Ikke begrænset skattepligt af en udbytteudlodning fra dansk selskab til hollandsk moderselskab. Udlodning ikke omfattet af ligningslovens § 3.

Spørgsmål : Kan Skatterådet bekræfte, at udlodning af udbytte fra Spørger til dets direkte moderselskab H1, ikke medfører beskatning i Danmark for H1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), og ligningslovens § 3? Svar : Ja Beskrivelse af de faktiske forhold 1. Nuværende koncernstruktur "Spørger" er en del af "Gruppen". M1 er koncernens ultimative moderselskab og er børsnoteret på X-børs. Spørger er et dansk indregistreret selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Repræsentanten har supplerende om Spørger oplyst, at selskabet tidligere havde et kontor i Danmark. Som følge af besparelsestiltag og en reduceret lokal medarbejderstab lukkede selskabet kontoret. For at sikre fortsat overholdelse af danske lovgivningsmæssige og administrative krav har selskabets registrerede adresse siden været hos selskabets danske advokater. De danske medarbejdere arbejder hjemmefra. Spørger ejes 100 % af H1, der er et hollandsk registreret selskab og skattemæssigt hjemmehørende i Holland. H1 ejes 100% af H2, der er et irsk indregistreret selskab og skattemæssigt hjemmehørende i Irland. H2 ejes 100% af det ultimative moderselskab i koncernen, M1, der er et irsk indregistreret selskab og skattemæssigt hjemmehørende i Irland. Selskabet er børsnoteret på X-børs og har ingen enkelt-aktionærer, der ejer mere end 10% af aktiekapitalen. Alle mellemliggende selskaber mellem Spørger og det ultimative moderselskab, M1, er skatte-mæssigt hjemmehørende inden for EU/EØS eller i lande, som Danmark har en dobbeltbeskatnings-overenskomst med. Dermed er alle selskaber i ejerskabskæden omfattet af moderselskabsdirektivet (2011/96/EU) eller de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster. Vedrørende aktiviteterne i de pågældende koncernselskaber kan vi oplyse følgende: • H1 er et holdingselskab med xx ansatte, beliggende på (adresse), Holland. H1 har cirka xx datterselskaber i xx lande. • H2 er holdingselskab uden ansatte, beliggende på (adresse), Irland. • M1 er koncernens ultimative moderselskab, børsnoteret på X-børs. Bestyrelsen består af xx medlemmer. Selskabet har xx ansatte og er beliggende på (adresse), Irland. Skattestyrelsen kan lægge til grund, at alle relevante selskaber er separate juridiske enheder, og at de er skattemæssigt hjemmehørende i de lande, hvori de er indregistreret. Ingen af selskaberne anses for at være skattemæssigt transparente, hverken ifølge dansk lov eller i det land, hvor de hver især er registreret. Repræsentanten har supplerende oplyst, at de irske selskaber er omfattet af moder-/datterselskabs-direktivet, som er vedtaget i Irland og gennemført i irsk skattelovgivning i henhold til Section 831 i Taxes Consolidation Act, da begge enheder opfyldte de kvalificerende kriterier i direktivet (navnlig i henhold til bilag 1, del A i listen over enheder omhandlet i artikel 2(a)(i)). 2. Koncernens historik Spørger blev etableret i (årstal udeladt) som et 100% ejet datterselskab af [udeladt], som var en del af Gruppen og i 20xx blev det danske selskab, Spørger, overført til [udeladt], det daværende ultimative moderselskab for koncernen. I 20xx blev Spørger overført til H1. Gruppen har været (og er stadig) kendetegnet ved mange opkøb, frasalg og efterfølgende omstruktureringer i forbindelse med integration efter opkøb, der har til formål at fjerne unødvendige selskaber, skabe en simpel struktur og reducere compliance omkostninger. 3. Koncerninterne lån Fra årsrapporten for 20xx har Spørger lån til tilknyttede selskaber på i alt DKK xx og andre tilgodehavender på i alt DKK xx. Indtil 20xx blev midlerne udlånt til [udeladt], og fra 20xx til i dag er de udlånt til H3. Begge selskaber er registreret og skattemæssigt hjemmehørende i Irland og er datterselskaber af H2, som også er moderselskab til H1. 4. Den påtænkte transaktion Det ønskes at udlodde udbytte fra Spørger til dets moderselskab, H1. Forud herfor vil Spørger kræve sit tilgodehavende hos H3 indfriet, hvorefter Spørger vil udlodde beløbet til sit moderselskab, H1. Udbyttet vil ultimativt blive udloddet til det ultimative moderselskab M1, for at finansiere fremtidige eksterne udbytter til aktionærerne, tilbagekøb af egne aktier eller til nye fremtidige opkøb. Spørgers opfattelse og begrundelse Skatterådet bedes bekræfte, at udlodning af udbytte fra Spørger til dets direkte moderselskab H1, ikke medfører beskatning i Danmark for H1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 3. Efter vores opfattelse skal spørgsmålet besvares med et "ja". 1. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c Selskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, er som udgangspunkt begrænset skattepligtige til Danmark af udbytte modtaget fra danske selskaber i medfør af selskabsskatte-lovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Sådanne udbytter er dog skattefri i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., hvis; i. udbytterne er modtaget fra datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, og ii. beskatningen af udbyttet fra det danske datterselskab skal frafaldes eller nedsættes i medfør af Moder-/datterselskabsdirektivet eller i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab er skattemæssigt hjemmehørende. 1.1. Datterselskabsaktier Af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2, fremgår, at følgende betingelser skal være opfyldt, før aktier i et dansk selskab opfylder betingelsen for at være datterselskabsaktier: 1. Moderselskabet skal eje mindst 10% af aktiekapitalen i datterselskabet; og 2. Datterselskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b. Idet H1 ejer 100% af aktierne i Spørger, som er et dansk anpartsselskab, der er registreret og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er der således tale om datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2. 1.2. Moder-/datterselskabsdirektivet Af Moder-/datterselskabsdirektivet fremgår det, at når et udenlandsk selskab, som ikke er skatte-mæssigt hjemmehørende i Danmark modtager udbytte fra et dansk selskab, vil Danmark være forpligtet til at fritage udbyttet fra kildeskat, hvis i) begge selskaber opfylder betingelserne for at udgøre "et selskab i en medlemsstat", ii) selskabet i udlandet ejer mindst 10% af kapitalen i det danske selskab, og iii) situationen ikke udgør et arrangement, der er tilrettelagt med det hoved-formål at opnå en skattefordel. Spørger er et dansk indregistreret anpartsselskab, der er undergivet selskabsbeskatning i Danmark. Selskabet er således omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat", jf. direktivets Bilag 1, litra e. H1 er et hollandsk indregistreret selskab. Selskabet er et selvstændigt skattesubjekt ifølge intern hollandsk ret og er underlagt almindelig selskabsbeskatning i Holland. H1 er endvidere en selskabsform omfattet af direktiv 2011/96/EU, jf. direktivets Bilag 1, litra s, og derved ligeledes omfattet af definitionen af et "selskab i en medlemsstat". H1, der ejer 100% af aktiekapitalen i Spørger skal endvidere anses for at være moderselskab for Spørger, der tilsvarende skal anses for at være datterselskab, jf. artikel 3, stk. 1, litra a og b, i direktivet. Således følger det af artikel 5, i direktivet, at der som udgangspunkt ikke må opkræves kildeskat i Danmark af udbytter udloddet fra Spørger til H1. Skattepligt for H1 af udbytter udloddet fra Spørger vil dog kunne opretholdes under henvisning til direktivets artikel 1, stk. 2, der fastslår, at medlemsstaterne kan opretholde anvendelsen af interne bestemmelser og overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig eller misbrug. Herunder følger det af praksis, at forpligtelsen til at frafalde beskatning efter direktivets artikel 5, er betinget af, at det udbyttemodtagende selskab også er retmæssig ejer af udbyttet. På baggrund af ovenstående er udgangspunktet herefter, at dansk udbyttebeskatning vil skulle frafaldes efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, for udlodning fra Spørger til H1, forudsat at H1 kan anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, og at der ikke er tale om svig eller misbrug. 1.3. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland I medfør af artikel 10, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland vil udbytte udloddet fra et dansk selskab til et selskab hjemmehørende i Holland være fritaget for beskatning i Danmark, såfremt det hollandske selskab ejer mindst 10% af aktiekapitalen i det danske selskab og er retmæssig ejer af udbyttet. Således skal beskatning af udbytte fra Spørger til H1 frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland, medmindre H1 ikke kan anses for at være retmæssig ejer af udbyttet. 1.4. Retmæssig ejer Baseret på ovenstående er det således afgørende for besvarelsen af vores spørgsmål, hvem der skal anses for at være retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra Spørger. Ud fra praksis, herunder højesterets afgørelse i SKM2023.251.HR , skal der foretages en transaktionsbestemt vurdering for hver udlodning med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten til den modtagne udlodning. I SKM2022.171.SR , fandt Skatterådet, at formålet med kravet om retmæssig ejer er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når formålet med at kanalisere udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder eller et gennemstrømningsselskab er at opnå utilsigtede skattefordele. Fra praksis på området, herunder bl.a. SKM2012.121.ØLR , SKM2024.451.SR og KM2024.452.SR, kan det udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbe-skatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer. Der kan ligeledes henvises til SKM2020.205.SR , hvor Skatterådet bekræftede, at udbytte ikke var skattepligtigt for modtageren. Det blev lagt til grund, at der ikke skulle ske videreudlodning til andre end det øverste moderselskab og dette selskabs tilhørende enheder inden for EU eller lande, med hvem Danmark havde indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det blev ligeledes bemærket, at udlodningen ikke skete til selskaber, som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning, end hvis investeringen i Danmark var sket direkte til moderselskabet. Skatterådet har i SKM2016.197.SR og SKM2020.559.SR udtalt, at såfremt et selskab er børsnoteret, vil selskabet - og ikke aktionærerne heri - som udgangspunkt skulle anses som retmæssig ejer. Et ultimativt moderselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende inden for EU eller et dobbeltbeskatningsland, og som er børsnoteret, er derfor skattefri af modtagne udbytter. Endvidere følger det af praksis, herunder Højesteret afgørelse i SKM2023.251.HR , at hvis det kan dokumenteres, at det overliggende moderselskab udgør den retmæs-sige ejer af et udbytte, og at det overliggende moderselskab ville være berettiget til at modtage udbyttet skattefrit, hvis det var blevet modtaget direkte fra det danske selskab (og ikke modtaget via det underliggende mellemholding-selskab), vil udbyttet også være skattefri, for det selskab, som umiddelbart modtager udbyttet, selvom dette selskab ikke udgør den retmæssige ejer. I nærværende sag er den umiddelbare modtager af udbyttet fra Spørger H1. Udbyttet skal videre-udloddes til H2 (Irland) og herefter til det ultimative moderselskab, M1, som herefter vil bruge udlodningen på dels at videreudlodde udbyttet til sine aktionærer dels til tilbagekøb af aktier og dels til fremtidige opkøb. Det følger af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland, at udbytte fra et dansk selskab til et irsk selskab, som ejer over 25% af aktiekapitalen i det danske selskab, og anses for retmæssig ejer af udbyttet, er fritaget fra beskatning. M1 ville således kunne modtage skattefrit udbytte fra Spørger, såfremt selskabet havde været direkte moderselskab for Spørger. M1 er børsnoteret på X-børs og har ikke nogen majoritetsaktionærer. Ligeledes er både M1, H2 og H1 skattemæssigt hjemmehørende i lande inden for EU eller med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det følger således af retspraksis, at da udbytte ikke vil blive ført videre, og med sikkerhed heller ikke er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og da M1 endvidere er børsnoteret, vil M1 skulle anses for retmæssig ejer af udbyttet fra Spørger. På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at kildeskat på udbytteudlodningen fra Spørger vil skulle frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland, idet M1 skal anses for retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, for, at udbytte er skattefrit for H1, som er den umiddelbare modtager af udbyttet, er derfor opfyldt. 2. Ligningslovens § 3 Det skal herefter vurderes, om udbyttet kan være skattepligtigt som følge af ligningslovens § 3. I henhold til ligningslovens § 3, stk. 1, skal skattepligtige selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Ved anvendelsen af stk. 1, betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. stk. 2. Ved vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer; 1) Der skal være en skattefordel, 2) Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå skattefordelen, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten 3) Arrangementet anses ikke for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse. Det skal således vurderes, om der er proportionalitet mellem den skattemæssige fordel ved arrangementet og de omkostningsbesparelser, der kan opnås. Endvidere fremgår det af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overens-komsten. Uagtet at ligningslovens § 3, stk. 1, og stk. 5, ikke er helt enslydende, antages det i praksis, at indholdet i bestemmelserne er ens, og at det er samme vurdering, der skal foretages ved begge bestemmelser, jf. bemærkningerne lovforslag til ligningslovens § 3, LLF2015-02-20 nr. 167, Bemærkninger til de lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 1, til nr. 2, og SKM2022.352.SR . Begrebet arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktiverne eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ikke klart defineret i lovteksten eller lovforarbejderne, men skatteministeren har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget nævnt, at eksempelvis et arrangement, som har "omgåelse af kildebeskatning på udbytter" som hovedformål, er omfattet af reglerne, jf. bemærkningerne lovforslaget til ligningslovens § 3, LLF2015-02-20 nr. 167, og bemærkninger til de lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 1, til nr. 2. Således må det antages, at ligningslovens § 3, kan finde anvendelse i de tilfælde, hvor det endelige resultat af en transaktion, eksempelvis en udbytteudlodning, ville have medført beskatning i Danmark, såfremt de mellemliggende transaktioner (arrangementer) ikke havde fundet sted. Som beskrevet blev der gennemført en række omstruktureringer i koncernen med det formål at forenkle strukturen forbedre forretningsdriften samt reducere omkostninger til overholdelse af regler og krav. I 20xx blev Spørger overdraget til H1. I 20xx lå der er række selskaber mellem H1 og det ultimative moderselskab, M1. Enhederne mellem det øverste moderselskab og til H1 var "nedarvede" enheder efter flytning af hovedsæde, opkøb og frasalg og refinansieringer. I årene 20xx - yy blev stort set alle mellemliggende selskaber likvideret eller fusioneret væk. Formålet var at forenkle strukturen, der som sagt var en følge af talrige opkøb og frasalg mv. I 20yy var alle selskaber i lande, som Danmark ikke har nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med, fjernet fra strukturen. H1 var og er stadig moderselskab for datterselskaber i lande i hele verden. De gennemførte omstruktureringer blev således ikke gennemført med henblik på at udlodde udbytte fra Danmark, men med henblik på at rydde op i koncernens globale struktur. Der er i praksis afgørelser, hvor det er blevet vurderet, om omstruktureringer gennemført forud for udlodning af udbytte fra eller likvidation af et dansk datterselskab er omfattet af ligningslovens § 3. I de tilfælde, hvor bevisførelsen eller de samlede konkrete forhold indikerer, at en forudgående omstrukturering ikke er forretningsmæssigt begrundet, og at omstruktureringen alene eller primært er gennemført med henblik på at udlodde udbytte skattefrit, anses forholdet for omfattet af ligningslovens § 3. I SKM2025.238.ØLR var et dansk holdingselskab (H3) ejet af et malaysisk selskab. Koncernen var ultimativt ejet af en aktionær, der var hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som ikke var medlem af EU. Det ønskedes at likvidere det danske selskab og i den forbindelse udlodde H3’s datterselskaber som likvidationsprovenu. Likvidationsprovenuet ville være skattepligtigt for det malaysiske selskab. Forud for likvidationen blev det malaysiske selskab likvideret og aktierne i H3 blev i den forbindelse overført til et selskab hjemmehørende i EU (H2). I sagen nåede Skatterådet frem til at H2 måtte anses som retmæssig ejer af udbyttet, eftersom datterselskaberne, der blev udloddet som likvidationsprovenu fra H3, ikke blev videreudloddet. Skatterådet fandt imidlertid, at den forudgående omstrukturering var omfattet af ligningslovens § 3. Skatterådet fandt, at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for at indskyde H2 som ejer af det danske holdingselskab inden likvidationen, da H2 ikke sås at få reel aktivitet vedrørende de underliggende datterselskaber. Det samlede arrangement var således ikke tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Sagen blev påklaget til Landsskatteretten, der gav skatteyder medhold, hvorefter sagen blev påklaget til Østre Landsret. Skatteyder gjorde gældende, at omstruktureringen var forretningsmæssig begrundet, men på baggrund af bevisførelse, der understøttede at formålet var at spare skat af udbyttet, fandt Østre Landsret at forholdet var omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5. Til forskel fra nærværende sag skete omstruktureringen i SKM2025.238.ØLR umiddelbart før likvidationen af det danske selskab og med det eneste formål at gennemføre likvidationen skattefrit. I nærværende sag har Spørger siden 20xx været ejet af H1, og elimineringen af størstedelen af selskaberne mellem H1 og det ultimative moderselskab skete over en længere periode med henblik på effektivisering og strømlining af koncernen. De omstruktureringer, der er gennemført i koncernen, har ikke været målrettet Spørger. Det bemærkes, at Skattestyrelsen i det bindende svar i SKM2025.238.ØLR bl.a. udtalte: "Et holdingselskab kan kun frakendes sin status som retmæssig ejer, hvis ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejerne direkte. Hvis udbyttet ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende selskab, der er beliggende i en EU-medlemsstat, og udbyttet ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter beskatningen skal frafaldes eller nedsættes, så vil det udbyttemodtagende selskab blive anset for at være den retmæssige ejer. Se SKM2012.121.ØLR." Det ultimative selskab ville kunne modtage udbytte fra Spørger skattefrit, da det er et irsk børs-noteret selskab. Der henvises til SKM2016.197.SR og SKM2020.559.SR , hvorefter børsnoterede selskaber anses som retmæssig ejer i det omfang aktierne handles frit på børsen, og der ikke er nogen aktionærer med væsentlig indflydelse. Tilsvarende vil alle de mellemliggende selskaber kunne modtage skattefrit udbytte fra Spørger. Der henvises endvidere til SKM2023.63.SR , hvor et dansk selskab, H4 var 100% ejet af H3 i Mauritius. H3 var 100% ejet af H2 på Cayman Islands, som var ejet 100% af H1 i et DBO-land. Koncernen planlagde at gennemføre en omstrukturering i to trin. Først skulle H3 opløses ved likvidation, hvorved aktierne i H4 udloddes til H2. Derefter skulle der gennemføres et rettet tilbagesalg til udstedende selskab i H2, hvorved aktierne i H4 blev udloddet fra H2 til H1. H4 ville derefter være ejet direkte af H1. Spørger ønskede bekræftet, at transaktionerne ikke vil blive omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, hvilket Skatterådet bekræftede, at de ikke var. I sagen blev der også taget stilling til om transaktionen var omfattet af ligningslovens § 3. Skattestyrelsen anførte, at efter, at de planlagte transaktioner var gennemført, ville der ikke være dansk kildeskat, når der blev udloddet udbytte fra H4 til H1 i DBO-land. Der blev derfor opnået en skattemæssig fordel ved at foretage de planlagte omstruktureringer, idet den danske kildeskat derved kunne undgås. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt omstruktureringen var forretningsmæssigt begrundet, fandt Skattestyrelsen, at spørger hverken havde konkretiseret, hvordan eller i hvilket omfang det ville lette den administrative byrde, hvis det mauritiske selskab blev likvideret, eller hvordan udbytteudlodning fra H4 vil blive lettet i fremtiden ved, at H4 var direkte ejet af H1 i DBO-land 1. Skattestyrelsen henviste herefter til formålet med reglerne om udbyttebeskatning, hvorefter hovedreglen om at udbytter fra datterselskaber til moderselskaber som udgangspunkt ikke beskattes, skal sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning. Skattefriheden for datterselskabsudbytter gælder moderselskaber i andre EU-medlemsstater, i lande med dobbeltbeskatningsoverenskomster. Skattefriheden udstrækkes derimod ikke til lande som Mauritius og Cayman Islands, hvis skattesystemer afviger fundamentalt fra det danske. Skattestyrelsen anførte herefter: "Ved transaktionerne fjernes H3 på Mauritius fra strukturen, og H2 på Cayman Islands bliver et søsterselskab til H4 - uden at midler strømmer til nogen af disse lande. Idet Skattestyrelsen lægger til grund for sin indstilling, at H4's datterselskaber forbliver datterselskaber af H4, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det med de planlagte transaktioner ikke længere bliver muligt at akkumulere midler i lande udenfor EU eller i lande som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Arrangementet vil desuden være i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at arrangementet ikke strider mod indholdet af eller formålet med skatteretten. Skattestyrelsen bemærker dog særskilt, at hvis arrangementet gennemføres med henblik på at foretage udlodninger af udbytte til DBO-land 1 uden betaling af dansk kildeskat, og midlerne fra udbyttet derefter strømmer videre til H2 på Cayman Islands, vil H1 i DBO-land 1dog ikke kunne anses for at være beneficial owner af udbyttet, og der vil i så fald kunne være tale om misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med DBO-land 1. På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er ét af de væsentligste formål med arrangementet at opnå fordelen, som virker mod indholdet af eller formålet med skatteretten. Betingelserne 2 og 3 er derfor ikke opfyldt, og det er dermed ikke nødvendigt at vurdere, om betingelse 4 er opfyldt. Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke anvendes på arrangementet." Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Ligesom i SKM2023.63.SR er der i nærværende sag sket eliminering af selskaber i lande, som Danmark ikke har nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Der er også sket eliminering af selskaber i "gode" lande. Skattestyrelsen kan endvidere lægge til grund. at udbytte fra Spørger vil blive udloddet videre til det ultimative børsnoterede selskab, der vil anvende det til udbytte til aktionærerne og opkøb af egne aktier. Ingen del af udbyttet vil derfor strømme videre til koncernselskaber i lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. I afgørelsen SKM2024.381.SR var Spørger, der var hjemmehørende i Storbritannien, det ultimative moderselskab i X-koncernen og børsnoteret i flere lande. X-koncernen havde historisk foretaget omfattende omstruktureringer for at forenkle og internationalisere koncernstrukturen, så alle de kommercielle selskaber blev placeret direkte under Spørger. Målet var at opnå en enklere struktur med færre selskaber, hvor alle kommercielle selskaber blev placeret i geografisk opdelte under-grupper direkte under Spørger. Som led i dette arbejde blev selskaber, der blev stiftet/erhvervet i forbindelse med omstruktureringen, efterfølgende lukket. H1 i Danmark påtænkte derfor at sælge sine aktier i D1 Singapore til Spørger. Betalingen for aktierne skulle ske helt eller delvist ved udstedelse af et gældsbrev mellem H1 (sælger) og Spørger (køber). Efter overdragelsen af aktierne skulle der ske en udlodning af H1's tilgodehavende fra aktiesalget til Spørger. Lånet ville herefter blive betragtet som afviklet ved konfusion. Skatterådet bekræftede efter indstilling fra Skattestyrelsen, at Spørger var retmæssig ejer af udlodningen og dermed ikke begrænset skattepligtig af udbyttet, og at der ikke forelå misbrug ved udbytteudlodningen efter ligningslovens § 3. I sin indstilling anførte Skattestyrelsen: "Skattestyrelsen finder på baggrund af det oplyste, at der ikke foreligger misbrug ved udbytteudlodningen i form af salg af aktiebeholdningen og den senere konfusion. Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at dispositionen er forretningsmæssig begrundet, da formålet er at samle koncernens kommercielle selskaber under Spørger. Opnåelsen af fordelen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien anses dermed ikke for et af de væsentligste formål med arrangementet/transaktionerne. Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for, at arrangementet ikke er udtryk for misbrug, at udlodningen af aktiebeholdningen ikke har til formål at omgå dansk udbytteskat. Skattestyrelsen lægger i den henseende vægt på, at Spørger oplyser, at aktierne i D1 Singapore ikke vil blive videreudloddet. Ydermere vil overskudslikviditet fra D1 Singapore blive udloddet til H1, inden H1 sælger aktierne i D1 Singapore." Ligesom i SKM2024.381.SR sker der i nærværende sag over en årrække en omfattende omstruktu-rering for at forenkle koncernens struktur globalt og for at opdele ejerstrukturen, hvormed stort set alle datterselskaber ejes af H1. Overdragelsen af Spørger i 20xx til H1 var en del af den samlede omstrukturering. Som også nævnt tidligere har de omstruktureringer, der er gennemført i koncer-nen, ikke været målrettet Spørger, og alle selskaber i lande, som Danmark ikke har dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med, var likvideret eller ophørt på anden måde allerede i 20yy. Opnåelsen af fordelen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland har således ikke været et af de væsentligste formål med omstruktureringerne. I SKM2024.243.LSR skulle Landsskatteretten tage stilling til et bindende svar afgivet af Skatterådet ( SKM2021.30.SR ) omkring ligningslovens § 3. Aktionærerne i H1 A/S ønskede i stedet for et dansk holdingselskab i koncernen at etablere et nyt norsk holdingselskab. Dette ønskedes gennem-ført ved en samlet omstrukturering, hvorved aktionærerne i H1A/S ved en aktieombytning indskød deres aktier i H1 A/S i et nyt norsk holdingselskab, H2 AS, hvorefter H2 AS ejede alle aktier i H1 A/S, efterfulgt af en grænseoverskridende lodret fusion af H2 AS og H1 A/S med H2 AS som det fortsættende selskab. H2 AS kom herefter til at eje de aktiver, der ejedes af H1 A/S. H1 A/S ejede bl.a. aktier i et norsk selskab. Aktionærerne i H1 A/S bestod af ét norsk selskab (H5) samt personer skattemæssigt hjemmehørende indenfor EU/EØS med undtagelse af person A. Skatterådet bekræftede, at aktieombytningen og den grænseoverskridende fusion kunne ske skattefrit. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at ligningslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse på de enkelte transaktioner eller den samlede transaktion. Skatterådet vurderede, at H5 og person A opnåede en skattefordel ved transaktionerne, som ikke ville foreligge, hvis H1 A/S var blevet likvideret og likvidationsprovenuet var udloddet til aktionærerne i H1 A/S, ligesom H2 opnåede en skattefordel i form af skattefrihed ved formueoverførslen til H2. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse vedrørende ligningslovens § 3. SKM2024.243.LSR adskiller sig fra nærværende sag, idet aktieombytningen og den efterfølgende fusion i SKM2024.243.LSR skete med det formål, at opløse det danske selskab skattefrit. I nærværende sag er der tale om, at omstruktureringerne er sket gennem mange år med det formål at samle koncernens datterselskaber i tre ejerskabsgrene, hvor H1 skal være moderselskab for de fleste datterselskaber, herunder Spørger. H1 har været moderselskab for Spørger siden 20xx, og Spørger har ikke været omdrejningspunktet for nogen af omstruktureringerne. Som beskrevet har Gruppen eksisteret i mange år. Gennem årene er der sket mange opkøb, frasalg, omstruktureringer samt refinansieringer. Dette har naturligt medført et behov for oprydning og strømlining i koncernen, hvormed koncernen i dag er opdelt i ejerskabsgrene. Målet har således været at opnå en forenklet koncern-struktur, hvor Spørger og andre selskaber samles under ét selskab, H1. H1 har siden 20xx været moderselskab for Spørger, og der har siden 20yy ikke været mulighed for Spørger til at udlodde midler til lande uden for EU eller lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at der ikke tale er om et arrangement, der har som hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod indholdet af eller formålet med skatteretten. Ligningslovens § 3, finder således efter vores opfattelse ikke anvendelse i denne sag. 3. Konklusion På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at udbytteudlodningen fra Spørger via H1 til M1, som anvender det modtagne udbytte til videreudlodning til sine aktionærer samt tilbagekøb af egne aktier, ikke medfører udbyttebeskatning i Danmark for H1, hverken i medfør af selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller ligningslovens § 3. Baseret på ovenstående skal vores spørgsmål besvares med et "Ja" Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at udlodning af udbytte fra Spørger til dets direkte moderselskab H1, ikke medfører beskatning i Danmark for H1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 3. Begrundelse Det fremgår af sagens oplysninger, at Spørger er et 100 % ejet datterselskab af det hollandske selskab, H1. H1 ejes 100 % af H2, som er 100 % ejet af det ultimative moderselskab M1. Det ultimative moderselskab M1 er børsnoteret på X-børs, og at ingen aktionær i selskabet ejer mere end 10 % af kapitalen. Der henvises i øvrigt til Spørgers beskrivelse og illustration af koncernstrukturen. Det er oplyst, at det kan lægges til grund, at alle relevante selskaber er skattemæssigt hjemmehørende i de lande, hvor de er indregistreret, dvs. i Holland og Irland, og at ingen af selskaberne anses for at være skattemæssigt transparente, hverken efter dansk ret eller i det land, hvor de hver især er indregistreret. Det er om den påtænkte disposition oplyst, at Spørger ønsker at udlodde udbytte til sit moder-selskab, H1. Midlerne til den påtænkte udbytteudlodning fremkommer ved, at Spørger forud for udlodningen vil kræve sit tilgodehavende hos sit irske søsterselskab H3, indfriet, hvorefter Spørger vil udlodde beløbet til sit moderselskab, H1. Det er videre oplyst, at udbyttet vil blive videreudloddet til det ultimative moderselskab M1, som vil anvende beløbet til at finansiere fremtidige eksterne udbytter til aktionærerne, tilbagekøb af egne aktier eller til nye fremtidige opkøb. Spørger ønsker at få bekræftet, at udbytte udloddet fra Spørger til dets direkte moderselskab, H1, ikke vil være begrænset skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, påhviler selskaber, som nævnt i loven § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. H1 er som nævnt et hollandsk selskab af typen "besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid", som sammenlignet med danske virksomhedstyper mest ligner et anpartsselskab (ApS). Skattestyrelsen anser herefter det udbyttemodtagende selskab for et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Det er H1, der eventuelt kan blive begrænset skattepligtig af et udbytte fra Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Se SKM2024.198.SR , hvor det blev anført i Skattestyrelsens begrundelse, at det var Lux HoldCo, der ville oppebære udbytte fra et dansk selskab og således Lux HoldCo, der eventuelt kunne blive begrænset skattepligtig af udbyttet. Som udgangspunkt er H1 begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter, der udloddes fra Spørger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Der er dog ikke begrænset skattepligt af udbytter fra danske selskaber, hvis følgende 2 betingelser er opfyldt: 1. Der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier. 2. Beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor modersel-skabet er hjemmehørende. Datterselskabsaktier Det er oplyst, at H1 ejer 100 % af aktierne i Spørger. Der er derfor tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Det er derfor alene betingelse 2, som vurderes nedenfor. Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst Spørger har oplyst, at H1 er et hollandsk indregistreret selskab, som er et selvstændigt skattesubjekt ifølge intern hollandsk ret og skattemæssigt hjemmehørende i Holland. B.V. er endvidere en selskabsform som nævnt i DEL A, litra s) i bilag 1 til moder-/datterselskabs-direktivet (direktiv 2011/96/EU). H1 er derved omfattet af definitionen af et "selskab i en medlemsstat". Spørger har oplyst, selskabet er hjemmehørende og betaler selskabsskat i Holland. Der forudsættes herved at være tale "vennootschapsbelasting" som nævnt i DEL B i bilag 1 til direktivet. Skattestyrelsen anser derfor selskabet for at være et hollandsk selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU). Selskabet må også anses for omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland. Det følger af den dansk-hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 10, stk. 3, at Danmark ikke må beskatte udbytte fra et dansk selskab til et selskab i Holland, der ejer mindst 10 % af kapitalen i det danske selskab. Det gælder dog kun, hvis det selskab, der modtager udbyttet, også er den "retmæssige ejer" af udbyttet. I alle andre tilfælde kan den danske beskatning ikke overstige 15 %, se stk. 2. Det følger af moder-/datterselskabsdirektivets art. 5, at Danmark ikke må opkræve kildeskat af udbytter, der udbetales fra danske datterselskaber til moderselskaber i andre EU-lande. Det følger dog af direktivets art. 1, stk. 2 - 3, at medlemsstaterne ikke giver direktivets fordele til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene, har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Direktivet er heller ikke til hinder for at anvende interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Se direktivets artikel 1, stk. 4. EU-domstolen har endvi-dere udtalt, at selv hvis de nationale regler ikke indeholder sådanne bestemmelser, så skal direkti-vets fordele stadigvæk nægtes af de nationale myndigheder, hvis der foreligger svig eller retsmis-brug. Se de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (præmis 89). Der er f.eks. grund til at antage, at der er et arrangement, som uretmæssigt drager fordel af fritagelsen i moder-/datterselskabsdirektivs artikel 5, hvis udbyttet videreudloddes kort efter modtagelsen til enheder, som ikke opfylder direktivets betingelser. Den kunstige karakter af arrangementet kan underbygges ved, at koncernen er tilrettelagt således, at det selskab, der modtager udbyttet, videreudlodder dette til et tredje selskab, som ikke opfylder betingelserne direktivet. Dette medfører, at selskabet kun har en ubetydelig skattepligtig indkomst, når det funge-rer som gennemstrømningsselskab for at muliggøre pengestrømmen til den retmæssige ejer. Se de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (præmis 101 og 103). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland eller i moder-/datterselskabsdirektivet afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis modtageren ikke kan anses for retmæssig ejer af udbyttet. Det er som nævnt oplyst, at udbytte udloddet fra Spørger til dennes moderselskab H1 er bestemt til at blive videreudloddet op gennem koncernen til det ultimative moderselskab M1, som vil anvende beløbet til at finansiere fremtidige udbytter til aktionærerne, tilbagekøb af egne aktier eller til nye fremtidige opkøb. Det er herefter afgørende for besvarelsen af spørgsmålet om begrænset skattepligt, hvorvidt det ultimative moderselskab M1 kan anses for retmæssig ejer af udbyttet fra dets (indirekte) 100 % ejede danske datterselskab, og om der er tale om misbrug. Der kan herom f.eks. henvises til afgørelserne i SKM2023.251.HR , SKM2024.198.SR , SKM2022.555.SR og SKM2022.352.SR . Retmæssig ejer Spørgsmålet om, hvem der er retmæssig ejer, er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning baseret på de konkrete forhold på udbetalings-tidspunktet. Det sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet. I den foreliggende sag spørges der til om en konkret transaktion - udlodning af et udbytte på xx kr. til H1 fra dets helejede danske datterselskab (Spørger) - vil være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Ved fortolkningen af begrebet “retmæssig ejer", er det relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende bestemmelsen om retmæssig ejer i OECD’s modeloverenskomst, hvor kravet til retmæssig ejer er omtalt i OECD´s kommentarer til artikel 10, stk. 2 under pkt. 12, 12.1-7. Af kommentarerne fremgår bl.a., at det ikke vil være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skal give lempelse /fritagelse, når udbyttemodtager blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager udbyttet. Et "gennemstrømningsselskab" anses normalt ikke for retmæssig ejer, hvis det har meget snævre beføjelser og alene handler på vegne af andre. Dette vil efter Skattestyrelsens opfattelse eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. Der henvises til SKM2023.251.HR og SKM2023.456.HR . Af kommentarerne fremgår videre, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis selskabets ret til “at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person". Det behøver dog ikke være egentlige kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle, men kan være forpligtelser i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet. Se kommentar 12.4. Fra øvrig praksis om retmæssig ejer kan der bl.a. henvises til SKM2012.121.ØLR , hvoraf det kan udledes, at hvis udbytte ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatnings-overenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer. I SKM2022.171.SR fandt Skatterådet under henvisning til forarbejderne til selskabsskatteloven (lov nr. 282 af 25. april 2001) og til kommentaren til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst, at formålet med kravet om “retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverens-komsterne, når formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et “gennem-strømningsselskab" er at opnå utilsigtede skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et land, hvormed der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et land, hvormed der ikke er en dobbeltbeskatnings-overenskomst, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. Formålet med reglerne er ikke at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datter-selskabsdirektivet. Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke ville være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. Når der ikke foreligger misbrug eller nominee-situationer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for at være retmæs-sig ejer af udbyttet. Se f.eks. SKM2024.198.SR . Hvis det kan dokumenteres, at en bagvedliggende ejer er ultimativ modtager og retmæssig ejer af et udbytte, og den bagvedliggende ejer ville være berettiget til frafald eller nedsættelse af udbyttebe-skatning efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis udbyttebetalingen var sket direkte til denne bagvedliggende ejer, er der eventuelt ikke tale om misbrug. I relation til en sådan sammenholdelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en bagvedliggende ultimativ modtager og retmæssig ejer, kan der henvises til Højesterets dom i SKM2023.251.HR , hvor et udbytte ikke var omfattet af dansk kildeskat, idet det var blevet videredistribueret til et selskab i USA og der kunne sammenholdes med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den konkrete sag I denne sag er den umiddelbare udbyttemodtager H1. Udbyttet er bestemt til herfra at blive videreudloddet op gennem koncernen til det ultimative moderselskab M1, som vil anvende beløbet til at finansiere fremtidige udbytter til aktionærerne, tilbagekøb af egne aktier eller til nye fremti-dige opkøb. Det er herefter afgørende for besvarelsen af spørgsmålet om begrænset skattepligt, om det ultimative moderselskab M1 kan anses for retmæssig ejer af udbyttet fra dets (indirekte) 100 % ejede danske datterselskab, og om der er tale om misbrug. Det skal derfor undersøges, om M1 ville være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte af selskabet. Den skattemæssige behandling af M1 M1 er et irsk selskab, skattemæssigt hjemmehørende i Irland og underlagt irsk selskabsskat. Det er oplyst, at M1 er børsnoteret på X-børs, og at ingen aktionær i selskabet ejer mere end 10 % af kapitalen. M1 ejer indirekte 100% af aktierne i Spørger. Det følger af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland, at udbytte fra et dansk selskab til et irsk selskab, som ejer over 25% af aktiekapitalen i det danske selskab, og anses for retmæssig ejer af udbyttet, er fritaget fra beskatning. Se artikel 10, 1, litra c). Det følger af artikel 5 i moder-datterselskabsdirektivet, at det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat. M1 ville derfor som udgangspunkt selv kunne modtage skattefrit udbytte fra Spørger, hvis udbytterne var udloddet direkte til selskabet fra Spørger. Det forudsætter dog, at selskabet er den retmæssige ejer af udbytterne, når disse strømmer igennem Spørger. M1 er børsnoteret på X-børs og har ikke majoritetsaktionærer. Ligeledes er både M1, H2 og H1 skattemæssigt hjemmehørende i lande inden for EU med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det følger herefter af retspraksis, at M1 skal anses for retmæssig ejer af udbyttet fra Spørger, da udbytte ikke vil blive ført videre, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og da M1 desuden er børsnoteret. Kildeskat på udbytteudlodningen fra Spørger vil derfor skulle frafaldes efter dobbeltbeskatnings-overenskomsten mellem Danmark og Irland såvel som efter moder-datterselskabsdirektivet. H1 anses derfor ikke for at være begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet beskatningen af udbytte fra Spørger skal frafaldes eller nedsættes som følge af moder/datterselskabsdirektivet eller den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ligningslovens § 3 Skattestyrelsen finder i øvrigt, at ligningslovens § 3 ikke kan finde anvendelse. Skattepligtige selskaber skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1. Arrangementer eller serier af arrangementer anses for at være ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2. Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbelt-beskatningsoverenskomst, hvis det under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder er rimeligt at fastslå, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overens-komsten. Ved vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår derfor følgende elementer: Der skal være en skattefordel. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Uanset at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er helt enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser. Se hertil bemærkningerne til § 4, nr. 1, i lovforslag L 28, fremsat den 3. oktober 2018, hvor det anføres, at: "De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelsesklausul." Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslag L 167 fremsat den 20. marts 2015, hvor det anføres, at: "Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler." Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet. Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet). Om koncernstrukturen i denne sag er det oplyst, at det ultimative moderselskab i koncernen oprindeligt var [udeladt]. Det ultimative moderselskab i koncernen har således været den samme juridiske enhed og hjemmehørende i Irland siden [udeladt]. Spørger er stiftet som et 100 % ejet datterselskab af et selskab i Gruppen, som blev opkøbt af [udeladt]. I 20xx overgik ejerskabet til H1, som fortsat er Spørgers moderselskab. Det er oplyst, at der i den del af koncernen, som er relevant for dette bindende svar (mellem det ultimative moderselskab og Spørger og dettes umiddelbare hollandske moderselskab) tidligere fandtes selskaber hjemmehørende i lande som [udeladt]. Det er videre oplyst, at alle selskaber hjemmehørende udenfor EU er likvideret eller fusioneret væk. Den del af koncernstrukturen, som er relevant for denne sag, har været uændret siden 20yy. Der har således ikke siden 20yy i koncernen været selskaber i lande, som Danmark ikke har en dobbelt-beskatningsoverenskomst med. Repræsentanten har oplyst, at der i koncernen gennem en årrække er foretaget talrige opkøb og frasalg. De beskrevne omstruktureringer i koncernen er gennemført over en længere periode med det formål at forenkle strukturen, at forbedre forretningsdriften og reducere omkostninger til overholdelse af regler og krav. Det er oplyst, at formålet med overdragelsen af Spørger til H1 var at opdele ejerskabet til koncernens datterselskaber i tre grene, hvor stort set alle datterselskaber ejes af H1. Skattestyrelsen finder ikke, at ligningslovens § 3 kan finde anvendelse. Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at de beskrevne omstruktureringer blev gennemført af forretningsmæssige grunde, herunder at "rydde op" i koncernens globale struktur, og ikke med henblik på at udlodde udbytte fra Danmark uden kildeskat. Den beskrevne eliminering af selskaber er endvidere ikke foretaget umiddelbart før udbytteudlodningen, men over en længere årrække. Skattestyrelsen lægger endvidere til grund, at udbytte fra Spørger videreudloddes til det ultimative børsnoterede moderselskab i Irland, og at ingen del af udbyttet derfor vil strømme videre til lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattestyrelsen lægger endeligt vægt på, at den del af koncernstrukturen, som er relevant for denne sag har været uændret siden 20yy, og at der ikke i de sidste (antal udeladt) år har været selskaber i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Herudover har Spørger, som er et aktivt driftsselskab, siden 20xx været 100 % ejet af H1, som er moderselskab for datterselskaber i forskellige lande. Sagen adskiller sig således fra SKM2025.238.ØLR , hvor skatteyder ønskede at likvidere et dansk holdingselskab, og hvor der umiddelbart før likvidation af et dansk holdingselskab blev indskudt et selskab i et DBO-land, hvorefter likvida-tionen kunne gennemføres skattefrit. Østre Landsret fandt på baggrund af bevisførelsen, at den foretagne omstrukturering, savnede forretningsmæssig begrundelse, og at forholdet var omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5. Skatteyder har anket dommen til Højesteret. Da det ultimative moderselskab, som er et irsk børsnoteret selskab, anses for retmæssig ejer af udbytter, jf. den ovenfor anførte begrundelse herfor, og i øvrigt selv ville kunne modtage udbytte direkte fra Spørger uden kildeskat, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende arrangement ikke har som hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten og dermed ikke udtryk for misbrug. Se fra praksis i overensstemmelse hermed SKM2016.197.SR og SKM2020.559.SR , som vedrører børsnoterede selskaber. Se endvidere SKM2023.63.SR , hvor en omstrukturering medførte, at en udbytteudlodning til Mauritius, som ville være kildeskattepligtig i Danmark i stedet blev fritaget for dansk kildeskat, når udbytte blev udloddet fra det danske selskab til det ultimative moderselskab i DBO-land 1. Der blev derfor som udgangspunkt opnået en skattemæssig fordel ved de planlagte omstruktureringer, idet den danske kildeskat herved undgås. Ved de planlagte transaktioner fjernedes de mellemliggende selskaber på Mauritius og Caymann Islands. Da det herefter ikke længere var muligt at akkumulere midler i lande udenfor EU eller i lande, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og da arrange-mentet desuden ville være i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomsten med DBO-land 1, fandt Skatterådet ikke, at arrangementet var i strid med indholdet eller formålet med skatte-retten. Ligningslovens § 3 fandt derfor ikke anvendelse. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet , for så vidt de (…) c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A , stk. 1 og 2. (…) Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A , når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende . Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatnings-lovens § 4 A , når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B , der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. (…) Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7. Ligningslovens § 3 Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Stk. 6. Stk. 1 - 4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU. Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse. Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Nederlandene, BKI nr. 4 af 22/04/1998 Artikel 10 UDBYTTE 1. Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat. 2. Et sådant udbytte kan dog også beskattes i den stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den pålignede skat ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet. 3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan den stat, i hvilken selskabet er hjemmehørende, ikke påligne skat på udbytte betalt at dette selskab, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, der er hjemmehørende i den anden stat, og som direkte besidder mindst 10 procent af kapitalen i det selskab, der betaler udbyttet. (…) 5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende. (…) ,Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Irland, BKI nr. 115 af 03/11/1993 Artikel 10 Udbytte 1. a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, der er hjemmehørende i Irland, kan beskattes i Irland; b) I tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab (der ikke er et interessentskab), der direkte ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, eller en fysisk person, kan skat også pålignes i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark på bruttobeløbet af udbyttet med en sats, der ikke kan overstige 15 pct.; c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse, skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i Irland, være fritaget i Danmark for enhver skat, der kan pålignes udbytter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt. (…) 5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, såvel som indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvori det udbytteudloddende selskab er hjemmehørende. (…) EU’s moder-/datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU), som ændret ved Rådets direktiv af 27. januar 2015 (2015/121/EU) om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater Artikel 1 (…) Stk. 1. Hver medlemsstat anvender dette direktiv: a) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater b) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af (…) 2. Medlemsstaterne giver ikke de fordele, der er ved dette direktiv, til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med dette direktiv, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. 3. Med hensyn til stk. 2 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. 4. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Artikel 2 I dette direktiv forstås ved: a) »selskab i en medlemsstat«: ethvert selskab i) der er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I, Del A ii) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen iii) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat Artikel 3 1. I dette direktiv gælder følgende: a) Status som moderselskab skal tildeles: i) mindst et selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, på mindst 10 % ii) på samme betingelser et selskab i en medlemsstat, som har en andel i kapitalen i et selskab i samme medlemsstat på mindst 10 %, der helt eller delvis besiddes af førstnævnte selskabs faste driftssted beliggende i en anden medlemsstat. b) Et »datterselskab« er et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den andel, der er omhandlet i punkt a). Artikel 5 Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat. Bilag I DEL A Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a), nr. i (…) e) De selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab« . Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«. (…) h) De selskaber, der er registreret eller virker i henhold til irsk ret , virksomheder registreret i henhold til Industrial and Provident Societies Act, »building societies« registreret i henhold til Building Societies Acts og »trustee savings banks« i henhold til Trustee Savings Banks Act, 1989. (…) s) De selskaber, der i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennootschap«, »besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »Open commanditaire vennootschap«, »Coöperatie«, »onderlinge waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene rekening«, »vereniging op coöperatieve grondslag«, »vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre selskaber oprettet i henhold til nederlandsk ret, der er omfattet af nederlandsk selskabsskat. (…) DEL B Liste over de former for skat, der er omhandlet i artikel 2, litra a), nr. iii (…) - corporation tax i Irland (…) - vennootschapsbelasting i Nederlandene (…) Forarbejder Bemærkninger til ligningslovens § 3 - Lov nr. 540 af 29. april 2015 - L 167 2014-15 (1. samling) § 1 Til nr. 2 Det foreslås i stk. 1, at der indføres en omgåelsesklausul, hvorefter skattepligtige ikke skal kunne opnå de fordele, der er ved moder-/datterselskabsdirektivet, hvis de deltager i arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Det foreslås, at omgåelsesklausulen også indføres som omgåelsesklausul i Danmark, for så vidt angår rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Disse direktiver giver mulighed for at afskære skatteyderne fra at opnå skattelempelser efter direktiverne, hvis transaktionerne er i strid med nationale eller aftalebaserede omgåelsesklausuler. Moder-/datterselskabsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved selskabsskattelovens § 2, stk. 1 , litra c, for så vidt angår udbyttemodtagere, der er udenlandske moderselskaber omfattet af direktivet, kildeskattelovens § 2, stk. 1 , nr. 6, for så vidt angår udbyttemodtagere, der er fysiske personer, der modtager udbyttet via en transparent moderenhed omfattet af direktivet, og selskabsskattelovens § 13, stk. 1 , nr. 2, for så vidt angår udbytter, der modtages fra et udenlandsk datterselskab omfattet af direktivet. Rente-/royaltydirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved selskabsskattelovens § 2, stk. 1 , litra d, g og h, for så vidt angår betalingsmodtagere, der er associerede udenlandske selskaber omfattet af direktivet. Fusionsskattedirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved fusionsskattelovens §§ 15 - 15 d , og aktieavancebeskatningslovens § 36 , når et eller flere af selskaberne i fusionen m.v. er et udenlandsk selskab omfattet af direktivet. Omgåelsesklausulen anvendes for at imødegå arrangementer, der i deres helhed ikke er reelle. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor enkelte trin i eller dele af et arrangement i sig selv ikke er reelle. Omgåelsesklausulen kan anvendes for at imødegå disse specifikke trin eller dele, uden at dette berører de øvrige reelle trin i eller dele af arrangementet. Dermed vil effektiviteten af klausulen om bekæmpelse af misbrug blive størst mulig, samtidig med at det sikres, at klausulen står i et rimeligt forhold til målet. Anvendelsen af regler om bekæmpelse af misbrug bør stå i et rimeligt forhold til målet og tjene det specifikke formål at imødegå arrangementer eller serier af arrangementer, som ikke er reelle, dvs. ikke afspejler den økonomiske virkelighed. Dette er tilfældet, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Denne tilgang kan være effektiv i tilfælde, hvor de pågældende enheder som sådan er reelle, men hvor f.eks. de aktier, som udlodningen af overskud stammer fra, ikke reelt kan henføres til en skatteyder, der er hjemmehørende i EU, dvs. hvis arrangementet på grundlag af sin juridiske form overdrager ejerskabet af aktierne, men dets karakteristika ikke afspejler den økonomiske virkelighed. Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurdering af, hvorvidt et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod indholdet eller formålet med direktivet. Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål, eller at et af hovedformålene er, at opnå en skattefordel, der virker mod indholdet eller formålet med direktiverne. Skulle dette være tilfældet påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. (…) Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler. Efter ordlyden af den af EU vedtagne omgåelsesklausul gælder den ikke, hvis transaktionen eller arrangementet er udtryk for reel økonomisk aktivitet. Dette kan formentlig indfortolkes i den af OECD foreslåede omgåelsesklausul i kraft af henvisningen til hensigten og indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. En sådan hensigt og formål omfatter tilvejebringelse af traktatmæssig beskyttelse for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde af personer, som reelt er engageret i god tro i grænseoverskridende handel og investeringer. Hvorvidt der eventuelt måtte være forskel på de to omgåelsesklausuler er et spørgsmål, der må afklares i domspraksis, herunder ved forelæggelse for EU-dom. (…) Bemærkninger til ligningslovens § 3 - Lov nr. 1726 af 27. december 2018 - L 28 A 2018-19 (…) De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelsesklausul. (…) Praksis SKM2023.456.HR Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt. Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Højesteret anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at koncernen indhentede rådgivning om arrangementet. SKM2023.251.HR Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikan-ske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselska-ber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskat-ning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatnings-overenskomst, er opfyldt. En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. SKM2025.238.ØLR (indbragt for Højesteret) Sagen angik en anmodning om et bindende svar vedrørende et dansk selskabs påtænkte udlodning af et likvidationsudbytte til det danske selskabs britiske moderselskab. Spørgsmålet i sagen var, om det udgjorde misbrug omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5, at ejerskabet til det danske selskab var skiftet fra et malaysisk selskab til et koncernforbundet britisk selskab, hvorved der som følge af en forskel i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Malaysia og Storbritannien, var opnået en skattefordel. Landsretten fandt, at provenuet ved likvidation af det danske selskab ville være kildeskattepligtigt under malaysisk ejerskab, hvorimod dette ikke ville være tilfældet under britisk ejerskab. Arrangementet, der bl.a. indebar et skifte i ejerskabet til det danske selskab, indebar derfor en fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det danske selskab havde ikke godtgjort, at den påtænkte fremgangsmåde for omstruktureringen var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Det ville derfor ikke være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien at indrømme en sådan skattefordel. Betingelserne i ligningslovens § 3, stk. 5, var på den baggrund opfyldt. SKM2012.121.ØLR I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital. Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud " fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført). SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourgselskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourgselskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet. Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til det danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg. SKM2024.452.SR Spørger ejede 48% af kapitalen i det danske selskab H1. Spørger ønskede at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af Spørgers andel af udbytte, der var udloddet fra H1. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig i Danmark af udbyttet, idet Spørger måtte anses for retmæssig ejer. Derfor skulle der ske frafald eller nedsættelse både efter moder/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og der var således ikke begrænset skattepligt af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Endvidere bekræftede Skatterådet, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, idet den pågældende struktur ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel. SKM2024.451.SR Spørger ejede 100% af kapitalen i det danske selskab H1 og ønskede at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af udbyttebetalinger fra det danske selskab. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodninger, idet Spørger var retmæssig ejer af udbytteudlodningerne. Derfor skulle der ske frafald af beskatning efter moder-/datterselskabsdirektivet, idet der efter Skatterådets opfattelse ikke forelå misbrug efter direktivet eller ligningslovens § 3. Der blev derved lagt vægt på, at etableringen af Spørger var forretningsmæssigt begrundet og ikke var sket med det formål at opnå en skattefordel. Derfor var der ikke begrænset skattepligt af udbytteudlodningerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Endvidere ønskede Spørger at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af rentebetalinger fra det danske selskab. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig i Danmark af modtagne rentebetalinger, idet Spørger havde dispositionsret over selskabets midler og derfor måtte anses for retmæssige ejer af rentebetalingerne. Derfor skulle der ske frafald af beskatning efter rente-/royaldirektivet, idet der efter Skatterådets opfattelse ikke forelå misbrug efter direktivet eller ligningslovens § 3. Herved blev der lagt vægt på, at renterne blev beskattet i Spørgers hjemland, hvorfor lånearrangementet ikke blev antaget at være etableret med det formål at opnå en skattefordel. Derfor var der ikke begrænset skattepligt af rentebetalingerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. SKM2022.352.SR Skatterådet bekræftede, at hverken Fonden eller H2 var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk ejendomsselskab, H3, til H2 og videre til Fonden. Skatterådet fandt, at den umiddelbare modtager af udbyttet, H2, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der vil dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering. Der lagdes vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3, at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet og at Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltedes af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3. Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet. SKM2022.171.SR Kapitalnedsættelse uden udbetaling udløste ikke udbytteskat. Moderselskab i DBO-land 1 var ikke skattepligtig af udbytte, da anset som beneficial owner. Det ønskedes at gennemføre en kapitalnedsættelse i spørger, H4, der skulle anvendes til udligning af negativt overført resultat eller eventuelt henlægges som særlige reserver. Endvidere ønskedes det at udlodde udbytte til H4’s moderselskab i DBO-land 1, H3, der umiddelbart herefter vil udlodde udbytte til sit moderselskab i DBO-land 2, H1. Skatterådet bekræftede, at en kapitalnedsættelse uden udbetaling ikke udløste udbytteskat. Skatterådet bekræftede endvidere, at H3 skulle anses som beneficial owner af udbytte, uanset at udbyttet ville blive videreudlodde til H1, eftersom H1 ved direkte ejerskab ville være skattefri af udbyttet. Der forelå således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. SKM2020.559.SR Et dansk selskab indgik i en koncern, der ultimativt var ejet af en børsnoteret Real Estate Investment Trust (REIT) i USA. Skatterådet bekræftede, at udbytter til selskabets moderselskab i et andet EU-land ikke ville udløse begrænset skattepligtigt i Danmark for moderselskabet eller overliggende selskaber. Skatterådet bekræftede desuden, at rentebetalinger til et koncernforbundet Limited Partnership i USA ikke ville udløse begrænset skattepligtigt i Danmark. Ligningslovens § 3 fandt ikke anvendelse. SKM2020.205.SR H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser. I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og "Head of Legal & Compliance". Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle anti-omgåelsesregel i ligningslovens § 3. Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1. Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter. Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål. SKM2016.197.SR Skatterådet kan ikke bekræfte, at Selskab A, de aktionærer i Selskab A, der skattemæssigt er hjemmehørende i EU/EØS/DBO-land eller Selskab B ikke er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af (deres del af) udbytte udloddet fra Selskab C. Skatterådet lægger vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark. Skatterådet bekræfter, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtig, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C. Hertil lægger Skatterådet vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på Y Stock Exchange. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (…) Fritagelse for udbytteskat Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. punktum. Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum. Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum. Se nærmere herom i SKM2011.441.SR . Beneficial owner sagerne Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på udbytter til udlandet, såfremt modtageren af udbytterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssig ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv. Højesteret afsagde 9. januar 2023 dom i de to første sager om "beneficial ownership", som vedrører kildeskat på udbytter. Sagerne angik navnlig, om selskaberne havde pligt til at indeholde udbytteskat af udlodninger til udenlandske moderselskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater samt dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Cypern, Luxembourg og USA. I dommen tog Højesteret stilling til, hvornår et udenlandsk moderselskab er "retmæssig ejer" ("beneficial owner") efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvornår der foreligger retsmisbrug efter EU-direktivet. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af de enkelte udlodninger. Højesteret fandt, at moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, var skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Højesteret tiltrådte, at SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabs-direktivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt. En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. KSL § 69, stk. 1, jf. KSL § 65, stk. 1. Skattemyndighederne havde derfor et krav mod det indeholdelsespligtige selskab. Højesteret fastslog, at kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter og rentes rente efter opkrævningsloven. Se SKM2023.251.HR (…) Kommentarer til OECD´s Modeloverenskomst 2017 til overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter 12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks blev udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst. 12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" i stk. 1, var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng og ikke henvise til en teknisk betydning, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse. 12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten giver en lempelse eller fritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne sammenhæng en person, der er hjemmehørende i den anden stat, uden der som følge heraf opstår dobbeltbeskatning, da indkomstmodtageren ikke anses for at være ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende. 12.3 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter. 12.4 I disse forskellige eksempler (repræsentant, stedfortræder, “gennemstrømningsselskab" i dets egenskab af bemyndiget eller administrator) er den direkte modtager af udbytte ikke den “retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. En sådan forpligtelse vil sædvanligvis fremgå af relevante juridiske dokumenter, men kan eventuelt også være til stede i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af en kontraktlig eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. Denne type forpligtelse omfatter ikke kontraktlige eller juridiske forpligtelser, som ikke er betinget af, at den direkte modtager har modtaget udbetalingen, såsom en forpligtelse, der ikke er afhængig af modtagelsen af en sådan udbetaling, og som den direkte modtager har som debitor eller som part i finansielle transaktioner, eller sædvanlige fordelingsforpligtelser, som påhviler pensionsordninger eller kollektive investeringsinstitutter, som er berettiget til overenskomstmæssige fordele efter principperne angivet i pkt. 22-48 i kommentaren til art. 1. Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den “retmæssige ejer" af dette udbytte. Det bør også bemærkes, at art. 10 henviser til den retmæssige ejer af udbyttet i modsætning til ejeren af aktierne, og de kan være forskellige i visse situationer. 12.5 Det forhold, at modtageren af udbytte anses for at være den retmæssige ejer af dette udbytte, betyder imidlertid ikke, at den begrænsning af skatten, der er omhandlet i stk. 2, automatisk skal indrømmes. Denne begrænsning af skatten skal ikke indrømmes i tilfælde af misbrug af denne bestemmelse (jf. også pkt. 22 nedenfor). Bestemmelserne i art. 29 og de principper, der er omhandlet i afsnittet “Misbrug af overenskomsten" i kommentaren til art. 1, anvendes for at forebygge misbrug, herunder tilfælde af “treaty shopping", når modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Mens begrebet “retmæssig ejer" er relateret til nogle former for skatteomgåelse (dvs. den type, der involverer indsættelse af en modtager, som er forpligtet til at videreformidle udbyttet til en anden person), er der andre former for misbrug, som begrebet ikke er relateret til, f.eks. visse former for “treaty shopping", og som er omfattet af disse bestemmelser og principper. Det må derfor ikke betragtes som et begreb, der på nogen måde begrænser anvendelsen af andre principper vedrørende sådanne forhold. 12.6 De ovenfor angivne forklaringer om betydningen af begrebet “retmæssig ejer" viser, at den betydning, som begrebet har i relation til artiklen, må holdes adskilt fra den betydning, som begrebet har i andre sammenhænge, der vedrører identifikationen af den person (sædvanligvis en fysisk person), som udøver den ultimative kontrol over enheder eller aktiver. En sådan anden betydning af en “retmæssig ejer" kan ikke anvendes i forbindelse med fortolkningen af denne artikel. Rent faktisk er det imidlertid således, at den betydning af bestemmelsen, som henviser til en fysisk person, ikke er forenelig med den eksplicitte ordlyd af stk. 2, litra a), som henviser til tilfælde, hvor et selskab er den retmæssige ejer af udbytte. Begrebet “retmæssig ejer", således som det anvendes i art. 10, har til formål at løse de problemer, der opstår ved at benytte formuleringen “udbetalt til" vedrørende udbytte, frem for de vanskeligheder, der relaterer sig til ejerskabet af aktier i det udloddende selskab. Af den årsag vil det ikke være hensigtsmæssigt ved anvendelsen af denne artikel at overveje en betydning, der er blevet udviklet med henblik på at henvise til fysiske personer, der udøver: “ultimativ, effektiv kontrol over en juridisk person eller ordning". 12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater).