget af A. Da der ikke ved fremlæggelse af bogføring, fakturaer, gældsbreve eller anden dokumentation er ført bevis for, at overførslerne er led i låneforhold eller er sket som led i G1-virksomhed’s drift, tiltræder retten Landsskatterettens vurdering, hvorefter overførslerne anses for at være tilgået A som maskeret udbytte. Overførslerne skal derfor medregnes i A’s skattepligtige indkomst i 2010 henholdsvis 2011 som udbytte af aktier. Landsskatteretten har med henvisning til Landsskatterettens afgørelse (sagsnr. 18-0015137) angående Skattestyrelsens afgørelse af 8. august 2018 vedrørende selskabet G1-virksomhed lagt til grund, at G1-virksomhed er hjemmehørende i og fuldt skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, (ledelsens sæde) med virkning fra den 24. februar 2010. Da retten har lagt til grund, at A var ultimativ ejer af G1-virksomhed og forestod den daglige ledelse af selskabet, tiltræder retten, at G1-virksomhed fra den 24. februar 2010 var hjemmehørende i og fuldt skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-6. Da alle skattepligtige udlodninger fra G1-virksomhed i 2010 har fundet sted senere end den 24. februar 2010, skal de derfor beskattes efter jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, hvorimod ligningslovens § 16 H vedrørende selskaber, der ikke er hjemmehørende i Danmark, ikke finder anvendelse. Skønnet afkast - indkomstårene 2011 - 2015 Der er i sagen ikke ført bevis for, at værdien af de beløb, som A i 2010 og 2011 trak ud af G1-virksomhed, ved forbrug, afdrag på lån, gaver, tyveri eller lignende reelt udgik af A’s formuesfære. Tilsvarende er der ikke oplysninger, som bestyrker, at værdierne skulle være investeret i fast ejendom eller lignende her i landet. Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, hvorefter værdierne er investeret i afkastgivende aktiver i udlandet. Et sådant afkast skal derfor medregnes i A’s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011 - 2015, jf. statsskattelovens § 4. A har ikke selvangivet sådan indkomst i de nævnte år, hvorfor der har været hjemmel til at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Landsskatteretten har tiltrådt SKATs skøn, hvorefter afkastet med udgangspunkt i pensionsafkastprocenten hentet fra Forsikring og Pension udgør en blanding af aktieindkomst (15 %) og kapitalindkomst (85 %), der er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, sammenholdt med aktieavancebeskatningslovens § 1 og kursgevinstlovens § 12. Retten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte dette skøn som forkert eller åbenbart urimeligt. Genoptagelse SKATs varsel om ændring af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2016 blev fremsendt elektronisk den 12. april 2018. Dette er således tidligere end den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af indkomståret 2014. Genoptagelsen af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 er således sket inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og er dermed rettidig. Fremsendelsen af det nævnte varsel er sket tidligere end den 1. maj i det sjette år efter udløbet af indkomståret 2012. Genoptagelsen af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 er således sket inden for den forlængede frist i skatteforvaltningslovens dagældende § 26, stk. 5, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 1, nr. 2. Da beskatningstvisten vedrørende de nævnte indkomstår angår afkast fra værdipapirer eller lignende, hvis nærmere placering er ukendt, kan retten ikke lægge til grund, at der er tale om kontrollerede transaktioner, hvorfor retten ikke tiltræder Landsskatterettens anvendelse af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens dagældende § 26, stk. 5. Ved spørgsmålet om, hvorvidt der har været adgang til at genoptage A’s skatteansættelse for indkomstårene 2010 - 2013 efter reglen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, bliver det afgørende, om A forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Da retten lægger til grund, at overførslerne fra G1-virksomhed’s bankkonto hos F2-bank, er foretaget af A, hvorefter værdierne er investeret i afkastgivende aktiver i udlandet, tiltræder retten, at A ved ikke at selvangive de maskerede udlodninger og de oppebårne afkast i hvert fald på groft uagtsom vis har bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Spørgsmålet er herefter, om SKAT har varslet ændring af A’s skattepligtige indkomst senest 6 måneder efter, at SKAT fik kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Efter praksis begynder denne 6-månedersfrist at løbe, når skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for at varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen, herunder den beløbsmæssige opgørelse af ændringen. Retten tiltræder, at dette tidspunkt indtraf den 12. december 2017, hvor A’s advokat besvarede brev af 2. oktober 2017 og bl.a. fremkom med oplysninger, som var indhentet ved en tidligere varslet henvendelse til SEB. SKATs varsel af 12. april 2018 er sket tidligere end 6 måneder efter den 12. december 2017 og er således rettidigt. På den baggrund tager retten den af Skatteministeriet nedlagte frifindelsespåstand over for de principale påstande til følge. CFC-indkomst Til støtte for de subsidiære hjemvisningspåstande har A gjort gældende, at beskatning af hende skulle være sket efter CFC-reglerne i ligningslovens § 16 H og ikke som efter reglerne om maskeret udbytte i ligningslovens § 16 A. Som imidlertid fastslået ovenfor skal udlodningerne i indkomstårene 2010 og 2011 beskattes efter jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, hvorimod ligningslovens § 16 H vedrørende selskaber, der ikke er hjemmehørende i Danmark, ikke finder anvendelse. Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen vedrørende udlodningsbeskatningen i indkomstårene 2010 og 2011 og dermed heller ikke vedrørende afkastbeskatningen i indkomstårene 2011 - 2015. På den baggrund tager retten den af Skatteministeriet nedlagte frifindelsespåstand over for de subsidiære påstande til følge. Sagsomkostninger Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med 300.000 kr. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes. A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 300.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.