Afbrydes bindingsperiode i international sambeskatning, hvis der gennemføres en spaltning og efterfølgende to lodrette fusioner. Spørgsmål til forhøjelse af gaveafgift

Spørgsmål: Kan Skatterådet bekræfte, at bindingsperioden ikke afbrydes i forbindelse med spaltningen af H4, der er stiftet i samme indkomstår ved en skattefri aktieombytning, men videreføres hos HA? Såfremt Skatterådet svarer bekræftende på spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at svaret på spørgsmål 1 ikke ændres som følge af, at der gennemføres to lodrette fusioner af H3, H2 og H1 med H1 som det fortsættende selskab? Kan Skatterådet bekræfte, at omstruktureringerne som beskrevet under spørgsmål 1 og 2 ikke medfører en forhøjelse af gaveafgiften i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. stk. 2? Svar: Ja Ja Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Skatterådet kan lægge til grund, at samtlige dispositioner alene gennemføres, såfremt der opnås bekræftende bindende svar på spørgsmål 1-3. Det kan yderligere lægges til grund, at dispositionerne tidligst gennemføres, når Gavemyndigheden har behandlet gaveanmelderne, eller når fristen for sagsbehandling heraf er udløbet. De faktiske forhold H1 er ultimativt moderselskab i Koncernen, som består af 2 grene. Den ene gren består af H5, som er en koncern, hvis aktiviteter består i udvikling, produktion, salg og service af (produktgruppe udeladt). Den anden gren består af H6, som er en investeringskoncern, hvis aktivitet dels består i at eje og udleje produktions- og administrationsbygninger i (by udeladt) samt bygninger med salgs- og servicecentre i Danmark til H5 - koncernen, og dels består i investeringer i (udeladt). Selskabet ejer desuden A/S H7, som finansierer leasingkontrakter for A/S H8. Koncernens aktiviteter foregår i selskaber, der hver for sig fungerer som selvstændige resultatcentre med reference til koncernledelsen i moderselskabet. Der er valgt international sambeskatning i koncernen, jf. selskabsskattelovens § 31A. Valget er senest truffet med virkning for indkomståret 2025. Den nuværende bindingsperiode vil således udløbe i indkomståret 2034. H1 har siden den (dato udeladt) 2025 været ejet af A med 40% og hans to børn; B og C med hhv. 30% hver. Inden den (dato udeladt) 2025 ejede A 100% af Koncernen. Som forberedelse til et generationsskifte ombyttede A den (dato udeladt) 2025 sine kapitalandele i H2 til kapitalandele i H1, som opstod i forbindelse med ombytningen. Ombytningen blev gennemført med skattemæssig succession, således der ikke blev udløst skat i forbindelse med transaktionen. H2 var administrationsselskab i sambeskatningen inden ombytningen. H1 er stiftet med de samme kapitalklasser som H2 og med regnskabsmæssig virkning pr. (dato udeladt) 2025. H1 er dermed øverste moderselskab i Koncernen. Selskabet fungerer som holdingselskab for H2, der igen er holdingselskab for H3. H3 er holdingselskab for koncernens to grene. A har den (dato udeladt) 2025 overdraget svarende til 30 % af sine kapitalandele i H1 (nominelt DKK (beløb udeladt) B-kapitalandele) til hver af sine to børn; B og C. Overdragelsen er gennemført med skattemæssig succession, og er berigtiget delvist ved gave og delvist ved udstedelse af anfordringsgældsbrev. Generationsskiftet er gennemført efter reglerne i boafgiftslovens §§ 12 a og 23 a, hvorfor værdien af de overdragne anparter er opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode, og afgiften er betalt med 10 % af gavens værdi. Gaverne er anmeldt til Skattestyrelsen den (dato udeladt) 2025. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at gaveanmeldelsen ikke er sagsbehandlet på nuværende tidspunkt. Det kan til brug for besvarelsen af spørgsmål 3 lægges til grund, at Gavemyndigheden ikke anfægter, at gaven udløser 10% i afgift i henhold til boafgiftslovens § 23 a, stk. 4. Den overordnede koncernstruktur kan illustreres som følger: Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at A har overdraget B-kapitalandele i H1 til sine to børn, hvorved han efter generationsskiftet selv ejer nominelt DKK (beløb udeladt) A-anparter og DKK (beløb udeladt) B-anparter. Der er ikke forskel på de økonomiske rettigheder tilknyttet kapitalklasserne. Til gengæld er stemmerettighederne knyttet til A-anparterne, mens B-anparterne er stemmeløse. A har således den bestemmende indflydelse i H1. De påtænkte dispositioner Formålet med gennemførelsen af de påtænkte dispositioner er at etablere en koncernstruktur, hvor hver af de tre hovedaktionærer, A, B og C, opnår ejerskab af H1 gennem hver deres respektive nyetablerede holdingselskaber. Det er yderligere hensigten at skabe en mere simpel og administrativt effektiv koncernstruktur, samtidig med at sikre en fremtidig fleksibilitet i forhold til kapital- og ejerforhold. Der påtænkes gennemført følgende dispositioner for at opnå den ønskede koncernstruktur: Aktieombytning over H1 til nyt selskab "H4". H4 stiftes med identiske kapitalklasser som H1 Ophørsspaltning af H4 til tre nye holdingselskaber, der opstår i forbindelse med spaltningen; HA, HB og HC 3. To lodrette fusioner af hhv. H3 og H2 med H2 som det fortsættende selskab, samt en fusion af H2 og H1, med H1 som det fortsættende selskab. Alle omstruktureringer gennemføres med regnskabsmæssig og skattemæssig virkning pr. (dato udeladt) 2026. Den endelige koncernstruktur efter de påtænkte dispositioner, kan illustreres som følger: I forbindelse med spaltningen bliver HA nyt administrationsselskab i sambeskatningen, da HA efter spaltningen ejer samtlige A-anparter i H1. Spørgers opfattelse og begrundelse H4 påtænkes stiftet ved en skattefri aktieombytning, hvor anparterne i H1 ombyttes til anparter i H4, således H4 indtil ophørsspaltningen bliver nyt øverste moderselskab i koncernen. I forlængelse af aktieombytningen påtænkes H4 ophørsspaltet til tre nye selskaber, der opstår i forbindelse med spaltningen; HA, HB og HC. Vederlæggelsen sker alene med aktier i de modtagende selskaber. I henhold til fusionsskattelovens § 5, stk. 1, skal spaltningsdatoen være sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår. Det indskydende selskab, H4, er et ultimativt moderselskab, som alene ejer ét datterselskab. Selskabet har ikke i indkomståret haft anden aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. De modtagende selskaber, HA, HB og HC, stiftes i forbindelse med ophørsspaltningen af H4, og der sker ikke etablering eller ophør af koncernforbindelse med andre selskaber i forbindelse med spaltningen. Der skal således ikke udarbejdes delårsopgørelser, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt. Det følger herefter af fusionsskattelovens § 5, stk. 1, at den skattemæssige virkningsdato for spaltningen er den (dato udeladt) 2026, hvorved der ikke skal fastsættes særlig virkningsdato i henhold til § 5, stk. 3. Spørgsmål 1 - bindingsperioden Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja". Vi skal i det følgende begrunde hvorfor. Det er vores opfattelse, at den påtænkte aktieombytning, efterfulgt af ophørsspaltningen ikke medfører, at bindingsperioden afbrydes som følge af dispositionerne. Efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 12. pkt. anses bindingsperioden ikke for afbrudt, når der foreligger spaltning som nævnt i § 31, stk. 5, 9. pkt. af et nystiftet ultimativt moderselskab som nævnt i 10. pkt. og spaltningen er tillagt skattemæssig virkning fra begyndelsen af indkomståret. Det er vores opfattelse, at disse betingelser alle er opfyldt, og at bindingsperioden derfor ikke bliver afbrudt i forbindelse med den påtænkte spaltning. Spaltningen er omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt., da Det indskydende selskab (H4) er et ultimativt moderselskab Som har ét direkte datterselskab (H1), og Da det indskydende selskab i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet (H1), og Da de modtagende selskaber stiftes i forbindelse med spaltningen, og Da der ved spaltningen ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Spaltningen sker af et nystiftet ultimativt moderselskab, som nævnt i 10. pkt. , idet spaltningen gennemføres i umiddelbar forlængelse af stiftelsen (aktieombytningen) af det indskydende selskab. Spaltningen er tillagt skattemæssig virkning fra begyndelsen af indkomståret. Spaltningen gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. (dato udeladt) 2026. Spaltningen har ligeledes skattemæssig virkning pr. (dato udeladt) 2026 i henhold til fusionsskattelovens § 5, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt. Da spaltningen gennemføres i umiddelbar forlængelse af aktieombytningen, og da aktieombytningen har regnskabsmæssig virkning pr. (dato udeladt) 2026, kommer det indskydende selskab i spaltningen aldrig til skattemæssig eksistens. Det er heraf vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja", jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 12. pkt. idet ophørsspaltningen, har skattemæssig virkning pr. (dato udeladt) 2026, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt., og eftersom H4 er stiftet i forbindelse med ombytningen, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 10. pkt. Spørgsmål 2 - lodrette fusioner Det er vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "ja". Vi skal i det følgende begrunde hvorfor. Som led i at opnå den ønskede koncernstruktur planlægges det efter ophørsspaltningen af H1, at gennemføre to på hinanden efterfølgende lodrette fusioner. Først gennemføres en skattefri fusion af H3 og H2 med H2 som det fortsættende selskab. Herefter gennemføres en skattefri fusion af H2 og H1 med H1 som det fortsættende selskab. Det er vores opfattelse, at de påtænkte lodrette fusioner ikke ændrer svaret på spørgsmål 1, idet det ultimative moderselskab forbliver uændret, selvom kredsen af koncernforbundne selskaber mind-skes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 5. pkt. Bestemmelsen medfører, at den oprindelige bindingsperiode for det ultimative moderselskab ikke påvirkes af ændringer i koncernstrukturen i forbindelse med de påtænkte fusioner, så længe det ultimative moderselskab forbliver uændret. I den konkrete situation påtænkes H4 stiftet ved en skattefri aktieombytning. Efterfølgende vil H4 blive ophørsspaltet til tre nye selskaber: HA, HB og HC. HA bliver det nye administrationsselskab i sambeskatningen, idet HA er ultimativt moderselskab i koncernen. Efter spaltningen gennemføres to lodrette fusioner af H3, H2 og H1 med H1 som det fortsættende selskab. Det ultimative moderselskab, HA, forbliver dermed uændret på trods af den påtænkte ændring af koncernstruk-turen. Idet det ultimative moderselskab, HA, forbliver den samme i forbindelse med disse omstrukture-ringer, ændres bindingsperioden ikke, selvom kredsen af koncernfor-bundne selskaber mindskes. Det er dermed vores vurdering, at spørgsmål 2 skal besvares med "ja", da det ultimative moder-selskab, HA forbliver uændret i forbindelse med fusionerne, jf. selskabsskattelovens § 31A, stk. 3, 5. pkt. Spørgsmål 3 - forhøjelse af gaveafgiften Det er vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "ja". Vi skal i det følgende begrunde hvorfor. Det er vores opfattelse, at den påtænkte ændring af koncernstrukturen ikke udløser forhøjelse af gaveafgiften i forbindelse med, at der gennemføres en række omstruktureringer inden for den angivne treårsperiode efter generationsskiftet af H1. Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, forhøjes gaveafgiften til 15%, hvis gavemodtager inden for 3 år fra modtagelsen helt eller delvist overdrager aktierne eller virksomheden. Dog fremgår det af boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt., at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, og omstruktureringen ikke indebærer vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. Den påtænkte spaltning af H4 gennemføres i henhold til fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt. Aktionærerne i det indskydende selskab modtager alene kapitalandele i de modtagende selskaber. Da det indskydende selskab er stiftet ved aktieombytning af kapitalandelene i H1 umiddelbart forinden spaltningen, sker der således i forbindelse med spaltningen alene en forholdsmæssig fordeling af kapitalandelene i H1 på aktivsiden og fri egenkapital på passivsiden. Der sker derved ikke overdragelse af aktier eller virksomhed i forbindelse med spaltningen, da såvel gavegiver som gavemodtagere ejer samme andel af virksomheden inden og efter spaltningen. Lige-ledes er virksomheden i koncernen intakt. De påtænkte lodrette fusioner i koncernen medfører udelukkende en sammenlægning af mellemliggende holdingselskaber, hvorved al virksomhed, som var en del af generationsskiftet, er intakt efter fusionerne. Det er således vores vurdering, at de påtænkte omstruktureringer, heraf aktieombytning, ophørs-spaltning og to lodrette fusioner ikke medfører forhøjelse af gaveafgiften til 15%, jf. boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt. Vi lægger vægt på, at A, B og C har identiske ejerandele i koncernen både før og efter de påtænkte omstruktureringer, hvorved der hverken sker overdragelse af kapitalandele eller overførsel af aktiver eller virksomhed. Spørgsmål 3 skal dermed besvares med "ja", idet der sker skattefri omstrukturering, jf. § 23B, stk. 1, 1. pkt. jf. stk. 2, 2. pkt. hvorved der ikke forekommer forhøjelse af gaveafgiften. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at bindingsperioden ikke afbrydes i forbindelse med ophørsspaltningen af H4, der er stiftet i samme indkomstår ved en skattefri aktieombytning, men videreføres hos HA. Begrundelse Lovgrundlaget Hvis en koncern tilvælger international sambeskatning, er valget som udgangspunkt bindende i 10 år. Se selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 3. pkt. Hvis sambeskatningen afbrydes inden udløbet af de 10 år, medfører det fuld genbeskatning af det tidligere fratrukne underskud. Se selskabsskatte-lovens § 31 A, stk. 11. Udgangspunktet er, at spaltning af det ultimative moderselskab i en international sambeskatning medfører, at den 10-årige bindingsperiode anses for afbrudt med deraf følgende fuld genbeskatning. Se selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 11. pkt. Genbeskatningen indebærer, at det beløb, der indgår på samtlige genbeskatningssaldi, medregnes til administrationsselskabets indkomst i det indkomst-år, hvor den internationale sambeskatning ophører. Spaltning af det ultimative moderselskab i en international sambeskatning medfører derfor som udgangspunkt betydelige skattemæssige konsekvenser. I en national sambeskatning kan spaltning af det ultimative moderselskab derimod under visse omstændigheder gennemføres uden skattemæssige konsekvenser. Se selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt. Heraf følger, at når et ultimativt moderselskab spaltes, skal reglerne om delårsopgørelse ikke anvendes, hvis følgende fire betingelser alle er opfyldt: a) Moderselskabet har kun ét direkte ejet datterselskab. b) Moderselskabet har i det pågældende indkomstår ikke haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. c) De modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er skuffeselskaber. d) Ved spaltningen etableres eller ophører der ikke koncernforbindelse mellem andre selskaber end dem, der i forvejen er koncernforbundne. I en national sambeskatning er det derfor muligt med tilbagevirkende kraft at foretage koncern-interne omstruktureringer med ophørsspaltning af et ultimativt holdingselskab uden at det medfører krav om udarbejdelse af delopgørelse, idet koncernforbindelsen anses for etableret ved indkomst-årets begyndelse. Se selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 8. og 9.pkt. Det fremgår af L 194 A (LFF 2025-04-09 nr. 194 som senere opdelt), at det var Skatteministeriets opfattelse, at under de omstændigheder, hvor det ultimative moderselskab i en national sambeskat-ning kan spaltes uden skattemæssige konsekvenser, skulle det tilsvarende være muligt at spalte det ultimative moderselskab i en international sambeskatning. Derfor er der ved lov nr. 750 af 20. juni 2025 som selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 12. pkt., indsat en ny bestemmelse, der som en undtagelse til hovedreglen gør det muligt at spalte det ultimative moderselskab i en international sambeskatning, uden at det medfører fuld genbeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. Undtagelsen gælder, når der sker spaltning som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt. Der skal derfor være tale om en skattefri ophørsspaltning af et nystiftet ultimativt moderselskab med kun ét direkte ejet datterselskab. Det er en betingelse, at det spaltede ultimative moderselskab ikke i det indkomstår, hvor spaltningen sker, har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Derudover er det en betingelse, at de modtagende selskaber enten er nystiftede (stiftes ved spaltningen) eller er skuffeselskaber, og at der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber ved spaltningen. Hvis betingelserne er opfyldt, kan en skattefri ophørsspaltning af det ultimative moderselskab gennemføres, uden at der indtræder fuld genbeskatning. Lovændringen har virkning for indkomstår, der blev påbegyndt den 1. juli 2025 eller senere. Den konkrete sag Koncernen har valgt international sambeskatning. Valget et senest foretaget i indkomståret 2025. Bindingsperioden på 10 år udløber derfor ordinært ved udgangen af indkomståret 2034. Det ultimative moderselskab i koncernen er H1, som er stiftet den (dato udeladt) 2025 ved en skattefri ombytning af anparterne i H2. Kapitalejerne i det ultimative moderselskab H1 er A (40 %) og dennes to børn B og C (30 % hver). Som led i et igangværende generationsskifte ønsker parterne - i stedet for at eje det H1 personligt - at eje selskabet gennem hver deres 100 pct. ejede holdingselskab med samme ejerandel som i dag. Den ønskede struktur tilvejebringes ved gennemførelse af en omstrukturering i 4 trin. Det er oplyst, at alle omstruktureringer gennemføres med skattemæssig og regnskabsmæssig virkning pr. (dato udeladt) 2026. De 4 trin er: Ombytning af anparterne i H1 med nye anparter i et nystiftet selskab, H4. H4 stiftes med identiske kapitalklasser som H1. Ophørsspaltning af H4 til tre nye holdingselskaber, der opstår i forbindelse med spaltningen; HA, HB og HC Lodret fusion af H3 og H2 med H2 som det fortsættende selskab Lodret fusion af H2 og H1, med H1 som det fortsættende selskab. Administrationsselskab i den internationale sambeskatning vil, når omstruktureringen er gennem-ført, være HA, idet dette selskab vil besidde A-anparterne og dermed 100 % af stemmerne i H1. Trin 1 og 2 i den påtænkte omstrukturering svarer til eksempel 1 i forarbejderne til selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 12. pkt., som vedtaget ved lov nr. 750 af 20. juni 2025. Den som trin 1 gennemførte anpartsombytning medfører, at H4 bliver nyt ultimativt moderselskab. En anpartsombytning kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4. Aktieombytningen anses derfor for sket på datoen for den faktiske gennemførelse af ombytningen. Anpartsombytningen medfører ikke, at bindingsperioden anses for afbrudt, da det nye ultimative moderselskab, H4, er et nystiftet selskab, der ved ombytningen erhverver anparterne i det tidligere ultimative moderselskab, H1. Se selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 8. og 10. pkt. Uanset at H4 bliver stiftet i løbet af indkomståret, skal der ikke udarbejdes delopgørelse for den underliggende koncern, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. således ved anpartsombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Se selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 8. pkt. Koncernforbindelse mellem H4 og den underliggende koncern anses derfor i den foreliggende sag for etableret ved indkomstårets begyndelse, da H4 ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen, og da der ikke ved anpartsombytningen etableres eller ophører koncern-forbindelse mellem andre selskaber. Se selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 7. og 8. pkt. H4 vil derfor blive anset for at have været administrationsselskab for hele indkomståret, selv om selskabet først kommer til eksistens i løbet af indkomståret, og der skal ikke udarbejdes delopgørelse for den underliggende koncern. Hvor et selskab i forbindelse med stiftelsen overtager en bestemmende ejerandel i en anden virksomhed, kan stiftelsen af selskabet i regnskabsmæssig henseende tillægges virkning fra første dag i det indeværende regnskabsår, som kapitalposten vedrører, jf. selskabslovens § 40, stk. 6. Der er således overensstemmelse mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige behandling. Dernæst gennemføres som trin 2 en skattefri ophørsspaltning af H4 efter reglerne i fusionsskatte-lovens § 15 a til tre nystiftede selskaber "HA", "HB" og "HC". De tre kapitalejere i H4 modtager som vederlag anparter i hvert sit holdingselskab og H4’s anparter i H1 overføres til de nystiftede holdingselskaber i forholdet 40/30/30. H4 er forud for ophørsspaltningen det ultimative moderselskab i koncernen. Det er oplyst, ophørsspaltningen gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. (dato udeladt) 2026. Den skattemæssige spaltningsdato skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for regnskabsåret for de nystiftede holdingselskaber. Se fusionsskattelovens § 15 b, og den deri indeholdte henvisning til fusionsskattelovens § 5. Spaltningen har derfor skattemæssig virkning pr. (dato udeladt) 2026. Det følger af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 12. pkt., at bindingsperioden på de 10 år i en international sambeskatning ikke anses for afbrudt, når der er tale om en spaltning omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt., af et nystiftet ultimativt moderselskab som nævnt i 10. pkt., og spaltningen er tillagt skattemæssig virkning fra begyndelsen af indkomståret. En sådan spaltning af det ultimative moderselskab inden for bindingsperioden kan derfor gennemføres, uden at der indtræder fuld genbeskatning, forudsat at de tilknyttede betingelser i øvrigt et opfyldt. I den foreliggende sag er det indskydende selskab (H4) et nystiftet ultimativt moderselskab, som har ét direkte datterselskab (H1) og som ikke i det pågældende indkomstår har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje anparterne i datterselskabet (H1). De modtagende selskaber nystiftes i forbindelse med spaltningen, og der er ikke ved spaltningen etableret eller ophørt koncernforbindelse mellem andre selskaber. Spaltningen er derfor omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt. Da der herefter er tale om ophørsspaltning af det nystiftede ultimative moderselskab i koncernen som nævnt i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 5, 10. pkt., da spaltningen er omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt., og da spaltningen er tillagt skattemæssig virkning fra begyndelsen af indkomståret, følger det af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 5, 12. pkt., at bindingsperioden ikke anses for afbrudt. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at svaret på spørgsmål 1 ikke ændres, som følge af at der gennemføres to lodrette fusioner af H3, H2 og H1 med H1 som det fortsættende selskab. Begrundelse Det ultimative moderselskab for koncernen er både før og efter de påtænkte skattefri lodrette fusioner HA. Det følger af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 5. pkt., at bindingsperioden for det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at omstruktureringerne som beskrevet under spørgsmål 1 og 2 ikke medfører en forhøjelse af gaveafgiften i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. stk. 2 Begrundelse Den (dato udeladt) 2025 overdrog A nom. (beløb udeladt) B-kapitale i H1 til hver af sine to børn, B og C. Det er oplyst, at overdragelserne blev gennemført med skattemæssig succession og delvist blev berigtiget med en gave. Gaveafgiften blev beregnet med 10%, jf. boafgiftslovens § 23 a. Det er oplyst, at gaverne blev anmeldt til Skattestyrelsen den (dato udeladt) 2025. Der tages stilling til værdiansættelse af kapitalandelene samt spørgsmålet om, hvorvidt kapital-andelene kunne overdrages med nedsat afgift i forbindelse med behandlingen af gaveanmeldelserne. Nærværende besvarelse indeholder således ikke en stillingtagen hertil. Det er i spørgsmål 1 og 2 beskrevet, at det påtænkes at gennemføre en omstrukturering i form af først en anpartsombytning til et nyt holdingselskab, en efterfølgende ophørsspaltning af det nye holdingselskab til tre nye holdingselskaber og efterfølgende to lodrette fusioner af underliggende selskaber. A ønsker bekræftet, at de påtænkte dispositioner ikke medfører, at gaveafgiften forhøjes i medfør af boafgiftslovens § 23 b. Skattemæssig vurdering Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, forhøjes den nedsatte gaveafgift, hvis gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden. Det fremgår af boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, at der ikke sker forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde overgår den resterende 3 års periode til de aktier, der er modtaget som vederlag. Hovedreglen efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, er således, at der foreligger et ejertidskrav 3 år for kapitalandele erhvervet ved gave for gavemodtager. Gavemodtager kan således ikke foretage en hel eller delvis direkte eller indirekte afståelse i 3 års perioden, uden at der skal ske genberegning af gaveafgiften. Boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, indeholder en undtagelse til hovedreglen. Efter ordlyden i boafgifts-lovens § 23 b, stk. 2, skal der ikke ske forhøjelse af gaveafgiften, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. Spørgsmålet er herefter om den påtænkte skattefrie ophørsspaltning er omfattet af undtagelsen i boafgiftslovens § 23 b, stk. 2. I nærværende sag indebærer gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning ikke nogen ændringer i de indirekte ejerandele af H6 og H7. A og hans børn vil således både før og efter gennemførelse af den påtænkte spaltning eje de samme indirekte ejerandele af H6 og H7. I SKM2026.164.SR fandt Skatterådet, at der ikke skulle ske forhøjelse af den nedsatte gaveafgift i forbindelse med en efterfølgende skattefri ophørsspaltning og efterfølgende anpartsombytninger. Sagen omhandlede en omstrukturering efter en gaveoverdragelse med nedsat gaveafgift. Spørgerne havde i december 2024 gennemført et delvist generationsskifte af H2, der var ejer af H1. I forbindelse med overdragelsen var der ydet en gave, og der var beregnet nedsat gaveafgift. Spørgerne påtænkte at gennemføre omstrukturering, der skulle forenkle selskabsstrukturen i koncernen. Omstruktureringen skulle gennemføres i 3 step: 1) en skattefri ophørsspaltning af H2 og derved stifte fire nye selskaber, 2) skattefrie anpartsombytninger, hvorved anparterne i de nystiftede selskaber skulle indskydes i allerede eksisterende holdingselskaber og 3) en fusion med de allerede eksisterende holdingselskaber og H1. Fælles for de 3 step var, at der ikke skete vederlæggelse med andet end aktier. Skatterådet fandt herefter, at den påtænkte omstrukturering var omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt., hvorfor der ikke skulle ske forhøjelse af gaveafgiften. I nærværende sag påtænkes omstruktureringen gennemført således, at der vil ske en fuldstændig forholdsmæssig fordeling, således at de personlige anpartshavere ejer præcis samme ejerandel af H6 og H7 før og efter omstruktureringen. Der sker således ikke indirekte overdragelser af H6 og H7 eller andre underliggende virksomheder mellem de personlige anpartshavere. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte omstrukturering, der er beskrevet i spørgsmål 1 og 2, ikke udløser forhøjelse af gaveafgiften, jf. boafgifts-lovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt. Det bemærkes, at den resterende periode, af det 3 års ejertidskrav på kapitalandelene i H1 fra gaveoverdragelserne den (dato udeladt) 2025, der påhviler A’s børn herefter overføres til kapitalandelene i hhv. HB og HC. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Fusionsskatteloven § 5 Stk. 1 Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.(…) § 15 b Stk. 1. Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8 tilsvarende anvendelse. (…) Selskabsloven § 40 Stk. 6. Hvis kapitalselskabet i forbindelse med stiftelsen overtager en allerede bestående virksomhed eller overtager en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, kan stiftelsen tillægges virkning i regnskabsmæssig henseende fra første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, der indskydes, eller som kapitalposten vedrører. Selskabsskatteloven § 31 Stk. 5. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 , kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. § 31 A Stk. 1 Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v. Bestemmelserne i § 31 om national sambeskatning finder tilsvarende anvendelse ved international sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger af stk. 2-14. (…) Stk. 3. Valg af international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor international sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives eller oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke afgives rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10 år, jf. dog 6. og 7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden for det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative moderselskab kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ønskes afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt med fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 , fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international sambeskatning. Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte moderselskab uændret, såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11. Uanset 11. pkt. anses bindingsperioden dog ikke for afbrudt, når der foreligger spaltning som nævnt i § 31, stk. 5, 9. pkt., af et nystiftet ultimativt moderselskab som nævnt i 10. pkt. og spaltningen er tillagt skattemæssig virkning fra begyndelsen af indkomståret. Ved fusion mellem selskaber, som er ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international sambeskatning for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det ultimative moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes bindingsperioden, og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11, medmindre det modtagende selskab vælger international sambeskatning.4 (…) Stk. 11. Hvis den internationale sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i administrationsselskabet for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter ligningslovens § 33 D (fuld genbeskatning) . (…) Forarbejder L 194 A (LFF 2025-04-09 nr. 194 (som senere opdelt) § 2 (…) 6. I § 31 A, stk. 3, indsættes efter 11. pkt. som nyt punktum: "Uanset 11. pkt. anses bindingsperioden dog ikke for afbrudt, når der foreligger spaltning som nævnt i § 31, stk. 5, 9. pkt., af et nystiftet ultimativt moderselskab som nævnt i 10. pkt. og spaltningen er tillagt skattemæssig virkning fra begyndelsen af indkomståret." Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning (…) Som følge af en konkret afgørelse fra Skatterådet foreslås der endvidere en justering af reglerne om international sambeskatning, så der fremadrettet ikke sker ophør af koncer‍nforbindelsen - og dermed af sambeskatningen - ved rene koncerninterne omstruktureringer, hvor koncernen ikke tilføres aktiver og passiver fra selskaber uden for koncernen, og der ikke, bortset fra nystiftede selskaber eller skuffeselskaber, træder nye selskaber ind i koncernen eller eksisterende selskaber ud af koncernen. Den foreslåede ændring har til formål at muliggøre, at sådanne omstruktureringer kan gives skattemæssigt tilbagevirkende kraft. (…) 2. Lovforslagets hovedpunkter (…) 2.11. Justering af reglerne om international sambeskatning 2.11.1. Gældende ret Efter selskabsskattelovens § 31 er skattepligtige selskaber, der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, omfattet af obligatorisk national sambeskatning. Ved national sambeskatning udpeges det øverste danske moderselskab til administrationsselskab i sambeskatningen. Det er administrationsselskabets opgave at forvalte sambeskatningen og forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat. Der opgøres ved national sambeskatning en sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber, der indgår i sambeskatningen. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele indkomståret, er det kun den del af indkomsten, hvor der har været en koncernforbindelse, som skal medregnes ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5. Der skal på det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres eller ophører, udarbejdes en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, hvor der har været koncernforbindelse. Indkomstopgørelsen skal udarbejdes, som om den pågældende periode udgør et helt indkomstår. Der skal således udarbejdes en delopgørelse. Reglerne om delopgørelse har forrang i forhold til en skattefri omstrukturering, der ellers skattemæssigt gennemføres med tilbagevirkende kraft. Der skal udarbejdes en delopgørelse, hvor den skattefrie omstrukturering har virkning fra et tidspunkt, som ligger før koncernforbindelsen med selskabet ophørte, og der skal udarbejdes en delopgørelse, hvor den skattefrie omstrukturering har virkning fra et tidspunkt, der ligger før koncernforbindelsen med selskabet blev etableret. Hvor koncernforbindelse etableres ved erhvervelse af et såkaldt skuffeselskab, dvs. et selskab, som ikke forinden har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse. I disse situationer skal der dermed ikke udarbejdes en delopgørelse. Hvor koncernforbindelse etableres ved stiftelse af et nyt selskab, anses koncernforbindelsen tilsvarende for etableret ved indkomstårets begyndelse, forudsat at selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, der ikke er en del af koncernen. Dermed skal der heller ikke i disse situationer udarbejdes en delopgørelse. Hvis et nystiftet selskab bliver ultimativt moderselskab, finder de ovennævnte regler om, at koncernforbindelsen anses for etableret ved indkomstårets begyndelse, dog kun anvendelse i to særlige situationer. For det første ved en aktieombytning, hvor der ikke i forbindelse med aktieombytningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber, jf. selskabsskattelo‍vens § 31, stk. 5, 8. pkt. For det andet ved en skattefri ophørsspaltning af et ultimativt moderselskab, som kun har ét direkte datterselskab, forudsat at det spaltede moderselskab i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 8. og 9. pkt. En grenspaltning er ikke relevant i og med, at det spaltede selskab ikke må have haft økonomisk aktivitet. Det er yderligere en betingelse, at de modtagende selskaber enten stiftes ved spaltningen eller er skuffeselskaber, og at der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Der vil dermed med tilbagevirkende kraft kunne foretages koncerninterne omstruktureringer med en skattefri ophørsspaltning af et ultimativt holdingselskab, uden at dette medfører krav om udarbejdelse af en delopgørelse. Koncernforbindelsen anses for etableret ved begyndelsen af indkomståret. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab. Ved ophørsspaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører samtlige sine aktiver og passiver til eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier og eventuelt en kontant udligningssum. Det er muligt for en koncerns ultimative moderselskab at vælge, at sambeskatningen også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og koncernens danske selskabers faste driftssteder i udlandet (international sambeskatning), jf. selskabsskattelovens § 31 A. Ved valg af international sambeskatning, der er bindende for en periode på mindst 10 år (bindingsperioden), finder reglerne om national sambeskatning tilsvarende anvendelse, medmindre de særskilt er fraveget. Over- og underskud i de udenlandske selskaber og faste driftssteder, der indgår i en international sambeskatning, medregnes ved den danske indkomstopgørelse på samme måde, som hvis selskaberne og de faste driftssteder havde været fuldt skattepligtige i Danmark. Der gives ved medregning af positiv indkomst fra udenlandske selskaber eller faste driftssteder fradrag (credit) i den danske skat for de skatter, der er betalt af indkomsten i de lande, hvor de udenlandske selskaber og faste driftssteder er hjemmehørende. Ved bindingsperiodens udløb kan den internationale sambeskatning afbrydes eller tilvælges for en yderligere 10-års periode. Afbrydes sambeskatningen ved bindingsperiodens udløb, sker der ordinær genbeskatning, jf. selskabsskattelo‍vens § 31 A, stk. 10. Administrationsselskabets indkomst for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, forhøjes med et beløb svarende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret. Beskatningen er dog begrænset til genbeskatningssaldoen, som er opgjort land-for-land, og som består af det beløb, som er fratrukket som underskud fra det pågældende land i andre selskaber eller faste driftssteder, der indgår i den internationale sambeskatning. Der sker også ordinær genbeskatning, hvis et selskab eller fast driftssted udgår af den internationale sambeskatning i bindingsperioden, f.eks. hvis der sker frasalg ud af koncernen. Afbrydes den internationale sambeskatning inden bindingsperiodens udløb, sker der fuld genbeskatning af administrationsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. Genbeskatningen indebærer, at det beløb, der indgår på samtlige genbeskatningssaldi, medregnes til administrationsselskabets indkomst i det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ophører. Ved opkøb, det vil sige, hvor en koncern opkøbes af en anden koncern, således at moderselskabet overgår til at blive ejet af et andet moderselskab, vil afbrydelse af bindingsperioden udløse fuld genbeskatning. Det gælder dog ikke, hvis den opkøbende koncern selv har valgt international sambeskatning. Derudover gælder også den undtagelse, at bindingsperioden ikke anses for afbrudt, hvis det nye ultimative moderselskab er et nystiftet selskab, f.eks. som følge af en aktieombytning, hvor det nye moderselskab erhverver aktierne i det tidligere ultimative moderselskab, jf. selska‍bsskattelovens § 31 A, stk. 3, 8. og 10. pkt. Ved en spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt med den konsekvens, at der udløses en fuld genbeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. 2.11.2. Skatteministeriets overvejelser Ved en skattefri spaltning af det ultimative moderselskab i en sambeskatning vil de skattemæssige konsekvenser heraf afhænge af, om der er tale om en national eller en international sambeskatning. Dette gælder, selv om den gennemførte omstrukturering grundlæggende er den samme. Hvor den skattefri spaltning opfylder betingelserne i selska‍bsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt., vil koncernforbindelsen blive anset for etableret ved begyndelsen af indkomståret. Spaltningen vil ske med tilbagevirkende kraft, og der vil ikke skulle udarbejdes en delopgørelse. Den nationale sambeskatning fortsætter uændret. Hvor der er tale om en international sambeskatning, vil en skattefri spaltning af det ultimative moderselskab, uanset om betingelserne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt., er opfyldt, føre til en afbrydelse af sambeskatningen og dermed medføre genbeskatning. Det skyldes, at reglen i selskabsskattelovens § ‍31 ‍A, stk. 3, 11. pkt., er en generel regel, der omfatter alle situationer, hvor der sker en spaltning af det ultimative moderselskab. Ved rene koncerninterne omstruktureringer, hvor koncernen ikke tilføres aktiver og passiver fra selskaber uden for koncernen, og der ikke, bortset fra nystiftede selskaber eller skuffeselskaber, træder nye selskaber ind i koncernen eller eksisterende selskaber ud af koncernen, er det vurderingen, at det kan accepteres, at omstruktureringen gives skattemæssigt tilbagevirkende kraft. Dette er baggrunden for reglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt. (national sambeskatning). Det er således et af karakteristikaene ved rene koncerninterne omstruktureringer, at de ikke fører til, at indkomst og aktiver vedrørende en periode, hvor der er koncer‍nforbindelse, flyttes ud af koncernen. Reglen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 11. pkt., er knyttet til reglen om, at der ved en international sambeskatning indtræder genbeskatning ved udløb af den 10-årige bindingsperiode i form af en beskatning af genbeskatningssaldoen, som er opgjort land-for-land. Reglen skal sikre mod, at der ved en spaltning kan ske en adskillelse af genbeskatningssaldoen for et land fra de aktiver og passiver, der ville resultere i genbeskatning. Den situation, som er omfattet af reglen i selskabsskattelo‍vens § 31, stk. 5, 9. pkt., kan også forekomme i relation til en international sambeskatning. Da der i en sådan situation reelt ikke sker ændringer af den internationale sambeskatning, er der ikke tale om en sådan situation, som reglen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 11. pkt., skal værne mod. Med baggrund i ovenstående er det opfattelsen, at reglen om fuld genbeskatning af administrationsselskabet ved en afbrydelse af en international sambeskatning inden bindingsperiodens udløb bør indeholde en undtagelse svarende til reglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt. (national sambeskatning). 2.11.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § § 31 A, stk. 3, indsættes en regel om, at bindingsperioden på 10 år ikke anses for afbrudt, hvor der foreligger en spaltning af et ultimativt moderselskab som nævnt i selskabsskattelovens § ‍31, stk. 5, 9 pkt., forudsat at det spaltede ultimative moderselskab var nystiftet og spaltningen er tillagt skattemæssig virkning tilbage fra begyndelsen af indkomståret. Med den foreslåede ændring opnås en smidiggørelse af reglerne ved koncerninterne omstruktureringer i en international sambeskatning, idet ændringen vil medføre, at en skattefri ophørsspaltning af det ultimative moderselskab inden for bindingsperioden vil kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. (…) Til § 2 Til nr. 6 Efter selskabsskattelovens § 31 er selskaber, der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, omfattet af obligatorisk national sambeskatning. Ved national sambeskatning udpeges det øverste danske moderselskab til administrationsselskab i sambeskatningen. Administrationsselskabets opgave er at forvalte sambeskatningen og forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat. Der opgøres ved national sambeskatning en sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber, der indgår i sambeskatningen. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele indkomståret, er det kun den del af indkomsten, hvor der har været en koncernforbindelse, som skal medregnes ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5. Der skal udarbejdes en indkomstopgørelse for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, hvor der har været koncernforbindelse. Der skal således udarbejdes en delopgørelse. Reglerne om delopgørelse har forrang i forhold til en skattefri omstrukturering, der ellers skattemæssigt gennemføres med tilbagevirkende kraft. Hvor koncernforbindelse etableres ved erhvervelse af et skuffeselskab, dvs. et selskab, som ikke forinden har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse. Hvor koncernforbindelse etableres ved stiftelse af et nyt selskab, anses koncernforbindelsen tilsvarende for etableret ved indkomståret begyndelse, forudsat at selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktier eller passiver fra selskaber, der ikke er en del af koncernen. Der skal dermed ikke udarbejdes en delopgørelse i de pågældende situationer. Hvis et nystiftet selskab bliver ultimativt moderselskab, finder de ovennævnte regler om, at koncernforbindelsen anses for etableret ved indkomstårets begyndelse, dog kun anvendelse i to særlige situationer. Det gælder ved en aktieombytning, hvor der ikke i forbindelse med aktieombytningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 8. pkt. Det gælder endvidere ved en skattefri ophørsspaltning af et ultimativt moderselskab, som kun har ét direkte datterselskab, forudsat at det spaltede moderselskab i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § ‍31, stk. 5, 8. og 9. pkt. En grenspaltning er ikke relevant i og med, at det spaltede selskab ikke må have økonomisk aktivitet. Det er yderligere en betingelse, at de modtagende selskaber enten stiftes ved spaltningen eller er skuffeselskaber, og at der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Der vil dermed med tilbagevirkende kraft kunne foretages koncerninterne omstruktureringer med en skattefri ophørsspaltning af et ultimativt holdingselskab, uden at dette medfører krav om udarbejdelse af en delopgørelse. Koncernforbindelsen anses for etableret ved begyndelsen af indkomståret. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab. Ved ophørsspaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører samtlige sine aktiver og passiver til eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier og eventuelt en kontant udligningssum. Det er muligt for en koncerns ultimative moderselskab at vælge, at sambeskatningen også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og koncernens danske selskabers faste driftssteder i udlandet (international sambeskatning), jf. selskabsskattelovens § 31 A. Et valg er bindende for en periode på mindst 10 år (bindingsperioden). Over- og underskud i de udenlandske selskaber og faste driftssteder, der indgår i en international sambeskatning, medregnes ved den danske indkomstopgørelse på samme måde, som hvis selskaberne og de faste driftssteder havde været fuldt skattepligtige i Danmark. Ved bindingsperiodens udløb kan den internationale sambeskatning afbrydes eller tilvælges for en yderligere 10-års periode. Afbrydes sambeskatningen ved bindingsperiodens udløb, sker der ordinær genbeskatning, jf. selskabsskattelo‍vens § 31 A, stk. 10. Administrationsselskabets indkomst for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, forhøjes med et beløb svarende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret. Beskatningen er dog begrænset til genbeskatningssaldoen, som er opgjort land-for-land, og som består af det beløb, som er fratrukket som underskud fra det pågældende land i andre selskaber eller faste driftssteder, der indgår i den internationale sambeskatning. Der sker også ordinær genbeskatning, hvis et selskab eller fast driftssted udgår af den internationale sambeskatning i bindingsperioden, f.eks. hvis der sker frasalg ud af koncernen. Afbrydes den internationale sambeskatning inden bindingsperiodens udløb, sker der fuld genbeskatning af administrationsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. Genbeskatningen indebærer, at det beløb, der indgår på samtlige genbeskatningssaldi, medregnes til administrationsselskabets indkomst i det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ophører. Opkøbes en koncern af en anden koncern, således at moderselskabet overgår til at blive ejet af et andet moderselskab, vil det indebære en afbrydelse af bindingsperioden, og der udløses fuld genbeskatning. Det gælder dog ikke, hvis den opkøbende koncern selv har valgt international sambeskatning. Derudover gælder også den undtagelse, at bindingsperioden ikke anses for afbrudt, hvis det nye ultimative moderselskab er et nystiftet selskab, f.eks. som følge af en aktieombytning, hvor det nystiftede moderselskab erhverver aktierne i det tidligere ultimative moderselskab, jf. selska‍bsskattelovens § 31 A, stk. 3, 8. og 10. pkt. Ved en spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt med den konsekvens, at der udløses en fuld genbeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, efter 11. pkt. indsættes et nyt punktum, om at uanset 11. pkt. anses bindingsperioden dog ikke for afbrudt, når der foreligger spaltning som nævnt i § 31, stk. 5, 9. pkt., af et nystiftet ultimativt moderselskab som nævnt i 10. pkt., og spaltningen er tillagt skattemæssig virkning fra begyndelsen af indkomståret. Det betyder, at bindingsperioden på de 10 år, hvor der er valgt international sambeskatning, ikke anses for afbrudt, hvor der foreligger en skattefri ophørsspaltning som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9 pkt., af et nystiftet ultimativt moderselskab, og dermed at en sådan spaltning af det ultimative moderselskab inden for bindingsperioden vil kunne gennemføres, uden at der vil indtræde en fuld genbeskatning, forudsat de tilknyttede betingelser i øvrigt er opfyldt. Undtagelsen vil omfatte en skattefri ophørsspaltning af et nystiftet ultimativt moderselskab med kun ét direkte datterselskab. Det spaltede moderselskab må i det indkomstår, hvor spaltningen sker, ikke have haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Yderligere vil de modtagende selskaber enten skulle være nystiftede eller være skuffeselskaber. Hertil kommer, at der ved spaltningen ikke må etableres eller ske ophør af koncernforbindelse mellem andre selskaber. Eksempel 1 En koncern med selskabet C som det ultimative moderselskab har valgt international sambeskatning. Aktionærerne i det ultimative moderselskab C er personerne A og B, der hver har en ejerandel på 50 pct. I stedet for at eje det ultimative moderselskab C direkte ønsker A og B at eje selskab C gennem hver deres 100 pct. ejede holdingselskab, hvor hvert holdingselskab har en ejerandel på 50 pct. af det ultimative moderselskab C. Den ønskede struktur tilvejebringes ved gennemførelse af en omstrukturering i to trin - en såkaldt kombinationsomstrukturering. Der gennemføres først en skattefri aktieombytning efter de objektive regler i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, hvor et nystiftet selskab D erhverver hele aktiekapitalen i det ultimative moderselskab C, og de to aktionærer (A og B) i det ultimative moderselskab C modtager som vederlag herfor aktier i selskab D i forholdet 50/50. Aktieombytningen betyder, at selskab D bliver nyt ultimativt moderselskab. En aktieombytning kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4. Det vil sige, at aktieombytningen anses for sket på datoen for den faktiske gennemførelse af ombytningen. Uagtet at selskab D bliver stiftet i løbet af indkomståret, vil der ikke skulle udarbejdes en delopgørelse for den underliggende koncern, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5. Selskab D vil være administrationsselskab for hele indkomståret, selv om selskab D først kommer til eksistens i løbet af indkomståret. Selskab D vil i en sådan situation anses for at have etableret koncernforbindelse fra begyndelsen af indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 6. og 7. pkt. Aktieombytningen udløser ikke i sig selv afbrydelse af den internationale sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § ‍31 ‍A, stk. 3, 10. pkt. Hvor et selskab i forbindelse med stiftelsen overtager en bestemmende ejerandel i en anden virksomhed, kan stiftelsen af selskabet i regnskabsmæssig henseende tillægges virkning fra første dag i det indeværende regnskabsår, som kapitalposten vedrører, jf. selskabslovens § 40, stk. 6. Der er således overensstemmelse mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige behandling. Dernæst gennemføres der en skattefri ophørsspaltning af selskab D efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a til to nystiftede selskaber A1 og B1. De to aktionærer (A og B) i selskab D modtager som vederlag herfor aktier i hvert sit selskab henholdsvis A1 og B1, og selskab D’s aktier i selskab C overføres med halvdelen til selskab A1 og halvdelen til selskab B1. Selskab D ophører ved spaltningen. Spaltningsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for regnskabsåret for selskab A1 og selskab B1 - dette i og med at der er tale om en overførsel til nystiftede selskaber, jf. fusionsskattelovens § 15 b og den deri indeholdte henvisning til fusionsskattelovens § 5. Dermed kan spaltningen af selskab D principielt ske samtidig med aktieombytningen. Der kan således ske spaltning med tilbagevirkende kraft. Dette ændrer dog ikke ved, at det selskab (selskab D), der spaltes i forbindelse med en kombinationsomstrukturering, har haft en eksistens (om end kun i et splitsekund). Eksempel 2 En koncern bestående af selskab A, som er det ultimative moderselskab, gennemfører den 16. juni 2025 en skattefri aktieombytning, således at et nystiftet ultimativt moderselskab (selskab D) kommer til at eje 100 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i selskab A. Selskab D stiftes med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025. Den 9. september 2025 vedtages en skattefri ophørsspaltning af selskab D. Ophørsspaltningen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2025. Der sker således spaltning med tilbagevirkende kraft. Dette ændrer dog ikke ved, at det selskab (selskab D), der spaltes i forbindelse med en kombinationsomstrukturering, har haft en eksistens. Efter de gældende regler vil omstruktureringer i de ovenstående to eksempler indebære, at bindingsperioden anses for afbrudt med den konsekvens, at der vil blive udløst en fuld genbeskatning, da der sker spaltning af det ultimative moderselskab. Forslaget vil derimod betyde, at den valgte internationale sambeskatning vil kunne videreføres uændret. Eksempel 3 En koncern bestående af selskab A, som er det ultimative moderselskab, et datterselskab B og B’s datterselskab C, gennemfører den 16. juni 2025 en skattefri aktieombytning, således at et nystiftet ultimativt moderselskab (selskab D) kommer til at eje 100 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i selskab A. Den 9. september 2025 vedtages en skattefri ophørsspaltning af selskab D. Ophørsspaltningen tillægges selskabsretlig virkning pr. 1. juli 2025. Her vil der skulle udarbejdes en delopgørelse for perioden 1. januar 2025 - 30. juni 2025, hvor selskab D anses for at være moderselskab i koncernen. Selskab A anses for at være moderselskab (og administrationsselskab) for koncernen fra den 1. juli 2025, og dermed skal der udarbejdes en delopgørelse for perioden 1. juli 2025-31. december 2025. Forslaget ændrer ikke på dette. Begrundelsen er, at reglerne for international sambeskatning i sådanne situationer bør være en parallelitet til reglerne om delopgørelser. Spørgsmål 2 Se spørgsmål 1. Spørgsmål 3 Lovgrundlag Boafgiftslovens § 12 a Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform. Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer: 1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. 2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8. 3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes. 4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6. 5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes. 6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer: 1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed. 2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed. 3) Ekstraordinære poster elimineres. 4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges. 5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle. 6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15. Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn. Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint. Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3. Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag. Boafgiftslovens § 23 a Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn. Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1: 1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet. 2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds. Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1. Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere. Boafgiftslovens § 23 b Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Stk. 3. Har gavemodtageren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af § 23 a, stk. 1, betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed over for told- og skatteforvaltningen for en eventuel afgiftsforhøjelse til 15 pct. efter stk. 1. § 1 b, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Procentsatsen, jf. 1. pkt., udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018, 9 pct. for gaver ydet i 2019 og 5 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne. Praksis SKM2026.164.SR Spørger 1 overdrog ved gavebreve af 20. december 2024 nominelt DKK 8.571 B-kapitalandele i H2, svarende til 21,43 pct. af den samlede selskabskapital, til hver af hans tre sønner, Spørger 2, Spørger 3 og Spørger 4. De 21,43 pct. udgjorde indirekte 15 pct. af H1-koncernen. Gaveafgiften var beregnet med nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23a. I forlængelse af gaveoverdragelsen påtænktes der gennemført en række omstruktureringer, som havde til formål at forenkle selskabsstrukturen i koncernen, herunder at samle de tre sønners kapitalandele i H2 med deres respektive eksisterende kapitalandele i koncernen. Spørgerne ønskede bekræftet, at de påtænkte omstruktureringer kunne gennemføres uden genberegning af gaveafgiften, jf. boafgiftslovens § 23 b. Spørgsmål 1 angik skattefri ophørsspaltning, spørgsmål 2 angik anpartsombytning og spørgsmål 3 angik fusion. Skatterådet lagde vægt på at der ved omstruktureringerne ikke skete en forskydning af de indirekte ejerandele af H1. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at der ved omstruktureringerne ikke skete vederlæggelse med andet end kapitalandele i de modtagende selskaber. Skatterådet bekræftede på den baggrund at de påtænkte skattefrie omstruktureringer ikke ville udløse genberegning af gaveafgiften, jf. boafgiftslovens § 23 b.