Maskeret udbytte – ligningslovens § 16 A

Sag BS-26373/2024-ALB Parter A (v/ advokat Mark Lauge Storgaard) mod Skatteministeriet (v/ advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard) Denne afgørelse er truffet af dommer Lene Holm Trøst. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt ved Retten i Hjørring den 8. maj 2024 og henvist til Retten i Aalborg den 22. maj 2024, angår, om sagsøgeren skal udlodningsbeskattes i medfør af ligningslovens § 16 A af dispositioner foretaget i selskaberne, H1 og H2, for indkomstårene 2016-2018. Sagsøgeren, A , har nedlagt påstand om principalt, at A's indkomst skal nedsættes med 3.068.462,00 kr. for indkomståret 2016, med 2.935.835,00 kr. for indkomståret 2017 og med 707.292,00 kr. for indkomståret 2018, subsidiært at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på fornyet ansættelse af A's indkomst for årene 2016, 2017 og 2018. Sagsøgte, Skatteministeriet , har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Skatteankenævn Skatteankenævn Aalborg stadfæstede ved afgørelse af 9. februar 2024 Skattestyrelsens afgørelse. Det er denne afgørelse, der nu er indbragt for retten. Det fremgår af afgørelsen bl.a.: "… Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om at få ændret skatteansættelserne for indkomstårene 2016 - 2018 Skatteankenævn Skatteankenævn Aalborg stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Skattestyrelsen ændrede ved afgørelse af 19. december 2019 klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016 - 2018. Klagerens indkomst blev således forhøjet med maskeret udbytte fra H1 og H2 med henholdsvis 3.068.462 kr., 2.935.835 kr. og 707.292 kr. Forhøjelserne er en konsekvens af Skattestyrelsens afgørelser af samme dato for H1 og H2. Af afgørelsen af 19. december 2019 for klageren fremgår følgende faktum: "Selskabet H1 -cvr-nummer …11 er stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) af dig. Selskabet er registreret med branchekode 451120. Selskabet er afmeldt for sine forpligtelser den 10. juli 2019. Selskabet tegnes af direktionen, som siden stiftelsen har bestået af dig alene, som også står registreret som selskabets reelle ejer med en ejerandel på 100 %. Selskabets status er pr. (red.dato.nr.2.fjernet), Under konkurs. Skattestyrelsen har på baggrund af oplysninger om atypiske transaktioner og store kontante hævninger på selskabets konto, foretaget kontrol af selskabet skat og moms for årene 2016, 2017 og 2018. Skattestyrelsen har anmodet selskabet om materiale den 10. maj 2019 og igen den 24. juni 2019. Begge materialeindkaldelser er kommet retur med beskeden "ubekendt på adressen". Efterfølgende anmoder Skattestyrelsen den 5. juli, 22. juli, 26. august, 30. august og 23. oktober 2019 om kontoudskrifter og underbilag af selskabets konti X1 og X2 i F1-bank. Disse modtages af Skattestyrelsen den 23. september, 14. oktober, 23. oktober og 12. november 2019. Der ses ingen aktivitet på konto X2. Ved gennemgang af selskabets konto X1 i F1-bank for perioden 1. januar 2016 til 2. november 2018 er det konstateret, at der er sket overførsler til dine private F1-bank konti X3 og X4 med samlet 335.238 kr. Det drejer sig om 30.500 kr. i 2016, 358.652 kr. i 2017 og -53.914 kr. i 2018. (bilag 1 og 2) Skattestyrelsen har også ved gennemgang af selskabets bankkonto opgjort kontante hævninger på kontoen, i form af hævninger i hæveautomater eller valutahævninger til samlet 5.187.523 kr. Disse er foretaget med 2.712.640 kr . i 2016, 2.473.341 kr. i 2017 og 1.642 kr. i 2018 (bilag 1 og 2). Ifølge EU-salg uden moms (listesystemet), indberettet af sælgervirksomhederne i andre EU land har virksomheden indkøbt varer i andre EU lande for samlet 1.791.280 kr. i 2016 og 2017 Der er også fra selskabets bankkonto foretaget en lang række betalinger og overførsler, hvor der ikke ses en umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Disse fremstår af kontoudskrifterne som f.eks. køb hos G1, G2, G3, G4, G5, G6, diverse hoteller, restauranter og flyrejser, tøj- og smykkeforretninger og lignende, samt overførsler hvor modtageren ikke kan identificeres og blot er tekstet med et navn (JB, JC, JD, JE m.m.), eller med overført lån, overførsel regning, overførsel tilbagebetalt lån og lignende. Samlet udgør disse betalinger 978.310 kr. fordelt med 420.834 kr. i 2016, 478.981 kr. i 2017 og 78.494 kr. i 2018 (bilag 1 og 2). Du er ifølge Skattestyrelsens oplysninger, ikke ansat i selskabet, og selskabet har ikke på noget tidspunkt indberettet løn til dig. Du har ikke selvangivet indkomst eller udbytte fra selskabet i 2016, 2017 og 2018. Selskabet H2 med cvr-nummer …12 er stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet) af IA. Selskabet er registreret med branchekode 452010 og 451120. Selskabet tegnes frem til 12. august 2019 af direktionen, som fra den 7. september 2016 og frem til den 2. april 2019 udelukkende bestod af dig, og du står registreret som selskabets ejer med en ejerandel på 100 % og stemmeandel på 100 %. Selskabet er registreret for selskabsskat, moms og A-skat og Am-bidrag. Selskabets status skifter den 2. april 2019 til, Under opløsning, og fra den 12. august 2019 tegnes selskabet af en likvidator. Selskabet har ikke selvangivet for regnskabsåret 2018, og Skattestyrelsen indkalder den 10. maj 2019 og igen den 24. juni 2019 materiale hos selskabet. Begge materialeindkaldelser er komme retur med beskeden "ubekendt på adressen". Efterfølgende anmoder Skattestyrelsen den 5. juli, 30. august og 23. september 2019 om kontoudskrifter og underbilag af selskabets konto X5 i F1-bank. Disse modtages af Skattestyrelsen den 22. juli, 23. september, 16. oktober og 23. oktober 2019. Ved gennemgang af selskabets konto X5 i F1-bank for perioden 1. januar 2017 til 2. november 2018 er det konstateret, at der er sket overførsler til din private F1-bankkonto X3 med samlet 58.059 kr. Det drejer sig om -14.400 kr. i 2017 og 72.459 kr. i 2018 (bilag 2 og 3). Skattestyrelsen har også ved gennemgang af selskabets bankkonto opgjort kontante hævninger på kontoen, i form af hævninger i hæveautomater i Danmark og valutahævninger i udenlandske hæveautomater til samlet 274.948 kr. Disse er foretaget med 4.000 kr. i 2017 og 270.948 kr. i 2018 (bilag 2 og 3). Der er også fra selskabets bankkonto foretaget en lang række betalinger, og overførsler, hvor der ikke ses en umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Disse fremstår af kontoudskrifterne som f.eks. køb i G7, G8, G9, G2, G10, G5, G11, G12, G13, G14, G15, G16, G17, G18, G19, forskellige fly, hotel, cafe og restaurant udgifter, overførsler til private konti, udlæg, og kortkøb foretaget i Y4-by, Y5-by, Y6-by og andre Y7-land byer. Samlet udgør disse betalinger 466.842 kr. fordelt med 129.181 kr. i 2017 og 337.662 kr. i 2018 (bilag 2 og 3). Du er ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke ansat i selskabet, og selskabet har ikke på noget tidspunkt indberettet løn til dig. Du har ikke selvangivet indkomst eller udbytte fra selskabet i 2017 og 2018." Klagerens repræsentant bad den 1. juli 2021 om genoptagelse af skatteansættelserne for 2016 - 2018 med henvisning til den forklaring, som blev givet for byretten af en skattemedarbejder ved et retsmøde den 23. juni 2021 i forbindelse med en anlagt straffesag for bedrageri mod klageren og klagerens daværende kæreste IC. Skattestyrelsen gav afslag på genoptagelse i afgørelse af 10. december 2021. Retsmødet er fortsat den 13. december 2021. Af udskrift af retsbogen fremgår, at sagen mod IC behandles særskilt, samt at anklagemyndigheden for så vidt angår A vil påstå frifindelse i samtlige forhold bortset fra forhold 23. IC forklarede for byretten, at klageren havde et vist kendskab til, hvad der foregik i firmaerne, men at A ikke havde kendskab til de forhold, som de var tiltalt for. Det var ham, der lavede fakturaerne. De havde begge adgang til firmaernes bankkonti. Repræsentanten har på baggrund af IC's forklaring for retten den 13. december 2021 på ny den 29. april 2022 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for 2016 - 2018. IC blev ved retten kendt skyldig i groft bedrageri. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke ændret klagerens skatteansættelser for 2016 - 2018. Som begrundelse er anført følgende: "Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2016-2018. Du opfylder betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, d du er omfattet af reglerne om kontrollerede transaktioner, derfor har vi har set på din sag igen. Begrundelse og lovhenvisninger I din anmodning om genoptagelse har din advokat oplyst, at der foreligger nye faktiske omstændigheder, der berettiger til at få sagen genoptaget. Til støtte herfor er medsendt dom mod IC, afsagt af Retten i Hjørring. Heraf fremgår, at det var IC, der tog beslutningerne i H1 og H2, og at det var ham som havde kontakten til selskabernes samhandelspartnere. Det fremgår også, at Retten i Hjørring har fundet, at de om handlede forhold ikke er begået i forening med dig. Skattestyrelsen er bekendt med, at selskaberne har betalt udgifter, der er selskaberne uvedkommende, hævet kontanter og overført penge direkte til dig. Med henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 2 og Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1 anses disse beløb for maskeret udbytte. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1 C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb, at beskatning af udbytte sker efter udbytteretten. Det vil sige, at udbytte - deklareret udbytte, såvel som maskeret udbytte - fra et selskab beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. I afgørelsen SKM2010.452.BR fremgår at: Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde forhøjet en hovedanpartshavers aktieindkomst med maskeret udlodning som følge af, at myndighederne med rette havde forhøjet om sætningen i selskabet med udeholdt omsætning. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den udholdte omsætning ikke var tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte, jf. ligningsloven § 16 A. Retten fandt derimod ikke, at der konkret var grundlag for at fravige ejerforholdet ved beskatningen. Du har som ejer og direktør i H1 og H2, haft rådigheden over selskabernes konti, og haft bestemmende indflydelse over selskaberne. Der påhviler deraf en skærpet bevisbyrde for, at pengeoverførsler fra selskaberne til dig og de kontante hævninger skulle være medgået til betaling af selskabernes udgifter, og ikke skal beskattes hos dig som udbytte. Det har ingen betydning for beskatningen, hvem som reelt har stået for den daglige drift af H1 og H2, da beskatning af udbytte sker efter udbytteretten (ejerandelen). Det er fastslået, at du, A, står registreret som selskabernes ejer i de omhandlede år 2016-2018, med en ejerandel på 100%. Du har derfor den fulde udbytteret og som følge heraf beskattes du af udbytte fra selskaberne. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at du skal kunne fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af den fremsendte dom, at retten ikke finder, at der er det til en straffesag fornødne bevis for beløbsstørrelsen. Dette er uden betydning for beskatningen, da dokumentationspligten påhviler borgeren i forhold til skatteansættelsen. Der er ikke fremsendt nye oplysninger eller dokumentation, der kan begrunde en ændring af dit udbytte fra selskaberne. Med henvisning hertil, er det Skattestyrelsens opfattelse, at genoptagelse af din skatteansættelse for årene 2016, 2017 og 2018 ikke vil medføre en ændret beskatning." Skattestyrelsen har i høringssvar til klagesagen udtalt følgende: "Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Dog gør Skattestyrelsen opmærksom på, at Skattestyrelsen har genoptaget klagers skatteansættelse ved afgørelse af 22. juni 2022, men genoptagelsen har ikke givet anledning til ændring af klagers skatteansættelse, da Skattestyrelsen ikke har modtaget nye oplysninger, der kan begrunde en ændring. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at klager er ejer og direktør i selskaberne H1 og H2, ligesom det er A, der har haft rådighed over selskabernes bankkonti. A har dermed bestemmende indflydelse på de dispositioner, der er foretaget på selskabernes vegne. Selskaberne har betalt udgifter, der er selskaberne uvedkommende, hævet kontanter og overført penge direkte til klagers bankkonto. Dette har kun været muligt grundet klagers bestemmende indflydelse på selskaberne. Med henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 2 anses disse betalinger for at være maskeret udbytte. Maskeret udbytte beskattes efter ejerandele jf. den juridiske vejledning 2022-4 C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb. .. ." Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2016 - 2018 skal imødekommes. Til støtte herfor er anført følgende: "Der henvises indledningsvist til de anførte anbringender i Bilag 2, 4 og 5. Det gøres således gældende, at der foreligger nye faktiske omstændigheder, der berettiger genoptagelse af Klager skatteansættelse for 2016-2018, jf. de beskrevne synspunkter i de vedhæftede skrivelser. Der henvises i denne forbindelse navnlig til vidneforklaring fra ID, ansat ved Skattestyrelsen. Heraf fremgår, at han er enig i, at den skønsmæssigt fastsatte avance på 400 procent ikke kan anses som virkelighedsnær. Der henvises til Bilag 2.1. Det følger af SKAT's juridiske vejledning, at der skal foretages et realistisk skøn over køb og salg i virksomheder, når der ikke foreligger konkrete oplysninger derom. Det gøres gældende, at det foretagne skøn ikke er realistisk. Dette understreges af de under straffesagen fremkomne oplysninger. Af klagens bilag 2 dateret den 1. juli 2021 fremgår følgende: "Jeg skal hermed på vegne af min klient, A, anmode om genoptagelse af vores klients skatteansættelse for indkomstårene 2016-2018 samt genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 19. december 2019 (bilag 1) . Det følger af afgørelsen, at forhøjelsen skyldes maskeret udbytte fra henholdsvis H1 og H2, som min klient var direktør i. Baggrunden for at begæringen om genoptagelse fremkommer på nuværende tidspunkt skal søges i den forklaring som blev afgivet af skattemedarbejder ID ved retsmødet den 23. juni 2021. Jeg vedhæfter som bilag 2 retsbog fra nævnte retsmøde. Forklaringen lyder som følger: "Foreholdt beskrivelse af straffesag (side 3108) forklarede vidnet, at hvis deres ansættelse er korrekt, så er konsekvensen, at der blev indkøbt biler for cirka 1.700.000 kr., og at de blev solgt videre for cirka 8.500.000 kr. Han synes som tidligere forklaret, at en avance på 400 % virker voldsom. Han ved ikke, om en avance på 5-10 % er mere realistisk. Han kan ikke forholde sig til, om det er realistisk. Han skal i forbindelse med sine undersøgelser følge reglerne i SKATs juridiske vejledning herunder reglerne om skønsmæssig ansættelse. Han er enig i, at en avance på 400 % ikke virker virkelighedsnær." Det kan således konstateres, at SKAT umiddelbart er enig i, at det foreliggende skøn på ingen måde giver et sandsynligt resultat. Det fremgår endvidere af forklaringen, at SKATs afgørelse e baseret på en åbenbar forkert retsanvendelse i forhold til fremgangsmåden ved skønsmæssige ansættelser. SKAT har således tilsidesat regnskabsgrundlaget. Dette blev bekræftet under afhøringen i før- nævnte bilag 2 : "Han var i besiddelse af selskabernes årsrapport, men han konkluderede, at de ikke var lavet på korrekt grundlag, da de ikke kunne afstemmes med kontoudskrifterne. Han så derfor bort fra dem. Der var ikke bogføringsmateriale til rådighed." Det følger herefter af den juridiske vejledning, at der skal foretages et skøn som er sandsynligt til erstatning for de sædvanlige beviser for køb og salg mv. SKAT har imidlertid fastsat omsætningen ud fra indsætningerne på bankkontoen. Denne del af skønnet forekommer rimelig og velunderbygget. SKAT har imidlertid ansat udgifterne til køb af biler helt åbenbart urealistisk lavt, idet SKATs skønsmæssige ansættelse fører til en avance på tæt på 400 % ved køb og salg af brugte biler. Som begrundelse for de manglende fradrag henviste vidnet, jf. det overfor anførte, til manglende bilag - dette er imidlertid forkert retsanvendelse ved skønsmæssige ansættelser, idet både indtægter og udgifter skal ansættes skønsmæssigt således, at resultatet samlet forekommer sandsynligt og rimeligt. Det er således helt oplagt, at de hævninger, der er anset for maskeret udbytte reelt i meget vidt omfang er fradragsberettigede udgifter, som kan fradrages. Det foreliggende resultat er så åbenbart urigtigt, usagligt og urimeligt overfor A, at Skattestyrelsen efter min opfattelse ikke er tjent med at søge afgørelsen opretholdt. Jeg vil foreslå, at den endelige stillingtagen til begæringen afventer domsafsigelsen i straffesagen mod A og IC. Jeg opfordrer dog SKAT til allerede nu at søge fuld ind sigt i straffesagen. … Det gøres desuden gældende, at min klient på intet tidspunkt har stået for den reelle og faktiske ledelse af virksomhederne, idet denne på alle tidspunkter er blevet håndteret af IC, der på tidspunktet var A's kæreste. Jeg vedhæfter som bilag 3 retsbog af 18. juni 2021 fra hovedforhandlingen af føromtalte straffesag mod A og IC. Af vedhæftede retsbog følger det, at vidnet, direktør og medejer i G20, IE forklarede, at han indgik et samarbejde med H1. Han havde på intet tidspunkt kontakt til A, men til gengæld gik al kontakt gennem IC, ligesom det var IC, der indledningsvist rettede henvendelse til IE. Min klient har således på intet tidspunkt været den reelle direktør af virksomhederne, til trods for at A var den noterede direktør. Det er derfor min opfattelse, at det bør tillades, at der sker genoptagelse af alle tre omhandlede skatteår. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig kan få ændret sin ansættelse af indkomstskat, såfremt den skattepligtige kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Foruden det netop anførte om min klients rolle i selskaberne sammenholdt med ICs ditto, må følgende bemærkes. Det følger af Skattestyrelsens juridiske vejledning om genoptagelse, at genoptagelse også kan være begrundet i, at en tidligere ansættelse er behæftet med sagsbehandlingsfejl, hvorved der er svigtet en garanti for ansættelsens rigtighed. Som tidligere anført, er der tale om en ansættelse, hvor Skattestyrelsen har antaget, at hvert eneste salg af en bil har medført en avance på næsten 400 %. Jeg henviser i denne forbindelse til det anførte vedrørende til det ovenfor anførte om SKATs beregning. Jeg har fået oplyst fra anklagemyndigheden, at anklagemyndigheden har anmodet Skattestyrelsen om at foretage nye beregninger til brug for straffesagen, og at vi derfor ønsker en frist ti fremsendelse af yderligere bemærkninger, når de nye beregninger er modtaget. Samlet set er det min opfattelse, at betingelserne for at genoptage min klients skatteansættelse er opfyldt, og jeg anmoder derfor om, at genoptagelse iværksættes." Af klagens bilag 4 dateret den 29. april 2022 fremgår følgende: "Jeg har ved brev af 1. juli 2021 anmodet om genoptagelse af min klients skatteopgørelse for årene 2016-2018, jf. Bilag 1. Jeg har modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 10. december 2021 om afslag på genoptagelse, jf. Bilag 2. I afgørelsen lægger Skattestyrelsen vægt på, at der ikke på dette tidspunkt forelå nye faktiske oplysninger, idet de til anmodningen vedhæftede kontoudtog hele tiden havde været tilgængelige. I afgørelsen lægger Skattestyrelsen endvidere vægt på, at det er uden betydning, om det reelt var A, der stod for den daglige drift i selskaberne, som skatteansættelserne relaterer sig til. Jeg anmoder derfor på ny om genoptagelse af min klients skatteopgørelse for den nævnte periode. Det er min opfattelse, at der foreligger nye faktiske omstændigheder, der berettiger til at f sagen genoptaget. Til støtte herfor vedhæftes dom fra Y2-Ret af mod IC jf. Bilag 3. Heraf fremgår, at Y2-Ret har fundet, at de omhandlede forhold ikke er begået i forening med A. IC dømmes derfor for flere forhold af bedrageri af særlig grov beskaffenhed, dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed, overtrædelse af momsloven mv. Forholdene havde relation til de selskaber, som A stod som direktør af. For så vidt angår disse forhold har retten således fundet, at A skulle frifindes. Jeg vedhæfter som Bilag 4 retsbog fra ovennævnte dom. Heraf fremgår det, at IC under sin egen straffesag blandt andet forklarede følgende: "Tiltalte forklarede, at IC har kendt A i 10 år. De var tidligere kærester. Det var IC's ide at starte H1. IC havde dog problemer med skat, og A blev derfor ejer og direktør. Det samme var tilfældet med H2. De arbejdede begge i firmaerne. Det var dog ham, der tog beslutningerne i begge firmaer. Forretningsideen i H1 var at købe biler i Y9-land og så sælge bilen med en tilhørende leasingkontrakt til et finansielt leasingselskab. Leasingselskaberne så aldrig bilerne. IC sendte et link til en konkret bil hvorefter leasingselskabet kom med et tilbud på finansiering. A havde ingen kontakt til leasingselskaberne. De sendte dokumentation i form af lønsedler m.m. til leasingselskaber. H2 var en vaskehal, hvor de klargjorde biler. Firmaerne var adskilte, men IC kan ikke huske baggrunden herfor. A havde et vist kendskab til, hvad der foregik i firmaerne, men A havde ikke kendskab til de forhold, som de er tiltalt for." Som det fremgår af det citerede samt af retsbogen i øvrigt, var det ikke A, der stod for driften af selskaberne. Det fremgår ligeledes, at A er blevet frifundet for at have begået bedrageri i forbindelse med driften af selskaberne, netop fordi det var IC der stod for denne. Det er min opfattelse, at dommen mod IC samt frifindelsen af min klient i disse forhold udgør nye faktiske omstændigheder, der berettiger til, at sagen genoptages. Der henvises i øvrigt i det hele til de anførte pointer i min første anmodning om genoptagelse samt de dertil vedhæftede bilag, jf. Bilag 1. … ." Af klagens bilag 5 dateret den 30. maj 2022 fremgår følgende: "Jeg har modtaget Skattestyrelsens forslag til afgørelse af spørgsmålet om genoptagelse i nævnte sag. Forslaget er dateret d. 23. maj 2022. Idet jeg henviser til min anmodning om genoptagelse af 29. april 2022, skal jeg hermed komme med supplerende bemærkninger til anmodningen. Som anført i min anmodning af 29. april 2022, er hovedforhandlingen af straffesagen mod min klient netop færdiggjort ved Y2-Ret. Der faldt dom den 3. maj 2022. Indledningsvist var min klient tiltalt for en lang række forhold af bedrageri, dokumentfalsk og momsunddragelse samt et forhold om skattesvig. Under hovedforhandlingen påstod anklagemyndigheden min klient frifundet i samtlige forhold undtagen forhold 23 om skattesvig til trods for, at man altså havde rejst tiltale for en lang række øvrige forhold. Min klient var i forhold 23 tiltalt for skatteunddragelse på kr. 2.777.746. Anklagemyndighedens endelige påstand under proceduren var, at min klient skulle dømmes i forhold 23, dog således at det samlede unddragne beløb udgjorde kr. 748.948. Min klient blev dømt i dette forhold, dog med den ændring, at det unddragne beløb udgjorde kr. 500.000. Det unddragne beløb er et beløb fastsat efter rettens skøn, jf. herved begrundelsen i dommen: "Det er, som sagen er forelagt retten, ikke dokumenteret, at det samlede unddragne beløb udgør 748.978 kr. svarende til anklagemyndighedens endelige påstand. Retten finder efter en samlet vurdering, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at det unddragne beløb udgør 500.000 kr." Min klient blev således dømt for en unddragelse på kr. 500.000, mens der var rejst tiltale for en unddragelse på kr. 2.777.746. Dette er et klart udtryk for, at unddragelsen ikke er veldokumenteret. Det er min opfattelse, at dette med stor vægt taler for, at der bør ske genoptagelse af min klients indkomst, idet dommen og præmisserne i dommen sammen med det tidligere fremsendte materiale med dertilhørende bemærkninger udgør nye oplysninger, der berettiger genoptagelse. Jeg vedhæfter for god ordens skyld dombogen fra dommen i straffesagen mod min klient, ligesom jeg kan oplyse, at dommen er anket af A med påstand om frifindelse. Der henvises desuden endnu engang til det tidligere fremførte i anmodning om genoptagelse af 1. juli 2021 med dertilhørende bilag. Heraf fremgår, at medarbejder ved Skattestyrelsen ID under hovedforhandlingen mod min klient udtalte, at Skattestyrelsens foretagne skøn over A's skattepligtige indkomst ikke var foretaget på korrekt grundlag. I retsbogen fremgår følgende: "Foreholdt beskrivelse af straffesag (side 3108) forklarede vidnet [ID, min redigering], at hvis deres ansættelse er korrekt, så er konsekvensen, at der blev indkøbt biler for cirka 1.700.000 kr., og at de blev solgt videre for cirka 8.500.000 kr. Han synes som tidligere forklaret at en avance på 400 % virker voldsom. Han ved ikke, om en avance på 5-10 % er mere realistisk. Han kan ikke forholde sig til, om det er realistisk. Han skal i forbindelse med sine undersøgelser følge reglerne i SKATs juridiske vejledning herunder reglerne om skønsmæssig ansættelse. Han er enig i, at en avance på 400 % ikke virker virkelighedsnær." Retsbogen er fremsendt, da vores første anmodning om genoptagelse blev fremsendt d. 1. jul 2021. Hvis der er behov for det, kan retsbogen naturligvis blive fremsendt på ny. Forslaget om nægtelse af genoptagelse forekommer derfor en smule selvmodsigende. Det bemærkes i denne forbindelse, at Skattestyrelsen bør overveje, om der foreligger habilitetsproblemer i forbindelse med, at det fortsat er ID, der behandler vores anmodning om genoptagelse. Jeg skal derfor på ny indstille til, at anmodningen om genoptagelse imødekommes." Skatteankenævn Aalborgs afgørelse Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 - 2018. Retsgrundlag En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller ret- lig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristerne efter stk. 2 udløber dog først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 34. Af forarbejderne til hertil fremgår følgende, (bemærkninger til lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, § 1, nr.2, til lov nr. 410 af 2. juni 2003): "Forslaget til § 34, stk. 2, er en videreførelse af den nugældende § 34, stk. 2, i skattestyrelsesloven, idet det dog er præciseret, at genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter. Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de fore- lagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen." Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Skatteankenævnet Y3 bemærkninger Det er ubestridt, at anmodningen om genoptagelse er sket rettidigt efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5. Klageren er registreret som stifter og ejer af H1 og ejer af H2 i de omhandlede indkomstår. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at de beløb, som er hævet fra henholdsvis H1’ og H2’ bankkonti, er anvendt til at dække selskabernes udgifter. Skatteankenævnet finder ikke, at klageren med henvisning til de afgivne vidneforklaringer af en skattemedarbejder og IC under straffesagen mod A og IC har løftet sin bevisbyrde. Det forhold, at det er IC, som truffet beslutningerne i selskaberne, og at A ikke har haft kendskab til de forhold, som de er tiltalt for, ændrer ikke på den skattemæssige vurdering. Hævningerne fra selskaberne har været betinget af klagerens ejerskab heraf, og i det omfang hævningerne fra selskabernes konti konkret er foretaget af IC, må de anses for at have passeret A's økonomi, jf. f.eks. også Højesterets dom af 7. september 2023, offentliggjort som U.2023.5413, (www.domstol.dk/hoejestret/afgorerel sesdatabase/). Skatteankenævnet stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse. …" Forklaring A har forklaret, at H1 var et selskab, der skulle oprettes for at importere biler fra Y9-land til Danmark. Det var A's ekskæreste, ICs idé. IC fortalte, at IC ikke selv kunne være direktør, da IC var registreret i RKI og havde en kriminel fortid. IC spurgte derfor A, om A ville være direktør. A havde tillid til IC. Der var ikke andre ansatte i selskabet. A's rolle var at gøre det, som IC sagde. A hævede kontanter og gik i banken eller hentede biler. Det var ikke altid A, der hentede biler. Når det var A, der hentede, købte A bilerne. A ved ikke noget om biler, men A kan genkende nogen af bilmærkerne, bl.a. en Audi. A har ikke i øvrigt kendskab til biler. A hentede biler alene eller sammen med IC. Der var et firmabetalingskort, der var til rådighed for dem begge. Bilerne blev hentet i Y9-land. A kan ikke huske mærke eller model på bilerne, som A har hentet, eller hvor langt nede i Y9-land, A hentede dem. A kan ikke huske en Audi A7, men underskriften på købekontrakten, ekstrakten side 129, er A's. Det er nok A, der har hentet den i Y6-by. Det kan godt være, at A har anvendt firmakortet til at betale for frokost og benzin. På forespørgsel om, hvorfor der blev betalt kontant, var det, når A husker tilbage meget normalt. Det var for at kunne købe bilen med det samme i stedet for at betale med bankoverførsel, da der så ville gå flere dage. A kan ikke huske at have hentet en bil i Danmark. Vedrørende bilag fra toldsyn mv. og kontantbilag kan A ikke huske, om A fik dem leveret i en mappe. Registrering og toldsyn var A ikke med til. A skulle bare hente bilerne. IC stod for resten. Det var den 22. august 2017, at A kørte A7’eren til Danmark. De havde først en adresse, og så fik de anden adresse til selskaberne. IC ordnede alt det andet. Bogføring stod en revisor, som IC havde fundet, for. Det var ikke et dansk navn, som revisoren havde. IC fik nøgler og papirer på bilen. A var (red.alder.fjernet) og lige blevet udskrevet fra (undtaget), da A mødte IC i byen. De boede begge i Y7-by, blev kærester meget hurtigt og flyttede sammen til Y8-by. Det var efter ca. 3 års parforhold, at selskaberne blev oprettet. Det var IC, der bestemte i selskaberne. H2 blev stiftet noget tid efter det andet selskab. IC fik den idé, at når de importerede biler, ville det være smart at kunne klargøre disse biler, ligesom de kunne servicere private brugere. A skulle stå som direktør som i det andet selskab af de samme grunde. Der var ingen ansatte. Til bogføringen blev der anvendt samme revisor. A vaskede nogle af bilerne en gang imellem, og A har klargjort en del biler gennem tiden. Der var mange biler igennem. A har ikke et bud på, hvor mange biler der blev hentet i Y9-land. Det var en del, men A kan ikke sige præcis hvor mange. På forespørgsel om, hvorfor der i selskabsregi var en kvittering fra f.eks. en G21-butik, og at der manglede 4,5 mio. kr. i kontanter, har A forklaret, at A hævede kontanter, hvis IC sagde, at A skulle. A har ikke taget pengene med hjem eller brugt dem på sig selv. A har gjort det med pengene, som A fik besked på. A er ikke i forhold med IC mere. Fra A var (red.alder.fjernet) og 8 år frem, var de kærester. De boede sammen bl.a. i Y5-land og kom hjem til Danmark nok i 2019. Det var i corona-tiden. Der gik de fra hinanden, og A har ikke talt med ham siden. A kan ikke huske, hvad IC fik i straf for straffesagerne mod ham. Efter at A har haft en længere sygemelding, er A nu kommet i praktik og har fået nogle mentortimer. A har ingen virksomhed mere og bor til leje. På forespørgsel fra sagsøgtes advokat har A forklaret, at A var bekendt med IC’s kriminelle fortid og med IC’s skatteforhold, da A kendte IC. A havde dog ingen betænkeligheder, da A var en ung og naiv pige. De var samlevende, og A gik sammen med IC dag ind dag ud, hvor A blev virkelig påvirket af ham. Forevist kontoudskriften, ekstrakten side 280, vedrørende den 2. september 2016, hvoraf fremgår, at der var købt G21-tøj for 6.299 kr., har A forklaret, at IC havde en G21-jakke. Det er ikke A, der har handlet hos G21. Samme side vedrørende en betaling til G22 Y7-by den 5. september 2016 kan det være for en hotelovernatning sammen med IC. IC havde også mange ture uden A, og A ved ikke, hvad IC har lavet. A kan ikke huske, hvad den konkrete postering angår. Vedrørende posteringen samme side fra den 30. august 2016 vedrørende udbetaling til køb af bil i Y9-land, og at der samme dag var betalt ca. 600.000 kr. i alt, ved A ikke, hvad der er sket. A ved ikke, om det er A eller IC, der har hævet beløbene. Det virker helt sløret for A. Vedrørende posteringen i udskriften den 12. september 2016 på 2.928 kr. til G5, ved A ikke, hvad pengene er anvendt til, eller om det er A, der har hævet beløbet. Overførslen på godt 38.000 kr. den 27. oktober 2016 til "IG", ekstrakten side 282, ved A ikke, hvad dækker over. A ved ikke, hvem IG er, og A mener ikke, at A har overført det beløb. Vedrørende udbetalingerne den 28. marts 2017 af 20.000 kr. med betegnelsen "lån" og den 30. marts 2017 til køb af bil, ekstrakten side 286, ved A ikke, om A har foretaget dem, eller hvorfor de er foretaget. A kan ikke huske det. A kan ikke huske, om A havde de penge med til Y9-land. Udbetaling på 980 kr. den 27. december 2027 benævnt "Debetkort G23", ekstrakten side 299, kan have angået en nytårstur, men A kan ikke huske det. Parternes synspunkter Sagsøgeren, A , har i sit påstandsdokument anført: "… ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR DE NEDLAGTE PÅSTANDE A blev den 03.05.2022 dømt for skatteunddragelse, svarende til kr. 500.000,00. A blev under ankesagen ved Vestre Landsret frifundet. For det tilfælde at den forhøjede ansættelse, svarende til kr. 6.711.589,00 var korrekt skulle A under straffesagen retteligt have været tiltalt for en skatteunddragelse svarende til ca. 50% af kr. 6.711.589,00, hvilket ikke var tilfældet. A gør overordnet gældende, at Skattemyndighedens skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag, hvilket har medført et åbenbart urimeligt og materielt forkert resultat. Den reelle og faktiske ledelse af selskaberne: Det gøres gældende, at A på intet tidspunkt har stået for den reelle og faktiske ledelse af selskaberne, idet ledelsen blev håndteret af IC, der på tidspunktet var A's kæreste. Vedhæftet som bilag 15 er retsbog af 18.06.2021 fra hovedforhandlingen af føromtalte straffesag mod A. Af vedhæftede retsbog på side 2, 3. afsnit, fremgår følgende vidneforklaring fra direktør og medejer i G20, IE: "Det var vidnet, der lavede leasingkontrakterne. Kontrakten blev sendt til leasingtager, der underskrev den elektronisk. I forhold til H1 var det IC, han havde kontakt med. Han havde typisk ikke kontakt til leasingtager. Nogle enkelte ringede med spørgsmål, men ellers gik det gennem IC. Han har aldrig mødt A, da alt foregik gennem IC." Det gøres på den baggrund gældende, at A på intet tidspunkt har været den reelle direktør af selskaberne, til trods for at A var den noterede direktør. A gør derfor gældende, at afgørelserne fra henholdsvis Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen er ugyldige og at den korrekte fremgangsmåde må være annullation, hvorefter indkomsten for perioden 2016-2018 skal nedsættes til kr. 0,00. Til videre støtte herfor henvises der til det følgende Skattemyndighedens afgørelser er truffet på et fejlagtigt grundlag: Det gøres gældende, at Skattemyndigheden under behandlingen af nærværende sag har medtaget udbytte, som - blandt andet - følger af kontanthævninger, og som faktisk blev anvendt til drift af selskaberne. Opmærksomheden henledes på sagens bilag E , side 3, sidste afsnit, hvor følgende fremgår: "Foreholdt byretsekstraktens side 792 - posteringsoversigt for H1’s konto - dækker posten på 143.920,25 kr. den 12. september 2017 formentlig over et bilkøb, hvor bilen samme dag er videresolgt til 186.000 kr. IC ved ikke, hvad posten på 1.071,26 kr. den 14. september 2017 dækker over." Som bilag 16 fremlægges Skattestyrelsens oversigt over de i sagen omtvistede transaktioner foretaget i 2017. På bilagets side 5, fremgår en kontanthævning på kr. 143.920,25 foretaget den 12.09.2017. Den 12.09.2017 fremgår tillige en indtægt på kr. 186.000,00. Det bemærkes, at kontanthævningen på kr. 143.920,25 indgår i opgørelsen af maskeret udbytte til trods for, at skattemedarbejderen, ID har oplyst, at beløbet formentlig relaterer sig til en senere indtægt, hvilket påviser at kontanthævningen blev anvendt til drift. A gør gældende, at udgifter afholdt i selskabernes interesse i perioden 2016-2018 - helt eller delvist - er fejlagtigt medtaget som udbytte, selvom udgifterne er anvendt til drift af selskaberne. Til videre støtte for at opgørelsen, herunder skattemyndighedens skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag, hvilket har medført et åbenbart urimeligt og materielt forkert resultat, henvises der til følgende - dog ikke udtømmende - eksemplificering: Kontanthævninger 2016: Som bilag 17 fremlægges Skattestyrelsens oversigt over de i sagen omtvistede transaktioner foretaget i 2016. For så vidt angår kontanthævninger er beløbene opgjort til følgende: 1. kvartal, kr. 0,00. 2. kvartal, kr. - 394.000,00. 3. kvartal, kr. -1.279.240,78. 4. kvartal, kr. -1.039.398,75. I alt, kr. -2.712.640,00. På bilagets side 1 (3. kvartal 2016) ses udgiften på kr. -83.300,00 i opgørelsen over kontante hævninger. Beregningen tager ikke højde for at kontantbeløbet genindbetales og omveksles til euro (kr. -83.322,80). Kvittering for indbetaling af kr. 83.300,00 vedlægges som sagens bilag 18. Det samlede beløb, vedrørende kontanthævninger for 3. kvartal 2016, bør allerede som følge heraf reduceres til kr. -1.195.940,78. Dertil fremlægges en række kontantbilag fra 2016 som samlet udgør kr. 76.179,26. Bilagene fremlægges samlet i kronologisk rækkefølge og vedlægges som bilag 19 . En opgørelse af kontanthævninger fratrukket kontantbilag for året 2016 fremlægges som bilag 20 . Det opgjorte beløb (2016), for så vidt angår kontanthævninger, bør der for nedjusteres fra kr. -2.712.640,00 til kr. -2.553.160,74, svarende til en difference på i alt, kr. 159.479,26 . Kontanthævninger 2017: Under henvisning til bilag 16 henledes opmærksomheden på oversigten over kontanthævninger, hvor beløbene er opgjort til følgende: 1. kvartal, kr. - 759.168,00. 2. kvartal, kr. - 672.288,12. 3. kvartal, kr. -1.041.784,68. 4. kvartal, kr. 0,00. I alt, kr. -2.473.241,00. Som bilag 21 fremlægges tillige en række kontantbilag fra regnskabsåret 2017 som samlet udgør kr. 459.310,00. En opgørelse af kontanthævninger fratrukket kontantbilag for 2017 fremlægges som bilag 22 . Det bemærkes tillige, at det samlede beløb i Styrelsens egen oversigt, for så vidt angår kontanthævninger (2017), angiver kr. -2.473.241, hvilket ikke stemmer overens med det i afgørelsen anførte beløb som udgør kr. 2.473.431,00. Det opgjorte beløb (2017), for så vidt angår kontanthævninger, bør derfor tillige nedjusteres fra kr. -2.473.241,00 til kr. -2.013.391,05, svarende til en difference på kr. 459.409,95 . Bilkøb i perioden 2016-2017 : Audi A7 Af bilag 20 på side 4 fremgår en kontanthævning den 22.08.2017 på kr. 170.375,63 med angivelsen, "Valuta bilkøb". Beløbet, som udgør ca. 22.899,95€ stemmer omtrent overens med erhvervelsen af en Audi A7 til 21.500€, jf. bilag 21 , side 3 foretaget samme dag. Opmærksomheden henledes herefter på bilag 21 , side 4, hvor selvsamme bil den 23.08.2017 blev registreringssynet. Dette bekræftes videre ved opslag i motorregisteret under stelnummeret som fremgår sagens bilag 21 , side 4. Udskrift fra motorregisteret vedlægges som bilag 23 . Beløbet på kr. 170.375,63, svarende til 22.899,95€ er af Skattemyndighederne fejlagtigt henført som maskeret udbytte. Mercedes Benz E500 Af bilag 17 på side 4 fremgår en kontanthævning den 01.11.2016 på kr. 150.000,00 angivelsen "Udbetalt køb af bil Y9-land". Opmærksomheden henledes herefter på bilag 19, side 23, hvor en Mercedes Benz E500 den 09.11.2016 blev registreringssynet. Dette bekræftes tillige ved opslag i motorregisteret under stelnummeret som fremgår sagens bilag 19 , side 23. Udskrift fra motorregisteret vedlægges som bilag 24 . Af udskriftet fremgår det at nævnte køretøj blev registeret i Danmark den 10.11.2016, jf. side 1 samt at den er synet den 09.11.2016, jf. side 4. Beløbet på kr. 150.000,00 er tillige af Skattemyndigheden fejlagtigt henført som maskeret udbytte. Blandt kontantbilagene findes flere fakturaer på registrerings- og toldsyn, og såfremt ovenstående fremgangsmåde lægges til grund, er det A's opfattelse, at følgende kontanthævninger tillige relaterer sig til driften, som er oppebåret i selskabernes interesse: 2016: 2017: Det er A's opfattelse, at de fremhævede kontanthævninger relaterer sig til selskabernes drift, ved erhvervelse af de benævnte biler, da der foreligger dokumentation for efterfølgende registrerings- og toldsyn, jf. henholdsvis bilag 18 og 21. Det samlede beløb, jf. ovenstående i perioden 2016 og 2017, udgør i alt kr. 1.017.464,18, som A gør gældende er fejlagtigt medtaget, som maskeret udbytte. Det fremhæves på ny at ovenstående eksemplificering ikke er udtømmende. Sammenfattende er der herefter fremlagt kontantbilag, herunder dokumentation for udgifter i selskabernes drift og interesse, svarende til kr. 1.636.353,39, som fejlagtigt er medtaget i opgørelsen over maskeret udbytte. A gør gældende, at det er dokumenteret og/eller sandsynliggjort, at skatteansættelsen er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske oplysninger. Kontanthævningerne er - helt eller delvist - indgået i selskabets drift og interesse: Til støtte for at udgifter, herunder kontantkøb/hævninger har indgået i selskabets drift og interesse henledes opmærksomheden - til eksemplificering - på sagens bilag 13 , herunder sagens forhold 1 og 19, som angiver følgende: "1. (fane 91-1) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 jf. § 286, stk. 2, ved i perioden mellem den 23. august 2017 og den 25. august 2017 i forening med IC og på vegne af H1, cvr. 37257818, Horsevang 3, 9800 Y7-by, hvor A var indehaver og IC var daglig leder og med bestemmende indflydelse på firmaet, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have solgt en Audi A7 til G20 med tilhørende kontrakt, hvoraf det fremgik at IH var leasingtager, uagtet en anden primært skulle lease bilen, og i leasingkontrakten angivet, at bilen havde kørt 38.000 km., uagtet denne havde kørt over 200.000 km., hvilket førte til at G20 på falsk grundlag udbetalte 207.737,50 kr. til H1, hvorved G20 led eller led en væsentlig risiko for et tilsvarende formuetab. (…) 19. (fane 91-19) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed jf. straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, stk. 3 jf. stk. 1, ved i perioden mellem den 10. november 2016 og den 11. november 2016 i forening med IC og på vegne af H1, cvr. …11, Y10-adresse, hvor A var indehaver og IC var daglig leder og med bestemmende indflydelse på firmaet, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have solgt en Mercedes 500E til G24 med tilhørende kontrakt, hvoraf det fremgik at II var leasingtager, og hvor der til understøttelse af kontrakten blev fremsendt forfalskede lønsedler og årsopgørelse for 2015, der angav en årsindkomst på over 300.000 kr., uagtet II ikke havde nogen indkomst i 2015, og uagtet II ikke selv havde indgået en kontrakt, alt hvilket førte til, at G24 på falsk grundlag udbetalte 202.646,25 kr. til H1, hvorved G24 led eller led en væsentlig risiko for et tilsvarende formuetab." Det gøres på den baggrund gældende, at kontantindkøb af biler - helt eller delvist - er anvendt som led i selskabernes drift og interesse. Afgørelserne fra myndigheden er baseret på et skøn: Til videre støtte for de nedlagte påstande vedlægges endvidere bilag 14, som er retsbog af 23.06.2021 fra hovedforhandlingen i A's straffesag. Det fremgår af retsbogen, at fuldmægtig ved Skattestyrelsen i Y8-by, ID, var indkaldt som vidne, hvor han blandt andet forklarede følgende på side 4, sidste afsnit om opgørelsen af A's skattegrundlag for de omhandlede år: "Han skal i forbindelse med sine undersøgelser følge reglerne i SKAT's juridiske vejledning herunder reglerne om skønsmæssig ansættelse. Han er enig i, at en avance på 400 % ikke virker virkelighedsnær. Han kunne dog ikke gøre andet end at foretage beregningerne på grundlag af de oplysninger, han havde. Han er enig i, at det ikke er virkelighedsnært, hvis man ser helt bort fra udgifter." Følgende fremgår af sagens bilag A, side 1: "Skattestyrelsen har ikke fået selskabets selvangivelser for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Derfor har vi fastsat grundlaget for selskabets skat ud fra et skøn over selskabets indtægter og udgifter. Skattestyrelsen har også ændret selskabets momstilsvar for perioden 3. kvartal 2016 til og med 4. kvartal 2018." [min fremhævning] Følgende fremgår videre af sagens bilag B, side 1: "Skattestyrelsen har ikke fået selskabets selvangivelse for indkomståret 2018. Derfor har vi fastsat selskabets skat ud fra et skøn over selskabets indtægter og udgifter. Vi har også ændret selskabets skattemæssige underskud for regnskabsåret 2017 samt, forhøjet selskabets moms for 2017 og 2018." [min fremhævning] Det er A's opfattelse, at det er påvist, at Skattestyrelsens, herunder Skatteankestyrelsens afgørelser er baseret på et skøn og afgørelserne derved er truffet på et fejlagtigt grundlag, hvilket har medført et åbenbart urimeligt og materielt forkert resultat. Der henvises videre til den Juridiske vejledning, A.C.2.1.4.4.1 Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse, som tillige vil fremgå af sagsøgers materialesamling: "Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at en oplysningspligt ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse." Den forhøjede ansættelse på kr. 6.711.589,00 står ganske enkelt i misforhold til ovenstående, hvorfor opgørelsen bestrides af A. Sammenfattende : Skattemyndighedens afgørelser indeholder blandt andet en skønsmæssig opgørelse vedrørende kontanthævninger, som efter A's opfattelse hviler på et fejlagtigt grundlag, hvilket har medført et åbenbart urimeligt og materielt forkert resultat. A har dokumentet, at kr. 159.479,26 (2016) og kr. 459.409,95 (2017) relaterer sig til driften af selskaberne ved fremlæggelse af kontantbilag. Der har endvidere formodningen for sig, at beløbet på kr. 1.017.464,18 med høj grad at sandsynlighed knytter sig til erhvervelsen af biler og som er anvendt i selskabernes drift og interesse. Opmærksomheden henledes på at ovenstående beløb, herunder fremhævede eksempler ikke er udtømmende. Det kan på det foreliggende grundlag ikke afvises, at der er yderligere beløb, som er anvendt i selskabets drift og interesse. En afklaring herpå ville kunne finde sted, såfremt sagen hjemvises til fornyet behandling. Skattemyndighederne må formodes at have udvidet adgang til både straffesagen med henblik på at sammenholde stelnumre med oplysninger fra motorregistret, således at sagen kan finde sit materielt korrekte resultat. En undersøgelse som formentlig burde have været foretaget under myndighedens prøvelse i 1. instans. Dette under henvisning officialmaksimen, som ses tilsidesat. Under alle omstændigheder kan det efter A's opfattelse lægges til grund, at kr. 220.375,63, som anvendt til erhvervelse af en Audi A7 og en Mercedes Benz E500 er indgået i opgørelsen over maskeret udbytte. Dette til trods for at - efter A's opfattelse - er godtgjort at købene er afholdt selskabernes interesse. Sammenfattende kan det på baggrund af ovenstående ikke afvises, at kr. 1.636.353,39 fejlagtigt er medtaget som maskeret udbytte, da det samlede beløb faktisk relaterede sig til driften af selskaberne. A's gør sammenfattende gældende, at Skattemyndighedens afgørelser er truffet på et fejlagtigt grundlag, hvilket har medført et åbenbart urimeligt og materielt forkert resultat, hvorfor afgørelserne bør ophæves og hjemvises til fornyet behandling. …" Sagsøgte, Skatteministeriet , har i sit påstandsdokument anført: "… 3. ANBRINGENDER Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A som følge af sit ejerskab over selskaberne skal udlodningsbeskattes som opgjort af skattemyndighederne til i alt 3.068.462 kr. for indkomståret 2016, 2.935.835 kr. for indkomståret 2017 og 707.292 kr. for indkomståret 2018, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Der er derfor ikke grundlag for at få genoptaget og ændret A's skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 som påstået, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2. 3.1 Retsgrundlaget - maskeret udbytte Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt , hvad der af selskabet udloddes til selskabets ejere, jf. stk. 2, nr. l. Udbytte beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Skattepligtigt udbytte omfatter al udbytte, uanset i hvilken form det fremtræder, og uanset om der er tale om deklareret udbytte eller maskeret udbytte. Hvis et selskabs udgifter ikke relaterer sig til selskabets driftsomkostninger, men derimod i stedet er afholdt i aktionærens personlige interesse og derfor er selskabet uvedkommende, beskattes udgiften hos aktionæren som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A. Hvis et selskabs udgifter er selskabet uvedkommende, påhviler det selskabets ejere at godtgøre, at udgifterne er medgået til selskabets drift og ikke reelt er tilgået dem i egenskab af ejere eller afholdt i deres interesse, jf. UfR 2008.857/2 H og SKM2014.69.ØLR . Ligningslovens § 16 A stiller ikke krav om, at det pågældende beløb skal komme ejeren personligt til gode på den måde, at det f.eks. indsættes på ejerens bankkonto. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000) kan ejeren beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder ejeren personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori ejeren har en personlig interesse, jf. også UfR 1999.1994 H. I så fald anses formuefordelen for at have passeret ejerens økonomi, jf. UfR 2008.1199 H. Det følger af SKM2017.294.ØLR og SKM2014.69.ØLR , at ikke-fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler som udgangspunkt skal anses for maskeret udbytte til ejeren, medmindre ejeren godtgør, at udgiften er afholdt i selskabets interesse. Det kan også udledes af SKM2017.294.ØLR , at bevisbyrden for, at en given udgift er medgået til selskabets drift, påhviler ejeren, jf. også f.eks. SKM2022.589.ØLR . Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000), at når det skal vurderes, hvorvidt godet anses for at have passeret ejerens økonomi, indgår det også i vurderingen, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til ejeren, jf. herom også Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.3.5.2.1 . 3.2 A har ikke godtgjort, at dispositionerne var i selskabernes interesse Ministeriet gør gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde og godtgjort, at den lange række af dispositioner i sagen var foretaget i selskabernes interesse. Det er ikke engang klart for langt størstedelen af dispositionerne, hvad A overhovedet gør gældende til støtte for, at dispositionerne var i selskabernes interesse. Konkret har A alene bestridt og uddybet sin argumentation for en mindre del af dispositionerne: - Kontanthævninger, jf. replikken, side 3-4: o 159.479,26 kr. (ud af samlet opgjort 2.712.640 kr., jf. bilag H) for 2016 o 459.409,95 kr. (ud af samlet opgjort 2.473.241 kr., jf. bilag H) for 2017 - Hævninger relateret til bilhandler (også opgjort som "kontante hævninger" i bilag H), jf. replikken, side 4-5: o 680.470,45 kr. (ud af samlet opgjort 2.712.640 kr., jf. bilag H) for 2016 o 166.618,10 kr. (ud af samlet opgjort 2.473.241 kr., jf. bilag H) for 2017 o Yderligere 170.375,63 kr. den 22. august 2017, jf. replikken, side 4, og processkrift 1, side 2, nederst A har imidlertid ikke løftet sin bevisbyrde for, at dispositionerne (inkl. de ovenfor nævnte) var i selskabernes interesse, herunder dokumenteret de nærmere omstændigheder omkring dispositionerne og de påståede pengestrømme, jf. afsnit 3.2.1 nedenfor. Idet A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at dispositionerne var i selskabernes interesse, skal A som følge af sit ubestridte ejerskab over selskaberne beskattes af de foretagne dispositioner som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Det maskerede udbytte fordeles i henhold til ejerandelene, hvorfor A beskattes af det fulde udbytte som følge af sit fulde ejerskab af selskaberne; uanset om A måtte have ret i, at A (på trods af hen des registrering som direktør i selskaberne) reelt havde overladt driften og kompetencen til at disponere over selskabet til sin tidligere kæreste (hvilket bestrides, jf. nedenfor), jf. f.eks. UfR 2023.5413 H, UfR 2008.1129 H, UfR 2006.2433 H, SKM2004.106.HR , SKM2010.623.VLR og SKM2008.619.ØLR . 1.2.1 A's konkrete indsigelser 1.2.1.1 Kontanthævning på 83.300 kr. den 6. juli 2016 (bilag F, side 1) A gør gældende, at der ved Skattestyrelsens opgørelse ikke er taget højde for, at hævningen på 83.300 kr. den 6. juli 2016 (bilag F, side 1), genindbetales og omveksles til euro, jf. replikken, side 3, midt for. Ved den første hævning fremgår det af posteringsteksten "Udbetalt kob af bil i Y9-land 06.07". Der er ikke fremlagt bilag for, hvilken bil det skulle vedrøre. Samme dag indsættes 83.300 kr. med posteringsteksten "Indbetalt Veksles til EUR" , og igen samme dag hæves et beløb på 83.322,80 kr. med posteringsteksten "Valuta Køb af bil". Heller ikke for dette påståede køb er der fremlagt bilag. Der er fremlagt en kvittering for indbetaling af 83.300 kr. (bilag 18), men der fremgår ingen dato på bilaget. Der er desuden intet fremlagt, der godtgør, at der sker omveksling til euro. Det savner mening, at det samme beløb samme dag hæves, indsættes og hæves igen, som anført af A. A har ikke redegjort nærmere for baggrunden for dispositionerne, og hvorfor de var i selskabets interesse. 1.2.1.2 Hævninger på i alt 76.179,26 kr. i 2016 og i alt 459.310 kr. i 2017 Med replikken har A fremlagt en række kontantbilag dateret i 2016 (bilag 19) og 2017 (bilag 21). For samtlige af de fremlagte kontantbilag gør det sig gældende, at der ikke er en sammenhæng med selskabernes konti (bilag F og G), og med en forudgående hævning, endsige en hævning på dagen, hvor A med bilagene påstår, at der er foretaget en kontantbetaling, ligesom overførslerne heller ikke kan afstemmes med kontantbilagene. Desuden er der heller ikke hverken tids- eller beløbsmæssig sammen hæng mellem større hævninger på kontiene og betaling af fakturaerne. Det samme gælder den tekst, der er angivet i kontoudskrifterne. Dertil kommer, at der for langt de fleste kontantbilag ikke fremgår, at regningen/bilaget er udstedt til selskaberne. For enkelte af bilagene fremgår A's daværende kærestes navn (bilag 19, side 5, side 6, side 7 og bilag 21, side 2), ligesom der for enkelte af bilagene er anført H1 (bilag 19, side 8, side 9, side 14, side 16 og bilag 21, side 3). For langt de fleste kontantbilag er det ikke muligt at identificere, hvem regningen/bilaget er udstedt til (endsige betalt af). Det er dermed ikke muligt at følge pengestrømmene, og bilagene godtgør derfor på ingen måde, at de opregnede dispositioner i bilag F-H var i selskabernes interesse og derfor ikke udgør maskeret udbytte for A. Hertil kommer, at A først har fremlagt kontantbilagene med sin replik under retssagen, selvom skattemyndighederne løbende har efterspurgt materiale (bilag 12, afgørelsens side 2, 6. afsnit). A anmodede ad flere omgange om genoptagelse af sine skatteansættelser (bilag 2 og bilag 6) med henvisning til forklaringer fra straffesagerne. Men heller ikke ved disse anmodninger om genoptagelse fremlagde A oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af A's skatteansættelser, jf. også Skattestyrelsens afgørelser herom i bilag 5 og bilag 9. Når skatteyderen først fremkommer med materiale sent under skattesagen, har materialet desuden ingen eller højst begrænset bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H, SKM2025.377.BR og SKM2022.399.BR . 3.2.1.3 Hævninger til påståede bilkøb i 2016-2017 A forsøger desuden at koble en række kontanthævninger i selskaberne sammen med bilkøb, jf. replikken, side 4, 5. afsnit f. Ministeriet fastholder, at A ikke har godtgjort, at de pågældende hævninger er afholdt i selskabernes interesse, og henset til måden selskaberne har været drevet på, jf. straffesagerne (bilag 13 og bilag E), har det i øvrigt i høj grad formodningen imod sig: A fremhæver i replikken, side 4, 5. afsnit, en kontanthævning den 22. august 2017 på 170.375,63 kr. (bilag F, side 11). Posteringsteksten nævner "Valuta bilkøb" uden nærmere angivelse af, hvilken bil der skulle være tale om. A anfører, at beløbet på 170.375,63 kr. "omtrent" stemmer overens med erhvervelsen af en Audi A7, som toldsynes i Danmark den 23. august 2017, (bilag 21, side 3-4). Af fakturaen, bilag 21, side 3, fremgår imidlertid, at der handles en bil til 21.500 euro svarende til 159.912 kr. (kurs 7,43777 DKK den 22. august 2017), og altså ikke beløbet på 170.375,63 kr., som hæves på kontoen. Desuden er fakturaen underskrevet/stemplet med H3 og ikke H1. Der er heller ikke dokumentation for, at hævningen den 22. august 2017 på 170.375,63 kr. omveksles til euro. Det savner i øvrigt forretningsmæssig mening, at en bil, der handles i selskabsregi, skulle være handlet kontant. Bevisbyrden skærpes, når forklaringer er usædvanlige som her, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H, UfR 2002.2633 H og SKM2019.391.ØLR . For så vidt angår hævningen den 3. oktober 2016 på 128.967,95 kr. (bilag F, side 3) fremgår det af posteringsteksten, at det er "Valuta køb af bil i Y9-land". A anfører, at dette vedrører en bil, der blev registreringssynet den 19. oktober 2016 (bilag 19, side 17) - altså 16 dage efter hævningen på kontoen, jf. replikken, side 4, nederst. Der er hverken fremlagt købsaftale eller andet, der dokumenterer en sådan sammenhæng. Desuden kan det ikke ses af fakturaen for registreringssynet (bilag 19, side 17), hvem fakturaen er udstedt til, og det er ikke dokumenteret, at A's selskab skulle have betalt fakturaen. For så vidt angår hævningen på 265.107,50 kr. den 14. oktober 2016 (bilag F, side 3) fremgår det af posteringsteksten, at der er tale om "Udbetalt køb af bil". A anfører, at dette angår en bil, der toldsynes den 19. oktober 2016 (bilag 19, side 20) - altså 5 dage efter kontanthævningen, jf. replikken, side 4, nederst. Heller ikke for denne hævning er der fremlagt dokumentation for køb af bilen. Det fremgår heller ikke af fakturaen for toldsynet, hvem fakturaen er udstedt til, og det er ikke dokumenteret, at A's selskab skulle have betalt fakturaen. Desuden er der samme dag den 14. oktober 2016 indbetalt 100.000 kr. med posteringsteksten "Indbetalt køb af bil" (bilag F, side 3) A har ikke redegjort nærmere herfor. For så vidt angår hævningen på 150.000 kr. den 1. november 2016 (bilag F, side 4) fremgår det af posteringsteksten "udbetalt køb af bil Y9-land". A anfører, at hævningen vedrører en bil, der blev toldsynet den 9. november 2016 (bilag 19, side 23) - altså 8 dage efter kontanthævningen, jf. replikken, side 4, nederst. Heller ikke for denne hævning er der fremlagt købsaftale eller andet, der dokumenterer, at hævningen er anvendt til køb af bil. Det fremgår heller ikke af fakturaen for toldsynet, hvem fakturaen er udstedt til, og det er ikke dokumenteret, at A's selskab skulle have betalt fakturaen. For så vidt angår hævningen på 136.395 kr. den 15. november 2016 (bilag F, side 4) fremgår det af posteringsteksten "Valuta køb af bil i Y9-land". A anfører, at dette angår en bil, der blev toldsynet den 25. november 2016 (bilag 19, side 27) - altså 10 dage efter kontanthævningen, jf. replikken, side 4, nederst. Heller ikke for denne hævning er der fremlagt dokumentation for køb af bilen. Det fremgår heller ikke af fakturaen for toldsynet, hvem fakturaen er udstedt til, og det er ikke dokumenteret, at A's selskab skulle have betalt fakturaen. For så vidt angår hævningen på 166.618,10 kr. den 9. august 2017 (bilag F, side 10) fremgår det af posteringsteksten "Valuta til bil". Om denne hævning anfører A, at der er tale om en bil, der blev toldsynet den 16. august 2017 (bilag 21, side 1) - altså 7 dage efter kontanthævningen, jf. replikken, side 5, øverst. Heller ikke for denne hævning er der fremlagt dokumentation for køb af bilen. Det fremgår heller ikke af fakturaen for toldsynet, hvem fakturaen er udstedt til, og det er ikke dokumenteret, at A's selskab skulle have betalt fakturaen. Et forsøg på at koble få af kontanthævningerne - som jo udgør en meget lille del af det samlede antal kontanthævninger - med fakturaer fra toldsyn, der ikke engang er udstedt til eller betalt fra selskabernes konti, godtgør selvsagt ikke, at de mange kontanthævninger er medgået til selskabernes drift og foretaget i selskabernes interesse og således ikke skal anses for maskeret udbytte til ejeren A, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H, UfR 2002.2633 H, SKM2007.719.VLR , SKM2008.14.ØLR og SKM2014.69.ØLR . 3.3 A's rolle i selskaberne A har gjort en indsigelse gældende om, at det var A's daværende kæreste IC, der forestod den "reelle og faktiske ledelse" af virksomhederne. A har imidlertid ikke godtgjort, at A ikke havde en aktiv rolle i selskaberne som påstået. Det fremgår blandt andet af den fremlagte byretsdom fra straffesagen, at A oprettede bankkonti til selskaberne og var i løbende kontakt med banken, ligesom A udførte arbejde i H2, og at A under en ransagning blev fundet i besiddelse af et hævekort tilknyttet H1 (jf. herom byretsdommen i bilag 13, s. 10, midt for). Det fremgår herudover af A's tidligere kærestes forklaring for landsretten i straffesagen, at A arbejdede for begge selskaber, at A var med til at hente biler, at A klargjorde biler og bestilte valuta til bilkøb, at A havde adgang til selskabernes konti, og at A også brugte selskabernes kreditkort (bilag E, side 4, midt for f). A har således været involveret i selskabernes drift. Hertil kommer, A har undladt at besvare ministeriets opfordring (B) om at fremlægge afgørelsen i den erstatningssag, hvor bl.a. A blev tilpligtet at betale erstatning til et leasingselskab, der samarbejdede med et af A's selskaber, jf. svarskriftet, side 8, øverst, og duplikken, side 8, øverst. Der er en formodning for, at afgørelsen rummer oplysninger om A's rolle i A's selskaber, og idet A ikke har efterkommet den for sagen relevante opfordring om at fremlægge afgørelsen, kan det lægges til grund ved afgørelsen af nærværende sag, at A havde en aktiv rolle i virksomhedernes drift, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Og selv hvis det er godtgjort, at A ikke havde nogen aktiv rolle i selskaberne, følger det af fast retspraksis, at det ikke ændrer på, at A som ejer skal beskattes af det fulde udbytte som følge af sit fulde ejerskab af selskaberne, jf. f.eks. UfR 2023.5413 H, UfR 2008.1129 H, UfR 2006.2433 H, SKM2004.106.HR , SKM2010.623.VLR og SKM2008.619.ØLR . Som det klart fremgår af dommene, er det ikke afgørende, om A selv har oppebåret de hævede beløb, idet midlerne som følge af A's ubestridte ejerskab af selskaberne anses for at have passeret A's økonomi. Det følger også klart af retspraksis, at selv hvis A overlod kompetencen til at disponere over selskaberne til sin daværende kæreste, som A påstår, udelukker det ikke beskatning af maskeret udlodning. Midlerne har blot passeret A økonomi, og A er derfor skattepligtig af beløbene i medfør af ligningslovens § 16 A. Der foreligger i øvrigt ingen oplysninger om, at A har rejst krav mod sin daværende kæreste om tilbagebetaling af beløbene eller at A på nogen anden måde har anfægtet dispositionerne. A skal derfor beskattes af dispositionerne som maskeret udbytte som opgjort af skattemyndighederne. 3.4 Udfaldet af straffesagen har ikke betydning for skattesagen Vestre Landsret frifandt ved dom af 5. april 2023 (bilag E) A for skatteunddragelse som følge af, at A i henhold til selvinkrimineringsforbuddet ikke var forpligtet til at selvangive de pågældende indtægter. Landsretten henviste til, at der derfor ikke var ført det "til domfældelse i en straffesag fornødne bevis", jf. dommens (bilag E) side 5, nederst. Dommen i straffesagen har ikke nogen betydning for afgørelsen af den civile skattesag. Det følger af fast retspraksis, at såvel undladelse af at rejse strafferetlig tiltale som frifindende straffedomme ikke har præjudicerende virkning for en eventuel civil skattesag, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H, SKM2024.388.ØLR , SKM2015.32.ØLR, SKM2001.582.ØLR , TfS 2000, 80 V og TfS 1999, 103 V. Det skyldes, at der er væsentlig forskel på den bevisbyrde, der skal løftes, for at der kan ske domfældelse i en straffesag, og beviskravene i en civil skattesag. 3.5 Opsamlende Samlet gør ministeriet gældende, at A som følge af sit ejerskab af selskaberne skal udlodningsbeskattes som opgjort af skattemyndighederne til i alt 3.068.462 kr. for indkomståret 2016, 2.935.835 kr. for indkomståret 2017 og 707.292 kr. for indkomståret 2018, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Der er ikke holdepunkter for, at skattemyndighedernes afgørelser er ugyldige som påstået i processkrift 1, side 2, 4. afsnit, jf. herom duplikken, side 1, 2. afsnit. Ministeriet bemærker, at A på trods af ministeriets opfordring (C) i duplikken, side 1, nederst, ikke har konkretiseret sin ugyldighedsindsigelse nærmere, hvor indsigelsen allerede af den grund ikke kan føre til, at forhøjelserne af A's indkomst skal nedsættes. Under alle omstændigheder bestrider Skatteministeriet, at myndighederne har begået fejl, der kan medføre ugyldighed, og selv hvis der er begået fejl, er de ikke konkret væsentlige. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte forhøjelserne som påstået ved A's principale påstand. Der er heller ikke grundlag for hjemvisning af sagen, jf. A's subsidiære påstand. Det maskerede udbytte er korrekt opgjort, og afgørelserne er ikke ugyldige, jf. ovenfor. Skattemyndighederne har allerede gennemgået det maskerede udbytte post for post ved deres afgørelser med det resultat, at A skal beskattes af den lange række af foretagne dispositioner, der ikke var i selskabernes interesse. Det savner derfor mening at hjemvise sagen til en ny vurdering heraf. I øvrigt stod det A frit for nu for domstolene at gøre gældende, at en eller flere poster ikke skal anses for maskeret udbytte og fremføre sin argumentation til støtte herfor. Men A har alene valgt at fremføre sin argumentation til støtte for, at en meget lille andel af de samlede dispositioner efter A's opfattelse ikke udgør maskeret udbytte. A gør fortsat gældende, at myndighederne har baseret forhøjelserne på skøn, jf. processkrift 1, side 2, øverst. Det er imidlertid ikke korrekt. Forhøjelserne på baggrund af det maskerede udbytte er baseret på konkrete dispositioner opregnet i Skattestyrelsens bilag til afgørelsen (bilag F-H). Selv hvis der var tale om skøn, gør ministeriet ex tuto gældende, at A ikke har godtgjort, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2007.1007 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H. Selv hvis der er mindre unøjagtigheder eller fejl ved skønnet, giver det ikke grundlag for at tilsætte skønnet, jf. f.eks. SKM2013.525.ØLR , SKM2015.737.VLR og SKM2011.156.VLR . …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at A i de omhandlede perioder var registreret som eneejer af og direktør i selskaberne H1 og H2. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes "udbytte" af aktier, m.v., og at der til udbytte henregnes "Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer". Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 bl.a.: "Udbytte beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. … Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder hvori hovedaktionæren har personlige interesser, er det i flere afgørelser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi." Af sagens oplysninger fremgår, at der med midlerne i selskaberne H1 og H2 er foretaget en række dispositioner, der fremstår som uvedkommende udgifter i forhold til selskabernes drift, ligesom der er en række kontante hævninger og overførsler til A's private konti. A har bevisbyrden for, at disse dispositioner er foretaget i selskabernes interesse. Retten finder ikke, at der med det, der er fremkommet i retten, herunder forklaringen afgivet af A eller med de enkelte nærmere konkretiserede indsigelser, er godtgjort, at de omhandlede dispositioner er foretaget i selskabernes interesse. Det, der er anført om, at det var A's daværende kæreste, IC, der stod for den reelle og faktiske ledelse af selskaberne kan ikke føre til et andet resultat. Der er derfor ikke grundlag for at få genoptaget og ændret A's skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 som påstået, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter det foreliggende således ikke er grundlag for at nedsætte forhøjelserne af A's indkomst eller for at hjemvise sagen. Med disse bemærkninger tager retten Skatteministeriets påstand til følge. Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr. Beløbet er til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da det er oplyst, at sagsøgte ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af dette beløb lagt vægt på sagens værdi, forløb og udfald. Sagens værdi er af sagsøgeren oplyst at være 3.355.794,50 kr. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes. Sagsøgeren, A, skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.