Fransk ”SCPI á capital variable” selvstændigt skattesubjekt under dansk skatteret

Spørgsmål : Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger skal anses som et selvstændigt skattesubjekt i relation til reglerne om begrænset skattepligt? Svar : Ja Beskrivelse af de faktiske forhold 1 Faktiske forhold Spørger er et nystiftet fransk selskab etableret som et Sociéte Civile de Placement Immobilier á capital variable ("SCPI á capital variable "), der fungerer som en ejendomsinvesteringsfond godkendt af den franske finansielle tilsynsmyndighed (Autorité des Marchés Financiers, " AMF "). Spørger påtænker at erhverve fast ejendom i Danmark, og Spørger ønsker i den forbindelse klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af Spørger for at give Spørger klarhed over de skatteretlige følger ved at investere i fast ejendom i Danmark I det følgende redegøres nærmere for Spørgers karakteristika. Spørger er reguleret i Spørgers vedtægter, der vedlægges nærværende anmodning i originalsproget (fransk) samt i en maskinoversat dansk version. 1.1 Overordnet beskrivelse af Spørger Spørger udgør en alternativ investeringsfond, jf. vedtægternes indledning (bilag 2, side 4, 2. afsnit). Regulatorisk er Spørger underlagt fransk civil- og finanslovgivning samt af AMFs regler for SCPI’er, der kan udbyde aktier til offentligheden, jf. vedtægternes artikel 1. Spørger er dermed under tilsyn af AMF. Spørgers formål er, jf. vedtægternes artikel 2, at erhverve, opføre, eje, forvalte og udleje fast ejendom samt foretage tilknyttede arbejder og anskaffelser i EØS, Storbritannien, Schweiz og eventuelt USA og Canada. Spørger kan endvidere erhverve løsøre og udstyr nødvendigt for ejendommenes drift, investere i og drive anlæg til vedvarende energi, afhænde aktiver når markedsforholdene tilsiger det, samt foretage alle civile, finansielle og ejendomsmæssige dispositioner, herunder optagelse af lån, sikkerhedsstillelse og transaktioner med finansielle instrumenter, i det omfang sådanne dispositioner understøtter Spørgers formål. Det følger af Spørgers vedtægter, jf. artikel 2, 3 og 15.3, at Spørger har selvstændig evne til at handle (retsevne). Spørger kan således indgå aftaler, eje aktiver og påtage sig forpligtelser i eget navn og kan sagsøge og sagsøges som selvstændigt retssubjekt. Spørger ledes og administreres af et særskilt administrationsselskab, Iroko, jf. vedtægternes artikel 15. " Forvalteren "Iroko er et aktieselskab i forenklet form efter fransk ret (" Forvalteren "), der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen og godkendt af AMF. Forvalteren handler på vegne af Spørger og varetager bl.a. gennemførelse af investeringsprogrammer samt åbning og drift af konti i Spørgers navn, jf. vedtægternes artikel 15.3. Både Spørger og Forvalteren har vedtægtsmæssigt hjemsted i Frankrig. Spørger er "åben" i den forstand, at nye investorer løbende kan optages i Spørger, jf. vedtægternes artikel 11. For at blive optaget som investor kræves et minimumskapitalindskud på EUR 5.000xx. En investor kan uden begrundelse helt eller delvist udtræde af Spørger ved at indgive anmodning om tilbagekøb til Forvalteren, jf. vedtægternes artikel 13. Spørger udsteder aktier til investorerne (på fransk "parts sociales"), jf. vedtægternes artikel 1, hvorved investorerne opnår et forholdsmæssigt medejerskab som modydelse for deres indskud, jf. vedtægternes artikel 10 og artikel 11 (bilag 2, side 11). Investorerne kan som udgangspunkt ikke overdrage deres aktier til andre, medmindre der opnås samtykke fra Forvalteren, jf. vedtægternes artikel 12.2. Udbytte fra Spørger fordeles blandt investorerne i forhold til deres ejerandel af den investerede kapital, jf. vedtægternes artikel 23, og et likvidationsprovenu vil tilsvarende blive fordelt forholdsmæssigt, jf. vedtægternes artikel 25.3. Spørgers formue er adskilt fra Forvalterens, jf. vedtægternes artikel 15.3, hvilket medfører, at Forvalterens kreditorer ikke kan søge fyldestgørelse i Spørgers aktiver for krav, som kreditorerne måtte have mod Forvalteren. Tilsvarende kan investorernes kreditorer heller ikke foretage udlæg i Spørgers aktiver, men alene i investorernes andele i Spørger. Hver investors hæftelse er endvidere i forhold til Spørger begrænset til investorens indskud i Spørger, og der er ingen deltager m.v., der hæfter personligt eller ubegrænset for Spørgers forpligtelser, jf. vedtægternes artikel 11.1. Spørgers investorer har ikke indflydelse på Forvalterens beslutninger om Spørgers investeringer eller øvrige forvaltning af Spørger. Nogle af Spørgers investorer kan dog tage del i et tilsynsråd (" Tilsynsrådet "), jf. vedtægternes artikel 16.1, der består af mindst syv og højest tolv investorer af Spørger, og som bistår Forvalteren. Tilsynsrådet er imidlertid ikke involveret i nogen form for forvaltning af Spørger, jf. vedtægternes artikel 16.3. Tilsynsrådet har i henhold til vedtægternes artikel 16 på enkelte punkter en struktur, der minder om en bestyrelse, idet medlemmerne vælges af generalforsamlingen, fungerer i faste valgperioder og afholder formelle møder med krav til indkaldelse, quorum og protokollering. Tilsynsrådet adskiller sig dog fra en bestyrelse ved, at det ikke har ledelses- eller beslutningskompetence, som derimod er tillagt Forvalteren. Tilsynsrådet må udtrykkeligt ikke foretage ledelsesmæssige dispositioner og fungerer alene som et kontrol- og tilsynsorgan, der bistår Forvalteren uden at deltage i Spørgers drift eller strategi. Investorernes beslutningskompetence udøves gennem kollektive beslutninger truffet på enten den årlige ordinære generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes artikel 17, hvor hver andel i Spørger giver ret til én stemme, jf. vedtægternes artikel 11.2. Der sker en løbende værdiansættelse af Spørgers aktiver ved eksterne vurderingsmænd, jf. vedtægternes artikel 20, ligesom Spørger aflægger særskilt årsregnskab, jf. vedtægternes artikel 21 og 22. Spørger har, jf. vedtægternes artikel 5, en forudbestemt levetid på nioghalvfems år med mulighed for forlængelse efter beslutning truffet af Spørgers investorer på en ekstraordinær generalforsamling. 2 Det retlige grundlag 2.1 Den skattemæssige kvalifikation af udenlandske enheder Lovbestemmelsen om den skattemæssige kvalifikation af udenlandske enheder fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som har følgende ordlyd: " Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: … 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital ". Af Den Juridiske Vejledning 2025-2, afsnit C.D.1.1.3 (Andre selskaber), fremgår det, at en enhed kun kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis den udgør en selvstændig juridisk enhed. Det anføres bl.a. følgende: " Bestemmelsen [selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2] omfatter de her i landet hjemmehørende selskaber, der ikke er indregistrerede som aktie- eller anpartsselskaber, hvis disse selskaber ellers anses som en selvstændig juridisk enhed, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet. Disse selskaber anses for i et vist omfang at ligne aktieselskaber, hvorfor reglen om skattepligten også følger tæt op ad reglerne for aktie- og anpartsselskaber. " Det fremgår endvidere af samme afsnit i Den Juridiske Vejledning, at vurderingen af, om en enhed er skattemæssigt transparent eller et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, beror på en samlet konkret vurdering, hvor en række yderligere omstændigheder kan indgå. Disse omfatter bl.a.: " Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende. […] Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: - ingen af deltagerne hæfter personligt - fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital - det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse - selvstændige vedtægter - særskilt regnskab - særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen - mulighed for udvidelse af medlemskredsen - bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning - indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital). Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: - fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed) - én eller flere hæfter personligt - ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet - overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål." Ifølge Skattestyrelsens retspraksis er de vigtigste af ovenstående punkter, at ingen af deltagerne hæfter personligt, og at fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, jf. eksempelvis SKM2022.423.SR og SKM2021.73.SR . I SKM2022.423.SR anførte Skattestyrelsens således i sin indstilling til Skatterådet vedrørende spørgsmål 1 (som tiltrådt af Skatterådet), at et luxembourgsk SA SICAV med variabel selskabskapital skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen lagde bl.a. vægt på følgende: “ Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at selskabets hæftelse er begrænset til deltagernes indskud og fordeler overskuddet i forhold til den af deltagernes indskudte kapital. Derudover har selskabet andre kendetegn, der normalt er til stede for selvstændige skattesubjekter, såsom selvstændige vedtægter, at selskabet afholder årlige generalforsamlinger, som er selskabets ultimative ledelsesorgan, at der udpeges bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen, at der er mulighed for udvidelse af selskabets kapital, og at selskabet har pligt til at aflægge revideret regnskab." I SKM2021.73.SR tiltrådte Skatterådet tilsvarende Skattestyrelsens indstilling om, at en tysk alternativ investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på følgende: "Der er ved vurderingen henset til, at Spørger indeholder en lang række af de sædvanlige karakteristika, der normalt kendetegner et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 2. Fordeling af overskuddet sker således i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, deltagernes hæftelse er begrænset til den indskudte kapital, og Spørger har et kapitalforvaltningsselskab, der agerer på vegne af samtlige investorerne. Dertil kommer, at Spørgers investeringsudvalg - som i SKM2019.191.SR - alene er af rådgivende karakter, ligesom at investorerne ikke har ejendomsretten eller på anden måde rådighed over Spørgers aktiver mv." Af relevant praksis på området henvises i øvrigt til SKM2020.84.SR , hvor et amerikansk LLC, der efter amerikanske skatteregler var registreret som et REIT (Real Estate Investment Trust), blev kvalificeret som et selvstændigt skattesubjekt, og til SKM2019.191.SR , hvor en tysk investeringsfond tilsvarende blev kvalificeret som et selvstændigt skattesubjekt. Der er ikke tidligere i retspraksis taget stilling til den skattemæssige kvalifikation af et fransk SCPI. 2.1.1 Afgrænsning i forhold til franske SCI-strukturer I forlængelse af ovenstående bemærkes, at der i dansk praksis tidligere er taget stilling til den skattemæssige kvalifikation af franske SCI’er (Sociétés Civiles Immobilières), jf. SKM2007.669.LSR og SKM2013.361.SR . Disse afgørelser kan imidlertid ikke overføres til vurderingen af et fransk SCPI. Et SCI er efter fransk ret en civilretlig selskabsform, der typisk etableres af en mindre og ofte nærtstående ejerkreds - eksempelvis familie eller partnere - med henblik på fælles ejerskab af én eller få ejendomme. SCI’er anvendes hyppigt i forbindelse med arveplanlægning og familieejendomsforvaltning, og ejerkredsen består som udgangspunkt af få deltagere, typisk 2-10 personer. Deltagerne administrerer og træffer beslutninger direkte om ejendommen(e), og strukturen er kendetegnet ved høj fleksibilitet, idet vedtægter, stemmeregler og ejerforhold kan tilpasses individuelle ønsker. SCI’er er kun underlagt begrænset civilretlig regulering, og der gælder ingen finansiel tilsynsordning. Ejerandele i SCI’er er typisk illikvide, og overdragelse kan være tidskrævende. Endelig er SCI’er karakteriseret ved personlig og ubegrænset hæftelse, idet deltagerne hæfter for selskabets forpligtelser i forhold til deres ejerandel. Det er på denne baggrund, at SCI’er i dansk praksis er blevet anset for skattemæssigt transparente, jf. eksempelvis SKM2007.669.LSR og SKM2013.361.SR . Et SCPI adskiller sig derimod væsentligt fra SCI’er på en række centrale punkter, selv om begge enheder anvendes til ejendomsinvesteringer og begge fordeler lejeindtægter forholdsmæssigt efter ejerandel. Et SCPI er en reguleret kollektiv investeringsenhed, der er etableret med henblik på passiv investering i en bredt sammensat ejendomsportefølje og retter sig mod en meget stor og åben investorkreds, ofte bestående af tusindvis af investorer. SCPI’er forvaltes af et professionelt og autoriseret administrationsselskab, der er underlagt tilsyn af AMF, og SCPI’er er reguleret af den franske finansielle og monetære lovgivning. Strukturen er standardiseret og giver ikke mulighed for individuel tilpasning af vedtægter eller governance. SCPI-andele er typisk mere likvide end SCI-andele, idet de kan omsættes gennem etablerede handelsmekanismer. Investorerne har begrænset hæftelse, idet de alene hæfter med deres kapitalindskud, hvilket udgør en væsentlig undtagelse fra de hæftelsesprincipper, der gælder for SCI’er. SCPI’er er endvidere kendetegnet ved selvstændige vedtægter, særskilte ledelsesorganer, selvstændigt regnskab, afholdelse af generalforsamlinger og mulighed for løbende udvidelse af investorkredsen. På denne baggrund kan praksis om franske SCI’er ikke anses for relevant ved vurderingen af et SCPI’s skattemæssige status. SCPI’er har i langt højere grad lighed med de udenlandske investeringsenheder, som i praksis er blevet kvalificeret som selvstændige skattesubjekter, herunder luxembourgske SICAV’er og tyske alternative investeringsfonde. Spørgers opfattelse og begrundelse Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmålet skal besvares med "Ja", således at Spørger skal anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret. Spørger besidder en række væsentlige selskabsretlige karakteristika, der efter gældende praksis kendetegner en enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. Den Juridiske Vejledning 2025-2, afsnit C.D.1.1.3 (Andre selskaber), og den praksis, der er gennemgået ovenfor. Ved den skattemæssige klassifikation af Spørger skal der særligt lægges vægt på, at ingen af investorerne hæfter personligt og ubegrænset, men alene med deres kapitalindskud. Dette taler efter praksis afgørende for, at Spørger skal anses som et selvstændigt skattesubjekt. Herudover besidder Spørger en række yderligere væsentlige selskabsretlige karakteristika, der i praksis tillægges vægt ved kvalifikationen af udenlandske enheder, herunder at: Spørger har selvstændig retsevne. Spørger har selvstændige vedtægter. Fordeling af overskud og likvidationsprovenu sker i forhold til investorernes ejerandel af den investerede kapital. Spørger ledes af et særskilt ledelsesorgan i form af et administrationsselskab. Der er mulighed for udvidelse af Spørgers investorkreds. Spørgers formue er adskilt fra investorernes. Spørger har pligt til at aflægge årsregnskab. Spørger afholder årlige generalforsamlinger. På baggrund af en samlet konkret vurdering opfylder Spørger dermed de karakteristika, der efter dansk praksis kendetegner et selvstændigt skattesubjekt. Spørgers struktur, hæftelsesforhold, governance og kapitalforhold indebærer, at Spørger i sin funktion og opbygning svarer til, hvad der i dansk ret kendetegner kapitalselskaber. Spørger skal derfor kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Spørgsmålet skal således besvares med "Ja". Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørger skal anses som et selvstændigt skattesubjekt under dansk skatteret i relation til reglerne om begrænset skattepligt. Begrundelse Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Spørger kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler om begrænset skattepligt i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom i Danmark. Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, påhviler skattepligt de selskaber og foreninger m.v., jf. § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet. Det er oplyst af repræsentanten, at Spørger er hjemmehørende i udlandet. Kernen i problemstillingen er, om den konkrete enhed - en fransk SCPI ( Société Civile de Placement Immobilier ) - ligner et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og dermed udgør et skattepligtigt subjekt i medfør af selskabsskattelovens § 2. Efter praksis kan selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, også anvendes på udenlandske enheder. Bestemmelsen lyder: " Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: (...) 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar, " Det er således en grundlæggende betingelse efter bestemmelsens ordlyd, at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets (spørgers) forpligtelser, og at der eksisterer en indskudskapital, som overskuddet fordeles efter. Kriteriet om ingen personlig hæftelse forudsætter eksistensen af to adskilte retssubjekter: Selskabet, som en juridisk enhed med evne til at påtage sig egne forpligtelser, og deltagerne/investorerne, hvis økonomiske ansvar er adskilt fra selskabets kreditorer, idet de ikke hæfter personligt. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal kriteriet om manglende personlig hæftelse sidestilles med begrebet "begrænset hæftelse", hvilket nødvendiggør, at selskabet selvstændigt kan bære sine egne forpligtelser adskilt fra deltagernes økonomi. Det er i anmodningen oplyst, at hver investors hæftelse i forhold til Spørger er begrænset til investorens indskud i Spørger, og der er ingen deltager m.v., der hæfter personligt eller ubegrænset for Spørgers forpligtelser. Skattestyrelsen forstår på den baggrund, at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets (spørgers) forpligtelser. Det er endvidere i anmodningen oplyst, at fordeling af overskud og likvidationsprovenu sker i forhold til investorernes ejerandel af den investerede kapital. Skattestyrelsen forstår på den baggrund, at der eksisterer en indskudskapital i Spørger, som overskuddet fordeles efter. På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger efter praksis således kan anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar, Praksis Den juridiske vejledning 2026-1 C.D.1.1.3 Andre selskaber (…) Hvad er en enhed Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende. Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: ingen af deltagerne hæfter personligt fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse selvstændige vedtægter særskilt regnskab særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen mulighed for udvidelse af medlemskredsen bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital) (…)