Panama Papers – maskeret udbytte og ekstraordinær genoptagelse

Sag BS-21233/2024-HEL Parter A (v/ advokat Rasmus Frost Nicolaisen) mod Skatteministeriet (v/ advokat Daniel Rosenthal Plon) Denne afgørelse er truffet af dommer Ida-Louise Apostoli. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 24. april 2024. Sagen angår et spørgsmål om beskatning af maskeret udbytte fra et selskab, som er indregistreret i Panama. Spørgsmålet er bl.a., om en række kontanthævninger på selskabets konto har karakter af udbytte til sagsøger, og om forhøjelsen af indkomstansættelsen for ham for indkomstårene 2011 - 2013 i givet fald er sket inden udløbet af de gældende frister herfor. A har ved sagens anlæg nedlagt følgende påstand: Principalt: A’s personlige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 168.094 kr., og A’s aktieindkomst for indkomstårene 2011-2013 nedsættes med henholdsvis 1.383.873 kr., 863.712 kr. og 494.920 kr. Subsidiært: A’s skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteministeriet har endeligt i processkrift C d en 2. december 2025 nedlagt påstand om frifindelse mod, at ministeriet anerkender, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 168.094 kr. Oplysningerne i sagen I det følgende redegøres under afsnit I for Landsskatterettens afgørelse af 24. januar 2024 og under afsnit II for den i afgørelsen omtalte fuldmagt af 13. september 2010 til A mv. I. Landsskatterettens afgørelse af 24. januar 2024 Den 24. januar 2024 traf Landsskatteretten afgørelse om A’s indkomstopgørelse for indkomstårene 2010-2013. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: "… Møde mv. Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig over for Landsskatteretten under et retsmøde. Faktiske oplysninger Indledende oplysninger En anonym kilde lækkede i 2015 en stor mængde data fra advokatfirmaet R1-advokatfirma i Panama til den Y2-nationalitet avis (red.avis.nr.1.fjernet). Lækket, som i offentligheden er omtalt som "Panama Papers", indeholder oplysninger om en lang række offshore-selskaber oprettet af R1-advokatfirma. Skattestyrelsen købte i efteråret 2016 oplysninger om en række danskeres ejerskab af offshore-selskaber fra en anonym kilde. I de købte dokumenter indgik oplysninger om G1-virksomhed (herefter benævnt selskabet). Foruden de købte dokumenter har Skattestyresen indhentet oplysninger og dokumenter ved bistandsanmodning til skattemyndighederne i Y1-land. Nærmere om selskabet og klageren Selskabet er registreret i Panamas selskabsregister den 10. september 2010 med "Número de Ficha" (fil nummer): (red.filnummer.nr.1.fjernet). Ifølge selskabsregisteret i Panama blev selskabet inaktivt den 26. november 2019. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er selskabet ikke underlagt regnskabspligt i Panama. Selskabet blev bestilt ved mail den 7. september 2010 af IA fra F1-bank, Y1-land. Ved samme mail blev der bestilt en "general Power of Attorney" (generalfuldmagt) til klageren. Af protokollat af bestyrelsesmøde den 13. september 2010 blev det besluttet at give klageren "Power of Attorney" (fuldmagt) over selskabet. Med fuldmagten gav selskabet klageren uindskrænket adgang til at tegne og lede selskabet og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver mv. Fuldmagten var begrænset tidsmæssigt til den 13. september 2015. Det fremgår af protokollat af bestyrelsesmøde den 29. juli 2014, at det blev besluttet at tilbagetrække fuldmagten til klageren. Bestyrelsesmøderne er blevet afholdt på adressen Y3-adresse. Adressen er R1-advokatfirmas hovedsæde. Selskabet oprettede den 22. september 2010 en bankkonto og depot med porteføljenr. (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) hos F1-bank, Y1-land. Aftalen er underskrevet af klageren for og på vegne af selskabet. Klagerens navn og adresse er angivet som selskabets c/o adresse. Klageren står angivet som "Beneficial Owner" af selskabets konto med porteføljenr. (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet). Derudover er vedhæftet en kopi af klagerens pas, der er dateret den 22. september 2010 og underskrevet af IA, F1-bank, Y1-land. Der er fremlagt en "Specimen signatures and powers of attorney for Companies and other institutions" af 22. september 2010, udstedt af F1-bank, Y1-land. Ifølge dokumentet kan de angivne personer repræsentere selskabet over for banken. Klageren er angivet i dette repræsentantforhold. Dokumentet er underskrevet af klageren og repræsentanter fra F1-bank, Y1-land, herunder IA. Der er desuden fremlagt en "Specimen signatures for Companies and other institutions" af 22. januar 2013, udstedt af F1-bank, Y1-land. Ifølge dokumentet kan de angivne personer repræsentere selskabet over for banken. Klageren og IC er angivet i dette repræsentantforhold. Dokumentet er underskrevet af klageren, IC og repræsentanter fra F1-bank, Y1-land. Den 11. april 2013 blev der på selskabets vegne anmodet om, at selskabets bankkonto blev lukket. Anmodningen er underskrevet af klageren i forening med IC samt IE fra F1-bank, Y1-land. Selskabets bankkonto blev herefter lukket den 17. maj 2013. Klageren har i alle de omhandlende indkomstår haft fast bopæl i Danmark. Ejerskabet over aktierne i G1-virksomhed På et møde med Skatteankestyrelsen den 24. august 2022 anførte repræsentanten, at klageren ikke har været eneejer af selskabet, men at ejerforholdet har være delt mellem klageren og IC. I forlængelse af mødet oplyste repræsentanten, at klageren ville iværksætte en retssag imod IC med henblik på, at IC skulle anerkende sit ejerskab. I et indlæg af 20. april 2023 oplyste repræsentanten, at søgsmålet mod IC blev opgivet af forskellige årsager, herunder af hensyn til procesøkonomi. Repræsentanten har i forbindelse med det anførte henvist til, at klageren og IC har drevet og ejet selskabet G2-virksomhed, CVR-nr. ...11 siden 2006. G2-virksomhed’s formål er angivet til salg af outdoor reklame på stilladser, gavle, billboards, i og på fly, levering af bannerreklame til diverse events samt salg af reklamemediet generelt. Repræsentanten har videre anført, at klageren og IC i 2012 købte de to andre partneres anparter, hvorefter alene klageren og IC var reelle ejere af G2-virksomhed med en ejerandel på 50 % hver. Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at klageren og IC sad i direktionen på tidspunktet for stiftelsen af G2-virksomhed den 27. januar 2006. Klageren fratrådte direktionen den 24. juni 2021. Repræsentanten har endvidere henvist til dokumentet "Specimen signatures for Companies and other institutions" af 22. januar 2013, hvor IC er angivet i selskabets repræsentantskab over for banken, samt anmodningen om lukning af selskabets konto, som IC har underskrevet i forening med klageren. Repræsentanten har desuden fremlagt følgende erklæring fra bankrådgiver IA af 6. juli 2022: "Jeg bekræfter hermed at jeg har været bankrådgiver for G1-virksomhed. Dette var gældende for den periode hvor selskabet var kunde i F2-bank og F3-bank - fra etableringen af selskabet og indtil selskabet stoppede kundeforholdet i F3-bank. Jeg bekræfter at selskabet blev etableret med 50% til IC og 50% til A. Begge har adskillige gange været på besøg hos mig i bankerne, og det er klart for mig at selskabet var ejet i forening mellem de 2 ejere med en 50/50 fordeling." Nærmere om oplysningerne fra Y1-land samt sagsforløbet ved Skattestyrelsen Til brug for vurderingen af, hvorvidt selskabet er omfattet af dansk skattepligt, om selskabets økonomiske transaktioner, herunder transaktioner med klageren medfører personlig beskatning hos ham, og om han har ejerskab til og/eller rådighed over andre udenlandske selskaber og/eller bankkonti, anmodede Skattestyrelsen den 4. marts 2020 klageren om at indsende en række oplysninger og dokumenter. Den 31. marts 2020 besvarede klageren Skattestyrelsens materialeindkaldelse, hvorved han ville drøfte sagen med sin advokat og efterfølgende vende tilbage. Den 20. maj 2020 rykkede Skattestyrelsen for svar, men klageren vendte ikke tilbage. Den 25. juni 2020 sendte Skattestyrelsen en bistandsanmodning til skattemyndighederne i Y1-land. Skattestyrelsen modtog herefter et delsvar den 20. august 2020 i form af: • Account opening documents • Power of Attorney with accompanying documents • Statements for all accounts • Financial statement • Portfolio overview Den 2. september 2020 modtog Skattestyrelsen det resterende materiale fra bistandsanmodningen til Y1-land i form af: • Bank statement covering the period from 31/12/2012 to 21/01/2013 Den 2. september 2020 sendte Skattestyrelsen en persondataadvisering til klageren, hvor der blev informeret om det modtaget materiale. Skattestyrelsen har også modtaget kontoudtog for perioden 18. oktober 2010 til 20. maj 2013. Den 2. december 2020 sendte Skattestyrelsen endnu en materialeindkaldelse til klageren, hvor det seneste modtaget bilag fra bistandsmodningen til Y1-land blev vedlagt. Ved materialeindkaldelsen bad Skattestyrelsen blandt andet klageren om at dokumentere og redegøre for en række hævninger og valutakøb på selskabets konto i F1-bank, Y1-land, foretaget i perioden fra den 20. december 2010 til 14. maj 2013 samt at dokumentere og redegøre for en række modtagne betalinger på kontoen i perioden fra den 18. oktober 2010 til 28. februar 2012. Af materialeindkaldelsen fremgår, at Skattestyrelsen ønskede oplysningerne sendt senest den 23. december 2020. Klageren vendte ikke tilbage. Myndighederne i Y1-land bemærkede desuden: "F4-bank confirmed that Mr A is not and has also never been a customer of the bank and its predecessors (i. e. F1-bank or F3-bank). F4-bank also confirmed that an 18.10.2010 an account with account number (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) was opened at F1-bank in the name of G1-virksomhed (the "company") Kindly note that the account for the company was closed an 17.05.2013 at F1-bank The remaining assets were paid out in cash as requested in writing by one of the POA holders." Den 2. marts 2021 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse. Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 28. maj 202[1]. Nærmere om selskabets vedtægter og dets registrerede direktører Selskabets vedtægter blev den 10. september 2010 noteret hos "(red.notar.nr.1.fjernet)". Vedtægterne er skrevet på henholdsvis spansk og engelsk. Det fremgår af artikel 3 og 6 i vedtægterne, at selskabets aktiekapital udgør 10.000 USD fordelt på 100 aktier á 100 USD, og at selskabets aktionærer alene hæfter med den indskudte kapital. Desuden fremgår det af artikel 13, at selskabet har følgende bestyrelse: IF Director and President IG Director and Secretary IH Director, Vicepresent and Treasurer IJ Director and Assistant Secretary IK Director and Assistant Secretary Selskabets direktører, der alle er medarbejdere hos R1-advokatfirma, optræder med følgende antal bestyrelsesposter i diverse selskaber ifølge Panamas selskabsregister: Navn Antal bestyrelsesposter IF 623 IG 436 IH 1.838 IJ 8.627 IK 8.877 Af artikel 17 og 18 i den engelske version af vedtægterne fremgår endvidere: "No contract or transaction between the Corporation and any other corporation shall be affected or invalidated by the fact that any Director or Officer of this Corporation may be a Director or Officer of such other corporation; any Director or Officer, individually or jointly, may be a part to, or be interested in any contract, agreement or transaction of this Corporation. (...) Any two Directors of the Corporation may grant general or special powers of attorney, with or without powers of disposition, without having to meet. The Directors shall not be liable for any unlawful or improper act carried out by any persons to whom they have granted a power of attorney or by third parties authorized to transact any business in the name and on behalf of the corporation." Det fremgår ikke af vedtægterne, hvorledes selskabets overskud skal fordeles. Af "Corporation Law of Panama, Law 32 of February 26, 1927" fremgår følgende om udbytte (dividends): "Dividends may be paid to the stockholders from the net earnings or profits of a corporation or from the surplus of its assets over its liabilities, but not otherwise. The corporation may declare and may pay dividends upon the basis of the amount upon partly paid shares of stock." Nærmere om transaktionerne på selskabets konto i Y1-land Det fremgår af oplysninger fra F1-bank, Y1-land, at selskabet er registreret som indehaver af bankkonto og depot med porteføljenr. (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet). Det fremgår af kontoudskrifter, porteføljeopgørelser og transaktionsbilag, at der i 2011-2013 har været foretaget kontanthævninger og køb af valuta fra selskabets bankkonto. Skattestyrelsen har i afgørelsen opgjort overførslerne i indkomstårene 2011-2013 således: Dato Tekst Beløb Valuta Valutakurs Beløb i DKK 30.03.11 Kontanthævning 100.000 DKK 100.000,00 30.03.11 Kontanthævning 26.800,00 EUR 745,73 199.855,64 01.04.11 Køb af valuta 26.946,91 EUR 745,64 200.926,94 20.04.11 Køb af valuta 65.096,65 DKK 65.096,65 20.04.11 Køb af valuta 52,51 DKK 52,51 09.06.11 Kontanthævning 20.000,00 EUR 745,79 149.158,00 10.06.11 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 14.06.11 Køb af valuta 22.266,13 EUR 745,90 166.083,06 21.07.11 Køb af valuta 40,34 EUR 745,42 300,70 05.10.11 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 05.10.11 Kontanthævning 25.000,00 EUR 744,34 186.085,00 07.10.11 Køb af valuta 33.686,37 EUR 744,39 250.757,97 23.11.11 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 23.11.11 Kontanthævning 20.000,00 EUR 743,87 148.774,00 25.11.11 Køb af valuta 21.000,00 EUR 743,72 156.181,20 Resultat 2011 2.223.271,68 Dato Tekst Beløb Valuta Valutakurs Beløb i DKK 26.01.12 Køb af valuta 5.280,89 DKK 5.280,89 26.03.12 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 26.03.12 Kontanthævning 20.000,00 EUR 743,56 148.712,00 04.05.12 Køb af valuta 4,65 EUR 743,78 34,59 07.05.12 Køb af valuta 18.410,55 EUR 743,66 136.911,90 10.07.12 Køb af valuta 290,79 EUR 743,80 2.162,90 26.07.12 Køb af valuta 0,07 EUR 743,84 0,52 30.08.12 Kontanthævning 65.000 DKK 65.000,00 31.08.12 Køb af valuta 8.766,90 EUR 745,13 65.324,80 06.11.12 Kontanthævning 225.000 DKK 225.000,00 07.11.12 Køb af valuta 22.230,57 EUR 745,94 165.826,71 04.12.12 Kontanthævning 225.000 DKK 225.000,00 06.12.12 Køb af valuta 30.306,30 EUR 745,92 226.060,75 Resultat 2012 1.465.315,06 Dato Tekst Beløb Valuta Valutakurs Beløb i DKK 10.01.13 Køb af valuta 20.206,10 EUR 746,07 150.751,65 14.01.13 Kontanthævning 150.000 DKK 150.000,00 16.01.13 Køb af valuta 8.119,37 EUR 746,24 60.589,99 16.01.13 Køb af valuta 1.429,25 EUR 746,24 10.665,64 17.01.13 Kontanthævning 60.000 DKK 60.000,00 07.03.13 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 07.03.13 Kontanthævning 10.000,00 EUR 745,46 74.546,00 07.03.13 Køb af valuta 26.960,99 EUR 745,46 200.983,40 30.04.13 Køb af valuta 404,58 EUR 745,60 3.016,55 10.05.13 Køb af valuta 37,87 USD 567,45 214,89 13.05.13 Køb af valuta 5,05 EUR 745,34 37,64 14.05.13 Kontanthævning 1.391,97 EUR 745,31 10.374,49 Resultat 2013 921.180,24 Skattestyrelsen har under behandlingen af klagesagen fremsendt en revideret opgørelse, hvor klageren ikke skal beskattes af køb af valuta på selskabets konto. Af Skattestyrelsens nye opgørelse for kontanthævninger på selskabets konto fremgår: Dato Tekst Beløb Valuta Valutakurs Beløb i DKK 30.03.11 Kontanthævning 100.000 DKK 100.000,00 30.03.11 Kontanthævning 26.800,00 EUR 745,73 199.855,64 09.06.11 Kontanthævning 20.000,00 EUR 745,79 149.158,00 10.06.11 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 05.10.11 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 05.10.11 Kontanthævning 25.000,00 EUR 744,34 186.085,00 23.11.11 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 23.11.11 Kontanthævning 20.000,00 EUR 743,87 148.774,00 Resultat 2011 1.383.872,64 Dato Tekst Beløb Valuta Valutakurs Beløb i DKK 26.03.12 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 26.03.12 Kontanthævning 20.000,00 EUR 743,56 148.712,00 30.08.12 Kontanthævning 65.000 DKK 65.000,00 06.11.12 Kontanthævning 225.000 DKK 225.000,00 04.12.12 Kontanthævning 225.000 DKK 225.000,00 Resultat 2012 863.712,00 Dato Tekst Beløb Valuta Valutakurs Beløb i DKK 14.01.13 Kontanthævning 150.000 DKK 150.000,00 17.01.13 Kontanthævning 60.000 DKK 60.000,00 07.03.13 Kontanthævning 200.000 DKK 200.000,00 07.03.13 Kontanthævning 10.000,00 EUR 745,46 74.546,00 14.05.13 Kontanthævning 1.391,97 EUR 745,31 10.374,49 Resultat 2013 494.920,49 Klageren har ikke selvangivet de hævede beløb på sin danske selvangivelse. … Skattestyrelsens afgørelse Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse: "Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for 2009-2014. Resultatet er, at vi ændrer din skattepligtige indkomst for årene 2010-2013 som vist nedenfor. Vores gennemgang har ikke givet anledning til at foretage ændring af din skattepligtige indkomst for 2009 og 2014. Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen. Vi har ændret din indkomst med: 2010: Indtægt fra G3-virksomhed og IL. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 2. 168.094 kr. 2011: Maskeret udbytte fra G1-virksomhed Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 1. 2.223.272 kr. 2012: Maskeret udbytte fra G1-virksomhed Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 1. 1.465.315 kr. 2013: Maskeret udbytte fra G1-virksomhed Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 1. 921.180 kr. Som begrundelse for afgørelsen fremgår: " 1. Maskeret udbytte modtaget fra G1-virksomhed (…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Som omtalt i de faktiske forhold under afsnit 1.1. er det vores opfattelse, at G1-virksomhed har ledelsens sæde i Danmark og at du, og du alene, har varetaget ledelsen i G1-virksomhed siden den 13. september 2010, hvor selskabets bestyrelse udstedte den ubegrænsede fuldmagt til dig. Fuldmagten har ingen geografisk begrænsning og kan således anvendes over hele verden. Fuldmagten er gyldig indtil den 13. september 2015, men bliver tilbagekaldt den 29. juli 2014. Da du anses for at være den reelle ejer af selskabet, er det fortsat vores vurdering, at det har formodningen imod sig, at du ville afgive råderetten over selskabet til 3. mand. Af vores afgørelse af 28. maj 2021 til G1-virksomhed fremgår følgende forhold, der understøtter vores formodning om, at du er den reelle ejer af G1-virksomhed: • Ifølge mødereferatet af den 13. september 2010 (se bilag 3), er det af dig der ejer selskabet G1-virksomhed. • Power of Attorney (fuldmagt) af 13. September 2010 er udstedt til dig. Du har således fået uindskrænket adgang til at styre driften og foretage ledelsesmæssige beslutninger på vegne af G1-virksomhed. Du har ligeledes uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver mv i enhver henseende overfor F1-bank, Y1-land. • Du har den 7. september 2010 underskrevet "Beneficial Owner" hos F1-bank, Y1-land. • Din underskrift fremgår af alle aftaler, G1-virksomhed har indgået med F1-bank, Y1-land. • Udbytte fra selskabet G1-virksomhed tilfalder dig. • Det er dig som på vegne af G1-virksomhed anmoder om at få udbetalt selskabets tilgodehavende i F1-bank, Y1-land. • Det har formodningen imod sig, at en ejer af et selskab vil afgive råderetten over selskabet til 3. mand, i en sådan grad som det sker ved udstedelse af fuldmagten. Alle midler på selskabets konto antages at være overført fra enten dig eller modtaget betaling fra udenlandske selskaber. Hver gang der indsættes midler på selskabets konto, hæves disse ved en kontanthævning eller der købes valuta for midlerne. Vi må på baggrund af ovenstående konkludere, at du er selskabets ejer og eneste aktionær i selskabet, se aktieavancebeskatningslovens § 4. Konklusion: Det skattemæssige udbyttebegreb er bredt formuleret, da et selskabs aktionærer som udgangspunkt er skattepligtige ikke blot af deklareret udbytte, men af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital, og uanset om selskabet er hjemmehørende her i landet eller ej. Dette fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.3.5.1 . Det er i retspraksis fastslået, at bevisbyrden for, at en konkret hævning udgør betaling for selskabets udgifter, påhviler den skattepligtige. Da det ikke er dokumenteret, anser vi hævningen for at være et maskeret udbytte til hovedaktionær. Vi henviser til SKM2014.69.ØLR , SKM2008.14.ØLR , SKM2008.85.HR og SKM2015.32.VLR . Vi anser dig for at være eneaktionær i G1-virksomhed G1-virksomhed har portefølje (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) i F1-bank På bankkontoen er der foretaget kontanthævninger og køb af valuta. Du har fuldmagt til bankkontoen. Det er derfor vores opfattelse, at disse hævninger udgør skattepligtigt maskeret udbytte til dig. Du er fuldt skattepligtig til Danmark, da du har bopæl i Danmark og har haft det i hele perioden. Dette følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Udbytteudlodningen fra G1-virksomhed skal medregnes i din skattepligtige aktieindkomst. Dette følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 og personskattelovens § 4 a, stk. 1. Vi betragter det maskerede udbytte som udbytte fra aktier på et ikke reguleret marked. Der er ikke indeholdt udbytteskat, hvorfor der ikke godskrives en skat i skatteberegningen. Vi har herefter opgjort maskeret udbytte til dig, som det fremgår af det vedlagte bilag 6, således: År Maskeret udbytte til dig 2011 2.223.272 kr 2012 1.465.315 kr 2013 921.180 kr . . . … 3. Ansættelsesfrister og ekstraordinær genoptagelse (...) 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse 2.4.1. De ordinære ansættelsesfrister Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. 1. pkt. fremgår det, at vi ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Se også Den juridiske vejledning 2020-1 A.A.8.2.1.1.1 . Efter denne bestemmelse kan vi på nuværende tidspunkt som udgangspunkt alene sende forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2017 og efterfølgende indkomstår. Da du har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven og har aktiver i udlandet af betydning for din skatteansættelse, anses du ikke for værende omfattet af den forkortede ligningsfrist. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. 2.4.2. De ekstraordinære ansættelsesfrister Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at fristerne i § 26 ikke finder anvendelse, hvis: "Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. " Se også Den juridiske vejledning 2020-1 A.A.8.2.2.1.2.5 . Du havde som fuldt skattepligtig til Danmark pligt til at selvangive alle dine indtægter i indkomstårene 2010-2013. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Det har du ikke gjort. Tværtimod er det forsøgt skjult, at du ejer, kontrollerer og driver G1-virksomhed Det er, som nævnt ovenfor i afsnit 1.4, sket ved den registrerede ledelses har udstedt en hemmeligholdt og ubegrænset fuldmagt til dig. Vi fik alene kendskab til denne konstruktion og til det reelle ejerskab over G1-virksomhed som følge af, at vi modtog en kopi af den ubegrænsede fuldmagt til dit selskab. Da vi indhentede oplysninger om dette selskab hos skattemyndighederne i Y1-land, fremgik det af kontoudtogene, at der er hævet midler fra selskabets konto. Da dit ejerskab af selskabet har været skjult, og da du ikke har selvangivet maskeret udbytte fra G1-virksomhed, har du mindst groft uagtsomt bevirket, at indtægterne ikke er blevet medregnet i din skatteansættelse. Da du har handlet mindst groft uagtsomt, kan vi i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forhøje indkomsten for indkomstårene 2010-2013. Vi henviser til Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 og SKM2017.505.VLR . Reaktionsfristen Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. betyder, at når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt, er det en yderligere betingelse for ekstraordinær ansættelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor vi har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet. Det er i retspraksis fastslået, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor vi er kommet i besiddelse af det nødvendige grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, ifølge SKM2018.481.HR . Se også Den juridiske vejledning 2020-1 A.A.8.2.2.1.4 . I denne sag kom vi i besiddelse af de relevante oplysninger for at foretage denne skatteansættelse, da vi den 3. september 2020 modtog svar på bistandsanmodning af 25. juni 2020, hvor vi var fuldt oplyste om ejerskabet af G1-virksomhed. Da vores forslag er sendt inden den 3. marts 2021, er 6 måneders fristen overholdt. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal ske senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Da afgørelsen er sendt inden den 2. juni 2021, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. overholdt. Formueretlig forældelse af afledte skattekrav Efter skatteforvaltningsloven § 34 a, stk. 3 er fristen 5 år for afledte krav af en ansættelse vedrørende kontrollerede transaktioner, ifølge samme lovs § 26, stk. 5. Efter skatteforvaltningsloven § 34 a, stk. 4 er fristen 10 år for afledte krav af en ekstraordinær ansættelse, jf. § 27, stk. 1. Forældelse af skattekravet regnes fra forfald. I henhold til kildeskattelovens § 61, stk. 4 forfalder restskat for personer 20. september i året efter indkomståret. I denne sag er du skattepligtig af de maskerede udbytter for indkomstårene 2010-2013. Vi finder, at indkomståret 2010 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, med heraf følgende 10-års forældelse af afledte krav. For indkomståret 2010 har vi sendt et forslag til afgørelse inden den 21. september 2021, hvorfor det afledte skattekrav ikke er forældet på nuværende tidspunkt. Derfor har vi gennemført ansættelsesændringen for dette indkomstår. Det samme gør sig gældende for de efterfølgende indkomstår. Se også Den juridiske vejledning 2020-1 A.A.8.2.2.1.3." … Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen: "Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 7. juli 2023 og tiltræder indstillingen som helhed. Faktiske forhold Sagen er startet som en sag i projektet Panama Papers, hvor Skattestyrelsen købte en række oplysninger vedrørende danskeres ejerskab af offshore selskaber. Ved gennemgang af disse oplysninger konstaterede Skattestyrelsen, at klageren er tildelt ’’Power of Attorney’’ over selskabet G1-virksomhed beliggende i Panama. Skattestyrelsen har udover de tilkøbte oplysninger også indhentet oplysninger fra skattemyndighederne i Y1-land og oplysninger fra klageren. Skattestyrelsen finder, at G1-virksomhed Inc har ledelsens sæde i Danmark og at klageren alene, har varetaget ledelsen i G1-virksomhed siden den 13. september 2010, hvor selskabets bestyrelse udstedte den ubegrænsede fuldmagt til klageren. Klageren har i de omhandlede indkomstår haft fast bopæl i Danmark, hvorfor klageren anses for at være fuld skattepligtig til Danmark. Dette er ikke bestridt af klageren. Formelt Klagerens repræsentant nedlægger principalt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af den 28. maj 2021 ugyldiggøres ved annullation. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 finder ikke anvendelse, såfremt ’’Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag’’. Skattestyrelsen finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive alle sine indtægter i indkomstårene 2010-2013, hvorfor Skattestyrelsen kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forhøje klagerens indkomst for indkomstårene 2010-2013. Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det nødvendige grundlag, for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen ifølge SKM2018.481.HR . Skattestyrelsen bemærker, at der blev udsendt forslag til ændring af skatteansættelserne den 2. marts 2021, såvel som der blev udsendt afgørelse i sagen den 28. maj 2021. Der kan i den forbindelse henvises til SKM 2020.523 ØLR. Foruden for forslag til ændring af skatteansættelserne blev der udsendt materialeindkaldelser til klageren såvel som, der er indhentet oplysninger i sagen i udlandet via Kompetent Myndighed. Skattestyrelsen fastholder at alle tidsfrister i regelsættet anses således for overholdt, og skatteansættelserne anses for at være gyldige. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at der ikke er fundet fejl og mangler i ansættelserne, der medfører ugyldighed. Skattestyrelsen fastholder således, at skatteansættelserne er ændret under overholdelse af alle gældende regler og indenfor gældende tidsfrister. Materielt … Maskeret udbytte Skattestyrelsen har konstateret at der er foretaget en række overførsler fra selskabets bankkonto til klageren, som klageren har fuldmagt til. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Efter en fornyet gennemgang finder Skattestyrelsen, at der har været fejl i indkomstopgørelsen for indkomstårene 2011-2013, hvor Skattestyrelsen kom med en revideret opgørelse. Skattestyrelsen finder ikke, for så vidt angår de øvrige transaktioner, at der er modtaget dokumentation for, at der var tale om lån eller udgifter som er medgået til driften af selskabet. Det bemærkes, at der gælder en skærpet bevisbyrde mellem interesseforbundne parter. I denne konkrete sag, anses klageren for at være den reelle hovedaktionæren i selskabet, hvorfor der er tale om transaktioner mellem interesseforbundne parter. Der henvises til 2008.611 HR, SKM 2011.208 HR og til SKM 2021.115 HR. Det er Skattestyrelsens vurdering, at bevisbyrden ikke er løftet af klageren, da der ikke er modtaget objektiv dokumentation for, at der har været tale om reelle og egentlige lån til selskabet ydet af klager. Det er Skattestyrelsens vurdering, at disse overførsler udgør skattepligtigt maskeret udbytte til klageren og da klageren er fuldt skattepligtig til Danmark skal udbytteudlodningen medregnes i klagerens skattepligtige aktieindkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 og personskattelovens § 4 a, stk. 1. … Retsmøde Klagerens repræsentant gentog sine påstande og tidligere anbringender, således som disse er kommet til udtryk i klagen og efterfølgende indlæg. Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at den påklagede afgørelse stadfæstes i overensstemmelse med tidligere udtalelser, dog således at ansættelserne talmæssigt sker i overensstemmelse med Skattestyrelsens reviderede opgørelse. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren er eneaktionær i selskabet, samt om hævninger fra bankkontoen tilhørende G1-virksomhed i indkomstårene 2011-2013 er sket i klagerens interesse og derfor skal beskattes som maskeret udbytte. Derudover skal retten tage stilling til, hvorvidt indsætninger på klagerens konto i indkomståret 2010 er tilbagebetaling af lån eller skal anses som skattepligtige. Endelig skal retten tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af formalitetsfejl, samt om sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Materielt Selskabets skattepligtig til Danmark - ledelsens sæde Landsskatteretten har i en afgørelse for selskabet, j.nr. 21-0076391, fundet, at selskabet efter interne danske regler er hjemmehørende i og fuldt skattepligtig til Danmark. Rette indkomstmodtager Selskabet blev bestilt ved mail den 7. september 2010 af bankrådgiver IA, F1-bank, Y1-land. Ved samme mail blev der bestilt en generalfuldmagt til klageren. Fuldmagten blev udstedt til klageren på et bestyrelsesmøde den 13. september 2010. Med fuldmagten havde klageren uindskrænket adgang til at tegne og lede selskabet og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver. I mailen blev det samtidig angivet, at klageren skulle være beneficial owner. Klageren har underskrevet samtlige dokumenter på vegne af selskabet, og det er klagerens adresse, der er angivet som selskabets c/o adresse på transaktionsnotaerne for selskabets bankkonto. Efter det oplyste må det lægges til grund, at det var klageren alene, der forestod stiftelsen af selskabet. På dette grundlag påhviler det klageren at godtgøre, eller i hvert fald i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, sin påstand om, at IC i de omhandlede indkomstår ejede halvdelen af aktierne i selskabet. Påstanden om, at IC ejede aktier i selskabet, fremkom først under mødet med Skatteankestyrelsen den 24. august 2022. I den forbindelse tilkendegav klagerens repræsentant, at klageren overvejede at indlede et søgsmål mod IC med henblik på at få ham til at anerkende ejerskabet. I sit indlæg af 20. april 2023 oplyste repræsentanten, at et sådant søgsmål alligevel ikke ville blive indledt. Der er ikke fremlagt ejerbog for selskabet, købsaftaler, ejeroverenskomster eller lignende objektive kendsgerninger, der viser, at IC har ejet aktier i selskabet. Herefter har Landsskatteretten ikke grundlag for at nå til, at IC på noget tidspunkt har ejet aktier i selskabet. Dokumentet "Specimen signatures for Companies and other institutions" af 22. januar 2013, hvor IC er angivet i selskabets repræsentantskab over for banken, anmodningen om lukning af selskabets konto, som IC har underskrevet i forening med klageren af 11. april 2013, og erklæringen fra bankrådgiver IA af 6. juli 2022, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Maskeret udbytte modtaget fra G1-virksomhed Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Landsskatteretten har fundet, at klageren var eneaktionær i selskabet. Landsskatteretten finder endvidere, at overførslerne på selskabets konto er foretaget af klageren. Der er herved henset til, at han har fuldmagt til selskabets bankkonto i F1-bank, Y1-land, at han er angivet som beneficial owner til kontoen og i denne forbindelse har underskrevet samtlige dokumenter tilknyttet kontoen. Klageren har endvidere på bestyrelsesmødet af 13. september 2010 fået udstedt en "power of attorney" (fuldmagt) til selskabet, hvorefter han havde uindskrænket adgang til at tegne og lede selskabet og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver. Landsskatterettens finder, at klageren ikke har dokumenteret, at der ved overførslerne fra selskabets bankkonto og depot i F1-bank, Y1-land, er tale om lån. Der er således hverken fremlagt gældsbrev med en bindende og ubetinget afdragsprofil indgået på markedsvilkår eller regnskabs- og bogføringsmateriale, som understøtter, at der rettelig er tale om lån. Det fremgår i denne henseende af fast retspraksis, at der lægges afgørende vægt på, hvorvidt gældsforhold mellem interesseforbundne parter kan anses for bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. blandt andet Højesterets domme af 11. juni 2008, 7. marts 2011 og 27. januar 2021, offentliggjort som henholdsvis SKM2008.611.HR , SKM2011.208.HR og SKM2021.115.HR . Der henvises også til Østre Landsrets domme af 29. juni 2011, 24. maj 2016 og 22. december 2020. offentliggjort som henholdsvis SKM2011.493.ØLR , SKM2016.335.ØLR og SKM2021.75.ØLR . Der foreligger i øvrigt ikke oplysninger om, at overførslerne fra selskabets bankkonto og depot er medgået til driften af selskabet. Overførslerne anses herefter for at være tilgået klageren som maskeret udbytte. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR . Det er i denne henseende uden betydning, at overførslerne ikke er tilfaldet klageren personligt. Der er således henset til, at overførslerne anses for udloddet til klageren som eneaktionær og herfra eventuelt videreoverdraget. Skattestyrelsen er under behandlingen af klagesagen fremkommet med en revideret opgørelse for de foretagne overførsler. Da repræsentanten ikke er fremkommet med anbringender om eller dokumentation for, at Skattestyrelsens opgørelser ikke er korrekte, lægges de af Skattestyrelsen opgjorte beløb til grund. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen reviderede opgørelse. Indsætninger fra G3-virksomhed og IL … Formalitet Skattestyrelsens overholdelse af officialprincippet Myndighederne har som følge af officialprincippet pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, herunder sikre at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse i en sag. Manglende opfyldelse af officialprincippet kan medføre, at en afgørelse anses for ugyldig. Skattestyrelsen har gennem sagsforløbet sendt en række materialeindkaldelser til klageren vedrørende selskabet samt en persondataadvisering, hvor der blev informeret om det modtaget materiale fra skattemyndighederne i Y1-land. Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger. Skattestyrelsen anses herefter at have opfyldt deres forpligtelse til at belyse sagen, forinden der blev truffet endelig afgørelse. Skattestyrelsen har under klagesagsbehandlingen udarbejdet en revideret skattemæssig opgørelse for selskabet på baggrund af oplysninger fra NSK. Landsskatteretten finder, at der ikke er begået myndighedsfejl eller sket en tilsidesættelse af officialprincippet i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling. Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der giver grundlag for hjemvisning. Fristen for skatteansættelse Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Videre fremgår det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skatteforvaltningen uanset fristerne i lovens § 26 kan foretage eller ændre en ansættelse af indkomstskat, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i det i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. For så vidt angår spørgsmålet, om der kan foretages ekstraordinær genoptagelse som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive alle sine indtægter i de påklagede indkomstår. Der henvises til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020.523.ØLR . Her statuerede Østre Landsret, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at en skatteyder havde ageret efter professionel bankrådgivning, og at betingelserne efter skatteforvaltningslovens efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor var opfyldt. Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan i den forbindelse ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020.523.ØLR , Vestre Landsrets dom af 4. juli 2019, offentliggjort som SKM2019.388.VLR , og Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR . Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har reageret inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet forslag til afgørelse af klagerens skatteansættelse er varslet den 2. marts 2021 og dermed under 6 måneder efter modtagelsen af oplysninger fra skattemyndighederne i Y1-land den 2. september 2020, hvor Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for forhøjelse af skatteansættelsen, samt at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine skattepligtige indtægter. For så vidt angår indsætningerne fra G3-virksomhed og IL, har Skattestyrelsen modtaget materiale herom i forbindelse med Projekt Money Transfer. Skattestyrelsens kundskabstidspunkt for indsætningerne kan ikke fastsættes til den dato, hvor Skattestyrelsen modtog det pågældende råmateriale. Der kan i denne forbindelse henvises til SKM2019.61.BR og SKM2014.120.BR . Kundskabstidspunktet er derfor tidspunktet, hvor udsøgningen blev foretaget i databasen, hvilket ifølge Skattestyrelsens sagsnotat var den 25. januar 2021. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at reaktionsfristen er overholdt, da forslag til afgørelse er varslet den 2. marts 2021 og dermed under 6 måneder efter udsøgningen i databasen, hvor Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for forhøjelse af skatteansættelsen, samt at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine skattepligtige indtægter. Da afgørelsen er truffet den 28. maj 2021, er 3-måneders fristen også overholdt. Landsskatteretten anser derfor ikke skatteansættelsen for at være ugyldig for de påklagede indkomstår. …" II. Fuldmagten af 13. september 2010 til A mv. Den i Landsskatterettens afgørelse omtalte fuldmagt af 13. september 2010 har følgende ordlyd: "I, IJ, duly authorized for this act at a meeting of the Board of Directors of G1-virksomhed held on 13 th September, 2010 do hereby grant a power of attorney in favour of A, Danish, with passport No. (red.pasnummer.fjernet), according to the following powers: To manage the Corporation, without any limitation, through acts of simple administration as well as through acts of disposition; to enter into or carry out contracts or acts of any kind or description in the name of the Corporation and, more specifically but not limited to the powers set forth hereinafter: To borrow or lend moneys with or without security, purchase products, merchandise, securities, stocks and movable or immovable goods or property, in cash or on credit; to open or close branches or offices in any country of the world; to pledge, mortgage, lease, assign, exchange, deliver, charge and sell any movable or immovable assets of the Corporation; to collect, receive and claim moneys, products or any other things which may be owed to the Corporation and issue the respective receipts therefor; to open bank accounts in the name of the Corporation at any bank, banks or credit institutions, to draw against the same and determine the other person or persons who may jointly or individually do so, and establish the rules for the operation of the same, deposit funds into those accounts and endorse checks payable to the Corporation; to purchase or rent safes at any institution which has such a service for the use of the Corporation and, subject to the rules and regulations of such institutions, have access to each one and all the safes which may be in the name of the Corporation; to draw and issue drafts, promissory notes and acceptance bills; to settle or submit to arbitration or litigation any controversy in which the Corporation may be involved. The power of attorney herein granted may be used and exercised by A, in any part of the world, including any country, state, colony, province, municipality or political sub-division of any country. The Power of Attorney herein granted is valid from 13 th September, 2010 and shall remain in full force until 13 th September, 2015. Issued and signed in Panama, Republic of Panama, this 13 th September, 2010. IJ For and on behalf of G1-virksomhed" Den i Landsskatterettens afgørelse omtalte e-mail af 31. marts 2020 fra A, hvorved A besvarede Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 4. marts 2020, har følgende ordlyd: " Hej IM, Jeg har modtaget et brev fra dig så jeg er total uforstående over for. Jeg har ikke noget ejerskab af et offshore selskab, jeg ved ikke er der er nogle der har brugt mit navn og cpr nr. Jeg vil kontakte min advokat som vil svare på dit brev hurtigst muligt, men pga corona kan det godt tage noget tid. A." Der er fremlagt en meddelelse af 23. oktober 2024 fra National enhed for særlig kriminalitet, hvoraf det fremgår, at anklagemyndigheden har besluttet at opgive sigtelserne mod A for skatteunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289 i forbindelse med de forhold, som skatteforhøjelserne for indkomstårene 2011-2013 angår. Beslutningen er begrundet med, at anklagemyndigheden ikke forventer, at han vil blive fundet skyldig i en straffesag herom. Forklaringer A har forklaret bl.a., at han har problemer med hukommelsen, da han i 2021 var udsat for en (red.ulykke.fjernet). Under hospitalsbehandlingen fik han ved en fejl en overdosis morfin og blev derved bragt i (red.sygdom.nr.1.fjernet) i ca. tre uger. Han har i dag pådraget sig senfølger, bl.a. for så vidt angår hukommelsen. Han er helt enig i det, som IA bekræfter i mail af 6. juli 2022 om, at selskabet blev etableret med 50 pct. til IC og 50 pct. til ham Han ved ikke, hvorfor alene han blev angivet som "beneficial owner". Han antager, at IC fik en fuldmagt svarende til hans, men han ved det ikke. Bl.a. F5-bank sagde, at konstruktionen var fuldt ud lovlig, og at en masse af deres kunder gjorde noget tilsvarende. Han kan ikke huske, hvorfor han underskrev bankdokumenterne allerede den 7. september 2010. Han underskrev i tillid til, at alt var i orden. IA kom med papirerne og bad ham skrive under. Han ved ikke, hvem der har fået pengene, der hidrørte fra kontanthævningerne i 2011, 2012 og 2013. Han har ikke haft noget med dem at gøre. Han har ikke fået materialeindkaldelsen af 2. december 2020. Han har da heller ikke svaret på den. Han har aldrig talt med SKAT. Han fastholder, at IC har været med fra starten. Han kan ikke svare på, hvorfor man i 2013 laver erstatningsdokumenter, hvor IC bliver indsat, når IC nu havde været med fra starten. Han var i Y1-land og underskrive åbningsdokumentet. Han tror ikke, at han læste dokumentet igennem, inden han underskrev. Han ved ikke, om han bemærkede dokumentets indhold, inden han underskrev. Han ved ikke, hvor midlerne hidrører fra. Han har ikke sat penge ind på kontoen, efter at den blev etableret. Han har frafaldet at indkalde IC som vidne, da de er blevet uvenner som følge af forretningsmæssige uoverensstemmelser, der har givet anledning til frygt for økonomiske repressalier fra IC’s side. Retssagen mod IC om medejerskabet til det panamanske selskab blev opgivet af samme grund. Han mindes ikke at have drøftet med sin advokat at svare på Skatteministeriets opfordring om at fremlægge akter fra retssagen. Han havde det ikke specielt godt i 2022. Han kan ikke forklare, hvorfor oplysningen om IC’s medejerskab tilsyneladende først fremkom på mødet i Skatteankestyrelsen den 24. august 2022. Han undrer sig, hvis det forholder sig sådan, at han ikke tidligere har oplyst herom. Han bemærker dog, at han ikke tidligere havde haft kontakt til skattemyndighederne. At han har frafaldet at føre IA som vidne, skyldes, at IA har sagt til ham, at han ikke ønskede at vidne, og at han i øvrigt mente, at mailen 6. juli 2022, hvorved han bekræftede det delte ejerskabet, var alt rigeligt. Parternes synspunkter A har i sit sammenfattende processkrift anført bl.a.: "… Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende anbringender helt overordnet gældende: For det første gøres det gældende, at sagen ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst af skattemyndighederne, hvorfor officialprincippet/undersøgelsesprincippet ikke er iagttaget, ligesom skattemyndighederne ikke har løftet bevisbyrden for det faktum, som sagen baserer sig på. Anbringendet er nærmere uddybet nedenfor i afsnit 4.1. For det andet gøres det gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af de på G1-virksomhed’ konto foretagne hævninger. Det er således ikke godtgjort, at hævningerne er tilgået A. Anbringendet er nærmere uddybet nedenfor i afsnit 4.2. For det tredje gøres det gældende, at det er forkert, at skattemyndighederne har anset A for eneejer af G1-virksomhed, idet A alene har ejet 50 % af selskabet. De øvrige 50 % har været ejet af A’s forretningspartner IC. Allerede af denne grund vil A som det maksimale, alene skulle beskattes af 50 % af de eventuelle udlodninger, som Retten måtte finde, der er fortaget fra G1-virksomhed. Anbringendet er nærmere uddybet nedenfor i afsnit 4.3. For det fjerde gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt, idet A’s skatteansættelse ikke er forkert som følge af mindst grov uagtsomhed. Anbringendet er nærmere uddybet nedenfor i afsnit 4.4. For det femte gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum for indkomstårene 2011- 2012 for A. Anbringendet er nærmere uddybet nedenfor i afsnit 4.5. 4.1 Officialprincippet og bevis for faktum Der henvises helt overordnet til retsgrundlaget og praksis i relation til officialprincippet og bevis for faktum, der er nærmere beskrevet på side 20-41 i stævningen. Der er konkret tale om henholdsvis Forvaltningsret, Sagsbehandling (2014 (nu 2025)), Forvaltningsret, Almindelige Emner (2022), Ombudsmandens vejledninger, U 2007.673 Ø, FOB 2013-4, FOB 2014-6, FOB 1998-502, FOB 2020-14, FOB 2021-10, FED 1996.765 Ø, FED 2007.116 V, FED 2009.113 V, U 2004.1516 HR, U 1998.898 HR, UfR 2000.313 HR, SKM 2013.745 Ø, SKM 2014.232 Ø, SKM 2014.616 BR stadfæstet ved SKM 2015 662 V, SKM 2017.472 BR, LSR’s j.nr. 13-0095164, LSR’s j.nr. 17-0690063, LSR’s j.nr. 20- 0027100 og LSR’s j.nr. 21-0091943. Det gøres på baggrund heraf gældende, at det i denne sag helt overordnet skal lægges til grund, at det er op til skattemyndighederne, som en del af den offentlige forvaltning, at løfte bevisbyrden for, at officialprincippet er iagttaget og for det påberåbte faktum, som en konkret forhøjelse støttes på. Det påhviler således skattemyndighederne at undersøge alle relevante forhold. Hvorvidt dette faktisk er sket, beror på en helt konkret vurdering. Foreligger der uklarhed om faktum, og skyldes dette skattemyndighedernes forhold eller manglende undersøgelser, da skal denne uklarhed konkret lægges Skatteministeriet bevismæssigt til last og ikke skatteyderen. Finder Retten, at skattemyndighederne ikke kan løfte bevisbyrden for det påberåbte faktum, og at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, er konsekvensen ifølge praksis helt klar, idet Skattestyrelsens afgørelse i et sådant tilfælde ugyldiggøres ved enten annullation eller hjemvisning, jf. bl.a. SKM2017.472.BR … Det gøres gældende, at skattemyndighederne i denne sag ikke i fornødent omfang har søgt sagen oplyst. Dette understøttes klart af Skattestyrelsens svar på Politiets spørgsmål, hvor det fremgår, at der er flere oplysninger og spor, som Skattestyrelsen ikke har forfulgt. Skattestyrelsen har således ikke indhentet dokumentation for, hvem der har modtaget de i sagen omhandlede hævninger. Skattestyrelsen har herom anført følgende: "SKAT har ikke modtaget dokumentation for, hvem der har hævet pengene eller om der er udstedt et betalingskort." Skattestyrelsen har heller ikke ulejliget sig med at undersøge, hvad der er baggrunden for indsætningerne på selskabets konto. Herom fremgår følgende: "SKAT har ikke taget kontakt til disse selskaber og vi ved ikke, om der ligger reelle ydelser bag betalingerne. Vi har bedt A om at dokumentere, hvad betalingerne vedrører, men modtog ikke svar på vores henvendelse." Skattestyrelsen har endvidere ikke belyst, hvordan overførslerne, der danner grundlag beskatningen kvalificeres efter panamansk ret. Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsen allerede i september 2016 modtog de anonyme oplysninger i Panama Papers-komplekset, herunder om A og G1-virksomhed Skattestyrelsen valgte desuagtet først at reagere herpå i 2020, hvor Skattestyrelsen den 4. marts 2020 fremsendte en materialeindkaldelse til A. Der gik således 3,5 år inden Skattestyrelsen reagerede. Hvis Skattestyrelsen havde reageret hurtigere, ville A have haft bedre muligheder for at indhente dokumentation tilbage fra selskabets start i 2010. Det gøres gældende, at det absolut ikke kan udelukkes, at der var dokumenter fra selskabets start med relevans for den i sagen omhandlede ansættelse, jf. SKM 2014.232 ØLR. A’s muligheder for at bidrage til sagens oplysning er blevet væsentligt forringet af Skattestyrelsen langsommelige adfærd og sagsbehandling. At sagen ikke har været tilstrækkeligt undersøgt eller oplyst forud for, at der er truffet afgørelse, indikeres desuden ved, at Skattestyrelsen nu - på bagkant - og først efter, at Politiet (NSK) under efterforskningen gjorde Skattestyrelsen opmærksom på fejlen, har anerkendt, at der er foretaget forkert beskatning af væsentligste beløb relaterende til valutavekslinger på i alt (1.867.261,85 kr. og 1.865.544,69 kr.) = 3.732.806,54 kr. Skattestyrelsen har ligeledes anerkendt dette over for Politiet (NSK), hvortil henvises til side 7 i Skattestyrelsens ansvarsredegørelse, hvor der fremgår følgende: "Der er endvidere foretaget sagstilskæring efter fremsendelse af den tidligere tiltalebegæring af 17. november 2021, idet NSK har gjort opmærksom på, at der er fejl i beregningerne i kontrolsagen. Skattestyrelsens kontrolenhed, CEBIS 3, har bekræftet, at de er enige i, at der er fejl i de opgjorte tal i afgørelserne fra kontrolsagen . Fejlen betyder, at forhøjelserne i afgørelserne fra den 28. maj 2021 vedrørende A og hans selskab er forkerte (for høje), og straffesagsenheden foretager derfor sagstilskæring, så der i straffesagen ses bort fra de forhøjelser, som må anses at være medregnet for meget i kontrolsagerne. O vennævnt fejl består i, at A fejlagtigt er blevet beskattet af valutabeløb , jf. nærmere i vedlagte bilag 46, som er Skattestyrelsens brev af 8. december 2022 til Skatteankestyrelsen om fejlen, så Skatteankestyrelsen har mulighed for at forholde sig til det i brevet anførte i forbindelse med klagesagens behandling. Det nævnte bilag 9 i brevet til Skatteankestyrelsen vedlægges som straffesagens bilag 44. Ovennævnte fejl består endvidere i, at selskabet fejlagtigt er blevet beskattet af interne hævninger på selskabets konti og valutatransaktioner, og så har der været fejl vedrørende custody fee og renter , jf. nærmere i vedlagte bilag 45, som er Skattestyrelsens brev af 8. december 2022 til Skatteankestyrelsen om fejlen, så Skatteankestyrelsen har mulighed for at forhold sig til det i brevet anførte." (vores understregning) Dette faktum er ligeledes tiltrådt og fastslået ved Landsskatterettens afgørelser af den 24. januar 2024. Det forhold, at Skattestyrelsen i hvert fald har foretaget forkert beskatning med i alt 3.732.806,54 kr. svækker i væsentlig grad tilliden til de trufne afgørelser og sagsbehandlingen i de konkrete sager i øvrigt, jf. også nærmere det ovenfor i afsnit 3.4.1 anførte, ligesom der nu også er enighed om, at den gennemførte beskatning af A for indkomståret 2010 ikke var korrekt. Selvom Skattestyrelsen under klagesagens behandling positivt over for såvel Skatteankestyrelsen som Politiet (NSK) har anerkendt, at der ikke skulle ske beskatning af ovennævnte beløb, tilbød Skattestyrelsen ikke A eller G1-virksomhed at genoptage de forkerte afgørelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, 1. punktum. Bestemmelsen har følgende ordlyd: "Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri." Det ville henset til fejlenes betydelige omfang og størrelse have været et meget nærliggende tilbud. 4.2 Hævninger og indsætninger på selskabets konto Det gøres i forlængelse af ovennævnte gennemgang helt overordnet gældende, at det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at A har modtaget indtægter, der giver grundlag for beskatning. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er i sagen ingen holdepunkter for, at A og/eller IC har modtaget midler fra selskabets bankkonto. Det fremgår ikke af kontoudtogene, hvem de i sagen omhandlede kontanthævninger er tilgået. Der er ligeledes ingen holdepunkter for, at G1-virksomhed har modtaget skattepligtige tilskud. Det har endvidere klart formodningen imod sig, at der er nogen, der ønsker at give et skattepligtigt tilskud til et selskab frem for eksempelvis et lån. Som gennemgået nærmere ovenfor i afsnit 3.4.1, har Skattestyrelsen i sine opgørelser af henholdsvis maskeret udbytte og skattepligtigt tilskud medtaget beløb vedrørende veksling af valuta. Beløbene er alle udtryk for interne dispositioner i forbindelse med, at der er blevet flyttet midler rundt internt på G1-virksomhed’s egne bankkonti. Dette er som anført ovenfor ligeledes tiltrådt af Skattestyrelsen ved Skattestyrelsens udtalelse af den 8. december 2022 til denne klagesag og over for Politiet. Skattestyrelsen har således anerkendt, at der fejlagtigt er sket beskatning af i alt 3.732.806,54 kr., hvilket er tiltrådt og fastslået af Landsskatteretten. 4.3 Rette indkomstmodtager / rette udbyttemodtager I forlængelse af det ovenfor vedrørende sagens oplysning anførte gøres det tillige gældende, at det er med urette, at skattemyndighederne har lagt til grund, at A har ejet 100 % af G1-virksomhed. Som det er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 3.3, så var A’s forretningspartner, IC, medejer af G1-virksomhed, hvor de hver især ejede 50 %, hvortil henvises til den herfor fremlagte dokumentation. Det fremgår således af de fremlagte bankdokumenter, at IC over for F1-bank har underskrevet som medejer af G1-virksomhed. At IC var medejer af G1-virksomhed med 50 % er tillige bekræftet af IA, der var bankrådgiver for G1-virksomhed i F1-bank På den baggrund gøres det gældende, at A under alle omstændig heder alene er rette skattesubjekt for 50 % af de beløb, som Retten eventuelt måtte finde at være tilgået ham som en skattepligtig indkomst eller udbytte fra G1-virksomhed. Det bestrides imidlertid, at der er tilgået A skattepligtige beløb, jf. nærmere ovenfor afsnit 4.2. Til støtte for, at der under alle omstændigheder alene kan ske beskatning af A med 50 % henvises til SKM 2008.619.ØLR. I denne sag var spørgsmålet, hvorvidt en skatteyder, der ejede 50 % af anparterne i et murerfirma, skulle beskattes af 50 % af et beløb som maskeret udlodning efter LL § 16 A. … Der henvises tillige til Landsskatterettens afgørelse af den 9. december 2016 (LSR j.nr. 13-0116727) og Landsskatterettens afgørelse af den 5. april 2022 (LSR j.nr. 20-0034246). Det gøres således på baggrund af ovennævnte gældende, at IC ejede 50 % af G1-virksomhed, og at IC derfor er rette skattesubjekt og dermed skattepligtig af 50 % af de eventuelle beløb, som Retten eventuelt måtte finde at være maskeret udlodning fra G1-virksomhed. 4.4 Grov uagtsomhed Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, såfremt skatteyderen eller en på dennes vegne ved grov uagtsomhed eller forsæt bevirker, at dennes skatteansættelse herved bliver ukorrekt eller ufuldstændig. Dette eksempelvis ved bevidst tilbageholdelse af oplysninger af betydning for skatteansættelsen. Skattestyrelsen og Landsskatteretten har i denne sag begrundet de ekstraordinære genoptagelser for A og G1-virksomhed med, at de begge ifølge skattemyndighederne har tilbageholdt oplysningspligtige oplysninger. Skattestyrelsen har navnlig tillagt det betydning, at der ikke er sket indberetning om A’s fuldmagt. Det gøres heroverfor gældende, dels at de dagældende oplysningspligter efter skattekontrolloven ikke omfattede oplysninger om fuldmagtsforhold, og dels at den udstedte fuldmagt er uden betydning for A og G1-virksomhed’s skatteansættelser. De dagældende regler om oplysningspligter er skitseret … Siden den 1. januar 2019 har henholdsvis skatteindberetningsloven og skattekontrolloven fundet anvendelse i relation til de oplysningspligtige informationer. I de for sagen omhandlede indkomstår 2010-2013, fandt den tidligere skattekontrol lov anvendelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af den 24. november 2005 Skattekontrolloven med senere ændringer og den tidligere Ligningsvejledning; Almindelig del 2010-1, afsnit A.I.1 Oplysningspligt uden opfordring. En skattepligtig fysisk person skulle derfor som udgangspunkt selvangive sin indkomst til brug for skatteansættelsen. Derudover skulle en række formueforhold selvangives, medmindre disse var omfattet af en indberetningspligt placeret hos en tredjemand, eksempelvis en indberetningspligtig bank. De dagældende regler indeholdt således ikke et krav om, at der skulle gives oplysninger om fuldmagter for udenlandske selskaber. Allerede af den grund bestrides det, at A og G1-virksomhed har tilbageholdt oplysningspligtige informationer og derved har ageret ved minimum grov uagtsomhed. Videre bemærkes det, at reglerne om oplysningspligt (selvangivelsespligt) heller ikke på andet grundlag ses at omfatte en pligt til at oplyse om fuldmagtsforhold. Det bestrides derfor, at A og G1-virksomhed har tilbageholdt oplysninger, der var undergivet oplysningspligt efter skattekontrolloven. Hvis det desuagtet måtte vise sig, at der har været oplysninger, som A og G1-virksomhed skulle have selvangivet i medfør af den dagældende skattelovgivning, gøres det gældende, at dette ikke været klart for A eller G1-virksomhed. Der henvises endvidere til F1-bank’s involvering i sagen, sådan som denne er beskrevet ovenfor. Det var således F1-bank ved IA, der reelt havde kontrol og indsigt i forholdene vedrørende G1-virksomhed. Det fremgår således, at A underskrev bankpapirer hos F1-bank forud for, at han fik udstedt den i sagen omhandlede fuldmagt, og selskabets stiftelse. Dette taler i sig selv for, at A ikke har været bevidst om, hvad han har skrevet under på. Der gøres derfor gældende, at der maksimalt kan foreligge simpel uagtsomhed hos A og G1-virksomhed, hvilket ikke er tilstrækkeligt for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 4.5 Reaktionsfrist for indkomstårene 2011 og 2012 4.5.1 Det juridiske grundlag Findes det desuagtet, at A og G1-virksomhed opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er det tillige påkrævet, at Skattestyrelsen reagerer inden for seks måneder, hvilket følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der har følgende ordlyd: … Skattestyrelsen er ved bestemmelsen pålagt en reaktionsfrist på seks måneder regnet fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen får kundskab om det eller de forhold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse. Kundskabstidspunktet er således det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for fristgennembruddet. Ved fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har skattemyndighederne således kundskab fra det tidspunkt de er vidende om, 1) at en skatteansættelse er foretaget på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og 2) at dette som minimum skyldes grov uagtsomhed fra skatteyderen. I praksis vil kundskabstidspunktet således typisk være det tidspunkt, hvor det står klart for Skattestyrelsen, at en skatteansættelse, hviler på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Den nærmere vurdering heraf beror imidlertid på en helt konkret vurdering. … 4.5.2 Den konkrete sag Der er enighed om, at Skattestyrelsen ikke iagttog reaktionsfristen i relation til indkomståret 2010, jf. Skatteministeriets processkrift C. Det gøres i forlængelse af og med henvisning til den juridiske gennemgang ovenfor gældende, at Skattestyrelsen ligeledes ikke har iagttaget reaktionsfristen for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012 for A, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum og følgende. Det gøres således gældende, at det er dokumenteret, at Skattestyrelsen fik alle oplysninger, som danner baggrund for de gennemførte forhøjelser for indkomstårene 2011 og 2012 allerede den 20. august 2020, hvor Skattestyrelsen fik svar på deres bistandsanmodning fra Y1-land, jf. følgende. Skatteministeriet blev i stævningen opfordret (1) til at forholde sig til, om Skatteministeriet er enige i, at samtlige oplysninger frem til 2012 blev modtaget allerede den 25. august 2020, og at alene kontoudskrift for 2013 blev fremsendt den 3. september 2020. Dette ses ubestridt og kan lægges til grund, jf. svarskriftet side 8-9. Det fremgår således af bistandsanmodningen fra myndighederne i Y1-land, at Skattestyrelsen fik fremsendt alle relevante oplysninger for 2011 og 2012 denne dato, hvorfor reaktionsfristen i relation til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012 skal regnes fra denne dato, jf. U 2022.820 H. Skattestyrelsen udsendte imidlertid først forslag til afgørelser den 2. marts 2021, hvor den 6-måneders reaktionsfrist klart var udløbet. Det var alene et kontoudskrift for perioden 31. december 2012 til den 21. januar 2013, der blev eftersendt den 2. september 2020, hvilket er uden betydning for indkomstårene 2011 og 2012. Reaktionsfristen er således alene iagttaget for dispositionerne foretaget i perioden 31. december 2012 til den 21. januar 2013. Landsskatteretten har desuagtet fundet, at reaktionsfristen for indkomstårene 2011 og 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum skal regnes fra den 2. september 2020. Hverken Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har - trods opfordring - ikke forholdt sig til anførte om, at oplysningerne modtaget den 2. september 2020 alene vedrørte indkomståret 2013. Oplysningerne frem til og med 2012 blev således allerede modtaget den 20. august 2020 fra Y1-land, hvorfor reaktionsfristen frem til 2012 senest skal regnes fra dette tidspunkt. ... ... Skatteministeriet har under byretssagen som noget nyt fremført, at reaktionsfristen for indkomstårene 2011 og 2012 først skal regnes fra udløb af den angivne svarfrist på materialeindkaldelsen dateret den 2. december 2020. Svarfristen udløb den 23. december 2020. A har først i forbindelse med fremførslen af det nye synspunkt haft anledning til at forholde sig nærmere til materialeindkaldelsen af den 2. december 2020, da det ikke tidligere var gjort gældende, at reaktionsfristen skal regnes fra udløbet af svarfristen på materialeindkaldelsen, men fra modtagelsen af oplysningerne fra Y1-land, jf. Bilag 1. A gør gældende, at han aldrig har modtaget den i sagen fremlagte supplerende materialeindkaldelse dateret den 2. december 2020. At A ikke har modtaget den supplerende materialeindkaldelse, understøttes af, at A netop ikke har besvaret denne - i modsætning til den oprindelige materialeindkaldelse. Skattemyndighederne er inden- og udenretligt anmodet om dokumentation for, at materialeindkaldelsen er blevet fremsendt, jf. beskrivelsen af det faktiske forløb ovenfor i afsnit 3.6. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at materialeindkaldelsen faktisk er blevet fremsendt som fysisk brev. Det følger af bekræftelsen fra Skattestyrelsen, at der på tidspunktet for udsendelsen af materialeindkaldelsen i december 2020 ikke blev anvendt Digital Post. Det skal lægges Skatteministeriet bevismæssigt til last, at der ikke foreligger dokumentation for fremsendelsen af materialeindkaldelsen, særligt da der er indhentet og journaliseret postkvitteringer for de øvrige skrivelser i sagen. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at Skattestyrelsen rykkede A for et svar eller på anden måde sikrede sig, at A havde modtaget materialeindkaldelsen. Tværtimod fremgår det af Skattestyrelsens sagsnotat, at Skattestyrelsen ikke kontaktede A for at sikre sig, at materialeindkaldelsen var modtaget. Ved fastlæggelsen af tidspunktet for reaktionsfristens begyndelse, skal der derfor ikke tages højde for den supplerende materialeindkaldelse af den 2. december 2020, som anført af Skatteministeriet, da det er udokumenteret, at denne nogensinde er blevet fremsendt til eller modtaget af A, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ... ... Tages det til følge, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum, som anført for indkomstårene 2011 og 2012, så udgør de i sagen omtvistede hævninger/indsætninger herefter alene følgende: Dette da, det alene er ovennævnte dispositioner, der kan henføres til kontoudtoget, som Skattestyrelsen modtog den 2. september 2020." Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.: "Sagen har sin oprindelse i en lækage fra advokatfirmaet R1-advokatfirma i Panama, som omfattede 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet. Lækagen blev foretaget af en anonym whistleblower, som i 2015 kontaktede (red.avis.nr.1.fjernet) med oplysninger om skjulte formuer i skattelylande. På baggrund af en stikprøve af de lækkede dokumenter vurderede SKAT (nu Skattestyrelsen), at materialet indeholdt relevante og valide oplysninger om flere hundrede danske skatteydere. Med Folketingets opbakning besluttede skatteministeren i 2016 at give SKAT tilladelse til at købe datamaterialet fra lækagen. Af de lækkede oplysninger, samt ved indhentelse af yderligere oplysninger fra de Y1-nationalitet skattemyndigheder, identificerede Skattestyrelsen i 2020 en række hævninger og overførsler i 2011-2013 fra selskabets Y1-nationalitet bankkonto på i alt 4.609.767 kr. Skattestyrelsen fandt, at hævningerne og overførslerne var udtryk for maskeret udbytte til A som selskabets hovedaktionær. Under behandlingen af klagesagen modtog Skattestyrelsen oplysninger fra NSK, som gav anledning til en revidereret opgørelse, hvorved styrelsen fandt, at A ikke skulle beskattes af transaktioner med posteringsteksten " Køb af valuta ", der af styrelsen blev anset for " interne hævninger på selskabets konti hos F3-bank, Y1-land. " Landsskatteretten fandt på den baggrund, at kontanthævninger på i alt 2.742.505 kr. fra selskabets Y1-nationalitet bankkonto var udtryk for maskeret udbytte fra selskabet til A. … Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, henregnes til udbytte alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte. For beskatning af udbytte er det ikke en betingelse, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, følger det af fast retspraksis, jf. eksempelvis UfR 2008.1199 H og UfR 2024.4206 H (prøvesag i Panama Papers-komplekset), at udbyttet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Afgørende er, om dispositionerne er foretaget i selskabets interesse, idet dispositionerne i modsat fald må anses for foretaget i aktionærens interesse. Under de foreliggende omstændigheder, hvor A havde uindskrænket adgang til at råde over selskabet og dets aktiver, samt at han var den retmæssige ejer af selskabets bankkonti, påhviler der A en tung bevisbyrde for, at de omhandlede hævninger fra selskabets bankkonto i F3-bank er foretaget i selskabets interesse. Hvis A ikke løfter denne bevisbyrde, må hævningerne anses for at være foretaget i hans interesse eller med hans accept, med den følge, at hævningerne må anses for at have passeret hans økonomi og dermed udgør maskeret udlodning. Denne bevisbyrde har A ikke løftet, og de omhandlede hævninger fra selskabets konto udgør derfor skattepligtig indkomst for A, jf. ligningslovens § 16 A, idet overførslerne alene er sket i A’s interesse. Det af A anførte i stævningen om, at det ikke fremgår af kontoudskrifterne, hvem der faktisk har modtaget de kontante hævninger, godtgør ikke, at hævningerne ikke er foretaget i hans interesse eller med hans accept. A har heller ikke godtgjort, som anført i stævningen, at hævningerne er " interne dispositioner " på selskabets bankkonti, og det bestrides, at Skattestyrelsen har anerkendt, at hævningerne er udtryk for flytning af midler mellem selskabets egne konti. Skattestyrelsen har alene anerkendt, at transaktionerne med posteringsteksten " Køb af valuta " skal anses for interne overførsler på selskabets bankkonti. Dette har Skattestyrelsen korrigeret for i styrelsens reviderede opgørelse af A’s indkomst i de pågældende indkomstår. Transaktionerne med posteringsteksten " Køb af valuta " er således ikke omfattet af den foreliggende sag, og A’s bemærkninger herom er uden betydning for vurderingen af, om han skal beskattes i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse. … Der er ingen holdepunkter for A’s synspunkt, om at han alene ejede 50 % af aktierne i selskabet, og at han derfor højst kan beskattes med 50 % af de omhandlede hævninger svarende til sin forholdsmæssige andel. Der foreligger ingen dokumentation for, at IC ejede 50 % af aktierne. A fik af selskabets bestyrelse ved fuldmagt af 13. september 2010 uindskrænket adgang til at tegne og lede selskabet og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver mv. til den 13. september 2015. Den 18. oktober 2010 godkendte F3-bank A’s ansøgning om at åbne en bankkonto og depot med porteføljenr. (red.porteføljenummer.nr.1.fjernet) tilknyttet selskabet med A som retmæssig indehaver (" Beneficial Owner ") af kontoen. Ansøgningen er underskrevet af A for og på vegne af selskabet, og A’s navn og adresse er angivet som selskabets c/o adresse. IC’s navn fremgår ikke i forbindelse med stiftelsen af selskabet og oprettelsen af konti til selskabet. IC blev da heller ikke - som det var tilfældet for A - tildelt en fuldmagt ved bestyrelsesmødet den 13. september 2010. I tilknytning hertil bemærkes, at IC - ifølge det anførte i stævningen - har afvist, at han ejede 50 % af kapitalandelene i selskabet, og A har ved meddelelse på sagsportalen af 2. september 2025 meddelt, at han frafalder at føre IC som vidne. Desuden har A ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (A) fremsat i svarskriftet. Ministeriet opfordrede A til at fremlægge processkrifterne samt eventuel korrespondance med IC fra det i stævningen omtalte søgsmål mod IC, og A blev også opfordret til at oplyse, hvilke " forskellige årsager " - ud over procesøkonomi - der udgjorde baggrunden for, at søgsmålet blev opgivet. Det må således bevismæssigt lægges til grund, at A var eneejer af selskabet, f.eks. SKM 2025.36 BR. Der påhviler A en særdeles tung bevisbyrde, hvis han - på trods af ovennævnte omstændigheder - fortsat hævder, at IC ejede 50 % af aktierne. Den omstændighed, at F3-bank d. 22. januar 2013 har udstedt et dokument, hvor både A og IC står angivet som personer, der var berettiget til at repræsentere selskabet i dets anliggender med F3-bank, godtgør under de foreliggende omstændigheder ikke, at IC var kapitalejer i selskabet. Bankrådgiver IA’s udtalelse af 6. juli 2022, som er indhentet til brug for skattesagen, godtgør heller ikke, at IC var kapitalejer i selskabet. Der foreligger således ingen ejerbog eller lignende dokumentation for det hævdede kapitalejerforhold. Det forhold, at A og IC var ultimative ejere af selskabet G2-virksomhed med 50 % hver, dokumenterer heller ikke, at IC var kapitalejer i selskabet. Desuden var det først under mødet med Skatteankestyrelsen den 24. august 2022, at A hævdede, at IC var kapitalejer i selskabet, og A har ikke - som varslet - fået dom for, at IC var ejer af 50 % af kapitalandelene. Det er desuden ikke korrekt, når det i stævningen anføres, at F3-bank " sørgede for facilitering af selskabet " på vegne af A og IC. Det bemærkes herved, at det alene er A, der omtales i e-mailkorrespondancen. Det bestrides i øvrigt, når det andre steder i stævningen anføres, at handlinger mv. skete på vegne af A og IC. Der foreligger ingen dokumentation herfor. A har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at nedsætte udbyttebeskatningen med 50 %. … Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af vedkommendes skattepligtige indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der påhviler som nævnt A en lovbestemt pligt til at selvangive al indkomst til skattemyndighederne, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. Der er enighed om, at A ikke har selvangivet disse indtægter i de omhandlede indkomstår. Hvis retten finder, at de kontante hævninger fra selskabets konto i Y1-land udgør udbytte, jf. afsnit 3.1, har A groft uagtsomt bevirket, at hans skatteansættelser blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Han har ikke selvangivet indkomsten og heller ikke oplyst skattemyndighederne om forholdene. Han måtte nødvendigvis kende de omstændigheder, der gør indkomsten skattepligtig, og han havde ikke noget grundlag for at mene, at beløbene ikke var skattepligtige, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H og UfR 2023.5413 H og fra Panama Papers-komplekset SKM 2025.36 BR og SKM 2025.405 BR. A har den 2. december 2025 efter forberedelsens afslutning uploadet en afgørelse fra NSK dateret den 23. oktober 2024 om opgivelse af en straffesag mod A. Afgørelsen er ikke ledsaget af bemærkninger, så det er uklart, hvad A påberåber sig bilaget til støtte for. For alle tilfældes skyld bemærkes, at den omstændighed, at NSK opgav en strafferetlig påtale for overtrædelse af skattekontrollovens strafbestemmelser og straffelovens § 289 er uden betydning for rettens for vurdering af, om A’s skatteansættelse kunne genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. f.eks. UfR 2006.1710 H, SKM 2009.172 VLR, SKM 2012.349 VLR og SKM 2013.550 VLR. Årsagen hertil er blandt andet, at der er betydelige forskelle i kravene til bevisets styrke i en straffesag sammenlignet med en (civil) skattesag, og det kan på baggrund af opgivelsen af straffesagen ikke sluttes, at A ikke har handlet groft uagtsomt, idet der skal foretages en selvstændig (skatteretlig) bevisvurdering i overensstemmelse med den ovenfor omtalte retspraksis. På baggrund heraf kan A’s skatteansættelse for de af sagen omfattede indkomstår genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet han har handlet mindst groft uagtsomt. En påtaleopgivelse har desuden ikke betydning for, om A herved har løftet sin bevisbyrde for, at han ikke er skattepligtig af de omhandlede hævninger, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H. … Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Efter fast højesteretspraksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant, jf. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H og UfR 2023.5413 H. Med det i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nævnte varsel sigtes der til det i lovens § 20, stk. 1, omhandlede varsel. Da varslet er tillagt fristafbrydende virkning, kan det tidspunkt, hvor skattemyndighederne må anses for at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse af fristerne i § 26, ikke indtræffe, førend skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for at varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen herunder den beløbsmæssige opgørelse af ændringen, jf. også SKM 2024.140 ØLR. Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at styrelsen opstartede kontrollen af A den 22. august 2019, da styrelsen modtog A’s fuldmagt over selskabet. Videre fremgår af Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 4. marts 2020, at styrelsen, på baggrund af den modtagne fuldmagt, anmodede A om oplysninger herunder regnskabsmateriale og bankkontoudtog mv. Ved e-mail af 31. marts 2020 hævdede A, at han ikke havde kendskab til selskabet. Den 25. juni 2020 fremsendte Skattestyrelsen en bistandsanmodning til de Y1-nationalitet skattemyndigheder (Ministère des Finances), hvor styrelsen anmodede om oplysninger vedrørende A’s tilknytning til selskabet, herunder bankforhold og kontoudskrifter mv. Bistandsanmodningen blev delvist besvaret af de Ministère des Finances den 20. august 2020, hvoraf følgende svar fremgår: “- Statements for all accounts: Please refer to the documents within Annex 6.019.12. - Financial statements: Please refer to the documents within Annex 6.01-9.12. - Portfolio overviews: Please refer to the documents within Annex 10.01 - 10.06. - Transaction documents: According to the bank, no securities transactions took place. - List of securities transactions: According to the bank, no securities transactions took place. - Capital insurances: According to the bank, no such insurance is or was in place. Concerning the statements of accounts, please note that we requested a missing statement (Annex 7.13 - 7.14) from the bank. We will send it to you as soon as possible." Bistandsanmodningen blev endeligt besvaret af de Ministère des Finances den 3. september 2020, hvoraf følgende svar fremgår: “FINAL RESPONSE: Please find attached the bank statement covering the period from 31/12/2012 to 21/01/2013." Ved opfølgende materialeindkaldelse af 2. december 2020 anmodede Skattestyrelsen A om dokumentation for de konstaterede transaktioner i kontoudskrifterne, herunder dokumentation for de omhandlede kontanthævninger. Skattestyrelsen fastsatte svarfrist til den 23. december 2020. Ved agterskrivelse af 2. marts 2021 fremsendte Skattestyrelsen forslag til at ændre A’s skatteansættelse i de omhandlede indkomstår, hvoraf det også fremgår, at A ikke havde besvaret Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 2. december 2020. Det var således først efter den 23. december 2020, hvor det stod klart for Skattestyrelsen, at A ikke ville bidrage med yderligere til sagens oplysning, at styrelsen havde de nødvendige oplysninger til at foretage ændringen af A’s skatteansættelse i de omhandlede indkomstår, jf. f.eks. SKM 2012.168.ØLR og UfR 2018.3603 H. Fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal dermed regnes fra den 24. december 2020 - det vil sige dagen efter A’s svarfrist i materialeindkaldelsen. Selv hvis retten finder, at Skattestyrelsen - ved modtagelsen af Ministère des Finances’ endelige svar på bistandsanmodningen den 3. september 2020 - kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for at forhøje A’s skatteansættelse for de af sagen omhandlede indkomstår, og at han havde handlet mindst groft uagtsomt, er fristen på 6 måneder overholdt ved agterskrivelsen den 2. marts 2021, jf. f.eks. SKM 2025.350.BR (anket) og SKM 2025.565.BR (anket) Den omstændighed, at Skattestyrelsen delvist kom i besiddelse af oplysningerne den 20. august 2020, kan ikke føre til, at fristen skal regnes fra et tidligere tidspunkt, da styrelsen først ved modtagelse af det sidste kontoudskrift fra F3-bank International, jf. ovenfor, havde tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt beløbsmæssig skatteansættelse, jf. også SKM 2024.140.ØLR. Det er desuden ikke korrekt, at Ministère des Finances oplyste i sin delvise besvarelse af bistandsanmodningen, at " der manglede ét kontoudskrift for perioden 31. december 2012 - 21. januar 2013 ", som anført af A i stævningen. Ministère des Finances oplyste alene, at der manglede et kontoudskrift, som de ville eftersende, uden at præcisere dette nærmere, jf. ovenfor. … Det bestrides således, at der er begået sagsbehandlingsfejl, endsige sagsbehandlingsfejl, der kan føre til ugyldighed. En eventuel sagsbehandlingsfejl skal i øvrigt bedømmes i forhold til Landsskatterettens afgørelse og ikke i forhold til Skattestyrelsens afgørelse, jf. UfR 2023.5413 H. A har ikke gjort gældende, at Landsskatteretten har tilsidesat officialprincippet, men under alle omstændigheder må en eventuel sagsbehandlingsfejl anses for konkret uvæsentlig, hvorfor Landsskatterettens afgørelse ikke er ugyldig, jf. f.eks. UfR 2008.2151 H, UfR 2007.225/2 H og SKM2016.260.ØLR." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøger har herunder gjort gældende, at det skal tillægges bevismæssig betydning, at anklagemyndigheden har opgivet at føre straffesag mod A for overtrædelse af straffelovens § 289 om skattesvig af særlig grov karakter. Rettens begrundelse og resultat 1. Sagens temaer Sagen angår rigtigheden af Landsskatterettens afgørelse af 24. januar 2024, hvorved Landsskatteretten har godkendt forhøjelser af sagsøgers skattepligtige indkomster for indkomstårene 2010 - 2013. For indkomstårene 2011 - 2013 er sagsøgers aktieindkomst forhøjet med henholdsvis 1.383.873 kr., 863.712 kr. og 494.920 kr. De pågældende forhøjelser består af kontanthævninger på en konto tilhørende selskabet G1-virksomhed, der er et selskab, som dengang var indregistreret i Panama. Kontanthævningerne er anset for foretaget af sagsøger eller i hans interesse og er bedømt som skattepligtigt maskeret udbytte til ham, jf. ligningslovens § 16 A, da han er anset for den reelle eneejer af selskabet. Sagsøger har anfægtet berettigelsen af forhøjelserne for indkomstårene 2011-2013 med henvisning til, at kontanthævningerne på selskabets konto ikke kan bedømmes som maskeret skattepligtigt udbytte til ham. Han har i den forbindelse bl.a. anført, at han ikke har modtaget de beløb, der blev hævet på selskabets konto, og at de pågældende beløb heller ikke er hævet i hans interesse. Endvidere har han gjort gældende, at han ikke var eneejer af selskabet. Yderligere har han anført bl.a., at skatteforvaltningslovens frister for skatteforhøjelser ikke er overholdt, og at forhøjelserne for indkomstårene 2011 - 2013 derfor under alle omstændigheder er sket for sent. 2. Kontanthævninger på selskabers konto - maskeret udbytte Efter ligningslovens § 16 A anses alt, hvad der af et selskab udloddes til en aktionær, for skattepligtigt som aktieudbytte. Det er ubestridt, at sagsøger var hovedaktionær i selskabet G1-virksomhed, og at der fra selskabets konto er foretaget en række kontanthævninger i årene 2011 - 2013 svarende til i alt 1.383.873 kr. i 2011, 863.712 kr. i 2012 og 494.920 kr. i 2013. Hævningerne er sket dels i euro, dels i danske kroner. Spørgsmålet er, om hævningerne er foretaget af sagsøger eller i hans interesse. Det er endvidere omtvistet, hvorvidt sagsøger reelt var eneejer af selskabet, eller om IC var medejer, således at de hver var ejer af halvdelen af selskabet som hævdet af sagsøger. Ved bevisbedømmelsen lægger retten vægt på, at der er tale om et selskab, som er oprettet i Panama via advokatfirmaet R1-advokatfirma, og at der ikke er påvist noget legitimt forretningsmæssigt formål med etableringen af selskabet, hvis bestyrelse og direktion formelt bestod af diverse medarbejdere i advokatfirmaet på samme måde som i en lang række selskaber af tilsvarende karakter. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at ønsket om at bringe aktiver i skjul for myndigheder og andre samt skatteunddragelse var det eneste reelle formål med etableringen af det pågældende Panama-selskab. Ved bedømmelsen af spørgsmålet om de reelle ejerforhold lægger retten afgørende vægt på, at kun sagsøger var registreret som den retmæssige reelle ejer "Beneficial Owner" af selskabets bankkonto hos F1-bank, Y1-land, hvorfra kontanthævningerne er sket. Endvidere omfattede generalfuldmagten, som gav uindskrænket råderet over selskabets aktiver, alene sagsøger - og ikke tillige IC. Herefter og af de grunde, som Landsskatteretten har anført, finder retten, at sagsøger må anses for den reelle ejer af selskabet på det tidspunkt, hvor de omtvistede kontanthævninger fandt sted. Retten bemærker herved yderligere, at IC ikke har erkendt at have været medejer, og at sagsøger tidligere har opgivet et søgsmål mod IC vedrørende spørgsmålet om det reelle ejerforhold. Det svækker sagsøgers troværdighed, at han oprindeligt hævdede at være uden kendskab til selskabet og generalfuldmagten, da han blev kontaktet af skattemyndighederne herom, og at han i øvrigt ikke har bidraget med relevante oplysninger til opklaring af forholdene omkring selskabet og dets dispositioner. Under disse omstændigheder kan det derfor ikke føre til en anden bevisvurdering, at sagsøger under denne sag har hævdet, at IC var medejer. Heller ikke oplysningerne fra vidnet IA kan føre til et andet bevisresultat. Under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøger må anses for den reelle ejer af Panama-selskabet, hvis midler han har haft adgang til at råde uindskrænket over, påhviler det ham at dokumentere, at kontanthævninger på selskabets konto ikke er foretaget af ham eller i hans interesse. Af de grunde, som Landsskatteretten har anført, finder retten, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde. Retten finder derfor, at de pågældende beløb med rette er anset for skattepligtigt maskeret udbytte fra selskabet til ham, jf. ligningslovens § 16 A. 3. Fristerne Sagsøger har holdt eksistensen af Panama-selskabet G1-virksomhed skjult for myndighederne og nægtede oprindeligt kendskab til selskabet og generalfuldmagten, da skattemyndighederne kontaktede ham herom. Efter det oplyste om baggrunden for etableringen af selskabet finder retten, at det må lægges til grund, at selskabet netop blev etableret med det formål at skjule sagsøgers aktiver for myndigheder og andre. Af disse grunde finder retten, at sagsøger forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen for de omhandlede indkomstår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor er opfyldt. Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne havde kendskab til det forhold, som begrunder en fravigelse af den ordinære ansættelsesfrist i henhold til § 26, og mulighed for at sende en agterskrivelse om forhøjelse af skatteansættelsen på et fyldestgørende grundlag. Denne frist kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end skattemyndighedernes modtagelse af de afgørende oplysninger fra skattemyndighederne i Y1-land den 3. september 2020, og efter at sagsøger har haft lejlighed til at forholde sig hertil, jf. herved UfR 2018.3603 H, UfR 2018. 3845 H, UfR 2023.5413 H og SKM 2024.140 Ø. Af de anførte grunde er retten enig med Landsskatteretten i, at reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til § 27, stk. 2, var overholdt, da Skattestyrelsen varslede forhøjelserne den 2. marts 2021. 4. Ugyldighed Retten finder sagsøgers indsigelser om ugyldighed på grund af tilsidesættelse af officialprincippet/utilstrækkelig sagsoplysning eller lignende åbenbart grundløse, og der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skatteforhøjelserne, som Landsskatteretten har godkendt, som ugyldige. 5. Anklagemyndighedens beslutning om at opgive straffesag Det er uden betydning for rettens bevisvurdering i denne sag, at anklagemyndigheden har opgivet at føre en straffesag mod A med den begrundelse, at man ikke har forventet, at han i givet fald vil blive fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 om skattesvig af særlig grov karakter, jf. herved UfR 2006.1710 H, UfR 2011.1458 H og SKM 2009.172 V. 6. Konklusion og sagsomkostninger Da der ikke er grundlag for nogen af sagsøgers indsigelser mod rigtigheden af Landsskatterettens afgørelse, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald, størrelse og forløb skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte med 150.000 kr. som nedenfor bestemt. Det bemærkes herved, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes mod, at ministeriet anerkender, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 168.094 kr. A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 150.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.