Fri bil – gulplade – formodningsregel - indsætninger

Sag BS-8822/2025-ARH Parter A (v/ advokat Troels Troldtoft Henriksen) mod Skatteministeriet (v/advokat Maja Højholt-Nielsen) Denne afgørelse er truffet af dommer Sine Nascou. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 17. februar 2025. Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte sagsøgeren, A, af overførsler i forbindelse med et køb af motorbåd, af værdien af fri bil samt indsætninger fra G1-virksomhed og G2-virksomhed på JD’s bankkonto. A har nedlagt følgende påstand: For det første nedlægges der påstand om, at: A’s personlige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 195.905,00 kr. A’s personlige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 214.784,00 kr., og at hans aktieindkomst nedsættes med 1.425.000,00 kr. A’s personlige indkomst for indkomståret 2018 nedsættes med 572.281,00 kr., og at hans aktieindkomst nedsættes med 50.375,00 kr. For det andet nedlægges der påstand om, at opgørelsen af A’s personlige indkomst og aktieindkomst hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Skatteankenævn Aarhus traf den 21. december 2024 følgende afgørelse vedrørende indkomståret 2017 vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af 13. december 2021: "… Møde mv. Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren og hans repræsentant har udtalt sig på et møde med nævnet. Faktiske oplysninger Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet G3-virksomhed, CVR nr. ...11. G3-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet). Selskabets aktivitet består i at eje kapitalandele i andre selskabet og foretage investering i værdipapir. G1-virksomhed Selskabet blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet) af G4-virksomhed og G5-virksomhed. Det fremgår af CVR-registeret, at G3-virksomhed var registreret som ejer af 50 % af anpartskapital fra den (red.dato.nr.2.fjernet) til den 27. juni 2019. Klageren var således reel ejer med en ejerandel på 50 % og tilsvarende stemmerettigheder i selskabet fra den (red.dato.nr.2.fjernet) via G3-virksomhed. Klageren var også direktør i selskabet i det pågældende indkomstår. G1-virksomhed’s formål var udførelse af bygge- og entreprisearbejder samt hermed beslægtet virksomhed. De resterende 50 % af selskabet blev ejet af G6-virksomhed, CVR-nr. ...12 fra den (red.dato.nr.2.fjernet). G6-virksomhed er ejet af JL fra den (red.dato.nr.3.fjernet). G6-virksomhed’s formål er at udøve virksomhed med investering samt aktiviteter i tilknytning dertil. Det fremgår af klagerens ægtefælles skatteoplysninger (R75), at hun var eneejer af konto X1-konto hos F1-bank. Den 25. oktober 2021 traf Skatteankenævn Aarhus en afgørelse vedrørende klagerens ægtefælle for indkomstårene 2014, 2017 og 2018. For 2017 vedrørte sagen, at klagerens ægtefælle havde modtaget henholdsvis 400.000 kr. den 23. maj 2017 og 60.000 kr. den (red.dato.nr.4.fjernet) ved overførsler til hendes private bankkonti i F1-bank X1-konto fra G1-virksomhed. Skatteankenævn Aarhus fastslog følgende i afgørelsen: "(red.båd.nr.1.fjernet) (…) Skatteankenævnet finder det ikke godtgjort, at det overførte beløb udgør et lån til KH. Det er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt låneaftale, at det ikke er dokumenteret, at halvdelen af pengene er tilbagebetalt i indkomståret 2019, og at der ikke er indgået nogen aftale om, hvornår de resterende penge skal tilbagebetales. Det anses for dokumenteret, at beløbet stammer fra selskabet G1-virksomhed. Skatteankenævnet finder desuagtet ikke at der er redegjort for, eller dokumenteret, hvilken interesse G1-virksomhed skulle have i at overføre pengene til klageren, samt at klageren skulle have en forpligtelse til at tilbagebetale pengene. Der er desuden ingen indikationer for, at beløbet skulle være løn til klageren fra selskabet. Da klagerens ægtefælle, JD, besidder ejerandele i det selskab, der har overført pengene, anses beløbet for først at have passeret hans økonomi og dernæst givet som en gave til klageren. Klageren skal derfor ikke beskattes af det overførte beløb. Da parret på tidspunktet for overførslen var blevet gift, skal der ikke beregnes gaveafgift heraf, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3. (…) Indsætninger på bankkonti (…) Repræsentanten har forklaret, at overførslen på 60.000 kr. den 13. oktober 2017 er sket fra selskabet G1-virksomhed. Skatteankenævnet finder det ikke dokumenteret, at overførslen er sket fra G1-virksomhed for at betale G7-virksomhed kontant, idet der ikke er beløbsmæssig sammenhæng mellem det indsatte og efterfølgende hævede beløb, ligesom forklaringen ikke i øvrigt er underbygget af objektive kendsgerninger. Der er desuden ingen indikationer for, at beløbet skulle være løn til klageren fra selskabet. Da klagerens ægtefælle besidder ejerandele i det selskab, der har overført pengene, anses beløbet for først at have passeret hans økonomi og dernæst givet som en gave til klageren. Klageren skal derfor ikke beskattes af det overførte beløb. Da parret på tidspunktet for overførslen var blevet gift, skal der ikke beregnes gaveafgift heraf, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3. (…) Sagens formalitet (…) Forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 er ligeledes truffet efter udløbet af den korte ligningsfrist. Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen anført begrundelse for ændringen af ansættelsen, herunder hvilke faktiske omstændigheder, som har givet anledning til suspension af fristen. Skatteankenævnet finder på den baggrund, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2017 lider af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for klagerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen." Skatteankenævnet fandt derfor, at den påklagede afgørelse vedrørende klagerens ægtefælle var ugyldig for så vidt, angik skatteansættelserne vedrørende indkomståret 2017. Overførsel af 400.000 kr. den 23. maj 2017 Det fremgår af klagerens ægtefælles lønkonto, konto X1-konto, at klagerens ægtefælle modtog 400.000 kr. den 23. maj 2017. Af posteringsteksten fremgår "Aconto". Det fremgår af udskrift fra F2-bank, at der på G1-virksomhed’s konto, X2-konto, "G1-virksomhed", blev debiteret 400.000 kr. med posteringsteksten "Aconto" den 23. maj 2017. Der er også overført 1.225.000 kr. den 23. maj 2017 på klagerens ægtefælles konto med kontonummer X3-konto hos F1-bank. Af overførslens posteringstekst fremgår "Overført X4-konto". Ved brev af 18. november 2018 til Skattestyrelsen har klagerens repræsentant anført følgende om beløbet på 1.225.000 kr.: "I relation til overførslen på kr. 1.225.000 til konto X3-konto den 23. maj 2017 bemærkes det, at beløbet vedrører den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet). Denne konto har karakter af en fælles konto for ægteparret JD og A, der var blevet gift på tidspunktet for købet af den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet). Det bemærkes, at JD og A havde til hensigt at erhverve den omhandlede båd, men at de aldrig opnåede at blive ejere af båden. Det var meningen, at båden skulle erhverves via A’s Y1-nationalitet kontakt, KH, der skulle sælge båden til JD og A. Den totale købesum inklusiv istandsættelse, fragt mv. var på 1.625.000. (…) Lånet blev ydet af midler fra A’s koncern, og dette beløb skulle, når A og JD blev ejere af den omhandlede båd, overføres til A’s mellemregning. Det bemærkes i den forbindelse, at A havde ganske betydelige tilgodehavender på hans selskaber. " Der er fremlagt en kvittering for køb af fragt af (red.båd.nr.1.fjernet). Kvitteringen er dateret den 29. maj 2017. Beløbet på fragten udgjorde 35.000 EUR. Derudover er der fremlagt en faktura for køb af en båd, (red.båd.nr.1.fjernet), den 29. maj 2017. KH er angivet som køber på fakturaen. Købesummen udgjorde EUR 100.000. Der er fremlagt en kvittering for overførsel af 1.625.000 kr. den 23. maj 2017 til KH i Y1-land fra klagerens ægtefælle. Det fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 25. oktober 2021, at klagerens repræsentant har oplyst følgende vedrørende overførslen på 400.000 kr. "(red.båd.nr.1.fjernet) Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af den 2. juli 2019 foreslået JD beskattet af en del af købesummen, der erlægges med midler fra bankkontoen med reg. nr. X3-konto. Ovennævnte konto har karakter af en fælleskonto for ægteparret JD og A, der var blevet gift på tidspunktet for købet af den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet). Det skal fremhæves, at JD og A havde til hensigt at erhverve den omhandlede båd, men at de aldrig opnåede at blive ejere af båden. (…) 2 (red.båd.nr.1.fjernet) I relation til erhvervelsen af den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet) gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for den foreslåede beskatning, idet JD aldrig erhvervede den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet), der ejedes af KH." Overførsel af 60.000 kr. den (red.dato.nr.4.fjernet) Den (red.dato.nr.4.fjernet) blev der indsat 60.000 kr. på klagerens ægtefælles lønkonto, kontonummer X1-konto. Ved overførslen blev der anført "Efter aftale". Repræsentanten har fremlagt en faktura af 6. oktober 2017 på 60.000 kr., der er udstedt til G1-virksomhed af G7-virksomhed, CVR- nr. ...13. Ydelsen vedrører facademaling. Der er desuden anført "Y1-område ifølge tilbud". Betalingsfristen var fastsat til den 13. oktober 2017. Det fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 25. oktober 2021, at klagerens repræsentant har oplyst følgende vedrørende overførslen på 60.000 kr.: "Overførslen den 13. oktober 2017 på kr. 60.000 kr. er foretaget fra A’s selskab G1-virksomhed og havde karakter af refusion af et af A’s afholdt udlæg til betaling af depositum. Som sagens bilag 38 fremlægges kopi af faktura af den 6. oktober 2017 fra G8-virksomhed til selskabet G1-virksomhed. Som det fremgår opkrævedes selskabet kr. 60.000,00 i depositum i forbindelse med facademaling af en bygning beliggende i Y1-område i Y1-by. Det er dette beløb, som selskabet efterfølgende har refunderet A, hvorfor beløbet er JD’s indkomstopgørelse uvedkommende." Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med i alt 460.000 kr. Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende: "Sagsfremstilling og begrundelse 1. Maskeret udlodning […] 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skatteankenævn Aarhus har afgjort, at overførsler fra G1-virksomhed med henholdsvis 400.000 kr. og 60.000 kr. til JD’s konto har passeret din økonomi, da du er indirekte hovedanpartshaver i selskabet. Du beskattes med maskeret udlodning med 460.000 kr. efter Ligningslovens § 16 A, stk. 1. Af den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.1 fremgår det hvornår maskeret udbytte/udlodning opstår. Et selskab kan pr. definition ikke give gaver. Enhver ydelse skyldes eller har til formål at udløse en selskabsfremmende modydelse af en eller art. Mangler den selskabsfremmende modydelse, er hensigten ikke selskabets - men ejerens. Når ejerens private hensigter realiseret ved hjælp af selskabets midler, kan det principielt kun være sket gennem en forudgående udlodning. Efter ligningslovens § 16 A er alt hvad et selskab udlodder til aktuelle anpartshavere, skattepligtigt som udbytte. Det er uden betydning for den skatteretlige bedømmelse, hvad ejerens private hensigter har været. Indsætninger på din hustrus konto er anset at være hævninger i G1-virksomhed foretaget af dig som hovedanpartshaver, hvorfor beløbene beskattes som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Se SKM.2017.294.ØLR. Efter vores opfattelse kan beløbene til dig ikke karakteriseret som yderligere løn, idet beløbet ikke indgår i en naturlig del af ansættelsesforholdet som hovedanpartshaver i selskabet. Du har hævet et beløb, som rettelig tilkommer selskabet og uden at oplyse indtægten til din egen skattepligtige indkomst. Dette må være kernen i maskeret udbytte og kan ikke konverteres til yderligere løn. Selskabet skal således ikke foretage lønindberetningen af beløbet. Der skal heller ikke foretages indeholdelse af udbytteskat, da vi foretager beskatningen af dig ud fra en forudsætning om, at der ikke er indeholdt udbytteskat. Efter vores opfattelse kan beløbet til dig heller ikke karakteriseres som et udlån fra selskabet. Vi anser derfor, at hensigten var at holde hævningerne ude fra beskatning i privatsfæren hos dig. Du beskattes derfor med maskeret udlodning fra selskabet G1-virksomhed med 460.000 kr. ifølge ovenstående. Udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1." Klagerens opfattelse Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 460.000 kr. Til støtte herfor har repræsentanten anført: "SAGSFREMSTILLING 1 Overførslen på 60.000 kr. Den (red.dato.nr.4.fjernet) overføres der "Efter aftale" 60.000 kr. til JD’s konto i F1-bank. Som bilag 2 fremlægges kontoudskrift fra banken med markering af det omhandlede beløb. Overførslen er foretaget fra A’s selskab, G1-virksomhed, og havde karakter af refusion af et af A afholdt udlæg til betaling af depositum. Som bilag 3 fremlægges kopi af faktura af den 6. oktober 2017 til G1-virksomhed, hvoraf det fremgår, at selskabet blev opkrævet 60.000 kr. i depositum i forbindelse med facademaling af en bygning beliggende i Anker Y1-område i Y1-by. Det er dette beløb, som selskabet efterfølgende har refunderet A. 2 Overførslen på 400.000 kr. Den 23. maj 2017 overføres der "Aconto" 400.000 kr. til JD’s konto i F1-bank (kontonr. X1-konto). Som bilag 4 fremlægges kontoudskrift fra banken med markering af det omhandlede beløb. Samme dag overføres der tillige 1.225.000 kr. til JD’s konto i F1-bank. Det samlede beløb (400.000 kr. + 1.225.000 kr. = 1.625.000 kr.) overføres herefter til udlandet samme dag. Beløbet blev overført til KH, der var A’s Y1-nationalitet kontakt i relation til et påtænkt køb af en båd af mærket (red.båd.nr.1.fjernet). Den totale købesum inklusiv istandsættelse, fragt mv. var på kr. 1.625.000. Som sagens bilag 5 fremlægges kopi af fakturaer for istandsættelse, transport mv. Med henblik på købet af båden, der var indregistreret i det Y1-nationalitet skibsregister, lånte A’s Y1-nationalitet kontakt, KH, kr. 1.625.000, jf. kvittering for overførsel af den 23. maj 2017, der fremlægges som bilag 6. Lånet blev ydet af midler fra A’s koncern, og dette beløb skulle, når A og JD blev ejere af den omhandlede båd, overføres til A’s mellemregning. Det bemærkes i den forbindelse, at A havde ganske betydelige tilgodehavender på hans selskaber. Som bilag 7 fremlægges kvittering for købet af båden, der er dateret den 29. maj 2017, og hvor KH er anført som køber af båden. Båden blev transporteret til Danmark, jf. de som bilag 8 frem Sidelagte transportdokumenter, hvor KH er anført som ejer og den, der har rekvireret transporten. Det viste sig imidlertid efter længere tids tovtrækkeri, at det ikke var muligt at få båden ud af det Y1-nationalitet skibsregister, hvorfor JD og A måtte opgive at erhverve båden. Med virkning fra den 13. november 2018 solgte KH derfor båden til en ny ejer i Y2-land, jf. kvittering af den 13. november 2018 for salget af båden til en ny ejer i Y2-land, der fremlægges som bilag 9 . A og JD opnåede derfor aldrig ejerskab til båden, der som anført var ejet og indregistreret til KH. Overførslen på kr. 1.225.000 til konto X3-konto den 23. maj 2017 er derfor A’s indkomstopgørelse uvedkommende. ANBRINGENDER Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anse overførslerne fra G1-virksomhed med henholdsvis 60.000 kr. og 400.000 kr. for at være maskeret udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til støtte for, at der ikke er grundlag for en beskatning af A gøres det gældende, at de nævnte beløb ikke har passeret hans økonomi, jf. nærmere beskrivelsen af de faktiske forhold ovenfor." Repræsentanten har den 27. august 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: "(…) Jeg kan oplyse, at min klient, A, er afgørende uenig i de foreliggende forslag til afgørelser. Der henvises til det tidligere anførte under klagesagen. (…)" Skatteankenævn Aarhus’ afgørelse Skatteankenævnet skal tage stilling til, om klageren skal beskattes af to overførsler på henholdsvis 400.000 kr. og 60.000 kr. til klagerens ægtefælles bankkonto fra klagerens selskab, G1-virksomhed, i 2017. Retsgrundlag Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Hvis der er overført beløb fra selskabets konto til hovedaktionærens private konto, påhviler det hovedaktionæren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 9. september 2020, offentliggjort som SKM2020.456.ØLR . Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forretning og afvikling af lån m.v. Det kan udledes af SKM2013.363.BR . Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som U.1986.772.H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som U.2000.780.H og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR. Skatteankenævn Aarhus fastslog ved afgørelse af 25. oktober 2021 vedrørende klagerens ægtefælle, at beløbene, som blev overført af G1-virksomhed til klagerens ægtefælle, havde passeret klagerens økonomi. Skatteankenævnets begrundelse og afgørelse Overførsel af 400.000 kr. den 23. maj 2017 Der er overført 400.000 kr. den 23. maj 2017 til klagerens ægtefælles konto med kontonummer X1-konto hos F1-bank fra G1-virksomhed. Skatteankenævn Aarhus har fastslået ved afgørelse af 25. oktober 2021 vedrørende klagerens ægtefælle, at der ikke er tale om et lån til KH. Det er desuden fortsat hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen vedrører G1-virksomhed’s drift. Da beløbet har passeret klagerens økonomi, er der som udgangspunkt tale om maskeret udlodning, som klageren er skattepligtig af i henhold til ligningslovens § 16 A. Skatteankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til sin udbytteret, som udgør 50 % svarende til 200.000 kr. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk.1, nr. 2. Da klageren kan anses for at have modtaget hele den økonomiske fordel på 400.000 kr., anses den resterende del af udbyttet på 50 % svarende til 200.000 kr. for tilgået klageren som en skattepligtig gave fra selskabets anden aktionær, jf. statsskatteloven § 4, litra c, og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 23. november 2022, offentliggjort som SKM2022.589.ØLR . Skatteankenævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed. Overførsel af 60.000 kr. den (red.dato.nr.4.fjernet) Der er overført 60.000 kr. den (red.dato.nr.4.fjernet) til klagerens ægtefælles konto med kontonummer X1-konto hos F1-bank. Skatteankenævn Aarhus har fastslået ved afgørelse af 25. oktober 2021 vedrørende klagerens ægtefælle, at der ikke er tale om et lån til KH. Det er desuden fortsat hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen vedrører G1-virksomhed’s drift. Da beløbet har passeret klagerens økonomi, er der som udgangspunkt tale om maskeret udlodning, som klageren er skattepligtig af i henhold til ligningslovens § 16 A. Skatteankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til sin udbytteret, som udgør 50 % svarende til 30.000 kr. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk.1, nr. 2. Da klageren kan anses for at have modtaget hele den økonomiske fordel på 60.000 kr., anses den resterende del af udbyttet på 50 % svarende til 30.000 kr. for tilgået klageren som en skattepligtig gave fra selskabets anden aktionær, jf. statsskatteloven § 4, litra c, og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 23. november 2022, offentliggjort som SKM2022.589.ØLR . Skatteankenævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed. Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i de påklagede indkomstår foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. …" Skatteankenævn Aarhus traf den 21. december 2024 følgende afgørelse vedrørende indkomståret 2017 vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af 25. november 2020: "… Møde mv. Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren og hans repræsentant har udtalt sig på et møde med nævnet. Generelle oplysninger G3-virksomhed, CVR-nr. ...11 Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet G3-virksomhed. G3-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet). Selskabets aktivitet består i at eje kapitalandele i andre selskaber og foretage investering i værdipapirer. G4-virksomhed, CVR- nr. ...14 G4-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet). Klageren ejede 100 % af G4-virksomhed i det påklagede indkomstår. G4-virksomhed’s adresse var Y1-adresse, i det påklagede indkomstår. G4-virksomhed har til formål at eje kapitalandele i datterselskaber, investeringer, køb/salg af fast ejendom, udvikling af ejendomme med videresalg for øje, udførelse af byggearbejde og dermed beslægtet virksomhed. Det fremgår af G4-virksomhed’s årsrapport, at selskabet ikke har lønudgifter til ansatte. G1-virksomhed, CVR-nr. ...15 Selskabet blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet) af G4-virksomhed og G5-virksomhed. Det fremgår af CVR-registeret, at G3-virksomhed var registreret som ejer af 50 % af anpartskapital fra den (red.dato.nr.2.fjernet) til den 27. juni 2019. Klageren var således reel ejer med en ejerandel på 50 % og tilsvarende stemmerettigheder i selskabet fra den (red.dato.nr.2.fjernet) via G3-virksomhed. Klageren var også direktør i selskabet i det pågældende indkomstår. G1-virksomhed’s formål var udførelse af bygge- og entreprisearbejder samt hermed beslægtet virksomhed. De resterende 50 % af selskabet blev ejet af G6-virksomhed, CVR-nr. ...12, fra den (red.dato.nr.2.fjernet). G6-virksomhed er ejet af JL fra den (red.dato.nr.3.fjernet). G6-virksomhed’s formål er at udøve virksomhed med investering samt aktiviteter i tilknytning dertil. G9-virksomhed, CVR -nr. ...16 G3-virksomhed stiftede sammen med G6-virksomhed selskabet G9-virksomhed den (red.dato.nr.4.fjernet). De ejede hver 50 % af kapitalandelene i perioden fra den (red.dato.nr.4.fjernet) til den 16. november 2017. Ifølge CVR-registret blev der indbetalt 50.000 kr. kontant til kurs 100 ved stiftelsen. Klageren var direktør i G9-virksomhed i det påklagede indkomstår. G9-virksomhed’s formål var at drive forskning, udvikling og salg af medicin præparater, naturmedicin og kosttilskud og dermed beslægtet virksomhed. G10-virksomhed blev ejer af selskabet fra den (red.dato.nr.5.fjernet). G10-virksomhed, CVR-nr. ...17 G10-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.5.fjernet). Selskabet er ejet 50 % af G3-virksomhed og 50 % af G6-virksomhed. G10-virksomhed’s formål var at eje kapitalandele i datterselskaber, investeringer, køb/salg af fast ejendom, udvikling af ejendomme med videresalg for øje samt dermed beslægtet virksomhed. G11-virksomhed, CVR-nr. ...18 Selskabet blev stiftet af G3-virksomhed den (red.dato.nr.6.fjernet). Selskabets formål er at investere i og udlejning af fast ejendom samt dermed beslægtet virksomhed. Faktiske oplysninger Rådighedsbeskatning af fri bil Ifølge CPR-registeret havde klageren adresse på Y2-adresse, fra den (red.dato.nr.7.fjernet). Der fremgår følgende af G4-virksomhed’s skatteoplysninger (R75S) samt Motorregister Leasing vedrørende selskabets biler for indkomståret 2017: LM fra G4-virksomhed har anført følgende i en e-mail til Skattestyrelsen den 15. december 2016: “(red.bil.nr.1.fjernet): Brugt som showcar (red.nummerplade.nr.1.fjernet) (red.bil.nr.2.fjernet): Viceværtbil - kun erhvervskørsel (red.nummerplade.nr.2.fjernet) og (red.nummerplade.nr.3.fjernet) BMW er den samme bil. Bilen er taget tilbage grundet kaution. Bilen er efterfølgende udlejet omkostningsneutralt for selskabet. Der foreligger ingen kørebøger på ovenstående biler, da der kun er tale om erhvervsmæssigt brug eller udlejning." Ved mødet i Skatteankestyrelsen anførte klageren, at bilerne blev udlånt af G4-virksomhed til de øvrige selskaber i koncernen. Klageren anførte også, at det var ham, der anvendte bilerne for repræsentation og signalværdi, når han skulle til kundemøder med store og vigtige interessenter. Klageren forklarede videre, at passaten blev anvendt af en vicevært, og at øvrige biler, herunder (red.bil.nr.3.fjernet) blev anvendt af indlejet arbejdskraft til privat benyttelse i form af transport til og fra arbejdsstederne. De kunne også anvende firmabilerne efter endt arbejde. Der blev lejet yderligere biler efter behov. Ved mødet oplyste klageren og hans repræsentant, at firmabilerne var parkeret i en garage tilknyttet selskabet på selskabets adresse i Y2-by i perioden fra den 31. oktober 2016 til den 24. januar 2023 og i Y3-by i perioden fra den 4. marts 2015 til den 30. oktober 2016. Ifølge repræsentanten var placeringen af bilerne i G4-virksomhed blandt andet af hensyn til selskabets kreditvurdering. Ifølge klagerens skatteoplysninger (R75) havde klageren privat adgang til følgende biler i det påklagede indkomstår: Ifølge klagerens ægtefælles skatteoplysninger (R75) havde klagerens ægtefælle adgang til følgende biler i det påklagede indkomstår: Rejsegodtgørelse - 120.063 kr. Den 29. december 2017 blev der indsat et beløb på 130.825,23 kr. på klagerens private konto X5-konto hos F1-bank med posteringsteksten "LØNOVERFØRSEL". Afsenderen af indsætningen fremgår ikke af kontoudskrifterne. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger (R75), at klageren var ansat hos G1-virksomhed i perioden fra den (red.dato.nr.8.fjernet) til den (red.dato.nr.9.fjernet). G1-virksomhed indberettede A-indkomst med 18.864 kr. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med 120.063 kr. for indkomståret 2017. Det oplyste timeantal udgjorde 1.924 timer. I brev af 18. november 2019 anførte klagerens repræsentant følgende til Skattestyrelsen: "I relation til den omstridte rejse- og befordringsgodtgørelse kan det oplyses, at A i den omhandlede periode var lønmodtager i selskabet G1-virksomhed, som han som anført ejer sammen med forretningspartneren JL. (…) Den omstridte rejse-og befordringsgodtgørelse er udbetalt til dækning af de udgifter mv. som A har haft i forbindelse med rejser og befordring foretaget for G1-virksomhed. (…)." Indsætninger på klagerens private konti med i alt 8.600 kr. Indsætning på 3.500 kr. og 5.100 kr. Der blev indsat 3.500 kr. den 1. marts 2017 på klagerens private konto X6-konto hos F3-bank. Der er anført "DJ" ved overførslen. Der blev indsat 5.100 kr. den 14. juni 2017 på klagerens private konto X7-konto hos F3-bank. Der er anført "OVERFØRSEL DJ" ved overførslen. Indsætninger på fælles konto med ægtefælle med i alt 50.000 kr. Der er indsat henholdsvis 30.000 kr. den 14. juli 2017 og 20.000 kr. den 18. juli 2017 på klagerens fælles konto med hans ægtefælle, kontonummer X5-konto, hos F1-bank. Der er anført "Fra SK" og "(red.tekst.nr.1.fjernet)" i forbindelse med indsætningerne. Den 14. juli 2017 blev der hævet 30.000 kr. Der blev i den forbindelse anført "Til X3-konto". Konto X3-konto er klagerens ægtefælles bankkonto. Ved brev af 18. november 2019 til Skattestyrelsen har klageren repræsentant anført følgende: "I relation til overførslerne på 30.000 den 14. juli 2017 og på 20.000 den 18. juli 2017 til ægteparrets fælles konto X5-konto bemærkes det, at overførslerne har tilknytning til et betinget salg af ejerlejligheden beliggende Y4-by. Der henvises til den som bilag 2 fremlagte aftale af den 12. juni 2017 mellem A og køberne PH og SK. Overførslerne udgjorde udbetalingen på salget af ejendommen, der imidlertid aldrig blev endeligt gennemført, og overførslerne er derfor A’s indkomstopgørelse uvedkommende." Der er fremlagt en overdragelsesaftale vedrørende en ejerlejlighed beliggende Y4-adresse. Aftalen er indgået mellem klageren og køberne SK samt PH, som underskrev aftalen den 12. juni 2017. Følgende fremgår af overdragelsesaftalen: "§ 6 KØBESUMMEN OG DENNES BERIGTIGELSE 6.1. Købesummen er aftalt til kr. 1.200.000,00 skriver kr. enmiliontohundredetusinde 00/100, der berigtiges på følgende måde: A. Senest 10 hverdage efter Skats godkendelse af nærværende betingede overdragelsesaftale stiller køber en bankgaranti på kr. 1.200.000,00. § 11 Betingelser 11.1 Handlen er fra sælgers og købers side betinget af, at udlæg til SKAT stor kr. 980.806,00 tinglyst den 3.11.2015 aflyses af SKAT." Det fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen på 1.200.000,00 kr. er overstreget. I stedet er der anført 1.160.000 kr. med kuglepen. Overførsler på bankkonti fra selskaber på i alt 1.359.182 kr. Overførsel på 80.000 kr. den 7. februar 2017 Der er overført 80.000 kr. den 7. februar 2017 på klagerens ægtefælles konto med kontonummer X1-konto hos F1-bank. Af overførslens posteringstekst fremgår "Overførsel AK". Der er samme dag hævet 80.000 kr. med posteringsteksten "Straksoverførsel gennemført pr. 07-02-2017/E.o A". Repræsentanten har oplyst til Skattestyrelsen, at overførslen på 80.000 kr. til konto X1-konto den 7. februar 2017 vedrører refusion af udlæg afholdt på vegne af klagerens selskab G11-virksomhed. Repræsentanten har henvist til en kontospecifikation for lønkonto X1-konto, der tilhører klagerens ægtefælle. Det fremgår heraf, at der blev indsat 80.000 kr. på kontoen den 7. februar 2017 af G11-virksomhed. Overførsel på 4.181,91 kr. den 21. februar 2017 Der er overført 4.181,91 kr. den 21. februar 2017 på klagerens private konto X8-konto hos F1-bank. Af overførslens posteringstekst fremgår "Overført X4-konto". Det fremgår af G4-virksomhed’s skatteoplysninger (R75S), at konto X4-konto tilhører G4-virksomhed. Overførsel på 1.225.000 kr. den 23. maj 2017 Der er overført 1.225.000 kr. den 23. maj 2017 til klagerens ægtefælles konto med kontonummer X3-konto hos F1-bank. Af overførslens posteringstekst fremgår "Overført X4-konto". Der blev debiteret 1.225.000 kr. den 23. maj 2017 på G4-virksomhed’s konto 17200, "Øvrige tilgodehavender". Af posteringsteksten fremgår "Udlån HD". Posteringen har bilagsnummer 187. Der er samme dag krediteret samme beløb med samme tekst og bilagsnummer. Det er de eneste to posteringer på konto. Ved brev af 18. november 2018 til Skattestyrelsen har klagerens repræsentant anført følgende: "I relation til overførslen på kr. 1.225.000 til konto X3-konto den 23. maj 2017 bemærkes det, at beløbet vedrører den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet). Denne konto har karakter af en fælles konto for ægteparret JD og A, der var blevet gift på tidspunktet for købet af den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet). Det bemærkes, at JD og A havde til hensigt at erhverve den omhandlede båd, men at de aldrig opnåede at blive ejere af båden. Det var meningen, at båden skulle erhverves via A’s Y1-nationalitet kontakt, KH, der skulle sælge båden til JD og A. Den totale købesum inklusiv istandsættelse, fragt mv. var på 1.625.000. (…) (…) Lånet blev ydet af midler fra A’s koncern, og dette beløb skulle, når A og JD blev ejere af den omhandlede båd, overføres til A’s mellemregning. Det bemærkes i den forbindelse, at A havde ganske betydelige tilgodehavender på hans selskaber. " Der er fremlagt en kvittering for overførsel af 1.625.000 kr. den 23. maj 2017 til KH i Y1-land fra klagerens ægtefælle. Skatteankenævn Aarhus har fastslået ved afgørelse af 25. oktober 2021 vedrørende klagerens ægtefælle, at det ikke er godtgjort, at det overførte beløb på 1.625.000 kr. udgør et lån til KH. Nævnet fandt, at det var dokumenteret, at beløbet stammede fra klagerens selskab, G1-virksomhed. Overførslen fra G1-virksomhed blev dog ikke anset for forretningsmæssigt begrundet. Skatteankenævnet fandt herefter, at beløbet havde passeret klagerens økonomi, da han er anpartshaver i selskabet. Der er fremlagt en faktura for køb af en båd, (red.båd.nr.1.fjernet), den 29. maj 2017. KH er angivet som køber på fakturaen. Købesummen udgjorde EUR 100.000. Der er fremlagt en "Mega Yacht Transport Booking Note" fra Y1-land dateret den 15. maj 2017. KH er angivet som "Merchant" med en adresse i Y5-by. Båden er beskrevet således under pkt. 9," Description of goods to be shipped": "1 (one) used motor yacht 2002 (red.båd.nr.1.fjernet) Predator, with the dimensions of 21,21 mtrs x 5,21 mtrs, which will be loaded on deck. Weight: 30 tons." Der er desuden fremlagt en kvittering for køb af fragt af (red.båd.nr.1.fjernet). Kvitteringen er dateret den 29. maj 2017. Aftale om ophævelse og transport mellem klageren og G3-virksomhed og KH af 13. november 2018 er desuden fremlagt. Der fremgår bl.a. følgende heraf: "Undertegnede A G3-virksomhed (i det følgende kaldet "Den Oprindelig Køber) og KH. Y5-adresse, Y3-land (I det følgende kaldet “Den Oprindelig Sælger") Har tilbage i maj 2017 indgået en betinget købsaftale af en båd af mærket (red.båd.nr.1.fjernet), (red.mærke.nr.1.fjernet). Handlen var betinget af, at der kunne bevilges endeligt skøde, herunder at båden kunne frigøres fra det Y1-nationalitet Skibsregister. Dette har desværre vist sig ikke at være muligt, hvorfor handlen hermed formelt ophæves. Den Oprindelige Køber har betalt for båden, og i forbindelse med ophævelsen er der enighed om, at Den Oprindelige Sælger således skylder DKK 1.650.000 til Den Oprindelige Køber. Idet den Oprindelige Køber ikke var komfortable med at sende båden retur til Y3-land uden at have modtaget købesummen, så har Den Oprindelige Køber fundet en køber i Y2-land. Denne Nye Køber hedder JM, CPR-nr. (red.cpr.nr.1.fjernet), Y6-adresse, Y2-land, og køber båden af Den Oprindelige Sælger til en købesum af DKK 1.650.000 Som betingelse for at Den Oprindelige Køber ville overlevere båden til Den Nye Køber, så har Den Oprindelige Køber stillet krav om, at Den Oprindelige Køber får transport i Den Oprindelige Sælgers krav på købesum mod Den nye Køber. (…) Ovenstående transport i Den Oprindelige Købers krav på købesum for båden denuntieres herved overfor Den Nye køber, JM, født (red.årstal.nr.1.fjernet), Y2-land, som herved kvitterer for modtagelsen: (…)." Ifølge fremlagt salgsdokument solgte KH båden til JM, der er bosiddende i Y2-land. Købskontrakten blev underskrevet den 13. november 2018. Der er fremlagt et gældsbrev mellem køber af båden, JM, og klageren og G3-virksomhed. Der fremgår følgende heraf: "(…) JM (…) Erkender herved solidarisk at skylde A G3-virksomhed (…) Et beløb stor kr. 1.650.000, skriver enmilionsekshundredeoghalvtredstusinde danske kroner, hvilket beløb hidrører fra køb den 13. november 2018 af en båd af mærket (red.båd.nr.1.fjernet), (red.mærke.nr.1.fjernet). Kravet er tiltransporteret fra sælger af båden KH. Y5-adresse, Y1-land. (…)" Gældsbrevet er underskrevet af klageren og køberen den 13. november 2018. Repræsentanten har oplyst følgende til Skatteankestyrelsen: "Det skal præciseres, at KH medvirkede, dels fordi han var Y1-nationalitet statsborger, hvilket var en betingelse for at kunne stå som ejer af en båd i det Y1-nationalitet skibsregister, dels fordi A stolede på og havde tillid til KH, og at KH kunne forestå transaktionen og sejle båden til Danmark. (…) Hertil bemærkes, at det ikke var A, der videresolgte båden, men KH. Videre bemærkes det, at pågældende lån til KH dels blev ydet af G1-virksomhed, dels blev ydet af G4-virksomhed. Som anført blev den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet) videresolgt af KH til Y2-land. Køber var JM, der i første omgang erlagde betalingen i form af udstedelsen af et gældsbrev. (…) Af Gældsbrevet fremgår bl.a., at JM erkender at skylde G3-virksomhed et beløb på kr. 1.650.000 kr. (…) Samtidig med gældsbrevet indgik G3-virksomhed og KH en aftale om ophævelse af købet og transport af kravet på købesummen fra LM, (…). Som det fremgår af det anførte, måtte A som led i KH’s videreoverdragelse af båden til JM betinge sig, at G3-virksomhed modtog transport i købesummen fra JM. Som anført var det G3-virksomhed, der fik transport i købesummen. Dette uanset at de oprindelige lån var ydet fra G4-virksomhed og G1-virksomhed. G3-virksomhed havde tilgodehavender i de fleste af selskaberne i koncernen, og med henblik på en styring af likviditeten i koncernen kunne lånet på denne måde flyttes via mellemregninger i koncernen." Klagerens tidligere repræsentant har fremlagt en opgørelse over klagerens personlige tilgodehavender pr. (red.dato.nr.9.fjernet) for Skattestyrelsen. Det fremgår af opgørelsen, at klageren havde et personligt tilgodehavende på i alt 7.326.181 kr., hvoraf 657.784 kr. udgjorde et tilgodehavende hos G4-virksomhed. Tilgodehavendet på 657.784 kr. fremgår af årsrapporten for G4-virksomhed for indkomståret 2017. Klagerens mellemregning med G4-virksomhed blev nulstillet med en debitering på 681.794,48 pr. (red.dato.nr.9.fjernet). Skattestyrelsen har konstateret, at mellemregningskontoen også blev nulstillet ved at nedskrive tilgodehavendet i 2016. Skattestyrelsen har ikke kunne konstatere en sammenhæng mellem bogføringen på klagerens mellemregningskonto med G4-virksomhed og hans private bankkonti. Ved brev af 18. november 2018 til Skattestyrelsen har klagerens repræsentant anført følgende: "I relation til de tidligere anførte tilgodehavender, som A har på dine koncernselskaber, henvises til den som bilag 44 fremlagte oversigt over ansvarlige lån. Som sagens bilag 45 fremlægges endvidere udskrift af bogføringen af det ansvarlige lån i selskabet G4-virksomhed. Som det fremgår, har A ydet ansvarlige lån til G4-virksomhed, der blevet nedskrevet med den løbende tilbagebetaling via A’s mellemregning med selskabet. Som bilag 46 fremlægges endvidere kopi af mellemregningen for 2016 og 2017, hvoraf betalingen af de ansvarlige lån er foregået. Som bilag 47 fremlagte årsrapport for A’s holdingselskab G3-virksomhed for regnskabsåret 2010, med underliggende bogføring samt den som bilag 48 fremlagte kopi af G25-virksomhed’s årsrapport for regnskabsåret 2012 med underliggende bogføring, jf. bilag 49. Heraf fremgår, at A’s allerede dengang havde et tilgodehavende på disse selskaber. Skattestyrelsens spurgte under mødet den 30. januar 2020 ind til, hvorledes A’s tilgodehavender på koncernselskaberne var opstået. Hertil kan det oplyses, at lånene til selskaberne bl.a. har været mulige som følge af, at A i en periode fra 2001 til og med 2007 købte og solgte private boliger med en samlet gevinst på ca. 4,5 mio. kr. Hertil henvises til den som bilag 50 fremlagte udskrift fra CPR registeret samt tilhørende udskrifter fra hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), hvoraf fremgår, at A i perioden havde bruttogevinster på samlet ca. 7,8 mio. kr. Dertil kommer selvsagt, at A også løbende har fået løn fra sine arbejdsgivere. Endvidere fremlægges som sagens bilag 51 kopi af A’s årsopgørelse for indkomståret 2009. Heraf fremgår, at A i indkomståret 2009 havde en indkomst på kr. 4.140.174,00, hvilket selvsagt også har muliggjort de i sagen omhandlede lån til koncernselskaberne. Det kan af det ovenfor anførte udledes, at A’s tilgodehavender på hans koncernselskaber er opstået for flere år siden. Tilgodehavenderne er således ikke noget der pludselig er opstået i forbindelse med førelsen af nærværende skattesag. (…)." Det fremgår af CPR-registeret, at klageren havde bopæl på Y7-adresse i perioden fra den (red.dato.nr.10.fjernet) til den (red.dato.nr.11.fjernet), på Y8-adresse i perioden fra den (red.dato.nr.11.fjernet) til den (red.dato.nr.12.fjernet) og på Y9-adresse i perioden fra den (red.dato.nr.13.fjernet) til den (red.dato.nr.14.fjernet). Det fremgår af fremlagt udskrift fra (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), at ejendommen beliggende Y7-adresse, blev solgt ved almindelig frit salg den 21. august 2001 til 1.118.337 kr., og til 2.300.000 kr. i almindelig frit salg den 15. juli 2004. Ifølge hjemmesiden blev ejendommen beliggende Y8-adresse solgt den 4. juni 2004 i almindelig frit salg til 2.425.000 kr. og til 3.000.000 kr. i almindelig frit salg den 5. december 2005. Det fremgår desuden af hjemmesiden, at ejendommen beliggende Y9-adresse, blev solgt den 27. marts 2006 i almindelig frit salg til 500.000 kr. og til 5.000.000 kr. i almindelig frit salg den 3. december 2007. Skattestyrelsen har konstateret vedrørende ejendommen Y9-adresse, at klageren købte den som en ubebygget grund. Der blev i ejertiden opført en ejendom. Der foreligger ikke oplysninger om de afholdte udgifter til opførelsen af ejendommen. Derudover har Skattestyrelsen konstateret, at der ikke er indgået penge på klagerens bankkonti i den angivne størrelsesorden, som er oplyst af klagerens repræsentant. Repræsentanten har fremlagt klagerens årsopgørelse for 2009. Det fremgår heraf, at klageren havde selvangivet overskud af virksomhed/ udlejningsejendom til 4.014.174 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at af de 4.014.174 kr. fragik 3.266.880 kr. til opsparet overskud i virksomheden. Virksomheden blev omdannet ved en skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2010 til G12-virksomhed og G13-virksomhed. Det opsparede overskud blev pr. 31. december 2009 anvendt til reduktion af aktiernes anskaffelsessum og kom derved ikke til beskatning. Det fremgår af G3-virksomhed’s årsrapport for 2010, at selskabet havde et tilgodehavende hos anpartshaver på 403.066 kr. Det fremgår af G25-virksomhed’s årsrapport 2012, hvor klageren sad i direktionen, at selskabet havde aktiver, herunder investeringsejendomme, for i alt 6.649.400 kr. Det fremgår også, at selskabet havde en ansvarlig lånekapital på 1.487.323 kr. for indkomståret 2012. Det fremgår af G25-virksomhed’s konto X9-konto, "Ansvarlig lånekapital", at der blev bogført en debitering på 550.000,00 kr. med posteringstekst "salg af Y10-adresse" den 1. september 2017. Det fremgår ikke, hvor beløbet er krediteret. Det kan ikke konstateres, at beløbet er indsat på klagerens private bankkonti. Derudover har klageren indbetalt henholdsvis 10.000 kr. og 85.000 kr. på kontoen den 12. januar 2017. Beløbene er overført fra klagerens ægtefælles bankkonto. Skattestyrelsen har forgæves ved brev af 21. januar 2019 anmodet klageren om indsendelse af en kapitalforklaring. Overførsel på 50.000 kr. den 18. oktober 2017 Der er overført 50.000 kr. den 18. oktober 2017 til klagerens private konto X5-konto hos F1-bank. Af overførslens posteringstekst fremgår "G9-virksomhed". Det fremgår ikke, hvorfra overførslen stammer. Klagerens repræsentant har i brev af 18. november 2019 til Skattestyrelsen oplyst følgende: "I relation til overførslen på kr. 50.000 til konto X5-konto den 18. oktober 2017 bemærkes det, at der er tale om refusion af stiftelseskapital i A’s selskab G9-virksomhed". Det fremgår af G9-virksomhed’s årsrapport for 2017/2018 under "andre tilgodehavende", at selskabet havde et tilgodehavende på 50.000 kr. Formalitet Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 2. juli 2019. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 25. november 2020. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 forhøjet klagerens personlige indkomst med 331.957 kr. og aktieindkomst med 1.359.182 kr. Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende: "Sagsfremstilling og begrundelse Modtaget rejse- og befordringsgodtgørelse […] 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser. Af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. fremgår: "Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen." Du er indirekte via dit selskab G3-virksomhed cvr.nr. ...11 hovedanpartshaver i selskabet G1-virksomhed cvr.nr. ...15. Du er ligeledes i direktionen sammen med JL. Du har oppebåret en beskeden årsløn på 18.864 kr. i indkomståret, hvilket svarer til 1.572 kr. pr. måned. Hertil har du modtaget 120.063 kr. i skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse hvilket svarer til 10.005,25 kr. pr. måned. Med en månedsløn på 1.572 kr., og en årlig arbejdstid på 1.924 timer har timelønnen udgjort 9,80 kr. Det må således konstateres, at lønnen er usædvanlig lav og åbenbart i misforhold til de skattefri godtgørelser. Din advokat henviser til følgende afgørelser: • SKM2006.181.SR som er et bindende svar fra Skatterådet. Afgørelsen drejer sig om en ansat i en forening, som udelukkende arbejder hver 14. dag til udekampe, og herfor modtager skattefri befordringsgodtgørelse. Den anses ikke at være relevant i nærværende sag. • SKM2014.767.SR som er et bindende svar fra Skatterådet. Afgørelsen drejer sig om litauiske vikarer der tjener ca. 2.160 kr. om måneden. De kunne ikke modtage skattefrie godtgørelser under de opstillede forudsætninger. • SKM2017.75.SR som er et bindende svar fra Skatterådet. Afgørelsen drejer sig om sportsudøvere, som kunne modtage skattefrie godtgørelser selvom lønnen var beskeden. Denne afgørelse anses ikke at være relevant i nærværende sag. Vi har anmodet dig om at indsende dokumentation og specifikation af den modtagne rejse- og befordringsgodtgørelse, men har ikke modtaget noget. Du anses derfor for omfattet af modregningsforbuddet i ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. samt Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.7.2.1 . Modregningsforbud. Se endvidere SKM.2017.591.LSR, hvor SKAT fik medhold i, at klager havde konteret en del af sin løn til rejsegodtgørelse og derfor var omfattet af modregningsforbuddet i ligningslovens § 9, stk. 4, 3. kt. Rejsegodtgørelsen blev således anset for at være skattepligtig indkomst. Din indkomst forhøjes derfor med modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med 120.063 kr. Beløbet er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1., og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat er ikke fremkommet med nye oplysninger, som ikke er behandlet, hvorfor den foretagne beskatning af modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med 120.063 kr. fastholdes. 2 . Indsætninger på bankkonti […] 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen. Det står i skattekontrollovens § 3, stk. 1. Du skal på opfordring sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i dagældende skattekontrollovens § 6, stk. 1. Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3. Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter og det er uden betydning om indtægten stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1. Når du modtager indbetalinger på dine bankkonti er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne er skattefrie og stammer fra beskattede eller skattefrie midler. Det følger af SKM.2013.274.BR. Vedrørende indsætningerne med henholdsvis 30.000 den 14. juli 2017 fra SK og 20.000 kr. den 18. juli 2017 med teksten (red.tekst.nr.1.fjernet) oplyser din advokat, at det drejer sig om betinget salg af ejerlejligheden beliggende Y4-adresse C. Der er fremlagt bilag 2 - Betinget overdragelsesaftale. Der fremgår af aftalen ikke noget om en udbetaling på henholdsvis 30.000 kr. og 20.000 kr. Handlen blev imidlertid ikke til noget. Det kan således ikke anses for dokumentation for, at indbetalingen på fælleskontoen X5-konto vedrører et betinget salg af ejerlejligheden, som desuden blev annulleret. Ligeledes ses beløbet ikke at være tilbageført, da handlen ikke fandt sted. Der er ikke indsendt dokumentation for at beløbet tilbagebetales hvorfor ansættelsen fastholdes. Da det ikke kan konstateres, hvorvidt der er tale om indsætninger fra beskattede midler, anser vi, at det drejer sig om skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Vi anser ovennævnte indsætninger med 8.600 kr. for indkomståret 2017 samt 50% af indsætninger på fælles bankkonto med 50.000 kr. jævnfør ovenfor, hvor din andel anses at udgøre 25.000 kr. for at hidrører fra ikke beskattede midler. Da der alene ses at være indberettet løn i december 2017, anses indsætningerne at udgøre en erhvervsmæssig indkomst/lønindkomst for andre måneder. Du anses derfor at have haft en indkomst, som ikke er beskattet, da den ikke fremgår af din selvangivelse. Beløbet anses for at være en skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst personskattelovens § 3, stk. 1, ligesom der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat er ikke fremkommet med nye oplysninger, som ikke er behandlet, hvorfor den foretagne beskatning af indsætninger på bankkonto med henholdsvis 8.600 kr. og 50% af 50.000 kr. hvor din andel udgør 25.000 kr. fastholdes. 3 . Maskeret udlodning […] 3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vedrørende overførslen på 80.000 kr. fra G11-virksomhed ( bilag 28 ) den 7. februar 2017 til JD’s konto X1-konto oplyser din advokat, at beløbet vedrører, afholdt udlæg på vegne af selskabet. Dette er ikke dokumenteret. Vedrørende overførslen på 50.000 kr. fra G9-virksomhed den 18. oktober 2017 oplyser din advokat, at der er tale om refusion af stiftelseskapital i selskabet. Dette er ikke dokumenteret. Omkring din advokats oplysninger omkring købet af båden (red.båd.nr.1.fjernet) henvises til ovenfor under punkt 3.1. Skattestyrelsen har ikke modtaget lånedokument, omkring udlån fra G4-virksomhed til KH, ligesom der ikke er indsendt oplysning omkring KH’s indfrielse af lånet ved videresalg af denne. Derudover ses udlånet til KH ikke at være en naturlig del af G4-virksomhed’s forretningsområde, og allerede af den grund, anses det overførte beløb at være udlodning til dig. Du ses desuden ikke at have haft økonomisk mulighed for at indskyde 1.326.000 kr. ved selskabets start i 2014. Der er her henset til, at din selvangivne indkomst for 2014 udgør 118.719 kr. inden modregning af underskud fra tidligere år. Ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme som viser indskud i selskaberne. Hvis der henses til årsrapporten for G4-virksomhed for indkomståret 2017 fremgår der ligeledes ikke et tilgodehavende hos KH med 1.625.000 kr. Din advokat oplyser omkring dine tilgodehavender i selskaber, at dette har været muligt, da du i perioden 2001 til 2007 har købt og solgt ejendommen med en gevinst på ca. 4,5 mio. kr. Der er vedlagt bilag 50 udskrift fra cpr-registreret samt bilag fra internettet med priser på ejendomme. Blandt andet Y7-adresse, Y8-adresse og Y9-adresse. Omkring dine salg af ejendomme, ses der ikke at være gået penge ind på dine bankkonti i den størrelsesorden, som din advokat oplyser. Vedrørende ejendommen Y9-adresse er denne erhvervet som en ubebygget grund hvor der i ejertiden er opført en ejendom. Ejendommen er herefter solgt, men der må ligeledes have været udgifter til opførelse af en ejendom. Derudover henviser advokaten til din årsopgørelse for 2009 vedlagt som bilag 51 , hvor du har et overskud af virksomhed på 4.014.174 kr. Her fragår 3.266.880 kr. til opsparet overskud i virksomhed efter virksomhedsskatteordningen. Din indkomst er for indkomståret 2009 herefter opgjort til - 30.691 kr. Virksomheden omdannes pr. 1. januar 2010 ifølge reglerne i skattefri virksomhedsdannelse til G12-virksomhed og G13-virksomhed - cvr.nr. ...19. Det opsparede overskud pr. 31. december 2009 er anvendt til reduktion af aktiernes anskaffelsessum, og kommer derved ikke til beskatning. Aktiernes anskaffelsessum er opgjort til -323.376 kr. De fremsendte bilag 3, 4, 5, 6 og 7 vedrørende båden omhandler købet, transport samt videresalg af båden. Bilag 3 vedrørende købesum inklusive istandsættelse, fragt m.v., bilag 4 vedrørende overførsel af 1.625.000 kr. fra JD’s konto til Y3-land, bilag 5 "Bill of Sale" har tidligere været fremlagt for Skattestyrelsen. Bilag 6 er en mail vedrørende transport af båden og bilag 7 vedrørende salg af båden til Y2-land har ikke tidligere været fremlagt til Skattestyrelsen. Bilagene ændrer ikke ved, at beløbet på 1.225.000 kr. er overført til JD’s konto fra dit selskab G4-virksomhed. Du fremsender ligeledes bilag 43 - udskrift fra bogføringen i G4-virksomhed, hvor det fremgår, at lånet er bogført som et udlån til KH med 1.225.000 kr. og ikke 1.625.000 kr. som din advokat oplyser i skrivelse af 18. november 2019. Der er ikke fremlagt lånedokument ligesom der ikke fremgår dokumentation for at lånet er tilbagebetalt til selskabet. Af årsrapporten for G4-virksomhed fremgår ligeledes ikke et tilgodehavende på 1.225.000 kr. Ligeledes fremgår det ikke hvordan den yderligere betaling på 400.000 kr. er finansieret. Som bilag 44 er der fremlagt en oversigt fra R1-revision pr. (red.dato.nr.9.fjernet) over ansvarlig lånekapital, som du har i selskaber. Oversigten er ikke dokumentation for hvorfra pengene kommer. Du fremlægger ligeledes bilag 45 udskrift af bogføringen af den ansvarlige lånekapital i G4-virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017. Bogføringen viser, at mellemregningskontoen nulstilles ved at nedskrive den ansvarlige lånekapital. Bogføringen er ikke dokumentation for at du har haft mulighed for at låne selskabet penge. Som bilag 46 fremlægges udskrift af bogføringen på din mellemregningskonto med G4-virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017. Ved gennemgangen, kan der ikke ses, en sammenhæng med dine egne bankkonti, da ingen af beløbene kan afstemmes. Det kan ikke ses, at du overfører 125.000 kr. og 130.000 kr. den 10. februar 2017 fra dine bankkonti. Ligeledes kan det ikke ses at du overfører 130.000 kr. den 9. juni 2017. Du hæver 125.000 kr. den 9. juni 2017 men beløbet bliver ikke overført til dine bankkonti. Du fremlægger årsrapport for G3-virksomhed for indkomståret 2010 som bilag 47. I selskabets balance under passiver er andre langfristede gældsforpligtelser markeret med 3.000.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet vedrører dit tilgodehavende i selskabet. Som bilag 48 er fremlagt årsrapport for G25-virksomhed’s for indkomståret 2012. Der fremgår af regnskabets balance under passiver ansvarlig lånekapital med 1.532.125 kr. i 2011 og 1.487.323 kr. i 2012. Beløbene er markeret. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at du har haft mulighed for at indbetale de angivne beløb for 2011 og 2012. Som bilag 49 fremlægges udskrift af bogføringen på kontoen for Ansvarlig Lånekapital med G25-virksomhed for indkomståret 2017. Det fremgår her, at du indbetaler henholdsvis 85.000 kr. og 10.000 kr. den 12. januar 2017. Beløbene er overført fra JD’s bankkonto. Herudover bogføres 550.000 kr. med teksten "Salg af Y10-adresse" den 1. september 2017. Men det kan ikke ses hvor pengene er modregnet udover at beløbet nedbringer den ansvarlige lånekapital. Vi kan således ikke konstaterer hvorvidt de 550.000 kr. indgår i din privatøkonomi, da pengene ikke ses indsat på jeres bankkonti. Du er i skrivelse af 21. januar 2019 anmodet om indsendelse af kapitalforklaring, men denne har vi ikke modtaget. Ovennævnte er ikke anset for at være dokumentation for, at overførslerne fra selskaberne G11-virksomhed, G4-virksomhed og G9-virksomhed er skattefrie. Der foreligger ikke dokumentation for hvordan dine indlån til selskaberne er opstået, ligesom vi ikke kan se, at du har haft mulighed for løbende at indskyde penge. Vi kan ligeledes ikke følge posteringerne på mellemregningskonti og ansvarlig lånekapital til dine bankkonti udover indsættelserne på henholdsvis 85.000 kr. og 10.000 kr. den 12. januar 2017 til G25-virksomhed. Der er således ikke dokumentation for pengestrømmen, i form af ind- og udlånskonti med selskaberne samt lånedokument ved udlån til KH den 23. maj 2017 med 1.625.000 kr. De 1.225.000 kr. bliver overført til JD’s konto den 23. maj 2017, hvorefter beløbet bliver overført til Y3-land til køb af båden. De er således inde over din privatøkonomi, hvorfor vi fastholder, at beløbet er maskeret udlodning til dig fra dit selskab G4-virksomhed. Beløbet med 4.181,91 kr. er ligeledes den 21. februar 2017 overført til din konto fra G4-virksomhed. Beløbet er ikke bogført på din mellemregningskonto. Ligesom det ikke er dokumenteret hvad beløbet dækker over. Vi anser beløbet for at være maskeret udlodning til dig. Vedrørende overførslen på 80.000 kr. den 7. februar 2017 fra G11-virksomhed til JD’s konto. Der foreligger ikke dokumentation for at overførslen dække over udlæg afholdt på vegne af selskabet. Beløbet beskattes som maskeret udlodning til dig. Overførslen på 50.000 kr. den 18. oktober 2017 fra G9-virksomhed er det ikke dokumenteret, at der er tale om refusion af stiftelseskapital i selskabet. Beløbet beskattes som maskeret udlodning til dig. Ovennævnte beløb med 1.359.182 kr. er overført til dine og din hustrus bankkonti fra selskaber, hvor du er hovedanpartshaver. Af den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.1 . fremgår det hvornår maskeret udbytte/udlodning opstår. Et selskab kan pr. definition ikke give gaver. Enhver ydelse skyldes eller har til formål at udløse en selskabsfremmende modydelse af en eller anden art. Mangler den selskabsfremmende modydelse, er hensigten ikke selskabets - men ejerens. Når ejerens private hensigter realiseres ved hjælp af selskabets midler, kan det principielt kun være sket gennem en forudgående udlodning. Efter ligningslovens § 16 A er alt hvad et selskab udlodder til aktuelle anpartshavere, skattepligtigt som udbytte. Det er uden betydning for den skatteretlige bedømmelse, hvad ejerens private hensigter har været. Indsætningerne på jeres konti er anset for at været hævninger foretaget af dig som hovedanpartshaver i henholdsvis G4-virksomhed og G9-virksomhed og G11-virksomhed, hvorfor beløbene beskattes som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Se SKM.2017.294.ØLR. Efter vores opfattelse kan beløbene til dig ikke karakteriseret som yderligere løn, idet beløbet ikke indgår i en naturlig del af ansættelsesforholdet som hovedanpartshaver i selskabet. Du har hævet et beløb, som rettelig tilkommer seksabet og uden at oplyse indtægten til din egen skattepligtige indkomst. Dette må være kernen i maskeret udbytte og kan ikke konverteres til yderligere løn. Selskaberne skal således ikke foretage lønindberetningen af beløbet. Der skal heller ikke foretages indeholdelse af udbytteskat, da vi foretager beskatningen af dig ud fra en forudsætning om, at der ikke er indeholdt udbytteskat. Efter vores opfattelse kan beløbet til dig heller ikke karakteriseres som et udlån fra selskaberne. Vi anser derfor, at hensigten var at holde hævningerne ude fra beskatning i privatsfæren hos dig. Du beskattes derfor med maskeret udlodning fra selskaberne G4-virksomhed, G11-virksomhed og G9-virksomhed med 1.359.182 kr. ifølge ovenstående. Udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat er ikke fremkommet med nye oplysninger, som ikke er behandlet, hvorfor den foretagne beskatning af maskeret udlodning fra selskaberne G4-virksomhed, G11-virksomhed og G9-virksomhed med 1.359.182 kr. fastholdes. 4. Bil til rådighed […] 4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det er vores opfattelse, at du og din ægtefælle har haft fri bil til rådighed i selskabet G4-virksomhed for indkomståret 2017. Det fremkommer af SKM2016.22.BR , at en direktør kan blive beskattet af flere køretøjer, der var stillet til rådighed fra selskabet. Da der ikke har været ansatte i selskabet, ligesom du ikke har modtaget løn fra selskabet, er det vores opfattelse, at du som direktør har rådet over bilerne som nævnt i afsnit 4.1. Ligeledes bemærkes, at vedrørende (red.bil.nr.3.fjernet), er der betalt privatanvendelsesafgift i indkomståret, hvilket indikere, at bilen har været anvendt privat. Fri bil til rådighed er skattepligtig efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4 følgende vedrørende beregningen af beskatningsgrundlaget for fri bil: • Det er nyvognsværdien, der anvendes i de første 36 måneder efter første registrering, som beregningsgrundlag. • Herefter er det 75% af nyvognsværdien, der anvendes, som beregningsgrundlag. Hvis bilen er anskaffet som brugt efter 36 måneder er det anskaffelsesprisen, der anvendes som beregningsgrundlag. • Beregningsgrundlaget udgør mindst 160.000 kr. • Eftermonteret ekstraudstyr skal ikke indgå i beregningsgrundlaget. • Beskatningsgrundlaget beregnes som 25% af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20% af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger 300.000 kr. • Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. • Til den skattepligtige værdi skal tillægges et miljøtillæg, som udgør den grønne ejerafgift eller vægtafgift med et tillæg på 50%. Det er således vores opfattelse, at du eller en fra din familie, har haft følgende biler til rådighed, som du skal beskattes af - værdien af fri bil til rådighed for hver enkelt bil, beregnes således: BMW 3’er-serie - reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) Bilen er anskaffet som bruger og ejer den 31. marts 2015 og afgår den 25. september 2017. Bilen er indregistreret 1. gang den 21. december 2007. Bilens værdi ved anskaffelsen anses at være under 160.000 kr., hvorfor der ved beregningen er anvendt 160.000 kr. efter ligningslovens § 16, stk. 4. Beregningsgrundlaget for fri bil udgør herefter 160.000 kr. for perioden 1. januar 2017 til 30. september 2017. Værdi af fri bil til rådighed med 74.318 kr. er skattepligtig efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4, samt statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Værdien beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat fremfører, at der ikke er grundlag for beskatning af bil til rådighed. Omkring forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2015, frafaldes denne, da vi ikke har været opmærksom på, at bilerne tidligere har været behandlet for dette indkomstår. Der er således tale om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har den 9. november 2016 anmodet om opgørelse af den skattepligtige indkomst med skattemæssige specifikationer for indkomståret 2015. Ligeledes er der anmodet om oplysninger om brugen af biler, kørebøger eller lignende dokumentation for følgende biler: • (red.bil.nr.1.fjernet) anskaffet den 12.01.2015 • (red.nummerplade.nr.1.fjernet) (red.bil.nr.2.fjernet) anskaffet den 03.12.2014 • (red.nummerplade.nr.2.fjernet) BMW 3’er-serie anskaffet den 31.03.2015 • (red.nummerplade.nr.3.fjernet) BMW 3’er-serie anskaffet den 10.06.2015 Herefter fremsender selskabet ved LM, G4-virksomhed den 15. december 2016 følgende mail: “(red.bil.nr.1.fjernet): Brugt som showcar (red.nummerplade.nr.1.fjernet) (red.bil.nr.2.fjernet): Viceværtbil - kun erhvervskørsel (red.nummerplade.nr.2.fjernet) og (red.nummerplade.nr.3.fjernet) BMW er den samme bil. Bilen er taget tilbage grundet kaution. Bilen er efterfølgende udlejet omkostningsneutralt for selskabet. Der foreligger ingen kørebøger på ovenstående biler, da der kun er tale om erhvervsmæssigt brug eller udlejning." Skattestyrelsen har herefter den 11. maj 2017 tilskrevet selskabet med oplysning om, at der ikke er bemærkninger til oplysningerne, og at der ikke foretages mere i sagen. Forholdet er behandlet for indkomståret 2015, uden at man har undersøgt konkret hvem der har haft bilerne til rådighed og om der er sket afregning fra de personer/selskaber, som har fået stillet bilerne til rådighed. Der er ikke indsendt nogen dokumentation for selskabets påstand om erhvervsmæssig anvendelse af bilerne. Der er ikke undersøgt hvorvidt der er tale om den samme BMW, som oplyst at selskabet. Det er to forskellige biler, med forskellige stelnr. samt forskellige 1. indreg. datoer. Der oplyses, at Passaten er en viceværtbil, men der ses ikke at være lønudgifter til en vicevært. Der er ikke taget stilling til, at selskabet ikke har nogen lønudgifter, ligesom hovedanpartshaver ikke modtager løn fra selskabet. Selvom vi derfor frafalder forhøjelsen for indkomståret 2015, fastholder vi forhøjelserne af bil til rådighed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Begrundelsen er følgende: 1. LM oplyser, at BMW med reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) og (red.nummerplade.nr.3.fjernet) er den samme bil, dette er ikke korrekt. • BMW med reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) har stelnr. (red.stelnr.nr.1.fjernet) og er indreg. 1. gang den 21. december 2007 • BMW med reg.nr. (red.nummerplade.nr.3.fjernet) har stelnr. (red.stelnr.nr.2.fjernet) og er indreg. 1. gang den 8. februar 1999. Det kan således konstateres, at det ikke er den samme bil. 2. Din advokat oplyser, at bilerne er placeret i G4-virksomhed for at de ikke skal belaste de øvrige koncernselskabers økonomi. Af mailen, som er fremsendt vedrørende indkomståret 2015, er det udelukkende G4-virksomhed, som anvender bilerne erhvervsmæssigt, der fremgår intet om koncernen. Forudsætningen for at det er samme forhold, er herefter ikke til stede. 3. Bilerne skiftes, det er således ikke de samme bilerne, som der foregår beskatning af. 4. Der er ingen lønansatte i selskabet, ligesom du ikke har modtaget løn fra selskabet. Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til din advokats skrivelse omkring de omhandlede biler: • Der er ikke fremlagt fakturering mellem selskaberne for anvendelse af biler i G4-virksomhed. • Hvert selskab i en koncern skal betragtes som selvstændige juridiske skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst opgøres efter de almindelige regler. • Dette gælder ligeledes ifølge Juridisk Vejledning afsnit C.D.2.4.1 Generelle og særlige regler. Hvis der finder transaktioner sted mellem koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende samhandel, om enkeltstående overdragelser eller andre økonomiske dispositioner, der i skattemæssig henseende må ske efter normale forretningsmæssige principper, både hvad angår priser og øvrige vilkår. • Af Juridisk Vejledning afsnit C.D.11.1.1 . Reglen i LL § 2 fremgår det, at de kontrollerede transaktioner, som er nævnt i bestemmelsen, omfatter alle forbindelser mellem parterne. Som eksempel kan nævnes levering af varer, tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver der stilles til rådighed mv. • Af Juridisk Vejledning afsnit C.D.11.1.3 fremgår det at armslængdeprincippet er lovfæstet i LL § 2, stk. 1, hvori anføres, at der ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter er omfattet af armslængdeprincippet, fx levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Af Juridisk Vejledning afsnit A.A.4.3.4. fremgår det vedrørende forventningsprincippet, at retspraksis viser, at tilkendegivelsen skal være afgivet før det tidspunkt, hvor den skattepligtige disponerer. Hvis tilkendegivelsen først er afgivet efter virksomhedens dispositioner, kan der aldrig støttes ret på den. Det vil sige, tilkendegivelsen er givet i maj 2017, hvorfor indkomståret 2016, ikke er omfattet af en forventning. Da der samtidig for indkomstårene 2017 og 2018 er tale om andre biler, at bilerne ifølge din advokat anvendes af hele koncernen, er vilkårene ændret, hvorfor der kan ske beskatning af bil til rådighed uanset, at ansættelsen for indkomståret 2015 er godkendt. Ligeledes er det en forudsætning ifølge Juridisk Vejledning afsnit A.A.4.4.1, at forudsætningerne er rigtige. Ved at oplyse, at BMW’erne var samme bil, er der afgivet urigtige oplysninger. Ligeledes ses der ikke i selskabet at være ansat en vicevært, hvorfor denne oplysning heller ikke er korrekt. "Af Juridisk Vejledning afsnit A.A.4.4.1 fremgår følgene: Hviler myndighedens tilkendegivelse på et ukorrekt faktisk grundlag eller er de faktiske oplysninger ikke fyldestgørende, vil det normalt betyde, at den skattepligtige ikke kan støtte ret på tilkendegivelsen. Antages det, at den skattepligtige samtidig burde indse, at grundlaget ikke er korrekt, taler dette yderligere for, at der ikke kan støttes ret på tilkendegivelsen." Skattestyrelsen er af den opfattelse, at selskabet ikke er omfattet af forventningsprincippet ifølge ovenstående, hvorfor der foretages beskatning af værdi af bil til rådighed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Omkring din advokats bemærkninger til de enkelte biler, skal anføres følgende: • BMW 3-serie med reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) Bilen oplyses som anvendt af ansatte i ejendomskoncernen. Der er ikke indsendt materiale, som kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen fastholdes for BMW 3-serie med reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) for indkomståret 2017 med 32.003 kr. • (red.bil.nr.2.fjernet) med reg.nr. (red.nummerplade.nr.1.fjernet) og reg.nr. (red.nummerplade.nr.4.fjernet) Selskabet har været registret som ejer og bruger af bilen VW Passat (red.nummerplade.nr.1.fjernet) i perioden 3. december 2014 til 4. april 2016. Bilens stelnr. er (red.stelnr.nr.3.fjernet) og bilens 1. indreg. er den 2. maj 2000. Selskabet har været registreret som ejer og bruger af bilen VW Passat (red.nummerplade.nr.4.fjernet) i perioden 4. april 2016 til 2. marts 2017. Bilens stelnr. er (red.stelnr.nr.4.fjernet) og bilens 1. indreg. er den 19. maj 1999. Din advokat oplyser, at bilen er anvendt af en ansat vicevært i forbindelse med dennes varetagelse af de opgaver, der var i ejendomskoncernen. Ligeledes oplyser advokaten, at bilen senere blev omregistreret og fik reg.nr. (red.nummerplade.nr.4.fjernet). Denne oplysning er ifølge ovenstående ikke korrekt, da der er forskellige stel.nr. samt forskellige 1. indreg. datoer. Der er ikke indsendt materiale, som kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen fastholdes for indkomståret 2017 for VW Passat med reg.nr. (red.nummerplade.nr.4.fjernet) med 11.268 kr. • Audi S6 med reg.nr. (red.nummerplade.nr.5.fjernet) Din advokat oplyser, at bilen er anvendt til repræsentative formål, primært af dig. Der er ikke indsendt materiale, som kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen fastholdes for indkomståret 2017 med 14.784 kr. • Mercedes-Benz Vito med reg.nr. (red.nummerplade.nr.6.fjernet) Din advokat oplyser, at bilen er anvendt af en ansat i G1-virksomhed til erhvervsmæssig kørsel i dette selskab, der oplyses ligeledes at den betalte privatbenyttelsesafgift skete med henblik på at give indlejet arbejdskraft mulighed for at anvende bilen til privatkørsel, når arbejdskraften efter endt arbejdstid skulle købe ind eller lignende. Såfremt der stilles bil til rådighed for indlejet arbejdskraft, skal det fremgå af samarbejdsaftalen/kontrakten. Der er ikke indsendt materiale, der kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2017 fastholdes med 16.263 kr. Bilerne er registreret i selskabet G4-virksomhed, som ikke har nogen registrerede ansatte, ligesom du ikke har modtaget løn fra selskabet. Det er muligt, at du ikke selv har anvendt bilerne, men har stillet dem til rådighed for andre personer eller andre selskaber, men når denne rådighed ikke har medført en fakturering eller en beskatning som løngode, så er det dig som direktør der er skattepligtig af værdien. Såfremt bilerne er anvendt i hele koncernen, må der foreligge afregninger selskaberne imellem med specifikation af hvornår og hvordan bilerne er anvendt, som kan dokumentere forholdet. Der er sendt en tidslinje bilag 1 samt skatteoplysninger for din hustru for indkomstårene 2015 til 2019 og for dig for indkomståret 2015, hvor det fremgår hvilke biler du og din hustru har haft rådighed over privat. Disse oplysninger er i vores besiddelse, men har ikke betydning for afgørelse af sagen om bil til rådighed. Vi har her lagt vægt på, at der ikke er ansatte i selskabet ligesom du ikke har modtaget løn fra selskabet. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at bilerne har været anvendt af koncernen. Da der jævnfør ovennævnte ikke foreligger dokumentation for, at du ikke har haft rådighed over bilerne, fastholdes beskatningen af bil til rådighed for indkomståret 2017." Skattestyrelsen har den 12. januar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til klagen: "Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. (…) Det kan oplyses, at selskabet G4-virksomhed - cvr.nr. ...14 er stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet), hvor G3-virksomhed cvr.nr. ...11 er 100% ejer af selskabet. A er 100 % ejer af G3-virksomhed. Den 27. juni 2019 overdrages selskabet til G10-virksomhed cvr.nr. ...17, hvor A ejer 50% af selskabet." Klagerens opfattelse Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 227.981 kr., og at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 1.359.182 kr. Til støtte herfor har repræsentanten anført: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af de i sagen omhandlede biler ejet af G4-virksomhed, idet de omhandlede biler ikke har stået til rådighed for A’s private kørsel. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte den af A modtagne rejse- og befordringsgodtgørelse, idet rejse og befordringsgodtgørelsen opfylder betingelserne for skattefrihed i ligningslovens § 9, stk. 4, § 9 A og § 9 B, stk. 4, idet A ubestrideligt havde karakter af lønmodtager i G1-virksomhed, og idet der ikke er foretaget en lønomlægning, således at den omhandlede rejse- og befordringsgodtgørelse er udbetalt i stedet for løn. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at de omtvistede indsætninger på A’s konto ikke har karakter af skattepligtig indkomst, hvorfor A ikke er skattepligtig heraf." Ved mødet i Skatteankestyrelsen anførte repræsentanten bl.a., at strukturen af koncernen var konstrueret på baggrund af en risikovurdering af de enkelte byggeprojekter. Hvert byggeprojekt blev oprettet som en selvstændig juridisk enhed under G10-virksomhed. G1-virksomhed har arbejdet med byggeri, herunder udvikling af ejendomme og byudvikling for Y2-kommune og Y1-bys Kommune. Al mandskab i form af fastansatte og indlejet arbejdskraft var placeret i selskabet. For så vidt angår beskatning af værdi af fri bil gjorde repræsentanten gældende, at der skulle foretages en rimelighedsvurdering, særligt henset til at klageren og hans ægtefælle havde rådighed over egne private biler. Repræsentanten påpegede, at firmabilerne ikke var observeret på klagerens private adresse. Vedrørende båden (red.båd.nr.1.fjernet) blev det bl.a. oplyst, at det var et krav for at få båden ud af det Y1-nationalitet skibsregister, at det var en person med Y1-nationalitet statsborgerskab, som købte og omregistrerede båden. Lånet til KH blev overført fra G1-virksomhed via klagerens bankkonto, da G1-virksomhed på daværende tidspunkt ikke kunne foretage udenlandske transaktioner. Klageren forklarede, at lånet blev ydet af G1-virksomhed, da han havde et tilgodehavende i selskabet. Indsætninger fra G1-virksomhed på 300.000 kr. udgjorde allerede beskattede beløb. Der var tale om løn fra G1-virksomhed. Indsætninger fra G14-virksomhed på 201.500 kr. udgjorde en række udlæg, som klageren havde afholdt i forbindelse med byggeri af en ejendom i Stilling. Da det er flere år siden, kan det være svært at finde dokumentation for udlæggene. Klageren havde ikke længere noget med selskabet G15-virksomhed. Selskabet blev opløst efter konkurs i 2018. Repræsentanten har efterfølgende den 8. februar 2024 anført følgende til det udsendte mødereferat: "I relation til beskatning af værdi af fri bil bemærkes: Det er i referatet anført, at alle maskiner og biler hørte til i G4-virksomhed. Dette er ikke helt præcist, idet det alene var de fleste, og ikke alle, maskiner og biler i koncernen, der var placeret i G4-virksomhed. Det er anført på referatets, side 1, sidste afsnit, at det alene var A, der anvendte bilerne. Dette er ikke korrekt, A anvendte alene den del af bilparken, der havde karakter af repræsentationsbiler. Endvidere bemærkes, at der rettelig alene var 100 beskæftigede - og ikke ansatte - i den omhandlede periode, jf. side 1, sidste linje. Videre bemærkes, at koncernen alene havde garager i Y2-by og Y3-by, og ikke i Y1-by som anført i referatet, side 2, 1. afsnit. Bilerne var under alle omstændigheder parkeret på selskabsadresserne, og ikke på A’s private bopæl. Som anført havde den omhandlede kørsel erhvervsmæssig karakter. Der henvises til, at G4-virksomhed´s formål var at eje kapitalandele i datterselskaber, investeringer, køb/salg af fast ejendom, udvikling af ejendomme med videresalg for øje, udførelse af byggearbejder samt hermed beslægtet virksomhed. Henset hertil skal kørsel i relation til de enkelte byggeselskaber i koncernen betragtes som erhvervsmæssig. Det var ønsket om begrænse risikoen, der lå bag valget om at placere både biler og entreprenørmaskiner i G4-virksomhed. Dette er et helt sædvanligt formål med koncernopsplitning, og formålet ville forspildes ved placering af bilerne i de enkelte byggeselskaber, idet bilerne, såfremt et byggeselskab gik konkurs, ville indgå i konkursboet. Der ses ikke at være grundlag for en forskelsbehandling af biler og øvrige maskiner i relation til det fuldt legitime ønske om risikobegrænsning. Videre skal det fremhæves, at nogle af bilerne ikke er anvendt af A, og at bilerne er anvendt af ansatte/beskæftigede i G1-virksomhed, der ikke formelt har været ansat/tilknyttet de enkelte byggeselskaber. På baggrund heraf fastholdes det, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil efterligningsloven § 16, stk. 4. (…) Vedrørende beskatningen i relation til (red.båd.nr.1.fjernet) bemærkes: Det skal præciseres, at KH medvirkede, dels fordi han var Y1-nationalitet statsborger, hvilket var en betingelse for at kunne stå som ejer af en båd i det Y1-nationalitet skibsregister, dels fordi A stolede på og havde tillid til KH, og at KH kunne forestå transaktionen og sejle båden til Danmark. På side 2, fjerde afsnit, fremgår det, at A videresolgte båden til en ejer udenfor EU. Hertil bemærkes, at det ikke var A, der videresolgte båden, men KH. Videre bemærkes det, at pågældende lån til KH dels blev ydet af G1-virksomhed, dels blev ydet af G4-virksomhed. Som anført blev den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet) videresolgt af KH til Y2-land. Køber var JM, der i første omgang erlagde betalingen i form af udstedelsen af et gældsbrev. Gældsbrevet, der er dateret den 13. november 2018, frem- lægges som bilag 1 . Af gældsbrevet fremgår bl.a., at JM erkender at skylde G3-virksomhed et beløb på kr. 1.650.000 "hvilket beløb hidrører fra køb den 13. november 2018 af en båd af mærket (red.båd.nr.1.fjernet), (red.mærke.nr.1.fjernet) . Kravet er til transporteret fra sælger af båden KH, Y5-adresse, Y3-land" Samtidig med gældsbrevet indgik G3-virksomhed og KH en aftale om ophævelse af købet og transport af kravet på købesummen fra JM, jf. bilag 2 . Af aftalen er G3-virksomhed benævnt "Den Oprindelig Køber", og KH er benævnt "Den Oprindelig Sælger". Om baggrunden for ophævelsen og til transporten af købesummen fremgår det af aftalen bl.a., at G3-virksomhed og KH "tilbage i maj 2017 [har] indgået en betinget købsaftale af en båd af mærket (red.båd.nr.1.fjernet), (red.mærke.nr.1.fjernet). Handlen var betinget af, at der kunne bevilges endeligt skøde, herunder at båden kunne frigøres fra det Y1-nationalitet Skibsregister. Dette har desværre vist sig ikke at være muligt, hvorfor handlen hermed formelt ophæves. Den Oprindelige Køber har betalt for båden, og i forbindelse med ophævelsen er der enighed om, at Den Oprindelige Sælger således skylder DKK 1.650.000 til Den Oprindelige Køber. Idet den Oprindelige Køber ikke var komfortable med at sende båden retur til Y3-land uden at have modtaget købesummen, så har Den Oprindelige Køber fundet en køber i Y2-land. Denne Nye Køber hedder JM, CPR-nr. (red.cpr.nr.1.fjernet), Y6-adresse, Y2-land, og køber båden af Den Oprindelige Sælger til en købesum af DKK 1.650.000 Som betingelse for at Den Oprindelige Køber ville overlevere båden til Den Nye Køber, så har Den Oprindelige Køber stillet krav om, at Den Oprindelige Køber får transport i Den Oprindelige Sælgers krav på købesum mod Den Nye Køber." Som det fremgår af det anførte, måtte A som led i KH’s videreoverdragelse af båden til JM betinge sig, at G3-virksomhed modtog transport i købesummen fra JM. Som anført var det G3-virksomhed, der fik transport i købesummen. Dette uanset at de oprindelige lån var ydet fra G4-virksomhed og G1-virksomhed. G3-virksomhed havde tilgodehavender i de fleste af selskaberne i koncernen, og med henblik på en styring af likviditeten i koncernen kunne lånet på denne måde flyttes via mellemregninger i koncernen. Til dokumentation for, at JM også blev registreret som ejer af det omhandlede fartøj fremlægges som bilag 3 skrivelse af 30. april 2019 fra det Y2-nationalitet Søfartsdirektoratet vedrørende en navneændring af den i sagen omhandlede båd. Som det fremgår, er brevet adresseret til JM. Som bilag 4 fremlægges kopi af mail af 7. september 2020 fra A til revisor JH, R1-revision, hvoraf fremgår, at A oplyser til revisor, at 2 indbetalinger på 414.485,56 er "betaling fra KH/LM vedr. Bådlånet" . Som bilag 5 fremlægges overførselskvittering fra G16-virksomhed vedrørende en overførsel på 1.049.979 NOK den 19. november 2019 til en klientkonto hos A’s advokatforbindelse, Advokatfirmaet R2-revision. Indbetalingen fra G16-virksomhed / JM havde karakter af en delbetaling på ovennævnte lån. Der henvises i den forbindelse til mailkorrespondance fra november 2019 mellem A’s advokat, NM, og JM’s advokat, jf. bilag 6 . Repræsentanten har den 27. august 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: "(…) Jeg kan oplyse, at min klient, A, er afgørende uenig i de foreliggende forslag til afgørelser. Der henvises til det tidligere anførte under klagesagen. (…)" Skatteankenævn Aarhus’ afgørelse Skatteankenævnet skal tage stilling til, om klageren skal beskattes af rådigheden over fire biler som G4-virksomhed ejede eller leasede i 2017. Derudover skal nævnet tage stilling til, om klageren er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse på 120.063 kr. (kørselsgodtgørelse) indberettet af G1-virksomhed. Nævnet skal også tage stilling til, om klageren er skattepligtig af indsætninger på hans private bankkonti, på en fælles konto med ægtefælle samt af overførsler til klagerens ægtefælles konto fra klagerens selskaber. Rådighedsbeskatning af fri bil Retsgrundlaget Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4. Et leasingselskabs dokumenterede købspris ved 1. indregistrering inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt alt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør og/eller ekstraudstyr skal anses for bilens oprindelige nyvognspris i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, forudsat bilen er korrekt indregistreret efter registreringsafgiftsloven, og således indeholder en forhandleravance på mindst 9 %, ligesom importøravancen ikke må være negativ. Der henvises til SKM.2006.763.LSR, SKM2022.178.BR samt SKM2022.188.BR . Bevisbyrden, for at en firmabil er til rådighed for privat anvendelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke har været sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises til højesteretsdommene SKM2014.504.HR og SKM2005.138.HR . Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private anvendelse. Skatteankenævnets begrundelse og afgørelse Da klagerens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i det påklagede indkomstår, og da det ikke kan fastslås, at bilerne har været parkeret på klagerens bopæl, er udgangspunktet, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at bilerne har været stillet til klagerens rådighed. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse, jf. SKM2014.504.HR og SKM2005.138.HR . Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. G4-virksomhed ejede og leasede blandt andet de omhandlende fire biler i det pågældende indkomstår. Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bil i indkomståret 2017 med i alt 74.318 kr., fordelt med 32.003 kr. til en BMW, 11.268 kr. til en (red.bil.nr.2.fjernet), 14.784 kr. til en Audi S6 og 16.263 kr. til en Mercedes-Benz. Skattestyrelsens beregning er ubestridt. Nævnet finder, at bilen af mærke Audi S6 må anses for at være i kategorien dyre luksusbiler. Der anses desuden at være tale om en bil, der er egnet til privat anvendelse. De øvrige tre biler af mærkerne BMW, Volkswagen og Mercedes-Benz finder nævnet ikke kan anses som dyre luksusbiler. G4-virksomhed’s formål er blandt andet udvikling af ejendomme med videresalg for øje, udførelse af byggearbejder og dermed beslægtede virksomhed. Selskabets biler anses ikke at være egnet til anvendelse i selskabets drift eller for faktisk at være anvendt i selskabets drift. Ifølge klageren blev bilerne udlånt af G4-virksomhed til de andre selskaber i koncernen. Der foreligger ikke lånedokumentation eller betaling herfor. Udlån af biler er ikke omfattet af selskabets formål. Klageren har forklaret, at formålet med anskaffelsen af bilerne var repræsentation og signalværdi, når klageren blandt andet skulle til kundemøder med store og vigtige interessenter. Klageren har desuden oplyst, at bilerne stod til rådighed for indlejede arbejdskraft i koncernen til privat benyttelse. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at dette vedrører selskabet, herunder at selskabet har indlejet arbejdskraft, hvor der stilles fri bil til rådighed. Særligt for så vidt angår Mercedes-Benz Vitoen er det oplyst, at bilen er anvendt af en ansat i G1-virksomhed. Det bemærkes, at der er betalt privatanvendelsesafgift for bilen i indkomståret. For så vidt angår (red.bil.nr.2.fjernet) har klageren oplyst, at bilen blev anvendt af viceværten. Selskabet har ikke haft ansatte eller afholdt udgifter til løn, hverken til klageren, en vicevært eller øvrige. På det foreliggende grundlag anses det herefter at påhvile klageren at sandsynliggøre, at bilen af mærket Audi S6, som anses som en dyr luksusbil, ikke har stået til rådighed for privat anvendelse for klageren. Klageren har ikke fremlagt kørebøger eller fraskrivelseserklæringer vedrørende anvendelsen af bilerne. Skatteankenævnet finder herefter, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at G4-virksomhed’s Audi A6 har stået til rådighed for privat anvendelse for klageren i indkomståret 2017. Det forhold, at klageren og hans ægtefælle tilsammen havde flere private biler til rådighed, kan ikke føre til et andet resultat. Klageren er derfor skattepligtig af rådighed over G4-virksomhed’s Audi S6 i indkomståret 2017, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Hvad angår de øvrige tre biler af mærkerne BMW, Volkswagen og Mercedes Benz, som ikke anses som dyre luksusbiler, finder nævnet, at det påhviler Skattestyrelsen at bevise, at bilerne har været til klagerens rådighed til privat anvendelse. Nævnet finder, at bevisbyrden ikke er løftet, og at klageren derfor ikke skal beskattes af værdi af fri bil i forhold til disse tre biler. Nævnet nedsætter derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil med i alt 59.534 kr. (32.003 kr. + 11.268 kr. + 16.263 kr.) til 14.784 kr. i indkomståret 2017. Rejsegodtgørelse udbetalt fra G1-virksomhed Retsgrundlag Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1: • Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder • Befordring mellem arbejdspladser og • Befordring inden for samme arbejdsplads. Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse, for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder: 1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. 2. Kørslens erhvervsmæssige formål. 3. Dato for kørslen 4. Kørslens mål og eventuelle delmål 5. Angivelse af antal kørte kilometer 6. De anvendte satser 7. Beregning af befordringsgodtgørelsen Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol. Der henvises til Højesteretsdom i SKM2009.430. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt. Der henvises til Vestre Landsretsdom i SKM2002.525 og Højesteretsdom i SKM2007.247. Når der er tale om interesseforbundne parter stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit er opfyldt. Der henvises til Østre Landsretsdom i SKM2015.73. Det fremgår i øvrigt af domspraksis, at det er en forudsætning for, at en hovedanpartshaver kan få udbetalt skattefrie godtgørelser, at der eksisterer et indtægtsgivende arbejdssted, se f.eks. Vestre Landsretsdom i SKM2012.463, hvor en hovedanpartshaver, der gav afkald på løn grundet selskabets økonomiske situation, ikke kunne anses at have indtægtsgivende arbejde for selskabet. Det fremgår af SKM2017.591.LSR , at hovedanpartshaveren måtte anses for at have konverteret en del af sin løn til rejsegodtgørelse og dermed have overtrådt modregningsforbuddet i ligningsloven § 9, stk. 4, 3. pkt. Landsskatteretten fandt, at rejsegodtgørelsen i sin helhed måtte anses for skattepligtig. Landsskatteretten anfører blandt andet følgende i præmisserne: "Når klageren valgte at få en løn, der alene var af symbolsk karakter og samtidig valgte at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelser fuldt ud, har han derved kompenseret selskabet ved lønomlægning. Der er et åbenbart misforhold mellem den skattepligtige løn og de udbetalte skattefrie godtgørelser, som viser, at der må være leveret en anseelig arbejdsindsats." Skatteankenævnets begrundelse og afgørelse G1-virksomhed har indberettet skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til klageren med 120.063 kr. i 2017. Klageren har i det pågældende indkomstår modtaget en løn fra G1-virksomhed på 18.864 kr. for arbejde udført fra den (red.dato.nr.8.fjernet) til den (red.dato.nr.9.fjernet). Timeantallet udgjorde ifølge det oplyste 1.924 timer. Klageren har ikke fremlagt kørebøger, ugesedler eller lignende oplysninger om kørslens erhvervsmæssige formål, hvornår kørslerne er foretaget, kørslens mål og eventuelle delmål. Der er heller ikke fremlagt oplysninger om antal kørte kilometer, anvendte satser eller en beregning af befordringsgodtgørelsen. Kravene til bogføringsbilagene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 anses ikke for opfyldt. Klageren har således ikke godtgjort, at betingelserne for at modtage rejsegodtgørelse for indkomståret 2017 skattefrit i henhold til ligningsloven § 9 B er opfyldt. Det bemærkes, at der anses at være et misforhold mellem den udbetalte rejsegodtgørelse på 120.063 kr. og størrelsen af klagerens løn på 18.864 kr. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt. Indsætninger på privat og fælles konto Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan henvises til Højesteretsdom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Skatteankenævnets begrundelse og afgørelse Indsætninger på 3.500 kr. og 5.100 kr. Der er indsat henholdsvis 3.500 kr. den 1. marts 2017 og 5.100 kr. den 14. juni 2017 på klagerens private konti X6-konto og X7-konto hos F3-bank. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvad indsætningerne vedrører. Skatteankenævnet finder på det foreliggende grundlag, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt. Indsætninger på i alt 50.000 kr. på fælles konto. Klageren er blevet beskattet med 50 % af beløbet svarende til 25.000 kr. Der er indsat henholdsvis 30.000 kr. den 14. juli 2017 og 20.000 kr. den 18. juli 2017 på klagerens fælles konto med hans ægtefælle. Af indsætningens posteringstekst fremgår henholdsvis "Fra SK" og "(red.tekst.nr.1.fjernet)". Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslerne angik et betinget salg af en ejerlejlighed, men at salget af ejerlejligheden ikke blev endelig. Der er fremlagt en overdragelsesaftale mellem klageren og to købere, SK og PH, vedrørende en ejerlejlighed beliggende Y4-adresse. Af overdragelsesaftalen fremgår ikke krav om udbetaling eller anden overførsel til ejerlejligheden på 50.000 kr. Skatteankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene er skattefrie. Klageren beskattes af indsætningerne med halvdelen af beløbet, svarende til 25.000 kr., da beløbene er indsat på klagerens og ægtefællens fælles konto. Beløbet beskattes som skattepligtig indkomst, jf. statsskatteloven § 4. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt. Overførsler på i alt 1.359.182 kr. til henholdsvis privat og fælles konto fra klagerens selskaber Retsgrundlaget Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Hvis der er overført beløb fra selskabets konto til hovedaktionærens private konto, påhviler det hovedaktionæren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 9. september 2020, offentliggjort som SKM2020.456.ØLR . Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forretning og afvikling af lån m.v. Det kan udledes af SKM2013.363.BR . Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som U.1986.772.H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som U.2000.780.H og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR. Skatteankenævnets begrundelse og afgørelse Overførsel på 80.000 kr. til klagerens ægtefælles konto den 7. februar 2017 Der er overført 80.000 kr. den 7. februar 2017 til klagerens ægtefælles konto X1-konto hos F1-bank af G11-virksomhed. Af overførslens posteringstekst fremgår "Overførsel AK". Samme dag er der hævet 80.000 kr. fra kontoen med posteringsteksten "Straksoverførsel gennemført pr. 07-02-2017/E.o A". Ifølge klagerens repræsentant vedrører overførslen refusion af udlæg afholdt på vegne af klagerens selskab G11-virksomhed. Skatteankenævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen på 80.000 kr. er medgået til betaling af selskabets udgifter. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt kontoudskrifter, bogføringsmateriale (herunder grundbilag) eller lignende, der kan dokumentere klagerens afholdelse af udgiften, og at den afholdte udgift vedrører selskabets drift. Det er uden betydning, om beløbet er tilfaldet klagerens ægtefælle, da hele beløbet må anses for udloddet til klageren som anpartshaver og herfra videreoverdraget til klagerens ægtefælle. Overførslen fra G11-virksomhed anses herefter for maskeret udbytte for klageren, jf. ligningsloven § 16 A. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt. Overførsel på 4.181,91 kr. til privat konto den 21. februar 2017 Der er overført 4.181 kr. den 21. februar 2017 til klagerens private konto X8-konto hos F1-bank. Af overførslens posteringstekst fremgår "Overført X4-konto". Det lægges til grund, at der er henvist til G4-virksomhed’s bankkonto, X4-konto, i forbindelse med overførslen. Skatteankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet er skattefrit. Overførslen til klagerens private konto anses herefter for maskeret udbytte for klageren, jf. ligningsloven § 16 A. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt. Overførsel på 1.225.000 kr. til ægtefællens konto den 23. maj 2017 Der er overført 1.225.000 kr. den 23. maj 2017 til klagerens ægtefælles konto med kontonummer X3-konto hos F1-bank. Af overførslens posteringstekst fremgår "Overført X4-konto". G4-virksomhed’s bankkonto er X4-konto. Det lægges herefter til grund, at beløbet er overført til klagerens ægtefælle fra G4-virksomhed’s bankkonto. Ifølge det oplyste vedrører overførslen til klagerens ægtefælle et påtænkt køb af en båd, (red.båd.nr.1.fjernet). Pengene blev overført fra klagerens selskab, da klageren ifølge det oplyste havde et tilgodehavende hos selskabet. Beløbet udgjorde ifølge klagerens repræsentant et lån til klagerens bekendt, KH, der skulle hjælpe klageren med at købe båden. Klagerens ægtefælle overførte 1.625.000 kr. til KH den 23. maj 2017. Der er ikke fremlagt en låneaftale mellem klageren og KH. Skatteankenævnet finder herefter, at det ikke er godtgjort, at overførslen på 1.225.000 kr. udgør et lån. Klageren har hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han har haft en økonomisk formåen til løbende at indskyde midler i selskaberne. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, hvorledes klagerens bogførte tilgodehavender i selskaberne er opstået på trods af anmodning herom. Klageren har således ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han havde et tilgodehavende på 657.784 kr. hos G4-virksomhed. Det anses ikke for godtgjort, at klageren har haft en gevinst ved ejendomshandler, der har gjort det muligt for klageren at indskyde penge i hans selskaber. Det er desuden hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at det overførte beløb på 1.225.000 kr., vedrører G4-virksomhed’s drift. Beløbet anses herefter for at have passeret klagerens økonomi, som hovedanpartshaver i selskabet, og herfra videreoverdraget til hans ægtefælle. Overførslen fra G4-virksomhed anses herefter for maskeret udbytte for klageren, jf. ligningsloven § 16 A. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt. Overførsel på 50.000 kr. til klagerens privat konto den 18. oktober 2017 Der er overført 50.000 kr. den 18. oktober 2017 på klagerens private konto X5-konto hos F1-bank. Beløbet er angivet at vedrøre G9-virksomhed. Det lægges til grund, at overførslen er fra G9-virksomhed. Ifølge klagerens repræsentant vedrører overførslen refusion af stiftelseskapital fra G9-virksomhed. G9-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.4.fjernet) af G3-virksomhed og G6-virksomhed ved et kontant indskud på 50.000 kr. Det fremgår af G9-virksomhed’s årsrapport for 2017/2018, at selskabet havde et tilgodehavende på 50.000 kr. Der er ikke fremsendt bogføringsmateriale vedrørende G9-virksomhed for indkomståret 2017. G10-virksomhed blev ejer af G9-virksomhed den (red.dato.nr.5.fjernet). Skatteankenævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen på 50.000 kr. kan anses for at være skattefrie midler. Det er ikke godtgjort, at overførslen udgør refusion af stiftelseskapital. Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til sin udbytteret, som udgør 50 % svarende til 25.000 kr. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2. Da klageren kan anses for at have modtaget hele den økonomiske fordel på 50.000 kr., anses den resterende del af udbyttet på 50 % svarende til 25.000 kr. for tilgået klageren som en skattepligtig gave fra selskabets anden anpartshaver, jf. statsskatteloven § 4, litra c, og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 23. november 2022, offentliggjort som SKM2022.589.ØLR . Skatteankenævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed. For de transaktioner i sagen, som er kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i det påklagede indkomstår foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. For de øvrige transaktioner i sagen, som er ikke-kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i det påklagede indkomstår også foretaget rettidige, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. …" Skatteankenævn Aarhus traf den 21. december 2024 følgende afgørelse vedrørende indkomstårene 2016 og 2018 vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af 25. november 2020: Møde mv. Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren og hans repræsentant har udtalt sig på et møde med nævnet. Generelle oplysninger G3-virksomhed, CVR-nr. ...11 Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet G3-virksomhed. G3-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet). Selskabets aktivitet består i at eje kapitalandele i andre selskabet og foretage investering i værdipapir. G4-virksomhed, CVR-nr. ...14 Klageren ejede 100 % af G4-virksomhed i de påklagede indkomstår. G4-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet). G4-virksomhed’s adresse var Y1-adresse, i de påklagede indkomstår. G4-virksomhed har til formål at eje kapitalandele i datterselskaber, investeringer, køb/salg af fast ejendom, udvikling af ejendomme med videresalg for øje, udførelse af byggearbejde og dermed beslægtet virksomhed. Klageren er registreret som direktør. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger (R75), at han ikke modtog løn fra G4-virksomhed i indkomstårene 2016 og 2018. Derudover fremgår det af G4-virksomhed’s skatteoplysninger (R75S), at der ikke blev afholdt løn til ansatte i indkomstårene 2016 og 2018. G1-virksomhed, CVR-nr. ...15 Selskabet blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet) af G4-virksomhed og G5-virksomhed. Det fremgår af CVR-registeret, at G3-virksomhed var registreret som ejer af 50 % af anpartskapital fra den (red.dato.nr.2.fjernet) til den 27. juni 2019. Klageren var således reel ejer med en ejerandel på 50 % og tilsvarende stemmerettigheder i selskabet fra den (red.dato.nr.2.fjernet) via G3-virksomhed. Klageren var også direktør i selskabet i det pågældende indkomstår. G1-virksomhed’s formål var udførelse af bygge- og entreprisearbejder samt hermed beslægtet virksomhed. De resterende 50 % af selskabet blev ejet af G6-virksomhed, CVR-nr. ...12 fra den (red.dato.nr.2.fjernet). G6-virksomhed er ejet af JL fra den (red.dato.nr.3.fjernet). JL er klagerens forretningspartner. G6-virksomhed’s formål er at udøve virksomhed med investering samt aktiviteter i tilknytning dertil. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger (R75), at han ikke modtog løn fra G1-virksomhed i indkomstårene 2016 og 2018. Det fremgår af G1-virksomhed årsrapport note 2 for indkomståret 2016, at selskabet har afholdt personaleomkostninger på i alt 3.981.707, herunder lønninger på 3.157.188 kr., social sikring på 443.622 kr. og andre personaleomkostninger på 380.897 kr. Det fremgår også af årsrapporten, at der gennemsnitligt var otte fuldtidsbeskæftigede. Det fremgår af G1-virksomhed årsrapport note 2 for indkomståret 2018, at selskabet har afholdt personaleomkostninger på i alt 4.668.881 kr., herunder lønninger på 3.914.014 kr., social sikring på 572.709 kr. og andre personaleomkostninger på 182.158 kr. Det fremgår også af årsrapporten, at der gennemsnitligt var 11 fuldtidsbeskæftigede. Ved mødet i Skatteankestyrelsen anførte klageren, at hvert byggeprojekt blev oprettet som en selvstændig juridisk enhed under G10-virksomhed, deriblandt G1-virksomhed, hvor al mandskabet i form af fastansatte og indlejet arbejdskraft var placeret. G10-virksomhed, CVR-nr. ...17 G10-virksomhed er ejet 50 % af G3-virksomhed og 50 % af G6-virksomhed fra den (red.dato.nr.5.fjernet). G10-virksomhed’s formål var at eje kapitalandele i datterselskaber, investeringer, køb/salg af fast ejendom, udvikling af ejendomme med videresalg for øje samt dermed beslægtet virksomhed. G10-virksomhed ejede 100 % af G4-virksomhed og G1-virksomhed fra den 27. juni 2019. G2-virksomhed, CVR-nr. ...20 Klageren ejede via sit holdingselskab, G3-virksomhed, 25 % af selskabet og tilsvarende stemmerettigheder i perioden fra den 30. juni 2017 til den 30. august 2018. I perioden fra den 31. august 2018 til den 1. september 2018 ejede klageren 50 % af selskabet og tilsvarende stemmerettigheder via G3-virksomhed. JL ejede via sit holdingselskab, G6-virksomhed, 25 % af selskabet. Den resterende andel på 50 % blev ejet af G17-virksomhed. G2-virksomhed havde til formål at udvikle boligprojekter, køb, salg og udlejning af fast ejendom og anden dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. G2-virksomhed blev opløst efter konkurs den 20. april 2022. Faktiske oplysninger Rådighedsbeskatning af fri bil Ifølge CPR-registeret havde klageren adresse på Y2-adresse fra den (red.dato.nr.7.fjernet). Der fremgår følgende af G4-virksomhed’s skatteoplysninger (R75S) samt Motorregister Leasing vedrørende selskabets biler i indkomstårene 2016 og 2018: Der blev betalt privatbenyttelsesafgift for bilen Mercedes- Benz Vito, reg. nr. (red.nummerplade.nr.6.fjernet), med 3.125 kr. for indkomståret 2018. LM fra G4-virksomhed har anført følgende i en e-mail til Skattestyrelsen den 15. december 2016: “(red.bil.nr.1.fjernet): Brugt som showcar (red.nummerplade.nr.1.fjernet) (red.bil.nr.2.fjernet): Viceværtbil - kun erhvervskørsel (red.nummerplade.nr.2.fjernet) og (red.nummerplade.nr.3.fjernet) BMW er den samme bil. Bilen er taget tilbage grundet kaution. Bilen er efterfølgende udlejet omkostningsneutralt for selskabet. Der foreligger ingen kørebøger på ovenstående biler, da der kun er tale om erhvervsmæssigt brug eller udlejning." Ved mødet i Skatteankestyrelsen anførte klageren, at bilerne blev udlånt af G4-virksomhed til de øvrige selskaber i koncernen. Klageren anførte også, at det var ham, der anvendte bilerne for repræsentation og signalværdi, når han skulle til kundemøder med store og vigtige interessenter. Klageren forklarede videre, at passaten blev anvendt af en vicevært, og at øvrige biler, herunder (red.bil.nr.3.fjernet) blev anvendt af indlejet arbejdskraft til privat benyttelse i form af transport til og fra arbejdsstederne. De kunne også anvende firmabilerne efter endt arbejde. Der blev lejet yderligere biler efter behov. Ved mødet oplyste klageren og hans repræsentant, at firmabilerne var parkeret i en garage tilknyttet selskabet på selskabets adresse i Y2-by i perioden fra den 31. oktober 2016 til den 24. januar 2023 og i Y3-by i perioden fra den 4. marts 2015 til den 30. oktober 2016. Ifølge repræsentanten var placeringen af bilerne i G4-virksomhed blandt andet af hensyn til selskabets kreditvurdering. Ifølge Skattestyrelsen har selskabet ikke afholdt udgifter til en vicevært. Ifølge klagerens skatteoplysninger (R75) havde klageren privat adgang til følgende biler i de påklagede indkomstår: Ifølge klagerens ægtefælles skatteoplysninger (R75) havde klagerens ægtefælle adgang til følgende biler i de påklagede indkomstår: Indsætning på 300.000 kr. fra G1-virksomhed Der er indsat 300.000 kr. den 28. december 2018 på konto X1-konto hos F1-bank. Af kontoudskrifterne fremgår, at kontoen er en lønkonto tilhørende klagerens ægtefælle. Af overførslens posteringstekst fremgår "Udlæg retur". Det fremgår ikke af kontoudskriften, hvorfra overførslen stammer. Det fremgår af klagerens ægtefælles skatteoplysninger for 2018, at hun ejer konto X3-konto. Klagerens repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at overførslen på 300.000 kr. den 28. december 2018 vedrører løn fra G1-virksomhed til klageren for udført arbejde i 2017 og 2018, og at lønnen er selvangivet og beskattet hos klageren. Klagerens repræsentant har desuden oplyst til Skattestyrelsen, at overførslen vedrører en hensat løn fra G1-virksomhed. Det fremgår af G1-virksomhed’s konto X10-konto,"posteringsliste", at der blev krediteret 300.000 kr. den (red.dato.nr.9.fjernet). Af posteringsteksten fremgår "Hensæt. direktørløn". Det fremgår af samme konto X10-konto, at der den 28. december 2018 blev krediteret 300.000 kr. Af posteringsteksten fremgår "Hensæt(?) direktørløn". Den 28. december 2018 blev der debiteret 2 x 300.000 kr. på kontoen. Af posteringsteksterne ved debiteringerne fremgår henholdsvis "Udb A" og "Udb JL". Repræsentanten og klageren forklarede på mødet hos Skatteankestyrelsen, at overførslen på 300.000 kr. var løn fra G1-virksomhed, og at der var tale om allerede beskattede midler. Overførsel på 201.500 kr. fra G2-virksomhed Der er overført 201.500 kr. den 24. januar 2018 på konto X1-konto hos F1-bank. Af kontoudskrift for kontoen fremgår, at kontoen er en lønkonto tilhørende klagerens ægtefælle. Af overførslens posteringstekst fremgår "Udlæg ifl opg." Repræsentanten har til Skattestyrelsen fremlagt en bilagsspecifikation fra konto "X1-konto - Lønkonto" hos F1-bank på beløb 201.500 kr. Det fremgår af bilagsspecifikationen, at overførslen blev foretaget på vegne af G2-virksomhed. Klagerens repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen ved brev af 18. november 2019, at beløbet vedrørte refusion af udlæg for selskabet G2-virksomhed i forbindelse med et byggeri i Y6-by. Ifølge repræsentanten var der en kopi af en opgørelse vedrørende projektet, hvoraf det fremgår, at klageren har afholdt omkostninger for selskabet. Opgørelsen er ikke fremlagt for Skattestyrelsen. Repræsentanten og klageren har oplyst på mødet hos Skatteankestyrelsen, at overførslen på 201.500 kr. vedrørte en række udlæg, som klageren havde haft i forbindelse med byggeri af en ejendom i Y6-by. Ifølge klageren var det selskabets medejer, som havde foretaget udbetalingen af refusionen til klageren. Repræsentanten har efterfølgende i et brev til Skatteankestyrelsen oplyst følgende: "at, A i forlængelse af kontormødet med Skatteankestyrelsen har kontaktet bogholderen PB, der forestod refusionen af det udlæg, som A havde haft for G2-virksomhed. PB har dog i mellemtiden solgt sit firma, "G18-virksomhed", og han har derfor ikke adgang til sin gamle mailboks længere. Det fastholdes dog, at der alene er tale om refusion af et udlæg, og ikke en maskeret udlodning som hævdet af Skattestyrelsen." Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2018 med henholdsvis 289.028 kr., 255.556 kr., 300.000 kr. i alt 844.584 kr. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet klagerens aktieindkomst med 201.500 kr. for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende: "1. Bil til rådighed […] 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det er vores opfattelse, at du og din ægtefælle har haft fri bil til rådighed i selskabet G4-virksomhed for indkomstårene 2015 - 2018. Det fremkommer af SKM2016.22.BR , at en direktør kan blive beskattet af flere køretøjer, der var stillet til rådighed fra selskabet. Da der ikke har været ansatte i selskabet, ligesom du ikke har modtaget løn fra selskabet, er det vores opfattelse, at du som direktør har rådet over bilerne som nævnt i afsnit 1.1. Ligeledes bemærkes, at vedrørende Mercedes-Benz Vito, er der betalt privatanvendelsesafgift i indkomstårene, hvilket indikere, at bilen har været anvendt privat. Fri bil til rådighed er skattepligtig efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4 følgende vedrørende beregningen af beskatningsgrundlaget for fri bil: • Det er nyvognsværdien, der anvendes i de første 36 måneder efter første registrering, som beregningsgrundlag. • Herefter er det 75% af nyvognsværdien, der anvendes, som beregningsgrundlag. Hvis bilen er anskaffet som brugt efter 36 måneder er det anskaffelsesprisen, der anvendes som beregningsgrundlag. • Beregningsgrundlaget udgør mindst 160.000 kr. • Eftermonteret ekstraudstyr skal ikke indgå i beregningsgrundlaget. • Beskatningsgrundlaget beregnes som 25% af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20% af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger 300.000 kr. • Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. • Til den skattepligtige værdi skal tillægges et miljøtillæg, som udgør den grønne ejerafgift eller vægtafgift med et tillæg på 50%. Det er således vores opfattelse, at du eller en fra din familie, har haft følgende biler til rådighed, som du skal beskattes af - værdien af fri bil til rådighed for hver enkelt bil, beregnes således: Maserati, Granturismo, S Automatic - reg.nr. (red.bil.nr.1.fjernet) Bilen er anskaffet som bruger den 12. januar 2015 og afgår den 9. januar 2016. Bilen er indregistreret 1. gang den 1. august 2008. Bilens handelspris er af leasingselskabet indberettet til Motorstyrelsen. Værdien er ansat til 925.000 kr. Beregningsgrundlaget for fri bil udgør herefter 925.000 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. januar 2016. Værdi af bil til rådighed er skattepligtig efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4, samt statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Værdien beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat fremfører, at der ikke er grundlag for beskatning af bil til rådighed. Omkring forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2015, frafaldes denne, da vi ikke har været opmærksom på, at bilerne tidligere har været behandlet for dette indkomstår. Der er således tale om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har den 9. november 2016 anmodet om opgørelse af den skattepligtige indkomst med skattemæssige specifikationer for indkomståret 2015. Ligeledes er der anmodet om oplysninger om brugen af biler, kørebøger eller lignende dokumentation for følgende biler: • (red.bil.nr.1.fjernet) Maserati Grandturismo anskaffet den 12.01.2015 • (red.nummerplade.nr.1.fjernet) (red.bil.nr.2.fjernet) anskaffet den 03.12.2014 • (red.nummerplade.nr.2.fjernet) BMW 3’er-serie anskaffet den 31.03.2015 • (red.nummerplade.nr.3.fjernet) BMW 3’er-serie anskaffet den 10.06.2015 Herefter fremsender selskabet ved LM, G4-virksomhed den 15. december 2016 følgende mail: “(red.bil.nr.1.fjernet): Brugt som showcar (red.nummerplade.nr.1.fjernet) (red.bil.nr.2.fjernet): Viceværtbil - kun erhvervskørsel (red.nummerplade.nr.2.fjernet) og (red.nummerplade.nr.3.fjernet) BMW er den samme bil. Bilen er taget tilbage grundet kaution. Bilen er efterfølgende udlejet omkostningsneutralt for selskabet. Der foreligger ingen kørebøger på ovenstående biler, da der kun er tale om erhvervsmæssigt brug eller udlejning." Skattestyrelsen har herefter den 11. maj 2017 tilskrevet selskabet med oplysning om, at der ikke er bemærkninger til oplysningerne, og at der ikke foretages mere i sagen. (…) Der er ikke indsendt nogen dokumentation for selskabets påstand om erhvervsmæssig anvendelse af bilerne. Der er ikke undersøgt hvorvidt der er tale om den samme BMW, som oplyst at selskabet. Det er to forskellige biler, med forskellige stelnr. samt forskellige 1. indreg. datoer. Der oplyses, at Passaten er en viceværtbil, men der ses ikke at være lønudgifter til en vicevært. Der er ikke taget stilling til, at selskabet ikke har nogen lønudgifter, ligesom hovedanpartshaver ikke modtager løn fra selskabet. Selvom vi derfor frafalder forhøjelsen for indkomståret 2015, fastholder vi forhøjelserne af bil til rådighed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Begrundelsen er følgende: 1. LM oplyser, at BMW med reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) og (red.nummerplade.nr.3.fjernet) er den samme bil, dette er ikke korrekt. • BMW med reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) har stelnr. (red.stelnr.nr.1.fjernet) og er indreg. 1. gang den 21. december 2007 • BMW med reg.nr. (red.nummerplade.nr.3.fjernet) har stelnr. (red.stelnr.nr.2.fjernet) og er indreg. 1. gang den 8. februar 1999. Det kan således konstateres, at det ikke er den samme bil. 2. Din advokat oplyser, at bilerne er placeret i G4-virksomhed for at de ikke skal belaste de øvrige koncernselskabers økonomi. Af mailen, som er fremsendt vedrørende indkomståret 2015, er det udelukkende G4-virksomhed, som anvender bilerne erhvervsmæssigt, der fremgår intet om koncernen. Forudsætningen for at det er samme forhold, er herefter ikke til stede. 3. Bilerne skiftes, det er således ikke de samme bilerne, som der foregår beskatning af. 4. Der er ingen lønansatte i selskabet, ligesom du ikke har modtaget løn fra selskabet. Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til din advokats skrivelse omkring de omhandlede biler: • Der er ikke fremlagt fakturering mellem selskaberne for anvendelse af biler i G4-virksomhed. • Hvert selskab i en koncern skal betragtes som selvstændige juridiske skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst opgøres efter de almindelige regler. • Dette gælder ligeledes ifølge Juridisk Vejledning afsnit C.D.2.4.1 Generelle og særlige regler. Hvis der finder transaktioner sted mellem koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende samhandel, om enkeltstående overdragelser eller andre økonomiske dispositioner, der i skattemæssig henseende må ske efter normale forretningsmæssige principper, både hvad angår priser og øvrige vilkår. • Af Juridisk Vejledning afsnit C.D.11.1.1 . Reglen i LL § 2 fremgår det, at de kontrollerede transaktioner, som er nævnt i bestemmelsen, omfatter alle forbindelser mellem parterne. Som eksempel kan nævnes levering af varer, tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver der stilles til rådighed mv. • Af Juridisk Vejledning afsnit C.D.11.1.3 fremgår det at armslængdeprincippet er lovfæstet i LL § 2, stk. 1, hvori anføres, at der ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter er omfattet af armslængdeprincippet, fx levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Af Juridisk Vejledning afsnit A.A.4.3.4. fremgår det vedrørende forventningsprincippet, at retspraksis viser, at tilkendegivelsen skal være afgivet før det tidspunkt, hvor den skattepligtige disponerer. Hvis tilkendegivelsen først er afgivet efter virksomhedens dispositioner, kan der aldrig støttes ret på den. Det vil sige, tilkendegivelsen er givet i maj 2017, hvorfor indkomståret 2016, ikke er omfattet af en forventning. Da der samtidig for indkomstårene 2017 og 2018 er tale om andre biler, at bilerne ifølge din advokat anvendes af hele koncernen, er vilkårene ændret, hvorfor der kan ske beskatning af bil til rådighed uanset, at ansættelsen for indkomståret 2015 er godkendt. Ligeledes er det en forudsætning ifølge Juridisk Vejledning afsnit A.A.4.4.1, at forudsætningerne er rigtige. Ved at oplyse, at BMW’erne var samme bil, er der afgivet urigtige oplysninger. Ligeledes ses der ikke i selskabet at være ansat en vicevært, hvorfor denne oplysning heller ikke er korrekt. "Af Juridisk Vejledning afsnit A.A.4.4.1 fremgår følgende: Hviler myndighedens tilkendegivelse på et ukorrekt faktisk grundlag eller er de faktiske oplysninger ikke fyldestgørende, vil det normalt betyde, at den skattepligtige ikke kan støtte ret på tilkendegivelsen. Antages det, at den skattepligtige samtidig burde indse, at grundlaget ikke er korrekt, taler dette yderligere for, at der ikke kan støttes ret på tilkendegivelsen." Skattestyrelsen er af den opfattelse, at selskabet ikke er omfattet af forventningsprincippet ifølge ovenstående, hvorfor der foretages beskatning af værdi af bil til rådighed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Omkring din advokats bemærkninger til de enkelte biler, skal anføres følgende: • Maserati Granturismo med reg.nr. (red.bil.nr.1.fjernet) Selskabet har været registreret bruger af bilen i perioden 12. januar 2015 til 9. januar 2016. Din advokat oplyser, at bilen er anvendt til repræsentationsformål, og anfører at det er helt sædvanligt i branchen. Der er ikke indsendt materiale, som kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen fastholdes for indkomståret 2016 med 18.494 kr. (…) • (red.bil.nr.2.fjernet) med reg.nr. (red.nummerplade.nr.1.fjernet) og reg.nr. (red.nummerplade.nr.4.fjernet) Selskabet har været registret som ejer og bruger af bilen VW Passat (red.nummerplade.nr.1.fjernet) i perioden 3. december 2014 til 4. april 2016. Bilens stelnr. er (red.stelnr.nr.3.fjernet) og bilens 1. indreg. er den 2. maj 2000. Selskabet har været registreret som ejer og bruger af bilen VW Passat (red.nummerplade.nr.4.fjernet) i perioden april 2016 til 2. marts 2017. Bilens stelnr. er (red.stelnr.nr.4.fjernet) og bilens 1. indreg. er den 19. maj 1999. Din advokat oplyser, at bilen er anvendt af en ansat vicevært i forbindelse med dennes varetagelse af de opgaver, der var i ejendomskoncernen. Ligeledes oplyser advokaten, at bilen senere blev omregistreret og fik reg.nr. (red.nummerplade.nr.4.fjernet). Denne oplysning er ifølge ovenstående ikke korrekt, da der er forskellige stel.nr. samt forskellige indreg. datoer. Der er ikke indsendt materiale, som kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen fastholdes for indkomståret 2016 for VW Passat med reg.nr. (red.nummerplade.nr.1.fjernet) med 16.650 kr. og reg.nr. (red.nummerplade.nr.4.fjernet) med 33.803 kr. (…) • BMW 3-serie med reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) og BMW 3-serie med reg.nr. (red.nummerplade.nr.3.fjernet) Bilerne oplyses som anvendt af ansatte i ejendomskoncernen. Der er ikke indsendt materiale, som kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen fastholdes for BMW 3-serie med reg.nr. (red.nummerplade.nr.2.fjernet) for indkomståret 2016 med 42.670 kr. (…) • Audi S6 med reg.nr. (red.nummerplade.nr.5.fjernet) Din advokat oplyser, at bilen er anvendt til repræsentative formål, primært af dig. Der er ikke indsendt materiale, som kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen fastholdes for indkomståret 2016 med 177.411 kr. • (red.bil.nr.2.fjernet) med reg.nr. (red.nummerplade.nr.4.fjernet) Se ovenfor under (red.bil.nr.2.fjernet). • Mercedes-Benz Vito med reg.nr. (red.nummerplade.nr.6.fjernet) Din advokat oplyser, at bilen er anvendt af en ansat i G1-virksomhed til erhvervsmæssig kørsel i dette selskab, der oplyses ligeledes at den betalte privatbenyttelsesafgift skete med henblik på at give indlejet arbejdskraft mulighed for at anvende bilen til privatkørsel, når arbejdskraften efter endt arbejdstid skulle købe ind eller lignende. Såfremt der stilles bil til rådighed for indlejet arbejdskraft, skal det fremgå af samarbejdsaftalen/ kontrakten. Der er ikke indsendt materiale, der kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2018 fastholdes med 49.300 kr. • Hummer H1 med reg.nr. (red.nummerplade.nr.7.fjernet) og Mercedes-Benz E63 med reg.nr. (red.nummerplade.nr.8.fjernet) Din advokat oplyser, at der er tale om varevogne på gule plader, som alene har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Selskabet har ingen ansatte, som kan anvende bilen i selskabets interesse. Der er ikke fremlagt afregning for at bilerne har været udlejet til et andet selskab til erhvervsmæssig anvendelse. Der er ikke indsendt materiale, som kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen fastholdes for indkomståret 2018 med 57.053 kr. vedrørende Hummer H1 med reg.nr. (red.nummerplade.nr.7.fjernet) og 85.100 kr. vedrørende Mercedes-Benz E63 med reg.nr. (red.nummerplade.nr.8.fjernet). • Porsche 911 Carrera med reg.nr. (red.nummerplade.nr.9.fjernet) (…) Din advokat oplyser, at der er tale om ældre biler med investeringspotentiale, hvorfor bilerne primært har karakter af investeringsbil, og således er erhvervet med henblik på at opnå avance ved videresalg. Vedrørende Porsche 911 Carrera med reg.nr. (red.nummerplade.nr.9.fjernet) er der tale om en leasingbil, hvorfor det ikke kan anses at være en investeringsbil. Selskabet ejer ikke bilen, som er leaset fra G19-virksomhed i perioden 4. april 2018 til 1. oktober 2018. Der er ikke indsendt materiale, der kan dokumentere påstanden, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2018 fastholdes med 64.103 kr. (…) Bilerne er registreret i selskabet G4-virksomhed, som ikke har nogen registrerede ansatte, ligesom du ikke har modtaget løn fra selskabet. Det er muligt, at du ikke selv har anvendt bilerne, men har stillet dem til rådighed for andre personer eller andre selskaber, men når denne rådighed ikke har medført en fakturering eller en beskatning som løngode, så er det dig som direktør der er skattepligtig af værdien. Såfremt bilerne er anvendt i hele koncernen, må der foreligge afregninger selskaberne imellem med specifikation af hvornår og hvordan bilerne er anvendt, som kan dokumentere forholdet. Der er sendt en tidslinje bilag 1 samt skatteoplysninger for din hustru for indkomstårene 2015 til 2019 og for dig for indkomståret 2015, hvor det fremgår hvilke biler du og din hustru har haft rådighed over privat. Disse oplysninger er i vores besiddelse, men har ikke betydning for afgørelse af sagen om bil til rådighed. Vi har her lagt vægt på, at der ikke er ansatte i selskabet ligesom du ikke har modtaget løn fra selskabet. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at bilerne har været anvendt af koncernen. Da der jævnfør ovennævnte ikke foreligger dokumentation for, at du ikke har haft rådighed over bilerne, fastholdes beskatningen af bil til rådighed for indkomstårene 2016 og 2018. Beskatningen for indkomståret 2015 frafaldes jævnfør ovenstående. 1. Løn fra G1-virksomhed […] 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse sin indkomst hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollovens § 74, stk. 1. Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1. Din advokat har oplyst, at de 300.000 kr., som er indsat på din hustrus konto den 28. december 2018 fra G1-virksomhed er løn til dig, han oplyser ligeledes at beløbet er selvangivet og beskattet. Lønnen ses ikke at være selvangivet ligesom vi ikke kan se at beløbet er beskattet. Beløbet på 300.000 kr. anses at være skattepligtig indkomst for dig, og skal beskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbet er personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat er ikke fremkommet med nye oplysninger, som ikke er behandlet, hvorfor den foretagne beskatning af lønindkomst fra G1-virksomhed med 300.000 kr. fastholdes. 2. Maskeret udlodning […] 3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vedrørende overførslen på 201.500 kr. oplyser din advokat, at der er tale om refusion af udlæg for selskabet G2-virksomhed i forbindelse med et byggeri i Y6-by som du har afholdt. Dette er ikke dokumenteret. Beløbet med 201.500 er overført fra et selskab, hvor du er hovedanpartshaver, og det er ikke dokumenteret, at du har afholdt udgifter i forbindelse med et byggeri i Y6-by. Beløbet beskattes som maskeret udlodning til dig. Af den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.1 . fremgår det hvornår maskeret udbytte/udlodning opstår. Et selskab kan pr. definition ikke give gaver. Enhver ydelse skyldes eller har til formål at udløse en selskabsfremmende modydelse af en eller anden art. Mangler den selskabsfremmende modydelse, er hensigten ikke selskabets - men ejerens. Når ejerens private hensigter realiseres ved hjælp af selskabets midler, kan det principielt kun være sket gennem en forudgående udlodning. Efter ligningslovens § 16 A er alt hvad et selskab udlodder til aktuelle anpartshavere, skattepligtigt som udbytte. Det er uden betydning for den skatteretlige bedømmelse, hvad ejerens private hensigter har været. Indsætningen på jeres konto er anset for at været hævning foretaget af dig som hovedanpartshaver i G2-virksomhed, hvorfor beløbet beskattes som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Se SKM.2017.294.ØLR. Efter vores opfattelse kan beløbene til dig ikke karakteriseret som yderligere løn, idet beløbet ikke indgår i en naturlig del af ansættelsesforholdet som hovedanpartshaver i selskabet. Du har hævet et beløb, som rettelig tilkommer seksabet og udeholdt indtægten fra din egen skattepligtige indkomst. Dette må være kernen i maskeret udbytte og kan ikke konverteres til yderligere løn. Selskaberne skal således ikke foretage lønindberetningen af beløbet. Der skal heller ikke foretages indeholdelse af udbytteskat, da vi foretager beskatningen af dig ud fra en forudsætning om, at der ikke er indeholdt udbytteskat. Efter vores opfattelse kan beløbet til dig heller ikke karakteriseres som et udlån fra selskaberne. Vi anser derfor, at hensigten var at holde hævningerne ude fra beskatning i privatsfæren hos dig. Du beskattes derfor med maskeret udlodning fra selskabet G2-virksomhed med 201.500 kr. ifølge ovenstående. Udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat er ikke fremkommet med nye oplysninger, som ikke er behandlet, hvorfor den foretagne beskatning af maskeret udlodning fra selskabet G2-virksomhed med 201.500 kr. fastholdes. Ekstraordinær ansættelse Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse af ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Vedrørende ændring af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 er disse omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om den korte ligningsfrist (bekendtgørelse nr. 534 af 22. marts 2013), at Told- og skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., bl.a., hvis skatteyderen ikke har enkle økonomiske forhold. Den skattepligtige anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3. Da du var hovedanpartshaver i indkomstårene 2015 og 2016, gælder den korte ligningsfrist ikke. Du og G4-virksomhed er omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, og ansættelserne er dermed omfattet af den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for så vidt angår værdien af fri bil for indkomstårene 2015 og 2016. For øvrige punker i ansættelsen gælder skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1." Skattestyrelsen har den 12. januar 2021 udtalt følgende til klagen: "(…) Det kan oplyses, at selskabet G4-virksomhed- cvr.nr. ...14 er stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet), hvor G3-virksomhed cvr.nr. ...11 er 100% ejer af selskabet. A er 100 % ejer af G3-virksomhed. Den 27. juni 2019 overdrages selskabet til G10-virksomhed cvr.nr. ...17, hvorefter A ejer 50% af selskabet." Klagerens opfattelse Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2018 nedsættes med henholdsvis 289.028 kr. og 757.056 kr. Til støtte herfor har repræsentanten anført: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af de i sagen omhandlede biler ejet af G4-virksomhed. Med henvisning til det som bilag 2 vedlagte indlæg til Skattestyrelsen af den 12. oktober 2020 gøres det således helt overordnet gældende, at de omhandlede biler på intet tidspunkt har stået til rådighed for A’s private kørsel. Herunder gøres det navnlig gældende, at bilerne aldrig har været anvendt til andet end erhvervsmæssig kørsel, at Skattestyrelsen som følge heraf heller aldrig observeret de omhandlede biler anvendt til privat kørsel, at A (og ægtefællen JD) på ingen måde har haft behov for at kunne råde over de omhandlede biler til privat kørsel, og at Skattestyrelsen tidligere har opgivet beskatningen af de flere af de omtvistede biler. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af de omtvistede overførsler på kr. 201.500 fra selskabet G15-virksomhed og kr. 300.000 fra selskabet G1-virksomhed." Repræsentanten har anført følgende den 8. februar 2024 efter udsendelse af mødereferatet for mødet i Skatteankestyrelsen den 10. januar 2024: "I relation til beskatning af værdi af fri bil bemærkes: Det er i referatet anført, at alle maskiner og biler hørte til i G4-virksomhed. Dette er ikke helt præcist, idet det alene var de fleste, og ikke alle, maskiner og biler i koncernen, der var placeret i G4-virksomhed. Det er anført på referatets, side 1, sidste afsnit, at det alene var A, der anvendte bilerne. Dette er ikke korrekt, A anvendte alene den del af bilparken, der havde karakter af repræsentationsbiler. Endvidere bemærkes, at der rettelig alene var 100 beskæftigede - og ikke ansatte - i den omhandlede periode, jf. side 1, sidste linje. Videre bemærkes, at koncernen alene havde garager i Y2-by og Y3-by, og ikke i Y1-by som anført i referatet, side 2, 1. afsnit. Bilerne var under alle omstændigheder parkeret på selskabsadresserne, og ikke på A’s private bopæl. Som anført havde den omhandlede kørsel erhvervsmæssig karakter. Der henvises til, at G4-virksomhed´ formål var at eje kapitalandele i datterselskaber, investeringer, køb/salg af fast ejendom, udvikling af ejendomme med videresalg for øje, udførelse af byggearbejder samt hermed beslægtet virksomhed. Henset hertil skal kørsel i relation til de enkelte byggeselskaber i koncernen betragtes som erhvervsmæssig. Det var ønsket om at begrænse risikoen, der lå bag valget om at placere både biler og entreprenørmaskiner i G4-virksomhed. Dette er et helt sædvanligt formål med koncernopsplitning, og formålet ville forspildes ved placering af bilerne i de enkelte byggeselskaber, idet bilerne, såfremt et byggeselskab gik konkurs, ville indgå i konkursboet. Der ses ikke at være grundlag for en forskelsbehandling af biler og øvrige maskiner i relation til det fuldt legitime ønske om risikobegrænsning. Videre skal det fremhæves, at nogle af bilerne ikke er anvendt af A, og at bilerne er anvendt af ansatte/beskæftigede i, der ikke formelt har været ansat/tilknyttet de enkelte byggeselskaber. På baggrund heraf fastholdes det, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil efterligningsloven § 16, stk. 4. (…) Repræsentanten har den 27. august 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: "(…) Jeg kan oplyse, at min klient, A, er afgørende uenig i de foreliggende forslag til afgørelser. Der henvises til det tidligere anførte under klagesagen. (…)" Skatteankenævn Aarhus’ afgørelse Skatteankenævnet skal tage stilling til, om klageren skal beskattes af rådigheden over ni biler, som G4-virksomhed ejede eller leasede i 2016 og 2018. Derudover skal nævnet tage stilling til, om en indsætning på 300.000 kr. og en overførsel på 201.500 kr. til klagerens ægtefælles private bankkonto fra klagerens selskaber, G1-virksomhed og G2-virksomhed, er skattepligtige for klageren i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningsloven § 16 A. Rådighedsbeskatning af fri bil Retsgrundlaget Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4. Et leasingselskabs dokumenterede købspris ved 1. indregistrering inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt alt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør og/eller ekstraudstyr skal anses for bilens oprindelige nyvognspris i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, forudsat bilen er korrekt indregistreret efter registreringsafgiftsloven, og således indeholder en forhandleravance på mindst 9 %, ligesom importøravancen ikke må være negativ. Der henvises til SKM.2006.763.LSR, SKM2022.178.BR samt SKM2022.188.BR . Bevisbyrden, for at en firmabil er til rådighed for privat anvendelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke har været sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises til højesteretsdommene SKM2014.504.HR og SKM2005.138.HR . Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private anvendelse. Skatteankenævnets begrundelse og afgørelse Da klagerens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i de påklagede indkomstår, og da det ikke kan fastslås, at bilen har været parkeret på klagerens bopæl, er udgangspunktet, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at bilen har været stillet til klagerens rådighed. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse, jf. SKM2014.504.HR og SKM2005.138.HR . Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. G4-virksomhed ejede og leasede blandt andet de omhandlende ni biler i de pågældende indkomstår. Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bil i indkomståret 2016 med i alt 289.028 kr., fordelt med 18.494 kr. til en Maserati, 16.650 kr. og 33.803 kr. til to (red.bil.nr.2.fjernet), 42.670 kr. til en BMW og 177.411 kr. til en Audi S6. Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bil i indkomståret 2018 med i alt 255.556 kr., fordelt med 57.053 kr. til en Hummer, 49.300 kr. og 85.100 kr. til to Mercedes-Benz og 64.103 kr. til en Porsche. Skattestyrelsens beregninger er ubestridte. Nævnet finder, at de fire biler af mærkerne Maserati, Audi S6, Hummer og Porsche, må anses for at være i kategorien dyre luksusbiler. Der anses desuden at være tale om biler, der alle er egnet til privat anvendelse. De øvrige fem biler af mærkerne Volkswagen, BMW og Mercedes-Benz finder nævnet ikke kan anses som dyre luksusbiler. Ifølge klageren blev bilerne udlånt af G4-virksomhed til de andre selskaber i koncernen. Der foreligger ikke lånedokumentation eller betaling herfor. Udlån af biler er ikke omfattet af selskabets formål. Klageren har forklaret, at formålet med anskaffelsen af bilerne var repræsentation og signalværdi, når klageren blandt andet skulle til kundemøder med store og vigtige interessenter. Klageren har desuden oplyst, at bilerne stod til rådighed for indlejede arbejdskraft i koncernen til privat benyttelse. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at dette vedrører selskabet, herunder at selskabet har indlejet arbejdskraft, hvor der stilles fri bil til rådighed. Særligt for så vidt angår Porschen er det oplyst, at der var tale om et investeringsobjekt. Udover, at det ikke er omfattet af selskabets formål, er der tale om en leaset bil. For så vidt angår (red.bil.nr.2.fjernet) har klageren oplyst, at bilen blev anvendt af viceværten. Selskabet har ikke haft ansatte eller afholdt udgifter til løn, hverken til klageren, en vicevært eller øvrige. På det foreliggende grundlag anses det herefter at påhvile klageren at sandsynliggøre, at de fire biler af mærkerne Maserati, Audi S6, Hummer og Porsche, som anses som dyre luksusbiler, ikke har stået til rådighed for privat anvendelse for klageren. Klageren har ikke fremlagt kørebøger eller fraskrivelseserklæringer vedrørende anvendelsen af bilerne. Skatteankenævnet finder herefter, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at disse fire af G4-virksomhed’s biler har stået til rådighed for privat anvendelse for klageren i indkomstårene 2016 og 2018. Det forhold, at klageren og hans ægtefælle tilsammen havde flere private biler til rådighed, kan ikke føre til et andet resultat. Klageren er derfor skattepligtig af rådighed over de fire biler af mærkerne Maserati, Audi S6, Hummer og Porsche i indkomstårene 2016 og 2018, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Hvad angår de øvrige fem biler af mærkerne Volkswagen, BMW og Mercedes-Benz, som ikke anses som dyre luksusbiler, finder nævnet, at det påhviler Skattestyrelsen at bevise, at bilerne har været til klagerens rådighed til privat anvendelse. Nævnet finder, at bevisbyrden ikke er løftet, og at klageren derfor ikke skal beskattes af værdi af fri bil i forhold til disse fem biler. Nævnet nedsætter derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil med i alt 93.123 kr. (16.650 kr. + 42.670 kr. + 33.803 kr.) til 195.905 kr. i indkomståret 2016, og med i alt 134.400 kr. (49.300 kr. + 85.100 kr.) til 121.156 kr. i indkomståret 2018. Indsætning på 300.000 kr. Retsgrundlaget Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis der er overført beløb fra selskabets konto til hovedaktionærens private konto, påhviler det hovedaktionæren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 9. september 2020, offentliggjort som SKM2020.456.ØLR . Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse Der er indsat 300.000 kr. på klagerens ægtefælles private konto X1-konto hos F1-bank den 28. december 2018. Beløbet er angivet at vedrøre "Udlæg retur". Det er ikke oplyst, hvorfra beløbet stammer. Det kan dog fastslås, at beløbet er bogført i G1-virksomhed. Skattestyrelsen har konstateret, at beløbet ikke er selvangivet af klageren. Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om allerede beskattede midler. Klageren anses herefter at være skattepligtig af beløbet som løn, da beløbet er bogført i G1-virksomhed, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt. Overførsel på 201.500 kr. Retsgrundlaget Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Hvis der er overført beløb fra selskabets konto til hovedaktionærens private konto, påhviler det hovedaktionæren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 9. september 2020, offentliggjort som SKM2020.456.ØLR . Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som U.1986.772.H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som U.2000.780.H og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR. Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse Der er overført 201.500 kr. til klagerens ægtefælles private konto X1-konto hos F1-bank fra G2-virksomhed. Beløbet er angivet at vedrøre "Udlæg iflg opg". Repræsentanten har anført, at overførslen udgør refusion for udlæg, som klageren har afholdt for G2-virksomhed. Skatteankenævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen på 201.500 kr. er medgået til betalingen af selskabets udgifter. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt kontoudtog, bogføringsmateriale (herunder grundbilag) eller lignende, der kan dokumentere klagerens afholdelse af udgiften og dens forretningsmæssige begrundelse. Da klageren er anpartshaver i selskabet, anses beløbet at udgøre udlodning til ham. Det er uden betydning, at beløbet endeligt er tilfaldet klagerens ægtefælle. Beløbet anses at have passeret klagerens økonomi. Der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til sin udbytteret, som udgør 25 % svarende til 50.375 kr. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk.1, nr. 2. Da klageren kan anses for at have modtaget hele den økonomiske fordel på 201.500 kr., anses den resterende del af udbyttet på 75 % svarende til 151.125 kr. for tilgået klageren som en skattepligtig gave fra selskabets øvrige anpartshavere, jf. statsskatteloven § 4, litra c, og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 23. november 2022, offentliggjort som SKM2022.589.ØLR . Skatteankenævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed. For de transaktioner i sagen, som omhandler kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i de påklagede indkomstår foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. …" Forklaringer A har forklaret, at han er søn af en håndværker og entreprenør, og han har derfor som barn været med på byggepladserne. I 1999 blev han uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og arbejdede for at firma i Y7-by i 1½ år, hvor han blev daglig leder. Han startede selvstændig virksomhed ved siden af og har været selvstændig på fuldtid siden 2013. Han startede op i 2013-2014 med JL. JL arbejdede dengang indenfor solceller, og der startede op sammen om nogle projekter. Når man starter projekter, forlanger bankerne, at man kommer med en del egenfinansiering, og de måtte derfor gå nogle stykker sammen om projekterne. De blev derfor partnere. De startede med et projekt på Y2-adresse i Y7-by, hvor der skulle bygges lejligheder samt et projekt i Y1-by, hvor de erhvervsejendomme blev omdannet til lejligheder. De samarbejdede med en kapitalfond samt en pensions kasse. Det er ham og JL, der kommer med ideen og udvikler det. Når der er tale om projekter til 300.000.000-400.000.000 kr., er det nødvendigt at indgå et samarbejde med nogen som har mange penge og efterfølgende dele i porten, når projektet er færdigt. Han finder samarbejdspartnere og har kontakten til kommunerne, arkitekterne og ingeniørerne. Hans arbejde er derfor ude i marken. Han får via sit netværk oplysninger om, hvor der er et godt stykke jord, som f.eks. kan bruges til rækkehuse. Han er sælgeren og den der sørger for netværkspleje med mange møder. Det tager meget tid at få lov til at bruge andres penge. Forevist foto af en Masarati GranTurismo, har han forklaret, at det er en pæn bil, hvilket også er meningen, da det viser, at der er "styr på butikken". Det skal se godt ud udad til. Du kan ikke komme til møde med pensionskassen i en kassevogn. Alle de omgås i ejendoms- og byggebranchen kommer ikke i kassevogne men standsmæssigt kørende i en pæn bil. Han kunne også være kommet i en lidt mere almindelig stor bil, men på dette tidspunkt var det en trend at køre i en Masareti. Han har ikke brugt bilen til privat kørsel. Der har kun været tale om erhvervsmæssig kørsel. Efter endt arbejdstid har bilen været parkeret på en af virksomhedens adresser enten Y3-by, Y8-by eller Y9-by. Han kom på arbejde i sin egen bil, på cykel eller motorcykel. Forevist mail af 15. december 2016 fra LM til SKAT, har han forklaret, at LM er bogholder i hele koncernen. Når LM har skrevet, at Maseratien blev brugt som showcar, tror han, at LM mener, at han skulle være standsmæssigt kørende. Han blev ikke beskattet af Maseratien i 2015. Forevist af foto af en Audi S6 Avant, har han forklaret, at bilen blev brugt til erhvervsmæssig kørsel. På dette tidspunkt var det en Audi der var trenden. Bilen holdt på selskabernes adresse, den har ikke været parkeret på bopælen. Forevist foto af Hummer H1, har han forklaret, at bilen er smart, da den kan trække 3,5 tons of derfor brugt af viceværterne. Der har alene været tale om erhvervsmæssig kørsel. Der er ikke tale om en luksusbil, det er en "ren traktor". En almindelig traktor kan ikke køre på vejene og følge trafikken. Der er tale om et arbejdsredskab blandt andet til anlægsarbejde. Han så, at den var til salg, og synes det var en sjov bil. Bilen er ikke brugt til privat kørsel. Den har holdt på firmaets adresser i Y3-by, Y10-by, Y8-by og Y11-by. Firmaet har haft forskellige adresser gennem tiden. Forevist skråfoto fra adressen Y2-adresse fra april 2019, har han forklaret, at Hummeren holdt parkeret på privatadressen. Det røde der ses ved siden af Hummeren er en maskine. Han skulle rette grusvejen og dække hulerne i vejen for grundejerforeningen. Senere skulle der lægge vejbump. Han havde brugt Hummeren til at trække maskinen til adressen og til vejen. Bilen holdt der derfor ikke i privat øjemed. Der blev sendt en faktura fra JL’s selskab G5-virksomhed til grundejerforeningen dateret den 12. december 2019. Arbejdet med vejbump blev lidt forsinket, da der var lidt uenighed om, hvorvidt der skulle være vejbump. Forevist foto af Porschen, har han forklaret, at bilen var en investering samt showcar. Bilen har ikke kørt 4.000 km., mens de havde den. Selskabet tjente 400.000 kr. på salget. Bilen har altid stået i firmaet. Alle fire biler er ejet af G4-virksomhed, hvilket var hans selskab. Alle skurvogne, trailere, biler og stillads er placeret i G4-virksomhed og ikke i et af byggeselskaberne. G10-virksomhed er holdingselskab, som ejer mange datterselskaber. Et af datterselskaberne er G1-virksomhed, som arbejder for de andre byggeselskaber, da der lægges et projekt ind i hvert af de andre datterselskaber. Når projektet er færdigt, bliver selskabet solgt, og der kan derfor ikke være bliver og trailere m. i det selskab. Af sikkerhedsmæssige årsager er tingene ikke placeret i G1-virksomhed, da der stilles mange garantier. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at have værdier liggende i byggeselskabet. Værdierne ligger derfor i andre selskaber, så der ikke sker noget, hvis et af byggeselskaberne kommer i vanskelighed. Det er en meget normal struktur og anbefalet af revisor. Der bliver løbende udfærdiget aconto fakturaer fra G4-virksomhed til G1-virksomhed vedrørende alle de omkostninger, der har været ved leveringer til G1-virksomhed. Det kan være materialer, biler, leasing. Vedrørende bådlånet og overførslen på 1.225 fra G4-virksomhed og 400.000 kr. fra G1-virksomhed til ægtefællen JD, har han forklaret, at det ikke var muligt at foretage udlandsoverførsler i selskaberne. Endvidere skulle de være klar, når der blev ringet fra Y3-land, at båden var på fragtskibet, så skulle pengene overføres til KH, så han kunne betale i Y3-land. KH kender han gennem sit netværk. KH har dobbelt statsborgerskab både i Y3-land og i Danmark. KH ville gerne hjælpe i Y3-land, så han ikke bare sendte penge afsted, uden at der skete noget. De lånte penge til KH, så KH kunne købe båden. KH skulle både betale for renoveringen og for båden. Når KH havde købt både skulle båden transporteres til Danmark og registreres i det danske skibsregister. Herefter skulle han sammen med sin hustru købe båden af KH. Når de fik et skibsskøde, kunne de låne penge i båden og betale KH, og KH kunne betale sit lån tilbage til selskaberne. Det var en slags mellemfinansiering. Båden blev aldrig registret i det danske register, hvilket skyldtes at båden ikke var CE godkendt, hvilket den skulle være for at blive registret i EU. De forsøgte i 1½ år. I samarbejde med G20-virksomhed i Y12-by fik de solgt båden til Y2-land, som ikke er i medlem af EU og derfor var omfattet af samme krav. KH solgte båden til Y2-land, da han ikke selv nåede at blive ejer. Herefter fik de pengene direkte fra købers advokat i Y2-land til selskabets advokat. Forevist opgørelser over personlige tilgodehavender pr. 31. december 2027 i selskaberne, har han forklaret, at det han har skrevet med kuglepen, ikke er relevant. Det er ikke skrevet i forbindelse med denne sag. De lavede efterfølgende en ny struktur i selskaberne, hvor tilgodehavenderne kørte op til holding selskabet. Han havde ikke den originale og har derfor fremlagt en, som han havde skrevet på. Det er korrekt, at han har 7,3 millioner som ansvarlige lån. Der er penge han har været heldig at tjene privat, som han har indsat, for at de kunne give lidt overskud. Han får renter privat af ansvarlige lån. Når man laver projekter, kræves der en vis egen finansiering. Ved projekterne har de selv fondet pengene, så de kunne låne resten i banken. Han synes, at formuetjekket viser, at de ansvarlige lån på 7,3 millioner er realistiske. Størstedelen af avancen på hans private huse er sket inden 2007. Hvis man tillægger renter, og at han har fået løn, så overstige det beløb 7,3 millioner kroner. Han havde i december 2017 haft mulighed for at få løn og renter i 10 år. Forevist udskrift fra F1-bank, hvor det fremgår, at der er overført 201.500 kr. fra G2-virksomhed til hustruen JD’s private konto med teksten "Udlæg iflg opg", har han forklaret, at det vedrører et selskab, hvor han ejede 25 %, JL ejede 25%, KS og PF ejede 50% via selskabet G26-virksomhed. De opførte et ejendomsprojekt ved Y6-by Sø, hvor de byggede lejligheder. Han havde selv afsluttet bygningen af et privat hus ved Y13-by. Han havde købt stillads og overdækning mv., som kunne bruges ved Y6-by. Han leverede tingene og fik betaling på denne måde. Det var PF, der overførte pengene til JD. PF overførte 201.000 kr. i henhold til de ting, der blev leveret ved Y6-by. Han har forsøgt at finde opgørelsen, der er henvist til, men det har ikke været muligt at finde den. PF har ikke overført penge, hvis det var uberettiget. De tre andre ejere ville heller ikke have accepteret, at der blev overført 200.100 kr. til ham, hvis han ikke var berettiget til pengene. Forevist skråfoto fra ejendommen Y2-adresse i Y13-by Side 293, har han forklaret, at Hummeren blev brugt til at transportere minelæsseren for ejerforeningen. Minelæsseren blev transporteret til ejendommen på en trailer. Det er den hvide trailer, der ses på fotoet. Minilæsseren kunne godt stå på traileren, selvom den er hul. Det er ikke en bådetrailer. Hummeren har ikke kort med traileren til jetski, som står ved siden af, da den trækkes i hånden til vandet. Der er flere forskellige, der har kørt i Hummeren. Forevist aconto faktura, som G4-virksomhed har udstedt til G1-virksomhed, har han forklaret, at du ikke kan se, hvad fakturaerne vedrørende medmindre du sidder på kontoret. Alle fakturaer bliver samlet sammen ved bogholderen, som samler dem sammen og udarbejder en samlet faktura en gang om måneden eller hver tredje måned. Fakturaerne kan vedrøre biler, trailer, benzin, diesel og byggematerialer. Aconto fakturaerne vedrører derfor mange forskellige ting, der er samlet sammen. Han har ikke fremlagt de bagvedliggende fakturaerne, hvor det fremgår, hvad de andre selskaber har brugt, da der ikke er blevet spurgt til det. Han har ikke udarbejdet kørselsregnskaber for de fire biler. G4-virksomhed og G1-virksomhed blev involveret i købet af den private båd for at låne pengene ud til KH, så han kunne købe båden. KH havde en avance på det han foretog sig i Y3-land, og de gav KH et lån. Han kunne ikke selv låne penge i båden før han fik skøde på båden. Selskabet havde tilstrækkelig med penge, som KH kunne låne til at købe båden. Han havde selv næsten alle sine penge i selskaberne. Forevist ophævelsesaftale og transport aftale indgået i november 2018, har han forklaret, at det er G3-virksomhed der står som underskriver, for at undgå, at der skulle stå 10 ting. Han valgte derfor, at det var moderselskabet, der skulle stå som underskriver, selvom det var G4-virksomhed og G1-virksomhed, der havde lånt pengene ud. Moderselskabet havde tilgodehavender ned i alle selskaberne og som skulle garantere at få sine penge tilbage i koncernen. Det var derfor en formalitet. Foreholdt at det af aftalen fremgår, at der i maj 2017 er indgået en betinget købsaftale, har han forklaret, at det er en betinget købsaftale mellem ham og KH. Det hele blev imidlertid "rullet baglæns", da købet ikke kunne lade sig gøre. Han vil tro, at der ligger en betinget købsaftale på skrift. Den er ikke fremlagt. Der ligger et lånedokument på 1.225.000 kr. mellem KH og G4-virksomhed, men ikke på lånet på 400.000 kr. Lånedokumentet er ikke fremlagt, da der ikke er blevet spurgt ind til det. Han mener også, at de andre bilag viser, at der har været et lån, og at lånet blev aflyst og transporteret til en anden person. For så vidt angår de 400.000 kr. blev der overført 400.000 kr. til ham og tilbageført 400.000 kr. på mellemregningen. Pengene blev overført til JD, da han ikke selv har adgang til banken. Han har aldrig selv betalt en regning. I firmaet er det LM eller NJ, der betaler regningerne og hjemme er det JD, der betaler regningerne. Han har en privat bankkonto, men han har aldrig betalt en regning eller overført penge. Han har ikke adgang til netbank. JL har forklaret, at han har G10-virksomhed sammen med A. De bygger og sælger ejendomme. Han sidder mest på kontoret og gennemgår tilbud og betale fakturaer. Han holder sig lidt i baggrunden. Han kommer fra en helt anden branche. A kom fra ejendomsbranchen. A er ude i marken. I ejendomsbranchen er det vigtigt at have gode relationer og derfor komme ud at tale med folk. A foretager det opsøgende arbejde og taler blandt andet med pensionskasserne. Han har som udgangspunkt ikke kørt rundt i de fire biler sagen drejer sig om. Han har nogle gange været med i bilen, hvis de har skullet til at møde. Det er A, der har kørt i bilerne. For så vidt angår Maseratién, Audién og Porscheén er der tale om en facade, ligesom du tager et jakkesæt på i retten for at blive taget seriøst. Folk har også en forventning om, hvem der kommer, når du skal mødes med pensionskasserne eller du skal kigge på et stort stykke jord. Når de sælger ejendomme til 300 millioner, så kommer de ikke kørende i en gammel rusten Passat. Det er en del af gamet. Han synes ikke, at A har kørt så meget i Hummeren. Han mener, at den på et tidspunkt er blevet brugt til at køre med store byggetrailere. Bilerne har typisk stået parkeret på et af G10-virksomhed’s lager. Foreholdt overførselskvittering på 201.500 kr. til JD fra G2-virksomhed, har han forklaret, at G2-virksomhed var en ejendom de byggede i Y6-by sammen med KS og PF, der har G18-virksomhed. Han ved ikke, hvem der har udført overførslen. Han mener, at G2-virksomhed kørte via G18-virksomhed, således at det var PF, der foretog alle betalingerne. Det ville aldrig ske, at PF udbetalte penge, som A ikke var berettiget til at modtage. Forevist faktura af 12. december 2019 fra G5-virksomhed til G21-virksomhed, har han forklaret, at G5-virksomhed er hans selskab og har ikke sammenhæng med G10-virksomhed. Der skulle laves et fartbump. Det blev ved en fejl købt ind i G5-virksomhed. Han mener, at fartbroen blev leveret på hans adresse og senere hentet af A. Han var ikke inde over arbejdet. G5-virksomhed har i forbindelse med arbejdet ikke leaset biler ved G4-virksomhed. Der var mest tale om biler, som A brugte. JH har forklaret, at han er (red.stilling.nr.1.fjernet), hvilket han har været siden 1999. Han har været ved R1-revision i 38 år. Han mødte A i 2007-2008, hvor han havde en personlig virksomhed, som de fik omdannet til at selskab. Siden har han hjulpet med A’s selskaber. Som revisor sikre du dig, at regnskaberne er rigtige. Han udarbejder en skatteopgørelse. Han sender indberetninger til Erhvervsstyrelsen og til Skattestyrelsen. Det er en anden afdeling, der tager sig af A’s personlige skat. Forevist opgørelse over personlige tilgodehavender i selskaber pr. (red.dato.nr.9.fjernet), har han forklaret, at der teams mellemregningerne skal stemmes af. I selskaberne kommer der en renteudgift på grund af gælden, og denne renteudgift skal tages med som en indtægt i den private opgørelse. Selskaberne har derfor en renteudgift de får fradrag for i selvangivelsen. Modsat har A en renteindtægt. Der er også lån mellem selskaberne, så der kører mellemregningskonti mellem selskaberne. Det er helt normalt. Nogle pengeinstitutter tilbyder cash pool, så man låner penge i banken til koncernen som helhed. Hvis dette ikke tilbydes, så må selskaberne låne af hinanden for at optimere likviditeten. Opgørelsen er lavet på baggrund af råbalancen, som er bilagsbalancen, der er efter et år. Bogføringen ville opdage det, hvis der var tale om fiktive lån, da det skal posteres to steder. Han ved, at A havde samlet materiel i G4-virksomhed, se det kunne udlejes til de andre selskaber. Det har han også set andre entreprenører gøre. Man må ikke have et selskab, der kun er en omkostningsbase, der skal også komme indtægter ind. Han har sikret, at der er overskud, men nogle år er det også gået i nul, da det ikke er altid man kan leje materiel ud 365 dage om året. Forevist posteringsliste fra G4-virksomhed, hvor der fremgår en postering "Udlån KH" på 1.225.000 kr., har han forklaret, at han ikke husker den konkrete postering. Hvis der sker en udbetaling fra selskabet til aktionæren, kigger de på posteringen. De ser, hvis det er en likvidpostering. Hvis det er en ydelse eller hvis han har købt en ting privat, så sikrer de sig, at det kommer på mellemregningen, så gælden til A bliver reduceret. De tjekker ikke alle bilag, men foretager en stikprøve ud fra en risiko og væsentlighedsvurdering. Hvis revisoren skulle lave samme arbejde som bogholderen, så skulle der være 50.000 revisorer. Risikobaseret tilgang. Der er ingen revisorer, der kigger alle bilag igennem. De undersøger ikke, hvilken konto udbetalinger til aktionæren bliver udbetalt til. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… SAGSFREMSTILLING Sagen angår prøvelsen af 3 afgørelser dateret 21. december 2024 fra Skatteankenævn Aarhus. Afgørelserne vedrørende sagsøgers indkomstopgørelse for indkomstårene 2016-2018 og er fremlagt som sagens bilag 1-3. Helt overordnet vedrører sagen 4 forskellige temaer. For det første vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af 2 overførsler på henholdsvis 1.225.000 kr. og 400.000 kr., der blev overført i forbindelse med et køb af en motorbåd. Handlen blev imidlertid aldrig gennemført, hvorefter pengene blev ført tilbage. For det andet vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil i relation til en række biler, der var ejet af selskabet G4-virksomhed. For det tredje vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af en indsætning på 300.000 kr. fra det af ham delvist ejede selskab G1-virksomhed. Endelig - og for det fjerde - vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af en overførsel på 150.000 kr. fra selskabet G2-virksomhed. LÅN TIL KØB AF (red.båd.nr.1.fjernet) Denne del af sagen angår prøvelsen af en beskatning af A af 2 overførsler på henholdsvis 1.225.000 kr. og 400.000 kr. Begge overførsler skete den 23. maj 2017. Overførslen på 1.225.000 kr. skete fra selskabet G4-virksomhed, som A på tidspunktet for overførslen ejede, jf. bilag 2, side 2. Overførslen på 400.000 kr. skete fra selskabet G1-virksomhed, som A på tidspunktet for overførslen ejede 50 % af via holdingselskabet G3-virksomhed, jf. bilag 1, side 2. De omtalte beløb blev overført til en konto, der var registret i A’s ægtefælles navn, men som fungerede som parrets fælleskonto. Når beløbene overførtes til ægteparrets konto og ikke direkte til KHs konto, skyldtes dette, dels at selskaberne G4-virksomhed og G1-virksomhed på daværende tidspunkt ikke havde en bankkonto, der var sat op til at kunne overføre penge til konti i udlandet, dels at det af praktiske grunde var aftalt, at A’s ægtefælle skulle forestå selve overførslen til KH. Begge beløb blev overført med henblik på at kunne yde et lån til en KH, der var A’s kontakt i Y3-land. Lånet til KH blev således dels ydet af G1-virksomhed, dels ydet af G4-virksomhed. Lånet skete med henblik på, at A og ægtefællen senere skulle erhverve en båd af mærket (red.båd.nr.1.fjernet) via den Y1-nationalitet kontakt. Ægteparret opnåede imidlertid aldrig at blive ejere af båden. Lånet til KH blev bogført som et lån i G4-virksomhed, bilag 4. Med henblik på købet af båden, der var indregistreret i det Y1-nationalitet skibsregister, lånte A’s Y1-nationalitet kontakt, KH, kr. 1.625.000, jf. overførselskvitteringen fremlagt som bilag 5. Den totale købesum inklusive istandsættelse, fragt mv. var på kr. 1.625.000, jf. de som bilag 6 fremlagte kopier af fakturaer for istandsættelse, transport mv. Lånet blev ydet af midler fra A’s koncern, og dette beløb skulle, når A og ægtefællen blev ejere af den omhandlede båd, overføres til A’s mellemregning. Det bemærkes i den forbindelse, at A havde ganske betydelige tilgodehavender på hans selskaber, jf. herved sagens bilag 7-9 og bilag 24-26. KH købte den omhandlede båd den 29. maj 2017, og båden blev efterfølgende transporteret til Danmark, bilag 10-11. Det viste sig imidlertid efter længere tids tovtrækkeri, at det ikke var muligt at få båden ud af det Y1-nationalitet skibsregister og ind i det danske skibsregister, hvorfor A og hans ægtefælle, JD, måtte opgive at erhverve båden. Med virkning fra den 13. november 2018 solgte KH derfor båden til en ny ejer i Y2-land, jf. bilag 12 og bilag 15. Køberen af båden erlagde betalingen i form af udstedelsen af et gældsbrev til G3-virksomhed, jf. bilag 13. Samtidig hermed indgik G3-virksomhed og KH en aftale om ophævelse af købet og transport af kravet på købesummen fra JM, jf. aftalen fremlagt som bilag 14. Som det fremgår af det ovenfor anførte, måtte A som led i videreoverdragelsen af båden til JM betinge sig, at G3-virksomhed modtog transport i købesummen fra JM. Som anført var det G3-virksomhed, der fik transport i købesummen. Dette var på trods af, at de oprindelige lån var ydet fra G4-virksomhed og G1-virksomhed. G3-virksomhed havde tilgodehavender i de fleste af selskaberne i koncernen, og med henblik på en styring af likviditeten i koncernen kunne lånet på denne måde flyttes via mellemregninger i koncernen. Den Y2-nationalitet køber har efterfølgende betalt af på gældsbrevet. Der henvises til den som bilag 16f fremlagte mail af 7. september 2020 fra A til revisor JH, R1-revision, hvoraf fremgår, at A oplyser til revisor, at 2 indbetalinger på 414.485,56 er "betaling fra KH/LM vedr. Bådlånet" . Endvidere henvises til overførselskvitteringen vedr. en overførsel på 1.049.979 NOK af 19. november 2019, j. bilag 17, og mailkorrespondancen fremlagt som bilag 18. ... ... Som det fremgår af det ovenfor anførte, har de omhandlede overførsler karakter af lån til KH med henblik på en senere erhvervelse af den omhandlede båd, hvilket imidlertid mislykkedes, hvorfor A aldrig opnåede ejerskab til båden. Ved videresalget af båden tilgik salgssummen selskabet G3-virksomhed. Det fastholdes, at de omhandlede overførsler på 1.225.000 kr. og 400.000 kr. til A’s ægtefælles konto, der havde karakter af ægteparrets fælles konto, var et lån. Lånet blev senere tilbagebetalt, og derfor er A ikke skattepligtig af beløbene. Det er et faktum, at beløbene er overført til tredjemand, og at denne har anvendt beløbene til købet, istandsættelsen og hjemtransporten af den omhandlede (red.båd.nr.1.fjernet) i Y3-land. Båden kunne ikke som oprindeligt forudsat indregistreres i Danmark, hvilket er beskrevet i den som bilag 14 fremlagte aftale. Det er et faktum, at båden blev videresolgt til en køber i Y2-land, og at koncernen fik transport i købesummen og efterfølgende modtog købesummen, da den Y2-nationalitet køber betalte for båden. At der eksisterede en tilbagebetalingsforpligtelse i relation til overførslerne på 1.225.000 kr. og 400.000 kr. understøttes af det faktum, at pengene rent faktisk blev tilbagebetalt. Derfor, og fordi der under alle omstændigheder har været dækning for de pågældende lån i de tilgodehavender, som A havde på koncernselskaberne, og der således ikke er tale om skattepligtige aktionærlån efter ligningslovens § 16E, er A ikke skattepligtig af de omhandlede beløb. I øvrigt er det ganske enkelt ikke korrekt, når skattemyndighederne under sagen har gjort gældende, at A ikke har haft ejendomsavancer, der har kunnet muliggøre de anførte tilgodehavender på hans selskaber, hvortil der henvises til den udskrift af et såkaldt formuetjek fra G22-virksomhed, der fremlægges som bilag 34 , hvorved det erindres, at Overførslerne på henholdsvis 1.225.000 kr. og kr. 400.000 kr. den 23. maj 2017 er derfor A’s indkomstopgørelse uvedkommende. Den af skatteankenævnet stadfæstede beskatning skal derfor bortfalde i overensstemmelse med den nedlagte påstand. BESKATNING AF VÆRDI AF FRI BIL Skattestyrelsen har oprindeligt beskattet A af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 af en række biler tilhørende selskabet G4-virksomhed. Skatteankenævnet har ved de indbragte afgørelser ophævet en væsentlig del af beskatningen, således at skatteankenævnet alene har opretholdt beskatningen af 4 biler; en Maserati Grand Turismo, en Audi S6, en Hummer H1 og en Porsche. Beskatningen er begrundet med henvisning til, at der foreligger en formodning om, at de omhandlede biler er anvendt til privat kørsel, navnlig med henvisning til at der er tale om såkaldte luksusbiler. ... ... Samtlige af de omhandlede biler er - uden undtagelse - anskaffet med erhvervsmæssigt formål for øje, se nærmere herom nedenfor. Bilerne har været leaset af selskabet G4-virksomhed, og bilerne er alle anvendt til erhvervsmæssig kørsel. De omhandlede biler blev placeret i selskabet G4-virksomhed med henblik på at undgå, at bilerne belastede de øvrige koncernselskabers økonomi. Dette især for at sikre, at de forpligtelser, der var indgået i forbindelse med bilerne, ikke blev medtaget i kreditvurderingen, som skulle anvendes ved køb hos forskellige leverandører, herunder bl.a. G23-virksomhed. Det bemærkes for en god ordens skyld, at bilerne ikke i A’s interesse blev stillet til rådighed for de øvrige koncernselskaber af G4-virksomhed. A bestrider, at de i sagen omhandlede biler på noget tidspunkt har stået til rådighed for sin private kørsel. Han har på intet tidspunkt anvendt bilerne til privat kørsel. De omhandlede biler holdt efter endt arbejdstid parkeret ved koncernselskabernes adresser rundt omkring i landet. Koncernens selskaber har adresser på Y2-område og i Y3-område. Dertil kommer, at A og ægtefællen i hele den i sagen omhandlede periode har haft rådighed over adskillige privatejede biler, hvorfor ægteparret på ingen måde har haft behov for at kunne råde over de omhandlede biler til privat kørsel, jf. bilag 19 og 20. Ægteparrets kørselsbehov har i hele den i sagen omhandlede periode til rigelighed været dækket af de af ægteparret privatejede biler, der har været af mindst samme klasse, som de i sagen omhandlede biler. Der er derfor heller ikke nogen grund til, at ægteparret skulle anvende de af G4-virksomhed leasede biler til privat kørsel. Allerede derfor giver det ingen mening, når Skatteankenævnet i den indbragte afgørelse har anført, at A - udover de private biler - tillige skulle have rådet over de i sagen omhandlede biler til privat kørsel. For en god ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsen ikke på noget tidspunktet har observeret, at de omhandlede biler skulle være anvendt til privat kørsel.... ... Om den i sagen omhandlede Maserati Granturismo med reg.nr. (red.bil.nr.1.fjernet) kan det oplyses, at bilen alene har været anvendt til repræsentative, erhvervsmæssige formål. Bilen har efter arbejdstid været parkeret på koncernselskabernes adresser. Den i sagen omhandlede Audi S6 med reg.nr. (red.nummerplade.nr.5.fjernet) har tilsvarende alene været anvendt til repræsentative formål. Bilen er alene anvendt til erhvervsmæssig kørsel, og den var parkeret ved koncernselskabernes adresser efter endt arbejdstid. Også den omhandlede Porsche Carrera med reg.nr. (red.nummerplade.nr.9.fjernet) har alene været anvendt til repræsentative, erhvervsmæssige formål. Bilen har stået parkeret ved firmaadressen efter endt arbejdstid. Den omhandlede Hummer H1 med reg.nr. (red.nummerplade.nr.7.fjernet) har alene været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, og bilen har været parkeret på koncernselskabernes adresser efter endt arbejdstid. Det skal fremhæves, at den omhandlede Hummer var indregistreret 1994 på gule plader, og at der på ingen måde var tale om en luksusbil, således som det synes lagt til grund af skatteankenævnet. Som det fremgår, har de omhandlede biler haft rent erhvervsmæssige formål, og det skal i den forbindelse fremhæves, at bilerne har været indregistreret i forlængelse af hinanden, dvs. at bilerne ikke har været indregistreret på samme tid, hvilket underbygger det anførte om, at bilerne ikke har tjent private formål. Som det fremgår af ovenstående, har hovedparten af bilerne alene været anvendt til repræsentationsformål. Det er helt sædvanligt i ejendomsbranchen, at der køres i biler svarende til de omhandlede, der er velegnede til repræsentationsformål. Herved gives kunder og samarbejdspartnere mv. et godt indtryk, og det signaleres, at der er "styr på butikken". Det skal i den forbindelse særligt fremhæves, at konkurrenterne tilsvarende kører i repræsentationsbiler svarende til minimum de i sagen omhandlede biler. Til sagens fulde oplysning bemærkes, at Skattestyrelsen (det daværende SKAT) allerede én gang tidligere - for indkomståret 2015 - har spurgt til den i sagen omhandlede Maserati Granturismo med reg.nr. (red.bil.nr.1.fjernet), jf. bilag 21-22. Skattestyrelsen vendte ikke tilbage, hvorfor selskabet selvsagt lagde til grund - og indrettede sig på - at Skattestyrelsen ikke fandt, at der skulle ske beskatning af værdi af fri bil. ... ... I modsætning til det af Skatteministeriet hævdede, er vurderingen efter ligningslovens § 16, stk. 4, af om et køretøj har stået til rådighed for hovedanpartshaverens private kørsel, normeret af en række bevisbyrderegler, der fortrinsvis følger af administrativ praksis og retspraksis. Den blotte mulighed for, at hovedanpartshaveren kan bruge køretøjet til privat kørsel, indebærer således ikke rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, således som Skatteministeriet synes at forudsætte i svarskriftet. Med andre ord: A skal ikke beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, blot fordi han kunne bruge et køretøj til privat kørsel. I relation til den omhandlede Hummer H1 , bemærkes, at bilen var indregistreret på gule plader i perioden 3. april 2018 - 1. maj 2019. Når den selvstændigt erhvervsdrivende således ved at undlade at betale tillægsafgift for privat brug efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt, skal skattemyndighederne som udgangspunkt lægge dette til grund, jf. bemærkningerne til L 181 som vedtaget som lov nr. 342 af 27. maj 2002. Der skal derfor kun ske beskatning af fri bil, hvis SKAT kan dokumentere , at skatteyderen - i strid med det tilkendegivne - benytter bilen privat. At der er tale om en tung bevisbyrde kan udledes af praksis, hvoraf der bl.a. kan henvises til TfS 2010.537 LSR og TfS 2005.912 LSR . Det er således Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at bilen stod til rådighed for A’s private kørsel. Skatteministeriet har i svarskriftet af 27. marts 2025 som bilag F fremlagt billeder af A’s bopæl, hvoraf kan ses, at den omhandlede Hummer holdt parkeret ved bopælen. Billederne er dateret den april 2019. Hertil bemærkes, at bilen holdt parkeret ved bopælen i anledning af, at selskabet G5-virksomhed for den lokale ejerforening arbejdede med opsætning af vejbump på og reparation af Y2-adresse, der er en grusvej. I den forbindelse trak den omhandlede Hummer en trailer, hvorpå var læsset en minilæsser/vejskraber til brug for de nævnte arbejder. Sidstnævnte er den røde maskine, der er parkeret ved siden af Hummeren på billederne fremlagt som bilag F. G5-virksomhed fakturerede efterfølgende ejerforeningen for arbejdet, jf. fakturaen fremlagt som bilag 27 og fremsendelsesmailen fremlagt som bilag 28 samt et dertilhørende beslutningsreferat fra et bestyrelsesmøde i grundejerforeningen onsdag den 9. februar 2019. Af sidstnævnte fremgår bl.a. følgende: "Dagsorden: […] - Indkøb af vejbump til vejen, 3 stk.… Kan det lade sig gøre eftersom de skal ligge på en grusvej og ikke kan fastgøres? A sørger for at indkøb 3 stk. vejbump i AO, de ligges ud samtidig med vej rep. Faktura sendes til WK" Efterfølgende viste det sig, at det var i strid med gældende regler at installere vejbumpene, hvorfor G5-virksomhed tog vejbumpene tilbage og udstedte en kreditnota til ejerforeningen. Der henvises til den som bilag 28 fremlagte korrespondance mellem A og formanden for ejerforeningen. Skatteministeriet har som bilag D fremlagt et billede af en helt anden Hummer end den i sagen omhandlede. Den i sagen omhandlede Hummer er en ældre model, årgang 1992, der på ingen måde var nyistandsat, cf. Hummer’en afbilledet i bilag D. Som bilag 29 er fremlagt indvendige og udvendige billeder af den i sagen omhandlede Hummer, der ikke var velegnet til privat befordring. Bilens vigtigste egenskaber er dens trækkraft (3,5 tons) og så det forhold, at bilen er "skæv"/opsigtsvækkende. Bilen er - i overensstemmelse med indregistreringen - alene anvendt erhvervsmæssigt. I relation til de omhandlede Audi S6 Avant, Maserati Gran Turismo og Porsche 911 fastholdes det, at det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at den omhandlede bil kan anses for at have stået til rådighed for A’s private kørsel. Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet. Da ingen af bilerne har været parkeret ved A’s private bopæl efter endt arbejdstid, er det i udgangspunktet Skatteministeriet, der har bevisbyrden for den påståede private rådighed. Bevisbyrden vender i tilfælde, hvor der er tale om dyre luksusbiler eller sportsvogne, der ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises til Højesterets domme offentliggjort i SKM2005.138.HR og SKM2014.504.HR , hvor Højesteret fandt, at de omhandlede biler ikke var velegnet til erhvervsmæssig transport af den karakter, som der var behov for i de omhandlede virksomheder. De omhandlede biler er anvendt til kørsel i forbindelse med koncernens virksomhedsudvikling af ejendomme og byudvikling. Hvert byggeprojekt oprettedes som en selvstændig juridisk enhed under G10-virksomhed, mens alle maskiner og biler var placeret i G4-virksomhed. G4-virksomhed stillede herefter både biler og maskiner til rådighed for G1-virksomhed og de enkelte byggeprojekter. Koncernstruktur var et resultat af overvejelser om risikoafdækning, og koncernstrukturen er helt sædvanlig i entreprenørkoncerner. G4-virksomhed fakturerede de andre koncernselskaber for brugen af de biler, der var placeret i G4-virksomhed. Faktureringerne skete som samlefaktureringer, jf. de som bilag 31 fremlagte eksempler herpå. Hertil bemærkes, at de omhandlede Audi S6 Avant, Maserati Gran Turismo og Porsche 911 netop var særdeles velegnede til det repræsentative, erhvervsmæssige formål, hvortil de var anskaffet. jf. herved også det som bilag 30 fremlagte mødereferat. De omhandlede biler var således særdeles velegnede til erhvervsmæssige formål, cf. de i SKM2005.138.HR og SKM2014.504.HR omhandlede biler. På baggrund af det anførte fastholdes det, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede biler har stået til rådighed for A’s private kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. OVERFØRSEL FRA SELSKABET G1-VIRKSOMHED Skatteankenævn Aarhus har stadfæstet beskatningen af A af et beløb på 300.000 kr., som den 28. december 2018 blev overført fra selskabet G1-virksomhed til A’s ægtefælles konto. Sidstnævnte konto har i praksis været anvendt til ægteparrets fælleskonto. Den omhandlede overførsel havde karakter af løn, idet bemærkes, at A efter det oplyste allerede har ladet sig beskatte af beløbet. Det anførte om, at udbetalingerne havde karakter af løn, understøttes også af bogføringen i G1-virksomhed. OVERFØRSEL FRA SELSKABET G2-VIRKSOMHED A er blevet beskattet af 201.500 kr. overført til ham fra selskabet G15-virksomhed. Overførslen havde karakter af refusion af udlæg, som A havde afholdt for selskabet. Overførslen var tekstet "Udlæg iflg opg.", jf. bilag 23 . Der er således ikke tale om en skattepligtig overførsel, men en refusion af udlæg. I den forbindelse bemærkes, at selskabet G15-virksomhed ejedes med 25 % af A, og at det selvsagt har formodningen imod sig , at de øvrige anpartshavere ville tildele A en gave. Der er intet i sagen, der antyder, at det modsatte skulle gøre sig gældende. …" Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: "… 3. ANBRINGENDER 3.1 A skal beskattes af værdien af fri bil Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet gældende, at A skal beskattes af værdien af de fire biler, som stod til rådighed for hans private benyttelse i indkomstårene 2016-2018, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4. 3.1.1 Det retlige grundlag Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5, 1. pkt., at såfremt en bil er stillet til rådighed for en hovedaktionær/anpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er det, der udløser beskatningen, at bilen står til rådighed for privat benyttelse. Den skattepligtiges faktiske private benyttelse af bilen er uden betydning for skattepligten, jf. også UfR 2009.2883 H om den tilsvarende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 5, om beskatning af rådighed over sommerbolig. For biler med hvide nummerplader vil der i en række situationer være en formodning for, at bilen er stillet til rådighed for hovedanpartshaveren. Dette gælder eksempelvis, såfremt det kan konstateres, at bilen er en udpræget luksusbil, jf. UfR 2014.3169 H og SKM2025.319.ØLR Køretøjer med gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, er ikke omfattet af hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., om beskatning af rådighed over fri bil, medmindre bilen alligevel er benyttet til privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 23. og 24. pkt. Skatteministeriet må derfor føre bevis for, at bilen med gule nummerplade er benyttet privat af hovedanpartshaveren. Beviser skattemyndighederne, at bilen er blevet benyttet privat i blot ét tilfælde, har hovedanpartshaveren bevisbyrden for, at bilen ikke i øvrigt er benyttet privat, og at hovedanpartshaveren ikke har haft fri rådighed over bilen, jf. eksempelvis SKM2012.150.VLR . Værdiansættelserne er i sagen uomtvistede, og tvisten er således alene, om bilerne har været stillet til rådighed for A’s private benyttelse. 3.1.2 A havde rådighed over luksusbilerne A var direktør og eneanpartshaver i G4-virksomhed i perioden (red.dato.nr.2.fjernet) til 26. maj 2019, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 2, 3. afsnit) og udskrift fra CVR (bilag O, s. 2, nederst). G4-virksomhed leasede bl.a. følgende biler i perioden januar 2015 til maj 2019 (bilag 3, s. 4, øverst): - Maserati GranTurismo fra 12. januar 2015 til 11. januar 2016 (på hvide plader) - Audi S6 Avant fra 25. januar 2016 til 8. februar 2017 (på hvide plader) - Porsche 911 Carrera 2 fra 3. april 2018 til 2. oktober 2018 (på hvide plader) - Hummer H1 fra 3. april 2018 til 1. maj 2019 (på gule plader) De fire biler var udprægede luksusbiler, der alle var (særdeles) egnede til privat anvendelse, jf. skatteankenævnets afgørelser (bilag 2, s. 28, 4. afsnit, og bilag 3, s. 19, sidste afsnit) samt fotos af en Maserati GranTurismo S fra 2008 (bilag A), en Audi S6 Avant fra 2012 (bilag B), en Porsche 911 Carrera 2 fra 1991 (bilag C) og en Hummer 1 fra 1994 (bilag D). Det fremgår af salgsbrochuren for Audi S6 Avant fra 2012 (bilag I, s. 67), at bilen har en V8-motor på 420 hestekræfter og quattro-firehjulstræk. Bilen kan accelerere fra 0-100 km/t på 4,7 sekunder, og havde på det engelske marked en pris på 54.590 GBP (ca. 497.000 kr.) uden registreringsafgift (bilag I, s. 21). Maserati GranTurismo S blev ved offentliggørelsen i 2008 beskrevet af Maserati som deres " new flagship for Maserati sporting flair ", jf. Maseratis pressemeddelelse af 4. marts 2008 (bilag J, s. 1, næstsidste afsnit). Maseratien har en V8 4,7 liter-motor på 440 hestekræfter og kan accelerere fra 0 til 100 km/t på 4,9 sekunder. Af pressemeddelelsen fremgår det (bilag J, s. 1, 3. afsnit), at bilen er " the ultimate expression of the Marque's sportiness ". Af brochuren til Porsche 911 Carrera 2 fra 1991 (bilag K, s. 11) beskrives bilen som en " legendary sports car " med " breathtaking acceleration, agility and stopping power ". Bilen har en 6-cylindret 3,6 liter motor med 247 hestekræfter, som ifølge brochuren fra Porsche nærmer sig " theoretical perfection " (bilag K, s. 11, 2. spalte, midtfor). Bilerne var således alle af udpræget luksuskarakter med kraftfulde motorer, ekstraordinære køreegenskaber og højkvalitetsmaterialer, jf. også billederne af de pågældende biler (bilag A-C). For så vidt angår Hummeren adskiller denne sig markant fra øvrige biler ved sin militære oprindelse, ekstreme terrænegenskaber, meget ringe brændstoføkonomi, sit høje prisniveau og iøjnefaldende fremtoning, jf. artiklen " Ugens fund: Hummer H1 kendt fra Netflix " fra Bilbasen Blog af 6. april 2021 (bilag E), hvor det også anføres, at Hummer H1 "…giver mere opmærksomhed end en Ferrari […] Generelt er det svært at overse denne Hummer H1, når den kommer buldrende ad danske landeveje med sin amerikanske højde og drøjde". A havde som direktør og eneanpartshaver i G4-virksomhed rådighed over bilerne, jf. UfR 2014.3169 H og UfR 2005.1691 H. Som følge af bilernes luksuriøse og særlige karakter gælder der en formodning for, at bilerne var stillet til rådighed for A’s private benyttelse. For så vidt angår Maseratien, Porschen og Audien (som alle var på hvide plader) er det således allerede af denne grund A, der har bevisbyrden for, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat benyttelse - selv i det tilfælde, at bilerne ikke har været parkeret ved A’s private bopæl, jf. eksempelvis UfR 2014.3169 H og UfR 2005.1691 H. Formodningen for, at bilerne var stillet til rådighed for A’s private benyttelse, understøttes endvidere af, at leasingen af udprægede luksusbiler og biler af særlig karakter lå uden for G4-virksomhed’s erhvervsmæssige virksomhed. Fra 2014 til 2024 var G4-virksomhed’s virksomhedsformål " at eje kapital-andele i datterselskaber, investeringer, køb/salg af fast ejendom, udvikling af ejendomme med videresalg for øje, udførelse af byggearbejder samt hermed beslægtet virksomhed ", jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 2, 5. afsnit) og udskrift fra CVR (bilag O, s. 7, nederst). Selskabet har dog ikke haft ansatte, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 20, 6. afsnit). Ifølge A blev bilerne stillet til rådighed for de " øvrige koncernselskaber af G4-virksomhed " (stævningen, s. 7, næstsidste afsnit), hvilket imidlertid i det hele er udokumenteret. Ifølge A (stævningen s. 7, næstsidste afsnit og s. 9, 4. afsnit) har bilerne (undtagen Hummeren) været anvendt til " repræsentative, erhvervsmæssige formål " for at give " kunder og samarbejdspartnere mv. et godt indtryk, og det signaleres, at der er "styr på butikken", mens Hummeren har været anvendt til "erhvervsmæssig kørsel ". Selv hvis det lægges til grund, at Maseratien, Porschen og Audien har været anvendt til de nævnte formål, rækker bilernes karakter og egenskaber langt ud over at give kunder og samarbejdspartnere et " godt indtryk " og signalere, at der er " styr på butikken ". Tilsvarende rækker Hummerens karakter og egenskaber langt ud over den erhvervsmæssige kørsel, som der måtte være behov for inden for en ejendomsselskabskoncern. Det må derfor lægges til grund, at bilerne ikke var egnede til at opfylde de erhvervsmæssige behov for G4-virksomhed. Det fremgår i øvrigt af G4-virksomhed’s skatteoplysninger (R75S), at selskabet samtidig rådede over både en BMW 3-serie og (red.bil.nr.2.fjernet), jf. skatteankenævnets afgørelser (bilag 2, s. 4, øverst, og bilag 3, s. 4, øverst), som kunne have været benyttet til de nævnte repræsentationsformål. A har desuden haft skiftende forklaringer om formålet med de leasede luksusbiler. A oplyste under den administrative sag, at Maseratien blev benyttet som " showcar ", jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 2, s. 4, 3. afsnit). A oplyste desuden under den administrative behandling, at Porschen primært havde karakter af en " investeringsbil ", jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 14, 7. afsnit), hvilket i sagens natur ikke giver nogen mening, når henses til, at G4-virksomhed ikke var ejer af bilen, men alene havde leaset Porschen i perioden 4. april 2018 til 2. oktober 2018. Som beskrevet gør A da nu også i stedet gældende, at bilerne alene blev anvendt til repræsentationsformål (f.eks. stævningen, s. 9, 4. afsnit). A’s private rådighed over Porschen, Maseratien og Audien underbygges videre af, at A ikke har fraskrevet sig retten til at råde over eller benytte bilerne privat. Der er således ikke fremlagt fraskrivelseserklæringer om, at bilerne ikke var til rådighed for A’s private benyttelse, jf. skatteankenævnets afgørelser (bilag 2, s. 28, sidste afsnit, og bilag 3, s. 20, 8. afsnit). Fraværet af sådanne underbygger, at bilerne har stået til rådighed for A, jf. eksempelvis SKM2014.426.ØLR og SKM2012.464.ØLR . Der foreligger heller ikke andre forhold, som effektivt har hindret, at A har kunnet råde over de leasede luksusbiler, jf. UfR 2021.3915 H. Dertil kommer, at A har en personlig interesse for biler med ekstraordinære køreegenskaber, der kan anvendes til eksempelvis racerkørsel, jf. Raceinfo.dk’s artikel af 11. september 2024 " Årets første langdistanceløb på Padborg Park " (bilag L) og resultatliste fra Classic Race Y7-by af 18. september 2021 fra rallyportalen.dk (bilag M), hvor det i øvrigt også fremgår, at en Porsche 911 kunne anvendes til et sådant løb. En sådan personlig interesse underbygger, at leasingen af bilerne ikke var båret af et erhvervsmæssigt formål. For så vidt angår Hummeren fremgår det af skråfotos fra (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) fra 19. april 2019 (bilag F), at Hummeren var parkeret på A’s privatadresse, Y2-adresse, imens G4-virksomhed leasede bilen. Ifølge A holdt Hummeren på privatadressen, fordi "… selskabet G5-virksomhed for den lokale ejerforening arbejdede med opsætning af vejbump på og reparation af Y2-adresse, der er en grusvej " (replikken, s. 4, 2. afsnit), i hvilken forbindelse Hummeren trak en minilæsser/vejskraber til brug for det nævnte arbejde, jf. replikken (sammesteds). Imidlertid ejedes selskabet G5-virksomhed af G6-virksomhed, hvor JL var direktør og eneanpartshaver, og G5-virksomhed havde dermed ingen tilknytning til G4-virksomhed i april 2019, som var det selskab, der leasede Hummeren. G4-virksomhed var i perioden fra den (red.dato.nr.2.fjernet) til den 27. juni 2019 ejet af G3-virksomhed, som A er eneejer af, jf. udskrift af CVR for G4-virksomhed (bilag O, s. 2, midtfor). De fremlagte regnskaber fra CVR for G5-virksomhed (bilag 32) og G10-virksomhed (bilag 26 og genfremlagt som bilag 33) dokumenterer ikke, at " G5-virksomhed og G4-virksomhed havde […] samme ejer " i april 2019. A’s egen forklaring (processkrift 1, s. 2, 2. afsnit) om brugen af Hummeren understøtter dermed, at A har benyttet Hummeren til privat kørsel i forbindelse med arbejde i sin ejerforening. Kombinationen af Hummerens eksklusive og særlige karakter, den manglende erhvervsmæssige begrundelse for anskaffelsen, Hummerens parkering på privatadressen og A’s egen forklaring om sin benyttelse af Hummeren fører til, at A også har bevisbyrden for, at Hummeren ikke er anvendt til privat kørsel, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H, UfR 2005.1691 H, SKM2019.159.ØLR og SKM2017.179.ØLR . 3.1.3 A har ikke afkræftet formodningen for rådighed over fri bil Formodningen for, at bilerne har stået til rådighed for A’s private benyttelse, kan efter retspraksis alene afkræftes ved fremlæggelse af et konkret og objektivt konstaterbart bevis for, at de pågældende biler aldrig blev anvendt af A privat. Et sådan konkret bevis kan (i realiteten på eneste måde) føres ved fremlæggelse af et oprindeligt, behørigt kørselsregnskab, jf. herved SKM2009.239.HR (optrykt som domshoved i UfR 2009.1202 H) og (forinden) UfR 2005.1691 H samt (efterfølgende) f.eks. SKM2025.319.ØLR , SKM2021.20.ØLR , SKM2013.526.ØLR og SKM2012.464.ØLR , eller ved fremlæggelse af objektiv dokumentation for, at A var effektivt forhindret i at råde privat over de leasede biler, jf. herved UfR 2021.3915 H og SKM2023.370.VLR . A har ikke løftet denne bevisbyrde, og han har derfor ikke afkræftet formodningen for, at bilerne var stillet til rådighed for hans private benyttelse. A har ikke ført eller fremlagt noget kørselsregnskab. Der forligger i det hele taget ingen dokumentation for bilernes benyttelse. Formodningen for A’s private rådighed kan således ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilerne udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssigt brug, jf. 3.1.1 ovenfor (modsat stævningen, s. 9, 3. afsnit). A’s øvrige synspunkter kan heller ikke føre til, at han ikke skal beskattes af værdien af fri bil. Det følger udtrykkeligt af ordlyden af ligningslovens § 16 A, stk. 5, samt UfR 2009.2883 H, at det er rådigheden , der er afgørende, hvorefter den faktiske benyttelse er uden betydning for, om der er grundlag for beskatning. Det forhold, at A ikke er blevet observeret køre privat i bilerne af Skattestyrelsen, er derfor uden betydning og beviser i sagens natur heller ikke, at bilerne ikke er benyttet privat (modsat stævningen, s. 8, 1. afsnit). Dertil kommer, at Hummeren, som ifølge A alene skulle anvendes til erhvervsmæssig kørsel og være "… parkeret på koncernselskabernes adresser efter endt arbejdstid" (stævningen, s. 8, sidste afsnit), netop stod parkeret på A’s privatadresse i hvert fald den 19. april 2019, jf. skråfotos fra (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) (bilag F). A har ikke dokumenteret et erhvervsmæssigt behov for selskabets anskaffelse af de omhandlende biler. Selv hvis han havde, ændrer det ikke på, dels at formodningen for privat rådighed består, dels at formodningen ikke er afkræftet, jf. herved UfR 2000.329 H og SKM2023. 370.VLR. Et eventuelt erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af bilerne udelukker (selvsagt) ikke, at bilerne har stået til rådighed for A’s private benyttelse. At A’s husstand har haft rådighed over flere forskellige biler til brug for privat kørsel i indkomstårene 2016-2018 (bilag 20) beviser heller ikke, at A ikke havde selskabets biler til rådighed for privat benyttelse, jf. eksempelvis UfR 2014.3169 H, SKM2009.239.HR og UfR 2005.1691 H. 3.1.3.1 Audi S6 Avant, Maserati GranTurismo og Porsche 911 A har på trods af Skatteministeriets opfordringer (B) og (C) ikke fremlagt dokumentation for, at - og hvordan - de pågældende biler er blevet anvendt i erhvervsmæssig henseende. Det fremlagte mødereferat af 16. januar 2024 fra A’s møde hos Skatteankestyrelsen (replikken s. 5, næstsidste afsnit, og bilag 30) dokumenterer ikke, at de pågældende biler har været anvendt "… til kørsel i forbindelse med koncernens virksomhedsudvikling af ejendomme og byudvikling… " (replikken, s. 5, 3. afsnit), og at bilernes karakter og egenskaber var egnede til og nødvendige for det nævnte formål. Det kan dermed ikke lægges til grund, at der var nogen erhvervsmæssig begrundelse for, at G4-virksomhed leasede biler af en sådan luksuriøs karakter. Det er derudover uholdbart, når A til opfyldelse af Skatteministeriets opfordring (A) anfører (replikken, s. 6, 1. afsnit), at de fremlagte fakturaer (bilag 31) dokumenterer de andre koncernselskabers brug af de pågældende biler. De nøjagtig samme aconto fakturaer udstedt af G4-virksomhed til G1-virksomhed fremgår af Retten i Aarhus’ dom af 19. september 2024 i sag BS-14678/2023-ARH (bilag N, s. 20-21), hvor A forklarede (bilag N, s. 7, næstsidste afsnit), at fakturaerne angik " indkøb […], biler, diesel " og " indlejet arbejdskraft ". A forklarede derudover, at " han ikke kan sige, hvad de enkelte fakturaer specifikt angår ". Af fakturaerne fremgår det da også blot, at der er tale om " Aconto faktura " (f.eks. bilag 31, s. 1) uden nogen nærmere angivelse af, hvad de vedrører. Der er heller ikke fremlagt nogen underbilag, der dokumenterer, at de fremlagte fakturaer vedrører de pågældende biler, ligesom de endelige fakturaer, der måtte være udstedt i forlængelse af aconto fakturaerne, heller ikke er fremlagt. Endvidere fremgår det af Skatteministeriets procedure i BS-14678/2023-ARH (bilag N, s. 20, tredjesidste tekstafsnit), at betalingerne for fakturaerne (bilag 31) - som er de samme, som A i nærværende sag har anført er fakturaer til " de andre koncernselskaber for brugen af de biler, der var placeret i G4-virksomhed " (replikken, s. 6, 1. afsnit) - er bogført i G1-virksomhed som " fremmede assistance ". Den omstændighed, at SKAT (nu Skattestyrelsen) den 9. november 2015 (bilag 21) anmodede om oplysninger på G4-virksomhed’s anvendelse af Maseratien i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015, udelukker i sagens natur ikke, at Skattestyrelsen for de efterfølgende indkomstår kunne foretage en ændring af A’s skatteansættelse, særligt når henses til, at G4-virksomhed først efterfølgende erhvervede Porschen og Hummeren (bilag 3, s. 4, øverst). Skattestyrelsen har ingenlunde tilkendegivet over for A eller G4-virksomhed, at der ikke skulle ske beskatning af værdien af fri bil. 3.1.3.2 Hummer H1 Det er ikke en fyldestgørende udlægning af lovforarbejderne til lov nr. 342 af 27. maj 2002 om bl.a. ændring af ligningsloven (lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002), når A anfører (replikken, s. 3, tredjesidste afsnit), at skattemyndighederne som udgangspunkt skal lægge til grund, at bilen udelukkende bruges erhvervsmæssigt, når den er på gule plader. Det fremgår således også af forarbejderne, at hvis det konstateres, at en firmabil på gule plader benyttes til privat kørsel, omfattes bilen af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af privat rådighed over fri bil, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, s. 4722. Det kan netop konstateres, at Hummeren i april 2019 holdt parkeret på A’s private adresse, Y2-adresse, jf. de fremlagte skråfotos (bilag F), og A har ikke bevist, at det ikke skyldes, at den blev anvendt til privat brug. Tværtimod viser A’s forklaring om brugen af Hummeren, at den netop blev anvendt til privat brug, jf. nærmere ovenfor i afsnit 3.1.2. Den fremlagte faktura fra G5-virksomhed af 12. december 2019 (bilag 27) og mailkorrespondancen fra den 13. februar 2019 og 12. december 2019 (bilag 28) dokumenterer således ikke, at Hummeren i april 2019 stod ved A’s bopæl, fordi den blev benyttet til erhvervsmæssig anvendelse i G4-virksomhed. Der er desuden ikke tidsmæssig overensstemmelse med de fremlagte skråfotos fra april 2019 og den fremlagte faktura fra 12. december 2019 (bilag 27). Det er derudover ubegrundet, når A anfører (replikken, s. 4, næstsidste afsnit), at de fremlagte billeder af en Hummer H1 fra 1994 (bilag D) ikke er sammenlignelige med den i sagen omhandlede Hummer, ligesom det er misvisende, når A anfører (sammesteds), at Hummeren angiveligt skulle være fra årgang 1992. Det fremgår ved et opslag af Hummerens stelnummer, (red.stelnr.nr.5.fjernet), på Motorregisteret (bilag G), at Hummeren blev indregistreret den 1. juli 1994 (bilag G, s. 1) og har en slagvolumen på 6.478 cm3 (bilag G, s. 4) svarende til en 6,5 liter motor. Hummer H1 fra de to tidligere årgange (1992 og 1993) havde en 6,2 liter motor, og det var først fra 1994, at Hummer producerede en 6,5 liter motor, jf. artikel fra www.lynchhummer.com vedrørende Hummer H1 fra 1994 (bilag H). Det fremgår ligeledes af den fremlagte salgsannonce (bilag 29), at Hummeren er fra 1994 og har en 6,5 liter motor. Der er endvidere ikke grundlag for A’s synspunkt (replikken, s. 4, næstsidste afsnit) om, at Hummeren ikke var velegnet til privat befordring, jf. eksempelvis SKM2005.19.VLR . Ud over at Hummeren har et almindeligt køre- og passagersæde, fremgår det af de af A fremlagte billeder (bilag 29, s. 6), og af beskrivelsen i salgsannoncen (bilag 29, s. 2), at den desuden har to passagersæder bagved (uagtet at der kun må være én sæderække i en gulpladebil) og således var særdeles velegnet til privat befordring som en markant bil, der "…giver mere opmærksomhed end en Ferrari […]", jf. artiklen " Ugens fund: Hummer H1 kendt fra Netflix " fra Bilbasen Blog af 6. april 2021 (bilag E). ____________________ A har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke havde rådighed over de i sagen omhandlede biler, og A er dermed skattepligtig af værdien af de fire biler, som stod til rådighed for hans private benyttelse i indkomstårene 2016-2018, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4. 3.2 A er skattepligtig af indsætningerne på sin ægtefælles konto Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af beløbene indsat på A’s ægtefælles, JD’s, private konto X1-konto på i alt 1.625.000 kr. i indkomståret 2017 og i alt 501.500 kr. i indkomståret 2018 fra henholdsvis G1-virksomhed, G4-virksomhed og G2-virksomhed, jf. ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4. 3.2.1 Det retlige grundlag Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at den skattepligtiges samlede årsindtægter - med visse undtagelser - betragtes som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det påhviler en skattepligtig at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. Har en skattepligtig modtaget indtægter af en vis størrelse eller hyppighed, påhviler det den pågældende at godtgøre med henvisning til objektive kendsgerninger, at beløbet stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. eksempelvis UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til udbytte skal henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Dette brede skatteretlige udbyttebegreb omfatter enhver udlodning af formueaktiver eller formuefordele, der tilfalder ejeren som følge af den pågældendes status som ejer. Efter forarbejderne til ligningslovens § 16 A kan en hovedaktionær beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder hovedaktionæren personligt, men i stedet tilfalder en person eller virksomhed, hvori hovedaktionæren har personlige interesser, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000. Der stilles således alene krav om, at en hovedaktionær eller hovedanpartshaver via sin indflydelse i det pågældende selskab har forårsaget, at et beløb er trukket ud af selskabet og anvendt til et for selskabet uvedkommende formål. Herved bliver hovedanpartshaverens personlige interesser tilgodeset på bekostning af selskabet, og beløbene anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, jf. f.eks. UfR 2008.1199 H, SKM2006.429.HR , SKM2004.106.HR , SKM2010.623.VLR , SKM2009.262.VLR og SKM2008.619.ØLR . 3.2.2 Indsætningerne på 1.225.000 kr. og 400.000 kr. den 23. maj 2017 A’s ægtefælle, JD, fik den 23. maj 2017 overført henholdsvis 400.000 kr. fra G1-virksomhed og 1.225.000 kr. fra G4-virksomhed til sin private bankkonto X1-konto, jf. skatteankenævnets afgørelser (bilag 1, s. 8, 4. afsnit, og bilag 2, s. 33, 4. afsnit). A kontrollerede 100% af kapitalen og stemmerne i G4-virksomhed fra (red.dato.nr.2.fjernet) til 26. juni 2019 via sit holdingselskab, G3-virksomhed, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 2, 4. afsnit) og udskrift fra CVR (bilag O, s. 2). A har siden (red.dato.nr.2.fjernet) været direktør i G4-virksomhed (bilag O, s. 1, nederst). A kontrollerede 50% af kapitalen og stemmerne i G1-virksomhed fra (red.dato.nr.2.fjernet) til 27. juni 2019 via sit holdingselskab, G3-virksomhed, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 2, tredjesidste afsnit). A har siden (red.dato.nr.2.fjernet) været direktør i G1-virksomhed. Under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at beløbene hævet i selskaberne er af erhvervsmæssig karakter og ikke er hævet i hans interesse, jf. eksempelvis UfR 2008.857/2 H og SKM2019. 109.ØLR, hvilket han ikke har gjort. A har anført (bl.a. stævningen, s. 4, 2. afsnit), at overførslerne på i alt 1.625.000 kr. fra G1-virksomhed og G4-virksomhed blev foretaget med henblik på at yde et lån til en " Y1-nationalitet kontakt ", KH, i forbindelse med, at A og JD " senere " skulle erhverve en yacht. Imidlertid er A’s forklaring ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2011.1599 H, og det er ikke korrekt, når A anfører (replikken, s. 2, 2. afsnit), at det er et " faktum ", at beløbene på henholdsvis 400.000 kr. fra G1-virksomhed og 1.225.000 kr. fra G4-virksomhed overført til JD’s bankkonto er blevet anvendt til erhvervelse af en yacht. A har således ikke bevist realiteten bag det påståede lån ydet af G4-virksomhed og G1-virksomhed til KH. G4-virksomhed’s bogføringspostering (bilag 4) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for et sådant lån, og i G1-virksomhed er der end ikke bogført noget lån. Det forhold, at pengene blev overført til JD frem for at blive overført direkte til KH, taler da også imod den beskrevne konstruktion. Det er i det hele udokumenteret, at det alene var af " praktiske grunde ", at selskaberne G4-virksomhed og G1-virksomhed overførte pengene til JD (fremfor til KH) den 23. maj 2017 (replikken, s. 2, 5. afsnit). Der er samtidig ikke overensstemmelse mellem på den ene side de overførte beløb til JD og på den anden side den angivne købesum og istandsættelsesomkostninger mv. for yachten, som pengene angiveligt blev overført med henblik på erhvervelse af (modsat stævningen, s. 4, 6. afsnit). Det samlede beløb af købesummen for yachten (bilag 10) og fakturaerne for istandsættelse mv. (bilag 6) udgør i alt 178.429 EUR (ca. 1.327.755 kr. i 2017), mens der blev overført i alt 1.625.000 kr. til JD’s konto. A har end ikke redegjort for, hvad det øvrige beløb på ca. 320.000 kr., som overførtes til JD, vedrørte. Videre er det udokumenteret, at overførslerne på 1.650.000 kr. skulle "overføres til A’s mellemregning" , ligesom det ikke kan lægges til grund, at "A havde ganske betydelige tilgodehavender på hans selskaber" (begge stævningen, s. 4, tredjesidste afsnit). For G1-virksomhed har A ikke fremlagt nogen form for dokumentation for det påståede tilgodehavende; det fremlagte bilag 25 angår G10-virksomhed af (red.dato.nr.5.fjernet) og ikke G1-virksomhed trods A’s angivelse heraf i bilagsnavnet. Det er derudover irrelevant for sagen, at G10-virksomhed blev spaltet til G10-virksomhed af (red.dato.nr.5.fjernet) og G24-virksomhed af (red.dato.nr.5.fjernet) den (red.dato.nr.5.fjernet) (bilag 26) (replikken, s. 3, sidste afsnit). For G4-virksomhed udgør den fremlagte interne mellemregningskonto (bilag 9) uden underliggende eksterne bilag ikke fornøden dokumentation til, at et sådant mellemværende anerkendes skatteretligt. A har således ikke - hverken under den administrative sag eller for domstolene - fremlagt dokumentation for, hvorledes de bogførte tilgodehavender i selskaberne er opstået på trods af skatteankenævnets anmodning herom (bilag 2, s. 33, tredjesidste afsnit). Derudover kan det end ikke på baggrund af bogføringen for mellemregningskontoen i G4-virksomhed (bilag 9) udledes, at A den 23. maj 2017 havde et mellemværende med G4-virksomhed på 1.225.000 kr. Såfremt saldoen beregnes for G4-virksomhed’s mellemregning med A (bilag 9, s. 1-2), havde A kun udlæg for selskabet på 478.318 kr. den 23. maj 2017. Det er endvidere udokumenteret, at A har udstedt et eller flere ansvarlige lån til G4-virksomhed, jf. stævningen, s. 4, næstsidste afsnit, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H. G4-virksomhed’s bogføring kan ikke - uanset om den er udarbejdet af en revisor og er blevet revideret - i sig selv bevise, at A har tilført ansvarlig lånekapital til G4-virksomhed, jf. SKM2004.119.ØLR . Ansvarlig lånekapital er derudover kendetegnet ved, at långiver i tilfælde af selskabets opløsning alene får dækket sit tilgodehavende, når alle andre kreditorer har opnået dækning. Et ansvarligt lån har altså til formål at styrke kapitalgrundlaget i selskabet. Formålet ville være illusorisk, såfremt der kunne ske modregning med långivers gæld til selskabet. I så fald ville selskabets kreditorer ikke kunne søge sig fyldestgjort i selskabets tilgodehavende, ligesom den tilførte "ansvarlige lånekapital" ville være mindre end anført. En ansvarlig lånekapital uden fastsat forfaldstidspunkt i årsregnskabet kan da heller ikke uden forudgående varsling i årsregnskabet kræves tilbagebetalt af långiveren. Tilbagebetalingen af ansvarlig lånekapital kræver et rimeligt varsel. Efter retspraksis indebærer dette, at et ansvarligt lån, der er meddelt et selskabs kreditorer i regnskabet for år 1, først kan opsiges i årsregnskabet for år 2. Lånet kan herefter tidligst tilbagebetales ved udgangen af regnskabsår 3, jf. landsrettens præmisser i UfR 2011.963 H. Eftersom der - ubestridt - ikke har været foretaget en sådan varsling i forhold til tilbagebetalingen af den påståede ansvarlige lånekapital til G4-virksomhed, havde A ikke nogen adgang til at kræve den ansvarlige lånekapital tilbagebetalt i 2017. Uanset om A måtte have indskudt ansvarlig lånekapital i G4-virksomhed, jf. stævningen, s. 4, næstsidste afsnit, medfører dette således ikke, at den ansvarlige lånekapital kunne benyttes til mellemregning i forbindelse med A’s og JD’s private erhvervelse af en yacht. Det forhold, at pengene blev overført til en konto, der alene tilhørte JD , jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 5, sidste afsnit), taler da også imod, at der skulle være tale om en nedbringelse af A’s mellemværende med selskaberne. Det er desuden uklart, hvad A mener med, at han havde et "nettotilgodehavende i relation til bestemmelsen i ligningslovens § 16 E" (replikken, s. 2, 5. afsnit). A er blevet beskattet af overførslerne på i alt 1.625.000 kr. efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og statsskattelovens § 4, litra c, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, s. 8, 4. afsnit ff., og bilag 2, s. 33, 4. afsnit ff.). Selv i det tilfælde , at beløbet på 1.650.000 kr. var blevet tilbagebetalt til G4-virksomhed eller G1-virksomhed som anført af Asen (replikken, s. 2, 1. afsnit), har dette ingen betydning for A’s skattepligt af udlodningerne. Skattepligten indtræder allerede på udbetalingstidspunktet, jf. f.eks. TfS 1995, 799 V. Det forhold, at A’s holdingselskab, G3-virksomhed, ifølge A modtog et gældsbrev på 1.650.000 kr. fra JM (bilag 13), som ifølge A efterfølgende erhvervede en yacht fra KH, har således ikke betydning i relation til, hvorvidt A er skattepligtig af overførslerne til JD. Gældsbrevet blev desuden først udstedt halvandet år efter overførslerne og er hverken udstedt til G4-virksomhed eller G1-virksomhed. Tilsvarende har det ingen betydning for A’s skattepligt, at JM overførte 1.049.979 NOK (bilag 17) til en klientkonto hos A’s advokatforbindelse, Advokatfirmaet R2-revision; en overførsel, som i øvrigt hverken tids- eller beløbsmæssigt er sammenhængende med selskabernes overførsel til JD. Det bemærkes endelig, at selv hvis der - i overensstemmelse med A’s forklaring var tale om, at overførslerne blev anvendt på køb af en yacht til A’s private brug - understreger det netop, at disse overførsler er skattepligtige, eftersom der i givet fald er tale om overførsler til indkøb af et privat formuegode for A (og dennes hustru) uden noget driftsmæssigt formål for henholdsvis G4-virksomhed eller G1-virksomhed. A skal derfor - uanset om hans forklaring lægges til grund eller ej - beskattes af G4-virksomhed’s og G1-virksomhed’s overførsler til A’s ægtefælle, JD, idet en begunstigelse af en hovedaktionærs nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, som følgelig beskattes af maskeret udbytte, jf. UfR 2008.1199 H og SKM2004.106.HR . A er derfor skattepligtig af overførslerne fra G4-virksomhed og G1-virksomhed på i alt 1.625.000 kr. i indkomståret 2017, jf. ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, litra c. 3.2.3 Indsætning på 201.500 kr. den 24. januar 2018 A’s ægtefælle, JD, modtog den 24. januar 2018 201.500 kr. fra G2-virksomhed på sin private lønkonto X1-konto, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 21, tredjesidste afsnit). Overførslen har posteringsteksten " Udlæg ifgl. opg " (bilag 23). A kontrollerede via sit holdingselskab, G3-virksomhed, 25% af kapitalen og stemmerne i G2-virksomhed fra 30. juni 2017 til 30. august 2018, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 3, fjerdesidste afsnit). Under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at overførslen er af erhvervsmæssig karakter og ikke er afholdt i hans interesse, jf. nærmere afsnit 3.2.1 ovenfor. A har hverken fremlagt kontoudtog, bogføringsmateriale - herunder grundbilag - eller lignende, der ved objektive kendsgerninger beviser, at A har afholdt sådanne udlæg for G2-virksomhed, som han anfører i stævningen (s. 10, 2. afsnit), og at overførslen angår refusion af sådanne udlæg. A har derudover hverken under den administrative sag eller for domstolene redegjort for eller dokumenteret, hvorfor overførslen er sket til JD’s private lønkonto (som alene tilhørte hende, jf. også afsnit 3.2.2 ovenfor), når henses til, at A selv anfører (stævningen, s. 10, 3. afsnit), at overførslen har karakter af refusion af udlæg, som A (og altså ikke JD) skulle have afholdt for selskabet. A har dermed ikke bevist, at hævningen på i alt 201.500 kr. på selskabets konto, som siden blev indsat på JD’s konto, var af erhvervsmæssig karakter og ikke var afholdt i hans interesse. A er derfor skattepligtig af overførslerne fra G2-virksomhed til JD på 201.500 kr. i indkomståret 2018, jf. ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, litra c. 3.2.4 Indsætning på 300.000 kr. den 28. december 2018 A’s ægtefælle, JD, modtog den 28. januar 2018 300.000 kr. fra selskabet G1-virksomhed på sin private lønkonto X1-konto, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 21, 2. afsnit). Overførslen har posteringsteksten " Udlæg retur " (bilag 3, s. 21, 2. afsnit). A kontrollerede 50% af kapitalen og stemmerne i G1-virksomhed fra (red.dato.nr.2.fjernet) til den 27. juni 2019 via sit holdingselskab, G3-virksomhed, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 2, tredjesidste afsnit). Under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at udgifterne er af erhvervsmæssig karakter og ikke er afholdt i hans interesse, jf. nærmere afsnit 3.2.1 ovenfor. A har både under den administrative sag (bilag 3, s. 6, 1. afsnit) og for domstolene (stævningen, s. 9, sidste afsnit) anført, at overførslen vedrører løn fra G1-virksomhed til A. A har imidlertid ikke selvangivet de 300.000 kr., jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 3, s. 21, 3. afsnit). Da A ikke har bevist, at der var indeholdt skat af lønudbetalingen, er han skattepligtig af beløbet, jf. statsskattelovens § 4. Det bemærkes i den forbindelse, at det runde beløb på 300.000 kr. da også taler imod, at der skulle være indeholdt skat af beløbet. 3.3 A’s subsidiære påstand Til A’s subsidiære påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, bemærkes, at hjemvisning forudsætter, at der påvises et behov for en fornyet administrativ behandling af sagen, hvilket A ikke har gjort. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Beskatning af værdien af fri bil Det fremgår af ligningslovens § 16A, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stillet en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. A har gennem selskabet G4-virksomhed i perioden januar 2015 til januar 2016 leaset en Maserati GranTurismo, i perioden januar 2016 til februar 2017 leaset en Audi S6 Avant og i perioden april 2018 til oktober 2018 leaset en Porche 911 Carrera 2. A var i perioderne direktør og eneanpartshaver og har derfor gennem selskabet haft rådighed over bilerne. A har forklaret, at bilerne ikke har været parkeret på privatadressen, men alene på virksomhedens forskellige adresser. Bilerne har ikke været anvendt til privat kørsel. Bilerne har udelukkende været brugt erhvervsmæssigt i forbindelse med kørsel til møder, så han kunne komme "standsmæssigt" kørende. Han har endvidere forklaret, at bilerne blev udlånt af G4-virksomhed til koncernens andre selskaber, samt at Porschen ligeledes var en investering. Af de fremlagte fotos samt brochurer vedrørende de tre biler fremgår det, at der er tale om dyre luksusbiler. Bilerne er på hvide plader og derfor egnet til privatkørsel. Selvom det må lægges til grund, at bilerne ikke har været parkeret på A’s private bopæl, påhviler det herefter A at sandsynliggøre, at de tre biler ikke har været stillet til rådighed til hans private kørsel. De fremlagte aconto fakturaer fra G4-virksomhed til G1-virksomhed indeholder ikke nærmere beskrivelse af den levering, som fakturaerne indeholder, herunder at der er tale om leje af bil. A har forklaret, at der foreligger underbilag, men de er ikke fremlagt under sagen. Da den pågældende Porsche var leaset af G4-virksomhed, taler dette ligeledes imod, at der skulle være tale om en investeringsbil. Sammenholdt med at G4-virksomhed i perioden ligeledes i følge selskabets skatteoplysninger rådede over andre biler herunder en BMW 3 og (red.bil.nr.2.fjernet) og oplysninger i de fremlagte artikler omkring A’s personlige interesse for biler til bl.a. racerløb, og da A’s forklaring ikke støttes af kørselsregnskaber eller en fraskrivelseserklæring, der har hindret A i at anvende bilerne til privat kørsel, finder retten herefter, at de tre biler har været stillet til rådighed for A’s private benyttelse. A er derfor skattepligtig af værdien af de tre biler. A har gennem selskabet G4-virksomhed i perioden april 2018 til maj 2019 leaset en Hummer H1 på gule plader. Efter bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4, 10 pkt., er A alene skattepligtig af privatkørsel i den omhandlede Hummer H1 på gule plader, hvis skattemyndighederne kan bevise, at han har kørt privat i bilen. Hvis det kan lægges til grund, at han har kørt privat i bilen, er det til gengæld A, der skal godtgøre, at bilen ikke har været til rådighed for ham privat. Af det fremlagte skråfoto fra A’s private bopæl fra den april 2019 ses den omhandlede Hummer H1 parkeret på bopælen. A har forklaret, at Hummeren havde transporteret den røde maskine, som ses ved siden af Hummeren til adressen. Han skulle rette grusvejen og dække hulerne i vejen for grundejerforeningen. A har fremlagt en faktura dateret den 12. december 2019 fra G5-virksomhed G21-virksomhed. Det kan lægges til grund, at A’s kompagnon JL er direktør og eneanpartshaver i G5-virksomhed. G5-virksomhed har ingen tilknytning til G4-virksomhed, og der er derfor ikke nogen erhvervsmæssig begrundelse for, at Hummeren har været parkeret på A’s private bopæl. Af den fremlagte artikel fra Bilbasen vedrørende Hummer H1 fremgår, at der er tale om et militært udviklet køretøj, der giver mere opmærksomhed end en Ferrari. Der er derfor tale om en bil med en særlig eksklusiv karakter. Af de fremlagte billeder af Hummeren fra A fremgår, at bilen indrettet med passagersæder bagtil. Retten finder efter en samlet vurdering herefter, at der kan lægges til grund, at Hummeren har været brugt privat. Det er herefter A, der skal godtgøre, at han ikke i øvrigt har benyttet Hummeren privat og haft den til rådighed til privat kørsel. Da bilen har været parkeret på A’s private bopæl uden et erhvervsmæssigt formål, og da der ikke er fremlagt konkrete og objektive beviser i form af kørselsregnskab eller en fraskrivelseserklæring, der har hindret A i at anvende Hummeren til privat kørsel, finder retten herefter, at Hummeren H1 har været stillet til rådighed for A’s private benyttelse. A er derfor skattepligtig af værdien af en Hummer H1. Indsætninger på JD’s konto. Indsætningerne på 1.225.000 kr. og 400.000 kr.: A’s hustru JD fik den 23. maj 2017 til sin private bankkonto overført 400.000 kr. fra G1-virksomhed og 1.225.000 kr. fra G4-virksomhed. Det følge af statsskatteloven § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med de følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder eller pengeværdi. Af ligningslovens § 16A, stk. 1, fremgår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Af § 16 A, stk. 2, nr. 1, fremgår at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer. Af forarbejder til ligningslovens § 16A, lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, fremgår blandt andet, at det efter reglerne om beskatning af udbytte ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder hvori hovedaktionæren har personlig interesse, er det i flere afgørelse blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have passeret hovedaktionæren. Da A på tidspunktet for overførslerne var eneanpartshaver og direktør i G4-virksomhed og hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed påhviler det A at godtgøre, at beløbene er af erhvervsmæssig karakter og ikke hævet i egen interesse. A har forklaret, at overførslerne på i alt 1.625.000 kr. blev udlånt af selskaberne til KH i Y3-land, da KH skulle hjælpe A og hustruen med at købe en båd, der skulle bruges privat. Pengene blev overført til JD, da selskaberne ikke kunne overføre penge til udlandet. Pengene blev overført fra selskaberne, da han havde ydet selskaberne ansvarlig lånekapital. Selskaberne havde derfor penge, som de kunne låne ud til KH til køb af båd og renovering. Når båden var blevet indregistreret i Danmark, skulle A og hustruen tage lån i båden, så pengene kunne betales tilbage til selskaberne eller modregnes på A’s mellemregning. A har fremlagt årsregnskabet for 2017 for G4-virksomhed, hvor der fremgår ansvarlig lånekapital på 657.784 kr. samt en oversigt over fortjeneste ved tidligere ejendomshandler. Selskabernes revisor JH har forklaret, at hvis der sker en udbetaling fra selskabet til aktionæren, kigger de på posteringen. De sikrer de sig, at det kommer på mellemregningen. De tjekker ikke alle bilag, men foretager en stikprøve ud fra en risiko og væsentlighedsvurdering. A har ikke fremlagt de underliggende bilag, der viser, at der er ydet ansvarlig lånekapital til selskaberne, ligesom A ikke har fremlagt skriftlige lånedokumenter, der dokumentarer lånet fra selskabet til KH, men alene en posteringsoversigt fra G4-virksomhed, hvor det fremgår, at der den 23. maj 2017 er foretaget en udgående overførsel på 1.225.000 fra G4-virksomhed med teksten "udlån HD". Retten finder herefter ikke, at A og revisor JH’s forklaringer er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, og retten finder derfor ikke, at A har ført bevis for, at beløbene hævet i selskaberne er af erhvervsmæssig karakter og ikke hævet i hans interesse. A er derfor skattepligtig af overførslerne fra G4-virksomhed og G1-virksomhed på i alt 1.625.000 kr. Overførslen fra selskabet G2-virksomhed: A’s hustru JD modtog den 24. januar 2018 på sin private bankkonto 201.500 kr. fra selskabet G2-virksomhed. I perioden 30. juni 2017 til 30. august 2018 kontrollerede A gennem sit holdingselskab G3-virksomhed 25 % af kapitalen og stemmerne i selskabet G2-virksomhed. Det påhviler derfor A at godtgøre, at overførslen er af erhvervsmæssig karakter og ikke afholdt i egen interesse. A har fremlagt kontoudskrift fra JD’s konto i F1-bank, hvor det fremgår, at JD modtog 201.500 kr. fra G2-virksomhed med teksten "Udlæg ifgl. opg". A har forklaret, at overførslen skyldtes, at han havde haft udlæg til stillads mv. A har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at han har haft udlæg for G2-virksomhed, og at overførslen vedrørte udlæg. Endvidere er overførslen sket til JD og ikke til A. Retten finder herefter ikke, at A har bevist, at overførslen fra G2-virksomhed til JD var af erhvervsmæssig karakter og ikke afholdt i egen interesse. A er derfor skattepligtig af overførslen fra G2-virksomhed til JD på 201.500 kr. Overførsel fra selskabet G1-virksomhed: A’s hustru JD modtog 28. december 2018 på sin private bankkonto 300.000 kr. fra selskabet G1-virksomhed. I perioden (red.dato.nr.2.fjernet) til 27. juni 2019 kontrollerede A gennem sit holdingselskab G3-virksomhed 50 % af kapitalen og stemmerne i selskabet G1-virksomhed. Det påhviler derfor A at godtgøre, at overførslen er af erhvervsmæssig karakter og ikke afholdt i egen interesse. Af påstandsdokumentet fremgår, at overførslen har karakter af løn til A. SKAT har konstateret, at A ikke har selvangivet beløbet, og A har ikke godtgjort at der var indeholdt skat af udbetalingen. Endvidere er beløbet overført til JD’s private bankkonto og ikke til A’s konto. Retten finder herefter ikke, at A skal beskattes af de 300.000 kr., der er overført til JD. Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 85.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 85.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.