Salg af taletidskort – selvfakturering – momsfradrag for provision/videresalgsydelser

Sag BS-3406/2024-KBH Parter H1-virksomhed (v/ advokat Henrik Rahbek) mod Skatteministeriet (v/ advokat Veronica Lyneborg Vuust) Denne afgørelse er truffet af dommer Pia Petersen. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 19. januar 2024. Sagen drejer sig om, hvorvidt H1-virksomhed har ret til fradrag for købsmoms af videresalgsydelser/provision, som selskabet har oplyst at have modtaget fra en række virksomheder i perioden 1. januar 2017- 30. juni 2018. H1-virksomhed har nedlagt følgende påstande: Principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at momstilsvaret for H1-virksomhed skal nedsættes med i alt kr. 1.575.220 kr. for perioden fra den 1. januar 2017 til den 30. juni 2018. Subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at opgørelsen af momstilsvaret for H1-virksomhed for perioderne fra den 1. januar 2017 til den 30. juni 2028 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Oplysningerne i sagen H1-virksomhed drev i den omhandlede periode virksomhed og solgte herunder taletidskort til andre virksomheder, primært kiosker. Taletidskortene havde H1-virksomhed indkøbt hos blandt andet G1-virksomhed og G2-virksomhed. I forbindelse med salgene af taletidskortene udstedte H1-virksomhed fakturaer, hvor der i salgsprisen var fratrukket oplyst provision og moms af provisionen. Sagen angår en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2023 for så vidt angår den del af afgørelsen, hvorefter Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte H1-virksomhed fradrag for købsmoms af provision med 1.585.405 kr. Af afgørelse fra Landsskatteretten af 15. december 2023 ( bilag 1 ) fremgår: "… Klagepunkt Skattestyrelsens Klagerens Landsskatterettens afgørelse opfattelse afgørelse 1. januar 2017 - 1.336.199 kr. 1.022.320 kr. Hjemvisning til fornyet 31. december 2017 behandling Afgiftstilsvar opgjort på baggrund af bogføringen 1. januar 2018 - 935.460 kr. 960.714 kr. Hjemvises til fornyet 31. december 2018 fornyet behandling Afgiftstilsvar opgjort på baggrund af bogføringen 1. januar 2017 - 1.585.405 kr. 0 kr. 1.575.220 kr. 30. juni 2018 Ikke godkendt fradrag i den udgående afgift for moms af provision Møde mv. Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Der har været afholdt retsmøde i sagen i Landsskatteretten. Faktiske oplysninger H1-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) af KL. Selskabets formål er at drive televirksomhed og hermed beslægtet virksomhed, og selskabet er registreret med branchen 474200: Detailhandel med telekommunikationsudstyr. KF har siden stiftelsen været registreret som ejer af selskabet. Selskabet er registreret for moms, A-skat og AM-bidrag med virkning fra 1. september 2012. Fra den 1. februar 2013 blev selskabet registreret for pligterne import og eksport. Selskabet afregner moms kvartalsvis. Selskabet har for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018 angivet følgende afgiftstilsvar: 1. kvt. 2017 2. kvt. 2017 3. kvt. 2017 4. kvt. 2017 I alt Salgsmoms 296.727 299.785 326.225 366.268 1.289.005 Købsmoms 67.938 68.451 222.777 250.653 609.819 Erhvervelsesmoms 0 0 0 0 0 Erhvervelsesmoms 0 0 0 0 0 (modkonto) Energiafg mv. 0 0 0 0 0 I alt 228.789 231.334 103.448 115.615 679.186 1. kvt. 2018 2. kvt. 2018 3. kvt. 2018 4. kvt. 2018 I alt Salgsmoms 66.203 390.216 456.419 Købsmoms 0 189.611 189.611 Erhvervelsesmoms 0 0 0 Erhvervelsesmoms (modkonto) 0 0 0 Energiafg mv. 0 0 0 I alt 66.203 200.605 266.808 For perioderne 1. og 2. kvartal 2018 har selskabet således ikke angivet moms, hvorfor Skattestyrelsen tidligere foreløbigt fastsat afgiftstilsvaret skønsmæssigt til 169.000 kr. for 1. kvartal 2018 og 150.000 kr. for 2. kvartal 2018. Det samlede ansatte momstilsvar for 2018 var derfor foreløbigt fastsat til 585.808 kr. Momsafstemning Skattestyrelsen har modtaget selskabets saldobalance og kontospecifikationer for 1. halvår 2017 og saldobalance for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018 samt for 2. halvår 2018. Skattestyrelsen har desuden modtaget alle fakturaer for perioden 1. januar 2017 - 30 juni 2018 elektronisk, samt bilagsmapper med ikke nummererede bilag. Styrelsen har imidlertid ikke modtaget de ønskede momsafstemninger, hvorfor styrelsen har foretaget afstemninger af angivelser, saldobalancer og bogføringer. I henhold til den oprindelige saldobalancer og kontospecifikationer er momstilsvaret af Skattestyrelsen opgjort som nedenfor: 1.kvt. 2017 2. kvt. 2017 01.07.2017 - 2. hlv. 2018 I alt Salgsmoms 544.746 kr. 302.202 kr. 1.452.212 kr. 469.344 kr. 2.768.504 Købsmoms 45.728 kr. 55.577 kr. 270.694 kr. 124.643 kr. 496.642 Erhvervelsesmoms 0 kr. 144.314 kr. 17.352 kr. 37.470 kr. 199.136 Erhvervelsesmoms 0 kr. 144.314 kr. 17.352 kr. 37.470 kr. 199.136 (modkonto) Energiafgift m.v. 0 kr. 203 kr. 0 kr. 0 kr. 203 I alt 499.018 kr. 246.422 kr. 1.181.518 kr. 344.701 kr. 2.271.659 Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagebehandlingen indsendt nyt bogføringsmateriale, hvor der er sket genbogføring og afstemning af bogholderiet for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. Repræsentanten har desuden foretaget afstemning af salg og køb af taletidskort, startpakke i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. Repræsentantens nye opgørelser af selskabets momstilsvar er i den endelige klage sammenfattet således: År 2017 år 2018 I alt Salgsmoms 2.064.158,00 2.629.341,00 4.694.499,00 kr. Købsmoms 1.231.944,00 1.753,350,00 2.984.296,00 kr. Erhvervelsesmoms 190.107,00 33.512,00 223.621,00 kr. I alt 1.022.320,00 960.714,00 1.930.035,00 kr. For hvert kvartal har repræsentanten fremsendt saldobalance, bogføringsposteringer for perioden for moms og momsopgørelser. Disse beløb kan afstemmes til repræsentantens opgørelse over afgiftstilsvaret for hvert kvartal, og som er sammenfattet på årsniveau ovenfor. Den samlede købsmoms for 2017 anført ovenfor, er dog angivet med 1.000 kr. for højt i 2017 i forhold til momsopgørelsen og bogføringen. Afgiftstilsvaret for 2017 udgør ud fra dette 1.023.320 kr., i stedet for 1.022.320 kr. Det samlede afgiftstilsvar for de 2 år udgør herefter 1.931.035 kr. Den nye bogføring viser dermed et samlet højere momstilsvar end selskabets momsangivelse på i alt 666.041 kr. Den nye bogføring viser et lavere momstilsvar på i alt 340.624 kr. i forhold til den oprindelige bogføring fra selskabet. Den nye repræsentant har oplyst, at han har bogført samtlige bilag og fakturaer. Der er modtaget bilag fra selskabet. F.eks. 2.454 siders salgsfakturaer fra H1-virksomhed for perioden 1. januar 2017 - 30. juni 2018. Forhøjelse af sagsmoms taletidkort Selskabet har i afgiftsperioden foretaget leverancer af telekort og taletidskort til kunder. Selskabet har ifølge den oprindelige bogføring for perioden 1. halvår af 2017 i forbindelse med leverancen heraf fratrukket moms af provisionen i den opgjorte salgsmoms. Momsbeløbet knytter sig til videresalg af taletidskort, som er indkøbt hos f.eks. G2-virksomhed. I den nye bogføring fragår moms af provision korrekt som købsmoms. Selskabet har fremlagt følgende: Samarbejdsaftaler med 27 kunder. Af de fremlagte aftaler er der ikke beskrevet en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura, og det fremgår ikke af aftalerne, at det er forhandleren, der skal afregne moms af provision. Kundelisteoversigt med information om de kunder, der er handlet med i afgiftsperioden vedrørende taletidskort. Af oversigten fremgår blandt andet CVR-nummer og andre kontaktoplysninger. Der er i alt oplysninger om 42 kunder (oplysningerne er fremsendt efter Skattestyrelsens afgørelse). Udstedte fakturaer. Af fakturaerne fremgår CVR-nummer, navn på kunde, dato tekst og beløb, herunder provision. Som eksempel fremgår følgende fakturatekst vedrørende selskabets leverance af taletidskort mv.: Tekst Antal Pris Total G2-virksomhed 130 185 kr. 24.050 kr. Provision 130 -84 kr. -10.920 kr. I alt ekskl. Moms 13.130 kr. Moms (25% af 10.920 kr.) -2.730 kr. I alt inkl. moms 10.400 kr. Af fakturaerne fremgår ikke "selvfakturering" eller "self-billing". De beløb, som Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag for, er specificeret i bilag 3 til afgørelsen. Beløbet udgør i alt 1.585.406 kr., Af bilaget fremgår det, hvilke kunder der er udarbejdet kontrakt med, og hvilke fakturaer der mangler et CVR-nummer. Det nye regnskab viser, at provision er udgiftsført med henholdsvis 2.578.242 kr. for indkomståret 2017 og 3.722.641 kr. for indkomståret 2018, i alt 6.300.833 kr. Købsmoms af dette udgør 1.575.220 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for afgiftsperioden 1. januar 2017 - 31. december 2018 forhøjet selskabets afgiftstilsvar med i alt 2.592.070 kr. Som begrundelse herfor har styrelsen anført. "Afgørelse: Skattestyrelsen har ændret selskabets moms Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. Resultatet er, at selskabet skal betale 2.592.070 kr. mere i moms. (….) Skattestyrelsens ændringer 1. Forhøjelse af momstilsvar i forbindelse med momsafstemning 2. Forhøjelse af salgsmoms vedrørende provision med salg af Taletidskort. Beskrivelse af virksomheden (….) Sagsfremstilling og begrundelse 1. Forhøjelse af momstilsvar i forbindelse med momsafstemning. 1.1 De faktiske forhold. H1-virksomhed har for perioderne 1. - 4. kvartal 2017 angivet et samlet momstilsvar på 679.186 kr. Beløbet kan specificeres således på de 4 momsperioder (se bilag 2): (….) Skattestyrelsen har ikke modtaget momsafstemning, men har modtaget saldobalance og kontospecifikationer for 1. halvår 2017. Derudover har vi modtaget saldobalance for indkomståret 2018, dvs. for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018 samt for 2. halvår 2018. Endelig har vi modtaget alle fakturaer for perioden 1. januar 2017 - 30. juni 2018 elektronisk, samt bilagsmapper med ikke nummererede bilag. Ifølge den indsendte bogføring/saldobalancer er momstilsvaret opgjort til følgende: 1. kvt. 2017 2. kvt. 2017 01.07.2018- 2. halvår 2018 30.06.2018 Salgsmoms 544.746 302.202 1.452.212 469.344 Købsmoms 45.728 55.577 270.694 124.643 Erhvervelsesmoms 0 144.314 17.352 37.470 Erhvervelsesmoms 144.314 17.352 37.470 (modkonto) Energiafg mv. 499.018 246.422 1.181.518 344.701 Den modtagne saldobalance for perioden 01.07.2017 - 30.06.2018 kan afstemmes til den indsendte selvangivelse for samme periode (indkomståret 2018), hvor resultat før skat udgør 1.486.348 kr. Ifølge kontospecifikationerne for 1. halvår 2017 vedrører salgsmomsbeløbet på i alt 846.948 kr. moms af salgsfakturaer opgjort pr. måned, som både er almindelig salgsmoms fratrukket "negativ" salgsmoms, som er moms af provision i forbindelse med jeres køb af telekort / taletidskort til diverse kunder. Derudover er der bogført yderligere salgsmoms ved køb af taletidskort hos G1-virksomhed og G2-virksomhed, dvs. moms af provision vedrørende køb af taletidskort. Købsmomsbeløbet for 1. halvår 2017 på i alt 101.305 kr. vedrører køb hos f.eks. G3-virksomhed, G1-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, husleje mv. Da vi kun har modtaget saldobalancer for de øvrige perioder, har vi ikke mulighed for at gennemgå de opgjorte momsbeløb. For 1. halvår 2017 har det været muligt at opdele momsen på kvartaler ud fra bogføringen. Det er ikke muligt for de efterfølgende perioder, da vi ikke har modtaget den tilhørende bogføring til saldobalancerne. 1.2 Selskabets bemærkninger Skattestyrelsen har den 24. april 2020 modtaget en mail fra selskabet med anmodning om udsættelse til den 20. maj 2020. Vi har den 27. april 2020 sendt en mail til selskabet og accepteret udsættelse af fristen. Vi har ikke efterfølgende modtaget bemærkninger til vores forslag af 26. marts 2020. 1.3 Retsregler og praksis Relevante bestemmelser fra momsloven Momslovens § 56 om opgørelse af afgiftstilsvaret: Virksomheden registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. § 56, stk. 2: Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, frakørsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden. § 56, stk. 3: Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapital 9 i perioden. Momslovens § 57, stk. 1 om afregning af momsen: Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for moms. 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har opgjort selskabets momstilsvar ud fra den bogføring, som er modtaget fra selskabets revisor. Resultatet er, at selskabets momstilsvar ændres med 657.013 kr. for 2017 og 349.652 kr. for 2018 - i alt 1.006.665 kr. Selskabets oprindelige momsangivelser for 2017 havde et samlet momstilsvar på 679.186 kr. og for 2018 havde de oprindelige momsangivelser og foreløbige fastsættelser et momstilsvar på 585.808 kr. - i alt 1.264.994 kr. På baggrund af jeres kontospecifikationer / saldobalancer for 2017 og 2018 har vi opgjort momstilsvaret for 2017 til 1.336.199 kr. og for 2018 til 935.460 kr. - i alt 2.271.659 kr. Ændringen skyldes, at vi ikke har modtaget den bogføring, der ligger til grund for de momsbeløb, selskabet har angivet, og at vi derfor ændrer momstilsvaret ud fra den de modtagne kontospecifikationer og saldobalancer. Vi har henset til, at vi kan afstemme bogføringen for 1. halvår 2017 til bilagsmaterialet, og kan afstemme resultatet i saldobalancen for indkomståret 2018 til den indsendte selvangivelse. Der skal således efterangives yderligere momstilsvar på 1.006.665 kr. og beløbet kan specificeres således på baggrund af forskellene mellem de angivne og de bogførte momsbeløb: Momstilsvar ifølge 2017 2018 I alt Bogføring/Saldobalance Angivet momstilsvar/ 1.336.199 935.460 2.271.659 Foreløbig fastsættelse 679.186 585.808 1.264.994 Manglende angivelser 657.013 349.652 1.006.665 For perioden fra 1. juli 2017 og frem, har vi foretaget en forholdsmæssig fordeling af momstilsvaret ifølge bogføringen på de enkelte perioder. Beløbene er ligelig fordelt på de 2 eller 4 kvartaler som saldobalancen vedrører (se vedlagte bilag 1), henset til at vi ikke har modtaget den bogføring der ligger til grund for saldobalancen. Ændringen sker med hjemmel i momslovens § 56 om afregning af momsen, se punkt 1.3 ovenfor. 2. Forhøjelse af salgsmoms vedrørende provision i forbindelse med taletidskort 2.1 De faktiske forhold H1-virksomhed har i perioden 1. januar 2017 - 30. juni 2018 foretaget leverancer af telekort og taletidskort til en lang række kunder. Selskabet har ifølge bogføringen for 1. halvår 2017 i forbindelse med disse leverancer fratrukket kort, som er indkøbt hos f.eks. G2-virksomhed og G1-virksomhed. Beløbet er fejlagtigt angivet som salgsmoms (negativ), men der er tale om købsmoms, idet der rettelig er tale om momsbeløb, som kunden skal angive og betale, se i øvrigt forslagets punkt 1 ovenfor. Det har ikke betydning for det samlede momstilsvar, og er ikke ændret i afsnit 1. H1-virksomhed har faktureret taletidskortene til pålydende værdi og herfra er fratrukket et provisionsbeløb. Der er beregnet moms af provisionsbeløbene, hvilket fremgår af momsbeløbet på fakturaerne, hvori der er anført et negativt momsbeløb, som herefter kan medregnes ved opgørelsen af købsmomsen. Det er ikke anført på fakturaerne fra H1-virksomhed, at det påhviler kunden at angive og betale momsbeløbene. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollen gjort selskabet opmærksom på, at H1-virksomhed i forbindelse med provisionsafregningerne reelt har udstedt afregningsbilag vedrørende leverancer fra de pågældende kunder, og vi har oplyst jer om momslovens særlige krav til afregningsbilag, herunder at der skal foreligge en skriftlig aftale, se vores brev af 3. maj 2019. Vi har på denne baggrund anmodet om at få tilsendt kopi af jeres skriftlige aftaler med 65 navngivne virksomheder, som vores gennemgang har vist, at selskabet har solgt tele- og taletidskort til med modregning af provision. Vi har i den forbindelse modtaget i alt 27 kontrakter, heraf vedrører 20 af dem de 65 virksomheder, som vi har bedt om. De øvrige 7 kontrakter var ikke på den liste, som fremgår af vores brev af 3. maj 2019. Derudover har vi modtaget ID vedr. virksomheden G13-virksomhed, da denne kontrakt er bortkommet. Nedenfor er anført de 27 virksomheder, som vi har modtaget kontrakter på - de 7 sidste på listen, fremgår ikke af vores brev af 3. maj 2019: (….) En gennemgang af de indsendte kontrakter viser, at de oftest har samme indhold, og at der øverst på kontrakten er anført, at kontrakten er indgået mellem G8-virksomhed og "forhandler", ligesom det ikke fremgår af teksten i kontrakten hvem forhandleren er. Dette er kun vist ved en underskrift fra forhandler virksomheden, og evt. et stempel. I nogle af kontrakterne er forhandlerens navn anført både øverst og løbende i teksten. Generelt er kontrakterne ikke daterede, men indeholder en dato, som aftalerne gælder fra. I en del af kontrakterne er det den samme dato, den 15. april 2016. Hvad angår det indholdsmæssige, så står der i de fleste af kontrakterne, at "Aftalen omfatter primært salg af mobiltelefoner, tilbehør samt fysisk taletid og startpakker under provision momsloven". Der er ikke anført andet i kontrakterne om moms af provision, godkendelse af fakturaer eller lignende. Aftalerne omfatter ikke nærmere bestemmelser om (brugen af) afregningsbilag mellem parterne. Enkelte kontrakter indeholder andre oplysninger, f.eks. står der følgende i kontrakten med G9-virksomhed, cvr-nr. ...11: "Eventuel anvisningsprovision til de enkelte kunder, er et mellemværende mellem G9-virksomhed. og det enkelte hotel". I kontrakten med G10-virksomhed, cvr.-nr. ...12 er der anført følgende: "Aftalen omfatter primært salg af mobiltelefoner, tilbehør samt fysisk taletid og startpakker under provision momsloven og omvendt momsbetaling." Samarbejdsaftalerne er vedlagt som bilag 4. 2.2. Selskabets bemærkninger Skattestyrelsen har den 24. april 2020 modtaget en mail fra selskabet med anmodning om udsættelse til den 20. maj 2020. Vi har den 27. april 2020 sendt en mail til selskabet og accepteret udsættelse af fristen. Vi har ikke efterfølgende modtaget bemærkninger til vores forslag af 26. marts 2020. 2.3 Retsregler og praksis Relevante bestemmelse fra momsloven Momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1: Registrerede virksomheder kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer ved opgørelse af momstilsvaret. Modsætningsvis er moms af fakturaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget. Momslovens § 52 a, stk. 3: Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura. Relevante bestemmelser fra momsbekendtgørelsen Afregningsbilag § 68. Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag efter momslovens § 52 a, stk. 3, skal afregningsbilaget opfylde indholdskravene for faktura efter § 58, stk. 1, i denne bekendtgørelse, og der skal på afregningsbilaget anføres "selvfakturering" eller "self-billing". Herudover skal købers registreringsnummer anføres på afregningsbilaget. Stk. 2. Reglerne efter stk. 3-5 gælder som vilkår for at benytte afregningsbilag ved transaktioner mellem registrerede virksomheder her i landet. Stk. 3. Afregningsbilag kan kun udstedes, hvis begge parter er registrerede. Udstederen af et afregningsbilag skal sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed. Hvis køber eller sælger ophører med at være registreret, skal den anden part underrettes. Stk. 4. Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. momslovens § 52 a, stk. 3. 2. pkt. anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden. Stk. 5. Modtager en virksomhed, der ikke er registreret, et afregningsbilag, hvor på der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget opmærksom herpå og tilbagebetale afgiftsbeløbet. Oplysning om, hvorvidt et registreringsnummer er gyldigt kan fås ved henvendelse til SKAT eller ved elektronisk opslag på skat.dk/TastSelv Erhverv. Køber skal opbevare dokumentation for foretagne verifikationer, herunder verifikationsdato. Den juridiske vejledning, afsnit A.B.3.3.1.3 Afregningsbilag Regel Normalt er det sælger der udsteder faktura. Under visse betingelser kan fakturaen/afregningsbilaget udstedes af køber. Når det er den registrerede køber, der på sælgers vegne udsteder et afregningsbilag, er der visse betingelser, der skal være opfyldt. Se ML § 52 a, stk. 3, og de nærmere bestemmelser i momsbekendtgørelsens § 68. Se momssystemdirektivets art. 224. Definition Et afregningsbilag er en faktura, hvor det er kunden (modtageren af varen eller tjenesteydelsen), der udsteder fakturaen, og så på leverandørens vegne står for faktureringen. Når kunden på denne måde forestår faktureringen kaldes det udstedte bilag et afregningsbilag. Det defineres også som selvfakturering. Betingelser De nævnte bestemmelser giver mulighed for, at faktureringspligten på visse betingelser kan anses for opfyldt, hvor det er den registrerede kunde, der på leverandørens vegne udsteder et afregningsbilag. Det er en betingelse, at - Afregningsbilaget opfylder kravene til en fuld faktura, og at der på afregningsbilaget herudover anføres "Selvfakturering" eller "self-billing" samt købers registreringsnummer - Der forinden leveringen er en aftale mellem leverandøren og kunden, hvor der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter leverandøren af varerne eller tjenesteydelserne godkender hver enkelt faktura (afregningsbilag). Se afsnit A.B.3.3.1.4 om fakturaens indhold - fuld faktura og momsbekendtgørelsens § 68, stk. 1. Ved benyttelse af afregningsbilag mellem registrerede virksomheder her i landet gælder herudover, at - Begge parter er momsregistrerede - Udstederen af afregningsbilaget sikrer sig, at leverandøren er en momsregistreret virksomhed med et gyldigt registreringsnummer - Der er en skriftlig aftale mellem parterne. Se momsbekendtgørelsens § 68, stk. 2 - 5. Gyldigt registreringsnummer Modtager en virksomhed, der ikke er momsregistreret, et afregningsbilag, hvor der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal udstederen af afregningsbilaget betale momsbeløbet tilbage, når virksomheden har gjort opmærksom på det. Modtager en virksomhed, der er momsregistreret, et afregningsbilag, hvor der ikke er anført moms, må virksomheden gør udstederen opmærksom på det og anmode om, at momsen faktureres. Det forudsættes i denne situation, at betingelserne for udstedelse af et afregningsbilag i øvrigt er opfyldt. I modsat fald må leverandøren udstede en sædvanlig faktura efter de almindelige regler. Oplysning om, hvorvidt et momsnummer er gyldigt, kan fås ved opslag på SKATs hjemmeside http://www.skat.dk / under TastSelv Erhverv/moms/søg på momsnumre (momsnumre i Danmark. Her kan køber få dokumentation for verifikationerne, herunder verifikationsdato. Se momsbekendtgørelsens § 68, stk. 5. Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget af, at dokumentation for købet er korrekt. Derfor er et afregningsbilag, der er udstedt til en leverandør, der ikke er momsregistreret, ikke korrekt dokumentation for momsfradragsret. Landsskatteretten fandt, at en speditions- og transportvirksomhed, der havde udstedt afregningsbilag til et transportfirma uden at sikre sig, at dette var momsregistreret, ikke var berettiget til momsfradrag. Virksomheden ansås videre for at have udvist grov uagtsomhed, derfor var det berettiget at foretage en ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret. Landsskatteretten lagde vægt på samhandelsperiodens længde, at klageren på intet tidspunkt i det tidsrum, hvor samhandlen fandt sted, havde foretaget sig noget for at sikre, at sælgeren var momsregistreret, og at sælgeren over for klageren ikke foretog sig eller oplyste noget, så yderligere undersøgelser var unødvendige for at sikre sælgerens registreringsforhold. Se SKM2006.670.LSR . Landsskatteretten fandt, at et selskab efter ML § 37, stk. 1, ikke havde ret til at fradrage indgående moms af udstedte afregningsbilag til en ikkemomsregistreret leverandør i perioden fra 1. februar 2004 - 25. januar 2005. Selskabet havde ikke opfyldt sin undersøgelsespligt efter den dagældende momsbekendtgørelses § 47, stk. 1. Leverandøren ophørte med at være momsregistreret fra den 1. februar 2004. Den omstændighed, at selskabet ved samarbejdets start i februar 2003 havde kontrolleret leverandørens momsregistrering, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at selskabet havde opfyldt sin undersøgelsespligt i den påklagede periode. Se SKM2007.322.LSR . Landsskatteretten fandt, at en virksomhed måtte antages at have tilsidesat sin undersøgelsespligt efter ML § 37 (leverandør ej momsregistreret)), og der var derfor ikke fradrag for købsmoms efter det udstedte afregningsbilag, Se SKM2008.880.LSR . Aftale mellem parterne Betingelserne for at udstede et afregningsbilag anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af en skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når afregningsbilag udstedes på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos bege parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. I øvrigt skal fakturering via afregningsbilag ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som skal bero hos kunden. Se momsbekendtgørelsens § 68, stk. 4. Hvis der er tale om et leverandørforhold, hvor der er vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer, sidestilles dette med en aftale, der kan danne grundlag for udstedelse af afregningsbilag. Her er især tænkt på landbrugssektorens leverancer til mejerier, slagterier, foderstofforretninger mv. og tilsvarende leverandør forhold. EU-Domstolen har i sag C-268/86 Rompelman, præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Selskabet skal betale 1.585.405 kr. i moms for perioden 1. januar 2017 - 30. juni 2018, idet vi ikke kan godkende jeres fradrag efter momslovens § 37 for moms af provision, som jeres kunder har modtaget fra jer i forbindelse med leverancer af taletidskort. Specificeret opgørelse over ændringen med henvisning til fakturanumre og virksomhed er vedlagt i bilag 3. På opgørelsen er med momsbeløbet markeret med fed , hvis beløbet ikke er det samme som det samlede momsbeløb på fakturaen, hvilket som regel skyldes, at der på samme faktura er solgt andre momspligtige varer. Som bilag 5 har vi vedlagt eksempler på nogle af fakturaerne, som er de fakturanumre, som er markeret med fed i den første kolonne på bilag 3. Forhøjelsen vedrører de momsbeløb der er beregnet af provision, som selskabet har fratrukket i den opgjorte salgsmoms. I tilfælde hvor en køber udsteder en faktura, er det efter momslovens § 52 a, stk. 3 en betingelse, at der foreligger en forud indgået aftale mellem den afgiftspligtige person og kunden, og at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura, se punkt 2.3 ovenfor. Skattestyrelsen har modtaget 20 ud af 65 skriftlige aftaler samt vedrørende 7 andre virksomheder, som vi ikke har fundet fakturaer på med provision. De indsendte aftaler indeholder ikke specifikke oplysninger om, at det er forhandleren der skal afregne moms af provision, ligesom der ikke er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura. Derudover indeholder mange af fakturaerne med provision ikke et gyldigt registreringsnummer på kunden, og for nogle af dem, har Skattestyrelsen ikke ved opslag kunne identificere hvem kunden er. På Vedlagte bilag 3 har vi anført i kolonne 3 "Cvr-nr. på faktura", om cvr-nr. fremgår af fakturaen. Det er vores opfattelse, at selskabet ikke har opfyldt momslovens krav til afregningsbilag i forbindelse med den moms, som selskabet har fratrukket vedrørende leverancerne fra de nævnte kunder, da der kun delvis foreligger skriftlige aftaler med nogle af kunderne, og i disse er der ikke etableret en fremgangsmåde, hvorefter de nævnte kunder har godkendt hver faktura. Der henvises i øvrigt til EU-dom C268/86 Rompelman, præmis 24. Yderligere skal vi bemærke, at der på selskabets fakturaer ikke er anført en tekst, som oplyser, at køberen skal afregne momsbeløbet, ligesom det ikke fremgår af fakturaen, at momsbeløbet vedrører moms af provision. Betingelsen om, at der på afregningsbilaget anføres "selvfakturering" eller "self-billing" er derved ikke opfyldt, ligesom købers registreringsnummer mangler i en del tilfælde. (….) Skattestyrelsen har af 24. april 2023 afgivet følgende udtalelse til repræsentantens endelig klage: "Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Selskabet har efter modtagelse af afgørelsen indsendt nyt bogføringsmateriale, som ikke er gennemgået i forbindelse med den tidligere sagsbehandling. Skattestyrelsens afgørelse er delt op i 2 afsnit - 1. momsafstemning, hvor ændringerne er foretaget ud fra de indsendte saldobalancer/delvise bogføring, og afsnit 2 der omhandler ændring af salgsmomsen i forbindelse med salg af taletidskort. I afsnit 1, der vedrører momsafstemning, udgør momsen ifølge de tidligere indsendte saldobalancer: 1. kvt. 2017 2. kvt. 2017 01.07.2017 - 2. hlv. 2018 i alt 30.06.2018 Salgsmoms 544.746 302.202 1.452.212 469.344 2.768.504 Købsmoms 45.728 55.577 270.694 124.643 496.642 Erhvervelsesmoms 0 144.314 17.352 37.470 199.136 Erhvervelsesmoms (modkonto) 144.314 17.352 37.470 199.136 Energiafg mv. 0 203 0 0 203 I alt 499.018 246.422 1.181.518 344.701 2.271.659 I den nye bogføring, som er indsendt i forbindelse med klagen, udgør momsen følgende beløb: 1. kvt. 2017 2. kvt. 2017 01.07.2017 - 2. hlv. 2018 i alt 30.06.2018 Salgsmoms 623.880 731.783 2.955.485 429.235 4.740.383 Købsmoms 479.561 429.040 1.769.055 354.041 3.031.697 Erhvervelsesmoms 0 115.842 115.842 Erhvervelsesmoms (modkonto) 0 115.842 115.842 Energiafg mv. 0 0 0 I alt 144.319 302.743 1.186.430 75.194 1.708.686 Der er således en difference mellem den gamle og nye bogføring på 562.973 kr., som den tidligere forhøjelse vedrørende dette punkt på 1.006.665 kr. skal reduceres med (se dog nedenfor). Selskabets oprindelige momsangivelser / Foreløbige fastsættelser udgjorde i alt 1.264.994 kr. I afgørelsens afsnit 2 har vi forhøjet salgsmomsen vedrørende provision i forbindelse med taletidskort med i alt 1.585.405 kr. I den gamle bogføring var salgsmomsen reduceret med provisionsmomsen, modsat i den nye bogføring, hvor provisionsmomsen er fratrukket som købsmoms. Dette forklarer hvorfor der er sket en større stigning i både den samlede salgsmoms og købsmoms i forhold til tidligere. I den nye bogføring er "provisionsmoms på konto 6903: Indgående (køb) moms opgjort til følgende beløb: 1. halvår 2017: 570.939,82 kr. 2. halvår 2017: 651.270,76 kr. 1. halvår 2018: 400.024,00 kr. 2. halvår 2018: 404.916,00 kr. I alt: 2.027.150,58 kr. Differencen på selskabets opgørelse af provisionsmomsen og vores opgørelse udgør således (2.027.150 - 1.585.405 kr.) = 441.745 kr., dvs. hvis vi godkender den nye bogføring, med et lavere momstilsvar, vil ændringen vedrørende "provisionsmoms, også blive større. En samlet ændring i forhold til væres afgørelse vil derfor være -562.973 kr. + 441.745 kr. = -121.228 kr. I afgørelsens afsnit 2.4 har vi anført manglerne i dokumentationen: - Vi har kun modtaget et begrænset antal aftaler, ligesom aftalerne ikke indeholder specifikke oplysninger om, at det er forhandleren, der skal afregne moms af provision. - Der er i aftalerne ikke fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura. - Mange af fakturaerne med provision indeholder ikke et gyldigt registreringsnummer på kunden, og for nogle af dem, har vi ikke ved opslag kunne identificere hvem kunden er. - På selskabets fakturaer er der ikke anført en tekst, som oplyser, at køberen skal afregne momsbeløbet, ligesom det ikke fremgår af fakturaen, at momsbeløbet vedrører moms af provision. Betingelserne om, at der på afregningsbilaget anføres "selvfakturering" eller "selv-billing" er derved ikke opfyldt. I den indsendte klage er der ikke vedlagt yderligere dokumentation i forhold til dette punkt, og vi er derfor fortsat af den opfattelse, at selskabet ikke har opfyldt momslovens krav til afregningsbilag". Skattestyrelsen har af 8. november 2023 afgivet følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling: Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri. Klagesagen vedrører den foretagne forhøjelse af klagers momstilsvar med i alt 2.592.070 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Forhøjelsen er sammensat af en forhøjelse af momstilsvaret i forbindelse med momsafstemning til oprindeligt modtagne bogføringsmateriale (1.006.665 kr.) og ikke indrømmet fradrag i opgjort salgsmoms vedrørende provision i forbindelse med taletidskort (1.585.405 kr.). Klager har i forbindelse med klagesagen indsendt nyt bogføringsmateriale. Materialet er kommenteret i Skattestyrelsens udtalelse af 14. april 2023, hvori det bekræftes, at den nye bogføring i udgangspunktet kan lægges til grund. Skattestyrelsen er dog enig i de af Skatteankestyrelsen anførte grunde for, at denne de af den beløbsmæssige forhøjelse hjemvises med henblik på en stikprøvegennemgang, som angivet i indstillingen. Under henvisning til udtalelser af 24. april 2023 og udtalelse af 15. august 2023 fastholder Skattestyrelsen, at der har været berettiget at nægte klager momsfradrag efter momslovens § 37 for moms af provisioner. Som angivet i udtalelsen af 15. april 2023 og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udgør det samlede momsbeløb fra provisioner efter den nye bogføring 1.575.220 kr. Skattestyrelsen er i udgangspunktet enig i, at denne kan lægges til grund forudsat, at der ikke ved den indstillede hjemvisning og stikprøvegennemgang findes forhold, der ændrer den beløbsmæssige opgørelse af moms af provisionerne i henhold til seneste bogføring. (….)." Klagers opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 udgør 1.022.320 kr., og at selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 ifølge bogføringen udgør 906.714 kr. Endvidere påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse for perioden 1. januar 2017 - 30 juni 2018 vedrørende moms af provision skal nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor han har i den endelige klage anført følgende: 1. Forhøjelse af mostilsvar i forbindelse med momsafstemning Vi er uenig i skattestyrelsens momskorrigeringer, der er foretaget for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018, idet skattestyrelsens korrigering af momsangivelserne har medført ændring af skattestyrelsens krav til en samlet momsbetaling på 3.852.930 kr. for årene 2017 og 2018. Vores afstemning af bogholderi og moms samt gennemgang af modtaget materiale, viser at selskabet H1-virksomhed skal betale 1.930.279,00 kr. i moms til skattestyrelsen for hele perioden. Tabel 4) skattestyrelsens forslag om momsangivelse kontra afstemt bogholderi for 2017 og 2018 Momsafstemning 2017 & 2018 jf. ajourført bogholderi År 2017 År 2018 I alt Salgsmoms 2.064.158,00 2.629.341,00 4.694.499,00 Købsmoms 1.231.944,00 1.753,350,00 2.984.296,00 Erhvervelsesmoms 190.107,00 33.512,00 223.621,00 I alt 1.022.320,00 906.714,00 1.930.035,00 Forlag for momsangivelse for 2017 & 2018 fra skattestyrelsen År 2017 År 2018 I alt Salgsmoms 2.760.563,00 1.593.346,00 4.353.909,00 Købsmoms 389.642,00 306.135,00 695.777,00 Erhvervelsesmoms 152.990,00 41.808,00 194.798,00 I alt 2.523.911,00 1.329.019,00 3.852.930,00 Afstemt bogholderi kontra skattestyrelsens forslag År 2017 År 2018 I alt Salgsmoms -696.426,00 1.035.993,00 -1.122.618,00 Købsmoms 842.302,00 1.455.961,00 1.123.293,00 Erhvervelsesmoms 37.118,00 -8.720,00 -194.798,00 I alt -1.501.591,00 -428.688,00 -1.930.279,00 Vedhæftet dokumentation i mappe "momsafstemning 2017+2018": - Momsopgørelse+kontokort+saldobalance 01.01.2017 - 31.12.2017.pdf - Momsopgørelse+kontokort+saldobalance 01.01.2018 - 31.12.2018.pdf Selskabets forslag om korrigering af momsangivelser for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. Vi har opgjort selskabets momstilsvar baseret på afstemt bogholderi samt genbogføring, afstemning af slag og købt af taletidskort, startpalle i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. Resultatet er, at selskabets momstilsvar ændres med 343.134,00 kr. for 2017 og 314.523,00 kr. for 2018, sammenlagt for begge år bliver 657.657,00 kr. dvs. H1-virksomhed skal betale 1.930.279,00 kr. i alt. Vedhæftet dokumentation i mappen "momsafstemning 2017+2018": - momsopgørelse+kontokort+saldobalance 01-01-2017 - 31.12.2017.pdf - momsopgørelse+kontokort+saldobalance 01.01.2018 - 31.12.2018.pdf 2. Salgsmoms vedrørende provision i forbindelse med taletidskort Vi er også uenig i skattestyrelsens påstand om at inddrage momsfradrag for provisionsmoms for H1-virksomhed, da provisionen for salg af forudbetalte taletidskort pålægges kun moms med udgangspunkt i "Moms - telefonkort - Teknisk gennemførelse af SKM2007.294.SR - Den momsmæssige behandling af mellemhandlere", og den faktiske værdi af forudbetalte kort at ikke pålagt moms. H1-virksomhed har i perioden 1. januar 2017 - 30. juni 2018 foretaget leverancer af telekort og forudbetalte taletidskort til en 47 kunder i Y1-by og omegn. (se Debitorsaldoliste). Der er vedhæftet afstemning samt lagerstatur for køb og salg af forudbetalte taletidskort, der dokumenterer, at bogføring af taletid er udført korrekt samt disse tal indgår selskabets forslag om korrigering af momsangivelserne for 2017 og 2018. Tabel 6) Afstemning for køb-salg af forudbetalt-taletidskort Afstemning af salg af taletid 2017 & 2018 jf. ajourført bogholderi År 2017 År 2018 I alt Salg af taletid (momsfri) 6.125.748,00 9.196.240,00 15.321.988,00 Køb af Taletid (momsfri) Salg provision -2.946.220,00 -4.715.450,00 -7.661.670,00 (momspligtig) Køb provision 2.578.242,00 3.722.641,00 6.300.884,00 (momspligtig) -1.464.100,00 -673.836,00 -2.137.936,00 I alt 4.293.670,00 7.529.596,00 11.823.266,00 Momsafstemning af provision 2017 & 2018 jf. ajourført bogholderi År 2017 År 2018 Udgående Indgående Udgående Indgående I alt 1033 - Taletid Provision 366.025,00 168.459,00 534.484,00 1347 - Provision -644.560,60 -930.660,60 -1.575.221.20 366.025,00 -644.560,60 168.459,00 -930.660,60 -1.040.737,20 Selskabet har i forbindelse med disse leverancer benyttet sig af samme faktureringsmetode som selskabets to leverandører af forudbetalte taletidskort G2-virksomhed og G1-virksomhed, som er markedsleder i branchen, disse selskaber benytter sig af Deloitte statsautoriseret revisionspartnerselskab og derfor har direktøren for H1-virksomhed KF har ikke haft grund til at betvivle faktureringsmetode, der er godkendt af Deloitte statsautoriseret revisionspartnerselskab. Selskabets direktør KF, har personligt indgået og underskrevet samarbejdsaftalen med alle selskabets debitorer, hvor han både forklaret og illustreret faktureringsmetoden og at når det handles med forudbetalte taletidskort er der omvendt momspligt af provisionen. H1-virksomhed har blot benyttet sig af branchens kutyme samt samme faktureringsmetode som branchens største leverandører, derfor har selskabet fratrukket moms af provisionen. Altså momsbeløbet der knytter sig til videresalg forudbetalte taletidskort. H1-virksomhed har faktureret taletidskortene til pålydende værdi og herfra er fratrukket et provisionsbeløb. Der er beregnet moms af provisionsbeløbene, hvilket fremgår af momsbeløbet på fakturaerne, hvori der er anført negativt momsbeløb, som herefter kan medregnes ved opgørelsen af købsmomsen. Tabel 8) Illustrering af momsafstemningsmetode for købs- og salgsfaktura I eksemplet overfor er det forklaret, hvordan forudbetalte kort og hensættelsen hertil er bogført. Når der foreligger en faktura på køb af taletid, bogføres taletiden som en omkostning for Taletid uden moms og hensættelsen hertil bogføres som indtægt i resultatopgørelsen med sælgende moms. Ved salg af forudbetalt kort bogføres værdien af forudbetalt kort som et salg uden moms, og hensættelsen hertil bogføres som en omkostning ved køb af moms. Selskabet har faktureret og handlet med 47 virksomheder i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. Med den baggrund afsendte selskabet kopi af aftaler med 27 navngivne virksomheder til skattestyrelsen for at dokumentere, at selskabet har solgt tele og taletidskort til modregning af provision. Ifølge afstemt bogholderi, har selskabet solgt taletidskort for 6.125.748,00 kr. i 2017 Hensættelsen til det akkumulerede salg for 2017 er 2.578.242,40. som er købsmomspligtig og hensættelsen til akkumulerede køb er 1.464.100,00 kr. som er pålagt salgsmoms. Selskabets omsætning for taletidskort er 2018 blev 9.196.240,00. Hensættelsen til det akkumulerede køb er 673.836,00 kr. som er pålagt salgsmoms. I både 2017 og 2018 havde virksomheden en negativ saldo på køb og salg af Taletid. Selskabet kunne dog sælge på grund af den akkumulerede beholdning tilbage i 2016. Derfor havde selskabet i 2017 og 2018 en negativ momsangivelse på 1.040.737,20 kr. H1-virksomhed har ikke anført på fakturaerne, at det påhviler kunden at angive og betale momsbeløbene, er helt på linje med begge leverandørs fakturer, som er to af største leverandører på markedet samt kunderne har det forklaret ved indgåelse af samarbejdsaftale samt fakturering. Konklusion Baseret på vores momsafstemning som tager udgangspunkt i genbogføring af indtægter og udgifter for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. kan vi konkludere at det samlet momstilsvar for H1-virksomhed i perioden er 1.930.279,00 kr. selskabet har allerede momsangivet for 1.264.994,00. derfor skal samlet momsangivelse ændres med 657.657,00 kr. for hele perioden. Disse inkluderer moms for salg og købt af taletidskort i henhold til tilsendte bogføringsmateriale." Repræsentanten har den 10. maj 2013 anført følgende til Skattestyrelsen udtalelse af 24. april 2023: "På baggrund af jeres foreløbige afgørelse har vi samlet den dybdegående og omfattende dokumentation, som dermed vil sikre et fuldstændigt billede samt et fyldestgørende materiale for sagen i sin helhed. I dette svar har vi inkluderet supplerende dokumenter, som vi mener vil hjælpe med at demonstrere vores holdning om at H1-virksomhed overholder kravene i momslovgivningen samt omfattende svar på hvert hovedpunkt, der er rejst i afsnit 2.4. De supplerende oplysninger, vi fremsender, omfatter følgende: 1. Kundeliste oversigt: Indeholder kontaktoplysninger på alle kunder, som H1-virksomhed har handlet med i omtalte periode. Herunder CVR-nummer, navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer og email-adresse. 2. Udstedte fakturaer: Dette dokument viser alle fakturaer udstedt efter nummer, kunde og dato og giver et klart overblik over H1-virksomhed’s fakturerings historik, med udgangspunkt i salg af forudbetalte taletidskort. 3. Momsopgørelse for taletid: Dette dokument indeholder kvartalsvise momsopgørelser og årlige totaler for årene 2017 og 2018 og viser vores konsekvente momsafstemning. 4. Betalingsverifikationsdokument: Dette dokument bekræfter betalinger modtaget fra kunder og detaljerer fakturanummer, betalingsdato samt specifikke sidenumre og linjenumre fra bankudskriften, hvor hver betaling kan findes. 5. Debitorsaldoliste: Denne liste viser alle debitorsaldi pr. 31. december 2018 og giver et overblik over udestående gæld på det tidspunkt. 6. Kundekontokort: Dette dokument indeholder kundekontooversigter for perioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2018 og tilbyder en detaljeret oversigt over vores finansielle transaktioner med hver kunde. Vi har også givet omfattende svar på de vigtigste punkter, der er rejst i afsnit 2.4 i Deres afgørelse. Afsnit 2.4 Punkt 1 - Kundeoplysninger: Som anmodet har vi nu givet dybdegående og omfattende oplysninger for hver kunde involveret i provisionsaftalerne. Disse oplysninger inkluderer: 1. Firmanavn 2. 2. CVR (Det centrale Virksomshedsregister) nummer 3. Adresse 4. Ansvarlig person 5. Telefonnummer 6. E-mail-adresse Disse yderligere oplysninger imødekommer jeres ønske om yderligere dokumentation. Med disse detaljer kan De nu verificere identiteten og registreringen af hver kunde involveret i Provisionsaftalerne og overholdelse af kravene i momsloven. Hvis De har yderligere spørgsmål eller behov for mere information, tøv ikke med at kontakte os. Afsnit 2.4 Punkt 2 - Eksisterende fakturerings godkendelsesprocedure: Vi værdsætter Deres grundige undersøgelse af vores dokumentation og vil gerne adressere de bekymringer, der er rejst i afsnit 2.4, punkt 2 i Deres afgørelse vedrørende godkendelse af hver enkelt faktura af den skattepligtige person. Vi anerkender, at de indsendte aftaler muligvis ikke eksplicit skitserer en formel procedure for godkendelse af hver faktura af, skal ske af den tegningsberettigede person. Imidlertid vil vi gerne præcisere, at vores virksomhed altid har opretholdt en effektiv og klar intern proces for at sikre nøjagtigheden og fuldstændigheden af alle finansielle transaktioner, inklusive fakturering. Vi forstår vigtigheden af at overholde momsloven og sikre, at vores faktureringsgodkendelsesprocedure er gennemsigtig og veldokumenteret. I lyset af dette er vi forpligtet til at give eventuelle yderligere oplysninger eller afklaring, De måtte kræve om vores eksisterende faktureringsgodkendelsesproces. Afsnit 2.4 Punkt 3 - Gyldige CVR-numre på fakturaer: Vi vil gerne adressere de bekymringer, der er rejst i afsnit 2.4, punkt 3 i Deres afgørelse vedrørende gyldigheden af CVR-numre på vores fakturaer. Vi præciserer nu, at alle vores fakturaer indeholder gyldige CVR-numre, firmanavne og adresser for hver kunde. Vi forstår vigtigheden af at give nøjagtige og komplette oplysninger på vores fakturaer for at sikre overholdelse af momslovens krav. I tilfælde af fejl og mangler på vores faktura, har vi rettet alle vores fejl. I lyset af disse oplysninger anmoder vi om, at De genovervejer Deres vurdering af vores dokumentation vedrørende gyldigheden af CVR-numre på vores fakturaer. Vi er overbeviste om, at vores faktureringspraksis opfylder de nødvendige krav, og at vi har givet nøjagtige og komplette oplysninger for hver kunde. Afsnit 2.4 Punkt 4 - Forklaring på fakturaindhold: Der er rejst tvivl om proceduren vedrørende fraværet af "selvfakturering" eller "self-billing" angivelser på vores fakturaer. Vores fakturaer er baseret på den oprindelige faktura, der er leveret af vores leverandør, G2-virksomhed, som er det største telekommunikationsfirma i landet. Vi har simpelthen kopieret faktureringsformatet og indholdet leveret af G2-virksomhed, da vi udstedte fakturaer til vores kunder. Det er vigtigt at bemærke, at selskabets ejer og direktør, KF, som er fra Y1-land, ikke med rimelighed kunne forventes at vide, at angivelsen "selvfakturering" eller "self-billing" skulle inkluderes på fakturaerne, da han modtog en faktura fra en telekommunikationsgigant som G2-virksomhed - der ligeledes ikke. Vi forstår, at manglen på sådan en angivelse på vores faktura ikke opfylder kravene i momsloven. Imidlertid anmoder vi venligt om Deres forståelse og hensyntagen til de unikke omstændigheder, under hvilke disse fakturaer blev oprettet. Vores hensigt var ikke at unddrage vores skattemæssige forpligtelser, men snarere at følge eksemplet sat af et velrenommeret, brancheførende firma som G2-virksomhed. For at rette op på denne situation er vi forpligtet til at opdatere vores faktureringsproces for at inkludere de nødvendige "selvfakturering" eller "self-billing" angivelser på alle fremtidige fakturaer. Vi vil også sikre, at alle ansvarlige parter i vores virksomhed bliver uddannet i de korrekte faktureringskrav i henhold til momsloven. Vi håber, at denne forklaring og vores forpligtelse til at rette problemet viser vores gode tro og vilje til at overholde alle relevante skatteregler. Hvis De har yderligere spørgsmål eller behov for mere information, tøv ikke med at kontakte os. Vi er ivrige efter at arbejde samme med Dem for at løse denne sag så effektivt og præcist som muligt. Vi håber, at denne information og vores supplerende dokumenter demonstrerer vores engagement i gennemsigtighed og overholdelse af kravene i momsloven. Hvis De har yderligere spørgsmål eller behov for mere information, tøv ikke med at kontakte os." Retsmødet Repræsentanten fastholder klagerens påstande og gennemgik klagerens anbringender. Selskabets ejer oplyste, at selskabet flere gange var blevet kontrolleret af SKAT/Skattestyrelsen, der ikke tidligere havde haft bemærkninger til selskabets faktureringsmetode vedrørende provision. Repræsentanten henviste til, at selskabet har anvendt samme metode, som G2-virksomhed har anvendt overfor selskabet. Det er derfor urimeligt, at selskabet ikke kan få fradrag for købsmoms af provision. Det blev oplyst, at ejeren altid gennemgik fakturaer sammen med nye kunder for at sikre, at kunderne fik afregnet salgsmomsen, jf. de udstedte afregningsbilag. Hvis selskabet blev nægtet fradrag for købsmoms af provision, skal selskabet tilsvarende ikke afregne salgsmoms af provision vedrørende G2-virksomhed og G1-virksomhed. Skattestyrelsen fastholdt styrelsens tidligere udtalelser. Landsskatterettens afgørelser Forhøjelse af momstilsvar i forbindelse med momsafstemning Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er korrekt, at Skattestyrelsen har forhøjet afgiftstilsvaret i henhold til selskabets oprindelige bogføringsmateriale, eller om den efterfølgende udarbejdede og fremsendte bogføring kan lægges til grund for afgiftstilsvaret. Virksomheden registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. For hver afgiftsperiode skal den udgående og den indgående afgift opgøres. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Dette følger af dagældende momslovens § 55 og 56, stk. 1 (lovbekendtgørelse 2003-08-08 nr. 703 og lovbekendtgørelse 2019-09-26 nr. 1021.). Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Det følger af dagældende opkrævningslovens § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse 2013-09-23 nr. 1127). Selskabets repræsentant har opgjort momstilsvaret baseret på genbogføring af alle bilag og afstemt bogholderi. Skattestyrelsen har ved forhøjelsen af afgiftstilsvaret taget udgangspunkt i selskabets oprindelige bogføring, som var uden momsafstemning. Den nye bogføring resulterer i et højere afgiftstilsvar, end selskabet selv har angivet, men et lavere afgiftstilsvar end Skattestyrelsens opgørelse på baggrund af selskabets oprindelige bogføringsmateriale. Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet, konkret vurdering, at den nye bogføring og afstemning heraf som udgangspunkt kan lægges til grund for afgiftstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. Der er lagt vægt på, at bogføringen af moms for hvert kvartal kan afstemmes til saldobalance og momsopgørelsen. De beløb, der følger af momsafstemningen for hvert kvartal, kan afstemmes til repræsentantens samlede opgørelse af salgsmoms, købsmoms, erhvervelsesmoms, energiafgift og det samlede afgiftstilsvar. Der er en mindre difference på 1.000 kr. i købsmoms, formet i købsmoms i forhold til den fremlagte momsopgørelse. Udgangspunktet for momstilsvaret er således 1.023.320 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 og 906.714 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2018 - 31. december 2018, eller i alt for hele perioden 1.930.034 kr. Skattestyrelsen har ikke haft den nye bogføring til rådighed ved afgørelsen. Selv om Skattestyrelsen er kommet med en udtalelse til den nye bogføring, hjemviser landsskatteretten sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Hjemvisningen er med henblik på at gennemføre en stikprøvegennemgang af indgående og udgående moms ved sammenholdelse af selskabets bilag og den nye bogføring af moms. Dette er for at sikre, at de bilag, der er fremlagt, også er medtaget i den nye bogføring og for at sikre, at selskabet ikke mister en klagemulighed i det administrative klagesystem. Der er også henset til omfanget af bilag, kompleksiteten, og at det nye afgiftstilsvar resulterer i en lavere afgift end det, der fremgik af selskabets oprindelige regnskabsmateriale. Forhøjelse af salgsmoms vedrørende moms af provision i forbindelse med taletidskort Selskabet videresælger taletidskort fra G2-virksomhed og G1-virksomhed til forskellige kunder, f.eks. kiosker. Selskabets kunder får provision for salg af taletidskort. Normalt ville kunderne efter hovedreglen i momslovens § 52 a, stk. 1, skulle udstede en salgsfaktura vedrørende provisionen, herunder med opkrævning af salgsmoms. Selskabet og kunderne kan, hvis betingelserne herfor er opfyldt, i stedet anvende reglerne om afregningsbilag, jf. momslovens § 52 a, stk. 3. Landsskatteretten skal tage stilling til, om betingelserne for afregningsbilag i momslovens § 52a, stk. 3, er opfyldt. Det fremgår af dagældende momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1, at momsregistrerede virksomheder kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer ved opgørelse af momstilsvaret. Dagældende momslovens § 52 a, tk. 1 og stk. 3, har følgende ordlyd: "Stk. 1. Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). (…..) Stk. 3. Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvor der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura." Dagældende momsbekendtgørelse § 68, stk. 1-4, (bekendtgørelse 2015-06-30 nr. 808) har følgende ordlyd: "Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag efter momslovens § 41 a, stk. 3, skal afregningsbilaget opfylde indholdskravene for faktura efter § 58, stk. 1, i denne bekendtgørelse. Og der skal på afregningsbilaget anføres "selvfakturering" "self-billing". Herunder skal købers registreringsnummer anføres på afregningsbilaget. Stk. 2. Reglerne efter stk. 3-5 gælder som vilkår for at benytte afregningsbilag ved transaktioner mellem registrerede virksomheder her i landet. Stk. 3. Afregningsbilag kan kun udstedes, hvis begge parter er registrerede. Udstederen af et afregningsbilag skal sikre sig, at sælgeren er en registret virksomhed. Hvis køber eller sælger ophører med at være registreret, skal den anden part underrettes. Stk. 4. Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. momslovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt. anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden." I henhold til momslovens § 51a, stk. 3, er det således et vilkår for at anvende afregningsbilag fra den afgiftspligtiges kunde, det vil sige selskabets kunde, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden den indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura. Denne betingelse er ifølge momsbekendtgørelsens § 68, stk. 4 opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af en skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Selskabet har ikke med kunderne indgået skriftlige aftaler, der opfylder disse betingelser. De skriftlige samarbejdsaftaler, selskabet har fremlagt, angår alene almindelige samarbejdsvilkår mellem selskabet og den enkelte kunde. Herefter, da der ikke foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer, og da der i afregningsbilagene ikke er anført "selvfakturering" eller "self-billing", er selskabet efter momslovens § 37 ikke berettiget til fradrag for købsmoms af provisionsbetalinger til selskabets kunder. Dem påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt. Det forhold, at der ikke godkendes fradrag for købsmoms vedrørende provision, kan ikke føre til, at der ikke skal afregnes salgsmoms af provision modtaget fra G2-virksomhed og G1-virksomhed. I henhold til den seneste fremsendte og afstemte bogføring, der lægges til grund for afgiftsperioden, udgør købsmoms af provision, som ikke kan godkendes, i alt 1.575.220 kr. …" Forklaringer Der er af givet forklaring af KF og JC. KF har forklaret blandt andet, at han er direktør i H1-virksomhed, der i 2017 og årene frem var grossist for teleselskaber. Han har været i branchen siden 1990`erne. Han havde mange kontakter i kioskbranchen, og han kunne dermed sørge for, at teleselskaberne kom ind på dette marked, herunder med salg af taletidskort. Der var en stor omsætning på taletidskortene på det omhandlede tidspunkt, idet der var mange kunder, der havde brug for dem for at ringe til udlandet. Han var grossist for teleselskaberne, idet han købte deres varer og videreformidlede dem. Han havde kontakten til underagenterne/ kioskerne. Han indgik først aftaler med teleselskaberne og herefter med kioskerne. Han fik provision og gav kioskerne en mindre provision, end han selv fik. I 2017-2018 havde H1-virksomhed også en fysisk butik ud over agentvirksomheden. Der var dog størst aktivitet vedrørende kioskerne. Højst 2 % af omsætningen lå i butikken. H1-virksomhed tjente sine penge på provisionen samt på bonus på volumen som teleselskaberne betalte dem. De var næsten dagligt i kontakt med teleselskaberne, herunder om optimering af salget. Den i mailen af 17. december 2025, ekstrakten side 161 omtalte bonus på 56.000 kr. var en volumenbonus, som de fik udbetalt. De fik volumenbonussen ud fra hvor mange taletidskort, der blev leveret til underagenterne. G1-virksomhed lukkede aktiviteten den 28. februar 2017, og de sendte herefter varer tilbage til G1-virksomhed. G2-virksomhed lukkede aktiviteten i 2020. Fakturaen, ekstrakten side 165 er en typisk faktura til dem fra teleselskabet. Herefter udarbejdede de på samme måde en faktura, som de sendte til underagenten, herunder fakturaen, ekstrakten side 263. Han havde ikke hørt om selvfakturering/afregningsbilag i branchen. De vidste kun, at man skulle fakturere på den måde, de gjorde det på. SKAT havde set på det også i årene 2013 til 2016, og de var ikke vendt tilbage med bemærkninger. Fakturaen ekstrakten, side 167 er fra den 17. januar 2013, og den viser, at det var den måde, man gjorde det på i branchen. Alle teleselskaber gjorde det på denne måde. Hverken deres revisor eller kioskernes revisorer har kommenteret det. Han har ikke lavet kontrakt med G1-virksomhed eller andre om, at han skulle gøre det på en anden måde. Aftalen gik på, at de blev anerkendt som grossist og faktureringsmåden var den eneste kendte i branchen. De kunne ikke have solgt et tilsvarende antal taletidskort i deres egen butik, som det antal kioskerne solgte. SKAT accepterede, at G2-virksomhed trak moms fra og nægtede ham at gøre det samme. Når han solgte taletidskort til kioskerne, fik han leveret de fleste taletidskort ud til kioskerne, resten blev afhentet. Fakturaen blev leveret samtidig med levering af varen. Herefter skete der betaling. På fakturaen, ekstrakten side 247 omtales blandt andet produktet G2-virksomhed. Dette var taletidskort med 185 kr. i taletid. Provisionen blev beregnet individuelt efter aftale med kioskerne. De havde en standardpris til alle, men de aftalte individuelle provisioner med dem, der solgte meget. Provisionen var lidt lavere end den, de selv fik fra teleselskaberne. I fakturaen, ekstrakten side 252, er der Ikke trukket provision vedrørende produktet Nokia 105 ds, idet dette vedrørte mobiltelefoner med positiv moms, hvor der var negativ moms vedrørende taletidskortene. Momsafregningen er i fakturaen foretaget samlet til 6.950 kr. Med fakturaen, ekstrakten side 155, fik de leveret 450 taletidskort fra G1-virksomhed. Fakturaen er udstedt samtidig eller kort tid efter leveringen. Han kan have solgt varerne tidligere, end de modtog fakturaen fra G1-virksomhed. De havde en bankgaranti, der gjorde, at de ikke behøvede at betale samtidig med modtagelsen af fakturaen. JC forklarede blandt andet, at han var ansat hos G2-virksomhed som key account manager fra 2017 og de følgende 3 år. Han arbejder forsat med branding indenfor branchen. I G2-virksomhed arbejdede han med taletidskortområdet. Han blev ansat til at varetage store kunder som G11-virksomhed og G12-virksomhed. Han havde kontakten til grossisterne. Da han overtog området, blev han præsenteret for H1-virksomhed som en grossist, der tog sig af de traditionelle kiosker og grønthandlere m.v. De brugte grossisterne, fordi de kun havde en person i G2-virksomhed til at tage sig af taletidskortområdet. Man var derfor nødt til at have grossister til at videreformidle kortene. KF kunne også sørge for, at de kunne aflevere brochurer og andet reklamemateriale til de kunder, som de ikke selv havde kapacitet til at levere til. Som grossist tjente man på at sælge varerne videre. Man indgik kontrakt med G2-virksomhed og fik en rabat og en eventuel bonus. Han kender ikke noget til fakturaerne og afregningsmåden, idet han arbejdede med markedsføring og ikke med udstedelse af fakturaer. Han sørgede for, at der var det relevante salgsmateriale, og at kunderne fik leveret det, de havde behov for. Han mener, at der var et markedsføringsbidrag i form af en volumenbonus. KF var den største grossist, de havde, da han tiltrådte. Han havde en samtale med den tidligere salgschef, der var ivrig efter at de beholdt KF. Kioskerne ville gerne have egne grossistaftaler, men de vurderede, at det var sikrere at køre med H1-virksomhed. Hvis H1-virksomhed skulle maksimere sin indtjening, så skulle der volumen igennem til kioskmarkedet eller traditionelle butikker. G2-virksomhed havde også markedsføringsmateriale, der skulle ud i kioskerne. Dette var en del af formålet med aftalen. De viste herved, at de var attraktive og kunne øge salget. G2-virksomhed betalte ikke provision eller andet til H1-virksomhed, hvis der ikke var tilvækst. Han formoder, at KF på samme måde har søgt kontakter udadtil for et tjene penge, for eksempel gennem underagenter. Han har indtryk af, at KF kørte sin forretning godt. Han var bedre til at betale end andre grossister. Han har ikke hørt om afregningsbilag eller selvfakturering. Han ved ikke, hvad det er. Han kendte ikke de aftaler, som H1-virksomhed havde med G2-virksomhed. Han stod kun for markedsføringen og var bindeled mellem G2-virksomhed og H1-virksomhed. Han sørgede for, at KF fik de produkter, han havde brug for. Han tog jævnligt rundt i kioskerne og tjekkede synligheden af produktet i butikkerne. Hvis KF ønskede bonus grundet markedsføringstiltag, kunne han tage det op med baglandet, der vurderede det. Han tog ikke selv stilling til det. Parternes synspunkter H1-virksomhed har i sit påstandsdokument anført: "… HOVEDANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke med henvisning til momslovens § 37, stk. 1, er grundlag for at nægte H1-virksomhed adgang til fradrag for moms af den betalte provision, idet selskabet opfyldte betingelserne for at kunne foretage fradrag for købsmoms. For det andet gøres det helt overordnet gældende, at H1-virksomhed har haft en berettiget forventning om fradrag for købsmoms på den betalte provision, idet Skattestyrelsen ved tidligere kontroller af selskabet ikke har påtalt eller ændret selskabets momstilsvar som følge af den anvendte fremgangsmåde. 1 FRADRAG FOR KØBSMOMS Sagen angår fakturering ved opgørelse og afregning af moms af provisionen af den ydelse, som H1-virksomhed har købt hos aftagerne af taletidskortene. 1.1 Retsgrundlaget På momsområdet er der harmonisering mellem national lovgivning og EU-lovgivning. EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i danske momstvister. Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Efter reglerne i momsloven kan momspligtige fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed. Følgende fremgår således af momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1: " Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer , som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden," Momslovens § 37 opstiller alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret. Momsbekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 og nugældende bekendtgørelse nr. 1435 af den 29. november 2023) indeholder derimod bestemmelser, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag efter momslovens § 37. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82 (nuværende momsbekendtgørelses § 83): "Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer." Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit D.A.11.1.7 , hvoraf det fremgår: " Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få fra- drag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer , herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se ML § 36 a, stk. 2, indsat i momsloven ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, og momsbekendtgørelsens § 83. EU-landene skal som faktura accepterer ethvert dokument eller enhver meddelelse i papirform eller elektronisk form, som opfylder fakturakravene i momssystemdirektivet . Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til en oprindelige faktura, sidestilles med en faktura. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS." (vores understregning). For uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til dagældende og nuværende momsbekendtgørelses § 58. Af denne fremgår: "Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura." For fakturaer udstedt af den afgiftspligtige kunde er dette reguleret i momslovens § 52 a, stk. 3. Af momslovens § 52 a, stk. 3, fremgår således: "Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura ." (Vores understregning). De nærmere regler for afregningsbilag er ligeledes nærmere reguleret ved momsbekendtgørelsen. Af dagældende momsbekendtgørelses § 68 (nugældende § 70) fremgår således: "Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag efter momslovens § 52 a, stk. 3, skal afregningsbilaget opfylde indholdskravene for faktura efter § 58, stk. 1, i denne bekendtgørelse, og der skal på afregningsbilaget anføres »selvfakturering« eller »self-billing «. Herudover skal købers registreringsnummer anføres på afregningsbilaget. […] Stk. 3. Afregningsbilag kan kun udstedes, hvis begge parter er registrerede. Udstederen af et afregningsbilag skal sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed. Hvis køber eller sælger ophører med at være registreret, skal den anden part underrettes. Stk. 4. Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag , jf. momslovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt. anses for opfyldt , hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer . Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden." ( vores understregning og fremhævning ). Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms. 1.1.1 Ændringsdirektiv 2010/45/EU Ved direktiv 2010/45/EU af den 13. juli 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår faktureringsreglerne indførtes supplerende punkter til momssystemdirektivet. Af punkt 7 om de bagvedliggende betragtninger for ændringerne fremgår følgende af ændringsdirektivet 2010/45/EU: "Visse krav om, hvilke oplysninger der skal anføres på fakturaer, bør ændres for at gøre det muligt at forbedre afgiftskontrollen, sikre en mere ensartet behandling af grænseoverskridende og indenlandske leverancer og fremme elektronisk fakturering." (vores understregning). Af punkt 13 fremgår følgende om målet med ændringen af direktiv 2006/112/EF: " Målene for dette direktiv, nemlig at forenkle, modernisere og harmonisere reglerne om momsfakturering , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål ." (vores understregning). Direktivets punkt 16 b indeholdt således følgende ændring til artikel 226 i momssystemdirektivet 2006/112/EF: »10a) i tilfælde af at den kunde, der modtager en levering, udsteder fakturaen i leverandørens sted, angivelsen selvfakturering « Ændringerne i direktiv 2010/45/EU, herunder også tilføjelsen af nr. 10a i momssystemdirektivets artikel 226, kom på baggrund af et forslag fra EU-Kommissionen, dvs. Forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til faktureringsregler - KOM (2009) 0021 af den 28. januar 2009. Af side 7 i den danske version af forslaget fra EU-Kommissionen fremgår under afsnittet "Udstedelse af fakturaer" følgende: "Forslaget har navnlig til formål at harmonisere faktureringsreglerne på områder , hvor der i øjeblikket sker forskelsbehandling , dvs. afgiftsfritagne transaktioner, frister for udstedelse af fakturaer, samlefakturaer, selvfakturering og uddelegering til tredjeparter." (vores understregning). Af side 10 i forslaget fremgår videre: "Forenkling Forslaget sigter mod at forenkle lovgivningen og de administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU- og medlemsstatsplan) og for private parter. Forslaget har til formål at fjerne de retlige barrierer for moms- fakturaer på det indre marked. Forslaget bidrager til den forenklingsstrategi, Kommissionen lancerede i oktober 2005 (KOM (23005) 535) med henblik på at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. De forenklede foranstaltninger omfatter bl.a . udstedelse af fakturaer efter harmoniserede regler, der gælder i hele EU, forenklede fakturaer for B2C-salg, ligebehandling af elektroniske fakturaer, fælles EU-krav om, hvor længe fakturaer skal opbevares og ophævelse af medlemsstaternes mulighed for at fastsætte betingelser for fakturaer, der udfærdiges af køber ("self-billed invoices "). Forslaget vil forbedre kvaliteten af de data , medlemsstaterne udveksler vedrørende vareleverancer inden for Fællesskabet. Harmoniserede EU-regler vil give virksomhederne retslig sikkerhed for, at en faktura, der opfylder reglerne i én medlemsstat, er lovlig i samtlige medlemsstater . I dag er virksomhederne nødt til at rette sig efter op til 27 divergerende regelsæt om fakturering." (vores understregning). 1.1.2 Manglende opfyldelse af fakturakravene Af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit D.A.11.1.7 , fremgår følgende om Skattestyrelsens opfattelse af kvalificering af mangler i et fakturadokument og retsfølgen heraf: " Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve de materielle betingelser for fradragsret eller godtgørelse, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS." (vores understregning). Momsfradraget skal således godkendes , hvis skattemyndighederne - i Danmark Skattestyrelsen - har de oplysninger, som er tilstrækkelige til at kunne efterprøve fakturaens indhold. Der kan endvidere henvises til følgende praksis herom fra EU-Domstolen: I sagen C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski af den 22. december 2010 tog EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke har svaret moms. Af sagens præmis 27 fremgår, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura: "Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3." Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtalte EU-Domstolen i sagens præmis 35 følgende: " Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder . " (vores understregning). Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at der skal sondres mellem nødvendige og supplerende betingelser , og at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag grundet supplerende betingelser. EU-Domstolen udtalte videre i præmis 37 følgende angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer: "Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig . Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem … " (vores understregning). Herefter gik EU-Domstolen videre til at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende: "Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser." (vores understregning). Det skal derfor lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemdirektivet, skal vægtes tungest. På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, som mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes. Dette fremgår for eksempel også af dommen C-368/09 Pannon Gép Centrum kft . af den 15. juli 2010. I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til en bestemmelse i national ret, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen blev sanktioneret, ved at retten til fradrag mistedes. De nationale myndigheder havde nægtet fradrag under henvisning til, at de oprindelige fakturaer indeholdt forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, og at de efterfølgende berigtigende fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende. I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at: "Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til det beløb , der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person - inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse - har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura ." (vores understregning). I denne dom kom EU-Domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest. Sammenfattende viser EU-dommene C-368/09 af den 15. juli 2010 og C438/09 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som ét beviskrav, så kan fakturakravenes enkeltdele - afhængigt af omstændigheder - have en underordnet betydning. National praksis om anvendelsen af momsbekendtgørelsens § 68 ved selvfakturering er sparsom. Landsskatteretten har ved afgørelse af den 29. april 2019 ( sagsnr. 17- 0819565 ) for afgiftsperioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015 taget stilling til de væsentligste betingelser i dagældende momsbekendtgørelses § 70, jf. momslovens § 52 a. Af afgørelsen fremgår følgende: "Følgende fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 70, stk. 4 (bekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013): "Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. momslovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt. anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden." EU-Domstolen har i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Ifølge det oplyste solgte virksomheden taletidskort til en række kunder. Det fremgår af fakturaerne, at virksomheden fratrak provision til kunder i taletidskortenes salgspris for formidlingsydelser leve- ret af kunderne til virksomheden. Fakturaerne er ikke fremlagt . Videre er der ikke fremlagt skriftlige aftaler mellem virksomheden og kunderne . Ifølge det oplyste indgik virksomheden mundtlige aftaler med kunderne. På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at virksomheden er omfattet af reglerne vedrørende afregningsbilag, idet virksomheden har faktureret på vegne af kunderne, jf. den dagældende momslovs § 52 a, stk. 3. Retten finder ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, er opfyldte. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt forud indgåede skriftlige aftaler mellem virksomheden og kunderne , jf. den dagældende momslovs § 52 a, stk. 3, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 70, stk. 4." (vores understregning). Det fremgår ikke af denne afgørelse, om Landsskatteretten tog stilling til beregningsmetoden ved provision ved ensartede regler for levering og prisfastsættelse af ydelsen. 1.1.3 Momssystemets neutralitetsprincip Momssystemets neutralitetsprincip medfører, at formelle fejl ikke kan afskære fradragsretten, når de materielle betingelser er opfyldt. Fradrag kan kun nægtes ved svig eller misbrug - altså når den afgiftspligtige bevidst har undladt at opfylde forpligtelserne for at unddrage sig afgift. EU-Domstolen har udtalt sig om neutraliteten og forholdet mellem materielle og formelle forpligtelser gentagne gange. For det første kan der henvises til sagen C-159/17 Dobre af den 7. marts 2018. Sagen angik den nationale skattemyndigheds afgiftsansættelse vedrørende moms, hvorved virksomheden blandt andet blev pålagt at indbetale den moms, som var opkrævet i den periode, hvor virksomheden ikke var momsregistreret, uden fradrag for købsmoms. Af dommen fremgår det konkret af præmis 31, at ifølge fast retspraksis kræver det grundlæggende princip om momsens neutralitet således, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selvom de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser . Videre fremgår det af præmis 34, at der skal være proportionalitet mellem myndighedernes sanktion og tilsidesættelsen af den afgiftspligtiges forpligtelser. For det andet kan der henvises til dom af den 19. september 2000 offentliggjort som C-454/98 Schmeink & Cofreth . Sagen angik den nationale myndigheds afslag på anmodning fra den afgiftspligtige om at undgå at betale en urigtig faktureret merværdiafgift. Af dommens præmis 28 og 29 fremgår det, at afgiftspligtige personers ret til i den moms, der påhviler dem, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for varer, som de har købt, og tjenesteydelser, som de har fået leveret, udgør et grundlæggende princip i det fælles momssystem , der er indført ved EU-lovgivningen, og at denne fradragsret som udgangspunkt ikke begrænses . EU-Domstolen understreger videre i præmis 31, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet således kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selvom de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser . Der kan i denne forbindelse videre henvises til to nye afgørelser fra Landsskatteretten, som netop traf afgørelse ud fra dette grundlæggende princip om neutralitet og betingelsen om medlemsstaternes nationale sanktioners proportionalitet. For det første henvises til afgørelse af den 24. juni 2025 offentliggjort som SKM2025.591.LSR . Sagen omhandlede en virksomhed, som ikke have modtaget en registrering for moms, da virksomheden ikke stillede den af Skattestyrelsen krævede sikkerhedsstillelse. Virksomheden havde i perioden bogført moms korrekt. Skattestyrelsen nægtede grundet den manglende registrering virksomheden fradrag for købsmoms. Landsskatteretten gav virksomheden medhold i, at dette krav ikke kunne anses som afgørende for adgangen til momsfradrag, samt at der ikke forelå svig, idet virksomheden løbende havde været i kontakt med Skattestyrelsen. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med følgende: "Skattestyrelsen har ikke anerkendt fradrag af købsmomsen for perioden med henvisning til, at selskabet bevidst har handlet svigagtigt med det formål at unddrage sig afgiften. Henset til, at selskabet løbende har bogført momsen, at selskabets nuværende revisor siden afgørelsen af 5. juli 2022 løbende har været i kontakt med Skattestyrelsen, og at denne har gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at der i selskabet var bogført, men ikke angivet moms, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har handlet svigagtigt med henblik på at kunne drage fordel af fradragsretten. Selskabet har dermed - uanset den manglende registrering - ret til fradrag for købsmomsen for perioden, hvis de materielle betingelser er opfyldt, jf. momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og hjem- viser sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på prøvelse heraf, jf. § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten." (vores understregning). Videre henvises der for det andet til afgørelse af den 6. august 2025 ( sagsnr. 22- 0027896 ). Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af en virksomheds salgs- moms. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen havde konstateret, at der på salgsfakturaerne ikke var påført bemærkning om anvendelse af brugtmomsordningen. Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med følgende begrundelse: "Der er en række specifikke fakturakrav, der skal være opfyldt for at anvende reglerne om brugtmomsordningen, jf. dagældende momsbekendtgørelses §§ 58 og 116, stk. 1-4. Formålet med reglerne er blandt andet at sikre, at køber ikke fratrækker moms af biler solgt efter brugtmomsordningen. […] Efter en gennemgang af virksomhedens salgsfakturaer har Skattestyrelsen konstateret, at der på salgsfakturaerne ikke er påført bemærkning om anvendelse af reglerne om brugtmomsordningen . Virksomheden har i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremsendt et brugtmomsregnskab for 4. kvartal 2020 samt eksempler på kreditnotaer og nye fakturaer for de omhandlede perioder. Af de nye fakturaer fremgår følgende tekst: “Fortjenestemargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen" […] Henset til, at der ud af de 96 foretagne handler i 69 tilfælde er tale om salg til private personer, virksomhedens fremlagte materiale og Skattestyrelsens udtalelse af 4. maj 2022, finder Landsskatteretten grundlag for at hjemvise den påklagede afgørelse til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på behandling af og stillingtagen til, om betingelserne for brugtmomsordningen er opfyldt , herunder en eventuel ny opgørelse af virksomhedens momstilsvar for perioderne 4. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021. Såfremt Skattestyrelsen kommer frem til, at en række af de solgte biler ikke er omfattet af brugtmomsordningen, skal efteropkrævning ske med 20 % af virksomhedens faktiske opgjorte salgssummer, jf. momslovens §§ 27 og 33." 1.2 Den konkrete sag Det gøres for det første gældende, at formuleringen »selvfakturering« eller »self- billing« - på baggrund af gennemgangen af formålet med indførelsen af momsbekendtgørelsens nuværende § 70, stk. 1, om angivelse af »selvfakturering« eller »self-billing« - ikke kan tillægges større betydning ved vurderingen af adgang til momsfradrag, end denne var tiltænkt ved direktiv 2010/45/EU. Af forslaget fra EU-Kommissionen fremgår utvetydigt , at betegnelsen var udtryk for en harmonisering af regler og ikke i sig selv havde en særlig svigkontrollerende betydning. Det gøres i den forbindelse gældende, at det af de konkrete fakturaer fremgår, at disse generelt opfyldte de grundlæggende betingelser for fakturaer efter momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 1-9, og at fakturaerne de facto og de jure samlede to fakturaer i ét - altså henholdsvis salget af taletidskort og opgørelsen af provisionen ved aftagerens salg til slutbrugeren. Praksis fra EU-Domstolen fastslår utvetydigt, at fakturakravene - afhængigt af omstændighederne - kan have forskellig betydning for vurdering af fradragsretten ved købsmoms, og at medlemsstater ikke kan tillægge mindre væsentlige mangler ved opfyldelse af fakturakravene så betydende virkning, at dette medfører en nægtelse af fradragsretten, jf. sagerne C-454/98 Schmeink & Cofreth, C-95/07 og C-96/07 Ecotrade og C-392/09, Uszodaépítő . Der henvises i denne forbindelse til de to nye afgørelser fra Landsskatteretten af henholdsvis den 24. juni 2025 offentliggjort som SKM2025.591.LSR og den 6. august 2025 ( sagsnr. 22- 0027896 ) afsagt efter Landsskatterettens afgørelse for H1-virksomhed af den 15. december 2023. Der var således ikke grundlag for at tillægge manglende angivelse af »selvfakturering« eller »selfbilling« på fakturaerne fra H1-virksomhed, som i øvrigt faktuelt indeholdt både en traditionel faktura udstedt af sælgeren og samtidig et afregningsbilag, så afgørende betydning, at dette vil medføre en nægtelse af en lovhjemlet fradragsret i modstrid med EU-retten og efterfølgende afgørelser fra Landsskatteretten. Det gøres for det andet gældende, at provisionen blev fastlagt på baggrund af en aftale mellem parterne og en procentsats ud fra objektive fastlagte forhold - henholdsvis antal solgte taletidskort til kioskerne samt den påtrykte værdi - samt at parterne har indgået en aftale herom, hvorved momslovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt., er opfyldt, jf. således dagældende momsbekendtgørelses § 68, stk. 4, 1. pkt., herom. Det var således en forkert konklusion, da Landsskatteretten ved afgørelsen af den 15. december 2023 lagde afgørende vægt på Landsskatterettens subjektive forståelse af selskabets samarbejdsaftaler med kioskerne og derimod ikke tillagde parternes forståelse af aftalen og den faktiske fakturering betydning, herunder at der var klare fastsatte regler for prisfastsættelse med den enkelte leverandør af videresalgsydelsen. De ensartede oplysninger, som lå til grund for beregning af provisionen - altså betalingen til kioskerne - og købsmomsen, var identiske med oplysningerne, som fastlagde kioskernes betalingsforpligtelse over for selskabet. Faktureringen åbnede dermed ikke mulighed for svig. ... ... På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at de af sagen omhandlede fakturaer generelt opfyldte betingelserne for fradrag, jf. momslovens § 37, samt at der ikke er grundlag for nægtelse af fradrag for købsmoms ved opgørelse af momstilsvaret alene på baggrund af en formalitet. Skattestyrelsen har ved den efterfølgende afgørelse af den 12. september 2024 godkendt momsregnskabet, og der er ikke sket unddragelse af moms, idet H1-virksomhed ville have fradrag for købsmoms for de betalte provisionsydelser, og en nægtelse vil være i strid med neutralitetsprincippet. Opnår H1-virksomhed ikke medhold i, at selskabet er berettiget til at fradrage købsmoms, skal momstilsvaret i det mindste hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på at fastslå og eventuelt korrigere eventuelle formalitetsfejl ved udstedelse af nye afregningsfakturaer. I denne forbindelse henvises der igen til de to nyere afgørelser af henholdsvis den 24. juni 2025 og den 6. august 2025 fra Landsskatteretten offentliggjort som SKM2025.591.LSR og med sagsnr. 22- 0027896 , hvoraf det fremgår, at formalitetsmangler ikke i sig selv medfører nægtelse af fradrag for købsmoms. 2 BERETTIGET FORVENTNING Selskabet er løbende blevet kontrolleret af Skattestyrelsen. Skattestyrelsens kontroller dækkede indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015, 2017, 2018, 2020, 2021 og 2023. Af disse kontrolindsatser udgjorde seks indsatser momsangivelser. Selskabet har således været kontrolleret årligt siden stiftelsen, undtagen 2016 og 2022, og overvejende for momstilsvar, jf. bilag 6 og 7. 2.1 Retsgrundlaget Princippet om berettiget forventning er ulovhjemlet og hviler på forvaltningsretlige grundregler. Omdrejningspunktet i skatteretlig henseende er, i hvilket omfang en afgiftspligtig kan støtte ret på indholdet af en forhåndstilkendegivelse fra skattemyndighederne. For at der kan være skabt en retsbeskyttet forventning, skal der være tale om en direkte, entydig og positiv tilkendegivelse. Tilkendegivelsen skal være givet uden forbehold samt afgivet på grundlag af sagens relevante omstændigheder, som ikke efterfølgende må være ændrede. Skatteyderen skal ligeledes have indrettet sig i tillid til tilkendegivelsen, og myndighedernes tilkendegivelse må ikke klart være i uoverensstemmelse med skattelovgivningen. I praksis er det for længst fastslået, at der er grundlag for at anerkende tilstedeværelsen af en berettiget forventning, idet der eksempelvis kan henvises til følgende landsretspraksis: Østre Landsrets dom af den 27. november 1980 offentliggjort i Meddelelser fra Skattedepartementet som SKDM1981.275 Ø , hvor en advokat opnåede et positivt tilsagn om en fordelingsnorm for biludgifter i en privat, ikkefradragsberettiget del og en erhvervsmæssig, fradragsberettiget del. På dette grundlag undlod advokaten at føre kørselsregnskab og var herved afskåret fra at dokumentere den faktiske fordeling. Landsretten fandt ikke grundlag for at se bort fra tilkendegivelsen. Videre henvises til sagen offentliggjort som SKDM1982.53 Ø , hvor myndighederne gennem en årrække havde anerkendt en særlig opgørelse af en koncerns sambeskatningsindkomst, hvorfor en ændring af disse principper alene kunne foretages efter afgivet varsel . 2.2 Den konkrete sag Aktiviteten med salg af taletidskort har været den gennemgående aktivitet i selskabet siden opstarten af virksomheden i 2012. Selskabet har i denne forbindelse anvendt en samlet faktura for salg af taletidskort og køb af videresalgsydelsen siden opstarten af selskabet i 2012. Fremgangsmåden med udstedelse af fakturaer, som omfattede både salget af taletidskort og provisionsydelsen, har været anvendt siden opstart af selskabets aktiviteter i 2012 og var således også til stede på tidspunktet for daværende SKAT’s og nuværende Skattestyrelens kontrol af selskabet for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015, 2017, 2018, 2020, 2021 og 2023. Ved en berettiget forventning skal tilkendegivelsen være et positivt produkt af skattemyndighedens ligningsmæssige gennemgang og udtrykkelige og uforbeholdne stillingtagen til det forelagte spørgsmål. Der kan ikke herske tvivl om, at Skattestyrelsens løbende kontrol af selskabets aktiviteter, herunder den faktuelle fakturering ved anvendelse af en samlet faktura, har medført, at der foreligger en tilkendegivelse, som er et positivt produkt af Skattestyrelsens kontroller. Det bemærkes, at seks af de ti kontroller havde fokus på moms. Momskontrollerne har uomtvisteligt omfattet stikprøver på fakturaer. Det er endvidere et krav, at tilkendegivelsen ikke må være uoverensstemmende med skattelovgivningen. Den anvendte procedure og Skattestyrelsens tidligere godkendelse heraf er ikke uoverensstemmende med skattelovgivningen. Hjemmelsgrundlaget i momsloven og momsbekendtgørelsen har ikke ændret sig i perioden. Der henvises i den forbindelse til den ovenstående gennemgang af retsgrundlaget i momsloven, momsbekendtgørelsen og ændringsdirektivet 2010/45/EU. Herudover skal tilkendegivelsen have været egnet til at øve indflydelse på afgiftsyderens dispositioner. Dette krav er tillige opfyldt i denne sag, idet der har foreligget realistiske alternative dispositionsmuligheder. Det bemærkes i relation hertil, at sagens tvistepunkt hos Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke har været den retmæssige adgang til fradrag for købsmoms, men alene om anvendelsen af samlefakturaerne modsat en faktura og et afregningsbilag er i overensstemmelse med fakturereringsreglerne. Endelig skal der foreligge beregnelighed og fornøden årsagsforbindelse mellem tilkendegivelsen og skatteyderens efterfølgende dispositioner. Da selskabet løbende og uden ophold har foretaget handlinger i tillid til rigtigheden af Skattestyrelsens løbende kontrol af selskabet, er dette krav tillige opfyldt. Det kan således samlet konkluderes, at selskabet har en retsbeskyttet forventning om at kunne fradrage købsmoms for videresalgsydelsen købt hos kioskerne på baggrund af den anvendte fakturering, og også af denne grund er der ikke grundlag for Landsskatterettens stadfæstelse af den 15. december 2023 af Skattestyrelsens afgørelse af den 26. maj 2020. …" Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: "… 3. ANBRINGENDER Skatteministeriet gør gældende, at H1-virksomhed i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse (bilag A) som stadfæstet af Landsskatteretten (bilag 1) ikke har ret til fradrag for købsmoms af "provisionen" for "videresalgsydelser", som H1-virksomhed hævder at have fået leveret fra 65 aftagere af taletidskort i perioden 1. januar 2017 - 30. juni 2018. H1-virksomhed har således ikke dokumenteret, at selskabet har fået leveret og betalt for nogen momspligtige ydelser fra de pågældende virksomheder, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, ligesom de af H1-virksomhed fremlagte fakturaer (afregningsbilag) (bilag E, s. 41-58) under ingen omstændigheder kan danne grundlag for udøvelsen af momsfradrag, da H1-virksomhed ikke opfylder de grundlæggende betingelser for at kunne anvende sådanne bilag, jf. afsnit 3.1 nedenfor. H1-virksomhed har heller ikke godtgjort, at selskabet, som følge af Skattestyrelsens kontrol i tidligere år, har opnået en berettiget forventning, som medfører, at selskabet har krav på fradrag for købsmoms af de hævdede "videresalgsydelser", jf. afsnit 3.2 nedenfor. Endelig har H1-virksomhed ikke godtgjort, at der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, jf. afsnit 3.3 nedenfor. 3.1 Fradrag for købsmoms Det følger af momslovens § 37, stk. 1, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 168 og 169 i dansk ret, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af køb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Det er kun ydelser, der faktisk er leveret til virksomheden, som er fradragsberettigede, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1. Det er således en betingelse for momsfradrag, at der faktisk er leveret en momspligtig ydelse til den afgiftspligtige. Videre er det en betingelse for udøvelse af fradragsretten, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer eller afregningsbilag, jf. momsbekendtgørelsens § 82, momssystemdirektivets artikel 178, stk. 1, litra a, og fra praksis f.eks. EU-Domstolens dom i sag C-726/23, Arcomet Towercranes, pr. 52. Af momslovens § 52 a, stk. 1, fremgår, at afgiftspligtige personer skal udstede en faktura til aftageren for levering af varer og ydelser. H1-virksomhed har ikke fremlagt fakturaer fra de aftagere af taletidskort, som ifølge H1-virksomhed har leveret "videresalgsydelser" til H1-virksomhed. Derimod indeholder H1-virksomheds fakturaer til aftagerne en post ("provision"), som ifølge H1-virksomhed er udtryk for, at aftagerne har leveret de hævdede "videresalgsydelser". H1-virksomhed ønsker således fradrag på baggrund af fakturaer, som H1-virksomhed selv har udstedt (selvfakturering). Der gælder særlige krav, før en virksomhed kan opnå momsfradrag i forbindelse med selvfakturering. Fakturakravet kan således opfyldes ved, at aftageren af ydelsen, dvs. i dette tilfælde H1-virksomhed i relation til de hævdede ’videresalgsydelser’, udsteder en faktura (afregningsbilag) over leverancen på vegne af den, der leverer ydelsen, jf. dagældende momslovs § 52 a, stk. 3, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 224. Det er imidlertid en betingelse for at anvende afregningsbilag, at der foreligger en på forhånd indgået aftale mellem den afgiftspligtige person og kunden, og at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura, jf. momslovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsens stk. 9 indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for krav til fakturering efter bl.a. stk. 3. Det følger af dagældende momsbekendtgørelses § 68, stk. 4, 1. pkt., at betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. momslovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt., anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen, jf. bekendtgørelsens § 68, stk. 4, 2. pkt., ligesom fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden, jf. bestemmelsens 3. pkt. Videre fremgår det af momsbekendtgørelsens § 68, stk. 1, 1. pkt., at afregningsbilag efter momslovens § 52 a, stk. 3, skal opfylde indholdskravene til fakturaer efter § 58, stk. 1, og at der skal anføres "selvfakturering" eller "self-billing" samt købers registreringsnummer på afregningsbilaget. Endelig følger det af momsbekendtgørelsens § 68, stk. 3, at afregningsbilag kun kan udstedes, hvis begge parter er registrerede, og at udstederen af et afregningsbilag skal sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed. Disse krav til afregningsbilag er fastsat for at imødegå den forøgede risiko for svig, der opstår ved, at aftageren af en momspligtig vare eller ydelse selv kan udstede et afregningsbilag, der træder i stedet for en faktura, og som kan danne grundlag for udøvelsen af aftagerens fradragsret, hvorfor disse krav i momslovgivningen er ufravigelige. Betingelserne for anvendelse af afregningsbilag er på ingen måde opfyldt i denne sag, allerede fordi anvendelsen af afregningsbilag ikke er aftalt mellem H1-virksomhed og aftagerne af taletidskort, ligesom fakturaerne ikke opfylder de grundlæggende fakturakrav. For de fleste af virksomhederne er der slet ikke fremlagt nogen skriftlige aftaler, og af de 20 aftaler, der er fremlagt (bilag E, s. 12-39), fremgår for de flestes vedkommende følgende formulering, jf. bilag E, s. 13, 26, 28, 32 og 35-39: "Aftalen omfatter primært salg af mobiltelefoner, tilbehør samt fysisk taletid og startpakker under provision momsloven" Sætningen er i sig selv intetsigende. Enkelte kontrakter indeholder andre oplysninger, idet følgende f.eks. fremgår af kontrakten med G9-virksomhed (bilag E, s. 27): "Eventuel anvisningsprovision til de enkelte kunder, er et mellemværende mellem G9-virksomhed. Og det enkelte hotel." Denne sag angår ikke nogen hoteller. Og endelig indeholder enkelte kontrakter slet ingen oplysninger om moms eller provision (bilag E, s. 30, 31, 33 og 34). Det fremgår (heller) ikke af de af H1-virksomhed udstedte fakturaer, at det er aftageren, der skal afregne momsbeløbet, ligesom det ikke fremgår af fakturaerne, at momsbeløbet vedrører moms af provision. Fakturaerne opfylder desuden ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58. De indeholder ikke den gældende afgiftssats, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 8 (f.eks. bilag E, s. 41-42 og 44-58). Fakturateksten angiver heller ikke omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke i alle tilfælde angiver den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, jf. § 58, stk. 1, nr. 5 og 6 (f.eks. bilag E, s. 41-55 og 56-58). Derudover er der ikke anført "selvfakturering" eller "self-billing" på fakturaerne, jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 1, 1. pkt. Mange af fakturaerne indeholder ikke et gyldigt/retvisende registreringsnummer for aftageren (kioskerne), som påkrævet efter momsbekendtgørelsens § 68, stk. 1, sidste pkt., jf. f.eks. bilag E, s. 57, og i en række tilfælde, er der slet ikke anført et registreringsnummer for aftageren, jf. bilag E, s. 44, 45, 48, 49, 50, 52 og 53. Skattestyrelsen har i bilag 3 til sin afgørelse af 26. maj 2020 (bilag E, s. 7-11) i tredje kolonne fra venstre anført, hvilke fakturaer der ikke indeholder aftagerens CVR-nr. Endelig opfylder H1-virksomhed ikke betingelserne i bekendtgørelsens § 68, stk. 3, 1. pkt. og 2. pkt., samt stk. 3, sidste pkt., da det ikke er godtgjort, at selskabet har sikret sig, at de virksomheder, man udstedte afregningsbilag på vegne af, var momsregistrerede, samt at deres momsnumre var gyldige. Således er hverken registrerings- eller undersøgelsespligten opfyldt, jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 3. Tilsidesættelsen af disse forpligtelser er så meget desto tydeligere i de tilfælde, hvor der ikke er angivet et gyldigt registreringsnummer for den enkelte aftager i fakturaerne. Allerede på denne baggrund har H1-virksomhed ikke ret til fradrag. Hertil kommer yderligere, at H1-virksomhed ikke har godtgjort i det hele taget at have fået leveret de hævdede videresalgsydelser, og også af denne selvstændige grund er fradrag udelukket. Det påhviler H1-virksomhed at fremlægge objektiv dokumentation for, at virksomheden faktisk har fået leveret de ydelser, som de hævder at have købt, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-114/22, W. sp. z o.o., pr. 35. Det skal afgøres efter national bevisret, om selskabet har opfyldt sin objektive dokumentationspligt, jf. dommens pr. 36. Videre følger det af en fast og omfattende praksis fra danske domstole, at bevisbyrden for, at der faktisk er leveret en fradragsberettiget ydelse, skærpes, når et selskab, som her, ikke er i besiddelse af behørige fakturaer vedrørende de påståede leverancer, jf. f.eks. SKM2023.213.ØLR . Bevisbyrden er yderligere skærpet i denne sag, idet H1-virksomhed ikke - på trods af skattemyndighedernes og ministeriets opfordringer - har fremlagt et momsregnskab, selvom momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. De nærmere krav til momsregnskabet fremgår af dagældende momsbekendtgørelses kapitel 13. Udarbejdelse af et momsregnskab, der gør det muligt at fastslå afgiftsgrundlaget på en gennemskuelig måde, er tvingende nødvendigt for, at den fælles momsordning kan fungere, jf. EU-Domstolens dom i sag C-270/09, MacDonald Resorts, pr. 39. H1-virksomhed har ikke løftet sin skærpede (og objektive) bevisbyrde for modtagelse af "videresalgsydelser". H1-virksomhed solgte taletidskort til aftagerne, men der foreligger ingen dokumentation for H1-virksomheds synspunkt om, at aftagerne skulle have leveret en "videresalgsydelse" til H1-virksomhed i forbindelse med aftagernes videresalg af taletidskortene til forbrugere eller andre. De udstedte fakturaer dokumenterer ikke, at der faktisk er leveret en "videresalgsydelse" til H1-virksomhed fra aftagerne. Tværtimod må det lægges til grund, at fakturaerne alene dækker over salg af taletidskort mv. fra H1-virksomhed til aftagerne og ikke også - som hævdet - H1-virksomheds køb af videresalgsydelser fra aftagerne. Vederlaget for H1-virksomheds salg af taletidskort er fakturaernes samlede pålydende, og den omstændighed, at der er fradraget beløb i fakturaerne benævnt "provision", er på ingen måde i sig selv dokumentation for, at H1-virksomhed herved betalte aftagerne for en faktisk leveret videresalgsydelse. Dette understøttes af det af H1-virksomhed oplyste i processkrift II, s. 2, om, at en aftager f.eks. ved køb af taletidskort med en enhedspris på 99 kr. modtog en provision på 15,20 kr. pr. enhed. "Provisionen" blev beregnet pr. taletidskort, som aftageren købte af H1-virksomhed, og var således ikke afhængig af, om aftageren rent faktisk videresolgte de pågældende kort. H1-virksomhed har heller ikke - på trods af ministeriets opfordring (2) (duplikken, s. 2, nederst) - dokumenteret, hvem der solgte taletidskort mv. til den endelige forbruger - altså om aftageren solgte taletidskort til forbrugeren på egne vegne eller på vegne af H1-virksomhed. Det er heller ikke ved de fremlagte samarbejdsaftaler dokumenteret, at aftagerne har leveret de "videre- salgsydelser" til H1-virksomhed, som fakturaerne skulle dække over. Det fremgår ikke aftalerne, at aftagerne skulle modtage betaling som sket for at videresælge taletidskort, som de havde købt af H1-virksomhed, jf. nærmere herom ovenfor. Der er som nævnt heller ikke aftalt en sådan fremgangsmåde, som opfylder momslovens § 52 a, stk. 3, og momsbekendtgørelsens § 68, stk. 4, og der fremgår således ingen nærmere beskrivelse af momsbelagte "provisions-/videresalgsydelser" i nogen af de fremlagte samarbejdsaftaler. Der er ikke beskrevet en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura, og det fremgår heller ikke af aftalerne, at det er aftagerne, der skal afregne moms af provision. Udover, at de ovenfor omtalte forhold underbygger, at faktura-/afregningsbilagskravene ikke er opfyldt, taler forholdene også imod, at der reelt har fundet leverancer af "videresalgsydelser" sted. Dertil kommer, at der i flere af aftalerne slet ikke er angivet noget registreringsnummer på kunden, jf. f.eks. bilag E, s. 13 og 30, eller der er angivet et registreringsnummer, som ikke findes, jf. f.eks. bilag E, s. 35, eller et registreringsnummer, som ikke vedrører den angivne samarbejdspartner, jf. f.eks. bilag E, s. 14. At momsen af provision for hævdede "videresalgsydelser" ikke oprindeligt er bogført særskilt som købsmoms i bogføringen, men blot er fratrukket i selskabets salgsmoms, understøtter, at fakturaerne alene relaterer sig til salg af taletidskort og ikke levering af sådanne ydelser. På denne baggrund har H1-virksomhed ikke dokumenteret, at der faktisk er sket levering af momspligtige ydelser til H1-virksomhed, som derfor ikke har ret til fradrag for købsmoms af de hævdede "videresalgsydelser" med de beløb, der alene fremgår af de af H1-virksomhed selv på eget initiativ udstedte afregningsbilag, jf. momslovens § 37, stk. 1. Også derfor har selskabet ikke fradragsret for moms af provision i henhold til de omhandlede fakturaer. H1-virksomheds synspunkt om, at H1-virksomhed og aftagerne "havde modstående interesser i fakturaens indhold" , har ikke betydning for vurderingen af, om betingelserne i momslovens § 52 a, stk. 3, og den dagældende momsbekendtgørelse § 68, er opfyldt, og det dokumenterer heller ikke, at der faktisk er sket levering af "videresalgsydelser" som hævdet. 3.2 Retsbeskyttede forventninger H1-virksomhed har ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at selskabet har krav på fradrag for moms af "videresalgsydelser" som følge af Skattestyrelsens kontrol i tidligere år. Skatteministeriet forstår det anførte i replikken, s. 9, sidste afsnit - s. 10, første afsnit, således, at H1-virksomhed mener at have opnået en retsbeskyttet forventning om, at dets regnskabs- og bogføringspraksis, herunder den anvendte fremgangsmåde for udstedelse af fakturaer, var godkendt af skatteforvaltningen, og at skatteforvaltningen dermed også skulle have godkendt, at selskabet var berettiget til fradrag for udgifter til "videresalgsydelser". Opnåelse af en retsbeskyttet forventning er betinget af, at en administrativ myndighed har skabt begrundede forventninger på baggrund af præcise løfter , som myndighederne har afgivet til klagerne, og af en vurdering af, om den administrative myndigheds handlemåde har skabt en rimelig forventning hos den forudseende og påpasselige erhvervsdrivende , og hvis dette er tilfældet, om denne forventning var berettiget , jf. f.eks. EU-Domstolens dom i sag C-427/23, Határ Diszkont, pr. 76-79, og sag C183/14, Salomie og Oltean, pr. 44-49. Betingelserne for at kunne støtte ret på en tilkendegivelse efter forventningsprincippet er sammenfattet i Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.4.3 . Det fremgår bl.a. af afsnit A.A.4.3 .3, at myndighedens tilkendegivelse skal være såvel positiv som entydig og specifik. Det fremgår uddybende, at myndigheden skal tage aktivt stilling, for at der foreligger en positiv tilkendegivelse. Det fremgår herudover, at tilkendegivelsen skal tage stilling til netop det spørgsmål, som borgeren eller virksomheden påberåber sig, hvilket retspraksis ofte udtrykker som et spørgsmål om, at forhåndsbeskeden entydigt og specifikt skal angå et bestemt forhold. Det følger af retspraksis, at skattemyndighedernes kontrol hos en virksomhed eller afholdelse af et møde, ikke er en aktiv stillingtagen, selvom myndigheden f.eks. har gennemgået regnskabsmateriale m.v., jf. f.eks. SKM2013.850.VLR og SKM2009.39.ØLR . Det følger endvidere af retspraksis, at indkaldelse og gennemgang af bogføringsmateriale (heller) ikke er en positiv accept, der binder myndigheden, jf. f.eks. SKM2002.312.ØLR . H1-virksomhed har ikke godtgjort, at Skattestyrelsen ved tidligere kontrolindsatser eller i øvrigt har afgivet en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse om, at H1-virksomhed opfyldte kravene for at få fradrag for moms af provisionsydelser efter momslovens § 37, eller at H1-virksomheds bogførings- og regnskabspraksis, herunder den anvendte fremgangsmåde for udstedelse af fakturaer, var godkendt. På denne baggrund har H1-virksomhed ikke opnået nogen retsbeskyttet forventning der kan begrunde, at selskabet skal tilkendes det påståede momsfradrag. 3.3 Sagsøgers subsidiære påstand om hjemvisning For så vidt angår H1-virksomheds subsidiære påstand om hjemvisning, som sagsøger har nedlagt med processkrift II af 30. december 2025, gør Skatteministeriet gældende, at H1-virksomhed ikke har godtgjort noget grundlag for at hjemvise sagen. Det er ikke korrekt, at en nægtelse af momsfradrag i dette tilfælde vil være i strid med neutralitetsprincippet, cf. processkrift II, s. 11, allerede fordi det ikke er dokumenteret, at der faktisk er leveret en moms- pligtig ydelse til H1-virksomhed fra aftagerne af taletidskort, jf. ovenfor. Det er i øvrigt uklart, hvorfor en tilsidesættelse af neutralitetsprincippet skulle nødvendiggøre en hjemvisning af sagen i dette tilfælde. H1-virksomhed anfører i processkrift II, s. 11, at sagen bør hjemvises med henblik på, at Skattestyrelsen kan "fastslå og eventuelt korrigere eventuelle formalitetsfejl ved udstedelse af nye afregningsfakturaer" . Det er ikke nærmere specificeret, hvilke "formalitetsfejl" eller "nye afregningsfakturaer" H1-virksomhed hermed henviser til, eller hvorfor sådanne "formalitetsfejl" skulle nødvendiggøre hjemvisning. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat: Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage momsen for indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Det følger endvidere af momsbekendtgørelsens § 82, at den registrerede virksomhed til dokumentation skal kunne fremlægge fakturaer eller afregningsbilag. Af momslovens § 52 a, stk. 1, fremgår, at afgiftspligtige personer skal udstede en faktura til aftageren for levering af varer og ydelser. De fremgår, at de kiosker m.v., der har været aftagere af taletidskort som H1-virksomhed har leveret, ikke har udstedt fakturaer. H1-virksomhed har i stedet på sine fakturaer til kioskerne m.v. anført provision som man har oplyst at have modtaget. Der har herefter været tale om selvfakturering. Af § 52 a, stk. 3, 2. pkt. i dagældende momslov, fremgår, at faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) på vegne af den afgiftspligtige. Det er dog et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige skal godkende hver enkelt faktura. Af dagældende momsbekendtgørelsen § 68, stk. 1-4, fremgår endvidere, at begge parter skal være registrerede. Afregningsbilaget skal opfyldelse indholdskravet for en faktura efter § 58, stk. 1 i bekendtgørelsen, og der skal anføres "selvfakturering" eller "self-billing" samt købers registreringsnummer. Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag er opfyldt, hvis fakturering fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelsen af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Det fremgår, at der i sagen kun foreligger skriftlige aftaler med nogle af kunderne, og at der i disse aftaler ikke er etableret en fremgangsmåde, hvorefter kunderne har godkendt hver faktura. Der er på fakturaerne ikke anført, at køberen skal afregne momsbeløbet, ligesom det ikke fremgår, at momsbeløbet vedrører moms af provision. Der er endvidere ikke anført "selvfakturering" eller "self-billing" på fakturaerne, ligesom der ikke i alle tilfælde er anført registreringsnummer. Herudover er betingelserne i § 58 til fakturaernes indhold ikke opfyldt, idet der blandt andet ikke er oplyst afgiftssats, mængden og arten af leverede ydelser, og ikke i alle tilfælde dato for levering. Herudover påhviler det H1-virksomhed at fremlægge objektiv dokumentation for, at selskabet faktisk har fået leveret de provisionsydelser af kiosker m.v., som man har oplyst at have modtaget. H1-virksomhed har imidlertid hverken ved de indgåede aftaler, fakturaerne eller på anden måde dokumenteret dette. Herefter har H1-virksomhed ikke fradragsret for moms af provision i henhold til de omhandlede fakturaer. Retten finder ikke godtgjort, at Skattestyrelsen ved sin kontrol i tidligere år har afgivet en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse om, at H1-virksomhed opfyldte betingelserne for fradrag for moms af provision efter momsloven. Herefter har H1-virksomhed ikke opnået en retsbeskyttet forventning om at kunne fradrage købsmoms for videresalgsydelsen på baggrund af den anvendte fakturering. Der er endvidere ikke oplyst omstændigheder, der kan begrunde en hjemvisning af sagen, hvorfor denne påstand heller ikke tages til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 78.750 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes H1-virksomhed skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 78.750 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.